
Når livet tager en uventet drejning, kan det føles utrygt – både for den, der bliver ramt, og for de pårørende, der står tæt på.
Derfor inviterer ØENS Rådgivningshus til en nærværende eftermiddag om demens, mental sundhed og fremtidsfuldmagter. Her kombinerer vi viden om den hjernesunde livsstil med juridisk tryghed, så du får konkrete råd og vigtig viden, du kan bruge i hverdagen.
Til arrangementet kan du møde Malene Ørskov Skram, advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret, og Helle Egebjerg Andersen, farmaceut, hjernenørd og livsglædekonsulent.
Sammen sætter de fokus på kognitiv sundhed og giver hverdagsnære råd til, hvordan du kan styrke både hjernen og det mentale helbred. Du får også klar og jordnær viden om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvordan den kan være med til at skabe tryghed for dig og dine nærmeste.
Arrangementet er for dig, der ønsker mere viden om, hvordan man passer på hjernen – og samtidig gerne vil forstå, hvordan man juridisk kan sikre sig selv og sine pårørende, hvis livet ændrer sig.
Praktisk information
- Dato: Onsdag den 3. juni.
- Tid: Kl. 16.00–18.00.
- Sted: Lergravsvej 63, 1. tv., 2300 København S.
Vi serverer kaffe, te og hjernesunde snacks.
Tilmeld dig her








