Få ubegrænset juridisk rådgivning uden bekymringer med et abonnement på ForeningsJura

Som bestyrelse i en andelsboligforening eller ejerforening kan det være en udfordring at navigere i de stadig flere og mere komplicerede lovregler. Det juridiske ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem er vokset betydeligt, og måske er det en del af forklaringen på, at færre medlemmer i mange foreninger ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet.

ØENS Advokatfirma har stor erfaring med at hjælpe bestyrelserne i bl.a. ejerforeninger og andelsboligforeninger med at lette arbejdspresset og minimere risikoen for at begå fejl, som i sidste ende kan medføre personligt ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem. Med et abonnement på ForeningsJura får I ubegrænset adgang til vores team af specialiserede forenings- og ejendomsadvokater, som kan hjælpe jer med at varetage foreningens anliggender på en forsvarlig måde.

Med et abonnement på ForeningsJura har I altid direkte adgang til juridisk rådgivning inden for vores kerneområder:

• Foreningsret
• Lejeret
• Fast ejendom
• Entrepriseret
• Ansættelsesret

Vores hold af advokater og jurister har stor ekspertise inden for alle de juridiske discipliner, som har betydning for boligforeninger, og med vores hold af advokater på jeres side er I derfor godt klædt på til at klare bestyrelsesarbejdet uden alt for mange bekymringer.

Med ForeningsJura behøver I ikke bekymre jer om de økonomiske konsekvenser ved at kontakte en advokat, da udgiften allerede er dækket i en fast, lav abonnementsydelse, som er lagt ind i boligforeningens budget på forhånd.

Som medlemmer kan I altid kontakte en af vores advokater for at få afklaret netop jeres juridiske spørgsmål hurtigt og kompetent. Vi er aldrig mere end et telefonopkald eller en e-mail væk, og I har altid en personlig kontaktperson tilknyttet jeres abonnement.

Prisen for abonnementet fastsættes ud fra boligforeningens størrelse, målt på antallet af bolig- og erhvervsenheder:

Interesseret?

Er I interesserede i et abonnement med kompetent advokatrådgivning indenfor foreningsret? Til en fast lav årlig pris? Så kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne med et abonnement på ForeningsJura.

Har du spørgsmål til foreningsret? Mød ØENS ForeningsJura team her

Advokatfirma

Thomas Trandberg Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Johan Iversen Møller

Advokat

Boligforening

Dan Dreisig

Ejendomsadministrator, jurist, partner

Advokatfirma

Bente Bille Hansen

Advokat, juridisk mentor

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (L), partner

Afdeling:

I forbindelse med oprettelse af kreditter for selskaber er det ofte et krav, at hovedaktionæren kautionerer for lånet. Hvis du er hovedaktionær i din virksomhed, har du sikkert stået i denne situation. Men vidste du, at du har ret til at få betaling for den risiko, du påtager dig som følge af kautionen?

Efter skattelovgivningen er det et krav, at handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem parter, hvor den ene del har bestemmende indflydelse på den anden del, skal ske efter armslængdeprincippet. Det betyder, at transaktionerne skal ske på markedsmæssige vilkår, som havde parterne været til eksterne interessenter.

Kaution for eget selskab betragtes som en sådan transaktion, hvorfor der skattemæssigt ofte vil være krav om, at der skal beregnes en kautionspræmie. Denne præmie skal fastsættes på markedsmæssige vilkår ud fra en konkret vurdering fra gang til gang. Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2005 fastsat kautionspræmien til 1,5% af sikkerhedsstillelsesbeløbet.

Præmien er fradragsberettiget

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kautionspræmien er fradragsberettiget hos selskabet. Den skal beskattes som kapitalindkomst hos hovedaktionæren. Beskatningen finder sted hos hovedaktionæren i takt med, at der erhverves ret til beløbet. Dette er et tilfælde, hvis beløbet posteres på en mellemregningskonto eller løbende er aftalt til at forfalde til betaling til hovedaktionæren.

