Hvem arver uden testamente?

Hvem arver dig, hvis du ikke har oprettet testamente?

Det spørgsmål tænker mange først over, når der sker noget i familien.

• Når nogen dør.
• Når man køber bolig sammen.
• Når man får børn.
• Når man bliver gift.
• Når man bliver skilt.
• Når man får særbørn.
• Eller når man opdager, at ens samlever faktisk ikke arver automatisk.

Uden testamente er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver dig. For nogle passer arvelovens regler fint. For andre kan reglerne føre til en fordeling, de slet ikke havde ønsket. Derfor er det vigtigt at kende udgangspunktet, før du tager stilling til, om du bør oprette testamente.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe overblik over arvereglerne og rådgiver om, hvornår et testamente kan være relevant for dig og dine nærmeste.

Hvem arver uden testamente?

Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles din arv efter arvelovens almindelige regler.

• Har du ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel.
• Har du børn, men ingen ægtefælle, arver dine børn det hele.
• Har du ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver din ægtefælle som udgangspunkt det hele.
• Har du hverken ægtefælle eller børn, går arven videre til dine øvrige slægtninge efter arvelovens arveklasser.
• Har du ingen arvinger efter arveloven og intet testamente, går arven til staten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden. Hvis du vil sikre din samlever, kræver det et testamente.

Arveloven bestemmer, hvis du ikke selv gør

Arveloven er den lov, der bestemmer, hvem der arver dig, hvis du ikke har oprettet testamente. Den tager udgangspunkt i juridiske familieforhold. Det betyder blandt andet, at ægtefæller, børn, børnebørn, forældre, søskende og andre slægtninge kan være arvinger.

Men arveloven tager ikke nødvendigvis højde for, hvordan dit liv faktisk ser ud. Den tager ikke automatisk højde for, at du har boet med din samlever i 15 år. Den tager ikke nødvendigvis højde for, at du ønsker at sikre din længstlevende ægtefælle bedst muligt.

Den tager ikke højde for, at du gerne vil give noget til et bonusbarn, en ven, en niece, en nevø, en velgørende organisation eller en person, der har haft særlig betydning for dig. Og den tager ikke stilling til, om dine børns arv skal være særeje. Hvis du vil have indflydelse på de ting, skal du oprette testamente.

Hvad er arveklasser?

Arveloven fordeler arven efter arveklasser. Arveklasserne bestemmer, hvilke slægtninge der arver, hvis du ikke har oprettet testamente. Man kan tænke på arveklasserne som en rækkefølge. Først ser man på, om du efterlader dig ægtefælle og livsarvinger.

• Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn og oldebørn.
• Hvis der ikke er ægtefælle eller livsarvinger, ser man på næste gruppe af arvinger.

Og hvis der heller ikke findes arvinger dér, går man videre. Til sidst, hvis der hverken findes arvinger efter arveloven eller et testamente, går arven til staten.

Første arveklasse: Ægtefælle og børn

Den vigtigste arvegruppe er normalt ægtefælle og børn. Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af arven, og dine børn deler den anden halvdel.

• Har du for eksempel ægtefælle og to børn, vil ægtefællen som udgangspunkt arve 50 procent, mens børnene tilsammen arver 50 procent. Hvert barn vil i det eksempel arve 25 procent.
• Hvis et barn er død før dig, kan barnets egne børn træde i barnets sted.

Det betyder, at børnebørn i nogle tilfælde kan arve den del, som deres forælder ellers ville have arvet. Hvis du kun efterlader dig børn og ingen ægtefælle, arver børnene det hele. Hvis du kun efterlader dig ægtefælle og ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele.

Hvad hvis du har ægtefælle og børn?

Mange tror, at ægtefællen automatisk arver det hele. Det gør ægtefællen ikke, hvis du også efterlader dig børn. Som udgangspunkt skal ægtefællen og børnene dele arven. Det kan være helt fint i nogle familier. Men i andre familier kan det give udfordringer.

Hvis formuen for eksempel især er bundet i bolig, sommerhus eller virksomhed, kan det skabe økonomisk pres, hvis børnene skal have deres arv udbetalt med det samme. Det gælder især, hvis der er særbørn, altså børn fra tidligere forhold. I nogle tilfælde kan længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, men det afhænger af familieforholdene og boets konkrete forhold.

Et testamente kan derfor være relevant, hvis du ønsker at stille din ægtefælle bedst muligt inden for arvelovens rammer.

Hvad hvis du har børn, men ingen ægtefælle?

Hvis du har børn, men ingen ægtefælle, arver dine børn som udgangspunkt hele arven. Har du flere børn, deler de arven ligeligt. Hvis et barn er død før dig, kan barnets egne børn arve i stedet. Det betyder, at dine børnebørn kan træde i deres afdøde forælders sted. Hvis du ønsker en anden fordeling mellem dine børn, eller hvis du ønsker at betænke andre end dine børn, kræver det et testamente.

Du kan dog ikke frit bestemme over hele arven, hvis du har børn, fordi børn er tvangsarvinger. Men du kan få stor indflydelse på fordelingen af den del af arven, du frit kan råde over.

Hvad hvis du er gift, men ikke har børn?

Hvis du er gift og ikke har børn eller andre livsarvinger, arver din ægtefælle som udgangspunkt det hele. Det kan lyde enkelt. Og for mange ægtepar uden børn er det også det ønskede udgangspunkt. Men et testamente kan stadig være relevant.

Det kan for eksempel være, hvis du ønsker, at bestemte personer eller organisationer skal arve efter længstlevendes død, hvis du har særlige ønsker til bestemte genstande, eller hvis du vil tage stilling til, hvad der skal ske, hvis I begge dør kort tid efter hinanden. Det kan også være relevant, hvis du har familie, du gerne vil sikre på en bestemt måde, eller hvis du ønsker, at arven skal gå til velgørenhed.

Hvad hvis du hverken har ægtefælle eller børn?

Hvis du hverken har ægtefælle eller børn, går arven videre til dine øvrige slægtninge efter arvelovens arveklasser. Først ser man på dine forældre.

• Hvis dine forældre lever, arver de.

• Hvis en eller begge forældre er døde, kan dine søskende eller deres efterkommere arve i stedet.

Det betyder, at niecer og nevøer i nogle tilfælde kan arve. Hvis der ikke findes arvinger i denne gruppe, går arven videre til bedsteforældre og derefter til visse af deres børn, for eksempel fastre, farbrødre, mostre og morbrødre.

Fætre og kusiner arver som udgangspunkt ikke efter arveloven. Hvis du ønsker, at en fætter, kusine, ven, bonusbarn, samlever eller organisation skal arve dig, skal det derfor fremgå af et testamente.

Hvad hvis der ingen arvinger er?

Hvis du ikke har arvinger efter arveloven og heller ikke har oprettet testamente, går arven til staten. Det kan være relevant for enlige uden børn at være særligt opmærksomme på. Måske har du mennesker i dit liv, som du betragter som dine nærmeste, men som ikke er arvinger efter arveloven. Det kan være en ven, en samlever, et bonusbarn, en niece, en nevø, en fjern slægtning, en nabo eller en organisation, du ønsker at støtte. Hvis de skal arve dig, skal du oprette testamente.

Arver en samlever uden testamente?

Nej. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden.

• Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år.
• Det gælder også, selvom I ejer bolig sammen.
• Og det gælder også, selvom I har fælles børn.

Det kommer bag på mange. For i hverdagen kan et samlevende par leve præcis som et ægtepar. De kan have fælles hjem, fælles økonomi, fælles børn, fælles lån og fælles planer. Men arveretligt er der stor forskel på ægtefæller og ugifte samlevende. Hvis du vil sikre din samlever, skal du oprette testamente. Læs mere her: Testamente for ugifte samlevende.

Hvad sker der, hvis samlevende har børn sammen?

Hvis ugifte samlevende har fælles børn, er det børnene, der arver efter den afdøde forælder, hvis der ikke er oprettet testamente. Samleveren arver ikke automatisk. Det kan få stor betydning, især hvis parret ejer bolig sammen. Hvis den ene samlever dør, kan den længstlevende stå i en situation, hvor afdødes andel af boligen og formuen skal håndteres som arv til børnene.

Hvis børnene er mindreårige, kan det gøre situationen endnu mere kompleks, fordi børnenes arv skal administreres efter reglerne for mindreårige. Det kan skabe praktiske og økonomiske udfordringer for den længstlevende samlever. Derfor bør samlevende med fælles børn næsten altid overveje testamente. Ikke fordi man forventer det værste. Men fordi man tager ansvar for hinanden og for børnene.

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn. Hvis du har tvangsarvinger, kan du ikke frit bestemme over hele arven.

• Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv.
• De resterende 75 procent kan du som udgangspunkt fordele i et testamente.

Det betyder, at et testamente giver dig stor frihed, men ikke ubegrænset frihed, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger, har du ingen tvangsarvinger. I den situation kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven i et testamente.

Hvem er tvangsarvinger?

Tvangsarvinger er:

• din ægtefælle
• dine børn
• dine børns efterkommere, hvis dine børn er døde før dig

En samlever er ikke tvangsarving. Forældre, søskende, niecer, nevøer, bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre, morbrødre, fætre og kusiner er heller ikke tvangsarvinger.

Det betyder, at du har langt større frihed til at bestemme over arven, hvis du ikke har ægtefælle eller livsarvinger. Men hvis du ønsker, at andre end arvelovens arvinger skal arve, kræver det stadig et testamente.

Kan man gøre børn arveløse?

Som udgangspunkt kan du ikke gøre dine børn helt arveløse, hvis de er dine tvangsarvinger. Børn har krav på tvangsarv. Du kan dog i et testamente bestemme, at børnene kun skal arve deres tvangsarv, og at resten af arven skal fordeles på en anden måde.

Det kan for eksempel være relevant, hvis du ønsker at sikre din ægtefælle bedst muligt, hvis du ønsker at betænke velgørenhed, eller hvis der er særlige forhold i familien. Det er et område, hvor formuleringerne i testamentet skal være præcise. Derfor bør du få juridisk rådgivning, hvis du ønsker at begrænse en tvangsarvings arv.

Kan man selv bestemme, hvem der skal arve?

Ja, men kun inden for arvelovens rammer. Hvis du ikke har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven i et testamente. Hvis du har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over 75 procent af arven, mens 25 procent er tvangsarv.

Du kan for eksempel indsætte en samlever, en ven, en bestemt slægtning, en organisation eller en velgørende sag som arving. Du kan også bestemme, at bestemte personer skal modtage bestemte genstande eller beløb. Men testamentet skal være klart, juridisk gyldigt og muligt at gennemføre.

Hvorfor er arveloven ikke altid nok?

Arveloven er lavet som et generelt udgangspunkt. Men mennesker lever ikke altid i generelle familier.

• Mange lever i sammenbragte familier.
• Mange bor sammen uden at være gift.
• Mange har børn fra tidligere forhold.
• Mange har bonusbørn, som de betragter som familie.
• Mange ønsker at sikre længstlevende ægtefælle bedre.
• Mange vil give arv til velgørenhed.
• Mange ønsker, at børnenes arv skal være særeje.
• Mange har bolig, virksomhed eller aktiver, som kræver en mere gennemtænkt plan.

I de situationer kan arvelovens standardregler være utilstrækkelige. Et testamente gør det muligt at tilpasse arvefordelingen til dit liv.

Typiske situationer, hvor testamente er vigtigt

Et testamente kan være relevant for de fleste. Men der er nogle situationer, hvor det især bør overvejes.

Hvis du er ugift samlevende

Hvis du er ugift samlevende, bør du overveje testamente. Uden testamente arver din samlever ikke automatisk. Det kan få store konsekvenser, hvis I ejer bolig sammen, har fælles børn eller har indrettet jeres økonomi efter, at I er to.

Et testamente kan sikre, at din samlever får del i arven og ikke står unødigt sårbart.

Hvis du er gift og har børn

Hvis du er gift og har børn, kan et testamente være relevant, hvis du ønsker at sikre din ægtefælle bedst muligt. Uden testamente skal din ægtefælle og dine børn som udgangspunkt dele arven. Det kan være fint. Men det kan også skabe økonomisk pres for længstlevende, især hvis formuen er bundet i bolig eller andre aktiver.

Et testamente kan være med til at skabe mere ro og fleksibilitet for den længstlevende ægtefælle.

Hvis du har særbørn

Hvis du har børn fra tidligere forhold, bør du næsten altid overveje testamente. Sammenbragte familier kan give komplekse arveforhold.

• Dine børn arver efter dig.
• Din ægtefælle arver efter dig.

Men din ægtefælle og dine særbørn har ikke nødvendigvis samme interesser eller samme økonomiske situation. Et testamente kan skabe klarhed og mindske risikoen for konflikter. Læs mere her: Testamente for ægtefæller og sammenbragte familier.

Hvis du er enlig uden børn

Hvis du er enlig uden børn, kan et testamente være afgørende, hvis du ønsker at bestemme, hvem der skal arve dig. Uden testamente går arven til dine slægtninge efter arvelovens arveklasser. Hvis du hellere vil betænke en ven, en samlever, en fjern slægtning, en organisation eller en sag, du holder af, skal det fremgå af et testamente.

Hvis du hverken har arvinger efter arveloven eller testamente, går arven til staten.

Hvis du ønsker at give arv til andre end familien

Måske ønsker du, at en ven, bonusbarn, nevø, niece, gudbarn, nabo eller organisation skal arve dig. Det sker ikke automatisk, medmindre personen eller organisationen er arving efter arveloven. Hvis du ønsker at tilgodese andre, skal det stå i dit testamente.

Det samme gælder, hvis du ønsker at give et bestemt beløb, en procentdel af arven eller bestemte genstande til en bestemt person.

Hvis du vil gøre arv til særeje

Et testamente handler ikke kun om, hvem der skal arve. Det kan også handle om, hvordan arven skal behandles hos modtageren. Du kan for eksempel bestemme, at arv til dine børn eller andre arvinger skal være særeje. Det kan beskytte arven, hvis arvingen senere bliver skilt.

For mange forældre er det en vigtig del af arveplanlægningen. Læs mere her: Særeje i testamente.

Eksempler på arv uden testamente

Det kan være lettere at forstå arvereglerne med eksempler.

Eksempel 1: Gift med to børn

Du er gift og har to børn. Hvis du dør uden testamente, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af arven, og dine to børn deler den anden halvdel.

Det betyder, at ægtefællen arver 50 procent, og hvert barn arver 25 procent. Hvis du ønsker at stille din ægtefælle bedre, bør du overveje testamente.

Eksempel 2: Ugift samlever med fælles bolig

Du bor sammen med din partner, men I er ikke gift. I ejer bolig sammen. Hvis du dør uden testamente, arver din samlever ikke automatisk efter dig. Din arv går i stedet til dine arvinger efter arveloven, for eksempel dine børn eller andre slægtninge.

Det kan betyde, at din samlever skal håndtere bolig og økonomi sammen med dine arvinger. Hvis du ønsker at sikre din samlever, skal du oprette testamente.

Eksempel 3: Enlig uden børn

Du er enlig og har ingen børn. Hvis du dør uden testamente, går arven til dine slægtninge efter arveloven. Det kan være forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre slægtninge afhængigt af, hvem der lever.

Hvis du hellere vil have, at arven går til en ven, en organisation eller en bestemt person, skal du oprette testamente.

Eksempel 4: Sammenbragt familie

Du er gift og har børn fra et tidligere forhold. Din ægtefælle har også børn. Uden testamente fordeles arven efter arveloven, men det er ikke sikkert, at fordelingen passer til den måde, jeres familie fungerer på i hverdagen.

Der kan opstå spørgsmål om bolig, særbørn, fælles børn, længstlevendes økonomi og fordeling mellem familielinjer. I sammenbragte familier er et testamente ofte en vigtig måde at skabe klarhed på.

Hvad kan et testamente ændre?

Et testamente kan ændre meget. Det kan blandt andet bruges til at:

• sikre en samlever
• stille en ægtefælle bedre
• tilgodese særbørn eller fælles børn på en gennemtænkt måde
• indsætte en ven, niece, nevø eller anden person som arving
• give arv til velgørenhed
• bestemme, at arv skal være særeje
• fordele bestemte genstande
• indsætte en bobestyrer
• skabe klarhed i en sammenbragt familie
• undgå misforståelser mellem efterladte

Et testamente er derfor ikke kun relevant for personer med stor formue. Det er relevant for alle, der ønsker at bestemme mere selv.

Hvad kan et testamente ikke ændre?

Et testamente kan ikke tilsidesætte alle regler. Hvis du har tvangsarvinger, skal tvangsarven respekteres. Et testamente kan heller ikke redde uklare familieforhold, hvis det ikke er formuleret præcist.

Og et testamente kan ikke erstatte anden juridisk rådgivning, hvis din situation også kræver ægtepagt, samejeoverenskomst, fremtidsfuldmagt eller særlige aftaler om bolig og økonomi. Derfor bør testamentet ses som en del af en samlet plan. Ikke bare som et dokument, der udfyldes én gang og lægges i en skuffe.

Hvad sker der, hvis testamentet er uklart?

Et uklart testamente kan skabe problemer. Hvis formuleringerne kan forstås på flere måder, kan de efterladte blive uenige om, hvad der egentlig var meningen. Det kan føre til forsinkelser, konflikter og i nogle tilfælde behov for juridisk fortolkning. Derfor er det vigtigt, at testamentet både beskriver dine ønsker og gør det på en måde, der kan bruges i praksis.

Det er ikke nok, at du selv ved, hvad du mener. Testamentet skal kunne forstås af andre, når du ikke længere selv kan forklare det.

Bør du oprette testamente?

Du bør overveje testamente, hvis arvelovens regler ikke passer til dine ønsker. Det gælder især, hvis du:

• er ugift samlevende
• ejer bolig med en samlever
• har børn fra tidligere forhold
• lever i en sammenbragt familie
• ønsker at sikre din ægtefælle bedre
• er enlig uden børn
• ønsker at betænke velgørenhed
• ønsker at gøre arv til særeje
• har bestemte ønsker til indbo, smykker eller arvestykker
• vil undgå tvivl mellem dine efterladte
• har virksomhed, større værdier eller aktiver i udlandet

Hvis du er i tvivl, er det ofte en god idé at få en indledende juridisk afklaring. Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal oprette et kompliceret testamente. Måske har du bare brug for at vide, om arvelovens regler passer til dig.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe overblik over, hvem der arver efter arveloven, og om et testamente er relevant i din situation. Vi gennemgår dine familieforhold, dine ønsker og de juridiske muligheder, så du kan træffe en tryg beslutning.

Hvis du ønsker at oprette testamente, hjælper vi med at udarbejde et klart og juridisk holdbart dokument, der passer til din situation. Vi forklarer dine muligheder i et sprog, der er til at forstå, og sørger for, at du ved, hvad du skriver under på.

Vil du vide, hvem der arver dig?

Hvis du er i tvivl om, hvem der arver dig uden testamente, eller om arvelovens regler passer til dine ønsker, er du velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper dig med at få overblik over arven, familien og næste skridt.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om arvereglerne uden testamente

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om arvereglerne uden testamente.