Særeje i testamente: Sådan kan du beskytte arven

Når man opretter testamente, tænker de fleste først på, hvem der skal arve.

Det kan være lige så vigtigt at tage stilling til, hvordan arven skal behandles hos den, der modtager den.

Skal arven være en del af arvingens almindelige formue? Eller skal arven være arvingens særeje, så den ikke skal deles med en ægtefælle ved separation eller skilsmisse?

For mange forældre, bedsteforældre og arveladere er særeje i testamente en måde at beskytte arven på. Ikke fordi man mistænker nogen for noget, men fordi man ønsker, at arven skal blive hos den person, den er tiltænkt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor særeje, arv, familieforhold og fremtidige risici tænkes ordentligt igennem. Vi rådgiver i øjenhøjde, så du forstår forskellen på de forskellige former for særeje og kan vælge den løsning, der passer bedst til dine ønsker.

Hvad betyder særeje i testamente?

Særeje i testamente betyder, at du i dit testamente bestemmer, at den arv, en arving modtager efter dig, skal være arvingens særeje. Det kan for eksempel betyde, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle, hvis arvingen senere bliver separeret eller skilt. Særeje kan derfor være en måde at beskytte arven på, så den bliver hos den person, du ønsker at betænke.

Der findes forskellige former for særeje, blandt andet skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Hvilken løsning der er bedst, afhænger af dine ønsker, arvingens situation og de konsekvenser, særejet skal have både ved skilsmisse og dødsfald.

Hvorfor overveje særeje i testamente?

Særeje handler ofte om omtanke. Mange ønsker, at arven til deres børn eller andre arvinger skal være beskyttet, hvis arvingen senere bliver skilt. Det kan især være relevant, hvis arven består af større beløb, fast ejendom, sommerhus, virksomhed, værdipapirer, familiearvestykker eller andre værdier, man ønsker skal blive i familien.

Uden en bestemmelse om særeje kan arv i nogle tilfælde indgå i arvingens delingsformue. Det kan betyde, at arven får betydning ved en senere separation eller skilsmisse, hvis arvingen er gift. Det kan virke fjernt, når testamentet oprettes. Men et testamente skal netop kunne holde til fremtiden. Også den fremtid, man ikke kan forudse.

En særejebestemmelse kan derfor skabe klarhed for både dig, dine arvinger og deres eventuelle ægtefæller.

Særeje er ikke det samme som mistillid

Mange tøver med at skrive særeje ind i et testamente, fordi de er bange for, at det virker mistroisk over for et svigerbarn eller en ægtefælle. Men sådan behøver det ikke at være. Særeje i testamente er ofte ikke et udtryk for mistillid. Det er et udtryk for, at du ønsker at bestemme, hvad der skal ske med den arv, du efterlader dig.

Forældre kan for eksempel ønske, at børnenes arv skal være deres egen, uanset hvad der sker i deres parforhold senere i livet. Bedsteforældre kan ønske, at arv til børnebørn bliver hos børnebørnene. En arvelader kan ønske, at et sommerhus, en virksomhed eller et familiearvestykke ikke bliver en del af en senere bodeling. Det handler ikke om at forvente skilsmisse. Det handler om at tage stilling, før der opstår usikkerhed.

Hvem kan bestemme, at arv skal være særeje?

Du kan som arvelader bestemme i dit testamente, at arv efter dig skal være særeje for en eller flere arvinger. Det kan for eksempel gælde arv til dine børn, børnebørn, en samlever, en søskende, en niece, en nevø eller andre personer, du indsætter i testamentet. Du kan også bestemme, at al arv efter dig skal være særeje, eller at kun bestemte dele af arven skal være særeje.

Det kan for eksempel være, at du ønsker, at arv til dine børn skal være særeje, men at bestemte legater eller mindre beløb ikke behøver være det. Det kan også være, at du ønsker, at et bestemt aktiv, for eksempel et sommerhus eller en virksomhed, skal være særeje.