Det kan virke som en byrde at skulle betale en kautionspræmie, men det er faktisk en fordel for hovedaktionæren. Præmien betragtes som en indtægt, som kan modregnes i de omkostninger, der er forbundet med virksomheden.

Risikopræmien af ​​kautionen skal ses i lyset af kautionens aktualitet, relevans og ud fra en risikobetragtning på “engagementet”, da hovedaktionæren, som er kautionist, påtager sig en risiko og derfor skal have betaling herfor. Derfor bør der altid udarbejdes skriftlige aftaler om alle forhold, der aftales mellem hovedaktionærer og deres selskaber. Herunder også betaling af kautionspræmie.

Har du brug for hjælp?

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, associeret partner

Afdeling:

Mange tror, at når man er gift, så bliver man automatisk hinandens fremtidsfuldmægtige. Men det er desværre ikke tilfældet. Den eneste måde, hvorpå du kan få kontrol over, at din ægtefælle bliver din fremtidsfuldmægtige er, hvis du laver en fremtidsfuldmagt.

Fremtidsfuldmagter er derudover altid en fordel ift. at gøre processen med at passe på sine nærmeste – også udover en eventuel ægtefælle – nemmere og mere gnidningsfri.

Hvad er en fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er et vigtigt redskab, som kan beskytte fuldmagtsgiver og dennes interesser i tilfælde af, at fuldmagtsgiver en dag skulle blive svækket, syg eller miste evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Det kan eksempelvis være i tilfælde af alvorlig sygdom eller ulykke. En fremtidsfuldmagt er et alternativ til værgemål, da det giver fuldmagtsgiveren mulighed for selv at bestemme, hvem der skal være fuldmægtig og repræsentere fuldmagtsgiver og handle på dennes vegne, hvis der en dag i fremtiden skulle være brug for det.

Hvorfor bør man have en fremtidsfuldmagt

Der kan være flere årsager til, at man vælger at oprette en fremtidsfuldmagt.
Først og fremmest, så bestemmer man selv, hvad fuldmagten skal indeholde. Det vil typisk være bestemmelser omkring økonomiske og personlige forhold. Økonomiske forhold kunne som eksempel være adgang til at lave betalingsaftaler med banker eller ansøge om offentlige ydelser, mens bestemmelser om personlige forhold kunne være særlige ønsker til offentlig hjælp, herunder pleje og omsorg. Uden en fremtidsfuldmagt kan det være enormt omstændeligt at få adgang til at hjælpe sine nærmeste.

Processen

Selve ordlyden i en fremtidsfuldmagt skal være ret præcis for at undgå uhensigtsmæssige situationer. Derfor er det altid en fordel at få denne udarbejdet af en advokat. Processen for oprettelse af en fremtidsfuldmagt er derimod relativ enkel. Fuldmagten underskrives og registreres i Personbogen, hvilket giver en sikkerhed for, at der ikke opstår tvivl om fuldmagtsforholdet. På den måde sikres det, at fuldmagten fungerer efter hensigten. Når fremtidsfuldmagten er underskrevet af fuldmagtsgiveren, skal fuldmagtsgiveren møde personligt op hos en notar og bekræfte den.  

Hvem kan indsættes som fremtidsfuldmægtig

Fuldmagtsgiver kan selv vælge, hvem man vil have som fremtidsfuldmægtig. Det er ikke et krav, at man har en bestemt relation til sin fremtidsfuldmægtig. Personen skal dog være over 18 år, ikke være under værgemål og ikke selv have en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. Det er også muligt at have subsidiære fremtidsfuldmægtige, som kan overtage fuldmagtsforholdet, såfremt den primære fremtidsfuldmægtig ikke er i stand til at fortsætte. Man kan også vælge at have flere fremtidsfuldmægtige, som sammen eller hver for sig kan handle på ens vegne.

Som fremtidsfuldmægtig skal man handle, som fuldmagtsgiveren selv ville have gjort. Vedkommende har pligt til at bruge fremtidsfuldmagten på en måde, som skal være i overensstemmelse med fuldmagtsgiverens interesse.

Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft

Så længe fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage sine økonomiske og personlige forhold, vil fremtidsfuldmagten være uvirksom. Den vil først træde i kraft, når der er indhentet en lægelig vurdering af fuldmagtsgivers tilstand. Det er herefter Familieretshuset, som sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Det er som udgangspunkt fremtidsfuldmægtigen, der skal anmode Familieretshuset om dette.

Hvornår ophører en fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagten ophører automatisk, når fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller når fuldmagtsgiver kommer under værgemål, medmindre værgemålet vedrører et andet forhold end fremtidsfuldmagten. Desuden kan der være enkelte forhold hos fuldmægtigen, der kan medføre, at fremtidsfuldmagten ophører, herunder blandt andet hvis fuldmægtigen selv kommer under værgemål eller selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft.

Kontakt ØENS for hjælp

Der er en række krav til, hvordan en fremtidsfuldmagt formelt skal udfærdiges, underskrives og registreres for at den er gyldig. ØENS Advokatfirma kan bistå dig/jer hermed, så I er sikre på, at den ikke afvises.

Kontakt advokat Lisa Lykke-Kielberg på +45 32 46 46 38 / lly@oadv.dk eller advokat Mette Bozard på +45 44 45 11 21 / mbl@oadv.dk og få en snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer.

Tal med en specialist på området

Advokatfirma

Lisa Lykke-Kielberg

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

Med virkning fra januar 2021 blev der indført en såkaldt kontrolpakke inden for selskabsområdet. Lovpakken har medført øget kontrol over for selskaber, ligesom der er kommet yderligere pligter og krav i forbindelse med kontante kapitalforhøjelser og opbevaring af selskabsdokumenter. Ændringerne rammer både store og små virksomheder.

Lovpakken har udvidet Erhvervsstyrelsens juridiske muligheder, og det er efter vedtagelsen muligt for Erhvervsstyrelsen at tilbagetrække offentliggjorte årsrapporter, kræve oplysninger fra selskaber med eventuelle krav om verificering samt tvangsopløse selskaber, der ikke følger påbud om berigtigelse af ulovlige forhold eller undlader at opgive påkrævede oplysninger. Ændringerne er således ganske væsentlige.

Vigtige ændringer

• Opbevaring

Der er pligt for direktionen i et selskab til at sikre, at selskabsdokumenter skal opbevares på betryggende vis i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor dokumentet er udarbejdet. Eksempler på selskabsdokumenter er stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejerbøger, forretningsordener for bestyrelsen, generalforsamlingsprotokollater og bestyrelsesprotokollater.

I praksis medfører opbevaringskravet, at dokumenterne skal være lettilgængelige for de offentlige myndigheder, hvorfor det anbefales at de opbevares elektronisk, således at det til enhver tid er muligt for myndighederne at tilgå (få tilsendt) dokumenterne. Såfremt dokumenterne opbevares elektronisk, skal der løbende tages backup af disse eller udarbejdes en forhandlingsprotokol, hvori dokumenterne indsættes fysisk.

• Kontante kapitalforhøjelser

Med kontrolpakkens indførelse er der også kommet yderligere krav ved kontante kapitalforhøjelser af selskabskapitalen.

I praksis betyder dette, at det nu er et krav, at der indsendes dokumentation til Erhvervsstyrelsen for, at kapitalen, med evt. tillæg af overkurs, er indbetalt senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet. Der gælder strenge krav til, hvilken dokumentation Erhvervsstyrelsen tillader.

• Styrkelse af kontrol

Kontrolpakken omfatter også ledelsesmedlemmerne i selskaberne. Det betyder blandt andet, at ledelsesmedlemmer reelt set skal udføre de opgaver, som de er pålagt i medfør af loven. Hvis der foreligger tvivl om, hvorvidt et ledelsesmedlem udøver ledelsen, er det muligt for Erhvervsstyrelsen at afvise registrering eller afregistrering af pågældende ledelsesmedlem. Dette skal forhindre brug af ”stråmænd”, falske identiteter og fiktive adresser.

