løn, løn virksomhed ansat, incitamentsordning, bonus

Har du overvejet at tilbyde dine nøglemedarbejdere en bonus- og incitamentsordning?

Incitamentsordninger har vundet stigende popularitet hos virksomheder, bl.a. for at kunne tiltrække, fastholde og motivere talentfulde medarbejdere. Det gælder såvel startup-virksomheder som etablerede virksomheder, der ønsker fortsat udvikling, baseret på medarbejdernes værdifulde indsats. I denne artikel vil vi kort fortælle om forskellige ordninger, deres fordele, samt en kort redegørelse for deres betydning og værdi for både virksomheden og medarbejderen.

I selskabsloven bruges betegnelsen kapitalandele som begreb for såvel aktier (A/S) som anparter (ApS), mens vi i artiklen alene anvender betegnelsen aktier, men der er ingen forskel herpå i forhold til anparter i anpartsselskaber.

Warrants (tegningsoption)

Ved tildeling af tegningsoptioner, også kendt som warrants, forstås det, at medarbejderen tillægges en ret – men ikke en pligt – til at tegne nye kapitalandele (anparter/aktier) i selskabet, på et nærmere angivet tidspunkt/tidsinterval og til en på tildelingstidspunktet aftalt tegningskurs, hvor der ofte også kan indbygges et skattefrit favørelement. Såfremt medarbejderen udnytter tildelte tegningsoptioner, udvider selskabet selskabskapitalen med de udnyttede warrants, og medarbejderen indbetaler tegningskursen til virksomheden. Ofte kan der samtidig tilbydes en favorabel låneordning til tegningen, som efterfølgende afvikles helt eller delvist af de løbende udbyttebetalinger, hvis selskabet har en udbyttepolitik/overskud. En tegningsoption kan være betinget, f.eks. af at medarbejderen er ansat i en længere periode eller opnår visse på forhånd skitserede resultater, som skal være opnået for udnyttelse af den tildelte warrant.

Oftest opnår modtageren af warrants en betydelig kursgevinst ved udnyttelsen af sine warrants.

I mange tilfælde aftales det i warrantsprogrammer, at medarbejderen ved udnyttelse kan vælge at få differencen mellem markedskursen på de underliggende aktier og udnyttelseskursen udbetalt kontant, fremfor at tegne aktier. Dette kaldes for differenceafregning.

Aktieoptioner

Ved tildeling af aktieoptioner opnår medarbejderen en ret, men ikke en pligt, til at købe et nærmere angivet antal kapitalandele (aktier/anparter), på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt eller i en periode, til en på tildelingstidspunktet fastlagt kurs (pris), i håb om at kursen herefter i perioden indtil optionen udnyttes stiger. Ved medarbejderens udnyttelse af aktieoptioner erhverver medarbejderen eksisterende aktier, som virksomheden er i besiddelse af forinden udnyttelsestidspunktet. Selskabet udsteder altså ikke – som ved udnyttelse af tegningsoptioner – nye aktier ved en udvidelse af selskabskapitalen.

Også ved aktieoptioner aftales det ofte, som ved warrants, at medarbejderen som alternativ til aktiekøb kan kræve differenceafregning.

Fantomaktier

En fantomaktie er en aftale mellem medarbejderen og selskabet, som udgør en form for syntetisk aktieoption. Medarbejderen tillægges ikke ved tildelingen ret til at købe de underliggende aktier, og erhverver således ikke nogen aktier ved udnyttelsen af fantomaktien. Derimod tillægges medarbejderen ved udnyttelsen en ret til at få udbetalt et kontant beløb, som afspejler udviklingen i den underliggende akties markedskurs. Ved fantomaktier vil der altid ske differenceafregning. Ved fantomaktier er det også medarbejderen, der bestemmer, hvornår fantomaktien skal udnyttes inden for en nærmere angiven periode.

Fantomaktier kan med fordel anvendes i internationale koncerner, som støder på det problem, at ordninger baseret på egentlige aktier ikke er mulige for medarbejdere i visse lande, typisk af skattemæssige årsager, men eventuelt også som følge af lokale forbud mod investeringer i udenlandske selskaber. Det er værd at nævne, at en fantomaktieordning i mange situationer vil blive anset som mindre attraktiv regnskabsmæssigt, så længe tegningsoptioner og aktieoptioner fortsat ikke skal behandles som en lønudgift. Medarbejderen bliver ikke aktionær eller medejer af selskabet, og modtager ikke stemmerettigheder eller faktiske aktier/anparter, og derfor kan det vedvarende incitamentselement også være mindre end ved et egentligt medejerskab.

Konvertible obligationer

En konvertibel obligation er et sammensat instrument, der består af to dele: et lån og en konverteringsret. Lånet, som er rentebærende, ydes af medarbejderen til selskabet. Medarbejderens fordring på selskabet kan konverteres til nytegnede aktier i selskabet, på et fremtidigt tidspunkt, til en nærmere bestemt kurs (evt. med favørelement) eller indfris til kurs pari (kurs 100). Til forskel fra både tegningsoptioner og aktieoptioner placerer en konvertibel obligation en større finansieringsforpligtelse på medarbejderen allerede ved etableringen af aftalen. Denne ordning kan være interessant for startups, som ønsker startkapital, samtidig med at holde på nøglemedarbejdere, gennem mulighederne for senere medejerskab af virksomheden.

Generelle betragtninger vedrørende valg af aktielønsordning

Ved valg af hvilken ordning en virksomhed skal tilbyde sine nøglemedarbejdere, indgår mange elementer, som kort redegøres for herunder. En væsentlig overvejelse er, hvorvidt medarbejderen skal løbe en økonomisk risiko, eller om der alene skal foreligge en mulighed for økonomisk gevinst. Hvis medarbejderen erhverver aktier i selskabet mod betaling, vil medarbejderen i høj grad have samme interesse i shareholder value som aktionærerne. Heroverfor står dog, at medarbejderen omvendt risikerer at blive demotiveret og utilfreds, såfremt markedskursen falder, og medarbejderen således står til at lide tab på sin investering.

Hvis selskabet frygter en sådan demotivering, vil ordningen i stedet kunne baseres på tegningsoptioner, aktieoptioner eller fantomaktier, hvor medarbejderen typisk ikke betaler noget vederlag for tildelingen. Ved disse aktielønsformer risikerer medarbejderen derfor ikke at lide noget tab, såfremt markedskursen falder inden udnyttelsen. Dette forhold vil dog omvendt kunne indebære en risiko for, at medarbejderen bliver unødigt risikovillig på selskabets vegne, idet medarbejderen har “alt at vinde og intet at tabe”.

Konvertible obligationer indtager en mellemstilling, idet medarbejderen her løber en økonomisk risiko, men alene såfremt selskabet går konkurs, og medarbejderen derfor ikke kan få lånet tilbagebetalt fuldt ud.

Hvis ordningen indebærer, at medarbejderen skal foretage en ikke-ubetydelig investering, risikerer selskabet i øvrigt, at tilslutningen til aktielønsordningen ikke bliver særlig stor, og at den ønskede incitamentsvirkning derfor ikke opnås. Hvis medarbejderens problem ikke er risikoen ved investeringen, men det at fremskaffe finansiering, vil selskabet ofte kunne bistå hermed gennem medarbejderlåneordninger.

Tag højde for, hvilken ordning der nemmest kan etableres i dit selskab

Ved valg af incitamentsordning, bør man vælge den løsning, der er mest optimal for netop din virksomhed, og som kan gennemføres uden unødige omkostninger. Der er ligeledes lovkrav for de komplekse aftalers udformning. Ved at søge rådgivning hos ØENS Advokatfirma, bistår vi med en skræddersyet ordning, som passer til netop din virksomhed og medarbejdere. Det er ligeledes vigtigt at overveje, hvorvidt der skal etableres en ejeraftale, for det fælles ejerskab, der opstår, hvis medarbejderne udnytter muligheden for at tegne/erhverve aktier, der bl.a. skal regulere forhold ved fratrædelse (leaverbestemmelser), medsalgsret/-pligt, m.fl.

Etablering af særskilt medarbejderselskab

Hvis der er et større antal medarbejdere, som I ønsker skal tilbydes medejerskab i virksomheden, kan det med fordel ske via etablering af et selvstændigt medarbejderselskab, som får en ejerandel i virksomheden. Det er herefter medarbejderselskabet, som den enkelte medarbejder tilbydes medejerskab af, som har den direkte ejerandel af virksomheden i.

Herved opnår medarbejderne via medarbejderselskabet én fælles partsrepræsentation i selve virksomheden, evt. tillige en bestyrelsespost, når medarbejderselskabet har opnået en vis ejerandel heri.

Beskatning

Artiklen omfatter ikke en skattemæssig redegørelse for de enkelte ordninger, men det kan oplyses, at der kan etableres ordninger for medarbejdere, som er uden beskatning ved tildelingen, uagtet der indgår et favørelement (økonomisk fordel) allerede ved tildelingen, mens beskatning herefter i givet fald først sker ved realisation.

Det tilrådes, at man altid har virksomhedens revisor med på råd om den konkrete ordnings skattemæssige behandling for selskabet og medarbejderen, samt hvorledes ordningen regnskabsmæssigt påvirker virksomheden.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke på tlf. 3246 4638 eller via mail: lly@oadv.dk, eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Jakob Holst Nyvold på tlf. 4445 1113 eller via mail: jhn@oadv.dk.

Lisa Lykke-Kielberg, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Jakob Holst Nyvold, erhvervsjuridisk fuldmægtig, øens advokatfirma
Advokatfirma
Jakob Holst Nyvold
Erhvervsjuridisk fuldmægtig