Kategori: Advokatfirma
Med vedtagelsen af Lovforslag L13 den 28. februar 2023, som afskaffer store bededag fra og med 1. januar 2024, introduceres nye forpligtelser for danske arbejdsgivere. ØENS Advokatfirma har tidligere behandlet konsekvenserne ved afskaffelsen af store bededag, men kan ved erfaring nu konkludere, at selve beregningsgrundlaget for afskaffelsen giver uro hos flere af vores kunder.
Denne artikel belyser de juridiske aspekter, beregningsgrundlaget og de praktiske skridt, som arbejdsgivere skal tage for at overholde loven.
Baggrund for lovændringen
Lovændringen markerer en væsentlig ændring i den danske arbejdskalender ved at omdanne store bededag til en almindelig arbejdsdag. Dette tiltag øger medarbejdernes årlige arbejdstid med en dag, hvilket udløser behovet for kompensation til lønmodtagerne.
Pligt til at betale store bededagstillæg
Arbejdsgiverne står overfor en forpligtelse til at kompensere deres eksisterende medarbejdere, som enten får fast månedsløn eller fast løn for en anden periode og for hvem arbejdstiden forøges, for den ekstra arbejdsdag. Aftaler om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage indgået efter lovens ikrafttræden falder uden for lovens anvendelsesområde, da store bededag herefter ikke længere er en helligdag.
Medarbejderne kompenseres gennem et særligt løntillæg, store bededagstillæg, svarende til 0,45% af medarbejderens årsløn. Denne forpligtelse gælder både for månedslønnede og for dem, der aflønnes over andre faste perioder.
Beregningsgrundlag for store bededagstillægget
St. Bededagstillægget skal beregnes til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 % af årslønnen.
Årsløn skal efter lovens forstand forstås som den sædvanlige og fast påregnelige løn for et år. Dette indebærer, at de løndele, som indgår i den sædvanlige og fast påregnelige løn efter ferielovens § 17, stk. 1, er de løndele, som indgår i tillægget.
Sædvanlig og fast påregnelig løn omfatter:
- Løn (aktuelle og normale vederlag for arbejdsydelsen, som medarbejderen er ansat til fast at udføre indgår),
- Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens pensionsordning,
- Forskudstidstillæg,
- Vagttillæg,
- Kvalifikationstillæg,
- Rådighedstillæg,
- Andre faste tillæg, som indgår i den normale løn, og
- Personalegoder, der ikke modtages under ferien.
Sædvanlig og fast påregnelig løn omfatter derimod ikke:
- Bonus (udgangspunktet i henhold til ferieloven), og
- Betaling for overarbejde, medmindre overarbejdet har et så regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den arbejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.
Såfremt jeres medarbejdere er på barsel uden fuld løn, har de ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på arbejde. Derved sikres det, at man ikke forskelsbehandler medarbejderne.
Løntillæggets pensionsgivende status
Løntillægget er pensionsgivende, hvis det er aftalt mellem jer og medarbejderen, eksempelvis ved en aftale om, at alle løntillæg er pensionsgivende. Efter forarbejderne er loven dog ikke til hinder for, at en del af løntillægget indbetales som arbejdsgivers pensionsbidrag, så længe tillægget samlet set udgør 0,45 % af den sædvanlige og fast påregnelige løn.
Udbetaling af store bededagstillægget
Arbejdsgiverne har valget mellem to udbetalingsmodeller:
- Årsmodellen: Tillægget udbetales sammen med medarbejderens ferietillæg to gange årligt (maj og august).
- Månedsmodellen: Tillægget udbetales løbende sammen med den månedlige løn.
Uanset model skal I være opmærksomme på eksempelvis orlovssituationer og arbejdsgivers bidrag til pensionsordninger. Således at medarbejderen altid vil modtage de angive 0,45 %.
Ved en medarbejders fratræden skal tillægget afregnes forholdsmæssigt ved udbetaling af det løntillæg, der måtte være optjent siden sidste udbetaling af tillæg.
Informationspligten
Beskæftigelsesministeriets vejledning pr. 16. februar 2023, senest opdateret i december 2023, understreger arbejdsgiverens oplysningspligt om ændringer i løn- og arbejdsvilkår som følge af lovændringen. Dette indebærer, at ændringerne skal kommunikeres skriftligt til lønmodtagerne, enten via en skriftlig erklæring eller som et tillæg til den eksisterende ansættelseskontrakt. Sidstnævnte kan muligvis være at foretrække for jeres virksomhed, såfremt der skal implementeres flere ændringer ud fra den nye ansættelsesbevislov, Lovforslag nr. L84.
Konklusion
Afskaffelsen af store bededag og indførelsen af St. Bededagstillægget indebærer væsentlige ændringer for både arbejdsgivere og medarbejdere i Danmark. Det er essentielt, at arbejdsgivere sætter sig grundigt ind i de nye regler, sikrer korrekt beregning og udbetaling af tillægget samt overholder deres informationspligt overfor medarbejderne. Denne tilgang vil sikre en smidig overgang til de nye regler.
Har du brug for hjælp?
Denne artikel giver et kort overordnet overblik over de væsentligste punkter, som du som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forbindelse med afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Hvis du har spørgsmål til de nye regler eller brug for hjælp til, hvordan I konkret sikrer, at jeres virksomhed lever op til de nye lovkrav på området, er I velkomne til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke på tlf. 32 46 46 38 eller mail lly@oadv.dk eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider på tlf. 44451160 eller mail mes@oadv.dk.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Det er desværre velkendt, at tiden efter sommerferien og juleferien er højsæson for skilsmisser. Det er den tid på året, hvor flest ægtepar opgiver parforholdet og lader sig skille. Men udover, at en skilsmisse ofte er en følelsesmæssig vanskelig periode, kan bruddet også få konsekvenser i kroner og ører – og derfor lyder eksperters anbefaling til, hvordan man kommer økonomisk bedst igennem en skilsmisse, ofte sådan her:
”Få dig en advokat – også selvom du og din partner er gode venner. En advokat kan hjælpe dig igennem de juridiske beslutningsprocesser”
En skilsmissesituation er vanskelig på mange forskellige måder. Følelsesmæssigt, selvfølgelig. Men ikke nok med det, så er der også en masse praktiske ting, der skal overvejes og tages stilling til. Mange kaster sig ud i at udarbejde aftalerne alene. For de fleste er denne proces dog ganske vanskelig – også selvom man har bevaret det gode venskab – og vi oplever, at advokatrådgivning kan være en kærkommen hjælp i et forløb som dette.
Når du og din partner har truffet beslutningen om at blive separeret eller skilt, er der primært tre ting, I skal have afklaret og aftalt. Og som I med fordel kan lade jer rådgive omkring.
Vilkårene for selve separationen/skilsmissen
Første skridt er at ansøge om separation eller skilsmisse. I kan ansøge via borger.dk. I forbindelse med ansøgningen skal I tage stilling til, om I er enige omkring vilkårene for skilsmissen/separationen eller ej. I skal herunder beslutte jer for, hvem der skal overtage den hidtidige fællesbolig, og beslutte om der skal betales ægtefællebidrag.
Er I ikke enige, vil I blive indkaldt til vilkårsforhandling i Familieretshuset (tidl. Statsforvaltningen).
Bodelingen/delingen af fællesboet
Udover ansøgningen om separation eller skilsmisse skal I have foretaget en deling af jeres fællesbo, da jeres formuefællesskab nu vil ophøre. Alt skal deles i to – både aktiver, formue og gæld.
Der er i forbindelse med bodelingen flere vigtige datoer, som I skal have med i jeres overvejelser.
Børnene
Har du og din partner barn/børn, skal I også tage stilling til forældremyndighed. Derudover skal I overveje at lave aftaler omkring samvær, børnenes bopæl og børnebidrag.
En skilsmisse er ofte vanskelig nok i sig selv – både for jer som forældre og for jeres børn. Derfor er det også manges ønske at komme igennem de praktiske beslutninger så gnidningsfrit som muligt. En skilsmisse kan blive en dyr bekostelig affære. En bekymring, man i dette forløb burde være foruden.
Familieret er en spidskompetence blandt ØENS advokater, og vi står klar til at hjælpe jer igennem jeres skilsmisse. Kontakt en af ØENS specialister og hør, hvad vi kan gøre for dig og din familie.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I september 2017 trådte en ny lov om fremtidsfuldmagter i kraft. Ved du hvad en fremtidsfuldmagt er? Hvorfor det er en god idé at få lavet sådan én, og hvordan man gør? Nej? Så læs med i artiklen nedenfor, hvor vi guider dig til en bedre forståelse for begrebet fremtidsfuldmagt.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er en type fuldmagt, der først træder i kraft, hvis du som fuldmagtsgiver bliver ude af stand til at varetage dine egne interesser. Det kan for eksempel være ved demens, senilitet eller anden sygdom. En fremtidsfuldmagt er altså et dokument, der sikrer, at en (eller flere) angivne personer kan hjælpe dig med din økonomi og lignende ting, hvis du på et tidspunkt i dit liv, på grund af sygdom eller fremskreden alder, ikke længere selv kan gøre dette. Det kan for eksempel være, at du får brug for hjælp til at betale dine regninger eller til at kommunikere med kommunen – måske i forbindelse med, at du skal bruge hjemmehjælp.
Hvorfor skal jeg oprette en fremtidsfuldmagt?
Vi går alle og håber på, at vi indtil dén dag, hvor vi ikke længere er her, kan bevare et godt og sundt helbred. Men vi ved også alle godt, at der desværre er en risiko for, at vi bliver syge og får brug for hjælp. Og derfor er det, selvom det kan være svært at forholde sig til det, en god idé at forberede sig på situationen og oprette en fremtidsfuldmagt.
Men hvorfor skal du oprette en fremtidsfuldmagt? Er det ikke nok, at Statsforvaltningen i situationer som denne beskikker en værge til dig? Jo, i princippet er det. Det kan desværre bare være en meget lang og administrativ tung proces. Det kan tage lang tid at få udpeget en værge, og indtil da, vil der være en række ting, der ikke kan tages hånd om – på trods af, at de både er vigtige og ofte haster. Det kan eksempelvis være, at dine nærmeste ikke kan sætte dit hus til salg, selvom du ikke længere kan passe det og gerne vil flytte. Det kan også være problemer med at få regninger betalt til tiden. Ulempen ved en værge er, at det ofte ikke er en, der kender hverken dig eller din hverdag.
Når du opretter en fremtidsfuldmagt, har du den fulde kontrol over, hvem der skal hjælpe dig i fremtiden. Og du kan på forhånd – og i ro og mag – drøfte de forskellige forhold med dine nærmeste, så den valgte person (fuldmagtshaver) bliver klar til at varetage opgaven, den dag fremtidsfuldmagten skulle blive relevant. I kan for eksempel på forhånd lave aftaler om salg af huset, hvor du ønsker at flytte til og meget andet. I kan i det hele taget i god tid tage hånd om de mange praktiske spørgsmål, der melder sig.
Hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt?
Hvis du ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt, skal du forinden tage stilling til en række forskellige forhold. Der er mange af dem, de kan være lidt vanskelige at overskue, og derfor kan advokatrådgivning være en kærkommen hjælp. En advokat vil tage sig af alt det praktiske og sørge for, at din fremtidsfuldmagt registreres korrekt. Så skal du ikke bekymre dig om det.
Skulle du fortryde eller ønske at ændre i din fremtidsfuldmagt, er dette også en mulighed. Du kan ikke rette i en eksisterende fuldmagt, men du kan oprette en ny, der erstatter den tidligere fremtidsfuldmagt. Det kan en advokat også være dig behjælpelig med.
Hvis fremtidsfuldmagten bliver nødvendig og skal sættes i kraft, skal der ske en anmodning til Statsforvaltningen, og en læge skal udarbejde en erklæring om din aktuelle helbredstilstand.
Synes du, at det lyder som en god og fornuftig idé at oprette en fremtidsfuldmagt? Så står ØENS meget gerne til rådighed, hvis du ønsker bistand i forbindelse med oprettelsen af denne. Kontakt ØENS’ advokat Lisa Lykke på mail lly@oadv.dk og hør, hvad vi kan gøre for dig. Så kan vi sammen sikre tryghed for din fremtid.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
De nye ejendomsvurderinger har virkelig skabt stor forvirring i Danmark. Vi står over for det dilemma, hvor værdiansættelsen synes at svinge meget bredt, og der er endda eksempler på ejendomsvurderinger, der er så bemærkelsesværdige, at de får os til at undre os over, hvordan de overhovedet kan være blevet ‘godkendt’. Dette har selvfølgelig affødt mange spørgsmål, og et af de mest gængse spørgsmål, der bliver stillet til os i ØENS Advokatfirma, er: “Er det muligt at klage over de nye ejendomsvurderinger!?”
Inden du gennemgår ejendomsvurderingen med henblik på at klage, er det vigtigt at have i baghovedet, at de markante ændringer primært skyldes en politisk beslutning – og er derfor ikke nødvendigvis en fejl, der kan klages over. Udgangspunktet er derfor, at det ikke er muligt at ændre sin foreløbige ejendomsvurdering, medmindre en af følgende særlige situationer foreligger:
- Ændring af foreløbig vurdering i forbindelse med salg: Ønsker du at sælge ejendommen, kan den foreløbige vurdering ændres, så den svarer til den pris, som ejendommen ville have haft, hvis den var blevet sat til salg den 1. januar 2022.
- Ændring af foreløbig vurdering i forbindelse med køb: Hvis boligen er blevet købt den 12. september eller senere, kan du få ændret den foreløbige vurdering, så den afspejler den faktiske handelspris omregnet til 2022-niveau (eller 2023-niveau i visse tilfælde).
- Nybyggeri, ombygning eller andre større ændringer: Vurderingen er som udgangspunkt foretaget ud fra, hvordan ejendommen så ud den 1. januar 2022 (eller 2023 i visse tilfælde). Hvis du senere har foretaget ændringer, der har påvirket ejendommens værdi, vil dette ikke fremgå af den foreløbige vurdering. Når den endelige vurdering kommer, vil skatten blive genberegnet og justeret, hvorfor det kan have skattemæssig betydning at få ændret den foreløbige vurdering.
- Du kan dokumentere, at der er en årsag til hel eller delvis fritagelse fra grundskyld eller undtagelse fra vurdering. Der må ikke allerede være taget højde for dette i den foreløbige vurdering.
- Du kan dokumentere, at en højere instans (f.eks. domstolene) har fastsat din grundværdi til en bestemt størrelse pr. 1. januar 2022.
Selvom en af de særlige situationer er til stede, skal du være opmærksom på den såkaldte “20 %-regel.” Dette betyder, at hvis du eksempelvis ønsker at ændre ejendomsværdien i forbindelse med køb eller salg, kan ejendomsværdien kun ændres, hvis den er 20 % lavere eller højere end udbudsprisen pr. 1. januar 2022. 20 %-reglen gælder dog ikke, hvis grundværdien er åbenlys forkert, da du i så fald kan få den ændret, selvom den ikke overstiger 20 %.
Derfor er det kun i helt særlige tilfælde, at man kan klage over de nye foreløbige ejendomsvurderinger.
Hvis du mener, at din ejendomsvurdering berettiger til en ændring, så står vi i ØENS Advokatfirma klar til at vurdere din sag nærmere og bistår dig i en eventuel klagesag.
Kontakt mig for en nærmere gennemgang af din sag
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I maj 2019 fastslog EU-Domstolen i en afgørelse (sag C-55/18), at arbejdsgivere i medlemsstaterne hver dag på et objektivt grundlag skal sikre en korrekt registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af hvileperioder og den maksimale ugentlige arbejdstid.
Beskæftigelsesministeriet har blandt andet på baggrund heraf den 14. september 2023 sendt et udkast til lovforslag i høring, som – såfremt det fremsættes og vedtages – vil medføre en række væsentlige ændringer inden for ansættelsesretten. Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter udløber den 12. oktober 2023 kl. 12:00. Bekræftelsesministeriet forventer, at lovforslaget bliver fremsat i november 2023 og træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget indeholder to hovedelementer, som ikke findes i lovgivningen på nuværende tidspunkt;
- en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, hvorefter de to parter i et ansættelsesforhold, arbejdsgiveren og medarbejderen, kan indgå en aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (opt. out), og
- et krav om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid i et objektivt system.
Lovforslaget tager udgangspunkt i en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne på baggrund af en afrapportering fra en arbejdsgruppe om arbejdstid, der blev nedsat i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Det foreslås, at lovændringerne som anført skal træde i kraft allerede den 1. januar 2024.
Udkastet er alene foreløbigt sendt i høring og skal således formelt fremsættes og vedtages, men på grund af den snarlige ikrafttrædelsesdato bør arbejdsgivere, der ikke allerede har et system til måling af den daglige arbejdstid, overveje implementeringsløsninger.
EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret med arbejdstidsloven, finder anvendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret minimumsrettighederne fra direktiv 2003/88 (arbejdstidsdirektivet)[1]. Loven har således til hensigt at sikre minimumsrettigheder ift. daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid m.v.
48-timers reglen – ”Opt. out”-aftale om 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere (ny § 4 a)
På nuværende tidspunkt må den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode, beregnet over en periode på fire måneder, ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde – den såkaldte 48-timers regel.
Denne regel vil forblive uændret. Med udkastet til lovforslaget indføres dog en begrænset mulighed for undtagelse, som medarbejderen til enhver tid med rimeligt varsel kan tilbagekalde sit samtykke til. Vælger medarbejderen enten at takke nej til denne aftale eller at trække sit samtykke tilbage, må dette ikke lægges til last for medarbejderen, der ikke ønsker at arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit.
Denne mulighed indebærer, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det respektive overenskomstområde er mulighed for at indgå aftaler på individuelt plan om, at medarbejderen kan arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit (opt-out). Dette er dog kun muligt for medarbejdere, som udfører samfundskritiske funktioner og som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, dog med en begrænsning, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid herefter som udgangspunkt ikke må overstige 60 timer om ugen, beregnet over en periode på 4 måneder. Hvis medarbejderen samtykker til dette, vil arbejdsgiveren i henhold til loven blive pålagt yderligere forpligtelser over for medarbejderen, og det er en forudsætning, at opt-out ikke benyttes til at øge den effektive arbejdstid.
Arbejdstidsregistreringssystem – registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid (ny § 4 b)
Med lovforslaget lægges der, på baggrund af EU-domstolens praksis op til, at arbejdsgiveren – med udgangspunkt i en høj grad af metodefrihed – skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem, der skal sikre gennemsigtighed i forhold til at måle og registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal arbejdstid. Udkastet til lovforslaget lægger op til, at medarbejderen skal kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Det indføres for evt. at kunne rejse en sag, såfremt medarbejderens rettigheder krænkes i henhold til loven.
Disse oplysninger skal efter forslaget opbevares i 5 år efter den pågældende periode.
Nærværende pligt vil pålægge de fleste arbejdsgivere en administrativ byrde, da der i dag ikke eksisterer et krav om registrering af arbejdstid. Samtidig skabes der imidlertid et objektivt grundlag for en dialog mellem parterne om, hvordan arbejdstiden, opgaverne og privatlivet, herunder work-life balance, hænger sammen.
I forbindelse med implementeringen af kravet om registrering af den daglige arbejdstid foreslås det at udnytte muligheden for at undtage visse lønmodtagere, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis de træffer selvstændige beslutninger. Dette gælder også, hvis de eksempelvis har ledelsesmæssige funktioner. For disse medarbejdere gælder der – for at de er undtaget – yderligere krav til deres individuelle ansættelseskontrakter. Samtidig skal de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed fortsat overholdes af arbejdsgiveren.
[1] Direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, hvor medarbejderne som minimum skal sikres de rettigheder, der svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17
Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Stiftelse af et holdingselskab i Danmark kræver en dyb forståelse af juridiske processer og bedste praksis. Dette er ikke kun et spørgsmål om at opfylde de grundlæggende krav, men også om at sikre en robust og effektiv virksomhedsstruktur.
Valg af virksomhedsform: Et af de første skridt i processen er at vælge den rette virksomhedsform. Et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er de mest almindelige former for holdingselskaber i Danmark. Det er vigtigt at forstå forskellene, herunder ansvar, kapitalkrav og styringsstrukturer, for at træffe det bedste valg for din virksomhed.
Registreringsprocessen: Når virksomhedsformen er valgt, skal holdingselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Denne proces inkluderer indsendelse af stiftelsesdokumenter, vedtægter og andre relevante juridiske dokumenter. Det er afgørende at sikre, at alle dokumenter er præcise og fuldstændige for at undgå forsinkelser.
Kapitalkrav. For et ApS er det lovpligtige minimumskapital 40.000 DKK, mens det for et A/S er 400.000 DKK. Dette kapital skal være tilgængeligt ved stiftelsen og skal anvendes til at dække virksomhedens første driftsudgifter.
Ledelsesstruktur: En klar og effektiv ledelsesstruktur er vital for et holdingselskab. Dette inkluderer udnævnelse af en kompetent bestyrelse og direktion, som skal have klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt at have etableret en robust intern kontrolmekanisme.
Juridisk compliance: Overholdelse af gældende lovgivning er afgørende. Dette inkluderer skattelovgivning, selskabsret og eventuelle brancherelevante regler. Det er vigtigt at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen, der kan påvirke holdingselskabets drift.
Best Practice
- Professionel rådgivning: At søge rådgivning fra en erfaren advokat eller juridisk ekspert er afgørende.
- Omhyggelig planlægning: En detaljeret forretningsplan kan hjælpe med at identificere potentielle udfordringer og muligheder.
- Risikostyring: At have en klar forståelse af risici og implementere strategier for at håndtere dem er nødvendigt.
Stiftelse af et holdingselskab er en kompleks, men givende proces. Med den rette forberedelse og ekspertise kan det være et værdifuldt skridt for din virksomheds fremtid.
Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Er din virksomhed klar til at etablere den lovpligtige whistleblowerordning?
Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU-direktivet 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).
For mange private arbejdsgivere er der ikke lang tid til, at det bliver lovpligtigt at etablere en intern whistleblowerordning. Det følger nemlig af loven, at:
- Private virksomheder med 50-249 ansatte, skal have etableret en whistleblowerordning i overensstemmelse med whistleblowerloven senest den 17. december 2023.
- Private virksomheder med mere end 250 ansatte skulle have etableret en whistleblowerordningen allerede den 17. december 2021. Det samme gælder for offentlige institutioner.
Risikoen for at medarbejdere foretager indberetninger til den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet er større, når ikke virksomhederne har etableret den interne whistleblowerordning. Det er således vores klare anbefaling, at alle arbejdsgivere får etableret en intern whistleblowerordning – også inden fristen den 17. december 2023.
Udvidelse af kredsen af forpligtede arbejdsgivere
Loven udvider kredsen af arbejdsgivere, der før december 2021 var forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Videre bestemmer loven også, at arbejdsgivere, der er omfattet af loven, og der i dag har etableret en lovpligtig whistleblowerordning, skal opdatere denne, således at ordningen opfylder betingelserne i lovgivningen.
Ud over at være en ordning som virksomhederne skal have for at overholde lovgivningen, så er en whistleblowerordning et vigtigt redskab, som giver ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre med direkte tilknytning til virksomheden mulighed for fortroligt og/eller anonymt at indberette uregelmæssigheder eller overtrædelse af lovgivningen til ledelsen eller en uafhængig rådgiver. Det giver mulighed for at forebygge og opdage alvorlige økonomiske og kriminelle forhold på arbejdspladsen, herunder chikane. Det giver således uanset god mening at have et proaktivt værktøj som en whistleblowerordning.
Beskyttelse af whistlebloweren
Loven beskytter whistleblowere mod bl.a. repressalier, når vedkommende indberetter forhold, som vedkommende er blevet bekendt med i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter, så længe oplysningen er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Beskyttelsen forudsætter, at whistlebloweren har lavet en indberetning eller offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler. Beskyttelsen forudsætter desuden at oplysningerne var omfattet af lovens anvendelsesområde at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen.
Loven sikrer, at der ikke må udøves repressalier mod whistleblowere, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang, chikane mv., som følge af, at de har foretaget en indberetning. Whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, har krav på en godtgørelse, hvis størrelsesniveau lægger sig op ad ligebehandlingslovens regler. Der gælder en særlig bevisbyrderegel om omvendt bevisbyrde, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt en ulempe.
Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for at videregive oplysningerne under visse betingelser, herunder når det er nødvendigt til brug for at hindre lovovertrædelser mv.
ØENS tilbyder
Det er ikke kun selve indberetningskanalen, som er et krav i forbindelse med etableringen af whistleblowerordningen. Arbejdsgivere har ligeledes pligt til at etablere interne retningslinjer samt politikker, der beskriver hvordan ordningen anvendes. Derudover skal der etableres en whistleblowerenhed der – uafhængigt af virksomhedens ledelse – har ansvaret for at behandle alle indberetninger korrekt.
ØENS har allerede hjulpet mange arbejdsgivere ved at tilbyde en whistleblowerordning med tilhørende dokumentpakke således, at din virksomhed lever op til lovkravene inden for området.
ØENS tilbyder i samarbejde med LegalTech Denmark ApS et whistleblowersystem, som håndterer jeres whistleblowerordning fra start til slut, herunder:
- Adgang til whistleblowerportalen for jeres medarbejdere og samarbejdspartnere,
- En krypteret og sikker løsning for indberetning både skriftligt og mundtligt,
- Mulighed for at tilgå portalen både fra PC, mobil og tablet,
- Mulighed for kommunikation i en lukket portal,
- Mulighed for anonym indberetning,
- Mulighed for at uploade dokumentation krypteret direkte på portalen,
- Skriftlige retningslinjer for indberetningen, beskyttelsen af whistlebloweren, de forhold der kan indberettes m.v.,
- Skriftlig vejledning om indberetning,
- Skriftlig forretningsgang vedr. jeres interne proces og procedure for håndteringen af indberetningerne under whistleblowerordningen, og en
- Skriftlig privatlivspolitik, der redegør for, hvordan indberetterens og den indberettedes personoplysninger behandles under jeres ordningen.
Vi tager udgangspunkt i jeres virksomhed
Dokumentpakken og vores abonnementsløsning udarbejdes specifikt til jeres virksomhed og i tæt dialog med jer. De indberetninger, som I modtager vil ØENS, som whistleblowerenhed, gennemgå ift. om de falder inden for eller uden for jeres ordning – alternativt som en personalesag – samt om det er indberetninger, der skal forfølges.
ØENS Advokatfirma tilbyder alt dette for kr. 6.000 pr. år.
Det kan være vanskeligt både som medarbejder og som arbejdsgiver at navigere i det nye regelsæt, herunder særligt om et konkret forhold falder ind under whistleblowerlovens anvendelsesområdet. Hvis ikke forholdet falder indunder, er medarbejderen altså ikke beskyttet af loven.
I den forbindelse tilbyder ØENS også muligheden for at tilkøbe specifik juridisk rådgivning, undervisning af ledelsen og/eller medarbejderne og yderligere rapportering
Hvis I ønsker at høre mere om ØENS whistleblowerordning, er I velkomne til at kontakte advokat Lisa Lykke eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I erhvervslivet er det afgørende at træffe kloge beslutninger, der kan optimere din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. I denne sammenhæng spiller holdingselskaber en central rolle. Hvis du overvejer at oprette et holdingselskab, er det vigtigt at forstå både processen og de potentielle fordele. I denne artikel vil vi udforske, hvad et holdingselskab er, hvordan man opretter et, og de unikke fordele, der følger med en sådan struktur.
Hvad er et holdingselskab?
Et holdingselskab er en virksomhed, der er designet til at eje aktier i andre selskaber. I stedet for at drive en traditionel forretning med salg af varer eller tjenesteydelser, fungerer holdingselskabet primært som en investeringsenhed. Dette kan medføre betydelige skattefordele og beskyttelse mod risici.
Fordele ved oprettelse af et holdingselskab
- Skattemæssige fordele: Holdingselskaber kan nyde godt af skattemæssige fordele, herunder muligheden for skattefri koncerninterne transaktioner. Læs mere om Skattefri aktie-/anpartsombytning – særligt med henblik på samtidig stiftelse af holdingselskab.
- Risikostyring: Ved at isolere forskellige aktiver i separate juridiske enheder kan et holdingselskab hjælpe med at beskyytte mod finansielle risici.
- Større kontrol: Holdingselskaber giver en effektiv struktur til at styre og kontrollere flere virksomheder.
Læs mere om fordelene og ulemperne ved holdingselskaber i vores artikel her: Holdingselskab fordele og ulemper
Processen med at oprette et holdingselskab
At oprette et holdingselskab kræver omhyggelig planlægning og juridisk indsigt. Her er de grundlæggende trin:
- Beslutning om virksomhedsstruktur: Det første skridt er at vælge den rette juridiske form for dit holdingselskab. Dette kan være et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
- Registrering: Holdingselskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Dette indebærer indsendelse af relevante dokumenter og opfyldelse af juridiske krav.
- Kapitalkrav: Der er visse kapitalkrav, der skal overholdes ved stiftelse af et holdingselskab.
Oprettelse af holdingselskab: En overvejelse værd
Stiftelse af et holdingselskab kan være en strategisk beslutning, der kan medføre mange fordele for din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. Det er dog vigtigt at søge professionel rådgivning for at sikre, at alle juridiske og finansielle aspekter er korrekt håndteret.
ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration har ekspertisen og erfaringen til at guide dig gennem processen med at oprette dit holdingselskab. Vores team af specialister står klar til at yde skræddersyet rådgivning og support gennem hvert trin. Kontakt os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dit holdingselskabs potentiale.
Skal vi tage en snak vedrørende oprettelse af et holdingselskab?
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I forbindelse med oprettelse af kreditter for selskaber er det ofte et krav, at hovedaktionæren kautionerer for lånet. Hvis du er hovedaktionær i din virksomhed, har du sikkert stået i denne situation. Men vidste du, at du har ret til at få betaling for den risiko, du påtager dig som følge af kautionen?
Efter skattelovgivningen er det et krav, at handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem parter, hvor den ene del har bestemmende indflydelse på den anden del, skal ske efter armslængdeprincippet. Det betyder, at transaktionerne skal ske på markedsmæssige vilkår, som havde parterne været til eksterne interessenter.
Kaution for eget selskab betragtes som en sådan transaktion, hvorfor der skattemæssigt ofte vil være krav om, at der skal beregnes en kautionspræmie. Denne præmie skal fastsættes på markedsmæssige vilkår ud fra en konkret vurdering fra gang til gang. Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2005 fastsat kautionspræmien til 1,5% af sikkerhedsstillelsesbeløbet.
Præmien er fradragsberettiget
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kautionspræmien er fradragsberettiget hos selskabet. Den skal beskattes som kapitalindkomst hos hovedaktionæren. Beskatningen finder sted hos hovedaktionæren i takt med, at der erhverves ret til beløbet. Dette er et tilfælde, hvis beløbet posteres på en mellemregningskonto eller løbende er aftalt til at forfalde til betaling til hovedaktionæren.
Det kan virke som en byrde at skulle betale en kautionspræmie, men det er faktisk en fordel for hovedaktionæren. Præmien betragtes som en indtægt, som kan modregnes i de omkostninger, der er forbundet med virksomheden.
Risikopræmien af kautionen skal ses i lyset af kautionens aktualitet, relevans og ud fra en risikobetragtning på “engagementet”, da hovedaktionæren, som er kautionist, påtager sig en risiko og derfor skal have betaling herfor. Derfor bør der altid udarbejdes skriftlige aftaler om alle forhold, der aftales mellem hovedaktionærer og deres selskaber. Herunder også betaling af kautionspræmie.
Hvad er en kautionspræmie?
En kautionspræmie er en afgift eller betaling, som en person eller virksomhed skal betale til en kautionsudbyder for at opnå en kaution. Kautionen er en økonomisk garanti, der bruges til at sikre opfyldelse af en kontraktmæssig forpligtelse eller til at dække eventuelle tab eller skader, der kan opstå som følge af manglende opfyldelse af kontrakten. Kautionspræmien beregnes normalt som en procentdel af den samlede kautionssum. Den betales normalt årligt eller i forbindelse med indgåelsen af kautionen.
Formålet med en kautionspræmie er at kompensere kautionsudbyderen for den risiko, de påtager sig ved at yde kaution. Kautionsudbydere, såsom forsikringsselskaber eller kautionsfirmaer, udsteder kautioner for en række forskellige situationer, herunder kontraktlige forpligtelser, retssager og økonomiske forpligtelser.
Det er vigtigt at forstå, at en kautionspræmie ikke er det samme som selve kautionssummen. Kautionspræmien er en omkostning, der skal betales for at opnå kautionen, mens kautionssummen er den maksimale økonomiske forpligtelse, som kautionen dækker. Hvis den person eller virksomhed, der har opnået kaution, opfylder deres kontraktmæssige forpligtelser, kan de normalt få kautionssummen tilbage ved afslutningen af kontrakten eller retssagen.
Det er vigtigt at nøje gennemgå betingelserne for kautionen og kautionspræmiens størrelse, inden man indgår en aftale med en kautionsudbyder. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning for at sikre, at man fuldt ud forstår de økonomiske forpligtelser og risici, der er forbundet med en kaution og dens præmie.
Hvad vil det sige at kautionere?
Kaution indebærer, at en kautionist, værende en fysisk eller juridisk person, indgår en retligt bindende forpligtelse til at opfylde en gældsforpligtelse, såfremt den primære debitor misligholder betalingsforpligtelsen. Dette juridiske arrangement er karakteriseret ved, at kautionisten yder en sikkerhed over for kreditor for den hovedstols skyldige betaling. Skulle hoveddebitor undlade at opfylde sine forpligtelser, påhviler det kautionisten at dække den udestående gæld, i henhold til de vilkår, der er specificeret i kautionaftalen. Det er essentielt, at kautionisten indgår denne aftale med fuld kendskab til de potentielle juridiske og økonomiske risici, der er forbundet med kautionistrollen.
Har du spørgsmål?. Du er altid velkommen til at kontakte advokat Kenneth Gudmundsson eller advokat Michael Friis Pedersen for en uforpligtende snak.
Har du brug for hjælp?
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I erhvervsjuridiske anliggender, hvor komplekse retlige rammer krydser veje med finansielle kompleksiteter, er ekspertise afgørende.
Hos ØENS Advokatfirma er vi heldige at have erhvervsjuridisk fuldmægtig, Jakob Nyvold, som en væsentlig del af vores team. Med sin ekspertise inden for selskabsret, obligationsret og kontraktret bistår Jakob vores klienter med erhvervsjuridisk rådgivning, hvor han fungerer som bindeled mellem jura og økonomi.
I det følgende interview vil du få indblik i, hvordan Jakobs rolle styrker synergierne i vores arbejde og gavner dig som klient. God læselyst.
Hvordan har din baggrund og uddannelse ført dig til din nuværende rolle?
Hvad er dine primære ansvarsområder som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos ØENS Advokatfirma? Kan du give os eksempler på, hvordan du hjælper klienter med at navigere i komplekse juridiske spørgsmål?
I samarbejde med min principal, advokat Michael Friis Pedersen, bistår jeg ved rådgivning af en bred vifte af erhvervsjuridiske problemstillinger. Min ekspertise omfatter primært følgende områder:
- Selskabsret: Rådgivning inden for selskabsstiftelse, etablering af korrekt selskabsstruktur, udformning af ejeraftaler, ejerbøger og diverse selskabsretlige dokumenter. Jeg repræsenterer klienternes interesser og søger optimale løsninger ved kontraktspørgsmål, forhandlinger og tvister.
- Obligationsret: Rådgivning om fordringer og skyldforhold.
- Konkurrenceret: Rådgivning om konkurrenceforhold og overholdelse af konkurrencelovgivningen.
- EU-ret: Rådgivning om EU-lovgivning og navigation i komplekse EU-reguleringer for vores klienter.
- Markedsret: Sikring af klienternes markedsføring og forretningspraksis i overensstemmelse med lovgivningen.
- International ret: Bistand ved internationale transaktioner og juridiske spørgsmål ved udlandsaktiviteter.
- Skatteret: Rådgivning om skattemæssige forhold og overholdelse af skattelovgivningen.
- Forvaltningsret: Assistance vedrørende forvaltning og relationer til offentlige myndigheder.
- Entreprenørskab: Assistance til iværksættere og start-ups ved etablering og udvikling af virksomheder. Rådgivning om juridiske og økonomiske aspekter.
- Finansiering og regnskab: Rådgivning om finansiering og sikring af korrekte regnskabsmæssige forhold i overensstemmelse med lovgivningen.
- Markedsstrategi og ledelse: Rådgivning ved udvikling af strategier og forretningsplaner med erhvervsjuridisk perspektiv.
Som erhvervsjuridisk fuldmægtig er det min fornemmeste opgave at agere som en pålidelig rådgiver og ressource for vores klienter, så de kan fokusere på at drive deres virksomheder og træffe de rette beslutninger.
Hvordan bidrager din rolle til de synergier, der bl.a. er ved ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration?
Jeg fungerer som bindeled mellem ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration, hvilket giver mig mulighed for at skabe synergier mellem vores tjenester. Begge er en del af ØENS Rådgivningshus, hvor vores interne samarbejde fokuserer på at udnytte vores komplementære ressourcer for at opnå synergier til gavn for vores mange klienter. Jeg hjælper med kontraktudarbejdelse og -forhandling, risikostyring, virksomhedsstruktur, M&A-transaktioner, skatterådgivning, økonomisk planlægning samt forretningsstrategi. Dette giver en unik mulighed for at assistere klienter med både de juridiske og økonomiske aspekter af deres virksomheder.
Hvordan hjælper ØENS Advokatfirma dig med at videreudvikle dine færdigheder?
ØENS Advokatfirma har givet mig muligheden for at uddanne mig yderligere på fuldmægtiguddannelsen for erhvervsjurister – udbudt af Kammeradvokaten, Horten, Accura og Bruun & Hjejle. Uddannelsen læner sig op ad Advokatuddannelsen, og har fokus på at styrke grundlæggende advokatfærdigheder. Det er en fantastisk mulighed for videre læring og udvikling, og det er noget jeg glæder mig meget til.
Hvad motiverer dig mest ved din rolle som erhvervsjuridisk fuldmægtig?
I min rolle som erhvervsjuridisk fuldmægtig er jeg drevet af en dyb interesse for at hjælpe virksomheder med at opnå succes, ved at rådgive dem om de komplekse juridiske rammer, de arbejder indenfor. Min funktion som bindeled mellem jura og økonomi er en udfordrende og givende opgave, og jeg ser frem til fortsat at lære og vokse som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos ØENS Advokatfirma.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER