Det er ingen nyhed, at der er mangel på boliger i det hurtigt voksende København. Tilflytningen til byen vokser. Det samme gør boligmanglen. Men nu er der godt nyt til de mange boligsøgende i hovedstaden.

Mange boligforeninger går med overvejelser om at konvertere tagarealerne i deres ejendomme til boliger. En manøvre, som flere foretager med det formål at kunne finansiere en stor vedligeholdelsespost – som f.eks. et nyt tag. Men det har indtil nu ikke været en ukompliceret proces, der ventede én, når man ville realisere idéen om at indrette tagboliger. Som boligforening gik man tidligere en lang og svær tid i møde, når man ansøgte om tilladelse til et tagboligprojekt hos Københavns Kommune. Og dét var netop denne frustration, som flere arkitekter og bygherrer brændte inde med, da de sidste år gik sammen om at sende et åbent brev til Københavns Kommune, der opfordrede politikerne til at se mildere på ansøgninger om tagboliger. Bønnerne blev hørt, og nu har politikerne præsenteret et initiativ, der skal gøre det lettere at få dispensation til at hæve loftshøjden i eksisterende ejendomme og dermed opføre tagboliger.

Der findes en lang række uudnyttede tørrelofter i etageejendommene rundt omkring i København, og det er blandt andet i disse arealer, at vi skal finde svaret på boligmanglen. Faktisk kan Københavns Kommunes beslutning potentielt føre til hele 22.000 nye boliger i København.

Men indretning af tagboliger er ikke alene godt for boligmanglen, det er også godt for miljøet. Mange boligforeninger finansierer som sagt ofte større vedligeholdelsesprojekter ved at frasælge deres tørrelofter til indretning, og denne vedligeholdelse på de ofte meget gamle ejendomme giver lavere energiforbrug og bidrager således til kommunens mål om at være bæredygtig.

Går du og din boligforening også og overvejer at opføre tagboliger til beboelse? Så kontakt ØENS byggesagsafdeling til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med at realisere drømmen om at indrette boliger på jeres tørrelofter.

Kontakt en specialist

Byggesagsafdeling

Simon Sylow

Advokat

Byggesagsafdeling

Pelle Jagtboe

Byggesags- og foreningsadministrator (EA)

Byggesagsafdeling

Neel Astrid Jørgensen

Byggesagskoordinator

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Afdeling:

Sidste år bragte vi en nyhed om, at en række arkitekter og bygherrer, efter årelang frustration, gik sammen og formulerede et åbent brev til Københavns Kommune. Brevet indeholdt en bøn om, at de fra politisk hold ville se mildere på boligforeningers ansøgninger om at indrette tagboliger. Det var nemlig alt andet end en simpel proces for boligforeninger, når de ansøgte om at omdanne deres tørrelofter til beboelige boliger. Deres bønner blev hørt. Politikerne formulerede et initiativ, der skulle gøre det lettere at få dispensation til at hæve loftshøjden i eksisterende ejendomme.

I et interview til Berlingske udtalte boligminister Kaare Dybvad for nylig, at det politiske initiativ har båret frugt. Det betyder, at der nu i stigende grad dukker nye tagboliger op rundt omkring i de københavnske boligejendomme. Indretningen af de mange uudnyttede tørrelofter løser ikke alene den boligmangel, der udgør et stadigt større problem i de store byer, men det er også en økonomisk rentabel forretning for de respektive boligforeninger. Fra boligministeren lyder det, at mange ejendomme har ”guld på loftet”. Der er nemlig en stor pose penge at spare på varmeregningen, når de gamle lofter er blevet isolerede og beboelige.

Økonomisk fordel ved at omdanne tagarealer

I ØENS Ejendomsadministration oplever vi, at flere og flere foreninger vælger at konvertere tagarealerne i deres ejendomme. Dette sker med det formål at kunne finansiere større vedligeholdelsesprojekter, som f.eks. et nyt tag. Omdannelsen af tagarealer kan således være en win-win situation for jeres boligforening. da boligforeningen får både nye boliger og midler til at vedligeholde og forbedre ejendommene.

Kontakt ØENS Byggesagsafdeling

Ønsker I mere information om, hvordan I kan omdanne jeres tagarealer og udnytte de økonomiske fordele? Så kontakt ØENS Byggesagsafdeling og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer. Vi tilbyder professionel rådgivning og hjælp til at sikre, at jeres projekt forløber så smidigt og effektivt som muligt. Kontakt os i dag og lad os sammen udforske mulighederne for at omdanne jeres tagarealer til værdifulde boliger.

Kontakt en specialist

Byggesagsafdeling

Simon Sylow

Advokat

Byggesagsafdeling

Pelle Jagtboe

Byggesags- og foreningsadministrator (EA)

Byggesagsafdeling

Neel Astrid Jørgensen

Byggesagskoordinator

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Afdeling:

Inge Smollerup Madsen er Controller i ØENS Regnskabsafdeling. Inge har mangeårig erfaring fra ejendomsadministrationsbranchen som regnskabsmedarbejder, controller og løn- og HR-konsulent. Og så har hun ydermere erfaring med daglig regnskabsføring for virksomheder. Vi stillede for nylig Inge en række spørgsmål om, hvordan hun synes det er at arbejde hos ØENS. Læs hvad hun svarede i interviewet nedenfor. God fornøjelse.

Hvordan startede din karriere som controller hos ØENS?

Jeg havde hørt godt om ØENS gennem en ØENS-medarbejder, og endte med at søge en stilling hos den – på daværende tidspunkt – nyopstartede afdeling ‘ØENS Virksomhedsadministration’, da de søgte en regnskabsmedarbejder. Jeg har snart være ansat i 5 år, og har i mit virke som regnskabsmedarbejder arbejdet med mange forskellige opgaver. I starten arbejdede jeg mest med regnskaber i ØENS Virksomhedsadministration for en masse virksomhedskunder, samt lavede huslejeopkrævning og rykkere for foreningerne i ØENS Ejendomsadministration.

Her kan du få indsigt i karrierestien for Controllere hos ØENS Rådgivningshus.

Hvilke arbejdsopgaver varetager du hos ØENS?

I sommeren 2021 overtog jeg behandling af løn for alle lønkunder i ØENS Virksomhedsadministration, løn til ØENS-medarbejderne og løn for ansatte i ØENS boligforeninger. Jeg står også for den daglige udbetaling af afregninger og betalinger for alle ØENS Ejendomsadministrations kunder.

Synes du, at du får nok ansvar? Hvis ja, hvad betyder denne tillid så for dig?

Jeg har fået tildelt et stort ansvar i og med, at jeg har ansvaret for, at alle får løn til tiden. Derudover har jeg ansvaret for, at alle aftaler med NETS, diverse banker, Virk.dk og Skat er på plads inden der skal laves løn.

Hvordan oplever du arbejdsmængden?

Arbejdsmængden er tilpas. Jeg oplever en naturlig stigning i arbejdsmængden fra den 20. i hver måned, når der skal laves løn for en masse cvr. nr. Alt skal være afstemt inden lønnen kan udbetales.

Hvilke udviklings-/karrieremuligheder er der for dig hos ØENS?

I mine 5 år hos ØENS, har jeg fået lov til at prøve kræfter med en masse forskellige typer arbejdsopgaver, og jeg føler at jeg i dag er landet på den rette hylde. Jeg har tilmed fået de kurser, der skal til for at kunne forbedre mine processer og udføre mit arbejde.

Hvordan oplever du ØENS som arbejdsplads? Hvordan er stemningen her på kontoret?

Stemningen i vores afdeling er god. Vi griner meget og har et godt sammenhold. Man kan godt mærke at vi er blevet et større hus, og det kan være lidt svært at følge med i hinandens liv. Vi er heldigvis gode til at lytte til hinanden og hjælpe, når den uforudsete hverdag, sommetider rammer.

Et stærkt forsinket byggeri fyldt med fejl er, sammen med en stor ekstraregning, blevet resultatet af et renoveringsprojekt hos en andelsforening på Amager. Sagen her gik helt i hårdknude, men en række forholdsregler kan forhindre de værste konflikter, siger byggeretsadvokat Johan Iversen Møller. En af de vigtigste læringer ér, at man ikke bør have alle byggesagens aktører i ét og samme firma.

I 2018 indså bestyrelsen i andelsforeningen A/B Søren Norby på Amager, at deres ejendom trængte til en kærlig omgang. Ikke bare lidt klatmaling hist og her. Men en omgang af den mere alvorlige slags med nyt tag og vinduer, isolering af gavlene, en facade, der skulle pudses op og et kælderloft, der skulle understøttes.

Den lille andelsboligforening på bare 10 lejligheder og nogle erhvervsdrivende i stueetagen havde ikke tidligere haft en vedligeholdelsesplan, og derfor begyndte projekterne at blive presserende, fortæller bestyrelsesmedlem Marianne Einshøj Jakobsen, der sammen med formanden Karsten Sand har været foreningens tovholdere for projektet. Og det er de stadig, for byggeriet er endnu ikke færdigmeldt.

”Hvis ikke man renoverer løbende, får man et kæmpe efterslæb, og det havde vi. Så vi startede med at forsøge at få lavet en vedligeholdelsesplan. Men der var ikke mange, der ville give tilbud på det, fordi foreningen er så lille,” fortæller hun.

De følte sig derfor heldige, da et mindre firma gerne ville tage opgaven. Hurtigt viste det sig, at det også var et boligadministrationsfirma, som tilmed tilbød at overtage administratorposten.

”De kiggede på vores økonomi og sagde, at der var masser af luft i budgettet til renovering. Så det syntes de, at vi skulle i gang med. Der var ingen grænser for, hvad de kunne hjælpe os med,” fortæller Marianne Einshøj Jakobsen, som sammen med resten af bestyrelsen besluttede at bruge firmaet som ny administrator.

Og herfra gik det stærkt. Den nye administrator var nemlig også byggerådgiver og tilbød derfor sin hjælp til renoveringsprojektet. Efter hans råd valgte foreningen at gå med den billigste af tre entreprenører. Og i april 2019 blev projektet søsat – estimeret til at tage cirka 5-6 måneder.

Hvem af sagens aktører har overblikket?

Efter få uger begyndte de første af en uendelig række af små og store problemer. Al lige fra massive vandskader på loftet som følge af manglende afdækning til forkert behandling af facaden. Derudover var der byggeregnskaber, der ikke var styr på. Og ingen af byggesagens aktører virkede til at have overblikket.

I dag, tre år senere, kan Marianne Einshøj Jakobsen fremvise et 18 sider langt dokument med fejl. I dokumentet har hun listet sagens historik, kommunikationen og de mange graverende fejl, der er opstået undervejs. I mellemtiden er entreprenøren gået konkurs, og byggerådgiveren afviser at bruge sin forsikring.

Marianne Einshøj Jakobsen kalder sig selv og foreningen lidt naiv i troen på, at den byggetekniske rådgiver havde overblikket og ville tage ansvar. Man må følge sin mavefornemmelse, mener hun.

”Jeg håber da, at en god byggerådgiver ville have ført ordentligt tilsyn med entreprenøren. Men for os opstod problemet især, da vi begyndte at tvivle på byggerådgiveren, som så samtidig var vores administrator. Dér lærte vi, at man ikke skal have alle forretninger samme sted,” siger hun.

Dén pointe deler advokat Johan Iversen Møller fra ØENS Advokatfirma. Han overtager løbende byggesager, der er gået i hårdknude, og mener, at en del problemer kan undgås, hvis man fra starten tænker i et firkløver af rådgivere.

”Den byggetekniske rådgiver kontrollerer entreprenøren, og så kan der være en jurist, der kontrollerer både entreprenøren og den byggetekniske rådgiver. Og til sidst en byggesagsadministrator, der til en vis grad kontrollerer de andre i byggesagen. Kontrolarbejde er en del af kvalitetssikringen af byggeriet, og hvis man samler alle de funktioner under én hat, forsvinder kontrollen,” siger han.

Økonomiske konsekvenser

Johan Iversen Møller mener, det optimale scenarie er, at der er koblet en juridisk byggerådgiver på byggeprojektet fra starten. Også selv om det kan virke som for mange forskellige rådgivere på et enkelt projekt. ”Mange tvister i en byggesag opstår ved, at parterne bliver uenige undervejs og graver sig ned i skyttegravene. Så stopper byggeriet, konflikten vokser, og de økonomiske konsekvenser bliver større og større. Traditionelt i branchen kobler man først en advokat på, når parterne er gået helt fra hinanden,” siger han og beskriver sin rolle som en slags konfliktmægler tidligt i processen.

I andelsforeningen A/B Søren Norby forsøgte de et godt stykke tid at løse problemerne direkte med entreprenør og byggerådgiver, men måtte til sidst få en advokat på sagen. Indtil videre har foreningen brugt over 150.000 kroner på advokatsalær og vedtog derfor på en ekstraordinær generalforsamling i marts at lukke sagen og se fremad. De har i mellemtiden også skiftet administrator, så de nu er administreret af ØENS Ejendomsadministration. De venter lige nu på en rapport fra en ny ekstern byggeteknisk rådgiver, der skal vurdere, hvad det kræver at få udbedret fejl og mangler.

Gode råd til at komme godt fra start med renoveringsprojektet:

• Hav altid en vedligeholdelsesplan, så I ved, hvilke projekter, der skal prioriteres.
• Vælg jeres rådgiverteam med omhu. Man kan godt få administrativ og juridisk rådgivning fra samme firma, f.eks. sin administrator. Men den tekniske rådgiver og entreprenøren bør være uafhængige af hinanden og af foreningens administrator.
• Større byggeprojekter vil næsten altid kræve ekstern og uafhængig byggeteknisk rådgivning. Ellers kan bestyrelsen ende med et alt for stort, komplekst og tidrøvende arbejde.
• Hvis I som bestyrelse vælger at entrere direkte med en entreprenør uden rådgiver, skal I være opmærksom på, hvad jeres bestyrelsesansvarsforsikring dækker.
• En juridisk byggerådgiver kan være et forebyggende tiltag, som på sigt kan spare jer for mange penge i advokatsalær, hvis projektet først er gået i hårdknude.
• Dokumentér processen – det kan være nyttig information, hvis en konflikt opstår og eskalerer.

Artiklen er udgivet i magasinet ‘Min Boligforening’ i juni 2022. En særlig tak skal lyde til medvirkende bestyrelsesmedlem, Marianne Einshøj Jakobsen fra A/B Søren Norby på Amager. Billederne til artiklen er taget af Marianne.

Advokatfirma

Johan Iversen Møller

Advokat

Afdeling:

Hos ØENS Ejendomsadministration mener vi, at uddannelse og træning er afgørende for at levere den bedst mulige service til vores kunder. Derfor prioriterer vi at tilbyde vores medarbejdere den bedst mulige uddannelse, herunder EjendomDanmarks ‘EA uddannelse’.

EA uddannelsen er en vigtig del af ØENS uddannelsesprogram, da den giver vores medarbejdere mulighed for at blive mere effektive og kompetente ejendomsadministratorer. Med en bred vifte af kurser, der dækker forskellige aspekter af ejendomsadministration, kombinerer uddannelsen både teori og praktisk træning, således at medarbejderne kan lære at anvende deres viden i den virkelige verden.

EA uddannelsen består af en række kurser og seminarer, der typisk dækker følgende områder:

1. Ejendomsadministration: Kurserne dækker de grundlæggende aspekter af ejendomsadministration, herunder kontraktforhandlinger, lejerkommunikation, budgettering, markedsføring og vedligeholdelse af ejendomme.
2. Bygningsdrift og vedligeholdelse: Kurserne omhandler drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske aspekter såsom VVS, el, ventilation og brandsikkerhed.
3. Regulering: Kurserne fokuserer på de lovgivningsmæssige og juridiske aspekter af ejendomsadministration, herunder lejekontrakter, boligregulering og ejendomsbeskatning.
4. Finansiering: Kurserne dækker finansielle aspekter af ejendomsadministration, herunder budgettering, regnskabsføring, investeringer og skatteregler.
   

Vi tror på, at EA uddannelsen vil give vores medarbejdere mulighed for at avancere i deres karriere og være bedre rustet til at håndtere de forskellige udfordringer, der opstår inden for ejendomsadministration. Vi er stolte af at tilbyde EA uddannelsen som en del af vores uddannelsesprogram, og vi tror, at det er en investering i vores medarbejderes fremtid og i vores virksomheds succes.,

Intern uddannelse med ØENS Akademi

Udover EA uddannelsen har vi hos ØENS Ejendomsadministration også vores eget uddannelsesprogram kaldet ØENS Akademi. Det er et internt uddannelsesprogram, der er udviklet specielt til vores medarbejdere og vores kunders behov.

ØENS Akademi tilbyder en bred vifte af kurser, der dækker emner som ledelse, kommunikation, konflikthåndtering, kundeservice og teknisk viden. Vi mener, at det er vigtigt at give vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig både personligt og professionelt, så de kan levere den bedste service til vores kunder. Vi tror på, at kontinuerlig uddannelse og træning er afgørende for at opretholde og forbedre vores servicekvalitet og for at sikre vores virksomheds succes på lang sigt. Derfor investerer vi både tid og ressourcer i vores uddannelsesprogrammer for at sikre, at vores medarbejdere har de nødvendige færdigheder og viden til at løse de udfordringer, de møder i deres daglige arbejde.

ØENS Akademi og EA uddannelsen er en vigtig del af vores samlede uddannelsesstrategi, og vi er stolte af at kunne tilbyde vores medarbejdere muligheden for at udvikle sig og avancere i deres karriere hos os.

Skybrud er en fast del af den danske sommer, og prognoser fra DMI’s klimaatlas viser, at vi i fremtiden kan forvente både hyppigere og kraftigere regnskyl. Ifølge DMI kan intensiteten af skybrud i Danmark stige med op til 20-30% inden udgangen af dette århundrede. Dette betyder, at både private husejere og beboere i boligforeninger skal være ekstra opmærksomme på, hvordan de beskytter deres ejendom og dennes evne til at håndtere vandmasserne for at mindske risikoen for vandskader.

Hvordan kan man forberede sig på denne udvikling? I nedenstående artikel deler vi otte gode råd, der hjælper dig med at sikre din ejendom mod potentielle vandskader. Fra forbedring af dræningssystemer til sikring af kælderen – læs med og bliv bedre rustet til at håndtere de udfordringer, som stigende regnmængder kan bringe.

1. Luk vinduer og døre grundigt

Når skybrud varsles, er det afgørende at sikre, at alle vinduer og døre i din bolig er helt lukkede. Dette gælder især tagvinduer, facadevinduer og kældervinduer, som ofte er de første til at blive påvirket af kraftigt regnvejr. Selv en lille sprække kan føre til omfattende vandskader. Installér tætningslister omkring vinduer og døre for ekstra beskyttelse. Har du tidligere oplevet, at vand har trængt ind gennem tilsyneladende lukkede vinduer eller døre, kan du overveje at skrue krydsfinerplader fast på ydersiden som en midlertidig barriere.

2. Luk ventilationshuller i ydervæggene effektivt

Ventilationshuller i ydervægge, især dem der er tæt på terræn, kan fungere som indgange for vand under kraftige regnskyl. For at forhindre vand i at trænge ind i væggene, skal du dække disse huller med krydsfinerplader eller specielle ventilationsdæksler. Disse løsninger tillader stadig luftgennemstrømning, men forhindrer samtidig vand i at komme ind. Dette beskytter både bygningens struktur og de indvendige rum.

3. Tjek og vedligehold afløb og tagrender

Regelmæssig vedligeholdelse af tagrender og afløbssystemer er essentiel for at undgå oversvømmelser under skybrud. Undersøg dine tagrender for blade, kviste og andet snavs, der kan blokere vandets frie løb. En grundig rensning af både tagrender og tagbrønde kan forhindre blokeringer, der leder til vandophobning. Overvej at installere bladfangere i tagrenderne for at reducere behovet for hyppig rensning og sikre, at vandet ledes væk fra ejendommen.

4. Flyt indbo væk fra kældergulvet

Kælderen er ofte det første sted, der bliver ramt af oversvømmelser. For at beskytte dit indbo, skal du flytte alle genstande væk fra gulvet og placere dem på hylder eller reoler, helst lavet af metal, som er lette at rengøre og desinficere. Dette gælder både for private ejendele og fælles ejendom i boligforeninger. Vær særligt opmærksom på værdifulde eller uerstattelige genstande, og sørg for, at de står i højden for at undgå vandskader.

5. Vurder og tilpas terrænet omkring ejendommen

Terrænets hældning omkring din ejendom spiller en vigtig rolle i håndteringen af regnvand. Hvis terrænet hælder ind mod huset, kan du overveje at grave små drænkanaler eller afvandingssystemer rundt om bygningen. Disse kanaler hjælper med at lede vand væk fra fundamentet og forhindre, at det samler sig tæt på bygningen. En korrekt tilpasset terrænhældning kan reducere risikoen for vandskader betydeligt, både for private ejendomme og fællesområder i boligforeninger.

6. Forbered sandsække som en nødbeskyttelse

Sandsække er en effektiv metode til midlertidig beskyttelse mod vandindtrængning. De kan placeres ved døre, vinduer og andre potentielle indgangspunkter for at skabe barrierer mod vand. Sandsække kan også bruges til at lede vand væk fra huset og mod sikre dræningsområder. For boligforeninger kan det være en god idé at opbevare en forsyning af sandsække til hurtig reaktion i fællesområder.

7. Begræns kloakvand

Opstigende kloakvand kan forårsage alvorlige skader og sundhedsrisici. For at forhindre kloakvand i at trænge ind i bygningen, skal du installere et højvandslukke. Hvis du ikke har et højvandslukke, kan du tage midlertidige forholdsregler som at dække afløb med plastfolie og sandsække, og placere en krydsfinerplade ovenpå. Fastgør pladen med en lægte mellem pladen og loftet for at sikre, at den bliver på plads og holder vandet nede. Hvis du også er bekymret for vand, der stiger op i toilettet, kan du fylde en plastpose med stof og stoppe den ned i toilettet, før du lægger sandsække og krydsfinerplade ovenpå.

8. Invester i en automatisk pumpe til din kælder

En automatisk pumpe kan være uundgåelig i tilfælde af oversvømmelser. En pumpe, der aktiveres automatisk ved registrering af vand, kan hurtigt fjerne overskydende vand fra kælderen og minimere skader. Det er vigtigt at sikre, at pumpen er korrekt installeret og vedligeholdt. Hvis det er kloakvand, der trænger ind, skal dette opsamles og bortskaffes korrekt for at undgå sundhedsrisici og forurening.

Ved at implementere disse otte råd kan du markant mindske risikoen for vandskader på din ejendom under skybrud. Forberedelse og proaktive foranstaltninger vil ikke kun beskytte din bolig og dine ejendele mod fremtidens ekstreme vejrforhold, men også bevare ejendommens værdi på lang sigt. Sørg for at handle i tide, så du kan sikre din ejendom mod vandskader og opretholde dens funktionalitet og værdi gennem de kommende år.

Der er mange forskellige faser i en byggesag – dét ved ØENS byggesagsansvarlige, Karina Bertram, alt om. Og netop derfor har hun medvirket i podcasten ‘Rundt Om Byggeriet’.
I podcasten kommer Karina bl.a. ind på, hvilke overvejelser man som forening eller bestyrelse skal gøre sig ift. renoveringsprojekter og byggesager. 
Foreninger har ofte både byggesager i kategorien “nice to have” og “need to have”. Og hvordan skal og bør man egentlig prioritere disse? Alt dette kan du blive klogere på ved at lytte med her eller der hvor du normalt hører podcast.

LYT TIL PODCASTEN

Inden Maria Grandt blev Ejendomsadministrator, var hun ejendomsadministrator trainee her hos ØENS. Interviewet blev lavet i april 2023.

Maria Grandt arbejder primært med administration af andelsboligforeninger og ejerforeninger. Maria er færdiguddannet Finansøkonom fra Cphbusiness og startede hos ØENS som Ejendomsadministrator trainee i august 2022. Inden hendes ansættelse som trainee var hun både studentermedhjælper og senere i praktik hos ØENS. Vi stillede for nylig Maria en række spørgsmål om, hvordan det er at være trainee, og hvordan hun synes, det er at arbejde hos ØENS. Læs hvad Maria svarede i interviewet nedenfor. God fornøjelse.

Hvorfor har du valgt at være ejendomsadministrator trainee? Hvad er det ved faget, du synes er spændende?

Under mit uddannelsesforløb som Finansøkonom besluttede jeg mig for at søge studiejob og praktikplads i ejendomsadministrationsbranchen. Det gjorde jeg, da mine interesser spænder bredt, og jeg ønskede et varieret og alsidigt job med plads til både at nørde tal, at fordybe mig i fortolkning af vedtægter og lovgivning samt kundekontakt og rådgivning. Som ejendomsadministrator arbejder jeg både med jura, økonomi, forsikring og kommunikation. Netop kommunikation og rådgivning er en vigtig del af dagligdagen som administrator, hvilket reflekteres i, at vi her hos ØENS går op i at yde rådgivning i øjenhøjde, hvilket kræver en tæt og tryg dialog mellem os og vores kunder.

Hvor længe har du været ejendomsadministrator trainee i ØENS?

Jeg har været trainee hos ØENS siden slutningen af 2022 og har haft min egen portefølje af ejendomme siden da. Inden jeg startede mit traineeforløb, var jeg henholdsvis studentermedarbejder og praktikant i sammenlagt et år.

Her kan du få indsigt i karrierestien for Ejendomsadministratorer hos ØENS Ejendomsadministration for foreninger.

Hvilke arbejdsopgaver får du lov til at varetage i ØENS?

Mine arbejdsopgaver spænder bredt. Til daglig administrerer jeg min egen portefølje af ejer- og andelsboligforeninger. Hertil falder der helt naturligt en stor række forskellige og meget varierede opgaver. For eksempel bogføring af fakturaer, gennemgang af regnskaber, udarbejdelse af andelsoverdragelsesaftaler, opkrævninger, håndtering af forsikringssager og korrespondance/samarbejde med bestyrelser, beboere og eksterne samarbejdspartnere. Generalforsamlingssæsonen i foråret er fuld af regnskabsmøder, korrespondance med revisorer, bestyrelser og selvfølgelig generalforsamlinger, hvor jeg også får lov at være tovholder på alt dette for foreningerne i min portefølje.

Synes du, at du får nok ansvar? Hvis ja, hvad betyder denne tillid så for dig?

Jeg synes, jeg får rigtigt meget ansvar. Ledelsen udviser stor tillid til os. Jeg administrerer helt selvstændigt min egen ejendomsportefølje og er selv ansvarlig for at søge hjælp i mit team, når jeg har behov for det. Der er ingen chef, der står og “micro-manager”, hvad jeg laver eller lignende. Denne tillid til mig – både som person og som medarbejder – betyder alverden for mig og gør det til en fornøjelse at gå på arbejde.
Hos ØENS er der generelt en meget flad ledelsesstruktur, og jeg oplever gang på gang, at min feedback, i alle lag i ledelsen, bliver taget seriøst, overvejet og implementeret.

Hvorfor synes du, at det er fedt at være trainee? Hvad er det ved arbejdet, du kan godt kan lide?

Jeg er rigtig glad for at have min egen portefølje af ejendomme og alsidigheden i mine arbejdsopgaver. Jeg oplever ikke at der er den store forskel på at være ejendomsadministrator eller ejendomsadministrator-trainee. Arbejdsopgaver og ansvar er det samme. Den primære forskel, er at jeg selvfølgelig stadig er under oplæring, og jeg derfor oftere søger hjælp og sparring hos mine kollegaer.
Derudover er kundekontakten og rådgivningsaspekterne, som sagt, store dele af arbejdet, og begge dele er noget jeg virkelig sætter pris på. Hver eneste dag får jeg mails eller opkald, med nye henvendelser eller problemstillinger, som tvinger mig til at være i konstant faglig udvikling. Med andre ord er der aldrig to dage der er ens. Samarbejdet med bestyrelserne i de forskellige foreninger i min portefølje, er også noget jeg værdsætter højt. Da bestyrelsen – ud over ens kollegaer selvfølgelig – er ens nærmeste samarbejdspartnere.
Derudover er det rigtig vigtigt for mig, at jeg som trainee får rig mulighed for at blive ved med både at videreudvikle og -uddanne mig. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at jeg udover mit daglige arbejde, også starter på EjendomDanmarks EA-uddannelse til september.

Hvordan oplever du ØENS som arbejdsplads? Hvordan er stemningen her på kontoret?

ØENS er en arbejdsplads, hvor medarbejdertrivsel og -udvikling er i centrum. Ledelsen viser os stor tillid, og vi får masser af ansvar, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det er okay at fejle. Jeg har nogle af de sødeste kollegaer, man overhovedet kan forestille sig, og vi har et stærkt sammenhold både arbejdsmæssigt og privat. Det afspejler sig også i stemningen på kontoret, som altid er god, også når der er travlt.

Er ØENS et sted du kunne forestille dig at arbejde, når du er færdig som trainee?

Uden tvivl. Jeg håber også, at det fremgår af mine tidligere svar, at jeg er enormt glad for mit arbejde hos ØENS – og for fællesskabet og muligheden for fortsat at udvikle mig både fagligt og menneskeligt.

Ville du anbefale andre at påbegynde et traineeforløb. Hvis ja, hvorfor?

Jeg vil bestemt anbefale andre at starte som trainee, i hvert fald hvis det er her hos ØENS. Jeg synes, ejendomsadministrationsbranchen er en super spændende branche at arbejde indenfor, især hvis man kan lide økonomi, jura og kundekontakt. Jobmulighederne i branchen er gode, og det ansvar, den frihed, de erfaringer og de muligheder for videre faglig udvikling og sparring, som jeg får gennem mit traineeforløb her hos ØENS, kan kun anbefales.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på andelsboliglån er faldet næsten uafbrudt de seneste 2 år. Det betyder både billigere andelsboliglån for nye købere af andelsboliger, men også store besparelser for nuværende andelsboligejere.

Lån til privates køb af andelsboliger er nogle af de største lån banker giver til private. Da bankerne samtidig får sikkerhed i andelsboligen/beviset er andelsboliglån attraktive for bankerne. Det har også medført stor konkurrence mellem bankerne. Andelsboliglån har været en oplagt mulighed for banker der vokser, og/eller går ind i nye områder/landsdele, til at få opbygget noget forretning/volumen.

Modsat realkreditlån, hvor renter og bidragssatser kan ”slås op i en prisliste”, er rente og gebyrer på banklån noget, der kan forhandles, og hvor bankerne tilpasser deres tilbud efter, hvor interesserede de er i den enkelte kunde. Renten på andelsboliglån er som udgangspunkt variabel og følger derfor renten i samfundet og Nationalbanken tæt, men naturligvis med et tillæg.

Både tillægget og renten for andelsboliglån er faldet siden Finanskrisen for mere end ti år siden. Dengang betalte mange både 12% og 14% for et andelsboliglån, men det er heldigvis meget billigere i dag.

Renten på andelsboliglån er faldet støt

Som nævnt er konkurrencen hård, så selvom renten i samfundet har været stabil og lav de seneste år, er den rente, som brugere af Mybankers skift bank service får tilbudt, faldet næsten uafbrudt – også de seneste to år.

Et lån der for to år siden blev tilbudt til 3,5% i rente, bliver nu tilbudt til 2,9% i rente. Det lyder ikke af så meget, men det er 500 kr. mindre pr. måned for et lån på en million kr.

Det er ikke kun nye købere af andelsboliger, der kan spare penge ved at være vågne. Har du allerede en andelsbolig med et andelsboliglån, er det også værd at undersøge markedet. Det er nemlig meget muligt, at du kan finde en bank med en endnu lavere sats, end den du betaler nu.

Som det fremgår af tabellen, er både den gennemsnitlige sats og den laveste sats som brugere af Mybanker’s skift banks service får tilbudt, faldet de seneste to år, uanset at renten i samfundet har været stabil.

Jo større lån, jo lavere rente

Modsat hvad du måske skulle tro, er renten lavere, jo større lånet er.

Som det fremgår af tabellen ovenover, er den gennemsnitlige sats, som brugere bliver tilbudt, faldende med lånets størrelse. (tallene er fra 4. kvartal 2021)

Der er meget stor forskel på de satser, brugere bliver tilbudt af de forskellige banker. Det er ikke usædvanligt, at den samme bruger bliver tilbudt satser, der varierer med 1,5 til 2,0 procentpoint. Det er mellem 15.000 og 20.000 kr. pr. år i rente for et lån på en million kr. Det er derfor afgørende at spørge flere banker, inden du optager et lån.

Hvordan får du det billigste andelsboliglån? 

Den rente du bliver tilbudt på andelsboliglån, afhænger af flere faktorer:

• Din økonomi og forretningsomfang – hav derfor overblik over dit budget og dine udgifter.
• Spørg flere banker og vær ikke bange for en bank, du måske ikke kender i forvejen.
• Hvor meget der skal lånes – Jo større lånet er, jo lavere er den tilbudte rente ofte.
• Andelsboligforeningens økonomi. – Jo bedre andelsboligforeningens økonomi er, jo lavere er bankens risiko ved at give lånet. Det kan f.eks. handle om vedligeholdelsesstanden på bygningen, hvilket lån andelsboligforeningen har etc.

Husk at banker vurderer kunder forskelligt og at det nødvendigvis ikke er ond vilje, hvis en given bank ikke giver dig det tilbud, du havde drømt om – så er det bare at spørge den næste. Derfor er det altid en god ide at undersøge dine muligheder ved flere end en bank.

Christian Dencker greb i dag den enestående mulighed for at underholde og oplyse 3 udvalgte klasser på finansøkonomuddannelsen på Copenhagen Business Academy om dét at arbejde som Ejendomsadministrator. Han fortalte blandt andet om arbejdet som ejendomsadministrator hos ØENS Ejendomsadministration, andelsoverdragelser og finansieringsmuligheder i forbindelse med byggesager osv.

En stor tak skal lyde til de studerende på finansøkonomuddannelsen – og til Cphbusiness for at skabe gode inkluderende rammer og give muligheden for at dele ud af vores interesse og glæde for ejendomsadministrationen.

Hårdt arbejde betaler sig

Christian kickstartede sin karriere som Ejendomsadministrator i ØENS Ejendomsadministration – han startede som studentermedhjælper og kom sidenhen i praktik i ejendomsadministrationen. Her blev han lært op af ØENS erfarne ejendomsadministratorer, og erfaredes hurtigt, at der var højt til loftet, plads til udfoldelse og ambitiøse tanker – og altid tid til grin og godt humør med ØENS kollegaer.

Her kan du få indsigt i karrierestien for Ejendomsadministratorer hos ØENS Ejendomsadministration for foreninger.

Christian, der er uddannet Finansøkonom, studerer nu på EjendomDanmarks EA-uddannelse, hvor han dygtiggør sig og efteruddanner sig inden for de praktiske og nære problemstillinger, der knytter sig til ejendomsadministration. Hans faglige niveau og venlige sind er blot nogle af grundene til, at han sikrede sig jobbet som Ejendomsadministrator i ØENS. I dag har han det daglige administrative ansvar for sin egen portefølje af andels- og ejerforeninger, hvor han blandt andet varetager følgende opgaver:

• Udarbejdelse af overdragelsesdokumenter
• Afregning af andelsboligsalg
• Deltagelse i budgetmøder og generalforsamlinger
• Aflægge forbrugsregnskaber
• Registrering af ejerskifte
• Diverse administrative opgaver i forbindelse med foreningernes daglige virke

Ydermere er Christian teamleder for et af ØENS fem administrationteams. I denne rolle er han ansvarlig for oplæring af nye medarbejdere, koordinering af ferieplaner og sikring af, at teamet opnår de fælles servicemål. Christian er en central figur i teamet, hvor han fungerer som den primære kontaktperson og bindeleddet til de tilknyttede regnskabsmedarbejdere og sin nærmeste leder. Christians evner som teamleder understreger hans kapacitet til at håndtere en bred vifte af opgaver og sikre et stærkt og effektivt teamwork.

Vi er glade og stolte af at have Christian med ombord og håber, at han har været med til at plante et spirende ejendomsadministrator-frø hos nogle af de studerende i dag.