Kategori: Ejendomsadministration
I takt med bekymringer om en mulig skattestigning på boligmarkedet fra d. 1. januar 2024, er udbuddet på ejerlejlighedsmarkedet i Københavns Kommune steget med næsten 20% ift. den foregående måned.
Det er med al sandsynlighed de nye ejendomsvurderinger, der har fået mange boligejere – særligt dem, hvis vurderinger ligger i den højere ende – til at overveje at sætte deres ejerlejligheder til salg inden årets udgang.
Og hvorfor forholder det sig egentlig sådan? Sælger man sin ejerlejlighed før årsskiftet, vil man højst sandsynligt kunne få mere for den end efter 2024, hvis boligskatterne står til at stige.
Samtidig ser vi også en stigende interesse for at købe ejerlejligheder, inden det nye boligskattesystem træder i kraft. Denne tendens gælder også for de andelshavere, der ønsker at træde ind på ejerlejlighedsmarkedet.
Baggrunden for denne tendens er ønsket om at udnytte eventuelle skatterabatter og undgå de potentielle økonomiske konsekvenser af de foreslåede højere boligskatter fra 2024. Ved at erhverve en ejerlejlighed inden ændringerne træder i kraft, kan man sikre sig mod den forventede skattestigning.
Hvis du som andelshaver drømmer om at træde ind på ejerlejlighedsmarkedet, og du ønsker at sælge din andelsbolig, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige trin i en andelsoverdragelse, som beskrives i videoen her ⬇ Såfremt den skal sælges udenom en venteliste, kan vi anbefale Andelshandel A/S, hvor du selv – eller med professionel hjælp – kan sælge din andelsbolig nemt og hurtigt.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Pelle Jagtboe arbejder som byggesagsadministrator i ØENS Byggesagsafdeling, hvor han er ansvarlig for at styre byggeprojekter for forskellige boligforeninger og ejendomsinvestorer. Med sin baggrund som foreningsadministrator og ansættelse hos ØENS siden 2019, bidrager Pelle med en dybdegående og værdifuld erfaring. Vi stillede for nylig Pelle en række spørgsmål om, hvordan han oplever dét, at arbejde hos ØENS. Læs hvad Pelle svarede i interviewet nedenfor. God fornøjelse.
Hvordan startede din karriere hos ØENS Byggesagsafdeling?
Min rejse hos ØENS startede i sommeren 2023. Efter tre år med almindelig foreningsadministration søgte jeg nye udfordringer. En mulighed opstod i byggesagsafdelingen, og takket være ledelsens lydhørhed over for mine ambitioner, blev det hurtigt en realitet.
Hvilke arbejdsopgaver varetager du som projektleder?
I ØENS byggesagsafdeling assisterer vi bestyrelser og ejendomsinvestorer med en bred vifte af opgaver – fra mindre vedligeholdelsesopgaver til større udviklings- og renoveringsprojekter. Vores ansvar inkluderer professionel håndtering af forsikringer, entreprisekontrakter, finansieringsaftaler, betalinger og varslinger for vores klienter, som ofte er bestyrelser i boligforeninger eller ejendomsinvestorer.
Synes du, at du får nok ansvar? Hvis ja, hvad betyder denne tillid så for dig?
Siden min første dag hos ØENS har jeg haft et betydeligt ansvar. Ledelsens tillid til mig og vores afdeling gør det muligt for mig at håndtere hver eneste sag individuelt, med fokus på at tilbyde skræddersyet rådgivning til hver enkelt bestyrelse baseret på deres specifikke behov.
Hvordan er arbejdsmængden?
Bygninger skal vedligeholdes – og hvis økonomien er til det, er der også mange, der ønsker at udføre udviklings- og renoveringsprojekter i forbindelse med ejendommens vedligeholdelsesopgaver. Det betyder at vi i byggesagsafdelingen ikke opererer med en arbejdsmæssig ’højsæson’ og ’lavsæson’, men derimod opererer vi med arbejdsopgaver i et stabilt flow hen over året.
Hvordan oplever du ØENS som arbejdsplads? Hvordan er stemningen her på kontoret?
Arbejdsmiljøet hos ØENS er utrolig positivt. Vores team består af en ung og energisk gruppe, hvilket bidrager til en høj moral. ØENS har oplevet en hurtig vækst i de seneste år, hvilket afspejles i dynamikken og stemningen på kontoret.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Højesteret har netop afsagt en principiel dom, der afgør, hvornår en andelsboligforening kan kræve erstatning fra en andelshaver i tilfælde, hvor nye installationer, som andelshaveren har fået udført – f.eks. et nyt badeværelse – forårsager skader på andelsboligforeningens ejendom.
I sagen for Højesteret havde en andelshaver fået lavet nyt badeværelse, og havde i den forbindelse indgået aftale med en professionel hovedentreprenør om udførelse af badeværelsesentreprisen. Da vandet efter entreprisens afslutning blev tilsluttet, forårsagede udstrømmende vand fra et beskadiget rør vandskade i andelsboligen og på andelsboligforeningens ejendom. Beskadigelsen af vandrøret var sket ved entreprenørens fastgørelse af et kabel til elektrisk gulvvarme til betongulvet på badeværelset.
Det følger af lejelovens regler, at en lejer er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af installationer, lejeren har foretaget i sit lejemål – også selvom den skete skade ikke kan lægges lejer til last, fordi skaden f.eks. er sket i forbindelse med en autoriseret håndværkers arbejde.
Det centrale spørgsmål i sagen for Højesteret var, om man – som hidtil antaget – kunne anvende reglerne fra lejeloven til at afgøre sagen, således at andelshaveren skulle betale for udbedringen af vandskaden, som det utætte vandrør havde forårsaget – også selvom andelshaveren personligt var uden skyld i sagen.
Højesteret nåede frem til den konklusion, at reglerne i lejeloven ikke kunne anvendes. I begrundelsen for dommen lagde Højesteret særlig vægt på, at en lejers og en udlejers interesser normalt vil være stærkt adskilt, da lejeren har brugsret til en bolig, der ejes af udlejeren. Til forskel herfra er interesserne hos en andelshaver og andelsboligforeningen normalt mere forenelige; en andelshaver har brugsret til en bolig, der ejes af andelsboligforeningen, som andelshaveren er medejer af og aktivt deltager i driften af. Der var således ikke grundlag for at anvende lejelovens regler i den konkrete sag.
Dommen betyder, at en andelsboligforening som udgangspunkt ikke kan kræve erstatning af en andelshaver, hvis andelshaverens installationer har forårsaget skade på andelsboligforeningens ejendom. Andelshavers erstatningspligt indtræder først, hvis det konkret kan lægges andelshaveren personligt til last, at den skete skade er opstået. Bevisbyrden er andelsboligforeningens.
Dommen er af stor betydning, fordi det tidligere har været antaget, at lejelovens regler – hvor en lejer i udgangspunktet altid er erstatningsansvarlig for en skade forårsaget af lejers installationer – har fundet anvendelse i andelsboligforhold. Da dette nu viser sig ikke at være tilfældet, bør man overveje, om det er en retsstilling man vil acceptere i den enkelte andelsboligforening. Det kan således med fordel overvejes, om man skal ændre andelsboligforeningens vedtægter, således at det – ligesom tidligere – bliver lettere at stille en andelshaver til ansvar, hvis andelshavers installationer forårsager skader på andelsboligforeningens ejendom. Det kan også overvejes, om bestyrelsen i en andelsboligforening skal have en vedtægtsbestemt ret til at kræve, at der føres løbende tilsyn med f.eks. badeværelsesentrepriser på andelshavers regning.
Hos ØENS har vi udarbejdet en vedtægtsændring, hvor lejelovens regler bliver skrevet direkte ind i foreningens vedtægt. Se eksempel under billedet.
Har I brug for bistand til vedtægtsændringen er I meget velkommen til at kontakte fagleder for andelsboliger Dan Dreisig.
Eksempel på vedtægtsændring:
Som ny § 10, stk. 1 indsættes:
Stk. 1.: En andelshaver er berettiget til at foretage forandringer inde i andelsboligen, jf. dog stk. 2 og 3. Forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter. Andelshaver er erstatningsansvarlig for eventuel skade forårsaget af andelshavers eller andelshavers håndværkeres arbejde over for foreningen og naboer, uagtet om denne skade kan henføres til en ansvarspådragende handling fra andelshaveren. Andelsboligforeningen kan kræve, at andelshaveren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret. Andelsboligforeningen kan ydermere som betingelse for at tillade andelshavers ændring i sin andelsbolig kræve, at der føres byggetilsyn på andelshavers regning. Forandringer skal anmeldes skriftligt til bestyrelsen senest 5 uger inden de iværksættes.
Som ny § 12, stk. 5 indsættes:
Stk. 1 : Generalforsamlingen kan fastsætte regler for husorden m.v. Sådanne regler er til enhver tid bindende for alle andelshavere, jf. dog stk. 3.
Stk. 2: Det er ikke tilladt at holde husdyr.
Stk. 3 : Uanset bestemmelser om forbud mod husdyrhold er det altid tilladt at holde førerhund.
Stk. 4: Bestemmelser om husdyrhold m.v. kan dog kun ændres således, at bestående rettigheder bibeholdes indtil dyrets død.
Stk. 5: Andelshaver er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes af andelshaver selv, andelshavers husstand eller andre, som andelshaveren har givet adgang til andelslejligheden.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Det er ingen nyhed, at der er mangel på boliger i det hurtigt voksende København. Tilflytningen til byen vokser. Det samme gør boligmanglen. Men nu er der godt nyt til de mange boligsøgende i hovedstaden.
Mange boligforeninger går med overvejelser om at konvertere tagarealerne i deres ejendomme til boliger. En manøvre, som flere foretager med det formål at kunne finansiere en stor vedligeholdelsespost – som f.eks. et nyt tag. Men det har indtil nu ikke været en ukompliceret proces, der ventede én, når man ville realisere idéen om at indrette tagboliger. Som boligforening gik man tidligere en lang og svær tid i møde, når man ansøgte om tilladelse til et tagboligprojekt hos Københavns Kommune. Og dét var netop denne frustration, som flere arkitekter og bygherrer brændte inde med, da de sidste år gik sammen om at sende et åbent brev til Københavns Kommune, der opfordrede politikerne til at se mildere på ansøgninger om tagboliger. Bønnerne blev hørt, og nu har politikerne præsenteret et initiativ, der skal gøre det lettere at få dispensation til at hæve loftshøjden i eksisterende ejendomme og dermed opføre tagboliger.
Der findes en lang række uudnyttede tørrelofter i etageejendommene rundt omkring i København, og det er blandt andet i disse arealer, at vi skal finde svaret på boligmanglen. Faktisk kan Københavns Kommunes beslutning potentielt føre til hele 22.000 nye boliger i København.
Men indretning af tagboliger er ikke alene godt for boligmanglen, det er også godt for miljøet. Mange boligforeninger finansierer som sagt ofte større vedligeholdelsesprojekter ved at frasælge deres tørrelofter til indretning, og denne vedligeholdelse på de ofte meget gamle ejendomme giver lavere energiforbrug og bidrager således til kommunens mål om at være bæredygtig.
Går du og din boligforening også og overvejer at opføre tagboliger til beboelse? Så kontakt ØENS byggesagsafdeling til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med at realisere drømmen om at indrette boliger på jeres tørrelofter.
Kontakt en specialist
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Sidste år bragte vi en nyhed om, at en række arkitekter og bygherrer, efter årelang frustration, gik sammen og formulerede et åbent brev til Københavns Kommune. Brevet indeholdt en bøn om, at de fra politisk hold ville se mildere på boligforeningers ansøgninger om at indrette tagboliger. Det var nemlig alt andet end en simpel proces for boligforeninger, når de ansøgte om at omdanne deres tørrelofter til beboelige boliger. Deres bønner blev hørt. Politikerne formulerede et initiativ, der skulle gøre det lettere at få dispensation til at hæve loftshøjden i eksisterende ejendomme.
I et interview til Berlingske udtalte boligminister Kaare Dybvad for nylig, at det politiske initiativ har båret frugt. Det betyder, at der nu i stigende grad dukker nye tagboliger op rundt omkring i de københavnske boligejendomme. Indretningen af de mange uudnyttede tørrelofter løser ikke alene den boligmangel, der udgør et stadigt større problem i de store byer, men det er også en økonomisk rentabel forretning for de respektive boligforeninger. Fra boligministeren lyder det, at mange ejendomme har ”guld på loftet”. Der er nemlig en stor pose penge at spare på varmeregningen, når de gamle lofter er blevet isolerede og beboelige.
Økonomisk fordel ved at omdanne tagarealer
I ØENS Ejendomsadministration oplever vi, at flere og flere foreninger vælger at konvertere tagarealerne i deres ejendomme. Dette sker med det formål at kunne finansiere større vedligeholdelsesprojekter, som f.eks. et nyt tag. Omdannelsen af tagarealer kan således være en win-win situation for jeres boligforening. da boligforeningen får både nye boliger og midler til at vedligeholde og forbedre ejendommene.
Kontakt ØENS Byggesagsafdeling
Ønsker I mere information om, hvordan I kan omdanne jeres tagarealer og udnytte de økonomiske fordele? Så kontakt ØENS Byggesagsafdeling og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe jer. Vi tilbyder professionel rådgivning og hjælp til at sikre, at jeres projekt forløber så smidigt og effektivt som muligt. Kontakt os i dag og lad os sammen udforske mulighederne for at omdanne jeres tagarealer til værdifulde boliger.
Kontakt en specialist
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Inge Smollerup Madsen er Controller i ØENS Regnskabsafdeling. Inge har mangeårig erfaring fra ejendomsadministrationsbranchen som regnskabsmedarbejder, controller og løn- og HR-konsulent. Og så har hun ydermere erfaring med daglig regnskabsføring for virksomheder. Vi stillede for nylig Inge en række spørgsmål om, hvordan hun synes det er at arbejde hos ØENS. Læs hvad hun svarede i interviewet nedenfor. God fornøjelse.
Hvordan startede din karriere som controller hos ØENS?
Jeg havde hørt godt om ØENS gennem en ØENS-medarbejder, og endte med at søge en stilling hos den – på daværende tidspunkt – nyopstartede afdeling ‘ØENS Virksomhedsadministration’, da de søgte en regnskabsmedarbejder. Jeg har snart være ansat i 5 år, og har i mit virke som regnskabsmedarbejder arbejdet med mange forskellige opgaver. I starten arbejdede jeg mest med regnskaber i ØENS Virksomhedsadministration for en masse virksomhedskunder, samt lavede huslejeopkrævning og rykkere for foreningerne i ØENS Ejendomsadministration.
Her kan du få indsigt i karrierestien for Controllere hos ØENS Rådgivningshus.
Hvilke arbejdsopgaver varetager du hos ØENS?
I sommeren 2021 overtog jeg behandling af løn for alle lønkunder i ØENS Virksomhedsadministration, løn til ØENS-medarbejderne og løn for ansatte i ØENS boligforeninger. Jeg står også for den daglige udbetaling af afregninger og betalinger for alle ØENS Ejendomsadministrations kunder.
Synes du, at du får nok ansvar? Hvis ja, hvad betyder denne tillid så for dig?
Jeg har fået tildelt et stort ansvar i og med, at jeg har ansvaret for, at alle får løn til tiden. Derudover har jeg ansvaret for, at alle aftaler med NETS, diverse banker, Virk.dk og Skat er på plads inden der skal laves løn.
Hvordan oplever du arbejdsmængden?
Arbejdsmængden er tilpas. Jeg oplever en naturlig stigning i arbejdsmængden fra den 20. i hver måned, når der skal laves løn for en masse cvr. nr. Alt skal være afstemt inden lønnen kan udbetales.
Hvilke udviklings-/karrieremuligheder er der for dig hos ØENS?
I mine 5 år hos ØENS, har jeg fået lov til at prøve kræfter med en masse forskellige typer arbejdsopgaver, og jeg føler at jeg i dag er landet på den rette hylde. Jeg har tilmed fået de kurser, der skal til for at kunne forbedre mine processer og udføre mit arbejde.
Hvordan oplever du ØENS som arbejdsplads? Hvordan er stemningen her på kontoret?
Stemningen i vores afdeling er god. Vi griner meget og har et godt sammenhold. Man kan godt mærke at vi er blevet et større hus, og det kan være lidt svært at følge med i hinandens liv. Vi er heldigvis gode til at lytte til hinanden og hjælpe, når den uforudsete hverdag, sommetider rammer.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Et stærkt forsinket byggeri fyldt med fejl er, sammen med en stor ekstraregning, blevet resultatet af et renoveringsprojekt hos en andelsforening på Amager. Sagen her gik helt i hårdknude, men en række forholdsregler kan forhindre de værste konflikter, siger byggeretsadvokat Johan Iversen Møller. En af de vigtigste læringer ér, at man ikke bør have alle byggesagens aktører i ét og samme firma.
I 2018 indså bestyrelsen i andelsforeningen A/B Søren Norby på Amager, at deres ejendom trængte til en kærlig omgang. Ikke bare lidt klatmaling hist og her. Men en omgang af den mere alvorlige slags med nyt tag og vinduer, isolering af gavlene, en facade, der skulle pudses op og et kælderloft, der skulle understøttes.
Den lille andelsboligforening på bare 10 lejligheder og nogle erhvervsdrivende i stueetagen havde ikke tidligere haft en vedligeholdelsesplan, og derfor begyndte projekterne at blive presserende, fortæller bestyrelsesmedlem Marianne Einshøj Jakobsen, der sammen med formanden Karsten Sand har været foreningens tovholdere for projektet. Og det er de stadig, for byggeriet er endnu ikke færdigmeldt.
”Hvis ikke man renoverer løbende, får man et kæmpe efterslæb, og det havde vi. Så vi startede med at forsøge at få lavet en vedligeholdelsesplan. Men der var ikke mange, der ville give tilbud på det, fordi foreningen er så lille,” fortæller hun.
De følte sig derfor heldige, da et mindre firma gerne ville tage opgaven. Hurtigt viste det sig, at det også var et boligadministrationsfirma, som tilmed tilbød at overtage administratorposten.
”De kiggede på vores økonomi og sagde, at der var masser af luft i budgettet til renovering. Så det syntes de, at vi skulle i gang med. Der var ingen grænser for, hvad de kunne hjælpe os med,” fortæller Marianne Einshøj Jakobsen, som sammen med resten af bestyrelsen besluttede at bruge firmaet som ny administrator.
Og herfra gik det stærkt. Den nye administrator var nemlig også byggerådgiver og tilbød derfor sin hjælp til renoveringsprojektet. Efter hans råd valgte foreningen at gå med den billigste af tre entreprenører. Og i april 2019 blev projektet søsat – estimeret til at tage cirka 5-6 måneder.
Hvem af sagens aktører har overblikket?
Efter få uger begyndte de første af en uendelig række af små og store problemer. Al lige fra massive vandskader på loftet som følge af manglende afdækning til forkert behandling af facaden. Derudover var der byggeregnskaber, der ikke var styr på. Og ingen af byggesagens aktører virkede til at have overblikket.
I dag, tre år senere, kan Marianne Einshøj Jakobsen fremvise et 18 sider langt dokument med fejl. I dokumentet har hun listet sagens historik, kommunikationen og de mange graverende fejl, der er opstået undervejs. I mellemtiden er entreprenøren gået konkurs, og byggerådgiveren afviser at bruge sin forsikring.
Marianne Einshøj Jakobsen kalder sig selv og foreningen lidt naiv i troen på, at den byggetekniske rådgiver havde overblikket og ville tage ansvar. Man må følge sin mavefornemmelse, mener hun.
”Jeg håber da, at en god byggerådgiver ville have ført ordentligt tilsyn med entreprenøren. Men for os opstod problemet især, da vi begyndte at tvivle på byggerådgiveren, som så samtidig var vores administrator. Dér lærte vi, at man ikke skal have alle forretninger samme sted,” siger hun.
Dén pointe deler advokat Johan Iversen Møller fra ØENS Advokatfirma. Han overtager løbende byggesager, der er gået i hårdknude, og mener, at en del problemer kan undgås, hvis man fra starten tænker i et firkløver af rådgivere.
”Den byggetekniske rådgiver kontrollerer entreprenøren, og så kan der være en jurist, der kontrollerer både entreprenøren og den byggetekniske rådgiver. Og til sidst en byggesagsadministrator, der til en vis grad kontrollerer de andre i byggesagen. Kontrolarbejde er en del af kvalitetssikringen af byggeriet, og hvis man samler alle de funktioner under én hat, forsvinder kontrollen,” siger han.
Økonomiske konsekvenser
Johan Iversen Møller mener, det optimale scenarie er, at der er koblet en juridisk byggerådgiver på byggeprojektet fra starten. Også selv om det kan virke som for mange forskellige rådgivere på et enkelt projekt. ”Mange tvister i en byggesag opstår ved, at parterne bliver uenige undervejs og graver sig ned i skyttegravene. Så stopper byggeriet, konflikten vokser, og de økonomiske konsekvenser bliver større og større. Traditionelt i branchen kobler man først en advokat på, når parterne er gået helt fra hinanden,” siger han og beskriver sin rolle som en slags konfliktmægler tidligt i processen.
I andelsforeningen A/B Søren Norby forsøgte de et godt stykke tid at løse problemerne direkte med entreprenør og byggerådgiver, men måtte til sidst få en advokat på sagen. Indtil videre har foreningen brugt over 150.000 kroner på advokatsalær og vedtog derfor på en ekstraordinær generalforsamling i marts at lukke sagen og se fremad. De har i mellemtiden også skiftet administrator, så de nu er administreret af ØENS Ejendomsadministration. De venter lige nu på en rapport fra en ny ekstern byggeteknisk rådgiver, der skal vurdere, hvad det kræver at få udbedret fejl og mangler.
Gode råd til at komme godt fra start med renoveringsprojektet:
- Hav altid en vedligeholdelsesplan, så I ved, hvilke projekter, der skal prioriteres.
- Vælg jeres rådgiverteam med omhu. Man kan godt få administrativ og juridisk rådgivning fra samme firma, f.eks. sin administrator. Men den tekniske rådgiver og entreprenøren bør være uafhængige af hinanden og af foreningens administrator.
- Større byggeprojekter vil næsten altid kræve ekstern og uafhængig byggeteknisk rådgivning. Ellers kan bestyrelsen ende med et alt for stort, komplekst og tidrøvende arbejde.
- Hvis I som bestyrelse vælger at entrere direkte med en entreprenør uden rådgiver, skal I være opmærksom på, hvad jeres bestyrelsesansvarsforsikring dækker.
- En juridisk byggerådgiver kan være et forebyggende tiltag, som på sigt kan spare jer for mange penge i advokatsalær, hvis projektet først er gået i hårdknude.
- Dokumentér processen – det kan være nyttig information, hvis en konflikt opstår og eskalerer.
Artiklen er udgivet i magasinet ‘Min Boligforening’ i juni 2022. En særlig tak skal lyde til medvirkende bestyrelsesmedlem, Marianne Einshøj Jakobsen fra A/B Søren Norby på Amager. Billederne til artiklen er taget af Marianne.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Hos ØENS Ejendomsadministration mener vi, at uddannelse og træning er afgørende for at levere den bedst mulige service til vores kunder. Derfor prioriterer vi at tilbyde vores medarbejdere den bedst mulige uddannelse, herunder EjendomDanmarks ‘EA uddannelse’.
EA uddannelsen er en vigtig del af ØENS uddannelsesprogram, da den giver vores medarbejdere mulighed for at blive mere effektive og kompetente ejendomsadministratorer. Med en bred vifte af kurser, der dækker forskellige aspekter af ejendomsadministration, kombinerer uddannelsen både teori og praktisk træning, således at medarbejderne kan lære at anvende deres viden i den virkelige verden.
EA uddannelsen består af en række kurser og seminarer, der typisk dækker følgende områder:
- Ejendomsadministration: Kurserne dækker de grundlæggende aspekter af ejendomsadministration, herunder kontraktforhandlinger, lejerkommunikation, budgettering, markedsføring og vedligeholdelse af ejendomme.
- Bygningsdrift og vedligeholdelse: Kurserne omhandler drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske aspekter såsom VVS, el, ventilation og brandsikkerhed.