Har du brug for hjælp?

ØENS tilbyder bistand i forbindelse med implementering af kontrolpakken i eget system samt gennemsyn af, hvorvidt reglerne overholdes.

ØENS tilbyder i øvrigt hjælp til andre selskabsretlige dispositioner, såsom kapitalforhøjelser, selskabsstiftelse samt generelle spørgsmål inden for området. Hvis I ønsker at høre mere om, hvad ØENS kan tilbyde eller har generelle spørgsmål til reglerne om kontrolpakken, er I meget velkomne til at kontakte advokat og partner Michael Friis Pedersen, advokatfuldmægtig Christian U. Zander Olsen eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider.

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Christian U. Zander Olsen

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

ØENS Advokatfirma inviterer til et gratis aftenmøde med fokus på “Livet som advokatfuldmægtig“ den 22. februar 2023 kl. 17.00-19.00.

Arrangementet vil give dig en unik mulighed for at få indsigt i karrieremulighederne som advokatfuldmægtig og netværke med såvel studerende som professionelle i branchen. Vi vil berøre emner som karriereudvikling, faglige udfordringer og best practices. Der vil også være tid til spørgsmål og diskussion. Du kan bl.a. se frem til at høre om:

• ØENS Advokatfirma og ØENS’ advokatfuldmægtige
• Karrieremuligheder som jurist og karrieremuligheder hos ØENS Advokatfirma
• Vejen til det første job som advokatfuldmægtig
• Livet som advokatfuldmægtig
• Vejen til at blive advokat 

Hvor og hvornår?

Mødet afholdes hos ØENS Advokatfirma på Lergravsvej 59, 1. sal fra kl. 17.00-19.00 eller online via Teams. Du vil blive mødt af advokatfuldmægtig Christian U. Zander Olsen , Maria-Melissa Schneider og Faizan Ali.

Der vil være sandwich, kaffe, sodavand og øl til de tilmeldte på Lergravsvej. Derudover vil vi trække lod om 3 x 2 flasker bobler blandt de fremmødte.

Der er plads til i alt 25 studerende til arrangementet. Pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Vi skal nok skrive til dig, hvis IKKE vi har plads til dig.

S.U. 17. februar kl. 12.00 af hensyn til forplejning.

Vi glæder os til at møde jer

Advokatfirma

Christian U. Zander Olsen

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Faizan Ali

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Er din virksomhed klar til at etablere den lovpligtige whistleblowerordning?

Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU-direktivet 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).
For mange private arbejdsgivere er der ikke lang tid til, at det bliver lovpligtigt at etablere en intern whistleblowerordning. Det følger nemlig af loven, at:

• Private virksomheder med 50-249 ansatte, skal have etableret en whistleblowerordning i overensstemmelse med whistleblowerloven senest den 17. december 2023.
• Private virksomheder med mere end 250 ansatte skulle have etableret en whistleblowerordningen allerede den 17. december 2021. Det samme gælder for offentlige institutioner.

Risikoen for at medarbejdere foretager indberetninger til den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet er større, når ikke virksomhederne har etableret den interne whistleblowerordning. Det er således vores klare anbefaling, at alle arbejdsgivere får etableret en intern whistleblowerordning – også inden fristen den 17. december 2023.

Udvidelse af kredsen af forpligtede arbejdsgivere

Loven udvider kredsen af arbejdsgivere, der før december 2021 var forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Videre bestemmer loven også, at arbejdsgivere, der er omfattet af loven, og der i dag har etableret en lovpligtig whistleblowerordning, skal opdatere denne, således at ordningen opfylder betingelserne i lovgivningen.

Ud over at være en ordning som virksomhederne skal have for at overholde lovgivningen, så er en whistleblowerordning et vigtigt redskab, som giver ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre med direkte tilknytning til virksomheden mulighed for fortroligt og/eller anonymt at indberette uregelmæssigheder eller overtrædelse af lovgivningen til ledelsen eller en uafhængig rådgiver. Det giver mulighed for at forebygge og opdage alvorlige økonomiske og kriminelle forhold på arbejdspladsen, herunder chikane. Det giver således uanset god mening at have et proaktivt værktøj som en whistleblowerordning.

Beskyttelse af whistlebloweren

Loven beskytter whistleblowere mod bl.a. repressalier, når vedkommende indberetter forhold, som vedkommende er blevet bekendt med i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter, så længe oplysningen er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Beskyttelsen forudsætter, at whistlebloweren har lavet en indberetning eller offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler. Beskyttelsen forudsætter desuden at oplysningerne var omfattet af lovens anvendelsesområde at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen.

Loven sikrer, at der ikke må udøves repressalier mod whistleblowere, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang, chikane mv., som følge af, at de har foretaget en indberetning. Whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, har krav på en godtgørelse, hvis størrelsesniveau lægger sig op ad ligebehandlingslovens regler. Der gælder en særlig bevisbyrderegel om omvendt bevisbyrde, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt en ulempe.

Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for at videregive oplysningerne under visse betingelser, herunder når det er nødvendigt til brug for at hindre lovovertrædelser mv.

ØENS tilbyder

Det er ikke kun selve indberetningskanalen, som er et krav i forbindelse med etableringen af whistleblowerordningen. Arbejdsgivere har ligeledes pligt til at etablere interne retningslinjer samt politikker, der beskriver hvordan ordningen anvendes. Derudover skal der etableres en whistleblowerenhed der – uafhængigt af virksomhedens ledelse – har ansvaret for at behandle alle indberetninger korrekt.

ØENS har allerede hjulpet mange arbejdsgivere ved at tilbyde en whistleblowerordning med tilhørende dokumentpakke således, at din virksomhed lever op til lovkravene inden for området.

ØENS tilbyder i samarbejde med LegalTech Denmark ApS et whistleblowersystem, som håndterer jeres whistleblowerordning fra start til slut, herunder:

• Adgang til whistleblowerportalen for jeres medarbejdere og samarbejdspartnere,
• En krypteret og sikker løsning for indberetning både skriftligt og mundtligt,
• Mulighed for at tilgå portalen både fra PC, mobil og tablet,
• Mulighed for kommunikation i en lukket portal,
• Mulighed for anonym indberetning,
• Mulighed for at uploade dokumentation krypteret direkte på portalen,
• Skriftlige retningslinjer for indberetningen, beskyttelsen af whistlebloweren, de forhold der kan indberettes m.v.,
• Skriftlig vejledning om indberetning,
• Skriftlig forretningsgang vedr. jeres interne proces og procedure for håndteringen af indberetningerne under whistleblowerordningen, og en
• Skriftlig privatlivspolitik, der redegør for, hvordan indberetterens og den indberettedes personoplysninger behandles under jeres ordningen.

Vi tager udgangspunkt i jeres virksomhed

Dokumentpakken og vores abonnementsløsning udarbejdes specifikt til jeres virksomhed og i tæt dialog med jer. De indberetninger, som I modtager vil ØENS, som whistleblowerenhed, gennemgå ift. om de falder inden for eller uden for jeres ordning – alternativt som en personalesag – samt om det er indberetninger, der skal forfølges.

ØENS Advokatfirma tilbyder alt dette for kr. 6.000 pr. år.

Det kan være vanskeligt både som medarbejder og som arbejdsgiver at navigere i det nye regelsæt, herunder særligt om et konkret forhold falder ind under whistleblowerlovens anvendelsesområdet. Hvis ikke forholdet falder indunder, er medarbejderen altså ikke beskyttet af loven.

I den forbindelse tilbyder ØENS også muligheden for at tilkøbe specifik juridisk rådgivning, undervisning af ledelsen og/eller medarbejderne og yderligere rapportering

Hvis I ønsker at høre mere om ØENS whistleblowerordning, er I velkomne til at kontakte advokat Lisa Lykke-Kielberg eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Lisa Lykke-Kielberg

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

ØENS Advokatfirma fortsætter sin vækststrategi

Det er med stor glæde, at vi kan meddele at Amager Advokater bliver lagt sammen med ØENS Advokatfirma pr. 1. februar 2023.

Advokaterne Mette Bozard Larsen og Anders Larsen, der har drevet Amager Advokater i langt over 35 år, har besluttet at tiden er inde til at benytte de mange synergier og udviklingsmuligheder, der er i at være i en større virksomhed.

“Begge firmaer har igennem årene haft et tæt samarbejde og et godt kollegaskab, så det bliver næsten som at komme hjem”: siger Mette, og Anders tilføjer “både kunder og samarbejdspartnere vil få glæde af, at der fremover kan tilbydes en bredere vifte af specialiserede og værdiskabende juridiske tjenester og større ekspertise inden for flere felter.”

ØENS Advokatfirma er en del af ØENS Rådgivningshus, hvor vi har en bred palette af økonomiske og juridiske rådgivnings- og administrationsydelser til hhv. ejendomme, SMV og private i DK.

Hvad betyder sammenlægningen for mig som klient?

Alle Amager Advokaters nuværende kunder og sager følger med over til ØENS Advokatfirma og vil blive betjent af enten Mette eller Anders, eller deres dygtige sekretær Anita Hansen, der også bliver en del af ØENS Advokatfirma.

Sammenlægningen betyder at ØENS Advokatfirmas klienter nu vil have adgang til en bredere vifte af juridiske specialister og eksperter, da de nu kan drage fordel af den kombinerede erfaring og ekspertise fra begge vores firmaer.

Vi glæder os til at fortsætte vores arbejde sammen, for at hjælpe vores klienter med deres juridiske behov.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os enten pr. telefon eller mail på 32464646 – info@oadv.dk. Mette, Anders og Anita håber at deres nuværende kunder vil tage godt imod forandringen, og glæder sig til at vise de nye forhold frem til både kunder og samarbejdspartnere.

ØENS Advokatfirma har den store glæde at kunne annoncere, at advokat Thomas Valentin og advokat Lisa Lykke-Kielberg pr. 1. januar 2023 indtræder som associerede partnere i firmaet.

Thomas Valentin har været ansat hos ØENS Advokatfirma siden 2017. Han har siden dag 1, udvist stor dedikation og nysgerrighed. Thomas har en bred vifte af kompetencer inden for særligt foreningsret og procesret, hvor han bl.a. leverer juridisk rådgivning til mange af foreningerne i administration hos ØENS Ejendomsadministration. Thomas ekspertise og engagement i at yde den bedste rådgivning til vores klienter har været afgørende for ØENS Advokatfirmas fortsatte udvikling og fremskridt.

Advokat Lisa Lykke-Kielberg har været ansat hos ØENS Advokatfirma siden 2020. Hun har en stærk faglig profil inden for privatretten, herunder familie- og arveretten og ansættelsesret/HR. Hendes evne til at imødekomme klienternes behov har været væsentlige for ØENS positive udvikling.

Vi er glade for at byde Thomas Valentin og Lisa Lykke-Kielberg velkommen som associerede partnere i ØENS Advokatfirma. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med dem i deres nye roller.

Deres indtræden som associerede partnere markerer en ny milepæl i ØENS Advokatfirmas udvikling. Vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med at levere den bedste rådgivning og service til vores klienter.

Advokat Jens Duus takker af og overlader nøglen til ØENS Advokatfirma

I forbindelse med at Jens Duus efter godt 45 år i advokatbranchen, har besluttet sig for at gå på velfortjent pension, har han valgt at overdrage sin ejendomsadministration til ØENS Ejendomsadministration og advokatsager til ØENS Advokatfirma.

Jens har slået sine folder her på Amager, hvor han primært har udfoldet sig på Vejlands Allé (Vilh. Skouenborgs Eftf.) og Vermlandsgade 51 (Advokatfirmaet Jens Duus). Jens har gennem årene været beneficeret forsvarsadvokat og har – udover sin ejendomsadministration – beskæftiget sig indenfor et bredt spektrum af privatretten samt stiftet et utal af andelsboligforeninger.

Hos ØENS Advokatfirma har vi nydt godt af, at have Jens som erfaren konkollega her på Øen. Jens har altid været en god kollega og leveringsdygtig ift. sparring og udveksling af sager i tilfælde af interessekonflikter.

”Jeg vil gerne sige tak til alle klienter og forretningsforbindelser, der gennem årene har været forbi mit kontor, og jeg er taknemmelig for, at der fundet en løsning som indebærer, at advokaterne hos ØENS Advokatfirma fremover vil stå til rådighed, når nu jeg takker af” siger advokat Jens Duus.

Advokat og stiftende partner, Kenneth Gudmundsson, fra ØENS Advokatfirma tilføjer: ”Vi ønsker Jens tillykke med sit velfortjente otium og takker for godt kollegialt samarbejde gennem årene. Vi ser frem til at servicere Jens’ kunder og samarbejdspartnere hos ØENS Advokatfirma fremover.

Når din forening står overfor et renoverings- eller byggeprojekt, spiller bygherrerådgiveren en central rolle for en succesfuld gennemførelse af projektet. Bygherrerådgiveren repræsenterer foreningen i den daglige styring og ledelse af projektet – og tager sig ofte godt betalt. Det er derfor på sin plads, at stille krav til bygherrerådgiveren og at kende til bygherrerådgiverens ansvar. Men hvad kan man egentlig forvente, at bygherrerådgiveren leverer for sit honorar? Og hvordan reagerer man, hvis bygherrerådgiveren ikke lever op til forventningerne og vedkommendes ansvar? Det kan du blive klogere i denne artikel. God læselyst.

Få aftalen på plads

Hvor det ofte er lettere og mere håndgribeligt, for foreningen og dennes bestyrelse, at forholde sig til om entreprenøren leverer det han skal, så er det i langt de fleste tilfælde vanskeligere og mere diffust at finde frem til, hvad bygherrerådgiven egentlig skal levere for sit honorar, hvornår det ikke er godt nok og hvordan en sådan given situation skal håndteres.

Det første sted at starte er i parternes aftale. Rådgiveraftalen. Her er der typisk et afsnit, der hedder ”rådgiverens ydelse”. Dette punkt udgør det juridiske grundlag for, hvad bygherrerådgiven skal levere for at være berettiget til at modtage sit honorar. Teksten bør være udarbejdet på en måde, hvor den anvender nogle af ’branchens indarbejdede standardudtryk’ for typiske rådgiverydelser. Som et minimum bør teksten forholde sig til projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn. Og det er en god idé at præcisere omfanget af de enkelte dele. F.eks.: På hvilket stadie af projektet skal opgaven udbydes, eller hvor ofte skal der være byggemøder og tilsyn. Det kan også anbefales at henvise til en af de ydelsesbeskrivelser som ARK og FRI har udarbejdet, f.eks. YBL18, som lægger sig op ad ABR18.

Bygherrerådgiverens ydelse

I renoveringssager på foreningsejendomme ser vi sjældent fejl eller problemer i projektfasen. Det skyldes nok, at renoveringssagerne ligner hinanden meget fra sag til sag, og at projekteringen derfor oftest er ganske ukompliceret. Man bør dog være opmærksom på usædvanlige konstruktioner, som f.eks. udbud af altanprojekter i hovedentreprise eller modsat udbud på facaderenovering på byggeprogram.

I udbudsfasen har bygherrerådgiveren en vigtig rolle i at forstå forskellene i de modtagne tilbud, og at præsentere sådanne for foreningen – således at den bedste entreprenør kan vælges. Medmindre der er givet offentlige støttemidler til byggeriet, er foreningen som udgangspunkt ikke underlagt udbudsregler eller andre lovkrav i forhandlingsfasen og kan frit vælge den ønskede entreprenør. Selvom udgangspunktet altid vil være at vælge den billigste entreprenør, er dette ikke nødvendigvis den bedste løsning.

Når byggeriet er under udførelse, forestår bygherrerådgiveren byggeledelse og tilsyn. Byggeledelse er den overordnende tidsmæssige og økonomiske styring af byggeriet, mens tilsyn betyder, at rådgiveren går ud på byggepladsen og kontrollerer, om entreprenøren er kommet så langt som vedkommende siger til byggemøderne og om kvaliteten er i orden. Dette bliver skrevet ned i byggeriets stadeopgørelse, som danner grundlag for entreprenørens a conto faktureringer. Bygherrerådgiveren skal kontrollere, at entreprenøren ikke fakturerer for mere end stadet tilsiger. Bygherrerådgiveren skal dog også være opmærksom på særlige aftaler i entreprisekontrakten om betalingsbetingelser. Sidst men ikke mindst skal bygherrerådgiveren sørge for, at byggeriet skrider frem som planlagt. Og i modsat fald varsle entreprenøren om eventuelle konsekvenser af en forsinkelse. Typisk en aftalt dagbod.

Bygherrerådgiverens fuldmagt

Bygherrerådgiveren optræder overfor entreprenørerne på vegne af foreningen. Ofte vil foreningens bestyrelse ikke være til stede på de ugentlige byggemøder. Det er let for både bygherrerådgiver og entreprenør at få den opfattelse, at bygherrerådgiveren kan råde på foreningens vegne i enhver henseende. Dette er dog ikke tilfældet. I AB18-reglerne er der indsat grænser for bygherrerådgiverens fuldmagt. Bygherrerådgiveren kan således godkende ekstraarbejder på 50.000 kr. samt tidsfristforlængelse på op til 5 arbejdsdage. Herudover skal foreningens godkendelse indhentes, medmindre andet er aftalt. En god arbejdsmetode for bygherrerådgiveren er at anvise til godkendelse ved foreningen. Derved har vedkommende ikke taget stilling på foreningens vegne, men blot givet sin anbefaling til foreningen, som så tager endelig stilling.

Bygherrerådgiverens ansvar

Hvis bygherrerådgiveren selv begynder at tage beslutninger om byggeriets økonomi og tidsplan uden at konsulterer foreningen, risikerer vedkommende at ifalde ansvar, hvis foreningen lider tab som følge af sådanne dispositioner. Et eksempel på tab kan være at der er udbetalt for meget i entreprisesum til en entreprenør, der efterfølgende går konkurs.

Hvis der opstår berettiget tvivl om bygherrerådgiverens ansvar for et tab, bør sagen anmeldes til bygherrerådgiverens ansvarsforsikring, som herefter vurderer, om der skal bet­ales erstatning til foreningen. Ansvarsforsikringsselskabets afgørelse er ikke endelig juridisk bindende for parterne. Foreningen kan således godt gå i forhandling med bygherrerådgiveren eller forsikringsselskabet om kravets størrelse. I sidste ende må sagen indbringes for domstolene eller Voldgift, hvis parterne ikke kan blive enige.

Udover ansvar for fejl, kan bygherrerådgiveren også miste retten til at modtage sit honorar, hvis der er mangler ved rådgivningen. På samme måde som, at der sker tilbagehold i entreprisesummen overfor entreprenøren ved fejl eller mangler ved selve byggeriet, kan foreningen altså tilbageholde beløb i bygherrerådgiverens honorar, hvis den aftalte ydelse ikke er blevet leveret eller har været mangelfuld. Et eksempel på en mangel ved bygherrerådgiverens ydelse kunne være, at vedkommende ikke løbende har opdateret byggeriets tidsplan eller stade, således at det er muligt for foreningen løbende at vurdere om entreprenørens a conto begæringer er berettigede eller ej.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at vurdere, om din bygherrerådgiver lever op til sine forpligtelser, er du altid velkommen til at kontakte ØENS entrepriseadvokat Johan Iversen Møller.

Advokatfirma

Johan Iversen Møller

Advokat

Afdeling: