BC37

ØENS er stolt over at være hovedsponsor for Badmintonklub BC37 Amager

Vi har netop fornyet vores sponsoraftale med BC37 under et besøg hos dem på Strandlodsvej. Klubben, som vandt ‘Amager Øst Lokaludvalgs Frivilligpris’ i 2023, blev bl.a. rost for sit engagement i lokalsamfundet og for at være en samlende institution for folk i området. Dette ses tydeligt i den betydelige medlemsvækst, de har oplevet. På grund af pladsmangel har klubben af og til måttet flytte sine aktiviteter til den nye skolehal på Nordøst Amager Skole. Derudover gennemgår klubbens egen hal en betydelig renovering, særligt indendørs – det tror vi bliver rigtigt godt.

Sportsligt går det også fremad, med førsteholdet tæt på at genindtræde i divisionerne og en stærk ungdomsafdeling, der markerer sig i Københavnsområdet🚀

Desuden er BC37 én blandt 3 nominerede klubber til ‘Årets Badmintonklub’ i Danmark, som uddeles af badmintondenmark og DGI Badminton. Vinderen afsløres sidst på måneden🤞🏻

I er virkelig seje og vi krydser fingre for jer.

📸 Tak for lån af spillerbilleder til Mikkel fra gantriisphotography