- Regulering: Kurserne fokuserer på de lovgivningsmæssige og juridiske aspekter af ejendomsadministration, herunder lejekontrakter, boligregulering og ejendomsbeskatning.
- Finansiering: Kurserne dækker finansielle aspekter af ejendomsadministration, herunder budgettering, regnskabsføring, investeringer og skatteregler.
Vi tror på, at EA uddannelsen vil give vores medarbejdere mulighed for at avancere i deres karriere og være bedre rustet til at håndtere de forskellige udfordringer, der opstår inden for ejendomsadministration. Vi er stolte af at tilbyde EA uddannelsen som en del af vores uddannelsesprogram, og vi tror, at det er en investering i vores medarbejderes fremtid og i vores virksomheds succes.,
Intern uddannelse med ØENS Akademi
Udover EA uddannelsen har vi hos ØENS Ejendomsadministration også vores eget uddannelsesprogram kaldet ØENS Akademi. Det er et internt uddannelsesprogram, der er udviklet specielt til vores medarbejdere og vores kunders behov.
ØENS Akademi tilbyder en bred vifte af kurser, der dækker emner som ledelse, kommunikation, konflikthåndtering, kundeservice og teknisk viden. Vi mener, at det er vigtigt at give vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig både personligt og professionelt, så de kan levere den bedste service til vores kunder. Vi tror på, at kontinuerlig uddannelse og træning er afgørende for at opretholde og forbedre vores servicekvalitet og for at sikre vores virksomheds succes på lang sigt. Derfor investerer vi både tid og ressourcer i vores uddannelsesprogrammer for at sikre, at vores medarbejdere har de nødvendige færdigheder og viden til at løse de udfordringer, de møder i deres daglige arbejde.
ØENS Akademi og EA uddannelsen er en vigtig del af vores samlede uddannelsesstrategi, og vi er stolte af at kunne tilbyde vores medarbejdere muligheden for at udvikle sig og avancere i deres karriere hos os.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Skybrud er en fast del af den danske sommer, og prognoser fra DMI’s klimaatlas viser, at vi i fremtiden kan forvente både hyppigere og kraftigere regnskyl. Ifølge DMI kan intensiteten af skybrud i Danmark stige med op til 20-30% inden udgangen af dette århundrede. Dette betyder, at både private husejere og beboere i boligforeninger skal være ekstra opmærksomme på, hvordan de beskytter deres ejendom og dennes evne til at håndtere vandmasserne for at mindske risikoen for vandskader.
Hvordan kan man forberede sig på denne udvikling? I nedenstående artikel deler vi otte gode råd, der hjælper dig med at sikre din ejendom mod potentielle vandskader. Fra forbedring af dræningssystemer til sikring af kælderen – læs med og bliv bedre rustet til at håndtere de udfordringer, som stigende regnmængder kan bringe.
1. Luk vinduer og døre grundigt
Når skybrud varsles, er det afgørende at sikre, at alle vinduer og døre i din bolig er helt lukkede. Dette gælder især tagvinduer, facadevinduer og kældervinduer, som ofte er de første til at blive påvirket af kraftigt regnvejr. Selv en lille sprække kan føre til omfattende vandskader. Installér tætningslister omkring vinduer og døre for ekstra beskyttelse. Har du tidligere oplevet, at vand har trængt ind gennem tilsyneladende lukkede vinduer eller døre, kan du overveje at skrue krydsfinerplader fast på ydersiden som en midlertidig barriere.
2. Luk ventilationshuller i ydervæggene effektivt
Ventilationshuller i ydervægge, især dem der er tæt på terræn, kan fungere som indgange for vand under kraftige regnskyl. For at forhindre vand i at trænge ind i væggene, skal du dække disse huller med krydsfinerplader eller specielle ventilationsdæksler. Disse løsninger tillader stadig luftgennemstrømning, men forhindrer samtidig vand i at komme ind. Dette beskytter både bygningens struktur og de indvendige rum.
3. Tjek og vedligehold afløb og tagrender
Regelmæssig vedligeholdelse af tagrender og afløbssystemer er essentiel for at undgå oversvømmelser under skybrud. Undersøg dine tagrender for blade, kviste og andet snavs, der kan blokere vandets frie løb. En grundig rensning af både tagrender og tagbrønde kan forhindre blokeringer, der leder til vandophobning. Overvej at installere bladfangere i tagrenderne for at reducere behovet for hyppig rensning og sikre, at vandet ledes væk fra ejendommen.
4. Flyt indbo væk fra kældergulvet
Kælderen er ofte det første sted, der bliver ramt af oversvømmelser. For at beskytte dit indbo, skal du flytte alle genstande væk fra gulvet og placere dem på hylder eller reoler, helst lavet af metal, som er lette at rengøre og desinficere. Dette gælder både for private ejendele og fælles ejendom i boligforeninger. Vær særligt opmærksom på værdifulde eller uerstattelige genstande, og sørg for, at de står i højden for at undgå vandskader.
5. Vurder og tilpas terrænet omkring ejendommen
Terrænets hældning omkring din ejendom spiller en vigtig rolle i håndteringen af regnvand. Hvis terrænet hælder ind mod huset, kan du overveje at grave små drænkanaler eller afvandingssystemer rundt om bygningen. Disse kanaler hjælper med at lede vand væk fra fundamentet og forhindre, at det samler sig tæt på bygningen. En korrekt tilpasset terrænhældning kan reducere risikoen for vandskader betydeligt, både for private ejendomme og fællesområder i boligforeninger.
6. Forbered sandsække som en nødbeskyttelse
Sandsække er en effektiv metode til midlertidig beskyttelse mod vandindtrængning. De kan placeres ved døre, vinduer og andre potentielle indgangspunkter for at skabe barrierer mod vand. Sandsække kan også bruges til at lede vand væk fra huset og mod sikre dræningsområder. For boligforeninger kan det være en god idé at opbevare en forsyning af sandsække til hurtig reaktion i fællesområder.
7. Begræns kloakvand
Opstigende kloakvand kan forårsage alvorlige skader og sundhedsrisici. For at forhindre kloakvand i at trænge ind i bygningen, skal du installere et højvandslukke. Hvis du ikke har et højvandslukke, kan du tage midlertidige forholdsregler som at dække afløb med plastfolie og sandsække, og placere en krydsfinerplade ovenpå. Fastgør pladen med en lægte mellem pladen og loftet for at sikre, at den bliver på plads og holder vandet nede. Hvis du også er bekymret for vand, der stiger op i toilettet, kan du fylde en plastpose med stof og stoppe den ned i toilettet, før du lægger sandsække og krydsfinerplade ovenpå.
8. Invester i en automatisk pumpe til din kælder
En automatisk pumpe kan være uundgåelig i tilfælde af oversvømmelser. En pumpe, der aktiveres automatisk ved registrering af vand, kan hurtigt fjerne overskydende vand fra kælderen og minimere skader. Det er vigtigt at sikre, at pumpen er korrekt installeret og vedligeholdt. Hvis det er kloakvand, der trænger ind, skal dette opsamles og bortskaffes korrekt for at undgå sundhedsrisici og forurening.
Ved at implementere disse otte råd kan du markant mindske risikoen for vandskader på din ejendom under skybrud. Forberedelse og proaktive foranstaltninger vil ikke kun beskytte din bolig og dine ejendele mod fremtidens ekstreme vejrforhold, men også bevare ejendommens værdi på lang sigt. Sørg for at handle i tide, så du kan sikre din ejendom mod vandskader og opretholde dens funktionalitet og værdi gennem de kommende år.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Der er mange forskellige faser i en byggesag – dét ved ØENS byggesagsansvarlige, Karina Bertram, alt om. Og netop derfor har hun medvirket i podcasten ‘Rundt Om Byggeriet’.
I podcasten kommer Karina bl.a. ind på, hvilke overvejelser man som forening eller bestyrelse skal gøre sig ift. renoveringsprojekter og byggesager.
Foreninger har ofte både byggesager i kategorien “nice to have” og “need to have”. Og hvordan skal og bør man egentlig prioritere disse? Alt dette kan du blive klogere på ved at lytte med her eller der hvor du normalt hører podcast.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER