Testamente for ægtefæller og sammenbragte familier

Mange ægtefæller tror, at de automatisk er godt nok sikret, fordi de er gift.

Det er de også i nogle situationer. Men ikke altid.

Hvis I er gift og har børn, arver længstlevende ægtefælle som udgangspunkt ikke det hele. Arven skal som udgangspunkt deles mellem ægtefællen og børnene, medmindre der er oprettet testamente, eller der er mulighed for uskiftet bo. Det kan få stor betydning, hvis jeres formue især er bundet i bolig, sommerhus, virksomhed eller andre værdier, som ikke bare kan deles uden videre. Og hvis der er børn fra tidligere forhold, bliver billedet ofte endnu mere komplekst.

I sammenbragte familier kan der være fælles børn, særbørn, bonusbørn, tidligere ægtefæller, nye ægtefæller og forskellige økonomiske interesser. Det er helt almindeligt. Men det betyder også, at arvelovens standardregler ikke altid passer til den familie, I faktisk lever i.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ægtefæller og sammenbragte familier med at oprette testamente, så arven fordeles trygt, klart og juridisk korrekt – og så længstlevende ægtefælle, børn og særbørn stilles så hensigtsmæssigt som muligt.

Bør ægtefæller oprette testamente?

Ja, mange ægtefæller bør overveje testamente. Det gælder især, hvis I har børn, særbørn, fælles bolig, større værdier, virksomhed, ønsker om særeje eller en sammenbragt familie.

Hvis du dør uden testamente og efterlader dig både ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel. Det kan være en fin løsning for nogle. Men for andre kan det skabe økonomisk pres for den længstlevende ægtefælle.

Med et testamente kan I ofte stille længstlevende ægtefælle bedre inden for arvelovens rammer. I kan også skabe klarhed om særbørn, fælles børn, særeje, bolig, bestemte genstande og den senere dødsbobehandling.

Er ægtefæller automatisk sikret?

Ægtefæller har en stærkere arveretlig stilling end ugifte samlevende. Det betyder, at ægtefæller som udgangspunkt arver efter hinanden efter arveloven. Men det betyder ikke nødvendigvis, at ægtefællen er sikret på den måde, I ønsker. Hvis der også er børn, skal børnene som udgangspunkt arve efter den afdøde forælder. Det gælder både fælles børn og børn fra tidligere forhold. Derfor kan længstlevende ægtefælle stå i en situation, hvor arven skal deles, selvom formuen i praksis er bundet i det fælles hjem.

Det er især vigtigt at være opmærksom på, hvis den længstlevende skal kunne blive boende, bevare økonomisk ro eller undgå at skulle sælge aktiver for at udbetale arv. Et testamente kan ikke fjerne alle hensyn, men det kan skabe en langt bedre plan.

Hvad sker der, hvis ægtefæller ikke har testamente?

Hvis du er gift og dør uden testamente, fordeles arven efter arveloven. Hvis du efterlader dig ægtefælle og børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen, og børnene deler den anden halvdel. Har du ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele.

Det lyder enkelt, men i praksis kan det give spørgsmål. For hvad hvis arven er bundet i boligen? Hvad hvis børnene er mindreårige? Hvad hvis der er særbørn? Hvad hvis ægtefællen og børnene ikke har samme økonomiske interesser? Og hvad hvis I egentlig ønskede, at længstlevende skulle stilles bedre? Det er netop de situationer, hvor et testamente kan gøre en stor forskel.

Hvis I har fælles børn

Hvis I er gift og kun har fælles børn, er arvereglerne ofte mere enkle end i sammenbragte familier. Men det betyder ikke, at et testamente er overflødigt. Uden testamente skal længstlevende ægtefælle og børnene som udgangspunkt dele arven. I nogle tilfælde kan længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når længstlevende dør eller boet skiftes senere.

Uskiftet bo kan give ro og gøre det muligt for længstlevende at fortsætte hverdagen uden straks at skulle udbetale arv til børnene. Men uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning. Længstlevende overtager også afdødes forpligtelser, og der kan være begrænsninger og forhold, der bør vurderes nøje.

Et testamente kan være relevant, selvom I har fælles børn, fordi I kan tage stilling til, hvor meget længstlevende skal arve, om børnenes arv skal være særeje, om der skal være bestemte ønsker til fordeling af indbo, og hvordan I ønsker, at dødsboet skal behandles.

Hvis I har særbørn

Hvis en af jer har børn fra et tidligere forhold, bør I næsten altid overveje testamente. Særbørn er børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til. De har arveret efter deres egen forælder, men ikke automatisk efter stedforælderen. Det kan skabe en skævhed i sammenbragte familier. For i hverdagen kan familien fungere som én samlet familie, mens arvereglerne følger de juridiske familielinjer.

Hvis den ene ægtefælle dør, skal særbørnene som udgangspunkt arve efter deres forælder. Den længstlevende ægtefælle kan ikke nødvendigvis bare overtage det hele og fortsætte som før. Det kan især få betydning, hvis arven er bundet i bolig eller andre aktiver. Hvis særbørnene skal have deres arv udbetalt med det samme, kan det skabe økonomisk pres på længstlevende.

Et testamente kan hjælpe med at skabe en mere gennemtænkt fordeling og mindske risikoen for konflikt mellem længstlevende ægtefælle, særbørn og fælles børn.

Særbørn og uskiftet bo

Uskiftet bo er ofte noget, ægtefæller overvejer, fordi det kan udskyde delingen af arven. Hvis I kun har fælles børn, kan længstlevende ægtefælle i mange tilfælde sidde i uskiftet bo. Men hvis afdøde har særbørn, kræver det som udgangspunkt, at særbørnene accepterer det. Det er et vigtigt punkt.

Særbørn kan sige ja. Men de kan også sige nej. Hvis særbørnene ikke accepterer uskiftet bo, skal boet efter den afdøde forælder som udgangspunkt skiftes. Det betyder, at særbørnene skal have deres arv, og at længstlevende ægtefælle ikke bare kan udskyde arvefordelingen.

Derfor bør ægtefæller med særbørn ikke basere hele deres plan på, at længstlevende nok kan sidde i uskiftet bo. Det bør afklares på forhånd, og et testamente kan være en vigtig del af løsningen.

Hvad er en sammenbragt familie?

En sammenbragt familie er typisk en familie, hvor en eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold. Der kan også være fælles børn i det nye ægteskab. Det kan for eksempel være en familie med “dine, mine og vores børn”. I hverdagen kan det fungere naturligt og kærligt. Men arveretligt kan det være kompliceret.

Den ene ægtefælles børn arver efter deres egen forælder. Den anden ægtefælles børn arver efter deres egen forælder. Fælles børn arver efter begge forældre. Bonusbørn arver ikke automatisk efter en stedforælder, medmindre de er adopteret eller indsat i et testamente.

Det betyder, at arven ikke nødvendigvis fordeles efter den følelsesmæssige familieforståelse. Den fordeles efter de juridiske relationer. Hvis I ønsker noget andet, skal det stå i et testamente.

Testamente i sammenbragte familier

I sammenbragte familier handler et testamente sjældent kun om procenter. Det handler om at skabe balance. Måske ønsker I at sikre længstlevende ægtefælle bedst muligt. Måske ønsker I samtidig, at børn fra tidligere forhold ikke føler sig tilsidesat. Måske ønsker I at sikre fælles børn. Måske har I bonusbørn, som I betragter som familie. Måske ønsker I, at bestemte genstande eller værdier skal gå til bestemte personer.

Det er netop derfor, testamentet bør udarbejdes med omtanke. Et godt testamente kan ikke nødvendigvis gøre alle helt lige. Men det kan gøre jeres ønsker tydelige og juridisk holdbare. Det kan også forebygge den tvivl, der ellers kan opstå, når de efterladte skal forsøge at forstå, hvad I ville have ønsket.

Kan man sikre længstlevende ægtefælle bedre?

Ja, i mange tilfælde kan man med et testamente stille længstlevende ægtefælle bedre, end ægtefællen står efter arvelovens almindelige regler. Hvis I har børn, kan testamentet ofte bruges til at begrænse børnenes arv til tvangsarven, så længstlevende ægtefælle får mest muligt inden for arvelovens rammer.

Det kan være relevant, hvis I ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende i hjemmet, bevare økonomisk ro eller undgå at skulle sælge aktiver for at udbetale arv. Det er dog vigtigt, at testamentet respekterer tvangsarven. Børn og ægtefælle er tvangsarvinger, og den del af arven kan man ikke frit disponere over.

Derfor bør formuleringerne være præcise, så testamentet ikke lover mere, end det juridisk kan holde til.

Hvad er tvangsarv for ægtefæller og børn?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn. Hvis du har tvangsarvinger, kan du ikke frit bestemme over hele arven. Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv, mens 75 procent kan fordeles frit i et testamente.

Hvis du både har ægtefælle og børn, skal tvangsarven fordeles mellem dem. Det betyder, at både ægtefælle og børn har en beskyttet arveret. Et testamente kan derfor give stor indflydelse på arvefordelingen, men ikke ubegrænset frihed.

Kan man gøre børn arveløse?

Som udgangspunkt kan du ikke gøre dine børn helt arveløse, hvis de er dine tvangsarvinger. Børn har krav på tvangsarv. Det gælder både fælles børn og særbørn. Du kan dog i et testamente bestemme, at et barn kun skal arve sin tvangsarv, og at resten af arven skal fordeles på en anden måde.

Det kan være relevant i nogle familier, men det bør overvejes grundigt. Arv handler ikke kun om jura og tal. Det handler også om relationer, forventninger og følelser. Hvis du ønsker at begrænse et barns arv, bør du få juridisk rådgivning, så testamentet formuleres korrekt og risikoen for senere konflikt mindskes.

Kan man sikre særbørn og ægtefælle på samme tid?

Ja, men det kræver ofte en gennemtænkt løsning. Mange ønsker både at sikre længstlevende ægtefælle og samtidig sikre, at børn fra tidligere forhold får arv efter deres forælder. Det er en forståelig balance.

Et testamente kan for eksempel tage stilling til, hvor meget længstlevende ægtefælle skal arve, hvad særbørnene skal arve, om bestemte genstande skal gå til bestemte personer, og om arven til børnene skal være særeje. I nogle familier kan det også være relevant at tale om forhåndssamtykke til uskiftet bo, forsikringer, pensioner, ægtepagt eller andre dokumenter. Det vigtigste er, at løsningen passer til jeres familie og ikke kun til arvelovens standardmodel.

Hvad med fælles bolig?

Boligen er ofte den største værdi i familien. Derfor er boligen også et af de vigtigste forhold at tænke ind i testamentet. Hvis den ene ægtefælle dør, og arven skal deles med børn eller særbørn, kan længstlevende ægtefælle få brug for likviditet til at udbetale arv. Hvis formuen primært ligger i boligen, kan det skabe problemer. Det kan i værste fald betyde, at boligen må belånes eller sælges.

Et testamente kan hjælpe med at stille længstlevende bedre, men det bør ofte tænkes sammen med jeres øvrige økonomi. Det kan for eksempel være ægtepagt, særeje, lån, pensioner, forsikringer og overvejelser om, hvordan boligen skal håndteres ved dødsfald. Hvis I ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende, bør det tænkes ind i tide.

Hvad med pensioner og forsikringer?

Pensioner og livsforsikringer følger ikke altid testamentet. Det afhænger af, hvem der er indsat som begunstiget. Det betyder, at I kan have et testamente, der siger én ting, mens pensioner og forsikringer bliver udbetalt på en anden måde. Derfor bør pensioner og forsikringer gennemgås sammen med testamentet. Det gælder især i sammenbragte familier, hvor en tidligere ægtefælle, børn fra tidligere forhold eller andre personer kan være registreret som begunstiget. Det er ikke nok at oprette et godt testamente, hvis resten af økonomien peger i en anden retning. Testamente, pension, forsikring og ægtepagt bør hænge sammen.

Hvad med særeje?

Særeje kan være relevant på flere måder.

• For det første kan I i et testamente bestemme, at arv til børn eller andre arvinger skal være særeje. Det kan beskytte arven, hvis arvingen senere bliver skilt.
• For det andet kan jeres eget ægteskab have betydning. Hvis I har ægtepagt eller særeje, kan det påvirke, hvad der indgår i dødsboet, og hvordan arven fordeles.
• For det tredje kan særeje være særligt relevant i sammenbragte familier, hvor man ønsker at holde visse værdier i bestemte familielinjer.

Særeje handler ikke nødvendigvis om mistillid. Det handler ofte om at skabe klare rammer, så arven ikke senere ender et andet sted end ønsket.

Testamente og ægtepagt

Et testamente og en ægtepagt er ikke det samme. Et testamente bestemmer, hvad der skal ske med arven, når du dør. En ægtepagt regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, mens I lever, og ved separation, skilsmisse eller død. I nogle ægteskaber er det nok med et testamente. I andre bør testamentet tænkes sammen med en ægtepagt.

Det gælder især, hvis der er særeje, virksomhed, fast ejendom, større formueforskelle, tidligere ægteskaber, særbørn eller et ønske om at beskytte bestemte værdier. Hvis dokumenterne ikke hænger sammen, kan der opstå usikkerhed. Derfor bør ægtefæller og sammenbragte familier ofte få vurderet både testamente og ægtepagt samlet.

Hvad med bonusbørn?

Bonusbørn arver ikke automatisk efter en stedforælder. Det gælder også, selvom relationen er tæt, og selvom barnet i praksis har været en del af familien i mange år. Hvis du ønsker, at et bonusbarn skal arve dig, skal det stå i et testamente, medmindre barnet er adopteret og dermed juridisk er dit barn.

Det kan være vigtigt i sammenbragte familier, hvor man ønsker at tage hensyn til både biologiske børn, fælles børn og bonusbørn. Her bør testamentet formuleres meget klart, så der ikke opstår tvivl om, hvem der skal arve hvad.

Hvad med bestemte genstande og arvestykker?

Arv handler ikke kun om penge. I mange familier opstår de største følelser omkring bestemte genstande. Det kan være smykker, kunst, møbler, billeder, ure, porcelæn, værktøj, familiearvestykker eller andre ting med særlig personlig betydning.

I et testamente kan du tage stilling til, hvem der skal arve bestemte genstande. Det kan være en god idé, især hvis du ved, at flere kan have interesse i de samme ting, eller hvis du ønsker, at noget særligt skal blive i en bestemt familielinje. Jo tydeligere du er, desto mindre skal dine efterladte gætte.

Hvad hvis I begge dør samtidig?

Mange ægtefæller tænker mest på, hvad der skal ske, når den ene dør før den anden. Men det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis I dør samtidig eller kort tid efter hinanden. Det kan især være vigtigt i sammenbragte familier.

Hvis begge ægtefæller dør, kan der opstå spørgsmål om, hvordan arven skal fordeles mellem de forskellige børnegrupper. Skal alt deles ligeligt? Skal hver families linje arve hver sin del? Skal fælles børn stilles på en bestemt måde? Skal bestemte værdier gå til bestemte børn?

Et testamente kan skabe klarhed, så fordelingen ikke bliver tilfældig eller afhængig af, hvem der dør først.

Gensidigt testamente mellem ægtefæller

Mange ægtefæller opretter et gensidigt testamente. Et gensidigt testamente er et testamente, hvor ægtefællerne tager stilling til arven efter hinanden og ofte også til, hvad der skal ske, når længstlevende dør. Det kan være relevant, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt og samtidig sikre en bestemt fordeling efter længstlevendes død.

I sammenbragte familier kan et gensidigt testamente være særligt vigtigt, fordi det kan skabe klarhed om, hvordan arven skal fordeles mellem fælles børn, særbørn og eventuelle andre arvinger. Det bør dog formuleres omhyggeligt, især hvis der er bestemmelser, som ikke frit skal kunne ændres senere.

Kan testamentet ændres senere?

Ja, et testamente kan som udgangspunkt ændres eller tilbagekaldes, medmindre det er gjort uigenkaldeligt eller der gælder særlige begrænsninger. Det er en god idé at gennemgå testamentet, hvis jeres liv ændrer sig. Det kan for eksempel være ved fødsel af børn, dødsfald i familien, ægteskab, separation, skilsmisse, nye særbørn, køb af bolig, salg af virksomhed, ændret økonomi eller ændrede ønsker til arven.

I sammenbragte familier kan små ændringer i familielivet få stor betydning for arven. Derfor bør testamentet ikke bare oprettes og glemmes. Det bør følge livet.

Typiske misforståelser om ægtefæller og arv

Der er nogle misforståelser, som går igen. Den første er, at ægtefællen automatisk arver det hele. Det gør ægtefællen ikke nødvendigvis, hvis der også er børn. Den anden er, at uskiftet bo altid er muligt. Det er det ikke, især ikke hvis der er særbørn, der ikke giver samtykke.

Den tredje er, at et testamente kun er relevant for rige familier. Det er forkert. Testamente er ofte mindst lige så vigtigt, når formuen er bundet i bolig, og der ikke er stor fri likviditet. Den fjerde er, at sammenbragte familier nok finder ud af det. Det kan de heldigvis ofte. Men det er meget lettere, hvis der er taget stilling på forhånd. Et testamente handler ikke om mistillid. Det handler om at give familien et klart udgangspunkt.

Hvornår bør ægtefæller oprette testamente?

Ægtefæller bør især overveje testamente, hvis:

• I har børn
• en eller begge har børn fra tidligere forhold
• I har fælles børn og særbørn
• I ejer bolig, sommerhus, virksomhed eller større værdier sammen
• I ønsker at sikre længstlevende ægtefælle bedst muligt
• I ønsker at gøre børnenes arv til særeje
• I ønsker at sikre bonusbørn
• I har særlige ønsker til indbo eller arvestykker
• I ønsker at betænke velgørenhed
• I har ægtepagt eller særeje
• I ønsker at undgå konflikt mellem arvinger
• I ønsker en bestemt fordeling efter længstlevendes død

Hvis I er i tvivl, kan en juridisk afklaring give ro. Måske passer arvelovens regler fint til jer. Men hvis de ikke gør, er det bedre at finde ud af det nu end efter et dødsfald.

Hvad bør I have klar, før I kontakter en advokat?

I behøver ikke have alle svar klar, før I kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• om I har fælles børn
• om en eller begge har særbørn
• om I ønsker at sikre længstlevende bedst muligt
• om længstlevende skal kunne blive boende
• om der er børn, der kun skal arve tvangsarv
• om arv til børn skal være særeje
• om bonusbørn skal arve
• om bestemte genstande skal gå til bestemte personer
• om I har ægtepagt
• om I har pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås
• om I ønsker en bestemt fordeling efter længstlevendes død
• om der er virksomhed, bolig, sommerhus eller aktiver i udlandet

Hvis I ikke har overblik endnu, er det helt normalt. Det er netop derfor, rådgivning kan være en hjælp.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ægtefæller og sammenbragte familier med at få overblik over arv, testamente, børn, særbørn, bolig og økonomi. Vi starter med at forstå jeres situation. Er I gift? Har I fælles børn? Har en eller begge særbørn? Ønsker I at sikre længstlevende bedst muligt? Skal børn arve som særeje? Skal bonusbørn betænkes? Har I ægtepagt, pensioner, forsikringer, bolig eller virksomhed, der skal tænkes ind?

Når vi har overblikket, rådgiver vi jer om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå.

Vi forklarer jer, hvad testamentet betyder, og hvordan det hænger sammen med arveloven, tvangsarv, uskiftet bo, særeje og den senere dødsbobehandling.

Vil I sikre hinanden og jeres familie?

Et testamente kan skabe klarhed, før der opstår tvivl. Det kan sikre længstlevende ægtefælle bedre, skabe ro i sammenbragte familier og give jeres efterladte et tydeligt udgangspunkt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer med at oprette et testamente, der passer til jeres familie, jeres ønsker og jeres liv.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om testamente for ægtefæller og sammenbragte familier

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om testamente for ægtefæller og sammenbragte familier.