Det vigtigste er, at testamentet formuleres klart. Hvis det ikke fremgår tydeligt, hvad der skal være særeje, hvem det gælder for, og hvilken type særeje der er tale om, kan der opstå tvivl senere.

Hvad betyder det, at arv er særeje?

Når arv er særeje, betyder det, at arven ikke behandles på samme måde som arvingens almindelige delingsformue. Delingsformue er den formue, som ægtefæller som udgangspunkt skal dele, hvis ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død, medmindre der er aftalt eller bestemt særeje.

Hvis arven er gjort til særeje, kan det betyde, at arven holdes uden for delingen ved separation eller skilsmisse. Det afhænger dog af, hvilken type særeje der er valgt. Derfor er det ikke nok bare at skrive, at “arven skal være særeje”. Det bør også fremgå, hvilken form for særeje der ønskes, og hvilke situationer særejet skal gælde i.

Hvilke former for særeje findes der?

Der findes flere former for særeje, og de har forskellige konsekvenser. De mest relevante i testamenter er typisk:

• skilsmissesæreje
• fuldstændigt særeje
• kombinationssæreje

Det kan virke teknisk, men forskellen er vigtig. For særeje handler ikke kun om, hvad der sker, hvis arvingen bliver skilt. Det kan også få betydning, hvis arvingen selv dør. Derfor bør valget af særejeform altid overvejes konkret.

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje betyder som udgangspunkt, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle ved separation eller skilsmisse. Hvis din arving bliver skilt, kan arven derfor holdes uden for bodelingen, hvis den er gjort til skilsmissesæreje. Det kan være en god løsning, hvis dit primære ønske er at beskytte arven mod at blive delt ved skilsmisse.

Men skilsmissesæreje har en særlig konsekvens ved dødsfald. Ved arvingens død kan skilsmissesæreje i visse situationer blive behandlet anderledes end fuldstændigt særeje. Derfor er skilsmissesæreje ikke altid den bedste løsning alene. Det afhænger af, hvad du ønsker skal ske, hvis arvingen bliver skilt, og hvad du ønsker skal ske, hvis arvingen dør før sin ægtefælle.

Hvad er fuldstændigt særeje?

Fuldstændigt særeje betyder som udgangspunkt, at arven holdes uden for delingen både ved separation, skilsmisse og dødsfald. Det kan give en stærkere beskyttelse af arven end skilsmissesæreje. Fuldstændigt særeje kan være relevant, hvis du ønsker, at arven ikke skal indgå i en bodeling ved skilsmisse, og heller ikke skal deles som delingsformue ved arvingens død.

Men fuldstændigt særeje skal bruges med omtanke. I nogle situationer kan det have konsekvenser for arvingens ægtefælle eller familie, som ikke nødvendigvis er ønskede. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad fuldstændigt særeje betyder i praksis, før det skrives ind i testamentet.

Hvad er kombinationssæreje?

Kombinationssæreje er en særejeform, der kombinerer forskellige virkninger alt efter, om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Det bruges ofte, når man vil beskytte arven ved skilsmisse, men samtidig undgå nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser, som fuldstændigt særeje kan have ved dødsfald. Kombinationssæreje kan derfor være relevant, hvis du ønsker en mere balanceret løsning. Det kan for eksempel være, at arven skal være særeje ved separation og skilsmisse, men behandles på en bestemt måde ved død.

Det er dog en juridisk teknisk løsning, hvor formuleringen er meget vigtig. Hvis kombinationssæreje ikke formuleres korrekt, kan det skabe usikkerhed senere. Derfor bør denne type bestemmelse altid udarbejdes med juridisk rådgivning.

Hvilken type særeje skal du vælge?

Der findes ikke én særejeform, der er rigtig for alle. Den rigtige løsning afhænger af, hvad du ønsker at beskytte, hvem der skal arve, og hvilke situationer du vil tage højde for.

Hvis dit vigtigste ønske er at beskytte arven ved skilsmisse, kan skilsmissesæreje eller kombinationssæreje være relevant. Hvis du ønsker, at arven også skal holdes tydeligt adskilt ved arvingens død, kan fuldstændigt særeje være relevant. Hvis du ønsker en mere nuanceret løsning, kan kombinationssæreje være det rigtige. Men det skal vurderes konkret.

Det kan for eksempel have betydning, om arvingen er gift, har børn, har særbørn, ejer bolig, driver virksomhed, har ægtepagt eller har en økonomi, hvor arven kan blive blandet sammen med andre midler.

Særeje for børns arv

En af de mest almindelige grunde til at skrive særeje ind i et testamente er ønsket om at beskytte børns arv. Mange forældre ønsker, at den arv, deres børn modtager, skal blive hos børnene, hvis de senere bliver skilt. Det kan være særligt relevant, hvis arven er stor, eller hvis arven består af værdier med særlig betydning. Det kan for eksempel være et sommerhus, en familievirksomhed, en ejendom, værdipapirer eller bestemte arvestykker.

Særeje kan også være relevant, selvom arven ikke er stor. For selv mindre værdier kan have stor personlig betydning. Det vigtigste er ikke nødvendigvis beløbets størrelse. Det vigtigste er, om du ønsker, at arven skal være beskyttet. Det er den ikke uden et testamente.

Særeje for børnebørns arv

Særeje kan også være relevant, hvis du ønsker at betænke børnebørn. Det kan for eksempel være, hvis du vil give børnebørn arv direkte, eller hvis et barnebarn skal arve, fordi dets forælder ikke længere lever. Hvis børnebarnet senere bliver gift, kan en særejebestemmelse være med til at beskytte arven ved en eventuel separation eller skilsmisse.

Det kan også give mening at tænke særeje sammen med alder, båndlæggelse, forvaltning og andre bestemmelser, hvis arven gives til yngre arvinger. Hvis der er mindreårige arvinger, bør testamentet udarbejdes særligt grundigt.

Særeje i sammenbragte familier

Særeje kan være særligt vigtigt i sammenbragte familier. Når der er dine, mine og vores børn, kan arven følge flere forskellige familielinjer. Måske ønsker du, at arv til dine egne børn skal blive i din gren af familien. Måske ønsker du at sikre både længstlevende ægtefælle og børn fra tidligere forhold. Måske ønsker du at undgå, at en arv senere ender hos et svigerbarn eller i en anden familielinje.

I sådanne situationer kan særeje være en vigtig del af testamentet. Det kan dog ikke stå alene.

I sammenbragte familier bør særeje ofte tænkes sammen med arvefordeling, tvangsarv, uskiftet bo, ægtepagt, pensioner, forsikringer og den senere dødsbobehandling. Et testamente med særeje kan skabe klarhed, men det skal passe til hele familieforholdet.

Særeje og ægtefæller

Særeje i testamente handler ofte om den arv, dine arvinger modtager. Men hvis du er gift, bør du også overveje, hvordan særeje påvirker dit eget ægteskab og dit dødsbo. Har du og din ægtefælle ægtepagt? Har en af jer særeje? Har I fælles børn eller særbørn? Har I bolig, virksomhed eller andre større aktiver? Det kan få betydning for, hvad der indgår i dødsboet, og hvordan arven fordeles.

Derfor bør et testamente med særeje ikke ses isoleret. Det bør ses sammen med jeres samlede familie- og formueforhold. Hvis du er gift og ønsker at oprette testamente, kan det være relevant samtidig at få vurderet, om I også har brug for ægtepagt.

Særeje og ægtepagt er ikke det samme

Et testamente og en ægtepagt kan begge handle om særeje, men de bruges ikke på samme måde.

• Et testamente bestemmer, hvad der skal ske med din arv, når du dør. Her kan du bestemme, at den arv, dine arvinger modtager, skal være deres særeje.
• En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om deres egne formueforhold. Den kan for eksempel bestemme, at bestemte aktiver eller hele formuen skal være særeje mellem ægtefællerne.

Hvis du vil bestemme, at dine børns arv efter dig skal være særeje, skal det som udgangspunkt stå i dit testamente. Hvis du og din ægtefælle vil aftale særeje mellem jer, kræver det typisk en ægtepagt. I nogle familier er der brug for begge dele.

Kan arvingens ægtefælle få del i arven?

Hvis arven ikke er gjort til særeje, kan den i nogle tilfælde indgå i arvingens delingsformue. Det betyder, at arven kan få betydning ved en senere separation eller skilsmisse. Det afhænger af de konkrete forhold, herunder hvordan arven er modtaget, hvordan den er brugt, og om der findes en ægtepagt eller anden bestemmelse.

Hvis du vil mindske risikoen for, at arven indgår i en senere deling med arvingens ægtefælle, bør du overveje særeje i testamentet. Det er netop en af de vigtigste grunde til at bruge særejebestemmelser.

Hvad hvis arven bliver brugt til bolig?

Arv bliver ofte brugt til bolig. Det kan være til udbetaling, renovering, nedbringelse af gæld eller køb af sommerhus. Hvis arven er gjort til særeje, men senere blandes sammen med fælles midler eller bruges til et aktiv, der også ejes af arvingens ægtefælle, kan der opstå spørgsmål. Hvem ejer hvad? Er særejet bevaret? Kan man dokumentere, hvor pengene kom fra? Er arven brugt på et fælles aktiv? Og hvad sker der ved en senere skilsmisse? Derfor er det ikke altid nok blot at skrive særeje i testamentet.

Arvingen bør også gemme dokumentation og være opmærksom på, hvordan arven bruges. Hvis arven skal bruges til bolig, kan det være relevant at få rådgivning om, hvordan særejet bevares bedst muligt.

Hvad hvis arven bliver blandet sammen med andre penge?

Særeje kan blive svært at håndtere, hvis arven blandes sammen med andre midler. Det kan for eksempel være, hvis arven sættes ind på en fælles konto, bruges til fælles forbrug eller blandes med penge, der ikke er særeje. Det betyder ikke nødvendigvis, at særejet automatisk forsvinder. Men det kan gøre det sværere at dokumentere og håndtere senere.

Derfor er det en god idé, at arvinger, der modtager arv som særeje, gemmer dokumentation og holder arven adskilt, hvis de vil undgå tvivl. Som arvelader kan du ikke styre alt, hvad arvingen gør senere. Men du kan skabe et klart juridisk udgangspunkt i testamentet.

Kan man bestemme særeje for hele arven?

Ja, du kan i testamentet bestemme, at hele arven efter dig skal være særeje for dine arvinger. Det kan være en enkel løsning, hvis du ønsker, at alt hvad dine arvinger modtager, skal være beskyttet. Men du kan også vælge en mere afgrænset løsning.

Det kan for eksempel være, at kun arv til dine børn skal være særeje, at kun bestemte aktiver skal være særeje, eller at kun arv over et bestemt niveau skal håndteres på en bestemt måde. Jo mere nuanceret løsningen er, desto vigtigere er det, at testamentet formuleres præcist.

Kan man bestemme særeje for bestemte genstande?

Ja, det kan i mange tilfælde være relevant at bestemme, at bestemte aktiver eller genstande skal være særeje. Det kan for eksempel være et sommerhus, en ejendom, en virksomhed, aktier, smykker, kunst, arvestykker eller andre værdier. Hvis bestemte genstande skal være særeje, skal de kunne identificeres klart. Ellers kan der opstå tvivl om, hvad bestemmelsen egentlig omfatter.

Det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der sker, hvis genstanden senere sælges, udskiftes eller erstattes af noget andet. Derfor bør testamentet ikke bare nævne genstanden. Det bør også tage højde for, hvordan bestemmelsen skal fungere i praksis.

Særeje og virksomhed

Hvis du ejer virksomhed, kan særeje i testamente være særligt relevant. Måske ønsker du, at virksomheden skal blive i familien. Måske ønsker du, at bestemte børn skal overtage virksomheden. Måske ønsker du at beskytte virksomhedens værdi mod at blive en del af en senere bodeling hos en arving. Særeje kan være en del af løsningen.

Men virksomhed kræver ofte mere end én bestemmelse i et testamente. Der kan også være behov for ejeraftaler, generationsskifteplanlægning, skattemæssig rådgivning og overvejelser om, hvem der faktisk skal kunne drive virksomheden videre. Hvis testamentet ikke hænger sammen med virksomhedens øvrige dokumenter, kan der opstå problemer. Derfor bør særeje ved virksomhed altid rådgives konkret.

Særeje og sommerhus

Sommerhuse fylder ofte meget i arvesager. Ikke kun økonomisk, men også følelsesmæssigt. Et sommerhus kan være et sted med minder, traditioner og stærke følelser. Hvis sommerhuset skal gå videre til børn eller børnebørn, kan det være relevant at overveje, om det skal være særeje. Det kan beskytte værdien ved en senere skilsmisse hos en arving. Men det løser ikke alle spørgsmål.

Hvis flere arvinger skal eje sommerhuset sammen, bør I også overveje, hvordan brug, betaling, vedligeholdelse, salg og uenighed skal håndteres. Særeje kan beskytte ejerskabet, men det skaber ikke nødvendigvis en praktisk plan for fælles ejerskab. Derfor bør særeje og sameje tænkes sammen.

Særeje og dødsbobehandling

Særeje kan få betydning, når et dødsbo senere skal behandles. Hvis arvinger modtager arv som særeje, skal det fremgå klart af testamentet og håndteres korrekt i forbindelse med boets afslutning. Hvis testamentet er uklart, kan det skabe spørgsmål for arvingerne, skifteretten, bobestyreren eller den advokat, der hjælper med dødsboet.

Det kan også få betydning for boopgørelsen og for arvingernes videre håndtering af arven. Et testamente skal derfor ikke kun give mening den dag, det underskrives. Det skal også kunne bruges mange år senere, når dødsboet faktisk skal behandles.

Hvad sker der, hvis særejebestemmelsen er uklar?

En uklar særejebestemmelse kan skabe problemer. Hvis der blot står, at arven skal være “særeje”, uden at det præciseres, hvilken type særeje der menes, kan der opstå fortolkningstvivl. Det kan også skabe problemer, hvis testamentet ikke tydeligt beskriver, hvem særejet gælder for, om det gælder hele arven eller kun bestemte dele, og hvad der skal ske, hvis arven senere ændrer form.

Derfor bør særejebestemmelser formuleres præcist. Det er især vigtigt, fordi testamentet typisk først skal bruges på et tidspunkt, hvor arvelader ikke længere kan forklare, hvad meningen var.

Kan arvingerne ændre særejet senere?

Det afhænger af, hvordan testamentet er formuleret, og hvilke regler der gælder i den konkrete situation. Når særeje er bestemt af en arvelader i et testamente, er det ikke nødvendigvis noget, arvingen frit kan ændre efterfølgende. I nogle tilfælde kan arvelader bestemme, om modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre særejebestemmelsen, og på hvilke betingelser.

Derfor bør du tage stilling til, om særejet skal være fast, eller om arvingen senere skal have mulighed for at ændre det sammen med sin ægtefælle. Det er et juridisk spørgsmål, som bør formuleres klart i testamentet.

Skal særeje gælde både børn og børnebørn?

Det bør overvejes. Hvis du bestemmer, at dine børns arv skal være særeje, kan det også være relevant at tage stilling til, hvad der skal gælde, hvis et barn er død før dig, og børnebørnene arver i stedet. Skal børnebørnenes arv også være særeje? Skal samme regler gælde for alle arvinger? Skal der være forskel på børn, børnebørn, bonusbørn eller andre arvinger?

Hvis testamentet ikke tager stilling, kan der opstå tvivl. Derfor bør særejebestemmelsen tænkes sammen med hele arvefordelingen.

Særeje og bonusbørn

Bonusbørn arver ikke automatisk efter en stedforælder, medmindre de er adopteret eller indsat i testamente. Hvis du ønsker, at et bonusbarn skal arve, kan du samtidig tage stilling til, om arven skal være særeje. Det kan især være relevant, hvis du ønsker at behandle bonusbarnet på samme måde som dine biologiske børn, eller hvis du ønsker at sikre en bestemt arv uden at den senere skal indgå i en bodeling.

Her bør testamentet være meget tydeligt, så der ikke opstår tvivl om både arveretten og særejet.

Typiske misforståelser om særeje i testamente

Der er nogle misforståelser, som går igen.

• Den første er, at særeje kun er relevant for meget store formuer. Det er ikke rigtigt. Særeje kan også være relevant ved mindre arv, hvis arven har stor personlig betydning eller ønskes beskyttet.
• Den anden er, at særeje betyder, at man ikke bryder sig om sit svigerbarn. Det behøver det slet ikke betyde. Ofte handler det bare om at sikre, at arven bliver hos den person, arven er tiltænkt.
• Den tredje er, at “særeje” er én fast ting. Det er heller ikke rigtigt. Der findes forskellige former for særeje, og de kan have forskellige konsekvenser.

• Den fjerde er, at arven automatisk er beskyttet, bare fordi den kommer fra familien. Det er ikke sikkert. Hvis du ønsker sikkerhed, bør det stå klart i testamentet.

Hvornår bør du overveje særeje i testamente?

Du bør især overveje særeje i testamente, hvis:

• du ønsker at beskytte dine børns arv ved skilsmisse
• du ønsker, at arv skal blive i familien
• du har børn, der er gift eller forventes at blive gift
• du har en sammenbragt familie
• du ønsker at beskytte et sommerhus, en ejendom eller en virksomhed
• du vil undgå, at arv indgår i en senere bodeling
• du ønsker at sikre børnebørn
• du vil betænke bonusbørn eller andre særlige arvinger
• du har arvestykker eller værdier med særlig betydning
• du ønsker en klar og fremtidssikret arveplan

Hvis du er i tvivl, er det ofte en god idé at få en juridisk vurdering. Måske er særeje ikke nødvendigt i din situation. Men hvis det er relevant, er det bedst at få det skrevet korrekt fra begyndelsen.

Hvad bør du have klar, før du kontakter en advokat?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• hvem der skal arve dig
• om arven til alle eller kun nogle arvinger skal være særeje
• om særejet skal gælde hele arven eller bestemte aktiver
• om du ønsker skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje
• om arvingerne er gift eller har børn
• om der er særbørn eller sammenbragt familie
• om der er sommerhus, virksomhed, ejendom eller større værdier
• om bestemte genstande skal gå til bestemte personer
• om arv til børnebørn også skal være særeje
• om arvingerne senere skal kunne ændre særejebestemmelsen
• om testamentet skal hænge sammen med ægtepagt eller andre dokumenter

Hvis du ikke ved, hvad du ønsker endnu, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at forklare mulighederne og konsekvenserne.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor særeje og arvefordeling tænkes grundigt igennem.

Vi starter med at skabe overblik over dine ønsker, dine arvinger og din familiesituation. Skal dine børns arv være særeje? Skal det gælde hele arven eller bestemte aktiver? Skal der tages hensyn til ægtefælle, særbørn, børnebørn, bonusbørn, sommerhus, bolig eller virksomhed? Og skal testamentet hænge sammen med ægtepagt, fremtidsfuldmagt eller dødsbobehandling?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå.

Vi forklarer, hvad særejebestemmelsen betyder, så du ved, hvad du beslutter – og så dine efterladte får et klart dokument at læne sig op ad.

Vil du sikre, at arven bliver hos den rette?

Særeje i testamente kan være en enkel, men vigtig måde at beskytte arven på. Det kan skabe ro for dig og klarhed for dine arvinger.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at vælge den rigtige løsning og få den skrevet korrekt ind i testamentet.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om særeje i testamente

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om særeje i testamente.