Bodeling ved skilsmisse – få styr på formue, gæld og bolig

Det kan være svært nok at afslutte et ægteskab. Det bliver ikke lettere, når huset, opsparingen, gælden, pensionerne og måske en virksomhed samtidig skal gøres op.

For hvem ejer egentlig hvad? Skal alt deles lige? Hvad sker der, hvis den ene har mere gæld end værdier? Og kan den ene bare overtage boligen, hvis I er enige om det? En bodeling er sjældent bare et spørgsmål om at lægge alle tal sammen og dele med to. Først skal det afklares, hvilke værdier og hvilken gæld der tilhører hver af jer, hvad der er delingsformue, og hvad der eventuelt skal holdes udenfor.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at få overblik over økonomien og forstå konsekvenserne, før du accepterer en løsning. Vi rådgiver både, når I grundlæggende er enige, og når bodelingen er blevet præget af uenighed, manglende oplysninger eller forskellige opfattelser af, hvad der er rimeligt.

Kontakt en skilsmisseadvokat hos ØENS Advokatfirma, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvad er en bodeling?

Bodelingen er den økonomiske opgørelse mellem jer, når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse. Her skal det blandt andet afklares:

• hvilke værdier og hvilken gæld der tilhører hver af jer
• hvad der er delingsformue
• om noget er særeje eller på anden måde skal holdes udenfor
• hvordan de relevante aktiver skal værdiansættes
• hvem der skal overtage boligen, bilen eller andre aktiver
• om den ene skal betale et beløb til den anden
• hvordan fælles lån og øvrige økonomiske mellemværender skal håndteres

Selve skilsmissen og bodelingen er to forskellige processer. I kan derfor godt blive skilt, selvom økonomien endnu ikke er endeligt delt. Det betyder dog ikke, at bodelingen bør udskydes unødigt. Jo længere tid der går, desto større kan risikoen være for uenighed om dokumentation, værdier, betalinger og det, der er sket med økonomien siden bruddet. Læs mere om hele processen ved separation og skilsmisse.

Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alt sammen

Når man bliver gift, er udgangspunktet formuefællesskab, medmindre der er aftalt særeje, eller særeje følger af eksempelvis en arv eller gave. Ordet formuefællesskab kan være misvisende. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle værdier sammen. Og det betyder heller ikke, at I under ægteskabet hæfter for al hinandens gæld. Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser.

Formuefællesskabet får først for alvor betydning, når jeres delingsformue skal opgøres ved separation eller skilsmisse. Her skal hver af jeres bodele beregnes særskilt, før det kan afgøres, om der skal ske en økonomisk udligning mellem jer.

Læs mere om forskellen på særeje og formuefællesskab.

Hvad skal deles ved en skilsmisse?

Udgangspunktet er, at de værdier, der er delingsformue, skal indgå i bodelingen. Det kan eksempelvis være:

• friværdi i hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus
• bankindeståender og kontant opsparing
• aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer
• biler, både og andre værdifulde genstande
• virksomheder og ejerandele
• tilgodehavender
• værdifuldt indbo
• visse pensionsordninger
• andre økonomiske rettigheder

Det er ikke afgørende, om værdien blev erhvervet før eller under ægteskabet. Hvis den ikke er gjort til særeje eller er omfattet af en særlig undtagelse, kan den som udgangspunkt være delingsformue. Det er heller ikke nødvendigvis afgørende, at et aktiv står i den ene ægtefælles navn. Navnet fortæller, hvem der ejer aktivet. Men værdien kan stadig indgå i ejerens bodel og dermed få betydning for den økonomiske udligning.

Hvad skal ikke nødvendigvis deles?

Ikke alle værdier indgår automatisk i bodelingen. Det kan blandt andet være:

• værdier, der er gjort til særeje ved en gyldig ægtepagt
• arv eller gaver, som giveren eller arveladeren har bestemt skal være særeje
• rimelige pensionsrettigheder
• visse personlige erstatninger og godtgørelser
• visse personlige eller uoverdragelige rettigheder
• personlige genstande inden for lovens rammer

Om en bestemt værdi kan holdes udenfor, afhænger af de konkrete dokumenter og forhold. Det er derfor vigtigt at finde ægtepagter, testamenter, gavebreve, pensionsoversigter og andre relevante dokumenter frem tidligt i processen. En formulering i et gammelt gavebrev eller testamente kan få stor betydning for resultatet mange år senere.

Har I oprettet en ægtepagt, bør den altid gennemgås som en del af bodelingen.

Ophørsdatoen afgør, hvad der skal med

Et af de første spørgsmål i bodelingen er, hvornår formuefællesskabet ophørte. Som udgangspunkt er ophørsdatoen udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. Det betyder som udgangspunkt, at værdier, som en af jer erhverver efter ophørsdatoen, ikke skal indgå i delingen. Det samme gælder ny gæld, der stiftes efter denne dato. I kan i forbindelse med separationen eller skilsmissen aftale en anden ophørsdato. I helt særlige tilfælde kan skifteretten også fastsætte en anden dato. Ophørsdatoen afgør først og fremmest, hvilke aktiver og passiver der hører med i bodelingen. Den er ikke nødvendigvis den dato, alle aktiver skal værdiansættes efter. Aktiver og gæld indgår som udgangspunkt med værdien på det tidspunkt, hvor de udlægges til en af jer, eller når skiftet afsluttes. Det kan få stor betydning, hvis eksempelvis en bolig, virksomhed eller investering ændrer værdi, mens bodelingen står på.

Læs mere om ophørsdato og bodeling hos Familieretshuset.

Sådan beregnes hver ægtefælles bodel

Ved bodelingen bliver jeres økonomi ikke først samlet i én stor pulje. Hver ægtefælles bodel skal opgøres for sig. Det sker overordnet ved, at værdien af den enkelte ægtefælles delingsformue opgøres, hvorefter den gæld, der kan fratrækkes, bliver trukket fra. Resultatet kan være en positiv eller negativ bodel.

Hvis begge har en positiv bodel

Har I begge flere værdier end gæld, skal de positive bodele som udgangspunkt udlignes, så I ender med lige store boslodder.

Hvis kun den ene har en positiv bodel

Har den ene flere værdier end gæld, mens den anden har mere gæld end værdier, deles kun den positive bodel. Den negative bodel bliver ikke overført til den anden ægtefælle.

Hvis begge har en negativ bodel

Har I begge mere gæld end værdier, er der som udgangspunkt ingen positiv delingsformue at udligne. I beholder hver især jeres egen gæld og jeres egne økonomiske underskud.

Et enkelt eksempel på bodeling

Forestil dig, at den ene ægtefælle har værdier, der indgår i delingsformuen, for 1.300.000 kr. og gæld, der kan fratrækkes, for 300.000 kr. Den positive bodel er dermed 1.000.000 kr. Den anden ægtefælle har værdier for 400.000 kr. og gæld for 200.000 kr. Denne ægtefælles positive bodel er 200.000 kr. De to positive bodele udgør tilsammen 1.200.000 kr. Udgangspunktet er derfor, at hver ægtefælle skal ende med en boslod på 600.000 kr. Den første ægtefælle skal dermed som udgangspunkt aflevere værdier eller betale 400.000 kr. til den anden.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hvert enkelt aktiv skal deles fysisk. Den ene kan eksempelvis beholde en bolig eller en virksomhed og betale forskellen til den anden.

Eksemplet er bevidst enkelt. En konkret bodeling kan blive påvirket af blandt andet særeje, pensioner, fælles ejerskab, gældens karakter, skatteforhold, værdiansættelser og krav mellem ægtefællerne.

Hvad sker der med gælden?

Gæld bliver ikke automatisk fælles, fordi I er gift. Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle for de lån og øvrige forpligtelser, som vedkommende selv har påtaget sig. Har I begge underskrevet et lån, hæfter I som udgangspunkt begge over for banken eller den anden kreditor. Det gælder også, selvom I internt aftaler, at den ene fremover skal betale lånet. En bodelingsaftale mellem jer binder ikke automatisk banken. Hvis den ene skal overtage en fælles bolig og den tilhørende gæld, skal banken eller realkreditinstituttet derfor acceptere, at den anden frigøres fra hæftelsen. Indtil det er sket, kan kreditor fortsat rette sit krav mod begge, hvis begge står på lånet.

Ved selve bodelingen afhænger det desuden af gældens karakter og tilknytning, hvordan den kan fratrækkes i den enkelte ægtefælles delingsformue. Det er derfor ikke altid nok blot at placere gælden under det navn, der står på kontoudtoget.

Hvem kan blive boende i boligen?

Boligen er ofte det mest følelsesladede og økonomisk betydningsfulde aktiv i bodelingen. Måske ønsker den ene at blive boende, så børnene kan bevare deres hverdag. Måske har ingen af jer råd til at overtage boligen alene. Eller måske er I uenige om boligens værdi. Før den ene kan overtage en ejer- eller andelsbolig, skal der blandt andet være styr på:

• hvem der ejer boligen
• boligens aktuelle værdi
• størrelsen på lån og øvrige hæftelser
• den forventede friværdi eller gæld
• om den ene kan godkendes til finansieringen
• hvilket beløb der skal betales til den anden
• overdragelsesaftale, skøde eller øvrige dokumenter
• omkostninger og eventuelle skattemæssige forhold
• hvornår den anden bliver frigjort fra lånene

At den ene ønsker at blive boende, er altså ikke i sig selv nok. Løsningen skal også kunne hænge sammen økonomisk og accepteres af de relevante långivere. Kan ingen af jer overtage boligen, kan den være nødt til at blive solgt. Det kan derfor være en fordel tidligt at få afklaret både boligens værdi og jeres finansieringsmuligheder. Læs mere om overtagelse, salg og fælles lån, når boligen skal håndteres ved en skilsmisse.

Hvordan fastsættes værdien af boligen og andre aktiver?

En bodeling kræver ikke kun, at I finder alle aktiverne. I skal også blive enige om, hvad de er værd. For en bolig kan det eksempelvis ske på baggrund af en eller flere aktuelle salgsvurderinger. Ved større uenighed kan der være behov for en sagkyndig vurdering. Det samme gælder blandt andet biler, virksomheder, værdipapirer, kunst og andre værdifulde aktiver. Den relevante værdi er ikke nødvendigvis den oprindelige købspris eller den værdi, der fremgår af en ældre opgørelse. Udgangspunktet er aktivets reelle værdi på det relevante tidspunkt i bodelingen. Der bør også tages højde for den gæld, de omkostninger og de øvrige forhold, som er knyttet til aktivet. En bolig til fem millioner kroner er eksempelvis ikke en værdi på fem millioner kroner i bodelingen, hvis der samtidig er betydelig gæld i ejendommen.

Hvad sker der med pensionerne?

Pensioner følger særlige regler og bør ikke blot lægges ind i det almindelige bodelingsregnestykke. Hver ægtefælle beholder som udgangspunkt sine egne rimelige pensionsrettigheder. Andre pensionsrettigheder kan efter omstændighederne helt eller delvist skulle indgå i formuedelingen. Der kan også være grundlag for pensionskompensation, hvis den ene eksempelvis har sparet væsentligt mindre op til pension, fordi vedkommende af hensyn til familien har været hjemmegående, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. I længere ægteskaber kan der desuden efter omstændighederne være mulighed for kompensation, hvis der er en væsentlig forskel på ægtefællernes pensionsopsparinger.

Reglerne afhænger blandt andet af pensionstypen, opsparingernes størrelse, ægteskabets varighed og årsagen til forskellen mellem jeres pensioner. Derfor bør pensionerne altid undersøges konkret. Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive i bodelingsaftalen, at “hver beholder sin egen pension”, uden først at have vurderet, om der kan være særlige rettigheder eller kompensationskrav. Læs mere om deling af pensioner og muligheden for pensionskompensation ved skilsmisse.

Hvad sker der med en virksomhed?

Ejer den ene ægtefælle en virksomhed eller andele i et selskab, bliver den anden ikke automatisk medejer af virksomheden ved skilsmissen. Virksomhedens værdi kan imidlertid indgå i ejerens bodel, hvis virksomheden eller ejerandelene er delingsformue. Det kræver ofte en konkret værdiansættelse, hvor der blandt andet kan være behov for at se på:

• virksomhedens aktiver og gæld
• indtjening og fremtidige forventninger
• ejerandele og selskabsstruktur
• goodwill
• aktionær- eller ejeraftaler
• skattemæssige forhold
• om virksomheden helt eller delvist er særeje

En virksomheds regnskabsmæssige egenkapital er ikke nødvendigvis det samme som dens værdi i en bodeling. Samtidig kan en udbetaling til den anden ægtefælle påvirke virksomhedens likviditet og mulighed for at fortsætte. Det kan derfor være nødvendigt at finde en løsning, hvor ejerægtefællen beholder virksomheden, mens den anden bliver kompenseret gennem andre værdier eller en aftalt betaling. Bodelinger med virksomheder bør normalt ske i samarbejde mellem advokat, revisor og eventuelt en sagkyndig vurderingsperson.

Hvad hvis den ene har særeje?

Særeje skal som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse. Særejet kan følge af:

• en ægtepagt mellem jer
• et testamente
• et gavebrev
• en bestemmelse fra en arvelader eller gavegiver

Det er vigtigt at undersøge præcis, hvilken type særeje der er tale om, og hvilke værdier aftalen omfatter. Et aktiv kan også have ændret form gennem årene. En arv, der oprindeligt var særeje, kan eksempelvis være brugt til at købe en bolig eller investeret i andre aktiver. Her kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt særejet fortsat kan identificeres, og om der er sket en sammenblanding med delingsformue. Selvom særeje som udgangspunkt holdes udenfor, findes der regler om kompensation i særlige tilfælde. Det kan blandt andet være relevant, hvis den ene ellers vil blive urimeligt ringe stillet efter et længere ægteskab, eller hvis midler er flyttet mellem særeje og delingsformue. Særeje bør derfor aldrig vurderes alene ud fra overskriften på ægtepagten.

Hvad hvis værdier er blevet skjult eller flyttet?

Begge ægtefæller skal give de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bodelingen. Der kan opstå særlige krav, hvis den ene før ophørsdatoen eller under bodelingen har flyttet, bortgivet eller forbrugt værdier på en måde, der utilbørligt har forringet delingsformuen. Det kan eksempelvis være relevant, hvis større beløb er overført til særeje, pension, familie eller andre uden en naturlig forklaring, eller hvis aktiver er solgt væsentligt under deres reelle værdi. Det betyder ikke, at enhver stor udgift eller økonomisk disposition kan kræves tilbageført. Men der kan efter omstændighederne opstå reguleringskrav, misbrugskrav eller andre krav mellem ægtefællerne. Har du mistanke om, at der mangler værdier eller oplysninger, bør du reagere tidligt. Kontoudtog, skatteoplysninger, årsrapporter, depoter og øvrig dokumentation kan være sværere at fremskaffe, jo længere tid der går.

Når I er enige om bodelingen

Kan I blive enige, kan bodelingen som udgangspunkt afsluttes med en skriftlig bodelingsaftale. Aftalen bør være mere end en kort formulering om, at “alt er delt”. Den bør blandt andet tage stilling til:

• hvilke aktiver og gældsposter der indgår
• hvilke værdier der er lagt til grund
• hvad hver af jer overtager
• hvilket beløb der eventuelt skal betales mellem jer
• hvornår betaling og overdragelse skal ske
• hvem der betaler omkostningerne
• hvordan fælles konti, lån og kreditfaciliteter afsluttes
• om der er skattemæssige eller tinglysningsmæssige forhold
• om aftalen udgør en fuld og endelig afslutning af bodelingen

En aftale kan være vanskelig at ændre, når den først er underskrevet og gennemført. Derfor bør begge parter kende de relevante oplysninger og forstå konsekvenserne, inden de skriver under. I behøver ikke være i konflikt for at få hver jeres rådgivning. Tværtimod kan det være med til at sikre, at den enighed, I har nu, også holder senere.

Når I ikke kan blive enige

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan en af jer bede skifteretten om hjælp. Det kan eksempelvis være relevant, hvis I er uenige om:

• hvilke værdier der skal indgå
• om noget er særeje
• værdien af boligen eller virksomheden
• hvem der skal overtage et bestemt aktiv
• hvordan gælden skal behandles
• om der eksisterer særlige krav mellem jer
• hvilke oplysninger den anden skal fremlægge

Skifteretten kan behandle hele bodelingen eller kun den del, I ikke kan løse. Hvis sagen er kompliceret, kan skifteretten udpege en autoriseret bobehandler, som hjælper med at oplyse boet, undersøge uenighederne og forsøge at få delingen gennemført. En sag ved skifteretten medfører retsafgifter og kan også indebære udgifter til blandt andet bobehandler, advokater og sagkyndige vurderinger. De aktuelle regler og afgifter bør derfor undersøges, inden sagen indledes.

Hvilke dokumenter skal du finde frem?

Jo bedre bodelingen er dokumenteret fra begyndelsen, desto nemmere er det at skabe et reelt overblik. Det vil typisk være relevant at finde:

• årsopgørelser og forskudsopgørelser
• kontoudtog
• depot- og investeringsoversigter
• oplysninger om lån og kreditter
• pensionsoversigter
• tingbogsattester og låneoplysninger for fast ejendom
• vurderinger af bolig, bil og andre større aktiver
• vedtægter og vurderingsoplysninger for en andelsbolig
• ægtepagt, testamente og gavebreve
• virksomhedsregnskaber og ejerforhold
• forsikrings- og erstatningsoplysninger
• dokumentation for større overførsler og økonomiske dispositioner

Du behøver ikke have alt klar, før du kontakter en advokat. Men et første overblik gør det lettere at se, hvilke oplysninger der mangler, og hvor der kan opstå uenighed.

Har man brug for en advokat til bodelingen?

Det er ikke et krav, at I bruger en advokat, hvis I selv kan blive enige om bodelingen. Men selv en tilsyneladende enkel aftale kan få betydning mange år frem. Advokatbistand er særligt relevant, hvis:

• I ejer hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus
• den ene ønsker at overtage boligen
• der er stor forskel på jeres formuer
• den ene eller begge har betydelig gæld
• der er en ægtepagt eller særeje
• den ene ejer en virksomhed
• der er større eller usædvanlige pensionsordninger
• der er arv eller gaver med særlige vilkår
• en af jer har værdier eller indkomst i udlandet
• du er usikker på, om alle oplysninger er fremlagt
• I er uenige om værdiansættelsen
• du bliver bedt om at underskrive en endelig bodelingsaftale

En advokat behøver ikke gøre processen mere konfliktfyldt. Opgaven kan netop være at skabe et fælles faktuelt grundlag og hjælpe jer med at få aftalen afsluttet ordentligt.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med bodelingen

Hos ØENS Advokatfirma begynder vi med at skabe overblik. Vi gennemgår, hvad hver af jer ejer og skylder, hvilke dokumenter der findes, og hvilke spørgsmål der endnu ikke er afklaret. Herefter forklarer vi, hvad der skal indgå i bodelingen, og hvor der kan være behov for yderligere oplysninger eller vurderinger. Vi kan blandt andet hjælpe med at:

• opgøre aktiver og gæld
• afklare delingsformue og særeje
• gennemgå ægtepagter, testamenter og gavebreve
• vurdere ophørsdatoen
• håndtere bolig, lån og overdragelse
• undersøge pensioner og mulige kompensationskrav
• koordinere værdiansættelse af virksomheder og andre aktiver
• forhandle med den anden ægtefælle eller dennes advokat
• udarbejde og gennemgå bodelingsaftaler
• føre sagen i skifteretten
• bistå i sager med en autoriseret bobehandler

Du får ikke bare et regnestykke. Du får forklaret, hvad tallene betyder, hvilke muligheder du har, og hvad der skal ske for at få økonomien afsluttet i praksis.

Hvad gør du nu?

Du behøver ikke selv kunne gennemskue hele økonomien, før du tager kontakt. Fortæl os kort om jeres bolig, værdier, gæld og eventuelle ægtepagt. Så hjælper vi dig med at se, hvad der skal afklares, og hvordan bodelingen kan afsluttes på et ordentligt grundlag. Kontakt os uforpligtende om din bodeling

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om bodeling ved skilsmisse