Kategori: Advokatfirma
Et holdingselskab er et selskab, der har til formål at eje anparter eller aktier i et eller flere andre selskaber. Også kaldet driftsselskaber. Et holdingselskab stiftes typisk som et anpartsselskab med en minimumsselskabskapital på kr. 40.000,- som efter indskuddet i holdingselskabet kan bruges til helt eller delvist at finansiere aktie-/anpartskøbet i driftsselskabet eller andet – f.eks. udlån til driftsselskab, men ikke kapitalejer.
Et holdingselskab kan både etableres samtidig med oprettelse af det selskab, hvori driftsaktiviteten skal ske, men det kan også oprettes efter driftsselskabet er stiftet. Såfremt man ejer 50 % eller mere af driftsselskabet, kan den senere etablering af holdingselskabet endda ske ved skattefri aktieombytning. Det medfører en række begrænsninger.
Fordele ved at oprette et holdingselskab:
Skattefri overførsel af overskud
En af fordelene ved holdingselskabskonstruktionen er, at man skattefrit kan overføre overskuddet efter skat fra driftsselskabet til holdingselskabet.
Holdingselskabet skal dog for at opnå skattefrihed eje mindst 10 % af driftsselskabet, og dette kan ikke omgås ved at etablere ”mellemholdingselskaber”, hvor flere går sammen for at opnå de 10%.
Kreditorbeskyttelse
En anden fordel ved at overføre overskuddet til holdingselskabet er, at såfremt driftsselskabet senere kommer i økonomiske problemer, risikerer man ikke at oparbejdet overskud fra tidligere år går til dækning af underskuddet, medmindre dette er udlånt hertil eller på anden måde hæfter for driftsselskabet (kaution).
Overskud opsparet i holdingselskabet kan benyttes til f.eks. udlodning som udbytte (beskattes hos kapitalejer) eller til at investere i andre aktiviteter, såsom aktier eller ejendomme uden udbyttebeskatning af midlerne hertil. Som ejer af holdingselskabet kan man således bestemme, hvornår det er ønskeligt at trække udbytte ud af holdingselskabet, hvilket man dog beskattes af på almindelig vis, eller om man vil lade midlerne stå til opsparing eller anden aktivitet/investering.
Skattefordel ved salg
Endelig er der den fordel ved at have en holdingselskabskonstruktion, at salg af kapitalandele i et datterselskab ikke udløser avancebeskatning for sælger (holdingselskabet). Modsat, hvis kapitalejer selv ejer kapitalandelene direkte. Dette dog under forudsætning af, at der er tale om ikke-børsnoterede aktier eller almindelige anparter. Et skattefrit salg kan dog først ske 3 år efter etableringen af holdingselskabskonstruktionen. Hvert fald såfremt konstruktionen er stiftet ved anvendelse af skattefri anparts-/aktieombytning.
Ulemper ved at oprette et holdingselskab
Der er som sådan ingen større ulemper ved at have en holdingselskabskonstruktion. Man skal dog være oomærksom på, at der skal udarbejdes et separat regnskab for holdingselskabet. Det er dog ikke forbundet med særlige omkostninger, når der samtidig skal udarbejdes regnskab for driftsselskabet. Vi kan i ØENS Virksomhedsadministration give dig et godt tilbud på denne assistance. Derudover kan vi være behjælpelige med at henvise til erfarne revisorer, som vi samarbejder med.
Definition af holdingselskaber
Et holdingselskab er en selskabsmæssig struktur, der fungerer som en ejer og kontrolentitet for en eller flere datterselskaber. Det primære formål med et holdingselskab er at opretholde ejerskab over aktierne i datterselskaberne uden nødvendigvis at deltage aktivt i deres daglige drift. Holdingselskabet besidder normalt ingen betydelige forretningsaktiviteter i sig selv, men agerer som en overordnet kontrolinstans.
Struktur og Funktioner
Holdingselskaber kan variere i struktur og formål baseret på de specifikke behov i erhvervslivet. De mest fremtrædende typer af holdingselskaber inkluderer:
Aktieholdingselskaber: Dette er den mest almindelige form, hvor holdingselskabet ejer aktier i datterselskaber og udøver kontrol gennem aktieflertal.
Ejendomsholdingselskaber: Nogle holdingselskaber besidder fast ejendom, som de lejer ud til datterselskaber eller tredjeparter, hvilket giver beskyttelse af aktiver og ejendomsadministration.
Finansielle holdingselskaber: Disse enheder ejer finansielle instrumenter som aktier, obligationer eller andre værdipapirer, hvilket muliggør diversificering af investeringer.
Operative holdingselskaber: Visse holdingselskaber deltager aktivt i ledelsen af deres datterselskaber og tilbyder operationel støtte og ekspertise.
Fordele ved Holdingselskaber
Holdingselskaber tilbyder flere juridiske og skattemæssige fordele:
Skattefordel: Holdingselskaber kan drage fordel af gunstige skatteordninger, især i forhold til beskatning af udbytte og kapitalgevinster.
Risikospredning: Gennem kontrol over flere datterselskaber kan holdingselskaber mindske risikoen ved at sprede deres aktiver over forskellige forretningsområder.
Aktiverbeskyttelse: Holdingselskaber adskiller ofte deres aktiver fra datterselskabernes aktiver, hvilket kan beskytte dem mod kreditorer og retslige krav.
Effektiv administration: Holdingselskaber muliggør mere effektiv styring og beslutningstagning, da de kan koordinere ressourcer og beslutningstagning på tværs af datterselskaber.
Anvendelser af Holdingselskaber
Holdingselskaber anvendes i en bred vifte af situationer:
Familieejede virksomheder: Holdingselskaber bruges ofte til at bevare familiens aktiver og sikre en glat overgang af ejerskab til næste generation.
Mergers and Acquisitions (M&A): I M&A-transaktioner kan holdingselskaber bruges til at forenkle processen ved at konsolidere ejerskab og kontrol.
Investeringer: Investorer opretter ofte holdingselskaber for at diversificere porteføljen og drage fordel af skattemæssige incitamenter.
Koncernstrukturer: Større selskaber bruger ofte holdingselskabsstrukturer til at organisere og administrere deres datterselskaber på en mere struktureret måde.
Kort fortalt: Hvad er et holdingsselskab
Holdingselskaber udgør en vigtig juridisk og erhvervsmæssig komponent ved at lette ejerskabsstrukturer, beskytte aktiver og tilbyde skattemæssige fordele. Deres anvendelse spænder fra små familieejede virksomheder til store multinationale koncerner og tjener som en nøglekomponent i erhvervslivet. En klar forståelse af, hvordan holdingselskaber fungerer, er afgørende for virksomheder og investorer for at træffe informerede beslutninger om deres brug.
Kort fortalt: Fordele ved stiftelse af et holdingselskab
Herunder vil vi kort opridse de afgørende fordele ved at etablere og drive holdingselskaber.
Skattefordel
Holdingselskaber kan drage fordel af skattemæssige incitamenter, der gør dem attraktive for virksomheder og investorer. Dette inkluderer ofte lavere beskatning af udbytte og kapitalgevinster sammenlignet med individuel beskatning.
Risikospredning
Ved at have kontrol over flere datterselskaber i forskellige brancher eller sektorer kan et holdingselskab mindske risikoen for koncentreret eksponering. Dette reducerer potentielle tab i tilfælde af negative udviklinger i en enkelt sektor.
Aktiverbeskyttelse
Holdingselskaber adskiller deres aktiver fra datterselskabernes aktiver. Dette beskytter dem mod potentielle kreditorer eller retssager, der måtte påvirke datterselskaberne.
Effektiv Styring
Holdingselskaber muliggør en mere effektiv styring af datterselskaberne ved at centralisere beslutningstagningen og koordinere ressourcer på tværs af selskaberne. Dette kan føre til en mere effektiv drift og udnyttelse af synergier.
Kort fortalt: Ulemper ved stiftelse af et holdingselskab
Herunder vil vi kort opridse de afgørende ulemper ved at etablere og drive holdingselskaber.
Kompleksitetsomkostninger
At etablere og drive et holdingselskab kan være komplekst og involvere omkostninger til juridisk rådgivning og administration. Dette gør det mindre velegnet for små virksomheder med begrænsede ressourcer.
Skatteberegninger
Selvom der er skattefordel, kan skatteberegningen for holdingselskaber være kompleks, og det kræver ofte professionel rådgivning for at maksimere fordelene og undgå skattemæssige faldgruber.
Fjernelse af Aktiver
At fjerne aktiver fra et holdingselskab kan være besværligt og medføre skattemæssige konsekvenser. Dette kan begrænse likviditeten og fleksibiliteten ved aktiverne.
Potentielt ejerskabskonflikt
Holdingselskaber muliggør en mere effektiv styring af datterselskaberne ved at centralisere beslutningstagningen og koordinere ressourcer på tværs af selskaberne. Dette kan føre til en mere effektiv drift og udnyttelse af synergier.
Holdingselskaber spiller en vigtig rolle i erhvervslivet ved at tilbyde skattemæssige fordele, risikospredning og aktiverbeskyttelse. Det er afgørende for enhver virksomhed eller investor at nøje overveje fordele og ulemper, inden de beslutter sig for at etablere eller arbejde med et holdingselskab. ØENS Advokatfirma kan hjælpe dig med at træffe velbegrundede og trygge beslutninger for dig og din virksomhed.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Få ubegrænset juridisk rådgivning – uden bekymringer – med et abonnement på ForeningsJura
Som bestyrelse i en andelsboligforening eller ejerforening kan det være en udfordring at navigere i de stadig flere og mere komplicerede lovregler. Det juridiske ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem er vokset betydeligt, og måske er det en del af forklaringen på, at færre medlemmer i mange foreninger ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet.
ØENS Advokatfirma har stor erfaring med at hjælpe bestyrelserne i bl.a. ejerforeninger og andelsboligforeninger med at lette arbejdspresset og minimere risikoen for at begå fejl, som i sidste ende kan medføre personligt ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem. Med et abonnement på ForeningsJura får I ubegrænset adgang til vores team af specialiserede forenings- og ejendomsadvokater, som kan hjælpe jer med at varetage foreningens anliggender på en forsvarlig måde.
Med et abonnement på ForeningsJura har I altid direkte adgang til juridisk rådgivning indenfor vores kerneområder:
- Foreningsret
- Lejeret
- Fast ejendom
- Entrepriseret
- Ansættelsesret
Vores hold af advokater og jurister har stor ekspertise inden for alle de juridiske discipliner, som har betydning for boligforeninger, og med vores hold af advokater på jeres side er I derfor godt klædt på til at klare bestyrelsesarbejdet uden alt for mange bekymringer.
Med ForeningsJura behøver I ikke bekymre jer om de økonomiske konsekvenser ved at kontakte en advokat, da udgiften allerede er dækket i en fast, lav abonnementsydelse, som er lagt ind i boligforeningens budget på forhånd.
Som medlemmer kan I altid kontakte en af vores advokater for at få afklaret netop jeres juridiske spørgsmål hurtigt og kompetent. Vi er aldrig mere end et telefonopkald eller en e-mail væk, og I har altid en personlig kontaktperson tilknyttet jeres abonnement.
Prisen for abonnementet fastsættes ud fra boligforeningens størrelse, målt på antallet af bolig- og erhvervsenheder:
| Antal enheder | Årlig pris inkl. moms |
|---|---|
| < 10 enheder | 15.000 kr. |
| < 25 enheder | 25.000 kr. |
| < 50 enheder | 30.000 kr. |
| < 100 enheder | 40.000 kr. |
| < 250 enheder | 50.000 kr. |
Download ØENS ForeningsJura folder her
Interesseret?
Er I interesserede i et abonnement med kompetent advokatrådgivning indenfor foreningsret? Til en fast lav årlig pris? Så kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne med et abonnement på ForeningsJura.
Har du spørgsmål til foreningsret? Mød ØENS ForeningsJura team her
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Mange tror, at når man er gift, så bliver man automatisk hinandens fremtidsfuldmægtige. Men det er desværre ikke tilfældet. Den eneste måde, hvorpå du kan få kontrol over, at din ægtefælle bliver din fremtidsfuldmægtige er, hvis du laver en fremtidsfuldmagt.
Fremtidsfuldmagter er derudover altid en fordel ift. at gøre processen med at passe på sine nærmeste – også udover en eventuel ægtefælle – nemmere og mere gnidningsfri.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er et vigtigt redskab, som kan beskytte fuldmagtsgiver og dennes interesser i tilfælde af, at fuldmagtsgiver en dag skulle blive svækket, syg eller miste evnen til selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Det kan eksempelvis være i tilfælde af alvorlig sygdom eller ulykke. En fremtidsfuldmagt er et alternativ til værgemål, da det giver fuldmagtsgiveren mulighed for selv at bestemme, hvem der skal være fuldmægtig og repræsentere fuldmagtsgiver og handle på dennes vegne, hvis der en dag i fremtiden skulle være brug for det.
Hvorfor bør man have en fremtidsfuldmagt?
Der kan være flere årsager til, at man vælger at oprette en fremtidsfuldmagt.
Først og fremmest, så bestemmer man selv, hvad fuldmagten skal indeholde. Det vil typisk være bestemmelser omkring økonomiske og personlige forhold. Økonomiske forhold kunne som eksempel være adgang til at lave betalingsaftaler med banker eller ansøge om offentlige ydelser, mens bestemmelser om personlige forhold kunne være særlige ønsker til offentlig hjælp, herunder pleje og omsorg. Uden en fremtidsfuldmagt kan det være enormt omstændeligt at få adgang til at hjælpe sine nærmeste.
Processen
Selve ordlyden i en fremtidsfuldmagt skal være ret præcis for at undgå uhensigtsmæssige situationer. Derfor er det altid en fordel at få denne udarbejdet af en advokat. Processen for oprettelse af en fremtidsfuldmagt er derimod relativ enkel. Fuldmagten underskrives og registreres i Personbogen, hvilket giver en sikkerhed for, at der ikke opstår tvivl om fuldmagtsforholdet. På den måde sikres det, at fuldmagten fungerer efter hensigten. Når fremtidsfuldmagten er underskrevet af fuldmagtsgiveren, skal fuldmagtsgiveren møde personligt op hos en notar og bekræfte den.
Hvem kan indsættes som fremtidsfuldmægtig?
Fuldmagtsgiver kan selv vælge, hvem man vil have som fremtidsfuldmægtig. Det er ikke et krav, at man har en bestemt relation til sin fremtidsfuldmægtig. Personen skal dog være over 18 år, ikke være under værgemål og ikke selv have en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft. Det er også muligt at have subsidiære fremtidsfuldmægtige, som kan overtage fuldmagtsforholdet, såfremt den primære fremtidsfuldmægtig ikke er i stand til at fortsætte. Man kan også vælge at have flere fremtidsfuldmægtige, som sammen eller hver for sig kan handle på ens vegne.
Som fremtidsfuldmægtig skal man handle, som fuldmagtsgiveren selv ville have gjort. Vedkommende har pligt til at bruge fremtidsfuldmagten på en måde, som skal være i overensstemmelse med fuldmagtsgiverens interesse.
Hvornår træder en fremtidsfuldmagt i kraft?
Så længe fuldmagtsgiver selv er i stand til at varetage sine økonomiske og personlige forhold, vil fremtidsfuldmagten være uvirksom. Den vil først træde i kraft, når der er indhentet en lægelig vurdering af fuldmagtsgivers tilstand. Det er herefter Familieretshuset, som sætter fremtidsfuldmagten i kraft. Det er som udgangspunkt fremtidsfuldmægtigen, der skal anmode Familieretshuset om dette.
Hvornår ophører en fremtidsfuldmagt?
Fremtidsfuldmagten ophører automatisk, når fuldmagtsgiver afgår ved døden, eller når fuldmagtsgiver kommer under værgemål, medmindre værgemålet vedrører et andet forhold end fremtidsfuldmagten. Desuden kan der være enkelte forhold hos fuldmægtigen, der kan medføre, at fremtidsfuldmagten ophører, herunder blandt andet hvis fuldmægtigen selv kommer under værgemål eller selv har oprettet en fremtidsfuldmagt, der bliver sat i kraft.
Kontakt ØENS Advokatfirma for hjælp
Der er en række krav til, hvordan en fremtidsfuldmagt formelt skal udfærdiges, underskrives og registreres for at den er gyldig. ØENS Advokatfirma kan bistå dig/jer hermed, så I er sikre på, at den ikke afvises.
Kontakt advokat Lisa Lykke på +45 32 46 46 38 / lly@oadv.dk eller fremtidsfuldmagt advokat Mette Bozard på +45 44 45 11 21 / mbl@oadv.dk og få en snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer.
Tal med en specialist på området
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Med virkning fra januar 2021 blev der indført en såkaldt kontrolpakke inden for selskabsområdet. Lovpakken har medført øget kontrol over for selskaber, ligesom der er kommet yderligere pligter og krav i forbindelse med kontante kapitalforhøjelser og opbevaring af selskabsdokumenter. Ændringerne rammer både store og små virksomheder.
Lovpakken har udvidet Erhvervsstyrelsens juridiske muligheder, og det er efter vedtagelsen muligt for Erhvervsstyrelsen at tilbagetrække offentliggjorte årsrapporter, kræve oplysninger fra selskaber med eventuelle krav om verificering samt tvangsopløse selskaber, der ikke følger påbud om berigtigelse af ulovlige forhold eller undlader at opgive påkrævede oplysninger. Ændringerne er således ganske væsentlige.
Vigtige ændringer
- Opbevaring
Der er pligt for direktionen i et selskab til at sikre, at selskabsdokumenter skal opbevares på betryggende vis i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor dokumentet er udarbejdet. Eksempler på selskabsdokumenter er stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejerbøger, forretningsordener for bestyrelsen, generalforsamlingsprotokollater og bestyrelsesprotokollater.
I praksis medfører opbevaringskravet, at dokumenterne skal være lettilgængelige for de offentlige myndigheder, hvorfor det anbefales at de opbevares elektronisk, således at det til enhver tid er muligt for myndighederne at tilgå (få tilsendt) dokumenterne. Såfremt dokumenterne opbevares elektronisk, skal der løbende tages backup af disse eller udarbejdes en forhandlingsprotokol, hvori dokumenterne indsættes fysisk.
- Kontante kapitalforhøjelser
Med kontrolpakkens indførelse er der også kommet yderligere krav ved kontante kapitalforhøjelser af selskabskapitalen.
I praksis betyder dette, at det nu er et krav, at der indsendes dokumentation til Erhvervsstyrelsen for, at kapitalen, med evt. tillæg af overkurs, er indbetalt senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet. Der gælder strenge krav til, hvilken dokumentation Erhvervsstyrelsen tillader.
- Styrkelse af kontrol
Kontrolpakken omfatter også ledelsesmedlemmerne i selskaberne. Det betyder blandt andet, at ledelsesmedlemmer reelt set skal udføre de opgaver, som de er pålagt i medfør af loven. Hvis der foreligger tvivl om, hvorvidt et ledelsesmedlem udøver ledelsen, er det muligt for Erhvervsstyrelsen at afvise registrering eller afregistrering af pågældende ledelsesmedlem. Dette skal forhindre brug af ”stråmænd”, falske identiteter og fiktive adresser.
Har du brug for hjælp?
ØENS tilbyder bistand i forbindelse med implementering af kontrolpakken i eget system samt gennemsyn af, hvorvidt reglerne overholdes.
ØENS tilbyder i øvrigt hjælp til andre selskabsretlige dispositioner, såsom kapitalforhøjelser, selskabsstiftelse samt generelle spørgsmål inden for området. Hvis I ønsker at høre mere om, hvad ØENS kan tilbyde eller har generelle spørgsmål til reglerne om kontrolpakken, er I meget velkomne til at kontakte advokat og partner Michael Friis Pedersen eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
ØENS Advokatfirma inviterer til et gratis aftenmøde med fokus på “Livet som advokatfuldmægtig“ den 22. februar 2023 kl. 17.00-19.00.
Arrangementet vil give dig en unik mulighed for at få indsigt i karrieremulighederne som advokatfuldmægtig og netværke med såvel studerende som professionelle i branchen. Vi vil berøre emner som karriereudvikling, faglige udfordringer og best practices. Der vil også være tid til spørgsmål og diskussion. Du kan bl.a. se frem til at høre om:
- ØENS Advokatfirma og ØENS’ advokatfuldmægtige
- Karrieremuligheder som jurist og karrieremuligheder hos ØENS Advokatfirma
- Vejen til det første job som advokatfuldmægtig
- Livet som advokatfuldmægtig
- Vejen til at blive advokat
Hvor og hvornår?
Mødet afholdes hos ØENS Advokatfirma på Lergravsvej 59, 1. sal fra kl. 17.00-19.00 eller online via Teams. Du vil blive mødt af advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider og Faizan Ali.
Der vil være sandwich, kaffe, sodavand og øl til de tilmeldte på Lergravsvej. Derudover vil vi trække lod om 3 x 2 flasker bobler blandt de fremmødte.
Der er plads til i alt 25 studerende til arrangementet. Pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Vi skal nok skrive til dig, hvis IKKE vi har plads til dig.
S.U. 17. februar kl. 12.00 af hensyn til forplejning.
Tilmeld dig herVi glæder os til at møde jer
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
ØENS Advokatfirma fortsætter sin vækststrategi
Det er med stor glæde, at vi kan meddele at Amager Advokater bliver lagt sammen med ØENS Advokatfirma pr. 1. februar 2023.
Advokaterne Mette Bozard Larsen og Anders Larsen, der har drevet Amager Advokater i langt over 35 år, har besluttet at tiden er inde til at benytte de mange synergier og udviklingsmuligheder, der er i at være i en større virksomhed.
“Begge firmaer har igennem årene haft et tæt samarbejde og et godt kollegaskab, så det bliver næsten som at komme hjem”: siger Mette, og Anders tilføjer “både kunder og samarbejdspartnere vil få glæde af, at der fremover kan tilbydes en bredere vifte af specialiserede og værdiskabende juridiske tjenester og større ekspertise inden for flere felter.”
ØENS Advokatfirma er en del af ØENS Rådgivningshus, hvor vi har en bred palette af økonomiske og juridiske rådgivnings- og administrationsydelser til hhv. ejendomme, SMV og private i DK.
Hvad betyder sammenlægningen for mig som klient?
Alle Amager Advokaters nuværende kunder og sager følger med over til ØENS Advokatfirma og vil blive betjent af enten Mette eller Anders, eller deres dygtige sekretær Anita Hansen, der også bliver en del af ØENS Advokatfirma.
Sammenlægningen betyder at ØENS Advokatfirmas klienter nu vil have adgang til en bredere vifte af juridiske specialister og eksperter, da de nu kan drage fordel af den kombinerede erfaring og ekspertise fra begge vores firmaer.
Vi glæder os til at fortsætte vores arbejde sammen, for at hjælpe vores klienter med deres juridiske behov.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os enten pr. telefon eller mail på 32464646 – info@oadv.dk. Mette, Anders og Anita håber at deres nuværende kunder vil tage godt imod forandringen, og glæder sig til at vise de nye forhold frem til både kunder og samarbejdspartnere.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
ØENS Advokatfirma har den store glæde at kunne annoncere, at advokat Thomas Valentin og advokat Lisa Lykke pr. 1. januar 2023 indtræder som associerede partnere i firmaet.
Thomas Valentin har været ansat hos ØENS Advokatfirma siden 2017. Han har siden dag 1, udvist stor dedikation og nysgerrighed. Thomas har en bred vifte af kompetencer inden for særligt foreningsret og procesret, hvor han bl.a. leverer juridisk rådgivning til mange af foreningerne i administration hos ØENS Ejendomsadministration. Thomas ekspertise og engagement i at yde den bedste rådgivning til vores klienter har været afgørende for ØENS Advokatfirmas fortsatte udvikling og fremskridt.
Advokat Lisa Lykke-Kielberg har været ansat hos ØENS Advokatfirma siden 2020. Hun har en stærk faglig profil inden for privatretten, herunder familie- og arveretten og ansættelsesret/HR. Hendes evne til at imødekomme klienternes behov har været væsentlige for ØENS positive udvikling.
Vi er glade for at byde Thomas Valentin og Lisa Lykke velkommen som associerede partnere i ØENS Advokatfirma. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med dem i deres nye roller.
Deres indtræden som associerede partnere markerer en ny milepæl i ØENS Advokatfirmas udvikling. Vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med at levere den bedste rådgivning og service til vores klienter.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Advokat Jens Duus takker af og overlader nøglen til ØENS Advokatfirma
I forbindelse med at Jens Duus efter godt 45 år i advokatbranchen, har besluttet sig for at gå på velfortjent pension, har han valgt at overdrage sin ejendomsadministration til ØENS Ejendomsadministration og advokatsager til ØENS Advokatfirma.
Jens har slået sine folder her på Amager, hvor han primært har udfoldet sig på Vejlands Allé (Vilh. Skouenborgs Eftf.) og Vermlandsgade 51 (Advokatfirmaet Jens Duus). Jens har gennem årene været beneficeret forsvarsadvokat og har – udover sin ejendomsadministration – beskæftiget sig indenfor et bredt spektrum af privatretten samt stiftet et utal af andelsboligforeninger.
Hos ØENS Advokatfirma har vi nydt godt af, at have Jens som erfaren konkollega her på Øen. Jens har altid været en god kollega og leveringsdygtig ift. sparring og udveksling af sager i tilfælde af interessekonflikter.
”Jeg vil gerne sige tak til alle klienter og forretningsforbindelser, der gennem årene har været forbi mit kontor, og jeg er taknemmelig for, at der fundet en løsning som indebærer, at advokaterne hos ØENS Advokatfirma fremover vil stå til rådighed, når nu jeg takker af” siger advokat Jens Duus.
Advokat og stiftende partner, Kenneth Gudmundsson, fra ØENS Advokatfirma tilføjer: ”Vi ønsker Jens tillykke med sit velfortjente otium og takker for godt kollegialt samarbejde gennem årene. Vi ser frem til at servicere Jens’ kunder og samarbejdspartnere hos ØENS Advokatfirma fremover.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Når din forening står overfor et renoverings- eller byggeprojekt, spiller bygherrerådgiveren en central rolle for en succesfuld gennemførelse af projektet. Bygherrerådgiveren repræsenterer foreningen i den daglige styring og ledelse af projektet – og tager sig ofte godt betalt. Det er derfor på sin plads, at stille krav til bygherrerådgiveren og at kende til bygherrerådgiverens ansvar. Men hvad kan man egentlig forvente, at bygherrerådgiveren leverer for sit honorar? Og hvordan reagerer man, hvis bygherrerådgiveren ikke lever op til forventningerne og vedkommendes ansvar? Det kan du blive klogere på i denne artikel. God læselyst.
Få aftalen på plads
Hvor det ofte er lettere og mere håndgribeligt, for foreningen og dennes bestyrelse, at forholde sig til om entreprenøren leverer det han skal, så er det i langt de fleste tilfælde vanskeligere og mere diffust at finde frem til, hvad bygherrerådgiven egentlig skal levere for sit honorar, hvornår det ikke er godt nok og hvordan en sådan given situation skal håndteres.
Det første sted at starte er i parternes aftale. Rådgiveraftalen. Her er der typisk et afsnit, der hedder ”rådgiverens ydelse”. Dette punkt udgør det juridiske grundlag for, hvad bygherrerådgiven skal levere for at være berettiget til at modtage sit honorar. Teksten bør være udarbejdet på en måde, hvor den anvender nogle af ’branchens indarbejdede standardudtryk’ for typiske rådgiverydelser. Som et minimum bør teksten forholde sig til projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn. Og det er en god idé at præcisere omfanget af de enkelte dele. F.eks.: På hvilket stadie af projektet skal opgaven udbydes, eller hvor ofte skal der være byggemøder og tilsyn. Det kan også anbefales at henvise til en af de ydelsesbeskrivelser som ARK og FRI har udarbejdet, f.eks. YBL18, som lægger sig op ad ABR18.
Bygherrerådgiverens ydelse
I renoveringssager på foreningsejendomme ser vi sjældent fejl eller problemer i projektfasen. Det skyldes nok, at renoveringssagerne ligner hinanden meget fra sag til sag, og at projekteringen derfor oftest er ganske ukompliceret. Man bør dog være opmærksom på usædvanlige konstruktioner, som f.eks. udbud af altanprojekter i hovedentreprise eller modsat udbud på facaderenovering på byggeprogram.
I udbudsfasen har bygherrerådgiveren en vigtig rolle i at forstå forskellene i de modtagne tilbud, og at præsentere sådanne for foreningen – således at den bedste entreprenør kan vælges. Medmindre der er givet offentlige støttemidler til byggeriet, er foreningen som udgangspunkt ikke underlagt udbudsregler eller andre lovkrav i forhandlingsfasen og kan frit vælge den ønskede entreprenør. Selvom udgangspunktet altid vil være at vælge den billigste entreprenør, er dette ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Når byggeriet er under udførelse, forestår bygherrerådgiveren byggeledelse og tilsyn. Byggeledelse er den overordnende tidsmæssige og økonomiske styring af byggeriet, mens tilsyn betyder, at rådgiveren går ud på byggepladsen og kontrollerer, om entreprenøren er kommet så langt som vedkommende siger til byggemøderne og om kvaliteten er i orden. Dette bliver skrevet ned i byggeriets stadeopgørelse, som danner grundlag for entreprenørens a conto faktureringer. Bygherrerådgiveren skal kontrollere, at entreprenøren ikke fakturerer for mere end stadet tilsiger. Bygherrerådgiveren skal dog også være opmærksom på særlige aftaler i entreprisekontrakten om betalingsbetingelser. Sidst men ikke mindst skal bygherrerådgiveren sørge for, at byggeriet skrider frem som planlagt. Og i modsat fald varsle entreprenøren om eventuelle konsekvenser af en forsinkelse. Typisk en aftalt dagbod.
Bygherrerådgiverens fuldmagt
Bygherrerådgiveren optræder overfor entreprenørerne på vegne af foreningen. Ofte vil foreningens bestyrelse ikke være til stede på de ugentlige byggemøder. Det er let for både bygherrerådgiver og entreprenør at få den opfattelse, at bygherrerådgiveren kan råde på foreningens vegne i enhver henseende. Dette er dog ikke tilfældet. I AB18-reglerne er der indsat grænser for bygherrerådgiverens fuldmagt. Bygherrerådgiveren kan således godkende ekstraarbejder på 50.000 kr. samt tidsfristforlængelse på op til 5 arbejdsdage. Herudover skal foreningens godkendelse indhentes, medmindre andet er aftalt. En god arbejdsmetode for bygherrerådgiveren er at anvise til godkendelse ved foreningen. Derved har vedkommende ikke taget stilling på foreningens vegne, men blot givet sin anbefaling til foreningen, som så tager endelig stilling.
Bygherrerådgiverens ansvar
Hvis bygherrerådgiveren selv begynder at tage beslutninger om byggeriets økonomi og tidsplan uden at konsulterer foreningen, risikerer vedkommende at ifalde ansvar, hvis foreningen lider tab som følge af sådanne dispositioner. Et eksempel på tab kan være at der er udbetalt for meget i entreprisesum til en entreprenør, der efterfølgende går konkurs.
Hvis der opstår berettiget tvivl om bygherrerådgiverens ansvar for et tab, bør sagen anmeldes til bygherrerådgiverens ansvarsforsikring, som herefter vurderer, om der skal betales erstatning til foreningen. Ansvarsforsikringsselskabets afgørelse er ikke endelig juridisk bindende for parterne. Foreningen kan således godt gå i forhandling med bygherrerådgiveren eller forsikringsselskabet om kravets størrelse. I sidste ende må sagen indbringes for domstolene eller Voldgift, hvis parterne ikke kan blive enige.
Udover ansvar for fejl, kan bygherrerådgiveren også miste retten til at modtage sit honorar, hvis der er mangler ved rådgivningen. På samme måde som, at der sker tilbagehold i entreprisesummen overfor entreprenøren ved fejl eller mangler ved selve byggeriet, kan foreningen altså tilbageholde beløb i bygherrerådgiverens honorar, hvis den aftalte ydelse ikke er blevet leveret eller har været mangelfuld. Et eksempel på en mangel ved bygherrerådgiverens ydelse kunne være, at vedkommende ikke løbende har opdateret byggeriets tidsplan eller stade, således at det er muligt for foreningen løbende at vurdere om entreprenørens a conto begæringer er berettigede eller ej.
Har du brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at vurdere, om din bygherrerådgiver lever op til sine forpligtelser, er du altid velkommen til at kontakte ØENS entrepriseadvokat Johan Iversen Møller.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Entreprenørens sikkerhedsstillelse, i form af en garanti fra en bank eller et forsikringsselskab, er et vigtigt og integreret element i, hvordan byggebranchen fungerer. Hvorfor er det nu lige sådan? Og hvilke faldgruber skal man særligt være opmærksom på – både som bygherre og entreprenør? Læs med her.
Hvad er en arbejdsgaranti?
En arbejdsgaranti er som sagt en fast bestanddel af en almindelig entreprisesag – over en vis størrelse – og er rodfæstet i de almindelige juridiske betingelser, AB 18 eller ABT 18, der som regel arbejdes efter i branchen. Ifølge AB 18 §9 skal entreprenøren stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået, medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet eller entreprisesummen er under 1 mio. kr. (bagatelgrænsen). Sikkerheden skal stilles i form af en betryggende pengeinstitutgaranti, kautionsforsikring eller på anden betryggende vis.
Betryggende sikkerhed
Sikkerheden skal, som det fremgår af reglen, være betryggende, hvilket i praksis indebærer, at den skal være udstedt af en velanset garantistiller – enten bank eller forsikringsselskab. Af og til ser man, at entreprenøren i sit tilbud henviser til, at vedkommende er dækket af en brancheorganisations garanti – f.eks. Byg Garanti – og derfor ikke stiller en arbejdsgaranti. Dette er dog vildledende og bunder – i de fleste tilfælde – i en misforståelse hos entreprenøren ift., hvad disse branchegarantiordninger dækker. Grundlæggende kan man sige, at disse garantiordninger dækker forbrugerforhold, typisk ikke nybyggeri og op til et i ordningen fastsat maksimumbeløb. Entreprenøren opfylder derfor ikke sin pligt til at stille en arbejdsgaranti efter AB-reglerne, ved at være medlem af sådanne garantiordninger.
Garantien skal stilles ved aftalens indgåelse
Et andet vigtigt element er, hvornår arbejdsgarantien stilles. Man ser ofte at tidspunktet for, hvornår garantien skal løbe fra, forsøges at flyttes til et senere tidspunkt f.eks. entreprisens opstart på byggepladsen. Herved sparres der penge i provision. Det kan dog være dumme penge at spare. Grunden til at det er bestemt i AB-reglerne at garantien skal stilles senest 8 dage efter kontraktindgåelse er for at sikre, at entreprenøren har den nødvendige kreditværdighed fra starten. En entreprenør, som ikke kan stille den aftalte arbejdsgaranti ved aftalens indgåelse, udgør en advarselslampe for bygherren. Garantistillelsen tjener dermed et andet væsentligt formål, udover at garantere for entreprenørens evne til at levere de aftalte arbejder undervejs i entreprisen.
Garantien har sammenhæng med betalingsbetingelserne
Vi siger som regel, at der er 3 grundlæggende forhold bygherren skal have styr på for at vurdere risikoen i entreprisen. 1 – hvem er din aftalepart, 2 – hvornår skal der betales, og 3 – hvilken sikkerhed stiller entreprenøren. Hvis forhold 1 og 3 er godkendte, er der mulighed for at kunne justere forhold i entreprenørens favør. AB-reglerne er grundlæggende et bygherrevenligt regelsæt og særligt i forhold til betalingsbetingelser. Derfor oplever mange entreprenører, at de kommer til at agere kassekredit for bygherre undervejs i byggeriet. Mange sunde entreprenørvirksomheder er igennem tiderne gået konkurs på grund af denne likvidationsklemme i branchen.
Derfor er der også et fornuftigt incitament for begge parter til at fravige betalingsbestemmelserne i AB 18 (ABT 18). Således har entreprenøren mulighed for at finansiere materialeindkøb mv. på en fornuftig måde. Nogle gange ser man dog, at alle 3 ovennævnte forhold er negative. Entreprenørselskabet er en usikker selskabskonstruktion eller er uerfaren med det pågældende arbejde, betalingsbetingelser er forrykket, så der er rigtig meget forudbetaling og der er aftalt en anden form for sikkerhed eller slet ingen end den der er foreskrevet i AB 18. Er det tilfældet bør det få bygherres alarmklokker til at ringe.
Lidt praktik
AB-udvalget, der står bag udarbejdelsen af AB 18, har også udarbejdet en skabelon til en garantitekst for arbejdsgarantier. Dermed er det let at bruge arbejdsgarantier og du behøver ikke nødvendigvis at læse det med småt. Sørg blot for at spørge indtil, om garantiteksten følger standardteksten i skabelonen.
Mange af de store udbydere af har professionelle systemer, der gør det let at håndterer arbejdsgarantierne i digital form. Dette er ikke altid tilfældet med mindre pengeinstitutter, ligesom prisen for at få stillet en arbejdsgaranti her, kan være ganske høj. Hvis du er entreprenør, kan der være god grund til at spørge dig selv om du betaler for meget for at få stillet dine arbejdsgarantier. Særligt for mindre entreprenørvirksomheder vil brancheorganisationernes fælles garantiordning – ”Byggefagenes Fælles Garantiordning” (BFG) være en attraktiv løsning. Den vil hvert fald kunne bruges som en målestok i en forhandling med eget pengeinstitut. Vilkårene ligger offentligt tilgængelig på garantiordningens hjemmeside.
Har du brug for hjælp
Har du for hjælp til at vurdere en arbejdsgaranti i din byggesag? Så er du altid velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirmas entrepriseadvokat Johan Iversen Møller for en snak om garantistillelse i entreprise.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER