Hvem arver dig, hvis du ikke har oprettet testamente?

Det spørgsmål tænker mange først over, når der sker noget i familien.

• Når nogen dør.
• Når man køber bolig sammen.
• Når man får børn.
• Når man bliver gift.
• Når man bliver skilt.
• Når man får særbørn.
• Eller når man opdager, at ens samlever faktisk ikke arver automatisk.

Uden testamente er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver dig. For nogle passer arvelovens regler fint. For andre kan reglerne føre til en fordeling, de slet ikke havde ønsket. Derfor er det vigtigt at kende udgangspunktet, før du tager stilling til, om du bør oprette testamente.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe overblik over arvereglerne og rådgiver om, hvornår et testamente kan være relevant for dig og dine nærmeste.

Hvem arver uden testamente?

Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles din arv efter arvelovens almindelige regler.

• Har du ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel.
• Har du børn, men ingen ægtefælle, arver dine børn det hele.
• Har du ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver din ægtefælle som udgangspunkt det hele.
• Har du hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til dine øvrige slægtninge efter arvelovens arveklasser.
• Har du ingen arvinger efter arveloven og intet testamente, går arven til staten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden. Hvis du vil sikre din samlever, kræver det et testamente.

Arveloven bestemmer, hvis du ikke selv gør

Arveloven er den lov, der bestemmer, hvem der arver dig, hvis du ikke har oprettet testamente. Den tager udgangspunkt i juridiske familieforhold. Det betyder blandt andet, at ægtefæller, børn, børnebørn, forældre, søskende og andre slægtninge kan være arvinger.

Men arveloven tager ikke nødvendigvis højde for, hvordan dit liv faktisk ser ud. Den tager ikke automatisk højde for, at du har boet med din samlever i 15 år. Den tager ikke nødvendigvis højde for, at du ønsker at sikre din længstlevende ægtefælle bedst muligt.

Den tager ikke højde for, at du gerne vil give noget til et bonusbarn, en ven, en niece, en nevø, en velgørende organisation eller en person, der har haft særlig betydning for dig. Og den tager ikke stilling til, om dine børns arv skal være særeje. Hvis du vil have indflydelse på de ting, skal du oprette testamente.

Hvad er arveklasser?

Arveloven fordeler arven efter arveklasser. Arveklasserne bestemmer, hvilke slægtninge der arver, hvis du ikke har oprettet testamente. Man kan tænke på arveklasserne som en rækkefølge. Først ser man på, om du efterlader dig ægtefælle og livsarvinger.

• Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn og oldebørn.
• Hvis der ikke er ægtefælle eller livsarvinger, ser man på næste gruppe af arvinger.

Og hvis der heller ikke findes arvinger dér, går man videre. Til sidst, hvis der hverken findes arvinger efter arveloven eller et testamente, går arven til staten.

Første arveklasse: Ægtefælle og børn

Den vigtigste arvegruppe er normalt ægtefælle og børn. Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af arven, og dine børn deler den anden halvdel.

• Har du for eksempel ægtefælle og to børn, vil ægtefællen som udgangspunkt arve 50 procent, mens børnene tilsammen arver 50 procent. Hvert barn vil i det eksempel arve 25 procent.
• Hvis et barn er død før dig, kan barnets egne børn træde i barnets sted.

Det betyder, at børnebørn i nogle tilfælde kan arve den del, som deres forælder ellers ville have arvet. Hvis du kun efterlader dig børn og ingen ægtefælle, arver børnene det hele. Hvis du kun efterlader dig ægtefælle og ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele.

Hvad hvis du har ægtefælle og børn?

Mange tror, at ægtefællen automatisk arver det hele. Det gør ægtefællen ikke, hvis du også efterlader dig børn. Som udgangspunkt skal ægtefællen og børnene dele arven. Det kan være helt fint i nogle familier. Men i andre familier kan det give udfordringer.

Hvis formuen for eksempel især er bundet i bolig, sommerhus eller virksomhed, kan det skabe økonomisk pres, hvis børnene skal have deres arv udbetalt med det samme. Det gælder især, hvis der er særbørn, altså børn fra tidligere forhold. I nogle tilfælde kan længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, men det afhænger af familieforholdene og boets konkrete forhold.

Et testamente kan derfor være relevant, hvis du ønsker at stille din ægtefælle bedst muligt inden for arvelovens rammer.

Hvad hvis du har børn, men ingen ægtefælle?

Hvis du har børn, men ingen ægtefælle, arver dine børn som udgangspunkt hele arven. Har du flere børn, deler de arven ligeligt. Hvis et barn er død før dig, kan barnets egne børn arve i stedet. Det betyder, at dine børnebørn kan træde i deres afdøde forælders sted. Hvis du ønsker en anden fordeling mellem dine børn, eller hvis du ønsker at betænke andre end dine børn, kræver det et testamente.

Du kan dog ikke frit bestemme over hele arven, hvis du har børn, fordi børn er tvangsarvinger. Men du kan få stor indflydelse på fordelingen af den del af arven, du frit kan råde over.

Hvad hvis du er gift, men ikke har børn?

Hvis du er gift og ikke har børn eller andre livsarvinger, arver din ægtefælle som udgangspunkt det hele. Det kan lyde enkelt. Og for mange ægtepar uden børn er det også det ønskede udgangspunkt. Men et testamente kan stadig være relevant.

Det kan for eksempel være, hvis du ønsker, at bestemte personer eller organisationer skal arve efter længstlevendes død, hvis du har særlige ønsker til bestemte genstande, eller hvis du vil tage stilling til, hvad der skal ske, hvis I begge dør kort tid efter hinanden. Det kan også være relevant, hvis du har familie, du gerne vil sikre på en bestemt måde, eller hvis du ønsker, at arven skal gå til velgørenhed.

Hvad hvis du hverken har ægtefælle eller børn?

Hvis du hverken har ægtefælle eller børn, går arven videre til dine øvrige slægtninge efter arvelovens arveklasser. Først ser man på dine forældre.

• Hvis dine forældre lever, arver de.

• Hvis en eller begge forældre er døde, kan dine søskende eller deres efterkommere arve i stedet.

Det betyder, at niecer og nevøer i nogle tilfælde kan arve. Hvis der ikke findes arvinger i denne gruppe, går arven videre til bedsteforældre og derefter til visse af deres børn, for eksempel fastre, farbrødre, mostre og morbrødre.

Fætre og kusiner arver som udgangspunkt ikke efter arveloven. Hvis du ønsker, at en fætter, kusine, ven, bonusbarn, samlever eller organisation skal arve dig, skal det derfor fremgå af et testamente.

Hvad hvis der ingen arvinger er?

Hvis du ikke har arvinger efter arveloven og heller ikke har oprettet testamente, går arven til staten. Det kan være relevant for enlige uden børn at være særligt opmærksomme på. Måske har du mennesker i dit liv, som du betragter som dine nærmeste, men som ikke er arvinger efter arveloven. Det kan være en ven, en samlever, et bonusbarn, en niece, en nevø, en fjern slægtning, en nabo eller en organisation, du ønsker at støtte. Hvis de skal arve dig, skal du oprette testamente.

Arver en samlever uden testamente?

Nej. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden.

• Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år.
• Det gælder også, selvom I ejer bolig sammen.
• Og det gælder også, selvom I har fælles børn.

Det kommer bag på mange. For i hverdagen kan et samlevende par leve præcis som et ægtepar. De kan have fælles hjem, fælles økonomi, fælles børn, fælles lån og fælles planer. Men arveretligt er der stor forskel på ægtefæller og ugifte samlevende. Hvis du vil sikre din samlever, skal du oprette testamente. Læs mere her: Testamente for ugifte samlevende.

Hvad sker der, hvis samlevende har børn sammen?

Hvis ugifte samlevende har fælles børn, er det børnene, der arver efter den afdøde forælder, hvis der ikke er oprettet testamente. Samleveren arver ikke automatisk. Det kan få stor betydning, især hvis parret ejer bolig sammen. Hvis den ene samlever dør, kan den længstlevende stå i en situation, hvor afdødes andel af boligen og formuen skal håndteres som arv til børnene.

Hvis børnene er mindreårige, kan det gøre situationen endnu mere kompleks, fordi børnenes arv skal administreres efter reglerne for mindreårige. Det kan skabe praktiske og økonomiske udfordringer for den længstlevende samlever. Derfor bør samlevende med fælles børn næsten altid overveje testamente. Ikke fordi man forventer det værste. Men fordi man tager ansvar for hinanden og for børnene.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn. Hvis du har tvangsarvinger, kan du ikke frit bestemme over hele arven.

• Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv.
• De resterende 75 procent kan du som udgangspunkt fordele i et testamente.

Det betyder, at et testamente giver dig stor frihed, men ikke ubegrænset frihed, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger, har du ingen tvangsarvinger. I den situation kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven i et testamente.

Hvem er tvangsarvinger?

Tvangsarvinger er:

• din ægtefælle
• dine børn
• dine børns efterkommere, hvis dine børn er døde før dig

En samlever er ikke tvangsarving. Forældre, søskende, niecer, nevøer, bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre, morbrødre, fætre og kusiner er heller ikke tvangsarvinger.

Det betyder, at du har langt større frihed til at bestemme over arven, hvis du ikke har ægtefælle eller livsarvinger. Men hvis du ønsker, at andre end arvelovens arvinger skal arve, kræver det stadig et testamente.

Kan man gøre børn arveløse?

Som udgangspunkt kan du ikke gøre dine børn helt arveløse, hvis de er dine tvangsarvinger. Børn har krav på tvangsarv. Du kan dog i et testamente bestemme, at børnene kun skal arve deres tvangsarv, og at resten af arven skal fordeles på en anden måde.

Det kan for eksempel være relevant, hvis du ønsker at sikre din ægtefælle bedst muligt, hvis du ønsker at betænke velgørenhed, eller hvis der er særlige forhold i familien. Det er et område, hvor formuleringerne i testamentet skal være præcise. Derfor bør du få juridisk rådgivning, hvis du ønsker at begrænse en tvangsarvings arv.

Kan man selv bestemme, hvem der skal arve?

Ja, men kun inden for arvelovens rammer. Hvis du ikke har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven i et testamente. Hvis du har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over 75 procent af arven, mens 25 procent er tvangsarv.

Du kan for eksempel indsætte en samlever, en ven, en bestemt slægtning, en organisation eller en velgørende sag som arving. Du kan også bestemme, at bestemte personer skal modtage bestemte genstande eller beløb. Men testamentet skal være klart, juridisk gyldigt og muligt at gennemføre.

Hvorfor er arveloven ikke altid nok?

Arveloven er lavet som et generelt udgangspunkt. Men mennesker lever ikke altid i generelle familier.

• Mange lever i sammenbragte familier.
• Mange bor sammen uden at være gift.
• Mange har børn fra tidligere forhold.
• Mange har bonusbørn, som de betragter som familie.
• Mange ønsker at sikre længstlevende ægtefælle bedre.
• Mange vil give arv til velgørenhed.
• Mange ønsker, at børnenes arv skal være særeje.
• Mange har bolig, virksomhed eller aktiver, som kræver en mere gennemtænkt plan.

I de situationer kan arvelovens standardregler være utilstrækkelige. Et testamente gør det muligt at tilpasse arvefordelingen til dit liv.

Typiske situationer, hvor testamente er vigtigt

Et testamente kan være relevant for de fleste. Men der er nogle situationer, hvor det især bør overvejes.

Hvis du er ugift samlevende

Hvis du er ugift samlevende, bør du overveje testamente. Uden testamente arver din samlever ikke automatisk. Det kan få store konsekvenser, hvis I ejer bolig sammen, har fælles børn eller har indrettet jeres økonomi efter, at I er to.

Et testamente kan sikre, at din samlever får del i arven og ikke står unødigt sårbart.

Hvis du er gift og har børn

Hvis du er gift og har børn, kan et testamente være relevant, hvis du ønsker at sikre din ægtefælle bedst muligt. Uden testamente skal din ægtefælle og dine børn som udgangspunkt dele arven. Det kan være fint. Men det kan også skabe økonomisk pres for længstlevende, især hvis formuen er bundet i bolig eller andre aktiver.

Et testamente kan være med til at skabe mere ro og fleksibilitet for den længstlevende ægtefælle.

Hvis du har særbørn

Hvis du har børn fra tidligere forhold, bør du næsten altid overveje testamente. Sammenbragte familier kan give komplekse arveforhold.

• Dine børn arver efter dig.
• Din ægtefælle arver efter dig.

Men din ægtefælle og dine særbørn har ikke nødvendigvis samme interesser eller samme økonomiske situation. Et testamente kan skabe klarhed og mindske risikoen for konflikter. Læs mere her: Testamente for ægtefæller og sammenbragte familier.

Hvis du er enlig uden børn

Hvis du er enlig uden børn, kan et testamente være afgørende, hvis du ønsker at bestemme, hvem der skal arve dig. Uden testamente går arven til dine slægtninge efter arvelovens arveklasser. Hvis du hellere vil betænke en ven, en samlever, en fjern slægtning, en organisation eller en sag, du holder af, skal det fremgå af et testamente.

Hvis du hverken har arvinger efter arveloven eller testamente, går arven til staten.

Hvis du ønsker at give arv til andre end familien

Måske ønsker du, at en ven, bonusbarn, nevø, niece, gudbarn, nabo eller organisation skal arve dig. Det sker ikke automatisk, medmindre personen eller organisationen er arving efter arveloven. Hvis du ønsker at tilgodese andre, skal det stå i dit testamente.

Det samme gælder, hvis du ønsker at give et bestemt beløb, en procentdel af arven eller bestemte genstande til en bestemt person.

Hvis du vil gøre arv til særeje

Et testamente handler ikke kun om, hvem der skal arve. Det kan også handle om, hvordan arven skal behandles hos modtageren. Du kan for eksempel bestemme, at arv til dine børn eller andre arvinger skal være særeje. Det kan beskytte arven, hvis arvingen senere bliver skilt.

For mange forældre er det en vigtig del af arveplanlægningen. Læs mere her: Særeje i testamente.

Eksempler på arv uden testamente

Det kan være lettere at forstå arvereglerne med eksempler.

Eksempel 1: Gift med to børn

Du er gift og har to børn. Hvis du dør uden testamente, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af arven, og dine to børn deler den anden halvdel.

Det betyder, at ægtefællen arver 50 procent, og hvert barn arver 25 procent. Hvis du ønsker at stille din ægtefælle bedre, bør du overveje testamente.

Eksempel 2: Ugift samlever med fælles bolig

Du bor sammen med din partner, men I er ikke gift. I ejer bolig sammen. Hvis du dør uden testamente, arver din samlever ikke automatisk efter dig. Din arv går i stedet til dine arvinger efter arveloven, for eksempel dine børn eller andre slægtninge.

Det kan betyde, at din samlever skal håndtere bolig og økonomi sammen med dine arvinger. Hvis du ønsker at sikre din samlever, skal du oprette testamente.

Eksempel 3: Enlig uden børn

Du er enlig og har ingen børn. Hvis du dør uden testamente, går arven til dine slægtninge efter arveloven. Det kan være forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre slægtninge afhængigt af, hvem der lever.

Hvis du hellere vil have, at arven går til en ven, en organisation eller en bestemt person, skal du oprette testamente.

Eksempel 4: Sammenbragt familie

Du er gift og har børn fra et tidligere forhold. Din ægtefælle har også børn. Uden testamente fordeles arven efter arveloven, men det er ikke sikkert, at fordelingen passer til den måde, jeres familie fungerer på i hverdagen.

Der kan opstå spørgsmål om bolig, særbørn, fælles børn, længstlevendes økonomi og fordeling mellem familielinjer. I sammenbragte familier er et testamente ofte en vigtig måde at skabe klarhed på.

Hvad kan et testamente ændre?

Et testamente kan ændre meget. Det kan blandt andet bruges til at:

• sikre en samlever
• stille en ægtefælle bedre
• tilgodese særbørn eller fælles børn på en gennemtænkt måde
• indsætte en ven, niece, nevø eller anden person som arving
• give arv til velgørenhed
• bestemme, at arv skal være særeje
• fordele bestemte genstande
• indsætte en bobestyrer
• skabe klarhed i en sammenbragt familie
• undgå misforståelser mellem efterladte

Et testamente er derfor ikke kun relevant for personer med stor formue. Det er relevant for alle, der ønsker at bestemme mere selv.

Hvad kan et testamente ikke ændre?

Et testamente kan ikke tilsidesætte alle regler. Hvis du har tvangsarvinger, skal tvangsarven respekteres. Et testamente kan heller ikke redde uklare familieforhold, hvis det ikke er formuleret præcist.

Og et testamente kan ikke erstatte anden juridisk rådgivning, hvis din situation også kræver ægtepagt, samejeoverenskomst, fremtidsfuldmagt eller særlige aftaler om bolig og økonomi. Derfor bør testamentet ses som en del af en samlet plan. Ikke bare som et dokument, der udfyldes én gang og lægges i en skuffe.

Hvad sker der, hvis testamentet er uklart?

Et uklart testamente kan skabe problemer. Hvis formuleringerne kan forstås på flere måder, kan de efterladte blive uenige om, hvad der egentlig var meningen. Det kan føre til forsinkelser, konflikter og i nogle tilfælde behov for juridisk fortolkning. Derfor er det vigtigt, at testamentet både beskriver dine ønsker og gør det på en måde, der kan bruges i praksis.

Det er ikke nok, at du selv ved, hvad du mener. Testamentet skal kunne forstås af andre, når du ikke længere selv kan forklare det.

Bør du oprette testamente?

Du bør overveje testamente, hvis arvelovens regler ikke passer til dine ønsker. Det gælder især, hvis du:

• er ugift samlevende
• ejer bolig med en samlever
• har børn fra tidligere forhold
• lever i en sammenbragt familie
• ønsker at sikre din ægtefælle bedre
• er enlig uden børn
• ønsker at betænke velgørenhed
• ønsker at gøre arv til særeje
• har bestemte ønsker til indbo, smykker eller arvestykker
• vil undgå tvivl mellem dine efterladte
• har virksomhed, større værdier eller aktiver i udlandet

Hvis du er i tvivl, er det ofte en god idé at få en indledende juridisk afklaring. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal oprette et kompliceret testamente. Måske har du bare brug for at vide, om arvelovens regler passer til dig.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe overblik over, hvem der arver efter arveloven, og om et testamente er relevant i din situation. Vi gennemgår dine familieforhold, dine ønsker og de juridiske muligheder, så du kan træffe en tryg beslutning.

Hvis du ønsker at oprette testamente, hjælper vi med at udarbejde et klart og juridisk holdbart dokument, der passer til din situation. Vi forklarer dine muligheder i et sprog, der er til at forstå, og sørger for, at du ved, hvad du skriver under på.

Vil du vide, hvem der arver dig?

Hvis du er i tvivl om, hvem der arver dig uden testamente, eller om arvelovens regler passer til dine ønsker, er du velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper dig med at få overblik over arven, familien og næste skridt.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om arvereglerne uden testamente

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om arvereglerne uden testamente.

Et dødsfald vender op og ned på tilværelsen.

Midt i sorgen står mange efterladte med juridiske, økonomiske og praktiske opgaver, der skal håndteres korrekt og inden for korte frister.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer trygt gennem hele dødsbobehandlingen – fra første overblik til boet er afsluttet.

Hvad betyder det at behandle et dødsbo?

Når en person går bort, skal afdødes værdier og gæld gøres op, og arven skal fordeles mellem arvingerne. Dette kaldes behandlingen af et dødsbo. Det er en omfattende proces, hvor mange regler og frister skal overholdes. En advokat kan hjælpe med at sikre, at alt bliver håndteret korrekt, og at arven bliver fordelt, som afdøde ønskede det – eller efter arvelovens regler, hvis der ikke foreligger et testamente.

Hvorfor få hjælp fra en advokat ved behandling af dødsbo?

Et dødsbo rummer ofte langt mere end bare en økonomisk opgørelse. Der kan være følelser, uenigheder eller misforståelser, som hurtigt kan gøre situationen uoverskuelig. En erfaren dødsboadvokat kan skabe struktur og overblik fra start, så der bliver ro omkring processen.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vores familieretsadvokater blandt andet med at:

• skabe overblik over værdier, gæld og aktiver i boet
• udarbejde åbningsbalance til skifteretten
• stå for løbende kontakt med skifteretten, SKAT, banker og forsikringsselskaber
• opsige abonnementer, gennemgå krav og afregne mellemværender
• bistå ved eventuelt salg af ejendom, bil eller andre aktiver
• fordele arven korrekt efter testamente eller arvelov
• udbetale arv og afslutte boet korrekt

Kort sagt: Vi tager hånd om hele processen, så I kan bruge kræfterne dér, hvor det giver mening – på jer selv og hinanden.

Jo tidligere I får rådgivning, desto lettere bliver processen. Kontakt os for en uforpligtende afklaring af jeres situation.

Sådan foregår bobehandlingen trin for trin

Selvom hvert dødsbo er forskelligt, følger behandlingen typisk nogle faste trin.

1. Kontakt og indledende samtale

Når I kontakter os, tager vi en rolig og uforpligtende snak om situationen. Vi gennemgår boets omfang, afdødes ønsker, og hvordan arvefordelingen ser ud. Her afklares også, hvilken type bobehandling der er relevant – f.eks. privat skifte, bobestyrerbo eller uskiftet bo.

2. Kontakt til skifteretten

Vi sørger for den nødvendige korrespondance med skifteretten og fremsender de oplysninger, de skal bruge for at træffe afgørelse om, hvem der kan behandle boet.

3. Opgørelse af værdier og gæld

Vi udarbejder en oversigt over afdødes ejendele, aktiver og gældsposter. Det kan f.eks. være bolig, bil, bankkonti, pensioner, gældsbreve eller andre værdier.

4. Løbende afregning og kontakt

Vi håndterer betaling af regninger, opsigelse af abonnementer, håndtering af post, indkomne krav og eventuelle salgsprocesser. I får løbende opdateringer, så I altid ved, hvor sagen står.

5. Arvefordeling og afslutning

Når boet er gjort op, udarbejdes boopgørelse og fordeling af arv. Vi sørger for, at alt foregår i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelt testamente, og at arven udbetales til de rette arvinger.

Vores tilgang: tryghed, overblik og forståelse

Hos ØENS Advokatfirma handler vores arbejde ikke kun om jura. Det handler om mennesker. Vi ved, at det kan føles uoverskueligt at skulle håndtere et dødsbo oveni sorgen, og vi gør en dyd ud af at møde jer med ro, empati og tålmodighed.

Jeres ØENS advokat vil tage sig af det praktiske og det juridiske, så I får mere tid og overskud til det, der betyder mest.

Kontakt en advokat fra ØENS Advokatfirma for en uforpligtende samtale

Alle familier og dødsboer er forskellige. Derfor tilbyder vi altid en uforpligtende samtale, hvor vi kan afklare jeres behov og hjælpe jer videre på bedst mulig måde.

Du er altid velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer gennem bobehandlingen på en tryg og overskuelig måde.

Få hjælp fra en erfaren ØENS advokat

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Hvordan skal du behandle dødsboet

Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om behandling af dødsboet i Danmark. FAQ’en giver et klart overblik over hvad et dødsbo er, hvilke valg der skal træffes, hvilke roller der findes, og hvilke praktiske og juridiske forhold du bør kende til som arving eller bobestyrer.

Når et menneske dør, opstår der hurtigt mange praktiske spørgsmål.

Nogle af dem handler om skifteretten, arv og dokumenter. Andre handler om noget langt mere konkret.

• Boligen, nøglerne, regningerne, posten
• Møblerne
• Bilen
• Smykkerne og billederne på væggen
• Og alle de ting, der pludselig står tilbage

For mange pårørende føles det naturligt at ville gå i gang. Man vil rydde op. Passe på tingene. Betale regninger. Tømme køleskabet. Finde papirer. Sørge for, at boligen ikke står ulåst. Måske gøre klar til opsigelse, salg eller overdragelse.

Men efter et dødsfald er det vigtigt at vide, hvad man må gøre, og hvad man bør vente med. For afdødes bolig og ejendele er en del af dødsboet. Og før skifteretten har taget stilling til, hvem der må råde over boet, skal man være varsom med at flytte, fordele, sælge eller smide ting ud. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at få overblik over, hvad der må gøres efter et dødsfald, hvad der bør vente, og hvordan dødsboet håndteres korrekt fra begyndelsen.

Må man tømme afdødes bolig?

Som udgangspunkt bør man ikke tømme afdødes bolig, fordele indbo, sælge ejendele eller hæve penge på afdødes konti, før skifteretten har udleveret boet, og der er udstedt skifteretsattest. Skifteretsattesten viser, hvem der har ret til at handle på dødsboets vegne.

Før den foreligger, bør man kun foretage nødvendige og forsigtige handlinger, der beskytter boligen og boets værdier. Det kan for eksempel være at låse boligen, sikre den mod skade, fjerne letfordærvelige madvarer, passe husdyr eller sørge for, at der ikke opstår akutte problemer. Hvis der er behov for at rydde boligen hurtigt, bør man kontakte skifteretten eller få juridisk rådgivning, før man går i gang.

Hvorfor må man ikke bare rydde boligen?

Det kan virke unødigt besværligt, at man ikke bare må rydde op med det samme. Særligt hvis alle i familien er enige. Men reglerne findes for at beskytte dødsboet, arvingerne og eventuelle kreditorer. Når en person dør, skal der først skabes overblik over, hvad personen ejede, hvad personen skyldte, og hvem der har ret til at arve. Indbo, smykker, kunst, bil, kontanter, dokumenter og andre værdier kan have betydning for boets samlede opgørelse.

Hvis ting bliver fjernet, solgt, givet væk eller smidt ud for tidligt, kan det skabe problemer senere. Det kan blive svært at dokumentere, hvad der var i boet. Det kan skabe mistillid mellem arvinger. Og det kan få betydning, hvis boet har gæld, eller hvis der senere opstår uenighed om arvefordelingen.

Derfor er det bedste råd: Pas på boligen og tingene. Men vent med at fordele, sælge eller rydde, indtil der er juridisk klarhed.

Hvad er en skifteretsattest?

En skifteretsattest er dokumentet, der viser, hvem der har ret til at handle på dødsboets vegne. Når skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Skifteretsattesten kan bruges over for bank, myndigheder, forsikringsselskab, boligudlejer, ejendomsmægler og andre, der har brug for dokumentation for, hvem der må repræsentere boet.

Det er først, når skifteretsattesten foreligger, at de rette personer som udgangspunkt kan begynde at råde over afdødes formue, konti og ejendele. Det kan for eksempel være at betale regninger, opsige lejemål, sælge indbo, sælge bil eller håndtere bolig. Indtil da bør man være forsigtig.

Hvad må man gøre før skifteretsattesten?

Før der er udstedt skifteretsattest, bør man ikke begynde at behandle boet, som om man allerede har råderet over det. Men det betyder ikke, at man skal lade alt stå uden opsyn. Man må gerne tænke praktisk og ansvarligt. Det kan for eksempel være nødvendigt at sikre boligen, låse døre og vinduer, slukke for apparater, tømme køleskab for letfordærvelige varer, passe husdyr, tage hånd om akutte skader eller sørge for, at boligen ikke lider skade.

Det afgørende er forskellen mellem at beskytte boets værdier og at råde over dem.

• At låse døren og forhindre vandskade er noget andet end at fordele indbo.

• At fjerne mad, der ellers rådner, er noget andet end at tømme boligen.

• At finde relevante papirer til skifteretten er noget andet end at tage værdigenstande med hjem.

Hvis du er i tvivl, bør du vente eller søge rådgivning.

Hvad bør man ikke gøre før skifteretsattesten?

Før skifteretsattesten foreligger, bør man som udgangspunkt undgå at:

• tømme afdødes bolig
• fordele indbo mellem arvinger
• sælge møbler, bil, smykker eller andre aktiver
• smide ting ud uden enighed og overblik
• hæve penge fra afdødes konti eller bruge afdødes kontanter
• betale større regninger uden afklaring
• opsige lejemål uden at have ret til det
• sælge eller overdrage bolig
• fjerne værdigenstande
• ændre væsentligt på boets aktiver

Det gælder også, selvom man er tæt på afdøde. Og det gælder også, selvom man føler, at man bare hjælper. Når skifteretten endnu ikke har udleveret boet, er det ikke sikkert, hvem der juridisk må handle på boets vegne. Derfor bør man ikke gå for hurtigt frem.

Afdødes bankkonti bliver som regel spærret

Når dødsfaldet er registreret, bliver afdødes bankkonti som udgangspunkt spærret. Det kan også gælde fælleskonti, som afdøde havde sammen med en ægtefælle eller samlever. Det kommer bag på mange.

Særligt hvis den længstlevende ægtefælle eller samlever har brugt kontoen til almindelige udgifter i hverdagen. Når konti bliver spærret, kan betalinger og hævninger ikke fortsætte som før. Det betyder, at der hurtigt kan opstå spørgsmål om husleje, fællesudgifter, forsikring, el, varme, abonnementer, lån og andre regninger. Her er det vigtigt ikke bare at forsøge at bruge afdødes kort, kontanter eller netbank.

Kontakt i stedet banken, skifteretten eller en advokat, så I får afklaret, hvad der kan betales, og hvordan det skal håndteres.

Hvad med regninger?

Regninger efter et dødsfald skal håndteres med omtanke. Nogle udgifter kan være nødvendige for at beskytte boet, for eksempel forsikring, boligudgifter eller udgifter, der forhindrer skade. Andre regninger bør måske afvente, at der er overblik over boet, skifteform, gæld og skifteretsattest. Det kan især være vigtigt, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt boet har penge nok til at betale alle krav.

Hvis boet viser sig at have mere gæld end værdier, kan det få betydning, hvordan kravene skal behandles. Derfor bør man ikke bare betale regninger tilfældigt eller efter, hvem der rykker først. Ved tvivl bør man få rådgivning, før der betales større beløb.

Må man bruge afdødes kontanter?

Som udgangspunkt bør man ikke bruge afdødes kontanter, før boet er udleveret, og det er afklaret, hvem der må råde over boet. Kontanter er en del af dødsboet på samme måde som bankindestående, indbo, bil og andre værdier. Hvis der findes kontanter i boligen, bør de registreres og opbevares forsvarligt. Det kan være en god idé at notere beløbet, hvor det blev fundet, og hvem der var til stede.

Hvis der er flere arvinger, bør alle orienteres, så der ikke senere opstår tvivl eller mistillid. Kontanter bør ikke fordeles eller bruges uden afklaring.

Må man tage personlige minder med hjem?

Det er meget menneskeligt at få lyst til at tage noget med hjem.

• Et foto. Et brev. En bog.
• Et smykke. En jakke.
• Noget, der dufter af den afdøde. Noget, der føles vigtigt at bevare.

Men juridisk er personlige ejendele stadig en del af dødsboet, indtil boet er behandlet korrekt. Derfor bør man være forsigtig, også med ting der måske ikke har stor økonomisk værdi. Det bedste er at vente med at fordele personlige ting, indtil skifteretsattesten foreligger, og arvingerne har aftalt, hvordan indbo og minder skal håndteres.

Hvis der er noget, der skal sikres akut, bør det dokumenteres tydeligt. Tag billeder. Lav en liste. Orientér de øvrige arvinger. Det handler ikke kun om jura. Det handler også om tillid.

Må man smide noget ud?

Man bør som udgangspunkt ikke begynde at smide afdødes ting ud, før der er overblik over boet og råderetten. Det gælder især møbler, dokumenter, papirer, smykker, kunst, elektronik, værktøj, samlinger og andre ting, der kan have økonomisk eller personlig værdi. Der kan dog være ting, der af praktiske eller hygiejniske grunde bør fjernes. Det kan for eksempel være madvarer, affald eller ting, der kan skade boligen, hvis de får lov at stå. Her bør man handle forsigtigt og kun fjerne det nødvendige. Hvis der er tvivl, bør man dokumentere det, der fjernes, og sørge for, at de øvrige arvinger er orienteret.

Må man lede efter papirer?

Ja, det kan være nødvendigt at finde relevante dokumenter. Men også her bør man gå forsigtigt frem. Det kan være relevant at lede efter testamente, ægtepagt, forsikringspapirer, pensionsoplysninger, bankoplysninger, gældsbreve, lejekontrakt, boligpapirer, bilpapirer, regninger eller kontaktoplysninger til rådgivere. Formålet bør være at skabe overblik og hjælpe skifteretten og boet videre. Ikke at gennemgå eller fjerne ting uden behov. Hvis flere arvinger er involveret, kan det være en god idé at være flere til stede, når vigtige papirer findes, eller at dokumentere, hvad der tages med og hvorfor.

Må man tømme køleskab og affald?

Ja, i praksis vil det ofte være nødvendigt at tømme køleskab, fjerne affald og sikre, at boligen ikke tager skade. Det er ikke det samme som at rydde dødsboet. Der er forskel på at fjerne letfordærvelige madvarer og på at tømme skabe, sælge møbler eller fordele værdigenstande.

Hvis man fjerner mad eller affald, bør man holde sig til det nødvendige. Lad indbo, dokumenter og værdier stå, indtil der er afklaring.

Hvad hvis afdøde boede til leje?

Hvis afdøde boede til leje, opstår der hurtigt spørgsmål om opsigelse, husleje, istandsættelse, nøgler og fraflytning. Man bør ikke opsige eller tømme lejemålet, før det er afklaret, hvem der må handle på dødsboets vegne. Når skifteretsattesten foreligger, kan boets repræsentant som udgangspunkt håndtere lejemålet, herunder dialog med udlejer og eventuel opsigelse. Det kan dog være nødvendigt at kontakte udlejer tidligere for at informere om dødsfaldet og sikre adgang, nøgler, post eller praktiske forhold.

Her bør man være tydelig om, at boet endnu ikke nødvendigvis er udleveret. Hvis der er pres på grund af husleje, fraflytningsfrist eller risiko for yderligere udgifter, bør man kontakte skifteretten eller en advokat.

Hvad hvis afdøde ejede sin bolig?

Hvis afdøde ejede hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus, bliver boligen en vigtig del af dødsboet. Der skal tages stilling til, om boligen skal sælges, om en arving skal overtage den, hvordan den skal værdiansættes, og hvordan løbende udgifter skal betales. Der kan også være spørgsmål om:

• realkreditlån, banklån, boligskat, forsikring og fællesudgifter
• ejerforening, andelsboligforening
• vedligeholdelse
• nøgler
• ejendomsmægler, tinglysning
• fordeling mellem arvinger

Man bør ikke sælge eller overdrage boligen, før boet er udleveret, og det er afklaret, hvem der må disponere. Fast ejendom har ofte stor økonomisk betydning, og fejl kan få konsekvenser for både boopgørelse, skat, boafgift og arvefordeling. Derfor er bolig i dødsboet ofte en god grund til at få rådgivning.

Hvad hvis boligen skal sælges?

Hvis boligen skal sælges, skal det ske som led i bobehandlingen. Det kræver, at der er klarhed over, hvem der må repræsentere boet, og hvordan beslutningen skal træffes.

• Ved privat skifte vil arvingerne typisk skulle være enige om salget eller have givet fuldmagt til en kontaktperson.

• Ved bobestyrerbo er det bobestyreren, der håndterer processen.

Inden boligen sælges, kan der være behov for vurdering, ejendomsmægler, tilstandsrapport, energimærke, dokumenter fra ejerforening eller andelsboligforening, afklaring af lån og beregning af provenu. Salget skal efterfølgende indgå korrekt i boopgørelsen. Hvis en arving ønsker at overtage boligen, skal værdiansættelse og fordeling håndteres særligt omhyggeligt.

Hvad med bilen?

Afdødes bil er også en del af dødsboet. Den bør derfor ikke sælges, omregistreres, gives væk eller bruges uden afklaring. Der kan være spørgsmål om forsikring, afgifter, lån, leasing, værdi og ansvar. Hvis bilen holder et sted, hvor den risikerer skade, bøder eller problemer, bør den sikres på en forsvarlig måde. Men det er noget andet end at sælge eller overtage bilen. Når skifteretsattesten foreligger, kan boets repræsentant tage stilling til, om bilen skal sælges, overdrages til en arving eller håndteres på anden måde.

Hvad med smykker, kunst og værdigenstande?

Smykker, kunst, ure, mønter, antikviteter, designmøbler og andre værdigenstande bør håndteres med særlig forsigtighed. De kan have økonomisk værdi. Og de kan have stor følelsesmæssig betydning. Hvis der findes værdigenstande i boligen, bør de registreres og sikres. Det kan være en god idé at tage billeder, lave en foreløbig liste og sørge for, at flere arvinger er orienteret.

Hvis der er risiko for tyveri, skade eller uenighed, kan det være nødvendigt at opbevare værdierne sikkert. Men de bør ikke fordeles eller sælges, før boet er udleveret, og arvingerne har en klar aftale eller der foreligger en beslutning i bobehandlingen.

Hvad med digitale ting?

Et dødsbo handler ikke kun om fysiske ting. Der kan også være digitale konti, abonnementer, billeder, dokumenter, cloud-løsninger, sociale medier, e-mail, streamingtjenester, telefoner, computere og adgangskoder. Det kan være fristende at logge ind og rydde op. Men digitale konti og data kan også være en del af boets dokumentation og afdødes personlige forhold. Der kan desuden være regler og brugervilkår, som afgør, hvad pårørende må få adgang til.

Derfor bør man være forsigtig med at ændre, slette eller lukke digitale konti, før der er overblik over boet og råderetten. Det kan dog være relevant at gemme oplysninger om abonnementer, regninger og digitale aktiver, så boet kan håndteres korrekt senere.

Dokumentér, før I gør noget

Hvis der er behov for at gøre noget i afdødes bolig, er dokumentation vigtig. Det gælder især, hvis der er flere arvinger, hvis relationerne er sårbare, eller hvis der er værdier i boligen. Før noget flyttes, bør man overveje at tage billeder eller video af boligen og de vigtigste rum.

• Hvis der fjernes noget af praktiske grunde, bør det skrives ned.

• Hvis der findes kontanter eller værdigenstande, bør det registreres tydeligt.

• Hvis én arving tager dokumenter med til skifteretten eller advokat, bør de øvrige arvinger informeres.

Dokumentation kan virke lidt formelt. Men det kan forebygge mange misforståelser.

Hvis arvingerne er uenige

Hvis arvingerne er uenige, bør man være ekstra forsigtig med afdødes bolig og ejendele. Uenighed om indbo, billeder, smykker, bolig eller personlige ting kan hurtigt blive meget følelsesladet. Det kan også skabe mistillid, hvis én arving går alene ind i boligen, fjerner ting eller træffer beslutninger uden at orientere de andre.

Hvis der allerede er uenighed, bør boet ikke tømmes eller fordeles uden klar aftale. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få juridisk rådgivning eller lade boet behandle af en bobestyrer. Det handler ikke om at gøre processen tungere. Det handler om at beskytte boet og relationerne.

Hvis der er risiko for skade på boligen

Selvom man skal være forsigtig, betyder det ikke, at man skal lade boligen stå ubeskyttet. Hvis der er risiko for vandskade, indbrud, frostskade, skadedyr, brandfare eller anden akut skade, bør der handles. Det kan for eksempel være relevant at lukke vinduer, slukke apparater, tjekke vand, varme og el, kontakte forsikring, sikre nøgler eller få hjælp til akutte skader.

Formålet er at beskytte boet. Ikke at råde over det.

Hvis der er større beslutninger, bør skifteretten, forsikringsselskabet eller en advokat kontaktes.

Hvad med forsikring?

Det er vigtigt at få overblik over afdødes forsikringer. Bolig, indbo, bil og andre værdier kan være forsikret, og forsikringen kan have betydning, hvis der opstår skade efter dødsfaldet. Man bør ikke bare opsige forsikringer uden at vide, hvad konsekvensen er. Hvis en bolig står tom, kan der være særlige krav eller begrænsninger i forsikringsdækningen.

Derfor bør forsikringsselskabet kontaktes, når der er overblik over boet, eller hvis der opstår akut behov. Hvis boet har fast ejendom, bil eller værdifuldt indbo, bør forsikring tænkes ind tidligt.

Hvad med post?

Post kan indeholde vigtige oplysninger til dødsboet. Det kan være regninger, bankoplysninger, forsikringsbreve, pensionsoplysninger, skatteoplysninger, abonnementer, myndighedsbreve eller anden dokumentation. Derfor bør post håndteres systematisk. Hvis én arving tømmer postkassen, bør de øvrige arvinger orienteres.

Vigtige breve bør gemmes.

Det kan også være relevant at få styr på digital post og kontakt til relevante myndigheder, men adgang og håndtering bør ske korrekt og med respekt for boets behandling.

Hvad må man gøre, når skifteretsattesten er udstedt?

Når skifteretsattesten er udstedt, kan den eller de personer, der fremgår af attesten, handle på boets vegne. Det kan for eksempel være at:

• kontakte banken og betale boets regninger
• sælge eller fordele indbo
• opsige lejemål
• håndtere forsikringer
• kontakte ejendomsmægler
• sælge bil
• indhente oplysninger
• afvikle abonnementer
• håndtere bolig
• udarbejde åbningsstatus
• arbejde videre med boopgørelsen

Det betyder dog ikke, at alt bør gøres hurtigt eller uden dokumentation. Selv efter skifteretsattesten er udstedt, skal boet behandles ordentligt, og arvingerne skal være opmærksomme på skat, gæld, boafgift, værdiansættelse og fordeling.

Når én arving står for det praktiske

I mange dødsboer er det én arving, der står for meget af det praktiske. Det kan være helt naturligt. Måske bor den ene tættere på. Måske har én haft mest kontakt med afdøde. Måske har familien aftalt, at én tager dialogen med skifteretten, banken eller udlejer. Men det er vigtigt, at de øvrige arvinger bliver holdt orienteret. Hvis én arving får for meget ansvar uden klare aftaler, kan der opstå misforståelser.

Derfor kan det være en god idé at aftale:

• Hvem har nøgler?
• Hvem tømmer post?
• Hvem kontakter banken?
• Hvem taler med udlejer eller mægler?
• Hvem dokumenterer indbo?
• Hvordan orienteres de andre?
• Og hvornår træffes beslutninger i fællesskab?

Klare aftaler gør processen mere tryg.

Typiske fejl ved afdødes bolig og ejendele

Nogle fejl går igen i dødsboer. Det kan være, at boligen tømmes for hurtigt, at indbo fordeles uden dokumentation, at værdigenstande fjernes uden orientering, eller at regninger betales uden overblik over boets økonomi. Det kan også være, at en arving opsiger lejemål, sælger bil eller kontakter ejendomsmægler, før det er afklaret, hvem der må handle på boets vegne. En anden typisk fejl er at smide dokumenter ud, som senere viser sig at være vigtige for skifteretten, banken, Skattestyrelsen eller boopgørelsen.

Mange af disse fejl sker ikke af ond vilje. De sker, fordi pårørende forsøger at hjælpe i en svær situation. Men selv gode intentioner kan skabe problemer, hvis processen ikke håndteres korrekt.

Gode råd, før I går i gang

Hvis I står med afdødes bolig og ejendele, kan det være en hjælp at begynde med ro og overblik. Lås boligen og sørg for, at den er sikret. Fjern kun det, der er nødvendigt af praktiske eller hygiejniske grunde.

• Tag billeder af boligen og indboet, før noget flyttes.

• Gem post, regninger og dokumenter.

• Orientér de øvrige arvinger.

• Vent med at fordele, sælge eller kassere ting, indtil der er skifteretsattest og klare aftaler.

• Og søg rådgivning, hvis der er tvivl.

Det er langt lettere at gøre tingene rigtigt fra begyndelsen end at rydde op i misforståelser bagefter.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at få overblik efter et dødsfald. Vi kan blandt andet hjælpe med at afklare, hvad I må gøre med afdødes bolig og ejendele, hvornår I bør vente, hvordan skifteretsattesten bruges, og hvordan bolig, indbo, gæld og dokumentation håndteres korrekt som led i dødsbobehandlingen.

Vi hjælper også med privat skifte, bobestyrerbo, boopgørelse, skifteretten, testamente, arveforhold og rådgivning, hvis der er uenighed mellem arvingerne. Vores rådgivning er rolig, grundig og i øjenhøjde. For når man står midt i et dødsbo, er det ikke nok at få at vide, hvad reglerne siger. Man har også brug for at vide, hvad næste skridt er.

Har I brug for hjælp?

Hvis I står med afdødes bolig, indbo, konti eller regninger og er i tvivl om, hvad I må gøre, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper jer med at få overblik over dødsboet, skifteretten og de praktiske beslutninger, så I kan komme videre på en tryg og korrekt måde.

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om afdødes bolig og ejendele

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om afdødes bolig og ejendele.

Når et dødsbo skal behandles, er privat skifte ikke altid den rigtige løsning.

Nogle gange er boet for komplekst. Nogle gange er der usikkerhed om gæld. Nogle gange er arvingerne uenige. Og nogle gange har afdøde selv bestemt i et testamente, at boet skal behandles af en bobestyrer. I de situationer kan dødsboet blive behandlet som et bobestyrerbo.

Det betyder, at en professionel bobestyrer står for at behandle boet, skabe overblik over aktiver og gæld, håndtere kreditorer, udarbejde boopgørelse og sikre, at arven fordeles korrekt. For mange arvinger kan bobestyrerbehandling føles som et stort skridt, fordi man overlader mere af processen til en professionel. Men i mange dødsboer er det netop det, der skaber ro.

Særligt når der er uenighed, usikkerhed eller forhold, som kræver juridisk overblik. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at forstå, hvornår bobestyrerbehandling er relevant, hvordan processen foregår, og hvad en bobestyrer kan hjælpe med.

Hvad er en bobestyrer?

En bobestyrer er som regel en advokat med erfaring i dødsbobehandling, som behandler boet, når det ikke skiftes privat. Bobestyreren er ofte en advokat med erfaring i dødsbobehandling og bliver udpeget af skifteretten eller er indsat af afdøde i et testamente. Bobestyrerens opgave er at sørge for, at dødsboet bliver behandlet korrekt. Det indebærer blandt andet at skabe overblik over boets værdier og gæld, håndtere kreditorer, tage stilling til aktiver, udarbejde boopgørelse og fordele arven efter arveloven og et eventuelt testamente.

Bobestyrerbehandling kan være relevant, hvis arvingerne er uenige, hvis boet er insolvent, hvis der er usikkerhed om arvingerne, hvis boet er komplekst, eller hvis en arving ønsker, at boet behandles af bobestyrer.

Hvad betyder bobestyrerbehandling?

Bobestyrerbehandling betyder, at dødsboet behandles af en bobestyrer i stedet for af arvingerne selv. Ved privat skifte er det arvingerne, der har ansvaret for at behandle boet korrekt. Ved bobestyrerbehandling er det bobestyreren, der har ansvaret for at drive processen frem og sikre, at boet bliver opgjort og afsluttet. Det betyder ikke, at arvingerne bliver sat helt uden for indflydelse.

Arvingerne skal stadig orienteres, høres og inddrages i relevant omfang. Men det er bobestyreren, der har den formelle rolle som den, der behandler boet. Bobestyrerbehandling kan derfor være en hjælp, når det er svært eller uhensigtsmæssigt for arvingerne selv at stå for opgaven.

Hvornår skal et dødsbo behandles af bobestyrer?

Et dødsbo kan eller skal behandles af bobestyrer i flere situationer. Det kan for eksempel være relevant, hvis boet har større gæld end værdier, hvis afdøde har bestemt bobestyrerbehandling i et testamente, hvis arvingerne ikke kan blive enige om skifteform, hvis en eller flere arvinger ønsker bobestyrerbehandling, eller hvis der er usikkerhed om, hvem der er arvinger. Det kan også være relevant, hvis boet er komplekst, hvis der ikke er mindst én myndig og solvent arving, eller hvis skifteretten vurderer, at boet ikke bør behandles som privat skifte.

I praksis ser man ofte bobestyrerbehandling i dødsboer, hvor der er uenighed, usikkerhed om gæld, fast ejendom, virksomhed, uklare arveforhold, testamente eller et behov for en professionel og neutral styring af processen. Det er skifteretten, der tager stilling til, om boet skal behandles af bobestyrer.

Når en arving ønsker bobestyrerbehandling

Hvis en eller flere arvinger ønsker bobestyrerbehandling, kan det få betydning for, om boet kan behandles som privat skifte. Privat skifte forudsætter som udgangspunkt, at arvingerne kan samarbejde og ønsker at stå for boet selv. Hvis én arving ikke ønsker det, kan det være et tegn på, at privat skifte ikke er den rigtige løsning. Det behøver ikke betyde, at der er en stor konflikt.

Nogle arvinger ønsker bobestyrerbehandling, fordi de ikke har tid, overskud eller tillid til, at processen kan håndteres privat. Andre ønsker det, fordi der er uenighed om bolig, indbo, testamente, værdier eller fordeling af arv. I de situationer kan bobestyrerbehandling skabe en mere neutral ramme. Det kan være en fordel for alle arvinger, også dem der egentlig helst ville have skiftet privat.

Når afdøde har valgt en bobestyrer i testamente

Afdøde kan i et testamente have bestemt, at dødsboet skal behandles af en bestemt bobestyrer. Det kaldes ofte en testamentarisk bobestyrer. Hvis afdøde har indsat en bobestyrer i testamentet, vil skifteretten som udgangspunkt tage udgangspunkt i afdødes ønske, medmindre der er forhold, der taler imod. Det kan være en fordel, at afdøde på forhånd har valgt en bobestyrer, særligt hvis der er sammensatte familieforhold, særbørn, større aktiver, virksomhed eller risiko for uenighed mellem arvingerne.

For arvingerne kan det også give klarhed. Der er allerede taget stilling til, hvem der skal behandle boet, og processen kan derfor komme hurtigere ind i en fast ramme.

Hvad laver en bobestyrer?

Bobestyrerens opgaver afhænger af det konkrete dødsbo. Men overordnet er bobestyrerens opgave at sikre, at boet bliver behandlet korrekt fra start til afslutning. Det kan blandt andet omfatte:

• kontakt til skifteretten
• kontakt til arvinger og legatarer
• gennemgang af testamente
• afklaring af arveforhold
• indhentning af oplysninger fra banker og myndigheder
• overblik over aktiver og gæld
• proklama og håndtering af kreditorer
• vurdering og eventuelt salg af aktiver
• håndtering af bolig, andelsbolig eller sommerhus
• betaling af boets udgifter
• skattemæssige forhold
• boafgift
• udarbejdelse af boopgørelse
• fordeling af arv
• afslutning af dødsboet

Bobestyreren skal både have styr på juraen, økonomien og processen. Samtidig skal bobestyreren kunne kommunikere klart med arvingerne, så de ved, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad næste skridt er.

Bobestyrerens rolle over for arvingerne

En bobestyrer skal behandle dødsboet ordentligt og efter reglerne. Det betyder, at bobestyreren ikke er “den ene arvings advokat”. Bobestyreren har en selvstændig rolle i boet og skal sikre, at boet behandles korrekt i forhold til arvinger, kreditorer, testamente, lovgivning og skifteretten. Det er vigtigt at forstå, især hvis bobestyrerbehandlingen er opstået på grund af uenighed.

En arving kan måske have ønsket bobestyrerbehandling. Men det betyder ikke, at bobestyreren derefter kun varetager den arvings interesser. Bobestyreren skal behandle boet som helhed. Det kan give ro i familier, hvor relationerne er pressede, fordi processen ikke er afhængig af, at én arving alene driver boet frem.

Privat skifte eller bobestyrer?

Mange arvinger er i tvivl om, hvorvidt dødsboet bør behandles ved privat skifte eller af bobestyrer. Privat skifte kan være en god løsning, hvis arvingerne er enige, boet er solvent, og der er overblik over aktiver, gæld og arveforhold. Bobestyrerbehandling kan være en bedre løsning, hvis boet er komplekst, hvis arvingerne ikke kan samarbejde, hvis der er usikkerhed om gæld, hvis der er fast ejendom eller virksomhed, eller hvis en arving ønsker en professionel til at stå for processen.

Det handler ikke om, at den ene skifteform altid er bedre end den anden. Det handler om, hvilken løsning der passer til boet. Et enkelt og overskueligt bo kan ofte behandles privat med eller uden advokathjælp. Et kompliceret eller konfliktfyldt bo kan have brug for den struktur, der følger med bobestyrerbehandling.

Fordele ved bobestyrerbehandling

Bobestyrerbehandling kan give ro og struktur i en svær situation. Det gælder især, hvis arvingerne er uenige, hvis der er usikkerhed om økonomien, eller hvis ingen arvinger har mulighed for at tage ansvaret for processen. En bobestyrer kan skabe overblik over boets aktiver og gæld, sørge for, at kreditorer håndteres korrekt, sikre, at frister overholdes, og udarbejde en boopgørelse, der kan danne grundlag for afslutningen af boet. Bobestyrerbehandling kan også mindske risikoen for, at én arving føler sig overladt med for meget ansvar, eller at andre arvinger føler sig holdt udenfor. Når processen styres professionelt, bliver rollerne tydeligere. Det kan gøre det lettere for familien at komme igennem bobehandlingen uden unødige misforståelser.

Ulemper ved bobestyrerbehandling

Bobestyrerbehandling kan også opleves mere omfattende end privat skifte. Arvingerne har ikke samme direkte kontrol over processen, og det kan tage tid at indhente oplysninger, håndtere kreditorer, sælge aktiver, afklare skattemæssige forhold og afslutte boet korrekt. Derudover er der omkostninger til bobestyreren, som betales af dødsboet.

For nogle arvinger kan det føles frustrerende, hvis de selv mener, at boet kunne være behandlet enkelt og hurtigt. Derfor bør bobestyrerbehandling ikke vælges bare for en sikkerheds skyld, hvis privat skifte er oplagt, arvingerne er enige, og boet er overskueligt. Omvendt kan det være dyrere — både økonomisk og menneskeligt — at forsøge privat skifte i et bo, der reelt har brug for bobestyrerbehandling.

Hvad koster en bobestyrer?

Prisen for bobestyrerbehandling afhænger af boets størrelse, kompleksitet og det arbejde, der skal udføres. Der findes ikke én fast pris, der passer til alle dødsboer. Et bo med få aktiver, god dokumentation og enige arvinger vil normalt kræve mindre arbejde end et bo med fast ejendom, virksomhed, uklar gæld, mange arvinger, uenighed eller skattemæssige spørgsmål.

Bobestyrerens salær betales som udgangspunkt af dødsboet. Det betyder, at udgiften indgår i boets samlede opgørelse, før arven fordeles. Ved bobestyrerbehandling er det vigtigt, at arvingerne får klar information om processen, forventningerne og det arbejde, der skal udføres.

Hos ØENS Advokatfirma lægger vi vægt på gennemsigtighed og forventningsafstemning, så arvingerne ved, hvad der sker undervejs.

Hvor lang tid tager bobestyrerbehandling?

Tiden afhænger af det konkrete dødsbo. Nogle bobestyrerboer kan afsluttes forholdsvis enkelt, mens andre tager længere tid. Det afhænger blandt andet af, om der er fast ejendom, om aktiver skal sælges, om der er tvivl om gæld, om kreditorer skal håndteres, om der er skattemæssige forhold, om arvingerne er uenige, og om der findes et testamente, der kræver fortolkning. Et dødsbo skal ikke afsluttes hurtigere, end det kan gøres forsvarligt.

Men det skal heller ikke stå stille uden grund. En god bobestyrer sørger for, at processen bliver drevet frem, at arvingerne får relevant information, og at boet afsluttes, når grundlaget er på plads.

Når dødsboet har gæld

Gæld er en af de mest almindelige grunde til, at bobestyrerbehandling kan være relevant. Hvis boet har større gæld end værdier, eller hvis der er usikkerhed om, hvorvidt boet er solvent, bør arvingerne være forsigtige med at vælge privat skifte. Ved bobestyrerbehandling kan bobestyreren håndtere kreditorer, proklama, krav, aktiver og fordeling på en måde, der følger reglerne for dødsboer.

Det kan være særligt vigtigt, hvis der er lån, pantegæld, skattekrav, ubetalte regninger, virksomhedsgæld eller andre økonomiske forpligtelser. Gæld i et dødsbo kan være uoverskueligt for arvingerne. Derfor er det ofte et område, hvor professionel styring giver tryghed.

Når der er bolig i dødsboet

Hvis dødsboet indeholder hus, ejerlejlighed, andelsbolig, sommerhus eller anden fast ejendom, kan bobestyrerbehandling være relevant. Det skyldes, at fast ejendom ofte kræver flere beslutninger.

• Skal boligen sælges?
• Skal en arving overtage den?
• Hvordan skal den vurderes?
• Hvem betaler udgifterne, mens boet behandles?
• Hvad sker der med lån, forsikring, boligskat, fællesudgifter eller ejendomsmægler?

Hvis arvingerne er enige og boet er overskueligt, kan fast ejendom godt håndteres i et privat skifte med advokathjælp. Men hvis der er uenighed, usikkerhed om værdi, gæld eller overtagelse, kan bobestyrerbehandling give en mere neutral og struktureret proces.

Når arvingerne er uenige

Uenighed mellem arvinger kan handle om meget. Det kan være bolig, indbo, testamente, værdiansættelse, arv, gamle familieforhold eller mistillid til, hvem der skal stå for bobehandlingen. I nogle familier begynder uenigheden allerede før boet er udleveret. I andre opstår den først undervejs, når der skal træffes konkrete beslutninger. Hvis arvingerne ikke kan samarbejde, kan privat skifte blive vanskeligt.

Her kan bobestyrerbehandling skabe en mere neutral ramme, fordi det ikke er én af arvingerne, der skal drive processen på familiens vegne. Det kan ikke nødvendigvis fjerne alle konflikter. Men det kan sikre, at boet behandles korrekt, selvom arvingerne ikke er enige om alt.

Når der er usikkerhed om arvingerne

Bobestyrerbehandling kan også være relevant, hvis der er usikkerhed om, hvem der er arvinger. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der er uklare familieforhold, ukendte arvinger, tvivl om slægtskab, sammensatte familier, tidligere ægteskaber eller testamente, der skal fortolkes. Før arven kan fordeles, skal det være klart, hvem der har ret til at arve.

Hvis der er tvivl, skal det undersøges. En bobestyrer kan hjælpe med at få arveforholdene afklaret og sikre, at boet ikke afsluttes på et forkert grundlag.

Når der findes et testamente

Hvis afdøde har oprettet testamente, kan testamentet have stor betydning for bobehandlingen. Testamentet kan bestemme, hvem der skal arve, hvordan arven skal fordeles, om der er særeje, om bestemte aktiver skal tilfalde bestemte personer, eller om boet skal behandles af en bestemt bobestyrer.

Nogle testamenter er enkle at forstå. Andre kræver juridisk fortolkning. Hvis der er uenighed om testamentets betydning, eller hvis testamentet indeholder særlige bestemmelser, kan bobestyrerbehandling være relevant. Det sikrer, at testamentet bliver læst, forstået og gennemført korrekt som led i bobehandlingen.

Kan man selv vælge bobestyrer?

Hvis afdøde har bestemt en bobestyrer i sit testamente, vil skifteretten som udgangspunkt tage stilling til dette ønske. Hvis afdøde ikke har udpeget en bobestyrer, kan længstlevende ægtefælle og arvinger i visse tilfælde ønske, at skifteretten udpeger en bestemt autoriseret bobestyrer. Det er dog skifteretten, der udpeger bobestyreren.

En bobestyrer behøver ikke nødvendigvis have kontor i samme retskreds som dødsboet. Det vigtigste er, at bobestyreren har den nødvendige erfaring, kan håndtere boets forhold og kan skabe en tryg og gennemsigtig proces.

Hvad er en autoriseret bobestyrer?

En autoriseret bobestyrer er en bobestyrer, der er autoriseret til at behandle dødsboer ved skifteretten. Det er ofte advokater med særlig erfaring i dødsbobehandling. Når skifteretten udpeger en bobestyrer, vil det ofte være en autoriseret bobestyrer.

En autoriseret bobestyrer skal kunne håndtere både de juridiske, økonomiske og praktiske opgaver, der følger med et dødsbo. Det gælder især i boer, hvor der er uenighed, gæld, fast ejendom, testamente eller andre forhold, der kræver professionel styring.

Kan et privat skifte blive til bobestyrerbo?

Ja, i nogle tilfælde kan et privat skifte overgå til bobestyrerbehandling. Det kan for eksempel ske, hvis arvingerne bliver uenige, hvis boet viser sig at være mere komplekst end forventet, hvis der opstår usikkerhed om gæld, eller hvis betingelserne for privat skifte ikke længere er opfyldt. Det kan også ske, hvis boet ikke behandles forsvarligt.

Derfor er det vigtigt at vælge skifteform med omtanke fra begyndelsen. Hvis der allerede fra start er tegn på, at privat skifte kan blive vanskeligt, kan det være bedre at få rådgivning tidligt fremfor at vente, til konflikten eller problemerne er vokset.

Hvad hvis man er uenig med bobestyreren?

Bobestyreren skal behandle boet korrekt og informere arvingerne undervejs. Men der kan opstå situationer, hvor en arving er uenig i bobestyrerens vurdering, beslutning eller måde at håndtere boet på. I første omgang bør man forsøge at få en forklaring fra bobestyreren. Nogle gange skyldes uenigheden misforståelser eller manglende indsigt i processen.

Hvis uenigheden ikke kan løses, kan der i visse tilfælde være mulighed for at klage til skifteretten. Det afhænger af, hvad uenigheden handler om. Det er derfor vigtigt at få afklaret, om der er tale om en egentlig juridisk indsigelse eller blot utilfredshed med, at processen ikke går, som man havde håbet.

Typiske misforståelser om bobestyrer

Mange arvinger forbinder bobestyrerbehandling med konflikt. Det er forståeligt, fordi bobestyrer ofte bliver relevant, når arvingerne ikke kan blive enige. Men bobestyrerbehandling handler ikke kun om konflikt. Det kan også handle om kompleksitet, gæld, testamente, manglende overblik eller et ønske om, at en professionel tager ansvar for processen. En anden misforståelse er, at bobestyreren “tager boet fra arvingerne”. Det gør bobestyreren ikke.

Arvingerne har stadig deres arveret og skal orienteres undervejs, men bobestyreren står for selve behandlingen af boet. En tredje misforståelse er, at privat skifte altid er billigere og bedre. Det kan være rigtigt i nogle boer. Men hvis privat skifte fører til fejl, uenighed eller forsinkelser, kan det ende med at blive både dyrere og mere belastende end en professionel bobestyrerbehandling.

Sådan forløber bobestyrerbehandling typisk

Et bobestyrerforløb begynder med, at skifteretten udpeger en bobestyrer. Herefter vil bobestyreren typisk kontakte arvingerne og indhente oplysninger om afdøde, arvinger, testamente, aktiver, gæld, bolig, bankforhold og øvrige relevante forhold. Bobestyreren sørger for at få overblik over boet, håndtere kreditorer og tage stilling til, hvordan aktiverne skal behandles. Hvis der er bolig, skal der måske indhentes vurdering, tages stilling til salg eller overtagelse, og håndteres løbende udgifter. Hvis der er uenighed, skal bobestyreren sikre, at processen fortsætter inden for de juridiske rammer.

Når boet er klar til afslutning, udarbejder bobestyreren boopgørelse og sørger for, at arven fordeles korrekt.

Hvad bør I have klar, når I kontakter en advokat?

I behøver ikke have styr på alt, før I kontakter en advokat. Men det kan være en hjælp at samle de oplysninger, I allerede har. Det kan for eksempel være oplysninger om afdødes CPR-nummer, dødsdato, arvinger, ægtefælle, børn, særbørn, testamente, bolig, bank, gæld, forsikringer, pensioner, breve fra skifteretten og eventuelle kendte uenigheder mellem arvingerne.

Hvis I ikke har det hele, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at finde ud af, hvad der mangler, og hvordan I kommer videre.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med dødsbobehandling, privat skifte og bobestyrerboer. Vi hjælper med at skabe overblik over boet, forklare forskellen på skifteformerne, håndtere dialogen med skifteretten og rådgive om de beslutninger, der skal træffes undervejs.

Advokat Mette Bozard Larsen har mere end 20 års erfaring med dødsbobehandling, og ØENS Advokatfirma deltager i Trygt Boskifte, som har fokus på gennemsigtighed, forventningsafstemning og tryghed i bobehandlingen. Vores tilgang er rolig, grundig og i øjenhøjde. Vi ved, at dødsbobehandling ikke kun handler om jura. Det handler også om mennesker, relationer og om at skabe en proces, der er til at forstå.

Har I brug for hjælp til bobestyrerbehandling?

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt dødsboet skal behandles som privat skifte eller bobestyrerbo, er det en god idé at få rådgivning tidligt. Det kan forebygge fejl, misforståelser og unødige konflikter.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer med at få overblik over dødsboet og finde den skifteform, der passer bedst til jeres situation.

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Bobestyrer og bobestyrerbehandling

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om bobestyrer og bobestyrerbehandling.

Når et dødsbo skal afsluttes, skal der som regel udarbejdes en boopgørelse.

For mange arvinger er boopgørelsen et af de dokumenter, der virker mest teknisk i dødsbobehandlingen. Og det er ikke uden grund.

For boopgørelsen er ikke bare en liste over, hvad afdøde efterlod sig. Den er den samlede afsluttende opgørelse over dødsboets værdier, gæld, indtægter, udgifter og den arv, der skal fordeles.

Boopgørelsen viser med andre ord, hvordan boet ser ud, når det skal afsluttes. Den har betydning for arvingerne, for skifteretten, for Skattestyrelsen og for beregningen af eventuel boafgift. Derfor er det vigtigt, at boopgørelsen bliver udarbejdet korrekt. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med boopgørelse ved dødsbo, så boet kan afsluttes trygt, ordentligt og med det nødvendige overblik.

Hvad er en boopgørelse?

En boopgørelse er den afsluttende opgørelse over et dødsbo. Den viser boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter og den endelige fordeling mellem arvinger og eventuelle legatarer. Ved privat skifte skal boopgørelsen som udgangspunkt sendes til skifteretten, som videresender den til Skattestyrelsen. Boopgørelsen skal indsendes inden for de frister, der gælder for dødsboet.

Boopgørelsen er vigtig, fordi den danner grundlag for afslutningen af dødsboet, beregning af boafgift og den endelige fordeling af arv.

Boopgørelse er dødsboets afsluttende regnskab

Man kan godt kalde boopgørelsen for dødsboets afsluttende regnskab. Den samler det hele.

• Hvad ejede afdøde?
• Hvad skyldte afdøde?
• Hvilke indtægter er kommet ind efter dødsfaldet?
• Hvilke udgifter er betalt?
• Hvad er der tilbage i boet?
• Og hvordan skal det fordeles?

Det er netop derfor, boopgørelsen skal være grundig. Hvis der mangler oplysninger, hvis værdier er opgjort forkert, eller hvis gæld, skat eller udgifter ikke er håndteret korrekt, kan det få betydning for både arvinger, boafgift og den endelige afslutning af boet. Boopgørelsen er derfor ikke et dokument, man bør lave hurtigt til sidst. Den bør bygges op løbende gennem hele bobehandlingen.

Hvem skal lave boopgørelsen?

Det afhænger af skifteformen.

• Ved privat skifte er det arvingerne, der har ansvaret for, at boopgørelsen bliver udarbejdet og indsendt korrekt. Det betyder dog ikke, at arvingerne skal lave den uden hjælp. Mange vælger at få en advokat til at udarbejde eller gennemgå boopgørelsen, fordi dokumentet kræver overblik over både jura, økonomi, skat og arvefordeling.
• Ved bobestyrerbehandling er det bobestyreren, der udarbejder boopgørelsen som led i behandlingen af boet.
• Hvis boet behandles som uskiftet bo, boudlæg eller visse former for forenklet privat skifte, gælder der andre regler og dokumentkrav.

Derfor bør man altid først afklare skifteformen, før man vurderer, hvilken opgørelse der skal udarbejdes.

Boopgørelse ved privat skifte

Ved privat skifte står arvingerne selv for bobehandlingen. Det betyder, at de også har ansvaret for at få udarbejdet boopgørelsen. Boopgørelsen skal give et korrekt billede af boets økonomi og vise, hvordan arven fordeles. Den skal blandt andet tage højde for boets værdier, gæld, udgifter, indtægter, eventuelle legater, boafgift og den endelige arvefordeling.

Det kan virke overskueligt i et enkelt dødsbo. Men selv i mindre boer kan der opstå spørgsmål.

• Hvordan skal indbo værdiansættes?
• Hvad med regninger, der først kommer senere?
• Hvad med en bolig, der er solgt efter dødsfaldet?
• Hvad med skat?
• Hvad med udgifter, én arving har lagt ud?
• Og hvad hvis arvingerne allerede har modtaget acontobeløb?

Alt det skal håndteres rigtigt i boopgørelsen.

Boopgørelse ved bobestyrerbo

Hvis dødsboet behandles som bobestyrerbo, er det bobestyreren, der udarbejder boopgørelsen. Bobestyreren sørger for at indhente oplysninger, håndtere kreditorer, opgøre boets aktiver og passiver, tage stilling til indtægter og udgifter og udarbejde den endelige fordeling.

Ved bobestyrerbo bliver boopgørelsen typisk først endelig, når den har været fremlagt, og relevante frister er udløbet. For arvingerne kan det give ro, at en professionel står for opgørelsen. Det kan især være relevant, hvis der er uenighed, kompleks økonomi, fast ejendom, virksomhed, uklar gæld eller særlige skattemæssige forhold.

Åbningsstatus og boopgørelse er ikke det samme

Åbningsstatus og boopgørelse bliver ofte forvekslet. Det er forståeligt, fordi begge dokumenter handler om dødsboets økonomi. Men de har forskellige funktioner.

• Åbningsstatus er den indledende opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Åbningsstatus viser altså udgangspunktet.

• Boopgørelsen er den afsluttende opgørelse over boet, når bobehandlingen skal afsluttes. Boopgørelsen viser slutresultatet.

Mellem de to opgørelser kan der ske meget.

Der kan komme indtægter, regninger, salg af aktiver, udgifter til bolig, advokat, bedemand, skatter, boafgift, bankgebyrer og andre forhold, som skal indgå i den endelige opgørelse. Derfor bør man gemme dokumentation fra begyndelsen. Det gør boopgørelsen langt lettere at udarbejde korrekt.

Hvad skal med i en boopgørelse?

En boopgørelse skal give et samlet overblik over dødsboets økonomi. Den vil typisk indeholde oplysninger om:

• boets aktiver
• boets passiver
• indtægter i boperioden
• udgifter i boperioden
• eventuelle acontoudlodninger
• eventuelle legater
• beregning af boafgift
• eventuel tillægsboafgift
• fordeling mellem arvinger
• fordeling til eventuelle legatarer
• den endelige beholdning i boet

Det konkrete indhold afhænger af boets forhold. Et bo med få bankkonti og begrænset indbo er ofte mere enkelt end et bo med fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, særeje, uskiftet bo, gæld eller mange arvinger.

Aktiver i boopgørelsen

Aktiver er de værdier, der indgår i dødsboet. Det kan for eksempel være:

• bankindestående og kontanter
• fast ejendom, andelsbolig, ejerbolig eller sommerhus
• bil
• værdipapirer, indbo, smykker, kunst, tilgodehavender
• forsikringer
• virksomhed
• andre værdier

Aktiverne skal værdiansættes korrekt. Det er ikke altid lige enkelt. Nogle værdier kan dokumenteres direkte, for eksempel bankindestående på en bestemt dato. Andre kræver vurdering.

Det gælder især fast ejendom, andelsbolig, værdifuldt indbo, kunst, smykker, bil eller virksomhed. Hvis aktiverne værdiansættes forkert, kan det få betydning for både arvefordeling, boafgift og skat. Derfor bør værdiansættelser håndteres med omhu.

Passiver i boopgørelsen

Passiver er boets gæld og forpligtelser. Det kan for eksempel være:

• banklån og realkreditlån
• kreditkortgæld, skattekrav og ubetalte regninger
• begravelsesudgifter
• boligudgifter, fællesudgifter, husleje
• advokatomkostninger og ejendomsmæglerudgifter
• andre krav mod boet

Det er vigtigt, at boets gæld er afklaret, før boet afsluttes. Derfor spiller proklama og kreditorernes anmeldelse af krav ofte en central rolle i dødsbobehandlingen. Hvis gæld overses, kan det skabe problemer senere. Hvis gæld medtages forkert, kan det påvirke den arv, der fordeles.

Indtægter og udgifter i boperioden

Et dødsbo står ikke stille, mens det behandles. Der kan komme indtægter og udgifter efter dødsfaldet. Indtægter kan for eksempel være renter, lejeindtægter, refusioner, tilbagebetalinger, salgssummer eller udbytter. Udgifter kan for eksempel være forsikring, boligudgifter, fællesudgifter, varme, el, revisor, advokat, ejendomsmægler, bankgebyrer, tømning af bolig, vedligeholdelse eller skattebetalinger. Alt det kan få betydning for den endelige beholdning i boet.

Derfor skal boperiodens indtægter og udgifter kunne dokumenteres og indgå korrekt i boopgørelsen.

Hvad er skæringsdag?

Skæringsdagen er den dato, boet opgøres pr. Det er den dag, hvor man trækker en streg i regnskabet og gør boet endeligt op. Ved privat skifte kan skæringsdagen som udgangspunkt tidligst være dødsdagen og senest 1-årsdagen for dødsfaldet. Det betyder, at boet skal vælge en dato, som boopgørelsen opgøres efter.

Skæringsdagen har betydning for, hvilke aktiver, passiver, indtægter og udgifter der skal med i boopgørelsen. Derfor er skæringsdagen ikke bare en teknisk dato. Den kan få betydning for boets skattemæssige forhold, boets værdier og den endelige arvefordeling.

Frist for boopgørelse

Ved privat skifte skal boopgørelsen indsendes inden for de gældende frister. Som udgangspunkt skal boopgørelsen sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Fristen hænger sammen med, at boet skal vælge en skæringsdag, og at opgørelsen herefter skal indsendes inden for fristen. Det er vigtigt at tage fristerne alvorligt.

Hvis boopgørelsen ikke bliver indsendt rettidigt, kan det skabe problemer i forhold til skifteretten og den videre behandling af boet. I nogle tilfælde kan manglende overholdelse af frister også få betydning for, om boet fortsat kan behandles som privat skifte. Derfor bør arvingerne tidligt få overblik over frister, dokumentation og ansvar.

Boopgørelse og skat

Skat kan være en af de mest komplekse dele af en boopgørelse. Nogle dødsboer er skattefritaget, mens andre er skattepligtige. Det afhænger blandt andet af boets aktiver, nettoformue og de konkrete forhold. Der kan også være spørgsmål om afdødes skat frem til dødsdagen, indtægter i boperioden, salg af aktiver, værdipapirer, fast ejendom, virksomhed eller andre skattemæssige forhold.

Boopgørelsen har betydning for Skattestyrelsens vurdering af boet. Derfor bør skattemæssige spørgsmål afklares, før boopgørelsen indsendes. Det gælder især, hvis boet har fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, større formue, udlejning eller andre forhold, der kan påvirke skatten.

Boopgørelse og boafgift

Boafgift er den afgift, der i mange dødsboer skal betales af arven, før den fordeles til arvingerne. Boopgørelsen danner grundlag for beregningen af boafgiften. Det er derfor vigtigt, at arvebeholdningen opgøres korrekt, og at arvinger og eventuelle legatarer fremgår tydeligt af boopgørelsen. Der kan være forskel på, hvem der skal betale boafgift, og om der eventuelt også skal betales tillægsboafgift. Det afhænger af arveforholdene.

Hvis der er tvivl om arvinger, testamente, legater eller afgifter, bør det afklares, før boet afsluttes.

Boopgørelse og arvefordeling

Boopgørelsen viser ikke kun, hvad boet består af. Den viser også, hvordan boets beholdning skal fordeles. Fordelingen afhænger af arveloven, et eventuelt testamente, eventuelle legater, arveafkald, særeje, tidligere uskiftet bo eller andre forhold, der kan påvirke arven. I enkle boer kan fordelingen være ligetil. I andre boer kan den kræve juridisk vurdering.

Det gælder især, hvis der er ægtefælle, børn, særbørn, testamente, legatarer, arveafkald eller uenighed mellem arvingerne.

Hvis arven fordeles forkert, kan det skabe både juridiske og familiemæssige problemer. Derfor bør arvefordelingen ikke bare regnes hurtigt ud til sidst. Den bør kontrolleres grundigt.

Hvis der er fast ejendom i dødsboet

Fast ejendom gør ofte boopgørelsen mere kompleks. Hvis dødsboet indeholder hus, ejerlejlighed, andelsbolig, sommerhus eller anden fast ejendom, skal der tages stilling til værdi, salg, overtagelse, lån, udgifter og eventuelle skattemæssige forhold. Der kan for eksempel være spørgsmål om:

• salgssum og ejendomsvurdering
• realkreditlån, pantegæld, ejendomsmæglerudgifter, fællesudgifter
• ejerforening eller andelsboligforening
• boligskat
• forsikring
• vedligeholdelse
• overtagelse af en arving
• provenu fra salg

Hvis ejendommen sælges i boperioden, skal salget indgå korrekt i boopgørelsen. Hvis en arving overtager ejendommen, skal værdien og fordelingen håndteres korrekt. Fast ejendom er derfor ofte et område, hvor det er en god idé at få rådgivning.

Hvis der er uenighed mellem arvingerne

Boopgørelsen kan blive et konfliktpunkt, hvis arvingerne ikke er enige. Uenigheden kan handle om værdiansættelser, udgifter, indbo, bolig, acontoudlodninger, legater, testamente eller fordeling af arv. Nogle gange handler uenigheden om tal. Andre gange handler den om tillid.

Hvis én arving har stået for bobehandlingen, kan de andre arvinger have brug for dokumentation og løbende orientering for at føle sig trygge ved opgørelsen. Derfor er åbenhed vigtigt. Jo bedre dokumentation og kommunikation der har været undervejs, desto lettere er det normalt at få boopgørelsen på plads. Hvis uenigheden ikke kan løses, bør der søges juridisk rådgivning.

Dokumentation: Gem alt fra begyndelsen

En god boopgørelse starter ikke til sidst. Den starter allerede, når boet bliver udleveret. Det er en god idé at gemme dokumentation for alt, der kan få betydning for boet. Det kan for eksempel være:

• kontoudtog, regninger, kvitteringer
• vurderinger, salgsopstillinger, købsaftaler, låneoplysninger, skatteoplysninger, forsikringsoplysninger
• dokumentation for udlæg
• korrespondance med banker og med skifteretten
• dokumentation for acontoudlodninger
• oplysninger om indbo og værdigenstande

Det kan virke omstændeligt. Men det gør processen langt lettere, når boopgørelsen skal udarbejdes. Det kan også forebygge uenighed mellem arvingerne.

Typiske fejl i boopgørelser

Der er nogle fejl, som går igen i dødsboer. Det kan for eksempel være, at aktiver ikke medtages, at gæld overses, at indtægter eller udgifter i boperioden ikke dokumenteres, eller at skæringsdagen ikke bruges korrekt. Det kan også være, at indbo værdiansættes upræcist, at fast ejendom ikke håndteres korrekt, at acontoudlodninger ikke fremgår tydeligt, eller at arvefordelingen bliver beregnet forkert.

En anden typisk fejl er, at arvingerne venter for længe med at samle dokumentation. Når boopgørelsen først skal laves, kan det være svært at huske, hvad der er betalt, solgt, fordelt eller aftalt undervejs. Derfor er det bedre at arbejde systematisk fra begyndelsen.

Hvornår bør man få hjælp til boopgørelse?

Det kan være en god idé at få hjælp til boopgørelse, hvis boet ikke er helt enkelt. Det gælder især, hvis der er fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, skattemæssige forhold, gæld, mange arvinger, testamente, særbørn, legater, uenighed eller tidligere uskiftet bo. Det kan også være relevant, hvis arvingerne bare gerne vil være sikre på, at boet afsluttes korrekt. En fejl i boopgørelsen kan skabe problemer senere. Derfor er det ofte en god investering at få dokumentet udarbejdet eller gennemgået af en advokat, før det sendes ind.

Boopgørelse med hjælp fra advokat

En advokat kan hjælpe med hele boopgørelsen eller med enkelte dele. Hos ØENS Advokatfirma kan vi blandt andet hjælpe med at skabe overblik over aktiver og passiver, gennemgå dokumentation, vurdere skifteform, håndtere skifteretten, afklare arveforhold, gennemgå testamente, beregne fordeling, tage stilling til boafgift og hjælpe med den afsluttende opgørelse.

Vi kan også hjælpe, hvis arvingerne selv har stået for meget af bobehandlingen, men ønsker juridisk kvalitetssikring af boopgørelsen, før den indsendes. Det kan give ro i maven. Både for den arving, der har stået for arbejdet, og for de øvrige arvinger.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med dødsbobehandling, privat skifte, bobestyrerboer og boopgørelser. Vi hjælper med at skabe overblik over boets økonomi, gennemgå dokumentation, forklare processen i et sprog, der er til at forstå, og sikre, at boet afsluttes korrekt. Vores tilgang er rolig, grundig og i øjenhøjde.

For dødsbobehandling handler ikke kun om tal og frister. Det handler også om at skabe tryghed i en situation, hvor meget andet kan føles uoverskueligt.

Har I brug for hjælp til boopgørelsen?

En boopgørelse skal samle hele dødsboet og danne grundlag for den endelige afslutning. Derfor er det vigtigt, at den bliver lavet rigtigt.

Har I brug for hjælp til boopgørelse, privat skifte eller afslutning af et dødsbo, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma for en uforpligtende afklaring. Vi hjælper jer med at få overblik over tallene, dokumenterne og næste skridt.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om boopgørelse

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om boopgørelse.

Når man mister sin ægtefælle, kan tanken om samtidig at skulle dele økonomi, bolig og formue med det samme føles helt uoverskuelig.

For mange længstlevende ægtefæller handler det første behov ikke om arv og opgørelser. Det handler om ro.

• Om at kunne blive boende.
• Om at bevare hverdagen.
• Om ikke at skulle træffe store økonomiske beslutninger midt i sorgen.

I nogle situationer kan uskiftet bo være en løsning. At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager rådigheden over ægtefællernes fælles bo, uden at arven efter den afdøde ægtefælle bliver udbetalt til børnene med det samme. Det kan give tryghed og kontinuitet. Men uskiftet bo er ikke altid den rigtige løsning. For når man vælger uskiftet bo, overtager man også et ansvar. Det gælder blandt andet afdødes gæld, økonomiske forpligtelser og de begrænsninger, der følger med at råde over et uskiftet bo. Derfor bør beslutningen træffes på et oplyst grundlag.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi længstlevende ægtefæller og familier med at forstå, hvad uskiftet bo betyder, hvornår det kan være en god løsning, og hvornår det kan være bedre at skifte boet.

Hvad er uskiftet bo?

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager rådigheden over boet efter sin afdøde ægtefælle, uden at arven til børnene udbetales med det samme. Det kan være relevant, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og fælles børn. Hvis afdøde havde særbørn, skal særbørnene som udgangspunkt give samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Ved uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle også ansvaret for afdødes gæld. Derfor bør man altid få overblik over økonomien, før man vælger uskiftet bo. Uskiftet bo kan give ro og mulighed for at fortsætte hverdagen, men det kan også begrænse den længstlevende ægtefælles handlefrihed senere.

Hvad betyder det at sidde i uskiftet bo?

At sidde i uskiftet bo betyder, at skiftet af boet udskydes. Børnene får altså ikke udbetalt deres arv efter den førstafdøde ægtefælle med det samme. I stedet overtager den længstlevende ægtefælle rådigheden over boet og kan som udgangspunkt fortsætte med at råde over økonomien, boligen og de fælles værdier. For mange ægtefæller er det netop pointen.

Hvis parret har haft fælles bolig, fælles økonomi og et liv bygget op sammen gennem mange år, kan det virke både praktisk og menneskeligt rigtigt, at længstlevende ikke straks skal gennemføre et egentligt skifte. Men uskiftet bo er ikke det samme som at arve alt uden begrænsninger. Arven til børnene bliver ikke fjernet. Den bliver udskudt.

Det betyder, at boet på et senere tidspunkt skal skiftes, for eksempel når længstlevende ægtefælle dør, vælger at skifte, eller ønsker at gifte sig igen.

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Uskiftet bo er kun relevant, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle. Samlevere kan ikke sidde i uskiftet bo, uanset hvor længe de har boet sammen. Hvis ægtefællerne kun har fælles børn, har længstlevende ægtefælle som udgangspunkt mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne er opfyldt. Hvis afdøde havde særbørn, altså børn som ikke også er længstlevendes børn, kræver uskiftet bo som udgangspunkt, at særbørnene giver samtykke. Det er en vigtig forskel.

For særbørn har ret til at få deres arv efter deres afdøde forælder, medmindre de accepterer, at arven udskydes. Derfor er uskiftet bo ofte mere enkelt i familier med fælles børn end i sammenbragte familier.

Uskiftet bo og særbørn

Særbørn er et af de vigtigste forhold at være opmærksom på ved uskiftet bo. Hvis afdøde havde børn fra et tidligere forhold, kan længstlevende ægtefælle som udgangspunkt ikke bare vælge uskiftet bo uden deres accept. Særbørnene skal tage stilling til, om de vil give samtykke til, at længstlevende sidder i uskiftet bo. Det kan være en følsom beslutning.

• For længstlevende kan uskiftet bo være en måde at skabe ro og bevare hverdagen.

• For særbørn kan det betyde, at deres arv efter den afdøde forælder først kommer senere.

Derfor bør spørgsmålet håndteres ordentligt og med klar kommunikation. Det kan være en god idé at få juridisk rådgivning, hvis der er særbørn, så alle parter forstår, hvad samtykket betyder, og hvilke alternativer der findes.

Hvad betyder det at give samtykke til uskiftet bo?

Når et særbarn giver samtykke til uskiftet bo, accepterer barnet, at arven efter den afdøde forælder ikke udbetales med det samme. Arven bliver i stedet udskudt, indtil det uskiftede bo senere skal skiftes. Det kan for eksempel ske, når længstlevende ægtefælle dør, eller hvis længstlevende senere vælger eller bliver nødt til at skifte boet.

Et samtykke bør ikke gives uden at forstå konsekvenserne. Det gælder både for særbarnet og for den længstlevende ægtefælle. Der kan være spørgsmål om økonomi, bolig, gæld, formue, særeje, testamente og familiens relationer, som bør afklares, før der træffes beslutning.

Hvad overtager længstlevende ægtefælle?

Ved uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle rådigheden over det uskiftede bo. Det betyder, at længstlevende som udgangspunkt kan fortsætte med at bruge boets værdier og disponere over økonomien. Men længstlevende overtager også afdødes forpligtelser. Det er især vigtigt i forhold til gæld.

Hvis afdøde havde gæld, kan længstlevende ægtefælle ved uskiftet bo komme til at hæfte for gælden som en del af det uskiftede bo. Derfor er det afgørende at få overblik over økonomien, før man vælger uskiftet bo. Det kan være fristende at vælge den løsning, der føles mest rolig her og nu. Men hvis boet har gæld eller usikre økonomiske forhold, kan uskiftet bo blive en tung byrde senere.

Uskiftet bo og gæld

Gæld er et af de forhold, der kan gøre uskiftet bo risikabelt. Når længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, overtager længstlevende ansvaret for afdødes gæld. Det kan for eksempel være banklån, realkreditlån, skattekrav, kreditkortgæld, forbrugslån, regninger, virksomhedsgæld eller andre økonomiske forpligtelser. Hvis der ikke er et klart overblik over gælden, bør man være varsom.

Skifteretten kan også afvise, at boet udleveres til uskiftet bo, hvis længstlevende ægtefælles økonomi ikke vurderes at kunne bære forpligtelserne. Det betyder ikke, at uskiftet bo er forkert, hvis der findes gæld. Men det betyder, at gælden skal være kendt og vurderet.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe overblik over økonomien, så beslutningen ikke træffes på et usikkert grundlag.

Uskiftet bo og særeje

Uskiftet bo omfatter som udgangspunkt ikke afdødes eventuelle særeje. Hvis der er oprettet ægtepagt, eller hvis afdøde havde særeje, bør det vurderes nøje, hvad der kan indgå i det uskiftede bo, og hvad der skal behandles på anden måde. Særeje kan have stor betydning for både længstlevende ægtefælle og arvingerne. Det kan også få betydning, hvis der findes testamente, særbørn eller større formueværdier.

Derfor bør man altid få juridisk rådgivning, hvis der er særeje i ægteskabet, før man vælger uskiftet bo.

Uskiftet bo og bolig

For mange længstlevende ægtefæller handler uskiftet bo især om boligen. Hvis ægtefællerne har boet sammen i hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus, kan det være afgørende for længstlevende at kunne blive boende uden at skulle udbetale arv til børnene med det samme. Uskiftet bo kan i nogle situationer give den ro.

Men boligen skal stadig ses som en del af den samlede økonomi. Der kan være realkreditlån, banklån, boligskat, fællesudgifter, vedligeholdelse, forsikring og andre løbende udgifter, som længstlevende skal kunne håndtere. Der kan også være spørgsmål om, hvad der sker, hvis boligen senere skal sælges, hvis længstlevende ønsker at købe noget andet, eller hvis boet på et tidspunkt skal skiftes.

Det bør afklares, før der træffes beslutning.

Formueoversigt til skifteretten

Når en ægtefælle får boet udleveret til uskiftet bo, skal der udarbejdes en formueoversigt til skifteretten. Formueoversigten skal give et overblik over ægtefællernes værdier og gæld. Den skal blandt andet vise, hvilke værdier afdøde og længstlevende havde i delingsformue, og hvilke værdier der eventuelt var særeje. Formueoversigten er vigtig, fordi den danner grundlag for det uskiftede bo og for den senere behandling, hvis boet på et tidspunkt skal skiftes. Det er derfor ikke bare en formalitet.

Hvis formueoversigten er mangelfuld eller forkert, kan det skabe problemer senere. Særligt hvis der er fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, særeje, gæld eller særbørn, bør formueoversigten udarbejdes med omhu.

Hvad må man, når man sidder i uskiftet bo?

Længstlevende ægtefælle har en bred rådighed over det uskiftede bo. Det betyder, at længstlevende som udgangspunkt kan fortsætte med at bruge boets midler, betale udgifter, disponere over økonomien og leve videre på almindelig vis. Men rådigheden er ikke ubegrænset. Længstlevende må ikke misbruge det uskiftede bo eller disponere på en måde, der urimeligt forringer arvingernes fremtidige arv.

Det kan for eksempel give problemer, hvis længstlevende giver meget store gaver, bruger boets midler uforsvarligt, eller på anden måde handler til skade for arvingerne. Det betyder ikke, at længstlevende skal leve stille og uden handlefrihed. Men det betyder, at man bør forstå ansvaret. Uskiftet bo er en frihed med forpligtelser.

Kan man sælge bolig, når man sidder i uskiftet bo?

I mange tilfælde kan længstlevende ægtefælle godt sælge en bolig, der indgår i det uskiftede bo. Men det bør ske med omtanke. Salg af bolig kan have betydning for økonomien i det uskiftede bo, for arvingernes fremtidige arv og for den dokumentation, der skal kunne fremvises senere. Hvis længstlevende ønsker at sælge bolig, købe ny bolig, overdrage værdier til børn eller ændre væsentligt i formuen, kan det være en god idé at få rådgivning først.

Det gælder især, hvis der er særbørn, uenighed, særeje eller større værdier.

Kan man give gaver, når man sidder i uskiftet bo?

Længstlevende ægtefælle kan som udgangspunkt give almindelige gaver, men bør være forsigtig med større gaver. Store gaver kan nemlig få betydning for det uskiftede bo og arvingernes fremtidige arv. Hvis gaverne er usædvanligt store i forhold til boets økonomi, kan det i visse tilfælde give anledning til indsigelser.

Det kan især være relevant, hvis der er særbørn, hvis relationerne i familien er sårbare, eller hvis gaverne skævvrider arveforholdene. Derfor bør større dispositioner altid overvejes grundigt.

Hvad sker der, hvis længstlevende vil gifte sig igen?

Hvis længstlevende ægtefælle ønsker at gifte sig igen, skal det uskiftede bo som udgangspunkt skiftes først. Det betyder, at arven efter den førstafdøde ægtefælle skal gøres op og fordeles til afdødes livsarvinger, før længstlevende kan indgå nyt ægteskab. Det kan komme bag på nogle.

Men det er en vigtig konsekvens af uskiftet bo. Hvis man sidder i uskiftet bo, bør man derfor være opmærksom på, at et senere nyt ægteskab kan udløse behov for skifte. Det betyder ikke, at man ikke kan komme videre i livet. Men det betyder, at der skal ryddes op juridisk, før man kan gifte sig igen.

Kan man selv vælge at skifte senere?

Ja. Længstlevende ægtefælle kan vælge at skifte det uskiftede bo, mens længstlevende stadig lever. Det kan for eksempel være relevant, hvis økonomien ændrer sig, hvis der opstår uenighed med arvingerne, hvis længstlevende ønsker at gifte sig igen, eller hvis man ønsker at få arveforholdene afsluttet.

Et senere skifte kan dog være mere komplekst, hvis der er gået mange år, hvis formuen har ændret sig, eller hvis dokumentationen ikke er i orden. Derfor er det vigtigt at gemme relevante oplysninger, formueoversigt og dokumentation, mens man sidder i uskiftet bo.

Fordele ved uskiftet bo

Uskiftet bo kan have flere fordele. Den største fordel er ofte, at længstlevende ægtefælle kan bevare ro og kontinuitet efter dødsfaldet. Det kan gøre det muligt at blive boende i fælles bolig, fortsætte hverdagen og undgå at skulle udbetale arv til børnene med det samme. Det kan også være en praktisk løsning, hvis ægtefællernes økonomi har været tæt forbundet, og hvis børnene er fælles børn, som har tillid til, at længstlevende forvalter boet ordentligt. For nogle familier er uskiftet bo derfor både en enkel og tryg løsning.

Men fordelene afhænger af, at økonomien er overskuelig, og at længstlevende forstår ansvaret.

Ulemper og risici ved uskiftet bo

Uskiftet bo kan også have ulemper. Den længstlevende ægtefælle overtager afdødes gæld og skal forvalte boet med respekt for arvingernes fremtidige krav. Der kan opstå problemer, hvis økonomien er usikker, hvis der er særbørn, hvis der er særeje, hvis der findes et kompliceret testamente, eller hvis længstlevende senere ønsker at gifte sig igen.

Uskiftet bo kan også gøre det mere kompliceret at skabe overblik senere, hvis der går mange år, før boet skiftes.

• Formuen kan ændre sig.
• Aktiver kan blive solgt.
• Dokumentation kan forsvinde.
• Relationer kan ændre sig.

Derfor bør uskiftet bo ikke kun vurderes ud fra, hvad der føles lettest lige efter dødsfaldet. Det bør også vurderes ud fra, hvad der fungerer på længere sigt.

Uskiftet bo eller ægtefælleudlæg?

Uskiftet bo og ægtefælleudlæg bliver nogle gange forvekslet. Begge skifteformer kan være relevante, når afdøde efterlader sig en ægtefælle. Men de er ikke det samme.

• Ved uskiftet bo udskydes skiftet med afdødes livsarvinger. Arven bliver altså ikke endeligt fordelt her og nu.
• Ved ægtefælleudlæg kan længstlevende ægtefælle i visse tilfælde overtage hele boet, hvis ægtefællernes samlede formue ligger under den gældende beløbsgrænse.

Hvilken løsning der er relevant, afhænger af boets størrelse, gæld, familieforhold, børn, særbørn, særeje og testamente. Derfor bør mulighederne vurderes konkret.

Uskiftet bo eller privat skifte?

Nogle længstlevende ægtefæller er i tvivl om, hvorvidt de skal vælge uskiftet bo eller privat skifte. Ved uskiftet bo udskydes arvefordelingen. Ved privat skifte behandles og afsluttes boet, så arven efter afdøde fordeles.

• Uskiftet bo kan give ro her og nu, fordi længstlevende ikke skal udbetale arv med det samme.

• Privat skifte kan give klarhed, fordi arveforholdene afsluttes, og længstlevende derefter ikke sidder med de samme begrænsninger i et uskiftet bo.

Der er ikke én løsning, der er rigtig for alle.

Hvis økonomien er enkel, børnene er fælles børn, og længstlevende ønsker at bevare hverdagen, kan uskiftet bo være en god mulighed. Hvis der er særbørn, gæld, særeje, uenighed eller ønske om fuld klarhed, kan privat skifte eller en anden skifteform være bedre.

Hvornår bør man være forsigtig med uskiftet bo?

Man bør være særligt opmærksom, hvis der er gæld, særbørn, særeje, testamente, virksomhed, større værdier, uenighed i familien eller usikkerhed om økonomien. Man bør også tænke sig om, hvis længstlevende ægtefælle forventer at gifte sig igen, ønsker at give større gaver, planlægger større dispositioner eller ikke har overblik over afdødes forpligtelser. I de situationer kan uskiftet bo stadig være en mulighed. Men det bør ikke vælges uden rådgivning. Det vigtigste er at forstå, hvad man siger ja til.

Typiske misforståelser om uskiftet bo

En typisk misforståelse er, at uskiftet bo betyder, at længstlevende arver alt. Det gør det ikke. Arven til børnene bliver som udgangspunkt udskudt, ikke fjernet. En anden misforståelse er, at uskiftet bo altid er den nemmeste løsning. Det kan være den nemmeste løsning i nogle familier, men ikke i alle. Hvis der er gæld, særbørn eller særeje, kan uskiftet bo være mere kompliceret end et skifte.

En tredje misforståelse er, at man kan gøre helt, som man vil, når boet er udleveret uskiftet. Længstlevende har en bred rådighed, men der følger også pligter og begrænsninger med.

Hvad bør I have klar, før I vælger uskiftet bo?

I behøver ikke have styr på alt, før I kontakter en advokat. Men det kan være en hjælp at samle de oplysninger, I allerede har. Det kan for eksempel være:

• afdødes CPR-nummer og dødsdato
• oplysninger om ægtefælle og børn
• oplysninger om eventuelle særbørn
• eventuelt testamente
• eventuel ægtepagt eller særeje
• oplysninger om bolig
• bankoplysninger
• oplysninger om gæld
• forsikrings- og pensionsoplysninger
• oplysninger om værdipapirer eller virksomhed
• breve fra skifteretten

Hvis I ikke har det hele, hjælper vi med at finde ud af, hvad der mangler.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi længstlevende ægtefæller, arvinger og pårørende med dødsbobehandling og valg af skifteform. Vi kan blandt andet hjælpe med at vurdere, om uskiftet bo er den rigtige løsning, om betingelserne er opfyldt, hvordan særbørn skal håndteres, om der er forhold omkring gæld eller særeje, og hvad der skal sendes til skifteretten.

Vi forklarer mulighederne i et sprog, der er til at forstå, så I kan træffe beslutningen på et trygt grundlag. Vores rådgivning tager udgangspunkt i jeres situation. Ikke i en standardløsning.

Har du brug for hjælp til uskiftet bo?

Uskiftet bo kan være en god og tryg løsning for den længstlevende ægtefælle. Men det er også en beslutning med juridiske og økonomiske konsekvenser. Har du mistet din ægtefælle og er i tvivl om, hvorvidt uskiftet bo er den rigtige løsning, er du velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma for en uforpligtende afklaring. Vi hjælper dig med at få overblik over dine muligheder og næste skridt.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om uskiftet bo

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om skifteformen: uskiftet bo.

Når et dødsbo skal behandles, kan privat skifte være en god løsning, hvis arvingerne er enige, boet er overskueligt, og der er tillid til, at processen kan gennemføres ordentligt.

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandlingen af dødsboet. Det kan lyde enkelt. Og i nogle tilfælde er det også den mest naturlige løsning.

Men privat skifte betyder ikke, at man bare kan fordele indbo, betale regninger, sælge aktiver og dele arven, som man synes. Dødsboet skal stadig behandles korrekt, skifteretten skal involveres, kreditorer skal håndteres, og der skal udarbejdes de nødvendige opgørelser. Derfor bør privat skifte vælges med omtanke.

For nogle familier giver det ro og fleksibilitet. For andre kan det hurtigt blive en større opgave, end man havde forestillet sig. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger med privat skifte af dødsbo, så processen bliver håndteret korrekt, overskueligt og i et tempo, hvor der også er plads til sorgen.

Hvad er privat skifte?

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandlingen af dødsboet. Det kan være relevant, hvis arvingerne er enige, hvis dødsboet forventes at være solvent, og hvis skifteretten vurderer, at boet kan behandles forsvarligt på denne måde. Ved privat skifte skal arvingerne blandt andet skabe overblik over afdødes aktiver og gæld, håndtere proklama og kreditorer, udarbejde åbningsstatus, tage stilling til skat og boafgift, udarbejde boopgørelse og fordele arven korrekt.

Mange vælger at få hjælp fra en advokat, selvom boet skiftes privat. Det kan give en god balance mellem arvingernes egen indflydelse og juridisk tryghed i processen.

Privat skifte er ikke det samme som “at klare det hele selv”

Navnet kan godt snyde lidt. Privat skifte betyder ikke, at arvingerne skal klare alt uden hjælp. Det betyder, at boet ikke behandles af en bobestyrer, men i stedet udleveres til arvingerne, som selv har ansvaret for bobehandlingen. Arvingerne kan derfor godt få hjælp fra en advokat undervejs.

Det kan for eksempel være til dialogen med skifteretten, gennemgang af testamente, skiftefuldmagter, åbningsstatus, boopgørelse, salg af bolig, skat, boafgift eller fordeling af arv. For mange arvinger er netop denne løsning den mest trygge: Boet skiftes privat, men med juridisk hjælp til de dele, der er svære at overskue. På den måde behøver man ikke vælge mellem “vi gør alt selv” og “en bobestyrer overtager det hele”. Der findes en mellemvej.

Hvornår er privat skifte en god løsning?

Privat skifte kan være en god løsning, når boet er forholdsvis overskueligt, og arvingerne har et godt samarbejde. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis arvingerne er enige om, hvordan boet skal behandles, hvis der er overblik over afdødes værdier og gæld, og hvis der ikke er større tvivl om arveforholdene. Privat skifte kan også være relevant, hvis afdøde ikke har efterladt sig komplicerede aktiver, hvis der ikke er væsentlig gæld, og hvis arvingerne ønsker en fleksibel proces, hvor de selv er tæt på beslutningerne.

Men det er vigtigt at forstå, at privat skifte ikke kun kræver enighed. Det kræver også ansvar. Arvingerne skal kunne håndtere processen korrekt, overholde frister, indhente oplysninger, tage stilling til boets økonomi og sikre, at boopgørelsen bliver udarbejdet og indsendt.

Hvis man er i tvivl, kan det være en god idé at få en advokat til at vurdere, om privat skifte passer til boet, før arvingerne anmoder skifteretten om det.

Betingelser for privat skifte

Privat skifte kan kun bruges, hvis betingelserne er opfyldt. Det er skifteretten, der vurderer, om boet kan udleveres til privat skifte. Som udgangspunkt kræver privat skifte blandt andet:

• at alle arvinger ønsker privat skifte
• at boet forventes at være solvent
• at mindst én arving er solvent
• at afdøde ikke har udelukket privat skifte i testamente
• at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod privat skifte
• at skifteretten vurderer, at boet kan behandles forsvarligt

At boet er solvent betyder, at boets værdier forventes at kunne dække boets gæld. At mindst én arving er solvent betyder, at mindst én arving skal kunne opfylde sine egne økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det handler ikke om, at arvingen skal betale boets gæld af egen lomme fra begyndelsen. Men det er et krav, fordi arvingerne ved privat skifte påtager sig et ansvar for at behandle boet korrekt.

Alle arvinger skal være enige

Privat skifte kræver, at arvingerne er enige om, at boet skal behandles på denne måde. Det er ikke nok, at flertallet synes, privat skifte er en god idé. Hvis én arving ikke ønsker privat skifte, kan det i praksis betyde, at boet ikke kan behandles privat.

Enigheden bør heller ikke kun handle om selve skifteformen. Arvingerne skal også kunne samarbejde om de beslutninger, der følger med bobehandlingen. Det kan for eksempel handle om salg af bolig, fordeling af indbo, betaling af udgifter, valg af mægler, værdiansættelse af aktiver, kontakt til banker og myndigheder og den endelige fordeling af arven. Nogle familier er enige i begyndelsen, men bliver uenige undervejs. Derfor er det vigtigt at være realistisk.

Hvis relationerne allerede er pressede, eller hvis der er kendte konflikter om arv, bolig eller indbo, bør man tænke sig grundigt om, før boet skiftes privat.

Solvenserklæring: Hvad betyder det?

Når arvingerne anmoder om privat skifte, skal mindst én arving normalt afgive en solvenserklæring. En solvenserklæring betyder, at arvingen erklærer at være solvent, altså at vedkommende kan betale sine egne økonomiske forpligtelser. Det er et krav, fordi privat skifte bygger på, at arvingerne selv kan stå for bobehandlingen på en forsvarlig måde.

Det betyder ikke, at den pågældende arving personligt hæfter for al afdødes gæld uden videre. Men det betyder, at skifteretten skal have sikkerhed for, at mindst én arving kan indgå i processen uden værge eller skifteværge og kan opfylde sine forpligtelser. Solvenserklæringen bør ikke underskrives uden at forstå betydningen. Hvis der er usikkerhed om boets økonomi, eller hvis der er risiko for, at gælden overstiger aktiverne, bør man få rådgivning, før der anmodes om privat skifte.

Skiftefuldmagt og kontaktperson

Hvis der er flere arvinger, kan det være praktisk, at én arving fungerer som kontaktperson og repræsenterer de øvrige arvinger i kontakten med skifteretten, banken, myndigheder og eventuelle rådgivere. Det sker ofte ved en skiftefuldmagt. En skiftefuldmagt giver én person ret til at handle på vegne af de øvrige arvinger i forbindelse med dødsboet. Det kan gøre processen mere smidig, fordi alle arvinger ellers ofte skal underskrive dokumenter og tage stilling løbende. Men en skiftefuldmagt bør gives med omtanke.

Den person, der får fuldmagt, skal være tillidsvækkende, ordentlig og god til at kommunikere med de øvrige arvinger. Det er også vigtigt, at fuldmagtshaveren løbende orienterer de andre, så der ikke opstår mistillid. Mange konflikter i dødsboer opstår ikke, fordi nogen gør noget forkert, men fordi de andre arvinger ikke føler sig informeret. God kommunikation er derfor en vigtig del af et godt privat skifte.

Når skifteretten udleverer boet

Hvis skifteretten godkender privat skifte, udleveres boet til arvingerne. Herefter modtager kontaktpersonen typisk en skifteretsattest. Skifteretsattesten er et vigtigt dokument, fordi den viser, hvem der har ret til at handle på dødsboets vegne.

Den bruges blandt andet over for banker, myndigheder, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og andre, der skal vide, hvem der kan disponere for boet. Før skifteretsattesten foreligger, bør arvingerne som udgangspunkt være forsigtige med at disponere over afdødes værdier. Det gælder både bankkonti, indbo, bil, bolig og andre aktiver. Når skifteretsattesten foreligger, begynder det egentlige arbejde med at behandle boet.

Proklama: Kreditorerne skal have mulighed for at anmelde krav

Ved privat skifte skal der udstedes proklama. Et proklama er en offentlig bekendtgørelse i Statstidende, hvor afdødes kreditorer opfordres til at anmelde deres krav i dødsboet inden for en bestemt frist. Formålet er at skabe overblik over afdødes gæld. Det er vigtigt, fordi arvingerne skal vide, hvilke krav der skal betales, før boet kan afsluttes og arven fordeles. Hvis en kreditor ikke anmelder sit krav rettidigt, kan kravet i mange tilfælde bortfalde i forhold til dødsboets aktiver.

Der er dog undtagelser, blandt andet for visse krav, der ikke prækluderes på samme måde.

Proklama er derfor en vigtig del af bobehandlingen, og det bør håndteres korrekt. Hvis arvingerne er i tvivl om gæld, kreditorer eller anmeldte krav, er det et område, hvor juridisk rådgivning kan være særlig relevant.

Åbningsstatus

Ved privat skifte skal der udarbejdes en åbningsstatus. Åbningsstatus er en opgørelse over dødsboets aktiver og passiver på dødsdagen. Den skal give skifteretten og Skattestyrelsen et indledende billede af boets økonomi. Åbningsstatus kan blandt andet indeholde oplysninger om:

• bankindeståender og kontanter
• bolig, bil, værdipapirer
• indbo, forsikringer, tilgodehavender
• lån. regninger og anden gæld
• eventuelle fælles formueforhold med ægtefælle

Det er vigtigt, at åbningsstatus udarbejdes omhyggeligt, fordi den danner grundlag for den videre behandling af boet. Hvis der mangler oplysninger, eller hvis værdier er opgjort forkert, kan det give problemer senere. Åbningsstatus skal indsendes inden for de frister, der gælder for privat skifte.

Boopgørelse

Boopgørelsen er den afsluttende opgørelse over dødsboet. Den viser, hvilke aktiver og passiver boet har haft, hvilke indtægter og udgifter der har været, og hvordan den endelige beholdning fordeles mellem arvinger og eventuelle legatarer. Boopgørelsen er derfor et af de vigtigste dokumenter i et privat skifte. Den skal blandt andet tage højde for:

• boets værdier og boets gæld
• udgifter under bobehandlingen
• indtægter efter dødsfaldet
• skattemæssige forhold og boafgift
• eventuelle legater
• arvefordeling
• udlodning til arvingerne

Ved privat skifte skal boopgørelsen sendes til skifteretten, som videresender den til Skattestyrelsen. Det er vigtigt, at boopgørelsen er korrekt og underskrevet efter reglerne. Hvis arvingerne er usikre på værdiansættelser, skatteregler, boafgift eller arvefordeling, bør de få hjælp, før boopgørelsen indsendes.

Frister ved privat skifte

Privat skifte er forbundet med flere frister. Der er blandt andet frister for åbningsstatus, proklama, eventuelle skatteoplysninger og boopgørelse. Det er en af grundene til, at privat skifte kræver overblik. Hvis frister overses, kan det skabe problemer i forhold til skifteretten, Skattestyrelsen, kreditorer eller arvingerne.

I nogle tilfælde kan manglende overholdelse af frister også føre til, at boet ikke længere kan fortsætte som privat skifte. Derfor bør arvingerne tidligt få styr på, hvilke frister der gælder, og hvem der har ansvar for at overholde dem. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe overblik over fristerne, så processen ikke bliver styret af tilfældigheder.

Skat og boafgift

Skat og boafgift er ofte blandt de områder, hvor arvinger bliver usikre. Et dødsbo kan i nogle tilfælde være skattefritaget, men det afhænger af boets værdier og de konkrete forhold. Der kan også være spørgsmål om afdødes skat i dødsåret, skat af indtægter i boperioden, salg af aktiver, udlodning af fast ejendom, boafgift og eventuel tillægsboafgift. Skifteretten beregner og opkræver boafgiften, men boets oplysninger og boopgørelse har betydning for beregningen.

Det er derfor vigtigt, at skatte- og afgiftsforhold tænkes ind, før boet afsluttes. Hvis der er fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, større formue eller komplekse familieforhold, bør skatten vurderes særligt grundigt.

Når der er bolig i boet

Hvis dødsboet indeholder fast ejendom, andelsbolig, ejerlejlighed eller sommerhus, bliver privat skifte ofte mere omfattende. Arvingerne skal tage stilling til, om boligen skal sælges, om en arving skal overtage den, hvordan den skal værdiansættes, og hvordan udgifterne skal håndteres under bobehandlingen. Der kan også være spørgsmål om:

• realkreditlån, banklån, tinglysning og boligskat
• ejerforening eller andelsboligforening
• forsikring
• istandsættelse
• ejendomsmægler, salgsomkostninger
• fordeling mellem arvinger

Fast ejendom kan have stor økonomisk betydning for dødsboet, og beslutninger om boligen kan hurtigt få betydning for både skat, boafgift og arvefordeling. Derfor er bolig i dødsboet ofte en god grund til at få rådgivning, selvom arvingerne ønsker privat skifte.

Fordeling af indbo og personlige ejendele

Indbo kan være noget af det mest følsomme i et dødsbo. Nogle ting har økonomisk værdi. Andre har næsten ingen økonomisk værdi, men stor følelsesmæssig betydning. Det kan være smykker, møbler, billeder, breve, kunst, bøger, ure, service, arvestykker eller helt almindelige ting, der bare betyder noget for familien.

Ved privat skifte skal arvingerne selv finde en måde at håndtere indboet på. Det kan være en god idé at lave klare aftaler og dokumentere, hvad der fordeles, sælges, vurderes eller kasseres. Hvis der er risiko for uenighed, bør indboet ikke fordeles for hurtigt. Det er ofte lettere at forebygge en konflikt end at rydde op i den bagefter.

Når arvingerne bliver uenige undervejs

Selvom arvingerne var enige om privat skifte fra begyndelsen, kan der opstå uenighed undervejs. Det kan handle om bolig, indbo, værdiansættelse, hvem der gør hvad, hvordan udgifter fordeles, eller hvornår boet skal afsluttes. Det er ikke usædvanligt. Et dødsbo kombinerer jura, økonomi og følelser, og det kan være en svær blanding. Hvis uenigheden bliver alvorlig, kan det i nogle tilfælde betyde, at boet ikke længere egner sig til privat skifte.

I sådanne situationer kan det være nødvendigt at få juridisk rådgivning eller overveje, om boet skal overgå til bobestyrerbehandling. Det er bedre at reagere tidligt end at lade konflikten vokse.

Fordele ved privat skifte

Privat skifte kan have flere fordele. Det kan give arvingerne større indflydelse på processen, mere fleksibilitet og mulighed for at håndtere praktiske forhold i familien, hvis der er tillid og samarbejde. Det kan også opleves mindre formelt end bobestyrerbehandling, fordi arvingerne selv er tættere på beslutningerne. Hvis boet er enkelt, og arvingerne er enige, kan privat skifte være en god og forholdsvis smidig løsning. Men fordelene forudsætter, at arvingerne har overblik, kommunikerer ordentligt og forstår det ansvar, de påtager sig.

Ulemper og faldgruber ved privat skifte

Privat skifte kan også have ulemper. Arvingerne får ansvaret for, at boet behandles korrekt, og det kan være en større opgave end forventet. Det kan især være en udfordring, hvis der er gæld, fast ejendom, virksomhed, skattemæssige spørgsmål, uklare arveforhold eller uenighed mellem arvingerne.

Typiske faldgruber er:

• at arvingerne vælger privat skifte uden overblik over gælden
• at frister overses
• at åbningsstatus eller boopgørelse bliver mangelfuld
• at indbo fordeles for tidligt
• at bolig sælges eller overtages uden korrekt rådgivning
• at skat og boafgift undervurderes
• at én arving får for meget ansvar uden klare aftaler
• at kommunikationen mellem arvingerne bliver for dårlig

Privat skifte er derfor ikke nødvendigvis den letteste løsning, bare fordi den lyder mest enkel. Den rigtige løsning afhænger af boet.

Privat skifte med advokat

Mange arvinger vælger privat skifte med hjælp fra en advokat. Det kan være en god løsning, hvis arvingerne ønsker at bevare indflydelsen på processen, men samtidig gerne vil sikre, at det juridiske, økonomiske og praktiske bliver håndteret korrekt. En advokat kan hjælpe med hele processen eller med enkelte dele.

Det kan for eksempel være:

• vurdering af, om privat skifte er den rigtige skifteform
• anmodning til skifteretten
• skiftefuldmagter
• solvenserklæring
• proklama
• kontakt til banker og myndigheder
• gennemgang af testamente
• opgørelse af aktiver og gæld
• åbningsstatus
• boopgørelse
• skat og boafgift
• salg eller overtagelse af bolig
• fordeling af arv
• dialog mellem arvinger
• afslutning af boet

For nogle familier er advokatens rolle at tage sig af det meste. For andre er rollen at være rådgiver undervejs, mens arvingerne selv står for de praktiske dele. Hos ØENS Advokatfirma tilpasser vi hjælpen til jeres behov.

Hvad bør I have klar, før I går i gang?

I behøver ikke have styr på alt, før I kontakter en advokat eller skifteretten. Men det kan være en hjælp at samle de oplysninger, I allerede har. Det kan for eksempel være:

• afdødes CPR-nummer
• dødsdato
• oplysninger om arvinger og eventuelt testamente
• oplysninger om ægtefælle og særbørn
• bankoplysninger
• oplysninger om gæld
• oplysninger om bolig eller ejendom
• forsikrings- og pensionsoplysninger
• breve fra skifteretten
• regninger og løbende udgifter
• oplysninger om bil, værdipapirer eller virksomhed

Hvis I ikke har det hele, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at finde ud af, hvad der mangler, og hvordan oplysningerne indhentes.

Hvornår bør privat skifte undgås?

Privat skifte bør overvejes meget grundigt, hvis der er uenighed mellem arvingerne, usikkerhed om gæld, komplekse aktiver, virksomhed, fast ejendom, uklare testamenter eller mistillid mellem arvingerne. Det bør også overvejes nøje, hvis ingen arvinger har tid, overskud eller lyst til at tage ansvaret for processen. Dødsbobehandling kræver både overblik og opfølgning.

Hvis ingen reelt har mulighed for at drive boet frem, kan bobestyrerbehandling være en bedre og mere tryg løsning. Det handler ikke om, at privat skifte er godt, og bobestyrerbo er dårligt. Det handler om at vælge den skifteform, der passer til situationen.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med privat skifte af dødsbo. Vi skaber overblik over processen, forklarer de juridiske valg i et sprog, der er til at forstå, og hjælper med de dokumenter og beslutninger, der skal til for at komme trygt gennem bobehandlingen. Vores rådgivning tager udgangspunkt i jeres situation.

Nogle har brug for hjælp til hele det private skifte. Andre har brug for en indledende afklaring, gennemgang af dokumenter eller hjælp til boopgørelsen. Uanset hvor I står, hjælper vi med at finde næste skridt.

Har I brug for hjælp til privat skifte?

Privat skifte kan være en god løsning, når arvingerne er enige, og boet kan behandles forsvarligt. Men det kræver overblik, ansvar og respekt for de juridiske frister og krav.

Har I brug for hjælp til at vurdere, om privat skifte er den rigtige løsning, eller ønsker I hjælp til selve processen, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma for en uforpligtende afklaring. Vi hjælper jer med at få ro, overblik og en klar plan.

Kontakt en dødsboadvokat

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om privat skifte

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om privat skifte.

Når et menneske dør, opstår der hurtigt mange spørgsmål.

Nogle handler om afskeden. Andre handler om økonomi, bolig, bank, indbo, regninger, arv, testamente og skifteretten. Og midt i det hele skal de efterladte også tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles.

Det er et af de første og vigtigste valg i dødsbobehandlingen.

• Skal arvingerne selv stå for boet ved privat skifte?
• Skal boet behandles af en bobestyrer?
• Kan den længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo?
• Er boet så lille, at det kan afsluttes som boudlæg?
• Eller er der en anden skifteform, der passer bedre?

Det kan være svært at vide, især hvis man aldrig før har stået med et dødsbo.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at få overblik over mulighederne, forstå forskellen på skifteformerne og vælge den løsning, der passer bedst til dødsboet og familiens situation. Denne artikel giver dig et samlet overblik over de mest almindelige skifteformer, så du kan forstå, hvad der skal tages stilling til, og hvornår det kan være en god idé at få juridisk hjælp.

Hvordan skal dødsboet behandles?

Et dødsbo kan behandles på flere måder, og det er skifteretten, der tager stilling til, hvilken skifteform der kan eller skal bruges. De mest almindelige skifteformer er privat skifte, forenklet privat skifte, uskiftet bo, boudlæg, ægtefælleudlæg og bobestyrerbo. Hvilken løsning der er den rigtige, afhænger blandt andet af boets økonomi, om der er gæld, hvem arvingerne er, om der findes et testamente, om der er en ægtefælle, og om arvingerne er enige.

• Privat skifte kan være en god løsning, hvis boet er overskueligt, og arvingerne kan samarbejde.
• Bobestyrerbehandling kan være relevant, hvis boet er komplekst, hvis der er uenighed, eller hvis der er behov for en professionel til at styre processen.

Hvad betyder det at behandle et dødsbo?

At behandle et dødsbo betyder, at afdødes økonomi og ejendele skal gøres op, gæld skal håndteres, og en eventuel arv skal fordeles korrekt. Det kan blandt andet handle om at få overblik over bankkonti, bolig, bil, indbo, værdipapirer, gæld, forsikringer, pensioner, skat, testamente og arvinger. Det kan også handle om helt praktiske spørgsmål, som hurtigt fylder meget for de efterladte:

• Må vi tømme boligen?
• Hvem må betale regninger?
• Hvad sker der med afdødes konto?
• Hvem kontakter skifteretten?
• Hvad gør vi, hvis vi ikke kan blive enige?
• Og hvem har egentlig ansvaret for, at boet bliver behandlet korrekt?

Behandling af et dødsbo er derfor både en juridisk og praktisk proces. Og for de fleste er det også en følelsesmæssig proces, fordi beslutningerne skal træffes i en tid, hvor man samtidig har mistet.

Skifteretten er udgangspunktet

Når en person dør, bliver skifteretten involveret. Skifteretten kontakter normalt boets kontaktperson eller de nærmeste pårørende og tager stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. Det betyder, at arvingerne ikke bare selv kan vælge en løsning uden skifterettens medvirken.

Skifteretten ser blandt andet på, om afdøde havde ægtefælle, børn eller andre arvinger, om der findes et testamente, om boet har værdier, om der er gæld, om arvingerne er enige, og om boet kan behandles forsvarligt som privat skifte. Når skifteretten har udleveret boet, udstedes der typisk en skifteretsattest. Den viser, hvem der har ret til at handle på boets vegne. Først herefter kan der som udgangspunkt disponeres over afdødes konti, ejendele og øvrige værdier.

De forskellige skifteformer

Der findes flere måder at behandle et dødsbo på. Nogle skifteformer er relevante ved små boer. Andre bruges, når afdøde efterlader sig en ægtefælle. Andre igen er relevante, når arvingerne selv ønsker at stå for processen, eller når en professionel bobestyrer skal behandle boet. Herunder får du et overblik. De enkelte skifteformer bør altid vurderes konkret, og der kan være betingelser, undtagelser og særlige forhold, som ikke kan afgøres ud fra en generel beskrivelse.

Privat skifte

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandlingen af dødsboet. Det kan være en god løsning, hvis boet er overskueligt, hvis arvingerne er enige, og hvis der er tillid til, at opgaven kan løses forsvarligt. Ved privat skifte skal arvingerne blandt andet skabe overblik over afdødes aktiver og gæld, håndtere kreditorer, udarbejde åbningsstatus og boopgørelse, tage stilling til skat og boafgift og fordele arven korrekt.

Selvom det hedder privat skifte, betyder det ikke, at arvingerne skal stå med alt alene. Mange vælger at få hjælp fra en advokat til dele af processen eller til hele bobehandlingen, selvom boet formelt skiftes privat. Det kan give en god balance, hvor arvingerne bevarer indflydelsen, men får juridisk sikkerhed og hjælp til de dele, der er svære at overskue. Privat skifte kan især være relevant, når familien er enig, boet ikke er for komplekst, og der er et rimeligt overblik over økonomien. Læs mere om privat skifte af dødsbo.

Bobestyrerbo

Et bobestyrerbo betyder, at en bobestyrer behandler dødsboet. En bobestyrer er som regel en advokat med erfaring i dødsboer, der enten udpeges af skifteretten eller er indsat i afdødes testamente. Bobestyrerbehandling kan være relevant, hvis boet er komplekst, hvis arvingerne er uenige, hvis der er tvivl om gæld eller arveforhold, eller hvis der er fast ejendom, virksomhed, større værdier eller andre forhold, der kræver professionel styring. Det kan også være relevant, hvis afdøde selv har bestemt i et testamente, at boet skal behandles af en bestemt bobestyrer.

For nogle familier kan bobestyrerbehandling føles mere omfattende end privat skifte. For andre giver det netop ro, fordi ansvaret for processen ligger hos en professionel, og fordi der er en mere neutral ramme om bobehandlingen. Bobestyrerbo kan især være en god løsning, når der er behov for overblik, struktur og en professionel håndtering af boet fra start til slut. Læs mere om “Hvad er en bobestyrer?”.

Uskiftet bo

Uskiftet bo kan være relevant, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle. At sidde i uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager rådigheden over boet, uden at arven efter afdøde bliver udbetalt til børnene med det samme. Det kan give ro og kontinuitet for den længstlevende ægtefælle, især hvis ægtefællen fortsat skal blive boende i fælles bolig og ønsker at undgå et egentligt skifte her og nu.

Men uskiftet bo er ikke altid den rigtige løsning. Der kan være særlige forhold, hvis afdøde havde særbørn, hvis der er gæld, hvis der er særeje, hvis ægtefællen senere ønsker at gifte sig igen, eller hvis der er behov for at kunne disponere frit over formuen. Uskiftet bo bør derfor altid vurderes konkret. Det er især vigtigt at få rådgivning, hvis der er særbørn eller usikkerhed om økonomien. Læs mere om uskiftet bo.

Boudlæg

Boudlæg bruges ved mindre dødsboer, hvor der ikke er midler til en egentlig bobehandling. Hvis betingelserne er opfyldt, kan skifteretten udlevere boet som boudlæg til den nærmeste pårørende eller den person, der har stået for begravelsen. Ved boudlæg sker der ikke et almindeligt skifte af boet, og der er som regel ikke arv at fordele til arvingerne. Beløbsgrænsen for boudlæg reguleres årligt, og det er derfor vigtigt at se på de aktuelle grænser for det år, hvor dødsfaldet er sket. Boudlæg kan virke enkelt, men der kan stadig være spørgsmål om begravelsesudgifter, rydning af bolig, gæld, indbo og praktisk ansvar.

Derfor kan det være en god idé at få afklaret, hvad et boudlæg betyder, før man påtager sig opgaven.

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg, også kaldet suppleringsarv, kan være relevant, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og ægtefællernes samlede formue ligger under den gældende beløbsgrænse. Ved ægtefælleudlæg kan den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt overtage hele boet. Det kan være en praktisk og tryg løsning for den længstlevende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at ægtefællen som udgangspunkt overtager både værdier og gæld. Derfor bør ægtefælleudlæg ikke vælges uden et klart overblik over økonomien.

Hvis der er usikkerhed om formue, gæld, særbørn, pensioner, forsikringer eller testamente, bør forholdene vurderes nærmere, før der træffes beslutning.

Forenklet privat skifte

Forenklet privat skifte kan i nogle tilfælde bruges, hvis dødsboet er enkelt, og betingelserne er opfyldt. Det kan være relevant, hvor der ikke er behov for samme omfattende behandling som ved et almindeligt privat skifte. Forenklet privat skifte er dog ikke bare en hurtig genvej, man frit kan vælge.

Skifteretten skal vurdere, om betingelserne er opfyldt, og det afhænger af de konkrete forhold i boet. Hvis man er i tvivl, er det en god idé at få rådgivning, så man ikke vælger en skifteform, der senere viser sig ikke at passe til boet.

Hvilken skifteform skal I vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar for alle dødsboer. Den rigtige skifteform afhænger af boets økonomi, familieforholdene, arvingernes samarbejde, et eventuelt testamente og hvor komplekst boet er.

• Privat skifte kan være en god løsning, hvis arvingerne er enige, boet er solvent, og der er overblik over aktiver og gæld.
• Bobestyrerbo kan være en bedre løsning, hvis der er uenighed, usikkerhed om gæld, mange aktiver, fast ejendom, virksomhed eller behov for en neutral professionel til at styre processen.
• Uskiftet bo eller ægtefælleudlæg kan være relevant, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle.
• Boudlæg kan være relevant, hvis boet er meget lille.
• Forenklet privat skifte kan være relevant, hvis boet er enkelt og opfylder betingelserne.

Det vigtigste er ikke at vælge den løsning, der lyder nemmest. Det vigtigste er at vælge den løsning, der passer til boet.

Når arvingerne er enige

Hvis arvingerne er enige, og boet er forholdsvis enkelt, vil privat skifte ofte være værd at undersøge. Det kan give en mere fleksibel proces, hvor arvingerne selv kan tage stilling til mange praktiske spørgsmål.

Men enighed er ikke i sig selv nok. Der skal også være overblik over gæld, aktiver, frister, skat, boopgørelse og arvefordeling. Hvis arvingerne gerne vil skifte privat, men er usikre på processen, kan det være en god løsning at få hjælp fra en advokat til de dele, der kræver juridisk overblik. På den måde undgår man, at små fejl senere bliver store problemer.

Når arvingerne er uenige

Hvis arvingerne er uenige, kan privat skifte blive vanskeligt. Uenighed kan handle om mange ting: bolig, indbo, testamente, værdiansættelse, hvem der skal stå for opgaven, eller hvordan arven skal fordeles.

Nogle konflikter kan løses med rådgivning og klare aftaler. Andre kræver, at boet behandles af en bobestyrer, så processen får en mere neutral og professionel ramme. Det kan være en lettelse for arvingerne, fordi ansvaret ikke længere ligger hos én arving eller hos familien samlet, men hos en bobestyrer, der skal behandle boet korrekt.

Når der er gæld i boet

Gæld er et af de forhold, der kan gøre valget af skifteform særligt vigtigt. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt boet kan betale sine forpligtelser, bør arvingerne være forsigtige med at påtage sig ansvar for privat skifte. Det er vigtigt at få overblik over boets økonomi, før der træffes beslutning.

Der kan være lån, kreditkortgæld, skattekrav, regninger, pantegæld, foreningsudgifter, husleje eller andre forpligtelser, som skal håndteres korrekt. Hvis gælden er uklar eller omfattende, kan det være nødvendigt at få juridisk rådgivning eller lade boet behandle som bobestyrerbo.

Når der er bolig i dødsboet

Hvis afdøde efterlader sig bolig, andelsbolig, ejerlejlighed, hus eller sommerhus, bliver dødsboet ofte mere komplekst. Der skal tages stilling til, om boligen skal sælges, om en arving skal overtage den, om der skal ske vurdering, hvem der betaler løbende udgifter, og hvordan værdien indgår i boopgørelsen. Der kan også være spørgsmål om lån, tinglysning, boligskat, fællesudgifter, ejerforening, andelsboligforening, forsikring, istandsættelse og salgsproces.

Fast ejendom er derfor ofte et tegn på, at boet bør vurderes grundigt, før man vælger skifteform.

Når der findes et testamente

Et testamente kan have stor betydning for, hvordan dødsboet skal behandles. Testamentet kan bestemme, hvem der skal arve, hvordan arven skal fordeles, om bestemte aktiver skal tilfalde bestemte personer, om arven skal være særeje, og om afdøde har indsat en bobestyrer.

Nogle testamenter er enkle at forstå. Andre kræver juridisk fortolkning.

Hvis der findes et testamente, bør det gennemgås tidligt, så boet ikke behandles på et forkert grundlag.

Typiske fejl ved valg af skifteform

Mange fejl opstår, fordi arvingerne vælger for hurtigt. Det kan være, at man vælger privat skifte, fordi det virker billigst, uden at have overblik over gælden. Eller at man forsøger at håndtere boet selv, selvom der er uenighed, fast ejendom eller uklare arveforhold. Det kan også være, at man begynder at fordele indbo eller sælge værdier, før boet er udleveret af skifteretten.

En anden typisk fejl er at undervurdere, hvor meget tid og ansvar der ligger i et privat skifte. Det behøver ikke betyde, at privat skifte er forkert. Men det betyder, at valget bør træffes med åbne øjne.

Få overblik, før I vælger

Inden I tager stilling til skifteform, kan det være en god idé at samle de vigtigste oplysninger om boet. Det kan for eksempel være oplysninger om afdødes bank, gæld, bolig, testamente, ægtefælle, børn, særbørn, forsikringer, pensioner, indbo og eventuelle breve fra skifteretten. I behøver ikke have styr på alt, før I kontakter en advokat. Men jo tidligere der skabes overblik, desto lettere er det at vælge den rigtige vej.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at afklare, hvilken skifteform der er relevant, og hvad næste skridt bør være.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at skabe ro og overblik efter et dødsfald. Vi kan blandt andet hjælpe med at vurdere, hvilken skifteform der passer til dødsboet, gennemgå testamente, afklare arvinger, skabe overblik over aktiver og gæld, håndtere dialogen med skifteretten og hjælpe med privat skifte, bobestyrerbo og boopgørelse.

Vores rådgivning tager udgangspunkt i jeres situation. Nogle har brug for hjælp til hele processen. Andre har blot brug for en indledende vurdering, før de går videre. Uanset hvor I står, hjælper vi med at forklare mulighederne i et sprog, der er til at forstå.

Har I brug for hjælp til at vælge skifteform?

Det kan være svært at vælge den rigtige skifteform, når man samtidig står midt i sorg, praktiske opgaver og mange ubesvarede spørgsmål. I behøver ikke have styr på det hele, før I kontakter os. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer med at få overblik over dødsboet og finde det næste rigtige skridt.

Kontakt en dødsboadvokat

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Hvordan skal du behandle dødsboet?

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om behandling af dødsboet. FAQ’en giver dig et klart overblik over, hvad behandling af et dødsbo indebærer, hvilke valg der kan træffes, og hvilke juridiske og økonomiske forhold du bør kende til som arving eller bobestyrer.

Det er desværre en realitet, at perioderne efter sommer- og juleferien ofte ser et stigende antal skilsmisser.

Mange ægtepar beslutter sig for at gå hver til sit i disse perioder. Udover de følelsesmæssige udfordringer, som en skilsmisse typisk medfører, kan bruddet også have store økonomiske konsekvenser. Derfor lyder eksperternes råd til, hvordan man bedst håndterer en skilsmisse økonomisk, ofte således: “Få en skilsmisseadvokat – selvom I stadig er på god fod. En skilsmisseadvokat kan hjælpe jer med at navigere i de juridiske processer.”

En skilsmisse rummer mange komplekse følelser, men der er også en lang række praktiske og juridiske aspekter, der kræver overvejelse. Mange forsøger selv at lave de nødvendige aftaler, men det kan være en udfordrende opgave, selv når forholdet stadig er venskabeligt. Her oplever vi, at advokatbistand fra en skilsmisseadvokat kan være en stor hjælp til at sikre en mere smidig proces. Når I har besluttet at blive separeret eller skilt, er der tre hovedområder, I skal tage stilling til. Her kan det være en god idé at få rådgivning fra en advokat:

Vilkår for separationen eller skilsmissen

Det første, I skal gøre, er at ansøge om separation eller skilsmisse på borger.dk. I den forbindelse skal I være enige om vilkårene – eksempelvis hvem der skal overtage den fælles bolig, og om der skal betales ægtefællebidrag. Hvis I ikke er enige, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen).

Bodeling og deling af fælles ejendom

Når jeres ansøgning er indsendt, skal I også dele fællesboet – også kaldet bodeling. Dette indebærer, at både jeres aktiver, formue og gæld skal opdeles ligeligt, da formuefællesskabet ophører. Det er vigtigt at være opmærksom på flere væsentlige datoer i denne proces.

Børnene:

Hvis I har børn sammen, skal I tage stilling til forældremyndighed, samvær, børnenes bopæl og eventuelle børnebidrag. Det er en følelsesladet tid, og det er vigtigt at få de praktiske ting på plads uden unødig stress for både jer og børnene. En skilsmisse kan nemt blive en økonomisk belastning, og det er en bekymring, man gerne vil undgå i en allerede svær situation.

ØENS advokater er specialister i familieret og står klar til at hjælpe jer gennem skilsmissen. En dygtig skilsmisseadvokat kan lette processen. Kontakt en skilsmisseadvokat fra vores team for at høre, hvordan vi kan bistå dig og din familie i denne svære tid.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Derfor er advokatbistand en god idé, når du skal skilles

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om skilsmisse og advokatbistand. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvorfor det kan være en stor fordel at søge juridisk hjælp i forbindelse med separation, skilsmisse, bodeling, børnefordeling og aftaler med din tidligere partner.

I en verden, hvor uforudsigelighed er en konstant, er det vigtigt at tage kontrol over fremtiden.

En fremtidsfuldmagt er et juridisk værktøj, der giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke selv er i stand til det. Hos ØENS Advokatfirma tilbyder vi to skræddersyede pakker, der gør det nemt og bekvemt for dig at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en aftale, hvor du udpeger en eller flere personer til at varetage dine personlige og økonomiske interesser, hvis du skulle blive ude af stand til selv at gøre det. Dette kan være på grund af sygdom, ulykke eller aldersbetinget svækkelse. Med en fremtidsfuldmagt sikrer du, at dine ønsker bliver respekteret, og at dine anliggender bliver håndteret af personer, du har tillid til.

Læs også vores artikel ‘Fremtidsfuldmagter? Har I behovet?’ her.

Fordelene ved en fremtidsfuldmagt

• Kontrol: Du bestemmer, hvem der skal træffe beslutninger for dig, og hvordan de skal gøre det.
• Tryghed: Du kan være sikker på, at dine interesser bliver varetaget, selv hvis du ikke selv kan.
• Forebyggelse af konflikter: En klar fremtidsfuldmagt kan forhindre uenigheder blandt pårørende.
• Fleksibilitet: Du kan tilpasse fuldmagten til dine specifikke behov og ønsker.

Fremtidsfuldmagt pris og pakker

Hos ØENS Rådgivningshus har vi gjort det nemt for dig at oprette en fremtidsfuldmagt med to forskellige pakker (2024 priser):

Udvidet Pakke: Denne pakke inkluderer et personligt eller telefonisk møde med en erfaren advokat, der guider dig gennem processen og sikrer, at alle dine behov bliver dækket.

• Pris for 1 person: 4.000 kr.
• Pris for 2 personer: 6.000 kr.

Simpel Pakke: Denne pakke tilbyder et telefonisk møde med en kompetent jurastuderende, der sikrer, at du får kyndig vejledning og støtte i oprettelsen af din fremtidsfuldmagt.

• Pris for 1 person: 1.500 kr.
• Pris for 2 personer: 2.000 kr.

Skal vi hjælpe dig?

En fremtidsfuldmagt kan give både dig og din familie ro i sindet. Den sikrer, at dine ønsker og interesser bliver varetaget, hvis du bliver ude af stand til at træffe beslutninger selv.

Hos ØENS Advokatfirma er vi specialiserede i udarbejdelse af fremtidsfuldmagter, der er skræddersyet til dine specifikke behov. Vi hjælper dig med at overholde den formelle procedure i forbindelse med oprettelsen og sikrer, at indholdet i fremtidsfuldmagten er klart, præcist og i overensstemmelse med lovgivningen, så du undgår, at fremtidsfuldmagten bliver afvist.

Hvis du ønsker at oprette en fremtidsfuldmagt, er du velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi sikrer at fremtidsfuldmagten afspejler netop dine/jeres behov. Kontakt advokat Mette Bozard på +45 4445 1121 eller mail mbl@oadv.dk og få en snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer.

Tal med en specialist på området

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Sikre din fremtid med en fremtidsfuldmagt

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om fremtidsfuldmagter. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvad en fremtidsfuldmagt er, hvorfor den er vigtig, hvordan den oprettes, og hvilke rettigheder og begrænsninger der gælder.