deltag generalforsamlingen

Derfor skal du deltage i generalforsamlingen

Det er blevet den tid på året, hvor ejere og andelshavere mødes – fysisk eller online – med medbeboere for at godkende boligforeningens regnskab og for at træffe vigtige beslutninger om den fælles fremtid i den fælles ejendom. Men lad os være ærlige. Det er ikke alle, der finder generalforsamlinger sjove og interessante, og derfor fristes mange til at springe mødet over.

Måske går du selv og overvejer om det virkelig er nødvendigt, at du møder op og deltager? Dét mener vi, det er. Læs hvorfor herunder.

Hvorfor bør du deltage i generalforsamlingen?

Umiddelbart lyder generalforsamling og årsregnskab måske ikke som det mest interessante at bruge sin sparsomme fritid på. Men generalforsamlingen er ikke blot en formalitet, der skal overstås. Generalforsamlingen skal i virkeligheden forstås som foreningens øverste myndighed. Det er her, I som medlemmer stemmer og træffer store beslutninger om foreningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi. Men hvordan det? Her er et tænkeligt scenarie:

Skal jeres ejendom for eksempel have nyt tag, kan bestyrelsen foreslå, at I optager et lån, som skal finansieres med en månedlig boligafgiftsforhøjelse på 500 kr. Det vil være et tiltag, som i en eller anden grad vil påvirke din privatøkonomi. Og derfor er det en god idé at møde op og bruge sin demokratiske stemme, hvis man ønsker indflydelse. Det er også på generalforsamlingen, du har mulighed for og ret til at stille eventuelle forslag– hvis du har en idé, du ønsker realiseret.

Særligt i andelsboligforeninger er det vigtigt at få behandlet og godkendt årsregnskabet, idet andelsværdien jo fastsættes heri.

Men generalforsamlingen er ikke alene et sted, hvor du kan komme og vinde indflydelse. Det er også en god lejlighed til at møde foreningens øvrige medlemmer og få hilst på nye beboere. Selvom man i ejer- og andelsboligforeninger ofte bor tæt, er det ikke altid, at man kender sine naboer særlig godt. Generalforsamlingen er en mulighed for at mødes med bestyrelsen og naboer. På generalforsamlingen kan I udveksle synspunkter og debattere, så I som beboere i fællesskab får truffet de rigtige beslutninger for jeres forening.

Få flere gode råd

Bjørn Weber, Ejendomsadministrator, ØENS Ejendomsadministration, foreningsadministrator
Boligforening
Bjørn Weber
Direktør, partner
Nedim Husic, Ejendomsadministrator, ØENS Ejendomsadministration, foreningsadministrator
Boligforening
Nedim Husic
Administrationschef (EA), partner
Jacob Bonderup, Ejendomsadministrator, ØENS Ejendomsadministration, foreningsadministrator
Boligforening
Jacob Bonderup
Ejendomsadministrator (EA), partner