Testamente for ugifte samlevende: Sådan sikrer I hinanden

Mange ugifte samlevende lever præcis som ægtefæller.

De bor sammen, deler hverdag, har måske fælles børn, ejer måske bolig sammen og har fælles økonomi, fælles planer og et liv, der er bygget op omkring hinanden. Men arveretligt er der en stor forskel.

Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Det gælder, uanset hvor længe I har boet sammen. Det gælder, selvom I ejer bolig sammen. Det gælder, selvom I har fælles børn. Og det gælder, selvom alle omkring jer opfatter jer som hinandens nærmeste.

Hvis I vil sikre hinanden ved dødsfald, skal I oprette testamente. For mange kommer det som en overraskelse, men det kan få meget store konsekvenser, hvis man ikke får taget stilling i tide.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ugifte samlevende med at oprette testamente, så I kan skabe tryghed omkring arv, bolig, børn og økonomi – og sikre hinanden bedst muligt inden for arvelovens rammer.

Arver ugifte samlevende hinanden?

Nej. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven. Hvis du dør uden testamente, går din arv i stedet til dine arvinger efter arveloven. Det kan for eksempel være dine børn, forældre, søskende eller andre slægtninge.

Din samlever arver ikke, medmindre du har oprettet testamente. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år, har fælles bolig eller har fælles børn. Hvis I ønsker at arve hinanden, bør I derfor oprette et testamente. I nogle tilfælde kan det være relevant at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor I bestemmer, at I helt eller delvist skal arve hinanden, som var I ægtefæller.

Hvorfor arver samlevende ikke automatisk?

Arveloven tager udgangspunkt i juridiske familieforhold. Det betyder, at ægtefæller og livsarvinger har en særlig stilling. Livsarvinger er børn, børnebørn og andre efterkommere.

En samlever er derimod ikke automatisk arving. Det kan virke mærkeligt, når man i hverdagen lever sammen som et par og måske har gjort det i mange år. Men juridisk er der forskel på at være gift og at være samlevende.

Hvis I ikke er gift, og der ikke er oprettet testamente, har I som udgangspunkt ingen arveret efter hinanden. Det betyder, at den længstlevende samlever kan stå uden arv, selvom vedkommende måske har delt bolig, økonomi og liv med afdøde i mange år.

Hvad sker der, hvis der ikke er testamente?

Hvis en ugift samlever dør uden testamente, fordeles arven efter arvelovens almindelige regler. Har afdøde børn, arver børnene som udgangspunkt det hele. Har afdøde ikke børn, går arven videre til andre slægtninge efter arveloven, for eksempel forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre arvinger.

Den længstlevende samlever arver ikke automatisk noget. Det betyder, at samleveren kan stå i en meget sårbar situation, særligt hvis parret har fælles bolig, fælles lån, fælles børn eller en økonomi, der i praksis er bygget op omkring, at de er to.

Et testamente kan derfor være afgørende for at skabe tryghed.

Hvis I ejer bolig sammen

Fælles bolig er en af de vigtigste grunde til, at ugifte samlevende bør overveje testamente. Hvis I ejer bolig sammen, ejer I typisk hver jeres andel af boligen. Hvis den ene af jer dør uden testamente, går afdødes andel af boligen ikke automatisk til den længstlevende samlever. Den indgår i stedet i dødsboet og fordeles til afdødes arvinger efter arveloven.

Det kan betyde, at den længstlevende samlever pludselig skal forholde sig til afdødes børn, forældre, søskende eller andre arvinger som medejere eller økonomiske modparter. Det kan også betyde, at den længstlevende samlever ikke uden videre kan blive boende. Hvis arvingerne skal have deres arv udbetalt, kan det skabe et økonomisk pres. I værste fald kan det betyde, at boligen må sælges.

Et testamente kan ikke løse alle økonomiske spørgsmål alene, men det kan være en vigtig del af at sikre den længstlevende samlever bedst muligt. Hvis I ejer bolig sammen, bør testamentet ofte tænkes sammen med samejeoverenskomst, lån, forsikringer og begunstigelser.

Hvis I har børn sammen

Mange tror, at fælles børn betyder, at samleveren er sikret. Det er ikke rigtigt. Hvis ugifte samlevende har fælles børn, og den ene dør uden testamente, er det børnene, der arver den afdøde forælder. Samleveren arver ikke automatisk.

Det kan få store praktiske konsekvenser. Hvis børnene er mindreårige, kan deres arv ikke bare bruges frit af den længstlevende samlever. Arven tilhører børnene. Det kan betyde, at den længstlevende står med ansvaret for bolig, økonomi og børn, men uden automatisk at arve den afdøde samlevers del af formuen. Det kan især blive vanskeligt, hvis arven er bundet i fælles bolig.

Derfor bør samlevende med fælles børn næsten altid overveje testamente. Ikke fordi man forventer det værste, men fordi man tager ansvar for familien, hvis det værste sker.

Hvis den ene af jer har børn fra tidligere forhold

Hvis en eller begge af jer har børn fra tidligere forhold, bliver arveforholdene ofte mere komplekse. Børn fra tidligere forhold er livsarvinger efter deres egen forælder. Hvis deres forælder dør, har de ret til arv efter arveloven.

Den længstlevende samlever arver derimod ikke automatisk. Det kan betyde, at afdødes børn arver afdødes formue, mens samleveren ikke arver noget. Hvis I ejer bolig sammen, kan det skabe en vanskelig situation for den længstlevende samlever. Det kan også give anledning til spørgsmål om indbo, fælles opsparing, bil, lån og andre værdier, der måske i hverdagen har været opfattet som fælles, men juridisk tilhører den ene.

I sådanne situationer er et testamente ofte meget vigtigt. Det kan skabe klarhed om, hvad der skal ske, og hvordan både samlever og børn skal stilles.

Hvad er et samlevertestamente?

Et samlevertestamente er et testamente, hvor ugifte samlevende bestemmer, at de skal arve hinanden. Det kan bruges til at sikre den længstlevende samlever bedre, end arveloven ellers gør. For uden testamente arver samlevende ikke hinanden.

Et samlevertestamente kan være enkelt eller mere omfattende, afhængigt af jeres situation. Det kan for eksempel handle om, at samleveren skal arve en bestemt del af formuen, at samleveren skal have mulighed for at overtage boligen, at bestemte børn skal sikres, eller at bestemte genstande skal fordeles på en bestemt måde.

Hvis I har børn, skal deres tvangsarv respekteres. Hvis I ikke har børn eller andre livsarvinger, kan der være større frihed til at bestemme, at samleveren skal arve. Det skal altid vurderes konkret.

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente er en særlig type testamente for ugifte samlevende. Med et udvidet samlevertestamente kan I bestemme, at I helt eller delvist skal arve hinanden, som var I ægtefæller.

Det kan give den længstlevende samlever en stærkere arveretlig stilling end et almindeligt testamente. Et udvidet samlevertestamente kan især være relevant, hvis I har levet sammen i et ægteskabslignende forhold, eller hvis I har, har haft eller venter fælles barn.

Der gælder særlige betingelser, og løsningen passer ikke nødvendigvis til alle. Derfor bør et udvidet samlevertestamente altid udarbejdes med juridisk rådgivning, så I ved, hvad I bestemmer, og hvilke konsekvenser det får for samlever, børn og øvrige arvinger.

Almindeligt testamente eller udvidet samlevertestamente?

Ugifte samlevende kan som udgangspunkt oprette testamente til fordel for hinanden. Men der kan være forskel på, hvor langt man kan gå, og hvilken retsstilling længstlevende får. Et almindeligt testamente kan være relevant, hvis I ønsker at give hinanden en bestemt arv eller sikre hinanden inden for de almindelige regler. Et udvidet samlevertestamente kan være relevant, hvis I ønsker, at længstlevende samlever i videst muligt omfang skal stilles som en ægtefælle.

Hvilken løsning der er bedst, afhænger blandt andet af:

• om I har fælles børn
• om en af jer har børn fra tidligere forhold
• om I ejer bolig sammen
• om I har fælles økonomi
• om I har store forskelle i formue
• om I ønsker at sikre børn særskilt
• om I ønsker, at arv skal være særeje
• om I har pensioner eller forsikringer
• om I tidligere har oprettet testamente

Det vigtigste er ikke, hvad testamentet hedder. Det vigtigste er, at det passer til jeres liv.

Hvor meget kan en samlever arve?

Det afhænger af, om der er tvangsarvinger. Hvis afdøde har børn eller andre livsarvinger, skal tvangsarven respekteres. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan testamentere hele sin formue til sin samlever. Hvis afdøde ikke har livsarvinger, er der som udgangspunkt større frihed til at bestemme, at samleveren skal arve.

Med et udvidet samlevertestamente kan samlevende i visse tilfælde stille hinanden langt stærkere, fordi de kan bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som var de ægtefæller. Men den konkrete mulighed afhænger af jeres familieforhold, børn, tidligere testamenter, formueforhold og ønsker. Derfor bør fordelingen altid rådgives konkret.

Hvad er tvangsarv ved samlevende?

Tvangsarv er den del af arven, som tvangsarvinger har krav på. Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger. En samlever er ikke tvangsarving. Hvis du er ugift samlevende og har børn, er dine børn dine tvangsarvinger. Det betyder, at du ikke frit kan testamentere hele din formue til din samlever. Børnene har krav på deres tvangsarv.

Hvis du ikke har børn eller andre livsarvinger, har du som udgangspunkt ingen tvangsarvinger, medmindre du er gift. Som ugift samlevende uden børn har du derfor typisk større frihed til at bestemme over arven i et testamente.

Tvangsarv er et af de områder, hvor det er vigtigt at få testamentet formuleret korrekt. Hvis testamentet ikke respekterer tvangsarven, kan det skabe problemer, når det skal bruges.

Testamente og fælles børn

Hvis I har fælles børn, bør testamentet tage stilling til både samleveren og børnene. Det handler ikke om at vælge den ene frem for de andre. Det handler om at skabe en plan, der fungerer.

For mange samlevende med fælles børn er målet, at længstlevende skal kunne fortsætte hverdagen og tage sig af børnene uden unødigt økonomisk pres. Samtidig skal børnenes rettigheder respekteres.

Et testamente kan hjælpe med at skabe balance mellem de hensyn. Det kan for eksempel handle om, hvor meget samleveren skal arve, hvordan børnenes arv skal håndteres, om arv skal være særeje, og hvordan boligen bedst sikres.

Testamente og særbørn

Hvis en af jer har børn fra et tidligere forhold, bør testamentet udarbejdes særligt omhyggeligt. Særbørn har arveret efter deres egen forælder. Hvis deres forælder dør, skal deres arv håndteres som led i dødsboet.

Samtidig kan længstlevende samlever have et stærkt behov for at blive sikret, især hvis I har delt bolig, økonomi og hverdag. Det kan være en følsom balance.

Et testamente kan skabe klarhed, men det skal formuleres præcist. Det kan også være relevant at overveje dialog, forsikringer, begunstigelser, samejeoverenskomst og andre dokumenter, så både børn og samlever stilles så hensigtsmæssigt som muligt.

Testamente og fælles bolig

Hvis I ejer bolig sammen, bør testamentet ikke stå alene. Det bør tænkes sammen med jeres ejerforhold og økonomi. Mange samlevende ejer boligen 50/50. Andre ejer den skævt, fordi den ene har lagt mere i udbetaling, betaler mere af lånet eller har haft boligen fra før forholdet. Det kan få stor betydning, hvis den ene dør.

Et testamente kan bestemme, at samleveren skal arve mest muligt eller en bestemt andel. Men det kan være lige så vigtigt at have styr på samejeoverenskomst, lån, forsikring og dokumentation for ejerandele. Hvis det ikke hænger sammen, kan der opstå usikkerhed. Hvem ejer hvad? Hvem hæfter for hvad? Kan længstlevende blive boende? Skal arvinger købes ud? Hvordan værdiansættes boligen? Og hvad sker der, hvis relationen ophører, før dødsfald bliver relevant?

Et godt testamente bør derfor ses som en del af en samlet plan for jeres bolig og økonomi.

Testamente og pensioner

Pensioner og livsforsikringer følger ikke altid testamentet. Det afhænger af, hvem der er begunstiget. Mange tror, at et testamente automatisk bestemmer over alt, hvad man efterlader sig. Så enkelt er det ikke. Pensioner og forsikringer kan blive udbetalt direkte til den person, der er indsat som begunstiget, og beløbene indgår ikke nødvendigvis i dødsboet på samme måde som andre værdier.

Derfor bør I gennemgå jeres begunstigelser, når I opretter testamente. Det gælder især, hvis I ønsker at sikre hinanden.

Det kan være, at samleveren skal indsættes som begunstiget på pension eller forsikring. Det kan også være, at en tidligere partner stadig står registreret, uden at man har tænkt over det. Testamente, pension og forsikring bør hænge sammen.

Testamente og samejeoverenskomst

Hvis I ejer bolig eller andre større aktiver sammen, kan en samejeoverenskomst være relevant. Et testamente regulerer, hvad der skal ske ved dødsfald. En samejeoverenskomst regulerer, hvad der gælder, mens I lever og ejer noget sammen. Den kan for eksempel tage stilling til, hvem der betaler hvad, hvad der sker ved salg, hvordan værdien opgøres, hvad der sker ved samlivsophør, og hvordan uenighed håndteres.

For ugifte samlevende med fælles bolig kan testamente og samejeoverenskomst derfor supplere hinanden. Testamentet sikrer længstlevende ved dødsfald, mens samejeoverenskomsten skaber klarhed om ejerskabet i hverdagen og ved et eventuelt brud.

Testamente og særeje

Et testamente kan også bruges til at bestemme, at arv skal være særeje for modtageren. Det kan være relevant, hvis I har børn og ønsker, at deres arv skal være beskyttet, hvis de senere bliver skilt. Det kan også være relevant, hvis I ønsker at sikre, at arv til bestemte personer ikke skal indgå i en ægtefælles delingsformue.

Særeje handler ikke nødvendigvis om mistillid. Det handler ofte om omtanke.

For ugifte samlevende kan særeje især være relevant, hvis der er børn fra tidligere forhold, større formuer, bolig, virksomhed eller et ønske om at skabe klare rammer omkring arven.

Skal samlevende også have børnetestamente?

Hvis I har mindreårige børn, kan det være relevant at overveje børnetestamente. Et børnetestamente handler ikke om fordeling af arv. Det handler om, hvem I ønsker skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre dør, før barnet fylder 18 år.

Myndighederne er ikke bundet af ønsket på samme måde som ved et almindeligt testamente om arv, men ønsket kan få betydning i vurderingen.

For mange samlevende med børn giver det mening at tage stilling til både testamente og børnetestamente samtidig. Det skaber mere ro omkring både arv, omsorg og barnets fremtid.

Hvad sker der, hvis I går fra hinanden?

Et testamente bør passe til jeres aktuelle liv. Hvis I går fra hinanden, bør testamentet gennemgås. Det gælder især, hvis I har oprettet et gensidigt testamente eller udvidet samlevertestamente. Det er ikke nok bare at tænke, at testamentet nok ikke gælder længere.

Det bør afklares juridisk. Der kan være forskel på, om testamentet automatisk bortfalder, om det skal tilbagekaldes, eller om der er bestemmelser, der fortsat kan have betydning.

Hvis I har fælles bolig, børn eller tidligere har oprettet flere dokumenter sammen, bør hele situationen gennemgås.

Hvad sker der, hvis I bliver gift?

Hvis I senere bliver gift, ændrer jeres arveretlige stilling sig. Ægtefæller arver automatisk efter hinanden efter arveloven. Men det betyder ikke nødvendigvis, at jeres gamle testamente er uden betydning, eller at I ikke længere har brug for testamente.

Tværtimod kan det være en god idé at gennemgå testamentet, hvis I bliver gift. Måske skal testamentet ændres. Måske skal det erstattes af et nyt. Måske skal det kombineres med ægtepagt. Og hvis der er børn fra tidligere forhold, kan testamente stadig være meget vigtigt.

Kan man selv skrive et samlevertestamente?

Det er muligt selv at skrive et testamente. Men for ugifte samlevende er det sjældent en god idé at gøre det uden rådgivning. Der er flere forhold, der kan gøre testamentet juridisk komplekst. Det kan være tvangsarv, børn, særbørn, fælles bolig, pensioner, tidligere testamenter, særeje, samejeoverenskomst, begunstigelser og kravene til et udvidet samlevertestamente.

Et testamente kan godt se rigtigt ud, men stadig være uklart eller ufuldstændigt. Problemerne viser sig først, når testamentet skal bruges. På det tidspunkt er det for sent at spørge, hvad I egentlig mente. Derfor er det en god idé at få testamentet udarbejdet af en advokat, så det både passer til jeres ønsker og kan bruges i praksis.

Notar eller vidner?

Et testamente skal oprettes korrekt for at være gyldigt. De mest almindelige former er notartestamente og vidnetestamente. Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten og registreres i Centralregisteret for Testamenter. Et vidnetestamente underskrives sammen med to uvildige vidner.

For mange samlevende vil notartestamente være den mest trygge løsning, fordi testamentet registreres og derfor som udgangspunkt bliver fundet, når den ene dør.

Det er dog vigtigt at forstå, at notaren ikke rådgiver jer om indholdet. Notaren bekræfter underskriften og de formelle forhold. Derfor bør testamentet være juridisk gennemarbejdet, før I møder hos notaren.

Typiske misforståelser om samlevende og arv

Der er nogle misforståelser, som går igen. En af de største er, at man tror, man arver hinanden, når man har boet sammen i mange år. Det gør man ikke automatisk.

En anden misforståelse er, at fælles børn sikrer samleveren. Det gør de ikke. Børnene arver, men samleveren arver ikke automatisk. En tredje misforståelse er, at fælles bolig betyder, at længstlevende bare kan overtage det hele. Det er heller ikke sikkert. Afdødes ejerandel indgår i dødsboet og skal fordeles efter arveloven eller testamente. En fjerde misforståelse er, at pensioner og forsikringer automatisk følger testamentet. Det gør de ikke nødvendigvis.

Derfor bør samlevende ikke nøjes med at antage, at “det nok går”. Det er bedre at få det afklaret.

Hvornår bør I oprette testamente?

Som ugifte samlevende bør I især overveje testamente, hvis:

• I ejer bolig sammen
• I har fælles børn
• en af jer har børn fra tidligere forhold
• I har fælles lån
• den ene af jer har større formue end den anden
• I ønsker at sikre længstlevende økonomisk
• I ønsker, at samleveren skal kunne blive boende
• I har pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås
• I ønsker at undgå konflikt mellem samlever og arvinger
• I ønsker at bestemme, hvem der skal arve personlige ejendele
• I ønsker at gøre arv til særeje
• I vil sikre hinanden bedst muligt uden at blive gift

Hvis I er i tvivl, er det ofte en god idé at få en indledende juridisk vurdering. Det betyder ikke, at testamentet skal være kompliceret. Det betyder bare, at det skal passe til jeres situation.

Hvad bør I have klar, før I kontakter en advokat?

I behøver ikke have styr på alt, før I kontakter os. Men det kan være en hjælp at tænke over:

• om I har fælles børn eller om en af jer har børn fra tidligere forhold
• om I ejer bolig sammen, hvordan boligen ejes og om I har fælles lån
• om I har pensioner eller forsikringer
• hvem I ønsker skal arve og om bestemte personer skal sikres
• om børn eller andre arvinger skal have arv som særeje
• om I tidligere har oprettet testamente eller om I har samejeoverenskomst
• om I overvejer at blive gift og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden

Hvis I ikke kender svarene endnu, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at finde ud af, hvad der er relevant for jer.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ugifte samlevende med at skabe overblik over arv, testamente, bolig, børn og økonomi. Vi starter med at forstå jeres situation.

• Bor I sammen?
• Har I børn?
• Ejer I bolig?
• Har en af jer børn fra tidligere forhold?
• Ønsker I at sikre hinanden bedst muligt?
• Skal arven til børn gøres til særeje?
• Har I pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås?
• Og skal testamentet hænge sammen med samejeoverenskomst, børnetestamente eller fremtidsfuldmagt?

Når vi har overblikket, rådgiver vi jer om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå. Vi forklarer jer, hvad testamentet betyder, og hvordan det skal underskrives, så det også virker, når det en dag skal bruges.

Vil I sikre hinanden som samlevende?

Hvis I er ugifte samlevende, arver I ikke automatisk hinanden. Men med et testamente kan I tage stilling og skabe tryghed for hinanden.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer med at få overblik over mulighederne og udarbejde et testamente, der passer til jeres liv.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om testamente for ugifte samlevende

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om testamente for ugifte samlevende.