Testamente til velgørenhed: Giv arv til en god sag

Et testamente handler ikke kun om familie, formue og fordeling.

Det kan også handle om værdier.

• For nogle er det vigtigt, at en del af arven går videre til en sag, de har støttet gennem livet. Det kan være forskning, sygdomsbekæmpelse, børn, dyr, natur, klima, humanitært arbejde, kultur, kirke, socialt arbejde eller en lokal forening, der har haft særlig betydning.
• For andre handler det om at efterlade et aftryk. Ikke nødvendigvis et stort et. Bare et meningsfuldt et.

Med et testamente kan du bestemme, at en velgørende organisation, fond eller forening skal arve efter dig. Det kan være hele arven, en procentdel af arven, et bestemt beløb eller et bestemt aktiv. Men testamentet skal formuleres klart. Ellers kan der opstå tvivl om, hvem der skal modtage arven, hvor meget organisationen skal arve, og hvordan ønsket skal gennemføres i praksis.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor både familie, arvelov, tvangsarv, velgørenhed og praktisk gennemførelse tænkes ordentligt igennem. Vi rådgiver i øjenhøjde, så du kan tage stilling med ro i maven.

Kan man testamentere til velgørenhed?

Ja. Du kan i et testamente bestemme, at en velgørende organisation, fond eller forening skal arve efter dig. Du kan for eksempel testamentere et bestemt beløb, en bestemt procentdel af arven, en bestemt genstand eller hele den del af arven, du frit kan råde over.

Hvis du har tvangsarvinger, skal tvangsarven dog respekteres. Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger, altså børn og efterkommere efter børn. Har du tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt frit bestemme over 75 procent af arven, mens 25 procent er tvangsarv. Hvis du ikke har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven i dit testamente. Det betyder, at du i mange tilfælde kan vælge at lade hele eller dele af arven gå til velgørenhed.

Hvorfor testamentere til velgørenhed?

Der kan være mange grunde til at give arv til velgørenhed. Nogle ønsker at støtte en sag, de selv har været berørt af. Andre ønsker at hjælpe mennesker, dyr, natur eller forskning. Nogle har ingen nære arvinger og ønsker ikke, at arven skal gå til staten. Andre har arvinger, men ønsker samtidig at give en del af arven videre til noget, der rækker ud over familien. For mange handler det ikke om beløbets størrelse. Det handler om intentionen.

Et testamente til velgørenhed kan være en måde at lade dine værdier leve videre på. Det kan også være en måde at skabe klarhed for dine efterladte, så de ikke skal være i tvivl om, hvad du ønskede. Det vigtigste er, at beslutningen træffes frit, roligt og med overblik over de juridiske konsekvenser.

Hvem kan du testamentere til?

Du kan i et testamente betænke mange forskellige typer modtagere. Det kan for eksempel være:

• en velgørende organisation
• en fond eller en forening
• en kirkelig organisation
• en humanitær organisation
• en sygdomsbekæmpende organisation
• en dyreværnsorganisation
• en klima- eller naturorganisation
• en kulturel institution
• en lokal forening
• en bestemt sag eller indsats

Det vigtigste er, at modtageren kan identificeres klart. Hvis organisationens navn er upræcist, gammelt eller kan forveksles med andre, kan det skabe tvivl, når testamentet skal bruges. Derfor bør testamentet som udgangspunkt angive organisationens fulde navn og gerne CVR-nummer, hvis det er relevant. På den måde bliver det lettere for boet at gennemføre ønsket korrekt.

Skal organisationen være godkendt?

Det kan have betydning, om organisationen er godkendt som almennyttig eller almenvelgørende efter relevante regler. Nogle organisationer kan være fritaget for boafgift. Det kan få betydning for, hvor meget organisationen reelt modtager, og hvordan testamentet bør formuleres.

Men det er ikke nok at antage, at en organisation er boafgiftsfritaget, bare fordi den arbejder for et godt formål. Det bør undersøges konkret. Hvis du ønsker at testamentere til en bestemt organisation, kan det derfor være en god idé at få afklaret organisationens navn, CVR-nummer og afgiftsmæssige status, før testamentet færdiggøres.

Kan man give både til familie og velgørenhed?

Ja. Et testamente til velgørenhed behøver ikke betyde, at familien ikke skal arve. Mange vælger en kombination. Det kan for eksempel være, at ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, niecer, nevøer eller andre nærtstående skal arve størstedelen, mens en mindre del går til velgørenhed. Det kan også være, at en organisation skal arve et bestemt beløb, mens resten fordeles mellem familien.

For nogle giver det mening at testamentere en procentdel til velgørenhed. For andre giver det mening at indsætte et fast beløb. Der findes ikke én rigtig løsning. Det afhænger af dine ønsker, dine arvinger, din formue og den betydning, velgørenhed skal have i testamentet.

Hvad hvis du har tvangsarvinger?

Hvis du har ægtefælle eller livsarvinger, har du tvangsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn. Dine tvangsarvinger har krav på tvangsarv. Det betyder, at du ikke frit kan testamentere hele din formue til velgørenhed, hvis du har tvangsarvinger.

Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv, mens 75 procent kan fordeles frit i testamentet.

Det betyder, at du stadig kan betænke velgørenhed, selvom du har ægtefælle eller børn. Du skal bare gøre det inden for arvelovens rammer. Derfor bør testamentet formuleres korrekt, så dine ønsker kan gennemføres uden at komme i konflikt med tvangsarven.

Hvad hvis du ikke har ægtefælle eller børn?

Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger, har du som udgangspunkt ingen tvangsarvinger. Det betyder, at du normalt kan bestemme over hele din arv i et testamente.

Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles arven efter arvelovens arveklasser. Det kan betyde, at arven går til forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre slægtninge. Hvis der ikke findes arvinger efter arveloven, og du heller ikke har oprettet testamente, går arven til staten.

Hvis du ønsker, at en velgørende organisation skal arve dig, skal det derfor stå i et testamente. Det gælder også, hvis du ønsker, at en ven, en fjern slægtning eller en organisation skal arve i stedet for arvelovens almindelige arvinger.

Skal man fortælle familien om det?

Du bestemmer selv, om du vil fortælle dine nærmeste, at du har valgt at betænke velgørenhed i dit testamente. For nogle er det naturligt at tale åbent om det. For andre føles det meget privat. Der kan dog være gode grunde til at tage samtalen, især hvis testamentet ændrer den fordeling, familien ellers ville forvente. Det behøver ikke være dramatisk.

Du kan forklare, at du har ønsket at støtte en sag, der betyder noget for dig, og at testamentet er en måde at skabe klarhed på. I nogle familier kan åbenhed forebygge misforståelser senere. I andre situationer kan det være bedst at holde beslutningen privat. Det vigtigste er, at testamentet er klart, juridisk gyldigt og oprettet på en måde, der kan gennemføres.

Hvor meget kan man give til velgørenhed?

Du kan give et bestemt beløb, en procentdel af arven, bestemte aktiver eller hele den del af arven, du frit kan råde over. Et fast beløb kan være enkelt, men det kan også give udfordringer, hvis formuen ændrer sig meget over tid. Hvis du for eksempel testamenterer et bestemt beløb, kan beløbet komme til at fylde mere eller mindre end forventet, afhængigt af hvordan din økonomi ser ud, når testamentet skal bruges. En procentdel kan være mere fleksibel, fordi den følger boets størrelse. Hvis formuen bliver større eller mindre, ændrer organisationens arv sig tilsvarende.

Du kan også kombinere løsningerne. For eksempel kan en organisation modtage et bestemt beløb, mens resten fordeles mellem familien. Eller du kan bestemme, at organisationen skal modtage en procentdel efter, at bestemte personer først har fået deres arv. Det bør formuleres præcist.

Fast beløb eller procentdel?

Valget mellem et fast beløb og en procentdel afhænger af, hvad du ønsker. Et fast beløb kan være godt, hvis du vil sikre, at organisationen modtager et bestemt beløb, og resten af arven skal gå til andre arvinger. En procentdel kan være godt, hvis du ønsker, at organisationens arv skal følge boets størrelse. Hvis din økonomi kan ændre sig meget, kan en procentdel ofte være mere fleksibel. Hvis du derimod har et meget konkret ønske om at give et bestemt beløb, kan et fast beløb være den rigtige løsning.

Det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis boet ikke rummer nok midler til både faste beløb, legater og øvrige arvinger. Derfor bør testamentet ikke kun beskrive, hvem der skal arve. Det bør også tage højde for rækkefølge, prioritering og praktisk gennemførelse.

Kan man testamentere bestemte ting til velgørenhed?

Ja. Du kan i nogle tilfælde testamentere bestemte aktiver eller genstande til en organisation. Det kan for eksempel være kunst, smykker, værdipapirer, en bil, et sommerhus, en ejendom eller andre værdier. Men det kræver omtanke. Nogle organisationer kan have svært ved at modtage eller håndtere bestemte aktiver. En organisation ønsker måske ikke at overtage en ejendom, et sommerhus eller en genstand, men vil hellere modtage værdien efter et salg. Hvis du ønsker at testamentere bestemte ting til velgørenhed, bør det derfor afklares, om organisationen kan og vil modtage aktivet. Det kan også være relevant at skrive i testamentet, at aktivet kan sælges, og at provenuet skal tilfalde organisationen.

Kan man testamentere bolig eller sommerhus til velgørenhed?

Ja, det kan i nogle tilfælde lade sig gøre. Men fast ejendom kræver særlig omtanke. Hvis du ønsker, at en organisation skal arve en bolig, et sommerhus eller en anden ejendom, bør testamentet tage stilling til, hvordan ejendommen skal håndteres.

Skal organisationen overtage ejendommen? Skal ejendommen sælges? Skal organisationen modtage provenuet? Hvad hvis der er gæld i ejendommen? Hvad hvis andre arvinger også skal have del i arven? Og hvordan skal omkostninger ved salg eller drift håndteres? De spørgsmål bør afklares på forhånd.

For mange vil det være mere praktisk at bestemme, at organisationen skal modtage en procentdel af arven eller en del af salgsprovenuet frem for selve ejendommen.

Hvad med boafgift?

Boafgift kan få betydning, når arv fordeles. Nogle velgørende organisationer er fritaget for boafgift. Det betyder, at organisationen i nogle tilfælde kan modtage arv uden at betale boafgift. Det kan have betydning for, hvordan testamentet bør struktureres, især hvis der både er familie, andre arvinger og velgørenhed i testamentet.

Men reglerne afhænger af den konkrete organisation og boets forhold. Derfor bør man ikke gætte. Hvis boafgift har betydning for testamentet, bør organisationens afgiftsmæssige status og testamentets formulering vurderes konkret.

Hvad er 30-procentsreglen?

Du har måske hørt om den såkaldte 30-procentsregel. Den handler i grove træk om, at man i nogle situationer kan testamentere en del af arven til en boafgiftsfritaget velgørende organisation, som samtidig påtager sig at betale bo- og tillægsboafgift for bestemte øvrige arvinger. Det kan i nogle tilfælde betyde, at både organisationen og de øvrige arvinger får fordel af ordningen. Men det er ikke relevant i alle boer.

Det afhænger blandt andet af, hvem der skal arve, om arvingerne skal betale tillægsboafgift, boets størrelse, organisationens status og testamentets konkrete formulering. Derfor bør 30-procentsreglen altid rådgives konkret. Den bør ikke bruges som standardskabelon uden juridisk og afgiftsmæssig vurdering.

Hvilken organisation skal man vælge?

Det er helt personligt. Nogle vælger en organisation, de har støttet gennem mange år. Andre vælger en sag, der har haft betydning for dem selv eller deres familie. Nogle vælger lokalt. Andre vælger internationalt. Det kan være en god idé at undersøge organisationen, før du skriver den ind i testamentet. Du kan blandt andet se på:

• organisationens fulde navn
• CVR-nummer
• formål
• om organisationen kan modtage arv
• om organisationen er boafgiftsfritaget
• hvordan organisationen håndterer arv
• om organisationen har særlige ønsker til testamentets formulering
• om organisationen stadig findes og arbejder med det formål, du vil støtte

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte organisationen eller få hjælp fra en advokat.

Kan man vælge flere organisationer?

Ja. Du kan godt betænke flere organisationer i samme testamente. Du kan for eksempel bestemme, at to eller flere organisationer skal dele en bestemt procentdel, at de hver skal have et bestemt beløb, eller at resten af arven efter familie og andre arvinger skal deles mellem flere organisationer. Hvis du vælger flere organisationer, bør testamentet være meget klart.

Det bør fremgå, hvem der skal modtage hvad, og hvad der skal ske, hvis en organisation ikke længere eksisterer, har ændret navn eller ikke kan modtage arven, når testamentet skal bruges. Det kan være relevant at indsætte en bestemmelse om, at arven i så fald skal gå til en anden organisation eller til en organisation med et lignende formål.

Hvad hvis organisationen skifter navn eller ophører?

Organisationer kan ændre navn, fusionere eller ophøre. Derfor bør testamentet tage højde for, hvad der skal ske, hvis den organisation, du har valgt, ikke længere findes, når testamentet skal bruges. Det kan for eksempel være en bestemmelse om, at arven skal gå til organisationens retlige efterfølger, hvis der findes en. Det kan også være en bestemmelse om, at arven skal gå til en anden navngiven organisation eller til et formål, der ligger så tæt som muligt på dit oprindelige ønske. Hvis testamentet ikke tager højde for det, kan der opstå tvivl. Det er især relevant, hvis testamentet forventes at skulle gælde i mange år.

Kan man bestemme, hvad organisationen skal bruge arven til?

Ja, det kan man i nogle tilfælde. Du kan for eksempel ønske, at arven skal bruges til forskning, børn, dyr, klima, socialt arbejde, lokal indsats eller et særligt projekt. Men det bør formuleres med omtanke.

Hvis bestemmelsen bliver for snæver, kan det blive svært for organisationen at bruge arven, især hvis projektet ikke findes længere, eller organisationens arbejde har ændret sig. Derfor kan det være bedre at formulere ønsket som en retning eller et formål frem for et meget snævert krav. Det kan også være en god idé at tale med organisationen, før testamentet oprettes, hvis du har et meget konkret ønske.

Kan man give arv anonymt?

Når et dødsbo behandles, skal testamentet bruges af skifteretten, arvinger, bobestyrer eller andre relevante parter. Det betyder, at det ikke nødvendigvis kan holdes fuldstændig anonymt, at du har betænkt en organisation. Hvis du ønsker diskretion, bør du tale med din advokat om, hvordan testamentet og kommunikationen omkring det kan håndteres. Det vigtigste er, at ønsket er juridisk klart og praktisk muligt at gennemføre.

Hvad med familiearvestykker og personlige genstande?

Hvis du både vil betænke familie og velgørenhed, kan det være vigtigt at tage stilling til personlige genstande. Måske skal smykker, billeder, møbler, breve, kunst eller familiearvestykker gå til bestemte personer. Måske skal resten af værdien gå til en organisation. Måske skal bestemte genstande sælges, og provenuet fordeles. Arv handler ikke kun om penge. For efterladte kan personlige genstande betyde meget.

Derfor kan et testamente til velgørenhed med fordel også tage stilling til de ting, der har følelsesmæssig betydning for familien. Det kan mindske risikoen for misforståelser.

Hvad hvis familien er uenig?

Et testamente kan forebygge mange konflikter, men det kan ikke altid forhindre, at nogen bliver skuffede. Hvis du vælger at give en del af arven til velgørenhed, kan det være en god idé at overveje, hvordan dine nærmeste vil forstå beslutningen. Det betyder ikke, at de skal bestemme. Men hvis testamentet kommer som en overraskelse, kan det skabe reaktioner.

Et klart testamente og god juridisk rådgivning er derfor vigtigt. I nogle tilfælde kan det også være en hjælp at tale med familien på forhånd, så de forstår baggrunden for dit valg. Hvis der er risiko for konflikt, bør testamentet oprettes som notartestamente og formuleres særligt omhyggeligt.

Testamente til velgørenhed og tvangsarv

Hvis du har tvangsarvinger, skal testamentet tage højde for tvangsarven. Det betyder, at du ikke frit kan give hele arven til velgørenhed, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Du kan dog stadig give den del af arven, du frit kan råde over, til velgørenhed.

For nogle betyder det, at en organisation skal arve en bestemt procentdel. For andre betyder det, at tvangsarvingerne skal arve deres tvangsarv, mens resten går helt eller delvist til velgørenhed. Her er præcision vigtig. Hvis testamentet er uklart eller ikke respekterer tvangsarven, kan der opstå problemer, når det skal bruges.

Testamente til velgørenhed og ægtefælle

Hvis du er gift, bør testamentet tage højde for din ægtefælle. Måske ønsker du, at din ægtefælle skal sikres bedst muligt, mens en organisation først skal arve efter længstlevendes død. Måske ønsker I et fælles eller gensidigt testamente, hvor I sammen tager stilling til, hvad der skal ske med arven efter jer begge.

Det kan være en god løsning, hvis I både vil sikre hinanden og samtidig støtte en god sag. Men det bør formuleres klart. Det skal fremgå, hvornår organisationen skal arve, hvor meget organisationen skal arve, og om længstlevende ægtefælle senere kan ændre testamentet.

Testamente til velgørenhed og samlever

Hvis du er ugift samlevende, bør du være særligt opmærksom. Samlevende arver ikke automatisk hinanden. Hvis du både ønsker at sikre din samlever og betænke velgørenhed, skal testamentet derfor balancere begge hensyn. Det kan for eksempel være, at din samlever skal arve mest muligt, mens en organisation skal modtage et bestemt beløb eller en procentdel. Det kan også være, at organisationen først skal arve, når længstlevende samlever er død.

Hvis I ejer bolig sammen, har fælles børn eller har børn fra tidligere forhold, bør testamentet udarbejdes med særlig omhu.

Testamente til velgørenhed og enlige uden børn

Hvis du er enlig uden børn, kan testamente til velgørenhed være særligt relevant. Uden testamente går arven til dine slægtninge efter arveloven. Hvis der ikke findes arvinger efter arveloven, går arven til staten. Måske er det ikke det, du ønsker.

Måske vil du hellere støtte en sag, en organisation, en ven, en fjern slægtning eller en person, der har haft særlig betydning for dig. Hvis du ikke har ægtefælle eller livsarvinger, har du som udgangspunkt stor frihed til at bestemme over arven i et testamente. Det giver mulighed for at sammensætte en løsning, der afspejler dine værdier.

Testamente til velgørenhed og særeje

Hvis du både betænker familie og velgørenhed, kan det også være relevant at tænke særeje ind. Du kan for eksempel bestemme, at arv til børn, børnebørn eller andre personer skal være deres særeje, mens en del af arven går til en organisation.

Det kan være relevant, hvis du ønsker, at arv til familien skal beskyttes ved en senere skilsmisse. Særeje og velgørenhed er to forskellige typer bestemmelser, men de kan sagtens indgå i samme testamente. Det vigtigste er, at testamentet er struktureret klart, så det er tydeligt, hvem der arver hvad, og hvilke vilkår der gælder.

Skal organisationen betale boafgift?

Det afhænger af organisationens status. Nogle almennyttige og almenvelgørende organisationer kan være fritaget for boafgift. Andre kan være omfattet af andre regler. Hvis boafgift er en vigtig del af planlægningen, bør organisationens status undersøges, før testamentet oprettes.

Det kan være særlig relevant, hvis du ønsker at bruge en afgiftsmæssig model, hvor en organisation også skal betale boafgift for andre arvinger. Her bør testamentet udarbejdes med juridisk og afgiftsmæssig rådgivning.

Hvordan sikrer man, at testamentet bliver fundet?

Hvis du vil testamentere til velgørenhed, er det vigtigt, at testamentet bliver fundet, når det skal bruges. Derfor vælger mange at oprette et notartestamente. Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten og kan registreres i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at skifteretten som udgangspunkt får kendskab til testamentet, når dødsboet skal behandles. Det er en vigtig sikkerhed.

Hvis testamentet kun ligger i en skuffe, kan der være risiko for, at det ikke bliver fundet.

Skal man bruge advokat?

Der er ikke krav om advokat for at oprette testamente, men det kan være en god idé. Det gælder især, hvis du vil testamentere til velgørenhed og samtidig har familie, tvangsarvinger, ægtefælle, samlever, børn, særbørn, bolig, særeje, virksomhed eller ønsker om afgiftsmæssig planlægning. En advokat kan hjælpe med at sikre, at testamentet er klart, juridisk gyldigt og muligt at gennemføre.

Det handler ikke kun om at skrive navnet på en organisation. Det handler om at sikre, at hele testamentet hænger sammen.

Det Gode Testamente

Det Gode Testamente er et fællesskab af velgørende organisationer, der arbejder for at gøre det lettere at få information om arv og testamente til velgørenhed. Hvis du overvejer at testamentere til en god sag, kan Det Gode Testamente være et sted at hente inspiration og overblik over mulighederne. Du kan også kontakte den organisation, du ønsker at støtte, direkte.

Uanset om du allerede har valgt en organisation, eller du stadig overvejer mulighederne, kan det være en god idé at få juridisk rådgivning, før testamentet underskrives. På den måde sikrer du, at ønsket bliver formuleret korrekt og kan gennemføres i praksis.

Hvad bør du have klar, før du kontakter en advokat?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• hvem der skal arve dig
• om du har ægtefælle, samlever, børn eller andre tvangsarvinger
• hvilken organisation eller sag du ønsker at støtte
• om organisationen skal have et bestemt beløb eller en procentdel
• om organisationen skal arve før eller efter bestemte personer
• om bestemte genstande skal gå til familie eller organisation
• om arven til familie skal være særeje
• om der er bolig, sommerhus, virksomhed eller værdipapirer
• om boafgift har betydning for testamentet
• om du ønsker notartestamente
• om du tidligere har oprettet testamente
• om dine nærmeste skal kende til beslutningen

Hvis du ikke ved det hele endnu, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at skabe overblik.

Typiske fejl ved testamente til velgørenhed

Der er nogle fejl, som går igen.

• En typisk fejl er, at organisationen ikke er angivet præcist nok. Hvis navnet er uklart, forkert eller forældet, kan der opstå tvivl.
• En anden fejl er, at testamentet ikke tager højde for tvangsarv.
• En tredje fejl er, at der står et fast beløb, som senere ikke passer til boets størrelse.
• En fjerde fejl er, at testamentet ikke tager stilling til, hvad der skal ske, hvis organisationen ikke længere findes.
• En femte fejl er, at man ikke får tænkt boafgift og afgiftsmæssige forhold ind, hvis det er relevant.
• Og en sjette fejl er, at testamentet ikke bliver oprettet som notartestamente og derfor risikerer ikke at blive fundet.

De fleste fejl kan undgås med grundig rådgivning og klare formuleringer.

Hvornår bør du overveje testamente til velgørenhed?

Du bør især overveje testamente til velgørenhed, hvis:

• du ønsker at støtte en sag efter din død
• du ikke har nære arvinger
• du er enlig uden børn
• du ønsker, at en organisation skal modtage en del af arven
• du vil kombinere arv til familie og velgørenhed
• du ønsker at give et bestemt beløb til en organisation
• du vil undgå, at arven går til staten
• du ønsker at efterlade et værdibåret aftryk
• du har støttet en organisation gennem livet
• du ønsker at tage stilling, så dine efterladte ikke skal gætte

Et testamente til velgørenhed behøver ikke være stort eller kompliceret. Det skal bare være klart.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor velgørenhed, familie, arv og juridiske hensyn tænkes ordentligt sammen. Vi starter med at forstå dine ønsker. Hvem skal arve? Er der tvangsarvinger? Ønsker du at betænke én eller flere organisationer? Skal det være et fast beløb eller en procentdel? Skal familien også arve? Skal arv være særeje? Og skal testamentet oprettes hos notar?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå. Vi hjælper også med at formulere organisationens arv klart, så der ikke opstår tvivl om modtager, beløb, procentdel, boafgift eller praktisk gennemførelse.

Vil du give noget videre til en god sag?

Et testamente til velgørenhed kan være en måde at lade dine værdier leve videre på. Det kan kombineres med hensyn til familie, tvangsarv, særeje og dine øvrige ønsker.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at få overblik og oprette et testamente, der passer til både dine værdier og din juridiske situation.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om testamente til velgørenhed

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om testamente til velgørenhed.