Hvad må man gøre med afdødes bolig og ejendele?

Når et menneske dør, opstår der hurtigt mange praktiske spørgsmål.

Nogle af dem handler om skifteretten, arv og dokumenter. Andre handler om noget langt mere konkret.

• Boligen, nøglerne, regningerne, posten
• Møblerne
• Bilen
• Smykkerne og billederne på væggen
• Og alle de ting, der pludselig står tilbage

For mange pårørende føles det naturligt at ville gå i gang. Man vil rydde op. Passe på tingene. Betale regninger. Tømme køleskabet. Finde papirer. Sørge for, at boligen ikke står ulåst. Måske gøre klar til opsigelse, salg eller overdragelse.

Men efter et dødsfald er det vigtigt at vide, hvad man må gøre, og hvad man bør vente med. For afdødes bolig og ejendele er en del af dødsboet. Og før skifteretten har taget stilling til, hvem der må råde over boet, skal man være varsom med at flytte, fordele, sælge eller smide ting ud. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at få overblik over, hvad der må gøres efter et dødsfald, hvad der bør vente, og hvordan dødsboet håndteres korrekt fra begyndelsen.

Må man tømme afdødes bolig?

Som udgangspunkt bør man ikke tømme afdødes bolig, fordele indbo, sælge ejendele eller hæve penge på afdødes konti, før skifteretten har udleveret boet, og der er udstedt skifteretsattest. Skifteretsattesten viser, hvem der har ret til at handle på dødsboets vegne.

Før den foreligger, bør man kun foretage nødvendige og forsigtige handlinger, der beskytter boligen og boets værdier. Det kan for eksempel være at låse boligen, sikre den mod skade, fjerne letfordærvelige madvarer, passe husdyr eller sørge for, at der ikke opstår akutte problemer. Hvis der er behov for at rydde boligen hurtigt, bør man kontakte skifteretten eller få juridisk rådgivning, før man går i gang.

Hvorfor må man ikke bare rydde boligen?

Det kan virke unødigt besværligt, at man ikke bare må rydde op med det samme. Særligt hvis alle i familien er enige. Men reglerne findes for at beskytte dødsboet, arvingerne og eventuelle kreditorer. Når en person dør, skal der først skabes overblik over, hvad personen ejede, hvad personen skyldte, og hvem der har ret til at arve. Indbo, smykker, kunst, bil, kontanter, dokumenter og andre værdier kan have betydning for boets samlede opgørelse.

Hvis ting bliver fjernet, solgt, givet væk eller smidt ud for tidligt, kan det skabe problemer senere. Det kan blive svært at dokumentere, hvad der var i boet. Det kan skabe mistillid mellem arvinger. Og det kan få betydning, hvis boet har gæld, eller hvis der senere opstår uenighed om arvefordelingen.

Derfor er det bedste råd: Pas på boligen og tingene. Men vent med at fordele, sælge eller rydde, indtil der er juridisk klarhed.

Hvad er en skifteretsattest?

En skifteretsattest er dokumentet, der viser, hvem der har ret til at handle på dødsboets vegne. Når skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, udsteder skifteretten en skifteretsattest. Skifteretsattesten kan bruges over for bank, myndigheder, forsikringsselskab, boligudlejer, ejendomsmægler og andre, der har brug for dokumentation for, hvem der må repræsentere boet.

Det er først, når skifteretsattesten foreligger, at de rette personer som udgangspunkt kan begynde at råde over afdødes formue, konti og ejendele. Det kan for eksempel være at betale regninger, opsige lejemål, sælge indbo, sælge bil eller håndtere bolig. Indtil da bør man være forsigtig.

Hvad må man gøre før skifteretsattesten?

Før der er udstedt skifteretsattest, bør man ikke begynde at behandle boet, som om man allerede har råderet over det. Men det betyder ikke, at man skal lade alt stå uden opsyn. Man må gerne tænke praktisk og ansvarligt. Det kan for eksempel være nødvendigt at sikre boligen, låse døre og vinduer, slukke for apparater, tømme køleskab for letfordærvelige varer, passe husdyr, tage hånd om akutte skader eller sørge for, at boligen ikke lider skade.

Det afgørende er forskellen mellem at beskytte boets værdier og at råde over dem.

• At låse døren og forhindre vandskade er noget andet end at fordele indbo.

• At fjerne mad, der ellers rådner, er noget andet end at tømme boligen.

• At finde relevante papirer til skifteretten er noget andet end at tage værdigenstande med hjem.

Hvis du er i tvivl, bør du vente eller søge rådgivning.

Hvad bør man ikke gøre før skifteretsattesten?

Før skifteretsattesten foreligger, bør man som udgangspunkt undgå at:

• tømme afdødes bolig
• fordele indbo mellem arvinger
• sælge møbler, bil, smykker eller andre aktiver
• smide ting ud uden enighed og overblik
• hæve penge fra afdødes konti eller bruge afdødes kontanter
• betale større regninger uden afklaring
• opsige lejemål uden at have ret til det
• sælge eller overdrage bolig
• fjerne værdigenstande
• ændre væsentligt på boets aktiver

Det gælder også, selvom man er tæt på afdøde. Og det gælder også, selvom man føler, at man bare hjælper. Når skifteretten endnu ikke har udleveret boet, er det ikke sikkert, hvem der juridisk må handle på boets vegne. Derfor bør man ikke gå for hurtigt frem.

Afdødes bankkonti bliver som regel spærret

Når dødsfaldet er registreret, bliver afdødes bankkonti som udgangspunkt spærret. Det kan også gælde fælleskonti, som afdøde havde sammen med en ægtefælle eller samlever. Det kommer bag på mange.

Særligt hvis den længstlevende ægtefælle eller samlever har brugt kontoen til almindelige udgifter i hverdagen. Når konti bliver spærret, kan betalinger og hævninger ikke fortsætte som før. Det betyder, at der hurtigt kan opstå spørgsmål om husleje, fællesudgifter, forsikring, el, varme, abonnementer, lån og andre regninger. Her er det vigtigt ikke bare at forsøge at bruge afdødes kort, kontanter eller netbank.

Kontakt i stedet banken, skifteretten eller en advokat, så I får afklaret, hvad der kan betales, og hvordan det skal håndteres.

Hvad med regninger?

Regninger efter et dødsfald skal håndteres med omtanke. Nogle udgifter kan være nødvendige for at beskytte boet, for eksempel forsikring, boligudgifter eller udgifter, der forhindrer skade. Andre regninger bør måske afvente, at der er overblik over boet, skifteform, gæld og skifteretsattest. Det kan især være vigtigt, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt boet har penge nok til at betale alle krav.

Hvis boet viser sig at have mere gæld end værdier, kan det få betydning, hvordan kravene skal behandles. Derfor bør man ikke bare betale regninger tilfældigt eller efter, hvem der rykker først. Ved tvivl bør man få rådgivning, før der betales større beløb.

Må man bruge afdødes kontanter?

Som udgangspunkt bør man ikke bruge afdødes kontanter, før boet er udleveret, og det er afklaret, hvem der må råde over boet. Kontanter er en del af dødsboet på samme måde som bankindestående, indbo, bil og andre værdier. Hvis der findes kontanter i boligen, bør de registreres og opbevares forsvarligt. Det kan være en god idé at notere beløbet, hvor det blev fundet, og hvem der var til stede.

Hvis der er flere arvinger, bør alle orienteres, så der ikke senere opstår tvivl eller mistillid. Kontanter bør ikke fordeles eller bruges uden afklaring.

Må man tage personlige minder med hjem?

Det er meget menneskeligt at få lyst til at tage noget med hjem.

• Et foto. Et brev. En bog.
• Et smykke. En jakke.
• Noget, der dufter af den afdøde. Noget, der føles vigtigt at bevare.

Men juridisk er personlige ejendele stadig en del af dødsboet, indtil boet er behandlet korrekt. Derfor bør man være forsigtig, også med ting der måske ikke har stor økonomisk værdi. Det bedste er at vente med at fordele personlige ting, indtil skifteretsattesten foreligger, og arvingerne har aftalt, hvordan indbo og minder skal håndteres.

Hvis der er noget, der skal sikres akut, bør det dokumenteres tydeligt. Tag billeder. Lav en liste. Orientér de øvrige arvinger. Det handler ikke kun om jura. Det handler også om tillid.

Må man smide noget ud?

Man bør som udgangspunkt ikke begynde at smide afdødes ting ud, før der er overblik over boet og råderetten. Det gælder især møbler, dokumenter, papirer, smykker, kunst, elektronik, værktøj, samlinger og andre ting, der kan have økonomisk eller personlig værdi. Der kan dog være ting, der af praktiske eller hygiejniske grunde bør fjernes. Det kan for eksempel være madvarer, affald eller ting, der kan skade boligen, hvis de får lov at stå. Her bør man handle forsigtigt og kun fjerne det nødvendige. Hvis der er tvivl, bør man dokumentere det, der fjernes, og sørge for, at de øvrige arvinger er orienteret.

Må man lede efter papirer?

Ja, det kan være nødvendigt at finde relevante dokumenter. Men også her bør man gå forsigtigt frem. Det kan være relevant at lede efter testamente, ægtepagt, forsikringspapirer, pensionsoplysninger, bankoplysninger, gældsbreve, lejekontrakt, boligpapirer, bilpapirer, regninger eller kontaktoplysninger til rådgivere. Formålet bør være at skabe overblik og hjælpe skifteretten og boet videre. Ikke at gennemgå eller fjerne ting uden behov. Hvis flere arvinger er involveret, kan det være en god idé at være flere til stede, når vigtige papirer findes, eller at dokumentere, hvad der tages med og hvorfor.

Må man tømme køleskab og affald?

Ja, i praksis vil det ofte være nødvendigt at tømme køleskab, fjerne affald og sikre, at boligen ikke tager skade. Det er ikke det samme som at rydde dødsboet. Der er forskel på at fjerne letfordærvelige madvarer og på at tømme skabe, sælge møbler eller fordele værdigenstande.

Hvis man fjerner mad eller affald, bør man holde sig til det nødvendige. Lad indbo, dokumenter og værdier stå, indtil der er afklaring.

Hvad hvis afdøde boede til leje?

Hvis afdøde boede til leje, opstår der hurtigt spørgsmål om opsigelse, husleje, istandsættelse, nøgler og fraflytning. Man bør ikke opsige eller tømme lejemålet, før det er afklaret, hvem der må handle på dødsboets vegne. Når skifteretsattesten foreligger, kan boets repræsentant som udgangspunkt håndtere lejemålet, herunder dialog med udlejer og eventuel opsigelse. Det kan dog være nødvendigt at kontakte udlejer tidligere for at informere om dødsfaldet og sikre adgang, nøgler, post eller praktiske forhold.

Her bør man være tydelig om, at boet endnu ikke nødvendigvis er udleveret. Hvis der er pres på grund af husleje, fraflytningsfrist eller risiko for yderligere udgifter, bør man kontakte skifteretten eller en advokat.

Hvad hvis afdøde ejede sin bolig?

Hvis afdøde ejede hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus, bliver boligen en vigtig del af dødsboet. Der skal tages stilling til, om boligen skal sælges, om en arving skal overtage den, hvordan den skal værdiansættes, og hvordan løbende udgifter skal betales. Der kan også være spørgsmål om:

• realkreditlån, banklån, boligskat, forsikring og fællesudgifter
• ejerforening, andelsboligforening
• vedligeholdelse
• nøgler
• ejendomsmægler, tinglysning
• fordeling mellem arvinger

Man bør ikke sælge eller overdrage boligen, før boet er udleveret, og det er afklaret, hvem der må disponere. Fast ejendom har ofte stor økonomisk betydning, og fejl kan få konsekvenser for både boopgørelse, skat, boafgift og arvefordeling. Derfor er bolig i dødsboet ofte en god grund til at få rådgivning.

Hvad hvis boligen skal sælges?

Hvis boligen skal sælges, skal det ske som led i bobehandlingen. Det kræver, at der er klarhed over, hvem der må repræsentere boet, og hvordan beslutningen skal træffes.

• Ved privat skifte vil arvingerne typisk skulle være enige om salget eller have givet fuldmagt til en kontaktperson.

• Ved bobestyrerbo er det bobestyreren, der håndterer processen.

Inden boligen sælges, kan der være behov for vurdering, ejendomsmægler, tilstandsrapport, energimærke, dokumenter fra ejerforening eller andelsboligforening, afklaring af lån og beregning af provenu. Salget skal efterfølgende indgå korrekt i boopgørelsen. Hvis en arving ønsker at overtage boligen, skal værdiansættelse og fordeling håndteres særligt omhyggeligt.

Hvad med bilen?

Afdødes bil er også en del af dødsboet. Den bør derfor ikke sælges, omregistreres, gives væk eller bruges uden afklaring. Der kan være spørgsmål om forsikring, afgifter, lån, leasing, værdi og ansvar. Hvis bilen holder et sted, hvor den risikerer skade, bøder eller problemer, bør den sikres på en forsvarlig måde. Men det er noget andet end at sælge eller overtage bilen. Når skifteretsattesten foreligger, kan boets repræsentant tage stilling til, om bilen skal sælges, overdrages til en arving eller håndteres på anden måde.

Hvad med smykker, kunst og værdigenstande?

Smykker, kunst, ure, mønter, antikviteter, designmøbler og andre værdigenstande bør håndteres med særlig forsigtighed. De kan have økonomisk værdi. Og de kan have stor følelsesmæssig betydning. Hvis der findes værdigenstande i boligen, bør de registreres og sikres. Det kan være en god idé at tage billeder, lave en foreløbig liste og sørge for, at flere arvinger er orienteret.

Hvis der er risiko for tyveri, skade eller uenighed, kan det være nødvendigt at opbevare værdierne sikkert. Men de bør ikke fordeles eller sælges, før boet er udleveret, og arvingerne har en klar aftale eller der foreligger en beslutning i bobehandlingen.

Hvad med digitale ting?

Et dødsbo handler ikke kun om fysiske ting. Der kan også være digitale konti, abonnementer, billeder, dokumenter, cloud-løsninger, sociale medier, e-mail, streamingtjenester, telefoner, computere og adgangskoder. Det kan være fristende at logge ind og rydde op. Men digitale konti og data kan også være en del af boets dokumentation og afdødes personlige forhold. Der kan desuden være regler og brugervilkår, som afgør, hvad pårørende må få adgang til.

Derfor bør man være forsigtig med at ændre, slette eller lukke digitale konti, før der er overblik over boet og råderetten. Det kan dog være relevant at gemme oplysninger om abonnementer, regninger og digitale aktiver, så boet kan håndteres korrekt senere.

Dokumentér, før I gør noget

Hvis der er behov for at gøre noget i afdødes bolig, er dokumentation vigtig. Det gælder især, hvis der er flere arvinger, hvis relationerne er sårbare, eller hvis der er værdier i boligen. Før noget flyttes, bør man overveje at tage billeder eller video af boligen og de vigtigste rum.

• Hvis der fjernes noget af praktiske grunde, bør det skrives ned.

• Hvis der findes kontanter eller værdigenstande, bør det registreres tydeligt.

• Hvis én arving tager dokumenter med til skifteretten eller advokat, bør de øvrige arvinger informeres.

Dokumentation kan virke lidt formelt. Men det kan forebygge mange misforståelser.

Hvis arvingerne er uenige

Hvis arvingerne er uenige, bør man være ekstra forsigtig med afdødes bolig og ejendele. Uenighed om indbo, billeder, smykker, bolig eller personlige ting kan hurtigt blive meget følelsesladet. Det kan også skabe mistillid, hvis én arving går alene ind i boligen, fjerner ting eller træffer beslutninger uden at orientere de andre.

Hvis der allerede er uenighed, bør boet ikke tømmes eller fordeles uden klar aftale. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få juridisk rådgivning eller lade boet behandle af en bobestyrer. Det handler ikke om at gøre processen tungere. Det handler om at beskytte boet og relationerne.

Hvis der er risiko for skade på boligen

Selvom man skal være forsigtig, betyder det ikke, at man skal lade boligen stå ubeskyttet. Hvis der er risiko for vandskade, indbrud, frostskade, skadedyr, brandfare eller anden akut skade, bør der handles. Det kan for eksempel være relevant at lukke vinduer, slukke apparater, tjekke vand, varme og el, kontakte forsikring, sikre nøgler eller få hjælp til akutte skader.

Formålet er at beskytte boet. Ikke at råde over det.

Hvis der er større beslutninger, bør skifteretten, forsikringsselskabet eller en advokat kontaktes.

Hvad med forsikring?

Det er vigtigt at få overblik over afdødes forsikringer. Bolig, indbo, bil og andre værdier kan være forsikret, og forsikringen kan have betydning, hvis der opstår skade efter dødsfaldet. Man bør ikke bare opsige forsikringer uden at vide, hvad konsekvensen er. Hvis en bolig står tom, kan der være særlige krav eller begrænsninger i forsikringsdækningen.

Derfor bør forsikringsselskabet kontaktes, når der er overblik over boet, eller hvis der opstår akut behov. Hvis boet har fast ejendom, bil eller værdifuldt indbo, bør forsikring tænkes ind tidligt.

Hvad med post?

Post kan indeholde vigtige oplysninger til dødsboet. Det kan være regninger, bankoplysninger, forsikringsbreve, pensionsoplysninger, skatteoplysninger, abonnementer, myndighedsbreve eller anden dokumentation. Derfor bør post håndteres systematisk. Hvis én arving tømmer postkassen, bør de øvrige arvinger orienteres.

Vigtige breve bør gemmes.

Det kan også være relevant at få styr på digital post og kontakt til relevante myndigheder, men adgang og håndtering bør ske korrekt og med respekt for boets behandling.

Hvad må man gøre, når skifteretsattesten er udstedt?

Når skifteretsattesten er udstedt, kan den eller de personer, der fremgår af attesten, handle på boets vegne. Det kan for eksempel være at:

• kontakte banken og betale boets regninger
• sælge eller fordele indbo
• opsige lejemål
• håndtere forsikringer
• kontakte ejendomsmægler
• sælge bil
• indhente oplysninger
• afvikle abonnementer
• håndtere bolig
• udarbejde åbningsstatus
• arbejde videre med boopgørelsen

Det betyder dog ikke, at alt bør gøres hurtigt eller uden dokumentation. Selv efter skifteretsattesten er udstedt, skal boet behandles ordentligt, og arvingerne skal være opmærksomme på skat, gæld, boafgift, værdiansættelse og fordeling.

Når én arving står for det praktiske

I mange dødsboer er det én arving, der står for meget af det praktiske. Det kan være helt naturligt. Måske bor den ene tættere på. Måske har én haft mest kontakt med afdøde. Måske har familien aftalt, at én tager dialogen med skifteretten, banken eller udlejer. Men det er vigtigt, at de øvrige arvinger bliver holdt orienteret. Hvis én arving får for meget ansvar uden klare aftaler, kan der opstå misforståelser.

Derfor kan det være en god idé at aftale:

• Hvem har nøgler?
• Hvem tømmer post?
• Hvem kontakter banken?
• Hvem taler med udlejer eller mægler?
• Hvem dokumenterer indbo?
• Hvordan orienteres de andre?
• Og hvornår træffes beslutninger i fællesskab?

Klare aftaler gør processen mere tryg.

Typiske fejl ved afdødes bolig og ejendele

Nogle fejl går igen i dødsboer. Det kan være, at boligen tømmes for hurtigt, at indbo fordeles uden dokumentation, at værdigenstande fjernes uden orientering, eller at regninger betales uden overblik over boets økonomi. Det kan også være, at en arving opsiger lejemål, sælger bil eller kontakter ejendomsmægler, før det er afklaret, hvem der må handle på boets vegne. En anden typisk fejl er at smide dokumenter ud, som senere viser sig at være vigtige for skifteretten, banken, Skattestyrelsen eller boopgørelsen.

Mange af disse fejl sker ikke af ond vilje. De sker, fordi pårørende forsøger at hjælpe i en svær situation. Men selv gode intentioner kan skabe problemer, hvis processen ikke håndteres korrekt.

Gode råd, før I går i gang

Hvis I står med afdødes bolig og ejendele, kan det være en hjælp at begynde med ro og overblik. Lås boligen og sørg for, at den er sikret. Fjern kun det, der er nødvendigt af praktiske eller hygiejniske grunde.

• Tag billeder af boligen og indboet, før noget flyttes.

• Gem post, regninger og dokumenter.

• Orientér de øvrige arvinger.

• Vent med at fordele, sælge eller kassere ting, indtil der er skifteretsattest og klare aftaler.

• Og søg rådgivning, hvis der er tvivl.

Det er langt lettere at gøre tingene rigtigt fra begyndelsen end at rydde op i misforståelser bagefter.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi arvinger og pårørende med at få overblik efter et dødsfald. Vi kan blandt andet hjælpe med at afklare, hvad I må gøre med afdødes bolig og ejendele, hvornår I bør vente, hvordan skifteretsattesten bruges, og hvordan bolig, indbo, gæld og dokumentation håndteres korrekt som led i dødsbobehandlingen.

Vi hjælper også med privat skifte, bobestyrerbo, boopgørelse, skifteretten, testamente, arveforhold og rådgivning, hvis der er uenighed mellem arvingerne. Vores rådgivning er rolig, grundig og i øjenhøjde. For når man står midt i et dødsbo, er det ikke nok at få at vide, hvad reglerne siger. Man har også brug for at vide, hvad næste skridt er.

Har I brug for hjælp?

Hvis I står med afdødes bolig, indbo, konti eller regninger og er i tvivl om, hvad I må gøre, er I velkomne til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper jer med at få overblik over dødsboet, skifteretten og de praktiske beslutninger, så I kan komme videre på en tryg og korrekt måde.

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om afdødes bolig og ejendele

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om afdødes bolig og ejendele.