Juli er hos ØENS Ejendomsadministration en måned, hvor sommerroen breder sig i hverdagen – og samtidig en tid, hvor vi ser de første skridt på vejen mod at gøre forårets beslutninger fra generalforsamlingerne til virkelighed. Visionerne er nu på tegnebrættet, og planlægningen er i fuld gang i mange af vores foreninger.

Det er spændende at følge, hvordan idéer bliver til konkrete planer, og hvordan projekterne gradvist tager form. Vi er stolte af at være med på rejsen og ser frem til at opleve, hvordan tanker på papir bliver til virkelighed i foreningerne.

Foruden ovenstående gode ting kan vi også byde officielt velkommen til disse fire foreninger, som har valgt ØENS som deres administrator:

Hjerteligt velkommen til:

🔹 A/B Stjernen – en andelsboligforening med 172 andelshavere og 10 boliglejere beliggende på Sofie Brahes Allé 1-13, Højdevej 21-29, Kirkegårdsvej 49 og Tycho Brahes Allé 38, 2300 København S
🔹 E/F Østerpark – en ejerforening med 135 ejere beliggende på Jagtvej 213-215, 2100 København Ø
🔹 E/F Classensgade – en ejerforening med 17 ejere beliggende på Classensgade 11, 2100 København Ø
🔹 Haveforeningen Selandia – en haveforening med 224 haver beliggende i Vibestrupstræde, 2770 Kastrup

Vi glæder os til at lære jer at kende og til at bidrage til en tryg og professionel administration af jeres ejendomme og fællesskaber.

Mangler din boligforening eller investeringsejendom professionel administration? Hos ØENS leverer vi totalløsninger inden for ejendomsadministration, drift og udvikling af andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. Vi beskæftiger kompetente og erfarne ejendomsadministratorer, som alle bestræber sig på at udføre personlig betjening af dig som kunde. Hos ØENS er et personligt og tæt forhold til vores foreninger og deres bestyrelser en kerneværdi, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. Vi rådgiver i øjenhøjde og du får en fast ejendomsadministrator. Vi tager os af alt fra den daglige administration, vedligeholdelse af ejendomme, byggesager, beboerkommunikation, generalforsamlinger og meget mere. ØENS varetager i dag administrationen af mere end 250 boligforeninger og 300 udlejnings-/investeringsejendomme.

Få et uforpligtende tilbud

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Investeringsejendomme

Kristian Olsen

Administrerende direktør, partner

Afdeling:

Sommeren er for mange en tid til at koble af og nyde en velfortjent ferie. Men mens virksomheder og boligforeninger drosler ned for tempoet, er sommeren højsæson for cyberkriminelle.

Reduceret bemanding, feriestemning og øget brug af usikre netværk skaber en unik mulighed for hackere, der udnytter selv de mindste sikkerhedshuller. Hos ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration oplever vi hvert år, hvordan sommermånederne markerer en stigning i cyberangreb, phishing-forsøg og andre digitale trusler. I 2025 er trusselsbilledet blevet markant mere komplekst, ikke mindst på grund af den eksplosive udvikling inden for kunstig intelligens (AI). Cyberkriminelle anvender nu avancerede AI-værktøjer til at skabe mere overbevisende phishing-mails, udføre målrettede angreb og omgå traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Denne udvikling kræver både teknologiske løsninger og en opmærksom organisation for at kunne beskytte sig effektivt.

Hvorfor er sommeren en særlig risikoperiode?

Når sommeren nærmer sig, oplever mange virksomheder og boligforeninger reduceret bemanding. IT-ansvarlige og øvrige nøglepersoner er på ferie, og de tilbageværende ressourcer har ofte hænderne fulde. Samtidig arbejdes der oftere fra alternative lokationer – sommerhuse, hoteller, caféer – hvor medarbejdere logger på via usikre netværk. Dette øger risikoen for, at følsomme oplysninger opsnappes, eller at skadelig software installeres. Den afslappede feriestemning smitter desværre ofte af på sikkerhedsadfærden. Medarbejdere bliver mindre påpasselige, klikker lettere på mistænkelige links og bruger måske private enheder uden at tænke på risikoen. Alt dette skaber en perfekt storm, som cyberkriminelle udnytter til fulde.

Sommerens største cybertrusler

Phishing-mails i feriens tegn

Phishing-angreb er stadig blandt de mest udbredte metoder til at lokke følsomme oplysninger ud af medarbejdere eller plante malware på virksomhedens eller foreningens netværk. Sommeren 2025 er ingen undtagelse – vi ser en stigning i phishing-mails, der udnytter temaer som feriebookinger, forsinkede pakker eller ændrede rejseplaner. Disse mails er ofte yderst professionelle og svære at skelne fra ægte kommunikation.

Ransomware: Angreb, der kan lamme driften

Ransomware er fortsat en alvorlig trussel, særligt i en periode med lavere bemanding. Denne type malware krypterer virksomhedens eller foreningens data og kræver løsepenge for at låse dem op igen. Hvis ikke der findes en opdateret og testet backup, kan konsekvenserne være ødelæggende – både økonomisk og driftsmæssigt.

Social engineering: Når hackeren spiller på tilliden

Cyberkriminelle er blevet dygtigere til at manipulere mennesker frem for teknologi. Via telefonopkald, sociale medier eller e-mails forsøger de at narre medarbejdere til at udlevere adgangskoder eller anden følsom information. I sommermånederne, hvor medarbejdere ofte er mindre på vagt, er denne metode særligt effektiv.

Usikre netværk og enheder

Når arbejdet rykker ud af kontoret, øges risikoen for, at medarbejdere logger på via offentlige eller usikre Wi-Fi-netværk. Disse netværk kan være overvåget af hackere, der opsnapper følsomme oplysninger eller forsøger at installere skadelig software på medarbejderens enhed.

AI som våben for cyberkriminelle

AI har revolutioneret cyberkriminalitet. Hackere bruger AI til at automatisere og skalere deres angreb, f.eks. ved at generere phishing-mails, der er skræddersyet til den enkelte modtager. Disse mails fremstår så autentiske, at selv erfarne medarbejdere kan have svært ved at gennemskue dem. Samtidig bruges AI til at identificere sårbarheder i systemer langt hurtigere, end det tidligere var muligt.

Sådan beskytter du din virksomhed eller forening – hele sommeren

Skab en kultur med fokus på cybersikkerhed

Cybersikkerhed handler ikke kun om teknologi, men i høj grad om mennesker. Sørg for, at alle medarbejdere – også dem uden dagligt IT-ansvar – ved, hvordan de spotter phishing-mails, hvorfor de aldrig skal dele adgangskoder eller åbne mistænkelige links, og hvordan de rapporterer mistænkelig aktivitet. Hos ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration anbefaler vi, at du opfrisker sikkerhedsprocedurerne inden ferien, f.eks. gennem korte digitale kurser eller informationsmails.

Brug stærke tekniske værktøjer

Teknologiske tiltag som to-faktor-autentifikation (2FA) kan gøre en verden til forskel. Sørg for, at alle systemer og programmer er opdateret, så kendte sikkerhedshuller er lappet. En VPN-forbindelse er en nødvendighed, når medarbejdere arbejder eksternt, da den beskytter mod overvågning og aflytning af netværkstrafikken. Husk også at sikre, at data automatisk bliver sikkerhedskopieret, og at backup-løsningen er testet og fungerer. Så er I bedre stillet ved cyberangreb.

Hav en klar beredskabsplan

Selv den mest robuste sikkerhed kan blive brudt. Derfor er det vigtigt at have en gennemarbejdet beredskabsplan på plads. Planen bør beskrive, hvordan virksomheden eller foreningen håndterer et cyberangreb – hvem der har ansvar for hvad, hvordan I kommunikerer internt og eksternt, og hvordan I sikrer hurtig genetablering af drift. Overvågningsværktøjer, der kan identificere og alarmere om mistænkelig aktivitet i realtid, er også en vigtig del af beredskabet.

Sørg for sikker adfærd uden for kontoret

Fastlæg klare retningslinjer for, hvordan medarbejdere arbejder fra sommerhuset eller caféen. Det kan f.eks. være krav om brug af VPN, forbud mod at downloade filer fra ukendte kilder og retningslinjer for, hvilke enheder der må anvendes til arbejdsrelaterede opgaver. Husk også at have en IT-ansvarlig eller ekstern partner tilgængelig, som kan agere hurtigt ved mistænkelige hændelser.

Har I brug for hjælp?

Hos ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration arbejder vi målrettet på at hjælpe vores kunder med at navigere i dette komplekse trusselsbillede. Vi tilbyder rådgivning og løsninger, der kombinerer de nyeste teknologier med en stærk fokus på organisatorisk opmærksomhed og beredskab. I en tid, hvor AI både er en trussel og en mulighed, er det vores mission at sikre, at din virksomhed eller forening er bedst muligt rustet til at møde fremtidens udfordringer.

En vedligeholdelsesplan er noget af det vigtigste, en boligforening kan have.

Alligevel er det stadig mange foreninger i København, der enten mangler én – eller ikke bruger den aktivt. Og det er en fejl. For uden en vedligeholdelsesplan risikerer I både uforudsete udgifter, dårligere økonomi og en ejendom, der stille og roligt forfalder. Her på siden får du det fulde overblik.

Hvad er en vedligeholdelsesplan?

En vedligeholdelsesplan er en professionel og systematisk plan, der viser:

• Hvilke vedligeholdelsesopgaver jeres ejendom har
• Hvornår de skal udføres
• Hvad de forventes at koste

Den udarbejdes typisk på baggrund af en grundig gennemgang af ejendommen foretaget af en byggesagkyndig – fra tag til kælder. Kort sagt: Det er jeres roadmap for ejendommens fremtid.

Derfor bør jeres boligforening have en vedligeholdelsesplan

Der er tre helt centrale grunde:

1. I undgår dyre overraskelser

Uden en plan opdager man ofte problemer for sent. Et lille problem (fx fugt eller slid) kan hurtigt blive til en dyr renovering.

2. I får styr på økonomien

En vedligeholdelsesplan gør det muligt at:

• Budgettere realistisk
• Spare op løbende (henlæggelser)
• Undgå pludselige ekstraopkrævninger

3. I styrker ejendommens værdi

Købere og banker kigger i stigende grad på:

• Ejendommens stand
• Om der er en plan
• Om økonomien er gennemtænkt

Særligt i København og på Amager, hvor mange ejendomme er ældre, er det et kæmpe plus.

Hvad indeholder en vedligeholdelsesplan?

En god vedligeholdelsesplan er ikke bare en liste – det er et strategisk styringsværktøj.

Her er de vigtigste elementer:

1. Beskrivelse af ejendommen

• Opførelsesår og byggestil
• Antal boliger og opgange
• Konstruktion (tag, murværk, kælder mv.)
• Særlige forhold (fredning, lokalplaner)

2. Teknisk gennemgang og tilstandsvurdering

Ejendommen gennemgås fra top til bund:

• Tag og tagkonstruktion
• Facade, fuger og altaner
• Vinduer og døre
• Kælder og fundament
• Trapper og opgange
• Installationer (vand, varme, el, ventilation)
• Fællesarealer

Her identificeres både synlige skader og kommende risici.

3. Prioritering af opgaver

Arbejder opdeles typisk i:

• 0–2 år (akut)
• 3–7 år (mellemlang sigt)
• 8–20 år (langsigtet)

Det sikrer, at I gør det rigtige – i den rigtige rækkefølge.

4. Tidsplan

Planen viser præcist, hvornår ting bør udføres – f.eks.:

• Hvad skal ske først
• Hvad hænger sammen
• Hvad er lovpligtigt

5. Budget og økonomi

En af de vigtigste dele:

• Prisoverslag på alle arbejder
• Fordeling over tid
• Forslag til opsparing
• Behov for lån

Det gør planen direkte brugbar i jeres budget.

6. Løbende vedligehold

Planen viser også:

• Hvad I selv kan gøre
• Hvad der kræver fagfolk
• Hvordan I forebygger skader

7. Bæredygtighed og energi

Mange planer indeholder i dag:

• Energiforbedringer
• Klimatilpasning
• Miljøvenlige løsninger

8. Dokumentation

• Billeder
• Noter
• Tegninger

Så fremtidige bestyrelser har noget konkret at arbejde videre med.

Hvordan hænger vedligeholdelsesplan og økonomi sammen?

En vedligeholdelsesplan er tæt koblet til jeres økonomi. Den gør det muligt at:

• Planlægge henlæggelser
• Undgå akutte udgifter
• Dokumentere behov over for banker

Faktisk ser banker og realkreditinstitutter det som et kæmpe plus, hvis I har en plan.

Skal vedligeholdelsesplanen godkendes?

Nej, ikke selve planen. Men de konkrete projekter og budgetterne skal typisk godkendes på generalforsamlingen.

Vedligeholdelsesplan i en andelsboligsforening vs. ejerforening – er der forskel?

Indholdet er stort set det samme – uanset om der laves en vedligeholdelsesplan til en andelsboligsforening eller en ejerforening Forskellen ligger primært i:

• Hvordan udgifter fordeles
• Hvem træffer beslutninger

Hvad sker der, hvis I ikke har en vedligeholdelsesplan?

Kort sagt:

• I mister overblik
• I risikerer dyrere skader
• I får dårligere økonomistyring

Og i sidste ende: Mindre tryghed for både bestyrelse og beboere

Vedligeholdelsesplan ved køb og salg

Ved køb/salg af bolig spørger købere ofte:

• Hvordan ser ejendommen ud fremadrettet?
• Kommer der store udgifter?

Her er en vedligeholdelsesplan guld værd.

Kan I selv lave en vedligeholdelsesplan?

Delvist. Men de tekniske vurderinger kræver faglighed. Derfor bør I altid få hjælp fra:

• Byggesagkyndige
• Bygningsingeniører
• Rådgivere

Sådan får jeres boligforening en vedligeholdelsesplan

Det behøver ikke være besværligt. Hos ØENS Byggesagsadministration hjælper vi boligforeninger i København og på Amager med:

• At finde de rigtige rådgivere
• At få udarbejdet planen
• At koble den til jeres økonomi og drift

Vi kan også deltage på bestyrelsesmøder og gøre det helt konkret.

Har du og din forening et ønske om at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan?

Så giver ØENS byggesagsafdeling gerne en hjælpende hånd. Vi klæder jeres forening ordentlig på, så I kan tage fat på ejendommens vedligehold – uanset om I selv kan klare arbejdet, eller om I foretrækker at overlade arbejdet til professionelle.

Kontakt en specialist

Byggesagsafdeling

Simon Sylow

Chefjurist og leder af byggesagsafdelingen, cand.jur.

Byggesagsafdeling

Pelle Jagtboe

Byggesags- og foreningsadministrator (EA)

Byggesagsafdeling

Neel Astrid Jørgensen

Byggesagskoordinator

Byggesagsafdeling

Niclas Helander Asmussen

Byggesags- og foreningsadministrator

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Afdeling:

FAQ – Vedligeholdelsesplan boligforening

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om vedligeholdelsesplaner i boligforeninger. FAQ’en giver et klart overblik over, hvorfor en vedligeholdelsesplan er vigtig, hvad den bør indeholde, og hvordan den kan styrke både drift, økonomi og beslutningsprocesser i foreningen.

Få overblik over kravene til brandtjek og passiv brandsikring efter BR18. Vi hjælper boligforeninger med årlig kontrol, dokumentation og overblik.

Mange bestyrelser bliver først opmærksomme på kravene til brandsikkerhed, når de får en henvendelse fra forsikringen, en rådgiver eller en leverandør.

Men ansvaret gælder allerede.

Ifølge Bygningsreglementet (BR18) er der regler om drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger. Det gælder både nyt og eksisterende byggeri – og det betyder blandt andet, at den passive brandsikring skal kontrolleres løbende og dokumenteres.

For boligforeninger er det derfor vigtigt at have styr på, om ejendommens brandsikkerhed faktisk bliver gennemgået, vedligeholdt og dokumenteret.

Det er nemlig jeres ansvar som ejer eller forening, men bare rolig. Vi hjælper jer gerne med at få overblik over, hvad det kræver af jer.

Læs med herunder og tag endelig fat i jeres ØENS-kontaktperson, hvis I har spørgsmål.

Hvad siger BR18 om brandsikkerhed i ejendomme?

BR18 stiller krav om, at brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes gennem hele bygningens levetid. Det handler ikke kun om, hvordan bygningen var opført eller godkendt – men også om, hvordan brandsikkerheden fungerer i den daglige drift. Kravene vedrører blandt andet drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden. For bygninger uden en godkendt DKV-plan er der særlige krav til dokumentation og kontrol, og vejledningen til BR18’s kapitel 5 beskriver blandt andet vedligeholdelse af passiv brandsikring.

Det betyder i praksis, at ejendommens brandsikkerhed skal kontrolleres, fejl og mangler skal håndteres, og kontrollen skal kunne dokumenteres.

Hvad er passiv brandsikring?

Passiv brandsikring er de dele af bygningen, der skal begrænse brand og røgspredning. Det omfatter typisk:

• Brandceller og brandsektioner
• Branddøre og flugtveje
• Brandtætninger ved installationer
• Overflader på gulve, vægge og lofter
• Tagdækning og tagisolering
• Brandmæssigt klassificerede vinduespartier
• Beredskabets adgangsveje og brandveje

Alle synlige og tilgængelige forhold skal efterses – og eventuelle skader, fejl og mangler skal udbedres.

Hvor ofte skal passiv brandsikring kontrolleres?

Bygningens passive brandsikring – herunder brandceller, brandsektioner, brandsikring af tage og installationsgennemføringer – skal efterses mindst én gang årligt. Kontrollen skal dokumenteres. Det er vigtigt, fordi dokumentation kan få betydning over for både myndigheder, forsikring og den interne drift i foreningen.

Hvem har ansvaret i en boligforening?

Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at brandsikkerheden er opretholdt. I en andelsboligforening eller ejerforening betyder det i praksis, at bestyrelsen skal sikre, at kravene bliver håndteret. Bestyrelsen behøver ikke nødvendigvis selv udføre kontrollen, men den skal sørge for, at den bliver udført og dokumenteret.

Det er netop her, mange foreninger bliver usikre: Hvad kan vi selv gøre? Hvornår skal vi bruge en fagperson? Og hvordan sikrer vi, at dokumentationen er god nok?

Kan bestyrelsen selv udføre kontrollen?

Noget egenkontrol kan udføres af ejer eller driftsansvarlig. Men passiv brandsikring kræver ofte teknisk indsigt. Det gælder især vurdering af brandtætninger, branddøre, gennemføringer, brandmæssige adskillelser og forhold, der kan være svære at vurdere uden faglig erfaring. Kontrol af anlæg og passiv brandsikring kræver mere teknisk indsigt, fagkompetencer og ekstra mandetimer.

Derfor vælger mange foreninger at få lavet en professionel gennemgang.

Hvad er et brandtjek?

Et brandtjek er en faglig gennemgang af ejendommens brandrelaterede sikkerhedsforhold. Det omfatter blandt andet en gennemgang af synlige og tilgængelige forhold i flugtveje, fællesområder, lofter og kældre. Efter gennemgangen udarbejdes en rapport med resultatet af kontrollen. Formålet er at skabe overblik over, om ejendommen lever op til kravene – og hvad der eventuelt skal udbedres. Et brandtjek kan typisk afdække:

• Blokerede eller uhensigtsmæssige flugtveje
• Branddøre, der ikke lukker korrekt
• Manglende eller utilstrækkelig brandtætning
• Gennemføringer ved rør og kabler
• Forhold på lofter, i kældre og fællesarealer
• Manglende dokumentation for drift og kontrol

Hvorfor er dokumentation vigtig?

Brandsikkerhed handler først og fremmest om mennesker og sikkerhed. Men dokumentation er også vigtig, fordi bestyrelsen skal kunne vise, at foreningen har taget ansvar og gennemført de nødvendige kontroller.

Manglende dokumentation kan have betydning for forsikringsdækningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at forsikringen altid bortfalder ved manglende dokumentation. Men det betyder, at foreningen bør tage dokumentationskravet alvorligt og sikre, at der er styr på rapporter, opfølgning og vedligehold.

Hvad koster et brandtjek?

Prisen afhænger af ejendommens størrelse og kompleksitet. Vi ser ofte at et brandtjek ligger mellem:

10.625 kr. og 18.750 kr. inkl. moms.

Den konkrete pris afhænger blandt andet af:

• Antal opgange
• Antal etager
• Arealer i loft og kælder
• Eventuelle erhvervslokaler
• Ejendommens samlede kompleksitet

Typiske fejl i boligforeninger

Mange fejl skyldes ikke manglende vilje, men manglende overblik. Vi ser især, at foreninger kan mangle:

• Fast årlig rutine for kontrol
• Samlet dokumentation
• Overblik over branddøre og flugtveje
• Opfølgning på fejl og mangler
• Viden om, hvad der skal kontrolleres
• Afklaring af, hvem der har ansvaret

Det kan virke som småting i hverdagen. Men ved brand, forsikringssag eller myndighedskontrol kan dokumentation og opfølgning få stor betydning.

Sådan hjælper ØENS Ejendomsadministration

Hos ØENS Ejendomsadministration hjælper vi boligforeninger med at få overblik over tekniske, praktiske og administrative forhold i ejendommen. I forbindelse med brandtjek og passiv brandsikring kan vi blandt andet – med hjælp fra vores dygtige kolleger fra ØENS Byggesagsadministration – kan jeres daglige administrator hjælpe jer med at:

• Afklare, hvad der gælder for jeres ejendom
• Indhente tilbud på brandtjek
• Koordinere dialogen med relevant brandrådgiver
• Sikre, at rapporter og dokumentation bliver håndteret
• Hjælpe bestyrelsen med overblik over opfølgning og eventuelle udbedringer

Målet er at skabe ro, overblik og en ansvarlig proces.

Få hjælp til brandtjek og passiv brandsikring

Er I i tvivl om, om jeres ejendom lever op til kravene? Så er det en god idé at få det afklaret, før det bliver en hastesag. Kontakt jeres faste kontaktperson hos ØENS Ejendomsadministration, så hjælper vi jer trygt gennem processen – fra afklaring og tilbud til koordinering og opfølgning.

Byggesagsafdeling

Simon Sylow

Chefjurist og leder af byggesagsafdelingen, cand.jur.

Advokatfirma

Jakob Holm Hansen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om brandtjek og passiv brandsikring

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om muligheder, risici og praktiske forhold ved at udnytte uudnyttede tagetager i ejer- og andelsboligforeninger. FAQ’en giver dig et hurtigt og brugbart overblik, hvis jeres forening overvejer projektet som et bidrag til løsning af boligmangel eller som et økonomisk aktiv.

Hos ØENS Ejendomsadministration oplever vi stor interesse for at blive klogere på bestyrelsesarbejdet – både fra dem, der netop er trådt ind i en ny rolle, og fra dem, der har siddet i bestyrelsen i flere år.

Derfor inviterer vi til to gratis undervisningsaftener med hver sit fokus:

1. Ny i bestyrelsen

Tirsdag d. 3. juni kl. 17.30-19.00
Er du for nyligt blevet valgt ind i en bestyrelse? Så er dette oplæg for dig.

Undervisningen giver dig en grundlæggende forståelse af, hvad bestyrelsesarbejde indebærer, og hvordan du kommer godt i gang med rollen som bestyrelsesmedlem.

Vi kommer bl.a. ind på:

• Overordnet bestyrelsesansvar
• Gode vaner i bestyrelsesarbejdet
• Deltagelse i og afholdelse af bestyrelsesmøder
• Probo som værktøj
• Samarbejdet med administrator

Oplægsholdere:
Administrationschef Nedim Husic og advokatfuldmægtig Jakob Holm Hansen

Deltagelse:
Du kan deltage fysisk på vores kontor på Lergravsvej 63, 1. tv. (vi byder på kaffe og snacks til de tilmeldte) eller digitalt via Teams.
OBS: Max 60 fysiske pladser – først til mølle. Teams-link sendes mandag d. 2. juni kl. 16.00.

👉 Tilmeld dig her

2. Bestyrelsesansvar – for dig med erfaring

Tirsdag d. 10. juni kl. 17.30-19.00
Svarfrist: 5. juni (af hensyn til forplejning)

Har du mange års erfaring i en bestyrelse – og vil du gerne blive endnu skarpere på ansvar, praksis og nye tendenser i foreningsretten?

Så er dette oplæg til dig, der gerne vil dykke dybere ned i ansvarsspørgsmål og ny retspraksis – med udgangspunkt i både ejer- og andelsboligforeninger.

Vi kommer bl.a. ind på:

• Bestyrelsesansvar og generalklausuler
• Gængs praksis i bestyrelsesarbejdet
• Nye tendenser i retspraksis og hvad de betyder

Oplægsholdere:
Administrationschef Nedim Husic og advokat Thomas Valentin

Deltagelse:
Du kan deltage fysisk på vores kontor på Lergravsvej 63, 1. tv. (vi byder på kaffe og sandwich til de tilmeldte) eller digitalt via Teams.
OBS: Max 60 fysiske pladser – først til mølle. Teams-link sendes mandag d. 9. juni kl. 16.00.

👉 Tilmeld dig her

Oplægsholdere

Boligforening

Nedim Husic

Administrationschef (EA), partner

Advokatfirma

Jakob Holm Hansen

Advokat

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Afdeling:

… dét spørgsmål bliver ofte efterfulgt af rungende tavshed, før den nuværende bestyrelse nødtvungent melder sig igen. Men en god, blandet bestyrelse er en stor gevinst for alle foreninger, fordi beslutningerne bliver bredere funderet. Og det sure arbejde? Det kan man faktisk købe hjælp til.

Skal legepladsen i gården renoveres, eller er elevatorer en bedre investering? Skal altanprojektet i gang – eller er det bedre med solceller? Og hvad med den sommerfest?

Den direkte vej til indflydelse i ejer- eller andelsforeningen er en post i bestyrelsen. Og jo mere diversitet i bestyrelsesgruppen – desto bedre – og mere bredt funderede beslutninger – bliver der taget til fælles bedste. Desværre er hovedparten af bestyrelserne alt for homogene, mener administrationschef Nedim Husic fra ØENS Ejendomsadministration A/S.

”De fleste bestyrelser er i den ene eller den anden grøft. Enten kun kvinder eller kun mænd. Enten kun over eller kun under 50 år. Det varierer fra tid til anden, hvem det er, der lige på dén generalforsamling har haft lyst til at stille op. Der er sjældent kampvalg, og det er nu engang bare dem, der rækker hånden op – måske fordi de virkelig har lyst, eller fordi det er blevet pinligt,” siger Nedim Husic.

Bestyrelsesansvar

ØENS Ejendomsadministration tilbyder undervisning med titlen ”bestyrelsesansvar”, blandt andet for at afmystificere rollen som bestyrelsesmedlem. Her kan man få indblik i ansvar og opgaver – men også få viden om, hvordan man kan få hjælp til det, ingen har lyst til eller mod på.  

Optimalt set er bestyrelsens rolle nemlig at udstikke en retning og ikke at nørde med detaljer i vedtægter, regnskaber eller byggeteknik. Og ofte er der mulighed for at bruge noget af vedligeholdelsesbudgettet på at købe hjælp udefra, siger administrationschef Nedim Husic.

”Man får sjældent et skulderklap som bestyrelse. Hvis man er heldig, kan der på generalforsamlingen være en sjæl, som siger ”skal vi ikke lige give bestyrelsen en klapsalve”, og det er måske den ros, man kan få i løbet af et år. Så med det som udgangspunkt er det forståeligt, at mange tænker, hvorfor så udsætte sig selv for stress og jag? Men det eneste, en bestyrelse egentlig skal, er at tage stilling til, hvilken retning der skal tages. Ønsker vi altaner, skal vi finde teknisk rådgiver. Og når der så skal besluttes noget om materialer m.v., skal bestyrelsen eller eventuelt foreningen inddrages.”

Mindre papirarbejde

Nedim Husic ser jævnligt foreninger med årlige vedligeholdelses- og rådgivningsbudgetter på 100.000-200.000 kroner, som bestyrelsen ikke rigtig har turdet bruge.

”Man bør sige til sig selv, at man ikke taber pengene ved at bruge dem på en håndværker eller en rådgiver. Rigtig mange bestyrelser består af folk, der har andre kompetencer end dem, foreningen har brug for på et givent tidspunkt – om det så er af byggeteknisk, juridisk eller administrativ karakter. Hvis der er penge, så brug af dem. For hver krone, man sparer i år, skal man måske bruge tre næste år, fordi man er for sent ude,” siger han.

Der findes også smarte løsninger for at få mindre papirarbejde og færre møder i det daglige. De fleste større foreninger bruger systemet ProBo til at kommunikere med beboerne og styre økonomien. Men mange har stadig både ProBo, en Facebook-side og den velkendte opslagstavle i opgangen. Her lyder opfordringen fra Nedim:

”Brug administrator som sparringspartner i forhold til digitalisering. Gør løsningerne smartere, så man kan bruge tid på at planlægge en fest frem for at bruge fire timer på at rende rundt og indsamle papirer. Vi har typisk erfaring med, hvordan arbejdsopgaver løses effektivt i andre foreninger, og det deler vi gerne ud af.”

ØENS Ejendomsadministration underviser også bestyrelsesmedlemmer i at anvende systemet ProBo. Via ProBo er bestyrelsen så selv i stand til hurtigt at løse en række opgaver og undgå unødvendig ventetid. Det anbefales dog altid, at vigtige skrivelser såsom information om generalforsamlinger og lignende udsendes fra administrator, så ansvaret ligger dér.

Sociale arrangementer

Bestyrelsesarbejdet er mere end bare en bunke opgaver, der skal løses, mener Nedim Husic. Det er også en social konstruktion, som skal passes og plejes – både internt og eksternt. De anbefaler, at man laver sociale arrangementer med sin bestyrelse. Ikke kun for hyggens skyld, men også for at opbygge tillid og dermed få opgaverne nemmere løst.

”Hvis man er fem medlemmer, så kan man fordele de forskellige ansvarsområder som f.eks. bilagsgodkendelser, regnskaber og vicevært-overblikket. Og når man uddelegerer de opgaver, og internt er enige om det, så skal man heller ikke hele tiden kontrollere hinanden,” siger Nedim Husic, og supplerer:

”Vi oplever tit beboere, der mener, at bestyrelsen er valgt for at servicere beboerne. Men en ejer- eller andelsforening er et fællesskab, og bestyrelsesrollen er noget, man skal tage i fællesskab. Og det skal være for almene mennesker at sidde der.”

Nedim mener, at bestyrelsen kan komme langt med at arrangere nogle sociale arrangementer for hele boligforeningen.

Kommunukation er vejen frem

”Ofte er vi gode til at blive uenige, hvis vi ikke snakker sammen. Men når man mødes og ser hinanden i øjnene nede i gården ved en pølsevogn til et arrangement, opfører man sig bedre, og når man opfører sig bedre, så er der flere der tænker på generalforsamlingen, at det ser sjovt ud at være i bestyrelsen og melder sig,” siger han.

Den vigtigste årsag til at melde sig til bestyrelsen er ifølge de to administratorer, at man får væsentlig mere indflydelse på det sted, man bor.

”Bestyrelser fungerer demokratisk, og det er flertallet i bestyrelsen, der træffer beslutninger. Demokrati kan altså være to ulve og ét får, der diskuterer frokost. Så det betyder noget, hvem der deltager i beslutningerne. Og hvis bestyrelsen er for homogen, kan der være ønsker, som ikke bliver prioriteret. Man rangerer ofte tingene forskelligt alt efter alder. For eksempel legepladsen i gården – der er jo en midtergruppe, der ikke interesserer sig så meget for den, og så bekymrer man sig igen, når man får børnebørn. Så det er vigtigt med forskellige indspark om, hvordan man skal drifte sin ejendom,” siger Nedim Husic.

Hvad er ‘en god bestyrelse’:

• Fordel opgaverne mellem jer og hav tillid til hinanden.

• Husk at være sociale – lav fælles arrangementer, både internt i bestyrelsen og for hele boligforeningen.

• Vær åben for at optage bestyrelsesmedlemmer, du er uenige med – det skaber bedre fælles beslutninger.
• Overvej, om du skal vige pladsen, hvis en kandidat med en anden profil melder sig for at skabe mere diversitet i bestyrelsen.
• Tænk i rotation – det er sårbart, hvis en forening har den samme formand eller bestyrelse i 30 år, da for meget viden bliver samlet samme sted.
• Hvis der er enkeltstående interesser, kan man nedsætte en arbejdsgruppe, som kan præsentere et projekt for bestyrelsen, der kan gå videre med det.
• Køb de ydelser, ingen har lyst eller evner til – f.eks. regnskabshjælp, juridisk bistand og byggeteknisk rådgivning.
• Brug administrator som sparringspartner på smarte løsninger og overvej at deltage i undervisning eller gå hjem-møder om relevante emner.

Artiklen er skrevet af Nedim Husic, administrationschef hos ØENS Ejendomsadministration og Dorte Mosbæk, freelance journalist. Artiklen er udgivet i magasinet ‘Min Boligforening’.

At være medlem af en ejerforening eller andelsboligforening kan være en stor glæde, men også et ansvar. Det ved vi – som erfaren foreningsadministrator.

Mange opgaver skal håndteres korrekt og effektivt – fra regnskaber, vedligeholdelse og generalforsamlinger til byggesager og juridisk rådgivning. Her kommer en erfaren foreningsadministrator ind i billedet. Hos ØENS Ejendomsadministration på Amager tilbyder vi skræddersyede løsninger til ejerforeninger og andelsboligforeninger i hele Danmark – særligt mange i København, på Amager og Frederiksberg – så du og dine naboer kan nyde trygheden ved et velfungerende hjem uden administrative bekymringer.

Hvad er ejendomsadministration og hvad hjælper en foreningsadministrator med?

Ejendomsadministration dækker over den professionelle håndtering af daglige og strategiske opgaver i en boligforening eller ejendom. En ejendomsadministrator, eller foreningsadministrator, fungerer som bindeled mellem bestyrelsen, beboerne og eksterne leverandører, og sikrer, at alle processer forløber smidigt.

Formålet med ejendomsadministration er at:

• Sikre korrekt drift af din ejerforening / andelsboligforening.
• Optimere økonomien gennem effektiv budgettering, regnskaber og likviditetsstyring.
• Håndtere juridiske og tekniske forhold, herunder byggesager, forsikringer og overholdelse af vedtægter og lovgivning.
• Lettere kommunikationen mellem bestyrelse, beboere og myndigheder.

Kort sagt: en ejendomsadministrator tager sig af det administrative og praktiske arbejde, så bestyrelsen kan fokusere på at skabe et godt fællesskab i jeres ejerforening eller andelsboligforening.

Hvorfor vælge en professionel foreningsadministrator fra ØENS Ejendomsadministration?

Hos ØENS Ejendomsadministration tilbyder vi en komplet pakke for ejerforeninger og andelsboligforeninger på Amager, Frederiksberg og i København (vi dækker faktisk hele Danmark). Vi vil – som jeres faste foreningsadministrator – kombinere lokal viden med bred erfaring og tager ansvar for alt fra daglig drift til større byggesager. Fordele ved at vælge ØENS Ejendomsadministration inkluderer:

1. Ekspertise og erfaring i København og på Amager: Vi har mange års erfaring med både ejerforeninger og andelsboligforeninger. Vi kender de lokale forhold, kommunale krav og byggeskik, hvilket giver en stor fordel i drift og byggesager.
2. Professionel økonomistyring: Vi sørger for korrekt budgettering, regnskaber og opfølgning på indbetalinger. Vi rådgiver også om finansiering og større investeringer, så foreningen har styr på økonomien.
3. Byggesagsadministration og tilsyn: Vi håndterer byggesager fra start til slut – inklusiv tilbud, tidsplaner, koordinering med håndværkere og dokumentation. Vi sikrer, at arbejdet overholder lovgivning og vedtægter.
4. Juridisk rådgivning: I samarbejde med vores inhouse advokater fra ØENS Advokatfirma, rådgiver vi bestyrelsen om vedtægter, kontrakter, forsikringer, entrepriseret og klager, så alle beslutninger er korrekte og dokumenterede.
5. Kommunikation med bestyrelse og medlemmer: Som foreningsadministrator sikrer vi, at alle medlemmer får den nødvendige information om vedligeholdelse, generalforsamlinger og økonomi.
6. Tid til fællesskab: Med ØENS Ejendomsadministration kan bestyrelsen bruge tiden på strategiske beslutninger og socialt engagement fremfor administrative opgaver.

Hvad kan ØENS Ejendomsadministration konkret hjælpe med?

Vi tilbyder en komplet ejendomsadministration og foreningsadministration for ejerforeninger og andelsboligforeninger, herunder:

• Regnskab og budgettering – månedlige regnskaber, årsregnskab, budgetlægning, indkaldelse til betaling.
• Generalforsamlinger – planlægning, indkaldelse, referater og opfølgning på beslutninger.
• Byggesager – rådgivning, tilbud, tidsplaner, tilsyn og dokumentation.
• Juridisk rådgivning – vedtægter, kontrakter, klager og forsikringer.
• Bestyrelses- og medlemskommunikation – information om vedligeholdelse, beslutninger og generel rådgivning.
• Vedligeholdelsesplaner – langtidsholdbare planer for vedligeholdelse, renovering og energioptimering.

Med vores hjælp får ejerforeningen eller andelsboligforeningen en professionel partner, som sikrer, at alt kører glat og korrekt. Få et uforpligtende tilbud her.

Hvorfor vælge en lokal foreningsadministrator i København?

Kendskab til lokale regler og byggeskik – vi har indgående kendskab til København, Frederiksberg og Amager, hvilket er en fordel i byggesager og drift.

Personlig rådgivning og tæt kontakt – vi kan hurtigt besøge ejendommen, møde bestyrelsen og håndtere akutte udfordringer.

Netværk af håndværkere og samarbejdspartnere – lokale kontakter sikrer hurtig og kvalitetsbevidst håndtering af alle opgaver.

Vi arbejder målrettet for, at alle medlemmer føler sig trygge og informerede, og vi sætter en ære i at skabe gennemsigtighed i alle processer.

FAQ – Gængse spørgsmål om ejendomsadministration og foreningsadministration

Kontakt ØENS Ejendomsadministration

Vil I have en professionel, tryg og effektiv ejendomsadministration for jeres ejerforening eller andelsboligforening på Amager eller i København? Kontakt en foreningsadministrator fra ØENS Ejendomsadministration i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med alt fra regnskaber og generalforsamlinger til byggesager og vedligeholdelsesplaner. Det er ganske gratis at tage en snak med os. I kan få et uforpligtende tilbud her.

Med vores ekspertise får jeres forening den nødvendige rådgivning og administration, så I kan fokusere på fællesskabet og trygheden i jeres hjem.

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Boligforening

Nedim Husic

Administrationschef (EA), partner

Afdeling:

FAQ – Sådan hjælper en foreningsadministrator din forening

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om rollen som foreningsadministrator, hvad en foreningsadministrator kan hjælpe med, og hvilke fordele det giver for din boligforening, ejerforening eller andelsboligforening.

Det kan være en lang og sej proces at få etableret altaner, men lyset og det ekstra uderum er det hele værd. Især i helt små lejligheder.

Det kan de skrive under på i en andelsforening på Østerbro, der prioriterede hjælp fra rådgivere til hele altanprojektet.

Det dejlige lys og de ekstra kvadratmeter, en altan tilfører en lille lejlighed, er en gave til de små rum, siger Helle Friis, der bor på femte sal i andelsforeningen A/B Silkeborggade 29-31 på Østerbro. Som formand for altanudvalget har hun gjort sin del af arbejdet for at få etableret altaner i 20 af foreningens små lejligheder Et arbejde, der blev færdigt i sommeren 2021.

Men projektet var aldrig kommet i mål uden professionel rådgivning på sidelinjen, forklarer hun. Andelsforeningen har ØENS Ejendomsadministration A/S som administrator, og gennem deres tovholder hér fik de anbefalet en byggeteknisk rådgiver fra ingeniørfirmaet Bang & Beenfeldt. Det var en beslutning, der viste sig at være guld værd.

”En ting var, at han kunne forholde sig til, hvad der indgik i tilbuddet og havde kendskab til altanbyggeri fra andre projekter, men da de gik i gang, kunne han også påpege mangler og ting, som håndværkerne skulle være opmærksomme på,” siger Helle Friis.

Der var dog også brug for at trække på hjælp fra juristerne i ØENS Advokatfirma undervejs.

”Vi var egentlig først gået i gang med ét altanfirma med et tilbud, som vi syntes så rigtig fornuftigt ud, men så havde vi det lige forbi juristerne, og der var altså noget i kontrakten, de mente skulle ændres. Det ville det altanfirma ikke fravige, og så turde vi ikke skrive under, fortæller Helle.

Andelsforeningen gik tilbage til et af de andre tilbud, som var en lille smule dyrere. Til gengæld var tingene helt i orden, og juridisk set var der ingen problemer, vurderede rådgiverne.

Før der er mulighed for at nyde aftensolen i en strandstol med udsigt over en af byens gårde, skal man dog væbne sig med tålmodighed, for både beslutnings-, ansøgnings- og byggeprocessen til altaner kan være en langstrakt fornøjelse. Helle Friis har boet i foreningen på Østerbro siden 2014, og allerede før hun flyttede ind, har der været talt om altanprojekter, som er blevet droppet af forskellige årsager.

Dejligt at få alle med

I 2019 vendte Helle tilbage til ideen sammen med en anden beboer. Andelsforeningen i Silkeborggade bestod på det tidspunkt af 24 små lejligheder på mellem 38 og 42 kvadratmeter. De fire i stueetagen kunne ikke få altaner, men er efterfølgende blevet lagt sammen til to. Det var dog ikke alle beboere, der var interesseret i altaner i første omgang. Én mente ikke, at han ville komme til at bruge den, men blev senere overtalt.

”Vi var glade for, at det lykkedes at få alle med, både af æstetiske hensyn, men også fordi det har en betydning i kroner og øre, hvis man skal have en vare, der er lidt attraktiv, når man efterfølgende skal af med lejligheden. Så vil det måske være ærgerligt at være den eneste, der ikke kan tilbyde en altan, siger Helle Friis.

Selve finansieringen af projektet har bestyrelsen i andelsforeningen også fået hjælp til fra ØENS Ejendomsadministration, som har taget sig af de økonomiske detaljer og fået optaget byggekredit og efterfølgende lån. Fordi der har været ydelser i form af byggeteknisk og administrativ rådgivning, er altanerne blevet en anelse dyrere end oprindeligt tænkt.

”Det er småting i det store billede. Der er blevet løst mange opgaver, som jeg ikke selv kunne klare. Det var en lettelse for mig, at der blev taget hånd om vores spørgsmål. Hvis der havde været nogen her i ejendommen, der havde forstand på byggeri, så kunne man måske godt stå for projektet uden den type hjælp, men det var der altså ikke, siger Helle Friis.

En lille stigning i den månedlige ydelse

Altanerne har hævet andelshavernes månedlige ydelse med ca. 700 kroner. Foreningen valgte, at den stigende månedlige ydelse skulle være ens for alle i andelstankens navn, til trods for at altanerne er dyrere at etablere foroven end forneden, fordi murværket er tyndere jo længere man bevæger sig op. Til gengæld er altanerne fra 1. til 4. sal større.

Nyt kig til gården

Det vigtigste argument for at få altan for andelshaverne på Østerbro var de ekstra kvadratmeter til de meget små boliger. Men det viste sig efter byggeriet, at det ekstra lys var en uventet overraskelse. Når et vindue skiftes ud med en glasdør, gør det meget ved lysoplevelsen i en lille lejlighed.

”Lysindfaldet har gjort en stor forskel, selv om der i forvejen er meget lyst på femte sal. På grund af altandøren har vi nu et anderledes kig ned til gården uden at skulle hænge ud ad vinduet. Vi har en børneinstitution i gården, så det er ikke altid, man lige går derned, hvis man har brug for sol og lys. Man er mere tilbøjelig til at gå ud på altanen”, siger Helle Friis, der primært bruger sin altan til afslapning i aftensolen, som er fremme helt til klokken 21.30 i sommermånederne.

Gode råd, hvis du overvejer altan

• Kom godt fra start, og alliér dig med professionelle rådgivere. Ofte begynder et projekt med, at man indhenter tilbud, som præsenteres på en generalforsamling. Husk, at hvis de ikke forinden er gennemgået af en professionel rådgiver og jurister, kan de være mangelfulde. Og man skal måske starte forfra.
• Inddrag din ejendomsadministrator fra begyndelsen for at få den rette rådgivning og anbefalinger til byggeteknisk rådgivning.
• Væbn dig med tålmodighed. Der går nemt 12-24 måneder fra de første møder til færdige altaner, bl.a. på grund af byggesagsbehandlingen i kommunen.
• Hold god kontakt med naboer og styregruppen/tovholderen i din forening – og hjælp hinanden med at udlevere nøgler mv. til håndværkere. Flere forskellige faggrupper skal have adgang til lejlighederne for eksempelvis at flytte radiatorer, ordne gulv mv.

Artiklen er skrevet af ØENS Ejendomsadministration og Dorte Mosbæk, freelance journalist. Artiklen er udgivet i magasinet ‘Min Boligforening’ i maj 2022. En særlig tak skal lyde til medvirkende bestyrelsesformand, Helle Friis, fra A/B Silkeborggade 29-31 på Østerbro.

Lad os hjælpe jer med jeres kommende byggeprojekt

Byggesagsafdeling

Simon Sylow

Chefjurist og leder af byggesagsafdelingen, cand.jur.

Byggesagsafdeling

Pelle Jagtboe

Byggesags- og foreningsadministrator (EA)

Byggesagsafdeling

Neel Astrid Jørgensen

Byggesagskoordinator

Afdeling:

FAQ – Altanprojekt i boligforening

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om altanprojekter i boligforeninger. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvilke regler, beslutninger og processer der gælder, når en forening planlægger, gennemfører og følger op på et altanprojekt.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Drejergården – en moderne og arkitektonisk spændende ejendom, der fra 1. marts bliver en del af vores udlejningsportefølje hos ØENS Ejendomsadministration.

Drejergården er en helt nyopført ejendom i København NV med 58 spritnye, lyse og rummelige lejeboliger fra 2-6 værelser – nogle med loftshøjde op til 5 meter og store panoramavinduer. De første lejere er allerede flyttet ind og nyder deres helt nye hjem, og vi ser frem til at byde endnu flere velkommen.

Ejendommen tilbyder:

• Velindrettede lejligheder med fokus på lys og kvalitet
• Fælles gårdrum og tagterrasser med grønne oaser
• Mulighed for parkering i kælderen  

Med sin centrale beliggenhed tæt på Nørrebro Station forener Drejergården byliv med rolige, hjemlige rammer. Vi ser frem til at sikre en professionel drift af ejendommen og skabe trygge rammer for beboerne! Læs mere om den spændende ejendom og hvordan du kan blive en del af fællesskabet her.

Mangler din boligforening eller investeringsejendom professionel administration? Hos ØENS leverer vi totalløsninger inden for ejendomsadministration, drift og udvikling af andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. Vi beskæftiger kompetente og erfarne ejendomsadministratorer, som alle bestræber sig på at udføre personlig betjening af dig som kunde. Hos ØENS er et personligt og tæt forhold til vores foreninger og deres bestyrelser en kerneværdi, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. Vi rådgiver i øjenhøjde og du får en fast ejendomsadministrator. Vi tager os af alt fra den daglige administration, vedligeholdelse af ejendomme, byggesager, beboerkommunikation, generalforsamlinger og meget mere. ØENS varetager i dag administrationen af mere end 250 boligforeninger og 300 udlejnings-/investeringsejendomme.

Er du nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde jeres kunder og investeringscase? Modtag et uforpligtende tilbud fra os her.

Investeringsejendomme

Kristian Olsen

Administrerende direktør, partner

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Afdeling:

Forestil jer dette: En VVS-installatør bliver nødt til at afbryde arbejdet og forlade jeres ejendom, fordi han opdager asbest ved rørene. Vandforsyningen lukkes, og det kan tage dage eller uger, før den er genoprettet.

Med de skærpede regler for asbesthåndtering, der trådte i kraft den 1. januar 2025, er dette desværre en reel risiko. Asbest blev hyppigt brugt som isoleringsmateriale i bygninger opført før 1980’erne – og findes stadig i mange ældre ejendomme. De nye regler stiller strengere krav til håndtering, dokumentation og bortskaffelse af asbest og kan få store konsekvenser for både beboere og drift i ejendomme med asbestholdige materialer. Er jeres boligforening forberedt på de udfordringer, der kan opstå? Læs videre og bliv klogere på, hvordan I kan sikre jer bedst muligt.

Hvad betyder de skærpede krav og nye asbestregler for jeres boligforening?

Den nye lovgivning kræver, at kun autoriserede virksomheder må nedrive asbestholdigt materiale. Dette er vedtaget af Folketinget for at minimere risikoen for asbesteksponering blandt arbejdere og beboere. For at opnå autorisation skal virksomheder have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig person. Ikke-autoriserede virksomheder og private må kun udføre kortvarigt asbest-nedrivningsarbejde af mindre karakter, såsom fjernelse af enkelte asbestholdige tagplader.

Forebyggende tiltag for boligforeninger

Vi opfordrer jer som bestyrelse til at tage proaktive skridt ved at få gennemgået jeres rørinstallationer for potentielt asbestholdige materialer. Det kan være en god idé at få foretaget prøver, så I kan inkludere eventuelle nødvendige tiltag i jeres vedligeholdelsesplan. På hjemmesider som asbest-huset.dk kan I finde mere information om de gældende arbejdsmiljøregler og hvordan en forundersøgelse bør udføres.

Professionel hjælp og testning af asbest

Der findes flere virksomheder, der kan hjælpe med at teste for asbest i jeres ejendom. Eksempler på sådanne virksomheder inkluderer Hussvamp Laboratoriet og DMR. Det er vigtigt at benytte firmaer, der har autorisation til at arbejde med asbestfjernelse, og som har medarbejdere med den nødvendige asbest-uddannelse.

Ved at tage disse forholdsregler kan I som bestyrelse sikre, at jeres boligforening er forberedt på de nye asbestregler og undgå potentielle driftsforstyrrelser.

Har I spørgsmål?

I er altid velkomne til at kontakte ØENS Byggesagsafdeling for rådgivning om, hvordan I kan sikre, at jeres boligforening overholder de nyeste asbestregler.

Byggesagsafdeling

Simon Sylow

Chefjurist og leder af byggesagsafdelingen, cand.jur.

Byggesagsafdeling

Pelle Jagtboe

Byggesags- og foreningsadministrator (EA)

Byggesagsafdeling

Niclas Helander Asmussen

Byggesags- og foreningsadministrator

Byggesagsafdeling

Neel Astrid Jørgensen

Byggesagskoordinator

Afdeling: