Boopgørelse ved dødsbo: Hvad skal med, og hvornår?

Når et dødsbo skal afsluttes, skal der som regel udarbejdes en boopgørelse.

For mange arvinger er boopgørelsen et af de dokumenter, der virker mest teknisk i dødsbobehandlingen. Og det er ikke uden grund.

For boopgørelsen er ikke bare en liste over, hvad afdøde efterlod sig. Den er den samlede afsluttende opgørelse over dødsboets værdier, gæld, indtægter, udgifter og den arv, der skal fordeles.

Boopgørelsen viser med andre ord, hvordan boet ser ud, når det skal afsluttes. Den har betydning for arvingerne, for skifteretten, for Skattestyrelsen og for beregningen af eventuel boafgift. Derfor er det vigtigt, at boopgørelsen bliver udarbejdet korrekt. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med boopgørelse ved dødsbo, så boet kan afsluttes trygt, ordentligt og med det nødvendige overblik.

Hvad er en boopgørelse?

En boopgørelse er den afsluttende opgørelse over et dødsbo. Den viser boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter og den endelige fordeling mellem arvinger og eventuelle legatarer. Ved privat skifte skal boopgørelsen som udgangspunkt sendes til skifteretten, som videresender den til Skattestyrelsen. Boopgørelsen skal indsendes inden for de frister, der gælder for dødsboet.

Boopgørelsen er vigtig, fordi den danner grundlag for afslutningen af dødsboet, beregning af boafgift og den endelige fordeling af arv.

Boopgørelse er dødsboets afsluttende regnskab

Man kan godt kalde boopgørelsen for dødsboets afsluttende regnskab. Den samler det hele.

• Hvad ejede afdøde?
• Hvad skyldte afdøde?
• Hvilke indtægter er kommet ind efter dødsfaldet?
• Hvilke udgifter er betalt?
• Hvad er der tilbage i boet?
• Og hvordan skal det fordeles?

Det er netop derfor, boopgørelsen skal være grundig. Hvis der mangler oplysninger, hvis værdier er opgjort forkert, eller hvis gæld, skat eller udgifter ikke er håndteret korrekt, kan det få betydning for både arvinger, boafgift og den endelige afslutning af boet. Boopgørelsen er derfor ikke et dokument, man bør lave hurtigt til sidst. Den bør bygges op løbende gennem hele bobehandlingen.

Hvem skal lave boopgørelsen?

Det afhænger af skifteformen.

• Ved privat skifte er det arvingerne, der har ansvaret for, at boopgørelsen bliver udarbejdet og indsendt korrekt. Det betyder dog ikke, at arvingerne skal lave den uden hjælp. Mange vælger at få en advokat til at udarbejde eller gennemgå boopgørelsen, fordi dokumentet kræver overblik over både jura, økonomi, skat og arvefordeling.
• Ved bobestyrerbehandling er det bobestyreren, der udarbejder boopgørelsen som led i behandlingen af boet.
• Hvis boet behandles som uskiftet bo, boudlæg eller visse former for forenklet privat skifte, gælder der andre regler og dokumentkrav.

Derfor bør man altid først afklare skifteformen, før man vurderer, hvilken opgørelse der skal udarbejdes.

Boopgørelse ved privat skifte

Ved privat skifte står arvingerne selv for bobehandlingen. Det betyder, at de også har ansvaret for at få udarbejdet boopgørelsen. Boopgørelsen skal give et korrekt billede af boets økonomi og vise, hvordan arven fordeles. Den skal blandt andet tage højde for boets værdier, gæld, udgifter, indtægter, eventuelle legater, boafgift og den endelige arvefordeling.

Det kan virke overskueligt i et enkelt dødsbo. Men selv i mindre boer kan der opstå spørgsmål.

• Hvordan skal indbo værdiansættes?
• Hvad med regninger, der først kommer senere?
• Hvad med en bolig, der er solgt efter dødsfaldet?
• Hvad med skat?
• Hvad med udgifter, én arving har lagt ud?
• Og hvad hvis arvingerne allerede har modtaget acontobeløb?

Alt det skal håndteres rigtigt i boopgørelsen.

Boopgørelse ved bobestyrerbo

Hvis dødsboet behandles som bobestyrerbo, er det bobestyreren, der udarbejder boopgørelsen. Bobestyreren sørger for at indhente oplysninger, håndtere kreditorer, opgøre boets aktiver og passiver, tage stilling til indtægter og udgifter og udarbejde den endelige fordeling.

Ved bobestyrerbo bliver boopgørelsen typisk først endelig, når den har været fremlagt, og relevante frister er udløbet. For arvingerne kan det give ro, at en professionel står for opgørelsen. Det kan især være relevant, hvis der er uenighed, kompleks økonomi, fast ejendom, virksomhed, uklar gæld eller særlige skattemæssige forhold.

Åbningsstatus og boopgørelse er ikke det samme

Åbningsstatus og boopgørelse bliver ofte forvekslet. Det er forståeligt, fordi begge dokumenter handler om dødsboets økonomi. Men de har forskellige funktioner.

• Åbningsstatus er den indledende opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen. Åbningsstatus viser altså udgangspunktet.

• Boopgørelsen er den afsluttende opgørelse over boet, når bobehandlingen skal afsluttes. Boopgørelsen viser slutresultatet.

Mellem de to opgørelser kan der ske meget.

Der kan komme indtægter, regninger, salg af aktiver, udgifter til bolig, advokat, bedemand, skatter, boafgift, bankgebyrer og andre forhold, som skal indgå i den endelige opgørelse. Derfor bør man gemme dokumentation fra begyndelsen. Det gør boopgørelsen langt lettere at udarbejde korrekt.

Hvad skal med i en boopgørelse?

En boopgørelse skal give et samlet overblik over dødsboets økonomi. Den vil typisk indeholde oplysninger om:

• boets aktiver
• boets passiver
• indtægter i boperioden
• udgifter i boperioden
• eventuelle acontoudlodninger
• eventuelle legater
• beregning af boafgift
• eventuel tillægsboafgift
• fordeling mellem arvinger
• fordeling til eventuelle legatarer
• den endelige beholdning i boet

Det konkrete indhold afhænger af boets forhold. Et bo med få bankkonti og begrænset indbo er ofte mere enkelt end et bo med fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, særeje, uskiftet bo, gæld eller mange arvinger.

Aktiver i boopgørelsen

Aktiver er de værdier, der indgår i dødsboet. Det kan for eksempel være:

• bankindestående og kontanter
• fast ejendom, andelsbolig, ejerbolig eller sommerhus
• bil
• værdipapirer, indbo, smykker, kunst, tilgodehavender
• forsikringer
• virksomhed
• andre værdier

Aktiverne skal værdiansættes korrekt. Det er ikke altid lige enkelt. Nogle værdier kan dokumenteres direkte, for eksempel bankindestående på en bestemt dato. Andre kræver vurdering.

Det gælder især fast ejendom, andelsbolig, værdifuldt indbo, kunst, smykker, bil eller virksomhed. Hvis aktiverne værdiansættes forkert, kan det få betydning for både arvefordeling, boafgift og skat. Derfor bør værdiansættelser håndteres med omhu.

Passiver i boopgørelsen

Passiver er boets gæld og forpligtelser. Det kan for eksempel være:

• banklån og realkreditlån
• kreditkortgæld, skattekrav og ubetalte regninger
• begravelsesudgifter
• boligudgifter, fællesudgifter, husleje
• advokatomkostninger og ejendomsmæglerudgifter
• andre krav mod boet

Det er vigtigt, at boets gæld er afklaret, før boet afsluttes. Derfor spiller proklama og kreditorernes anmeldelse af krav ofte en central rolle i dødsbobehandlingen. Hvis gæld overses, kan det skabe problemer senere. Hvis gæld medtages forkert, kan det påvirke den arv, der fordeles.

Indtægter og udgifter i boperioden

Et dødsbo står ikke stille, mens det behandles. Der kan komme indtægter og udgifter efter dødsfaldet. Indtægter kan for eksempel være renter, lejeindtægter, refusioner, tilbagebetalinger, salgssummer eller udbytter. Udgifter kan for eksempel være forsikring, boligudgifter, fællesudgifter, varme, el, revisor, advokat, ejendomsmægler, bankgebyrer, tømning af bolig, vedligeholdelse eller skattebetalinger. Alt det kan få betydning for den endelige beholdning i boet.

Derfor skal boperiodens indtægter og udgifter kunne dokumenteres og indgå korrekt i boopgørelsen.

Hvad er skæringsdag?

Skæringsdagen er den dato, boet opgøres pr. Det er den dag, hvor man trækker en streg i regnskabet og gør boet endeligt op. Ved privat skifte kan skæringsdagen som udgangspunkt tidligst være dødsdagen og senest 1-årsdagen for dødsfaldet. Det betyder, at boet skal vælge en dato, som boopgørelsen opgøres efter.

Skæringsdagen har betydning for, hvilke aktiver, passiver, indtægter og udgifter der skal med i boopgørelsen. Derfor er skæringsdagen ikke bare en teknisk dato. Den kan få betydning for boets skattemæssige forhold, boets værdier og den endelige arvefordeling.

Frist for boopgørelse

Ved privat skifte skal boopgørelsen indsendes inden for de gældende frister. Som udgangspunkt skal boopgørelsen sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Fristen hænger sammen med, at boet skal vælge en skæringsdag, og at opgørelsen herefter skal indsendes inden for fristen. Det er vigtigt at tage fristerne alvorligt.

Hvis boopgørelsen ikke bliver indsendt rettidigt, kan det skabe problemer i forhold til skifteretten og den videre behandling af boet. I nogle tilfælde kan manglende overholdelse af frister også få betydning for, om boet fortsat kan behandles som privat skifte. Derfor bør arvingerne tidligt få overblik over frister, dokumentation og ansvar.

Boopgørelse og skat

Skat kan være en af de mest komplekse dele af en boopgørelse. Nogle dødsboer er skattefritaget, mens andre er skattepligtige. Det afhænger blandt andet af boets aktiver, nettoformue og de konkrete forhold. Der kan også være spørgsmål om afdødes skat frem til dødsdagen, indtægter i boperioden, salg af aktiver, værdipapirer, fast ejendom, virksomhed eller andre skattemæssige forhold.

Boopgørelsen har betydning for Skattestyrelsens vurdering af boet. Derfor bør skattemæssige spørgsmål afklares, før boopgørelsen indsendes. Det gælder især, hvis boet har fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, større formue, udlejning eller andre forhold, der kan påvirke skatten.

Boopgørelse og boafgift

Boafgift er den afgift, der i mange dødsboer skal betales af arven, før den fordeles til arvingerne. Boopgørelsen danner grundlag for beregningen af boafgiften. Det er derfor vigtigt, at arvebeholdningen opgøres korrekt, og at arvinger og eventuelle legatarer fremgår tydeligt af boopgørelsen. Der kan være forskel på, hvem der skal betale boafgift, og om der eventuelt også skal betales tillægsboafgift. Det afhænger af arveforholdene.

Hvis der er tvivl om arvinger, testamente, legater eller afgifter, bør det afklares, før boet afsluttes.

Boopgørelse og arvefordeling

Boopgørelsen viser ikke kun, hvad boet består af. Den viser også, hvordan boets beholdning skal fordeles. Fordelingen afhænger af arveloven, et eventuelt testamente, eventuelle legater, arveafkald, særeje, tidligere uskiftet bo eller andre forhold, der kan påvirke arven. I enkle boer kan fordelingen være ligetil. I andre boer kan den kræve juridisk vurdering.

Det gælder især, hvis der er ægtefælle, børn, særbørn, testamente, legatarer, arveafkald eller uenighed mellem arvingerne.

Hvis arven fordeles forkert, kan det skabe både juridiske og familiemæssige problemer. Derfor bør arvefordelingen ikke bare regnes hurtigt ud til sidst. Den bør kontrolleres grundigt.

Hvis der er fast ejendom i dødsboet

Fast ejendom gør ofte boopgørelsen mere kompleks. Hvis dødsboet indeholder hus, ejerlejlighed, andelsbolig, sommerhus eller anden fast ejendom, skal der tages stilling til værdi, salg, overtagelse, lån, udgifter og eventuelle skattemæssige forhold. Der kan for eksempel være spørgsmål om:

• salgssum og ejendomsvurdering
• realkreditlån, pantegæld, ejendomsmæglerudgifter, fællesudgifter
• ejerforening eller andelsboligforening
• boligskat
• forsikring
• vedligeholdelse
• overtagelse af en arving
• provenu fra salg

Hvis ejendommen sælges i boperioden, skal salget indgå korrekt i boopgørelsen. Hvis en arving overtager ejendommen, skal værdien og fordelingen håndteres korrekt. Fast ejendom er derfor ofte et område, hvor det er en god idé at få rådgivning.

Hvis der er uenighed mellem arvingerne

Boopgørelsen kan blive et konfliktpunkt, hvis arvingerne ikke er enige. Uenigheden kan handle om værdiansættelser, udgifter, indbo, bolig, acontoudlodninger, legater, testamente eller fordeling af arv. Nogle gange handler uenigheden om tal. Andre gange handler den om tillid.

Hvis én arving har stået for bobehandlingen, kan de andre arvinger have brug for dokumentation og løbende orientering for at føle sig trygge ved opgørelsen. Derfor er åbenhed vigtigt. Jo bedre dokumentation og kommunikation der har været undervejs, desto lettere er det normalt at få boopgørelsen på plads. Hvis uenigheden ikke kan løses, bør der søges juridisk rådgivning.

Dokumentation: Gem alt fra begyndelsen

En god boopgørelse starter ikke til sidst. Den starter allerede, når boet bliver udleveret. Det er en god idé at gemme dokumentation for alt, der kan få betydning for boet. Det kan for eksempel være:

• kontoudtog, regninger, kvitteringer
• vurderinger, salgsopstillinger, købsaftaler, låneoplysninger, skatteoplysninger, forsikringsoplysninger
• dokumentation for udlæg
• korrespondance med banker og med skifteretten
• dokumentation for acontoudlodninger
• oplysninger om indbo og værdigenstande

Det kan virke omstændeligt. Men det gør processen langt lettere, når boopgørelsen skal udarbejdes. Det kan også forebygge uenighed mellem arvingerne.

Typiske fejl i boopgørelser

Der er nogle fejl, som går igen i dødsboer. Det kan for eksempel være, at aktiver ikke medtages, at gæld overses, at indtægter eller udgifter i boperioden ikke dokumenteres, eller at skæringsdagen ikke bruges korrekt. Det kan også være, at indbo værdiansættes upræcist, at fast ejendom ikke håndteres korrekt, at acontoudlodninger ikke fremgår tydeligt, eller at arvefordelingen bliver beregnet forkert.

En anden typisk fejl er, at arvingerne venter for længe med at samle dokumentation. Når boopgørelsen først skal laves, kan det være svært at huske, hvad der er betalt, solgt, fordelt eller aftalt undervejs. Derfor er det bedre at arbejde systematisk fra begyndelsen.

Hvornår bør man få hjælp til boopgørelse?

Det kan være en god idé at få hjælp til boopgørelse, hvis boet ikke er helt enkelt. Det gælder især, hvis der er fast ejendom, værdipapirer, virksomhed, skattemæssige forhold, gæld, mange arvinger, testamente, særbørn, legater, uenighed eller tidligere uskiftet bo. Det kan også være relevant, hvis arvingerne bare gerne vil være sikre på, at boet afsluttes korrekt. En fejl i boopgørelsen kan skabe problemer senere. Derfor er det ofte en god investering at få dokumentet udarbejdet eller gennemgået af en advokat, før det sendes ind.

Boopgørelse med hjælp fra advokat

En advokat kan hjælpe med hele boopgørelsen eller med enkelte dele. Hos ØENS Advokatfirma kan vi blandt andet hjælpe med at skabe overblik over aktiver og passiver, gennemgå dokumentation, vurdere skifteform, håndtere skifteretten, afklare arveforhold, gennemgå testamente, beregne fordeling, tage stilling til boafgift og hjælpe med den afsluttende opgørelse.

Vi kan også hjælpe, hvis arvingerne selv har stået for meget af bobehandlingen, men ønsker juridisk kvalitetssikring af boopgørelsen, før den indsendes. Det kan give ro i maven. Både for den arving, der har stået for arbejdet, og for de øvrige arvinger.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med dødsbobehandling, privat skifte, bobestyrerboer og boopgørelser. Vi hjælper med at skabe overblik over boets økonomi, gennemgå dokumentation, forklare processen i et sprog, der er til at forstå, og sikre, at boet afsluttes korrekt. Vores tilgang er rolig, grundig og i øjenhøjde.

For dødsbobehandling handler ikke kun om tal og frister. Det handler også om at skabe tryghed i en situation, hvor meget andet kan føles uoverskueligt.

Har I brug for hjælp til boopgørelsen?

En boopgørelse skal samle hele dødsboet og danne grundlag for den endelige afslutning. Derfor er det vigtigt, at den bliver lavet rigtigt.

Har I brug for hjælp til boopgørelse, privat skifte eller afslutning af et dødsbo, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma for en uforpligtende afklaring. Vi hjælper jer med at få overblik over tallene, dokumenterne og næste skridt.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om boopgørelse

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om boopgørelse.