incitamentsordning, bonus, medarbejder

Har du overvejet at tilbyde dine nøglemedarbejdere en bonus- og incitamentsordning?

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Incitamentsordninger har vundet stigende popularitet hos virksomheder, bl.a. for at kunne tiltrække, fastholde og motivere talentfulde medarbejdere. Det gælder såvel startup-virksomheder som etablerede virksomheder, der ønsker fortsat udvikling, baseret på medarbejdernes værdifulde indsats. I denne artikel vil vi kort fortælle om forskellige ordninger, deres fordele, samt en kort redegørelse for deres betydning og værdi for både virksomheden og medarbejderen.

I selskabsloven bruges betegnelsen kapitalandele som begreb for såvel aktier (A/S) som anparter (ApS), mens vi i artiklen alene anvender betegnelsen aktier, men der er ingen forskel herpå i forhold til anparter i anpartsselskaber.

Warrants (tegningsoption)

Ved tildeling af tegningsoptioner, også kendt som warrants, forstås det, at medarbejderen tillægges en ret – men ikke en pligt – til at tegne nye kapitalandele (anparter/aktier) i selskabet, på et nærmere angivet tidspunkt/tidsinterval og til en på tildelingstidspunktet aftalt tegningskurs, hvor der ofte også kan indbygges et skattefrit favørelement. Såfremt medarbejderen udnytter tildelte tegningsoptioner, udvider selskabet selskabskapitalen med de udnyttede warrants, og medarbejderen indbetaler tegningskursen til virksomheden. Ofte kan der samtidig tilbydes en favorabel låneordning til tegningen, som efterfølgende afvikles helt eller delvist af de løbende udbyttebetalinger, hvis selskabet har en udbyttepolitik/overskud. En tegningsoption kan være betinget, f.eks. af at medarbejderen er ansat i en længere periode eller opnår visse på forhånd skitserede resultater, som skal være opnået for udnyttelse af den tildelte warrant.

Oftest opnår modtageren af warrants en betydelig kursgevinst ved udnyttelsen af sine warrants.

I mange tilfælde aftales det i warrantsprogrammer, at medarbejderen ved udnyttelse kan vælge at få differencen mellem markedskursen på de underliggende aktier og udnyttelseskursen udbetalt kontant, fremfor at tegne aktier. Dette kaldes for differenceafregning.

Aktieoptioner

Ved tildeling af aktieoptioner opnår medarbejderen en ret, men ikke en pligt, til at købe et nærmere angivet antal kapitalandele (aktier/anparter), på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt eller i en periode, til en på tildelingstidspunktet fastlagt kurs (pris), i håb om at kursen herefter i perioden indtil optionen udnyttes stiger. Ved medarbejderens udnyttelse af aktieoptioner erhverver medarbejderen eksisterende aktier, som virksomheden er i besiddelse af forinden udnyttelsestidspunktet. Selskabet udsteder altså ikke – som ved udnyttelse af tegningsoptioner – nye aktier ved en udvidelse af selskabskapitalen.

Også ved aktieoptioner aftales det ofte, som ved warrants, at medarbejderen som alternativ til aktiekøb kan kræve differenceafregning.

Fantomaktier

En fantomaktie er en aftale mellem medarbejderen og selskabet, som udgør en form for syntetisk aktieoption. Medarbejderen tillægges ikke ved tildelingen ret til at købe de underliggende aktier, og erhverver således ikke nogen aktier ved udnyttelsen af fantomaktien. Derimod tillægges medarbejderen ved udnyttelsen en ret til at få udbetalt et kontant beløb, som afspejler udviklingen i den underliggende akties markedskurs. Ved fantomaktier vil der altid ske differenceafregning. Ved fantomaktier er det også medarbejderen, der bestemmer, hvornår fantomaktien skal udnyttes inden for en nærmere angiven periode.

Fantomaktier kan med fordel anvendes i internationale koncerner, som støder på det problem, at ordninger baseret på egentlige aktier ikke er mulige for medarbejdere i visse lande, typisk af skattemæssige årsager, men eventuelt også som følge af lokale forbud mod investeringer i udenlandske selskaber. Det er værd at nævne, at en fantomaktieordning i mange situationer vil blive anset som mindre attraktiv regnskabsmæssigt, så længe tegningsoptioner og aktieoptioner fortsat ikke skal behandles som en lønudgift. Medarbejderen bliver ikke aktionær eller medejer af selskabet, og modtager ikke stemmerettigheder eller faktiske aktier/anparter, og derfor kan det vedvarende incitamentselement også være mindre end ved et egentligt medejerskab.

Konvertible obligationer

En konvertibel obligation er et sammensat instrument, der består af to dele: et lån og en konverteringsret. Lånet, som er rentebærende, ydes af medarbejderen til selskabet. Medarbejderens fordring på selskabet kan konverteres til nytegnede aktier i selskabet, på et fremtidigt tidspunkt, til en nærmere bestemt kurs (evt. med favørelement) eller indfris til kurs pari (kurs 100). Til forskel fra både tegningsoptioner og aktieoptioner placerer en konvertibel obligation en større finansieringsforpligtelse på medarbejderen allerede ved etableringen af aftalen. Denne ordning kan være interessant for startups, som ønsker startkapital, samtidig med at holde på nøglemedarbejdere, gennem mulighederne for senere medejerskab af virksomheden.

Generelle betragtninger vedrørende valg af aktielønsordning

Ved valg af hvilken ordning en virksomhed skal tilbyde sine nøglemedarbejdere, indgår mange elementer, som kort redegøres for herunder. En væsentlig overvejelse er, hvorvidt medarbejderen skal løbe en økonomisk risiko, eller om der alene skal foreligge en mulighed for økonomisk gevinst. Hvis medarbejderen erhverver aktier i selskabet mod betaling, vil medarbejderen i høj grad have samme interesse i shareholder value som aktionærerne. Heroverfor står dog, at medarbejderen omvendt risikerer at blive demotiveret og utilfreds, såfremt markedskursen falder, og medarbejderen således står til at lide tab på sin investering.

Hvis selskabet frygter en sådan demotivering, vil ordningen i stedet kunne baseres på tegningsoptioner, aktieoptioner eller fantomaktier, hvor medarbejderen typisk ikke betaler noget vederlag for tildelingen. Ved disse aktielønsformer risikerer medarbejderen derfor ikke at lide noget tab, såfremt markedskursen falder inden udnyttelsen. Dette forhold vil dog omvendt kunne indebære en risiko for, at medarbejderen bliver unødigt risikovillig på selskabets vegne, idet medarbejderen har “alt at vinde og intet at tabe”.

Konvertible obligationer indtager en mellemstilling, idet medarbejderen her løber en økonomisk risiko, men alene såfremt selskabet går konkurs, og medarbejderen derfor ikke kan få lånet tilbagebetalt fuldt ud.

Hvis ordningen indebærer, at medarbejderen skal foretage en ikke-ubetydelig investering, risikerer selskabet i øvrigt, at tilslutningen til aktielønsordningen ikke bliver særlig stor, og at den ønskede incitamentsvirkning derfor ikke opnås. Hvis medarbejderens problem ikke er risikoen ved investeringen, men det at fremskaffe finansiering, vil selskabet ofte kunne bistå hermed gennem medarbejderlåneordninger.

Tag højde for, hvilken ordning der nemmest kan etableres i dit selskab

Ved valg af incitamentsordning, bør man vælge den løsning, der er mest optimal for netop din virksomhed, og som kan gennemføres uden unødige omkostninger. Der er ligeledes lovkrav for de komplekse aftalers udformning. Ved at søge rådgivning hos ØENS Advokatfirma, bistår vi med en skræddersyet ordning, som passer til netop din virksomhed og medarbejdere. Det er ligeledes vigtigt at overveje, hvorvidt der skal etableres en ejeraftale, for det fælles ejerskab, der opstår, hvis medarbejderne udnytter muligheden for at tegne/erhverve aktier, der bl.a. skal regulere forhold ved fratrædelse (leaverbestemmelser), medsalgsret/-pligt, m.fl.

Etablering af særskilt medarbejderselskab

Hvis der er et større antal medarbejdere, som I ønsker skal tilbydes medejerskab i virksomheden, kan det med fordel ske via etablering af et selvstændigt medarbejderselskab, som får en ejerandel i virksomheden. Det er herefter medarbejderselskabet, som den enkelte medarbejder tilbydes medejerskab af, som har den direkte ejerandel af virksomheden i.

Herved opnår medarbejderne via medarbejderselskabet én fælles partsrepræsentation i selve virksomheden, evt. tillige en bestyrelsespost, når medarbejderselskabet har opnået en vis ejerandel heri.

Beskatning

Artiklen omfatter ikke en skattemæssig redegørelse for de enkelte ordninger, men det kan oplyses, at der kan etableres ordninger for medarbejdere, som er uden beskatning ved tildelingen, uagtet der indgår et favørelement (økonomisk fordel) allerede ved tildelingen, mens beskatning herefter i givet fald først sker ved realisation.

Det tilrådes, at man altid har virksomhedens revisor med på råd om den konkrete ordnings skattemæssige behandling for selskabet og medarbejderen, samt hvorledes ordningen regnskabsmæssigt påvirker virksomheden.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke på tlf. 3246 4638 eller via mail: lly@oadv.dk, eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Jakob Holst Nyvold på tlf. 4445 1113 eller via mail: jhn@oadv.dk.

Lisa Lykke-Kielberg, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner
Jakob Holst Nyvold, erhvervsjuridisk fuldmægtig, øens advokatfirma
Advokatfirma
Jakob Holst Nyvold
Erhvervsjuridisk fuldmægtig

Stiftelse af holdingselskab: Dybdegående juridiske overvejelser og ‘best practice’

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Stiftelse af et holdingselskab i Danmark kræver en dyb forståelse af juridiske processer og bedste praksis. Dette er ikke kun et spørgsmål om at opfylde de grundlæggende krav, men også om at sikre en robust og effektiv virksomhedsstruktur.

Valg af virksomhedsform: Et af de første skridt i processen er at vælge den rette virksomhedsform. Et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er de mest almindelige former for holdingselskaber i Danmark. Det er vigtigt at forstå forskellene, herunder ansvar, kapitalkrav og styringsstrukturer, for at træffe det bedste valg for din virksomhed.

Registreringsprocessen: Når virksomhedsformen er valgt, skal holdingselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Denne proces inkluderer indsendelse af stiftelsesdokumenter, vedtægter og andre relevante juridiske dokumenter. Det er afgørende at sikre, at alle dokumenter er præcise og fuldstændige for at undgå forsinkelser.

Kapitalkrav. For et ApS er det lovpligtige minimumskapital 40.000 DKK, mens det for et A/S er 400.000 DKK. Dette kapital skal være tilgængeligt ved stiftelsen og skal anvendes til at dække virksomhedens første driftsudgifter.

Ledelsesstruktur: En klar og effektiv ledelsesstruktur er vital for et holdingselskab. Dette inkluderer udnævnelse af en kompetent bestyrelse og direktion, som skal have klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt at have etableret en robust intern kontrolmekanisme.

Juridisk compliance: Overholdelse af gældende lovgivning er afgørende. Dette inkluderer skattelovgivning, selskabsret og eventuelle brancherelevante regler. Det er vigtigt at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen, der kan påvirke holdingselskabets drift.

Best Practice
  • Professionel rådgivning: At søge rådgivning fra en erfaren advokat eller juridisk ekspert er afgørende.
  • Omhyggelig planlægning: En detaljeret forretningsplan kan hjælpe med at identificere potentielle udfordringer og muligheder.
  • Risikostyring: At have en klar forståelse af risici og implementere strategier for at håndtere dem er nødvendigt.

Stiftelse af et holdingselskab er en kompleks, men givende proces. Med den rette forberedelse og ekspertise kan det være et værdifuldt skridt for din virksomheds fremtid.

Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.

Kontakt en af ØENS specialister

Michael Friis Pedersen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Sebastian Bøving Jacobsen, Virksomhedskonsulent, ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner
Søren Saaby Hansen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner
Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner

Opret holdingselskab: En guide til oprettelse og stiftelse af holdingselskab

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

I erhvervslivet er det afgørende at træffe kloge beslutninger, der kan optimere din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. I denne sammenhæng spiller holdingselskaber en central rolle. Hvis du overvejer at oprette et holdingselskab, er det vigtigt at forstå både processen og de potentielle fordele. I denne artikel vil vi udforske, hvad et holdingselskab er, hvordan man opretter et, og de unikke fordele, der følger med en sådan struktur.

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er en virksomhed, der er designet til at eje aktier i andre selskaber. I stedet for at drive en traditionel forretning med salg af varer eller tjenesteydelser, fungerer holdingselskabet primært som en investeringsenhed. Dette kan medføre betydelige skattefordele og beskyttelse mod risici.

Fordele ved oprettelse af et holdingselskab

  1. Skattemæssige fordele: Holdingselskaber kan nyde godt af skattemæssige fordele, herunder muligheden for skattefri koncerninterne transaktioner. Læs mere om Skattefri aktie-/anpartsombytning – særligt med henblik på samtidig stiftelse af holdingselskab.
  2. Risikostyring: Ved at isolere forskellige aktiver i separate juridiske enheder kan et holdingselskab hjælpe med at beskyytte mod finansielle risici.
  3. Større kontrol: Holdingselskaber giver en effektiv struktur til at styre og kontrollere flere virksomheder.

Læs mere om fordelene og ulemperne ved holdingselskaber i vores artikel her: Holdingselskab fordele og ulemper

Processen med at oprette et holdingselskab

At oprette et holdingselskab kræver omhyggelig planlægning og juridisk indsigt. Her er de grundlæggende trin:

  1. Beslutning om virksomhedsstruktur: Det første skridt er at vælge den rette juridiske form for dit holdingselskab. Dette kan være et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
  2. Registrering: Holdingselskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Dette indebærer indsendelse af relevante dokumenter og opfyldelse af juridiske krav.
  3. Kapitalkrav: Der er visse kapitalkrav, der skal overholdes ved stiftelse af et holdingselskab.

Oprettelse af holdingselskab: En overvejelse værd

Stiftelse af et holdingselskab kan være en strategisk beslutning, der kan medføre mange fordele for din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. Det er dog vigtigt at søge professionel rådgivning for at sikre, at alle juridiske og finansielle aspekter er korrekt håndteret.

ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration har ekspertisen og erfaringen til at guide dig gennem processen med at oprette dit holdingselskab. Vores team af specialister står klar til at yde skræddersyet rådgivning og support gennem hvert trin. Kontakt os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dit holdingselskabs potentiale.

Skal vi tage en snak vedrørende oprettelse af et holdingselskab?

Michael Friis Pedersen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Sebastian Bøving Jacobsen, Virksomhedskonsulent, ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner

Husker du at få kautionspræmie af dit selskab?

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

I forbindelse med oprettelse af kreditter for selskaber er det ofte et krav, at hovedaktionæren kautionerer for lånet. Hvis du er hovedaktionær i din virksomhed, har du sikkert stået i denne situation. Men vidste du, at du har ret til at få betaling for den risiko, du påtager dig som følge af kautionen?

Efter skattelovgivningen er det et krav, at handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem parter, hvor den ene del har bestemmende indflydelse på den anden del, skal ske efter armslængdeprincippet. Det betyder, at transaktionerne skal ske på markedsmæssige vilkår, som havde parterne været til eksterne interessenter.

Kaution for eget selskab betragtes som en sådan transaktion, hvorfor der skattemæssigt ofte vil være krav om, at der skal beregnes en kautionspræmie. Denne præmie skal fastsættes på markedsmæssige vilkår ud fra en konkret vurdering fra gang til gang. Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2005 fastsat kautionspræmien til 1,5% af sikkerhedsstillelsesbeløbet.

Præmien er fradragsberettiget

Det er vigtigt at være opmærksom på, at kautionspræmien er fradragsberettiget hos selskabet. Den skal beskattes som kapitalindkomst hos hovedaktionæren. Beskatningen finder sted hos hovedaktionæren i takt med, at der erhverves ret til beløbet. Dette er et tilfælde, hvis beløbet posteres på en mellemregningskonto eller løbende er aftalt til at forfalde til betaling til hovedaktionæren.

Det kan virke som en byrde at skulle betale en kautionspræmie, men det er faktisk en fordel for hovedaktionæren. Præmien betragtes som en indtægt, som kan modregnes i de omkostninger, der er forbundet med virksomheden.

Risikopræmien af ​​kautionen skal ses i lyset af kautionens aktualitet, relevans og ud fra en risikobetragtning på “engagementet”, da hovedaktionæren, som er kautionist, påtager sig en risiko og derfor skal have betaling herfor. Derfor bør der altid udarbejdes skriftlige aftaler om alle forhold, der aftales mellem hovedaktionærer og deres selskaber. Herunder også betaling af kautionspræmie.

Hvad er en kautionspræmie?

En kautionspræmie er en afgift eller betaling, som en person eller virksomhed skal betale til en kautionsudbyder for at opnå en kaution. Kautionen er en økonomisk garanti, der bruges til at sikre opfyldelse af en kontraktmæssig forpligtelse eller til at dække eventuelle tab eller skader, der kan opstå som følge af manglende opfyldelse af kontrakten. Kautionspræmien beregnes normalt som en procentdel af den samlede kautionssum. Den betales normalt årligt eller i forbindelse med indgåelsen af kautionen.

Formålet med en kautionspræmie er at kompensere kautionsudbyderen for den risiko, de påtager sig ved at yde kaution. Kautionsudbydere, såsom forsikringsselskaber eller kautionsfirmaer, udsteder kautioner for en række forskellige situationer, herunder kontraktlige forpligtelser, retssager og økonomiske forpligtelser.

Det er vigtigt at forstå, at en kautionspræmie ikke er det samme som selve kautionssummen. Kautionspræmien er en omkostning, der skal betales for at opnå kautionen, mens kautionssummen er den maksimale økonomiske forpligtelse, som kautionen dækker. Hvis den person eller virksomhed, der har opnået kaution, opfylder deres kontraktmæssige forpligtelser, kan de normalt få kautionssummen tilbage ved afslutningen af kontrakten eller retssagen.

Det er vigtigt at nøje gennemgå betingelserne for kautionen og kautionspræmiens størrelse, inden man indgår en aftale med en kautionsudbyder. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning for at sikre, at man fuldt ud forstår de økonomiske forpligtelser og risici, der er forbundet med en kaution og dens præmie.

Hvad vil det sige at kautionere?

Kaution indebærer, at en kautionist, værende en fysisk eller juridisk person, indgår en retligt bindende forpligtelse til at opfylde en gældsforpligtelse, såfremt den primære debitor misligholder betalingsforpligtelsen. Dette juridiske arrangement er karakteriseret ved, at kautionisten yder en sikkerhed over for kreditor for den hovedstols skyldige betaling. Skulle hoveddebitor undlade at opfylde sine forpligtelser, påhviler det kautionisten at dække den udestående gæld, i henhold til de vilkår, der er specificeret i kautionaftalen. Det er essentielt, at kautionisten indgår denne aftale med fuld kendskab til de potentielle juridiske og økonomiske risici, der er forbundet med kautionistrollen.

Har du spørgsmål?. Du er altid velkommen til at kontakte advokat Kenneth Gudmundsson eller advokat Michael Friis Pedersen for en uforpligtende snak.

Har du brug for hjælp?

Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner
Michael Friis Pedersen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner

Skattemæssige strategier: Holdingselskaber

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

I den moderne erhvervssammenhæng spiller holdingselskaber en afgørende rolle, især når det kommer til skatteplanlægning og optimering. I nedenstående artikel dykker vi ned i de skattemæssige strategier, der er relevante for holdingselskaber, med fokus på, hvordan man navigerer i og udnytter den danske skattelovgivning effektivt.

Forståelse af Holdingselskabets skatterolle

Et holdingselskab fungerer som en overordnet enhed, der ejer aktier i et eller flere andre selskaber. Denne struktur kan tilbyde diverse skattefordele, såsom skattefri omstruktureringer og fordelagtige udbyttebeskatningsregler.

Fordele ved skatteplanlægning i holdingselskaber

Ved korrekt skatteplanlægning kan et holdingselskab reducere sin samlede skattebyrde betydeligt. Dette kan opnås gennem:

  • Skattefri koncerninterne transaktioner: Holdingselskaber kan gennemføre visse transaktioner inden for koncernen uden skattekonsekvenser.
  • Optimering af udbyttebeskatning: Holdingselskaber kan modtage udbytte fra datterselskaber med lav eller ingen beskatning under visse omstændigheder.
  • Skatteeffektiv omstrukturering og konsolidering: En af nøglefordele ved holdingselskaber er muligheden for skatteeffektiv omstrukturering og konsolidering af aktiviteter inden for koncernen. Dette omfatter fusion, spaltning og andre former for virksomhedsomdannelser.
Internationale Skatteovervejelser

For holdingselskaber med international tilstedeværelse er det vigtigt at være opmærksom på dobbeltbeskatning og internationale skatteaftaler. Korrekt håndtering af disse aspekter kan minimere skatterisici og forbedre den globale skatteeffektivitet.

Compliance og Risikostyring

Overholdelse af skattelovgivningen er kritisk for at undgå sanktioner og bøder. Holdingselskaber bør have robuste systemer på plads for at sikre compliance og effektiv risikostyring i skattemæssige anliggender.

Effektiv skatteplanlægning er afgørende for succesfuld drift af et holdingselskab. Ved at forstå og anvende de skattemæssige strategier, der er til rådighed, kan holdingselskaber opnå betydelige finansielle fordele. ØENS Advokatfirma står til rådighed for at yde ekspertise og rådgivning i denne komplekse, men essentielle del af virksomhedsstyring.

Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.

Kontakt en af ØENS specialister

Michael Friis Pedersen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Sebastian Bøving Jacobsen, Virksomhedskonsulent, ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner
Søren Saaby Hansen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner
Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner

Skattefri aktie-/anpartsombytning – særligt med henblik på samtidig stiftelse af holdingselskab

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

En skattefri aktie-/anpartsombytning er defineret ved, at anparterne eller aktierne i et selskab, ombyttes med anparter eller aktier i et andet selskab.

Hvis du allerede ejer dit driftsselskab, og senere finder ud af, at du ønsker, at dit ejerskab skal ske gennem et holdingselskab, er dette en mulighed f.eks. ved en skattefri anpartsombytning. På denne måde indskydes et nyt holdingselskab i forholdet mellem dig og driftsselskabet. Dette gøres ved, at man bytter de kapitalandele i driftsselskabet, man allerede ejer, med kapitalandele i et nyt holdingselskab. Ombytningen af kapitalandelene kan ske uanset om driftsselskabet er et ApS eller et A/S, da kapitalandele er en samlet betegnelse for både anparter og aktier.

Læs mere om fordele og ulemper ved holdingselskab her.

En ombytning af kapitalandele i driftsselskabet til kapitalandele i holdingselskabet er dog ”skatte”- relevant, og kan således ske enten skattepligtigt eller skattefrit.

Når det skal afgøres, hvordan ombytningen skal tilrettelægges, er det relevant at vurdere, om transaktionen vil udløse skat eller ej, hvis den skulle gennemføres som et simpelt salg. Ved vurdering heraf, skal man anvende handelsværdien af driftsselskabet, og værdiansætte dette, som var det udbudt på markedsvilkår til en fremmed køber og holde det op mod anskaffelseskursen (prisen) ved købet/stiftelsen af driftsselskabet.

Skattepligtig ombytning – Selskabernes værdi udligner hinanden

I eksempel 1 antages det, at driftsselskabet, uden holdingselskab, er etableret som et ApS med et kapitalindskud på kr. 40.000. På tidspunktet for ønsket om etablering af holdingselskabet har driftsselskabet samme værdi som ved stiftelse, kr. 40.000. Det er dermed samme værdi, som det nystiftede holdingselskab vil have, da kapitalen til stiftelse heraf er kr. 40.000. Selskabernes værdi (summerne) udligner således hinanden, og skattepligten vil være kr. 0, da transaktionen ikke medfører en avance ved overdragelse/ombytning af anparterne.

Da denne transaktion ikke udløser skat, så bør man ikke anvende regler om skattefri anparts-/aktieombytning, men blot overdrage aktierne til holdingselskabet for de 40.000 kr., som finansieres af stiftelseskapitalen.

I eksempel 2 antages det, at driftsselskabet, uden holdingselskab, ligeledes er etableret som et ApS med et kapitalindskud på kr. 40.000. På tidspunktet for ønsket om etablering af holdingselskabet med kr. 40.000 har driftsselskabet nu en langt højere værdi end ved stiftelse. Markedsværdien er på kr. 240.000. Her er det meget relevant at overveje en skattefri anparts-/aktieombytning, da man ellers bliver beskattet af avancen på de 200.000 kr. Se nedenfor.

Skattefri anparts -eller aktieombytning – Driftsselskabets værdi overstiger anskaffelses-/stiftelselsesbeløbet

Beskatningen i eksempel 2 kan dog undgås ved, at man i stedet gennemfører transaktionen som en skattefri ombytning. Således vil du kunne undgå beskatningen af avancen på de 200.000 kr. Det er dog et krav, for at anvende denne model, at du ejer mere end 50 % af driftsselskabet.

Efter gennemførelsen af en skattefri anparts-/aktieombytning pålægges man visse vilkår eller værnsregel, som den kaldes, hvilket kan siges at være ”prisen” for at anvende reglerne om skattefri ombytning.

Værnsregel: Gennemfører man en skattefri anparts-/aktieombytning, må holdingselskabet ikke sælge aktierne eller anparterne i datterselskabet i 3 år fra ombytningstidspunktet.

Hvad er et holdingselskab:

Et holdingselskab, også kendt som et moderselskab, er en type selskab, der ejer aktier eller anden ejerandel i en eller flere datterselskaber. Formålet med et holdingselskab er primært at kontrollere og administrere aktieejerskabet i datterselskaberne uden at være direkte involveret i deres daglige drift. Holdingselskabet har typisk ingen aktiv forretningsaktivitet i sig selv, bortset fra at eje aktier i datterselskaberne.

Struktur og Funktioner

Holdingselskaber kan have forskellige strukturer og formål afhængigt af de specifikke forretningsmæssige behov. De mest almindelige typer af holdingselskaber inkluderer:

Aktieholdingselskab: Dette er den mest almindelige form, hvor holdingselskabet ejer aktier i datterselskaberne. Dette giver mulighed for at have kontrol over beslutningstagningen i datterselskaberne ved at eje flertallet af aktierne.

Holding af ejendom: Nogle holdingselskaber ejer fast ejendom og lejer den ud til datterselskaber eller tredjeparter. Dette kan være en effektiv måde at beskytte aktiver på og administrere ejendom.

Finansiel holding: Dette indebærer, at holdingselskabet ejer finansielle instrumenter som obligationer eller aktier i andre selskaber. Dette giver mulighed for diversificering af investeringer.

Operative holdingselskaber: Nogle holdingselskaber deltager aktivt i ledelsen af deres datterselskaber ved at tilbyde operationel støtte og ekspertise.

Fordele ved Holdingselskaber

Holdingselskaber tilbyder en række fordele, der kan gøre dem attraktive for virksomheder:

Skattemæssige fordele: Holdingselskaber kan ofte drage fordel af gunstige skatteordninger, især når det kommer til beskatning af udbytte og kapitalgevinster.

Risikospredning: Ved at have flere datterselskaber i forskellige brancher eller sektorer kan et holdingselskab mindske risikoen for koncentreret eksponering.

Beskyttelse af aktiver: Holdingselskaber kan beskytte aktiver fra potentielle kreditorer eller retssager ved at adskille dem fra datterselskabernes aktiver.

Effektiv styring: Holdingselskaber giver mulighed for en mere effektiv styring af datterselskaberne, da de kan centralisere beslutningstagningen og koordinere ressourcer på tværs af selskaberne.

Anvendelser af Holdingselskaber

Holdingselskaber anvendes i en række forskellige sammenhænge:

Familievirksomheder: Holdingselskaber bruges ofte til at bevare familiens formue og sikre en jævn overgang af ejerskab til næste generation.

Mergers and Acquisitions (M&A): I M&A-transaktioner kan holdingselskaber bruges til at forenkle processen ved at konsolidere ejerskab og kontrol.

Investeringer: Investorer kan oprette holdingselskaber for at diversificere deres portefølje og drage fordel af skattemæssige incitamenter.

Koncernstrukturer: Større selskaber bruger ofte holdingselskabsstrukturer til at organisere og administrere deres datterselskaber på en mere struktureret måde.

Holdingselskab – Kort fortalt

Holdingselskaber spiller en afgørende rolle i virksomhedernes verden ved at lette ejerskabsstrukturer, beskytte aktiver og skabe muligheder for skattemæssige fordele. Deres anvendelse varierer fra små familieejede virksomheder til store multinationale koncerner, hvilket gør dem til en alsidig og vigtig del af forretningslivet. Det er afgørende for enhver virksomhed eller investor at forstå, hvordan holdingselskaber fungerer, for at kunne træffe informerede beslutninger i forhold til deres anvendelse.

Har du brug for hjælp til skattefri aktie-/anpartsombytning? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.

Kontakt en af ØENS specialister

Michael Friis Pedersen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Sebastian Bøving Jacobsen, Virksomhedskonsulent, ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner
Søren Saaby Hansen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner
Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner

Holdingselskab fordele og ulemper

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Et holdingselskab er et selskab, der har til formål at eje anparter eller aktier i et eller flere andre selskaber. Også kaldet driftsselskaber. Et holdingselskab stiftes typisk som et anpartsselskab med en minimumsselskabskapital på kr. 40.000,- som efter indskuddet i holdingselskabet kan bruges til helt eller delvist at finansiere aktie-/anpartskøbet i driftsselskabet eller andet – f.eks. udlån til driftsselskab, men ikke kapitalejer.

Et holdingselskab kan både etableres samtidig med oprettelse af det selskab, hvori driftsaktiviteten skal ske, men det kan også oprettes efter driftsselskabet er stiftet. Såfremt man ejer 50 % eller mere af driftsselskabet, kan den senere etablering af holdingselskabet endda ske ved skattefri aktieombytning. Det medfører en række begrænsninger.

Fordele ved at oprette et holdingselskab:

Skattefri overførsel af overskud

En af fordelene ved holdingselskabskonstruktionen er, at man skattefrit kan overføre overskuddet efter skat fra driftsselskabet til holdingselskabet.

Holdingselskabet skal dog for at opnå skattefrihed eje mindst 10 % af driftsselskabet, og dette kan ikke omgås ved at etablere ”mellemholdingselskaber”, hvor flere går sammen for at opnå de 10%.

Kreditorbeskyttelse

En anden fordel ved at overføre overskuddet til holdingselskabet er, at såfremt driftsselskabet senere kommer i økonomiske problemer, risikerer man ikke at oparbejdet overskud fra tidligere år går til dækning af underskuddet, medmindre dette er udlånt hertil eller på anden måde hæfter for driftsselskabet (kaution).

Overskud opsparet i holdingselskabet kan benyttes til f.eks. udlodning som udbytte (beskattes hos kapitalejer) eller til at investere i andre aktiviteter, såsom aktier eller ejendomme uden udbyttebeskatning af midlerne hertil. Som ejer af holdingselskabet kan man således bestemme, hvornår det er ønskeligt at trække udbytte ud af holdingselskabet, hvilket man dog beskattes af på almindelig vis, eller om man vil lade midlerne stå til opsparing eller anden aktivitet/investering.

Skattefordel ved salg

Endelig er der den fordel ved at have en holdingselskabskonstruktion, at salg af kapitalandele i et datterselskab ikke udløser avancebeskatning for sælger (holdingselskabet). Modsat, hvis kapitalejer selv ejer kapitalandelene direkte. Dette dog under forudsætning af, at der er tale om ikke-børsnoterede aktier eller almindelige anparter. Et skattefrit salg kan dog først ske 3 år efter etableringen af holdingselskabskonstruktionen. Hvert fald såfremt konstruktionen er stiftet ved anvendelse af skattefri anparts-/aktieombytning.

Ulemper ved at oprette et holdingselskab

Der er som sådan ingen større ulemper ved at have en holdingselskabskonstruktion. Man skal dog være oomærksom på, at der skal udarbejdes et separat regnskab for holdingselskabet. Det er dog ikke forbundet med særlige omkostninger, når der samtidig skal udarbejdes regnskab for driftsselskabet. Vi kan i ØENS Virksomhedsadministration give dig et godt tilbud på denne assistance. Derudover kan vi være behjælpelige med at henvise til erfarne revisorer, som vi samarbejder med.

Definition af holdingselskaber

Et holdingselskab er en selskabsmæssig struktur, der fungerer som en ejer og kontrolentitet for en eller flere datterselskaber. Det primære formål med et holdingselskab er at opretholde ejerskab over aktierne i datterselskaberne uden nødvendigvis at deltage aktivt i deres daglige drift. Holdingselskabet besidder normalt ingen betydelige forretningsaktiviteter i sig selv, men agerer som en overordnet kontrolinstans.

Struktur og Funktioner

Holdingselskaber kan variere i struktur og formål baseret på de specifikke behov i erhvervslivet. De mest fremtrædende typer af holdingselskaber inkluderer:

Aktieholdingselskaber: Dette er den mest almindelige form, hvor holdingselskabet ejer aktier i datterselskaber og udøver kontrol gennem aktieflertal.

Ejendomsholdingselskaber: Nogle holdingselskaber besidder fast ejendom, som de lejer ud til datterselskaber eller tredjeparter, hvilket giver beskyttelse af aktiver og ejendomsadministration.

Finansielle holdingselskaber: Disse enheder ejer finansielle instrumenter som aktier, obligationer eller andre værdipapirer, hvilket muliggør diversificering af investeringer.

Operative holdingselskaber: Visse holdingselskaber deltager aktivt i ledelsen af deres datterselskaber og tilbyder operationel støtte og ekspertise.

Fordele ved Holdingselskaber

Holdingselskaber tilbyder flere juridiske og skattemæssige fordele:

Skattefordel: Holdingselskaber kan drage fordel af gunstige skatteordninger, især i forhold til beskatning af udbytte og kapitalgevinster.

Risikospredning: Gennem kontrol over flere datterselskaber kan holdingselskaber mindske risikoen ved at sprede deres aktiver over forskellige forretningsområder.

Aktiverbeskyttelse: Holdingselskaber adskiller ofte deres aktiver fra datterselskabernes aktiver, hvilket kan beskytte dem mod kreditorer og retslige krav.

Effektiv administration: Holdingselskaber muliggør mere effektiv styring og beslutningstagning, da de kan koordinere ressourcer og beslutningstagning på tværs af datterselskaber.

Anvendelser af Holdingselskaber

Holdingselskaber anvendes i en bred vifte af situationer:

Familieejede virksomheder: Holdingselskaber bruges ofte til at bevare familiens aktiver og sikre en glat overgang af ejerskab til næste generation.

Mergers and Acquisitions (M&A): I M&A-transaktioner kan holdingselskaber bruges til at forenkle processen ved at konsolidere ejerskab og kontrol.

Investeringer: Investorer opretter ofte holdingselskaber for at diversificere porteføljen og drage fordel af skattemæssige incitamenter.

Koncernstrukturer: Større selskaber bruger ofte holdingselskabsstrukturer til at organisere og administrere deres datterselskaber på en mere struktureret måde.

Kort fortalt: Hvad er et holdingsselskab

Holdingselskaber udgør en vigtig juridisk og erhvervsmæssig komponent ved at lette ejerskabsstrukturer, beskytte aktiver og tilbyde skattemæssige fordele. Deres anvendelse spænder fra små familieejede virksomheder til store multinationale koncerner og tjener som en nøglekomponent i erhvervslivet. En klar forståelse af, hvordan holdingselskaber fungerer, er afgørende for virksomheder og investorer for at træffe informerede beslutninger om deres brug.

Kort fortalt: Fordele ved stiftelse af et holdingselskab

Herunder vil vi kort opridse de afgørende fordele ved at etablere og drive holdingselskaber.

Skattefordel

Holdingselskaber kan drage fordel af skattemæssige incitamenter, der gør dem attraktive for virksomheder og investorer. Dette inkluderer ofte lavere beskatning af udbytte og kapitalgevinster sammenlignet med individuel beskatning.

Risikospredning

Ved at have kontrol over flere datterselskaber i forskellige brancher eller sektorer kan et holdingselskab mindske risikoen for koncentreret eksponering. Dette reducerer potentielle tab i tilfælde af negative udviklinger i en enkelt sektor.

Aktiverbeskyttelse

Holdingselskaber adskiller deres aktiver fra datterselskabernes aktiver. Dette beskytter dem mod potentielle kreditorer eller retssager, der måtte påvirke datterselskaberne.

Effektiv Styring

Holdingselskaber muliggør en mere effektiv styring af datterselskaberne ved at centralisere beslutningstagningen og koordinere ressourcer på tværs af selskaberne. Dette kan føre til en mere effektiv drift og udnyttelse af synergier.

Kort fortalt: Ulemper ved stiftelse af et holdingselskab

Herunder vil vi kort opridse de afgørende ulemper ved at etablere og drive holdingselskaber.

Kompleksitetsomkostninger

At etablere og drive et holdingselskab kan være komplekst og involvere omkostninger til juridisk rådgivning og administration. Dette gør det mindre velegnet for små virksomheder med begrænsede ressourcer.

Skatteberegninger

Selvom der er skattefordel, kan skatteberegningen for holdingselskaber være kompleks, og det kræver ofte professionel rådgivning for at maksimere fordelene og undgå skattemæssige faldgruber.

Fjernelse af Aktiver

At fjerne aktiver fra et holdingselskab kan være besværligt og medføre skattemæssige konsekvenser. Dette kan begrænse likviditeten og fleksibiliteten ved aktiverne.

Potentielt ejerskabskonflikt

Holdingselskaber muliggør en mere effektiv styring af datterselskaberne ved at centralisere beslutningstagningen og koordinere ressourcer på tværs af selskaberne. Dette kan føre til en mere effektiv drift og udnyttelse af synergier.

Holdingselskaber spiller en vigtig rolle i erhvervslivet ved at tilbyde skattemæssige fordele, risikospredning og aktiverbeskyttelse. Det er afgørende for enhver virksomhed eller investor at nøje overveje fordele og ulemper, inden de beslutter sig for at etablere eller arbejde med et holdingselskab. ØENS Advokatfirma kan hjælpe dig med at træffe velbegrundede og trygge beslutninger for dig og din virksomhed.

Kontakt en af ØENS specialister

Michael Friis Pedersen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Sebastian Bøving Jacobsen, Virksomhedskonsulent, ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner
Søren Saaby Hansen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner
Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner
Morten Krat, CFO, ØENS Virksomhedsadministration
Administration
Morten Krat
CFO, partner

Kontrolpakke

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

I maj 2020 blev en ny lovpakke, den såkaldte kontrolpakke, vedtaget med virkning fra januar 2021. Lovpakken har medført øget kontrol over for selskaber. Ligesom der er kommet yderligere pligter og krav i forbindelse med kontante kapitalforhøjelser og opbevaring af selskabsdokumenter. Ændringerne rammer både store og små virksomheder.

Lovpakken har udvidet Erhvervsstyrelsens juridiske muligheder. Og det er efter vedtagelsen muligt for Erhvervsstyrelsen at tilbagetrække offentliggjorte årsrapporter, kræve oplysninger fra selskaber med eventuelle krav om verificering samt tvangsopløse selskaber, der ikke følger påbud om berigtigelse af ulovlige forhold eller undlader at angive påkrævede oplysninger.

Kontrolpakke – Vigtige ændringer:

I praksis har lovpakken medført, at den enkelte virksomhed skal være særligt opmærksom på følgende punkter:

  • Opbevaring: Der er med kontrolpakken indført en pligt for direktionen i et selskab til at sikre, at selskabsdokumenter skal opbevares på betryggende vis i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår, hvor dokumentet er udarbejdet. Eksempler på selskabsdokumenter er stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejerbøger, forretningsordener for bestyrelsen, generalforsamlingsprotokollater og bestyrelsesprotokollater.

    I praksis medfører opbevaringskravet, at dokumenterne skal være lettilgængelige for de offentlige myndigheder. Derfor anbefales det at de opbevares elektronisk, således at det til enhver tid er muligt for myndighederne at tilgå dokumenterne. Såfremt dokumenterne opbevares elektronisk, skal der løbende tages backup af disse.
  • Kontante kapitalforhøjelser: Med kontrolpakkens indførelse er der også kommet yderligere krav, man skal være opmærksom på, ved kontante kapitalforhøjelser af selskabskapitalen.

    I praksis betyder dette, at det nu er et krav, at der indsendes dokumentation til Erhvervsstyrelsen for, at kapitalen, med evt. tillæg af overkurs, er indbetalt senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet. Der gælder strenge krav til, hvilken dokumentation Erhvervsstyrelsen tillader.
  • Styrkelse af kontrol: Kontrolpakken har tilmed medført regler, der angår ledelsesmedlemmerne i selskaberne. Det betyder blandt andet, at ledelsesmedlemmer reelt set skal udføre de opgaver, som de er pålagt i medfør af loven. Hvis der foreligger tvivl om, hvorvidt et ledelsesmedlem udøver ledelsen, er det muligt for Erhvervsstyrelsen at afvise registrering eller afregistrere pågældende ledelsesmedlem. Det er derfor strengt forbudt at benytte sig af ”stråmænd”, falske identiteter og fiktive adresser.

Giver artiklen anledning til spørgsmål? Så er du meget velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma til en drøftelse af selskabets forhold.

advokat michael friis pedersen og kenneth gudmundsson

Aftaler mellem virksomhed og hovedaktionær

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Hvis du driver din virksomhed i selskabsform, ejes virksomheden reelt af dig og måske også af yderligere kapitalejer (anpartshavere/aktionærer). Den kapitalejer, der råder over majoriteten i selskabet betegnes hovedkapitalejer.

Hovedkapitalejer og virksomheden er midlertidig to selvstændige juridiske enheder, hvilket betyder, at de to parter gyldigt kan indgå aftaler med hinanden – helt som hvis aftalen var indgået med en tredjemand. Der kan f.eks. være tale om ansættelsesaftale, lån mellem hovedkapitalejeren og virksomheden (kan være ulovlige – se neden for), køb og salg af aktiver mellem parterne – f.eks. fast ejendom eller biler – samt andre relevante retslige aftaler af formueretlig karakter.

Hovedkapitalejer skal dog være opmærksom på visse regler i forbindelse hermed. Det ses alt for ofte, at hovedkapitalejer kommer i problemer, fordi aftalerne mellem virksomheden og hovedkapitalejeren ikke er indgået skriftligt, og de dermed ikke kan dokumentere aftalen eller vilkårene herfor.

Yderligere sker det undertiden, at der mellem en virksomhed og dets kapitalejer (og tillige mellem koncernforbundne virksomheder) indgås aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af den pågældendes indflydelse som kapitalejer, hvor det almindelige forhandlingsforum er sat ud af kraft. Sådanne aftaler kan ofte skabe såvel skatte- som selskabsretlige problemer, så de ikke tillægges virkning efter deres indhold eller medfører større efterbeskatningskrav og i værste tilfælde ugyldighed og mulig sanktion efter Selskabsloven.

Selskabslovens dokumentationskrav

Selskabsloven foreskriver, at aftaler mellem kapitalselskaber og enekapitalejere kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres. Dette gælder, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår i et løbende mellemværende. Der er således, som tidligere krævet, ikke længere ubetinget krav om skriftlighed, men skriftlige aftaler vil altid være lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, hvorfor vi anbefaler, at aftaler normalt altid udfærdiges skriftligt, medmindre det er helt hverdagsagtige dispositioner, som på anden måde kan godtgøres.

Armslængde vilkår
Samtlige aftaler mellem en virksomhed og en hovedkapitalejer skal indgås med udgangspunkt i ”armslængdeprincippet”.

Princippet indebærer, at aftalen skal ske på samme markedsvilkår og økonomiske vilkår, som hvis de blev indgået med en uafhængig part. Aktiverne skal dermed ved overdragelse – køb og salg – afspejle det indhold, som en aftale mellem to uafhængige parter ville have forhandlet sig frem til. SKAT vil ellers kunne tilsidesætte aftalen og anse transaktionen som maskeret udbytte. Og dermed beskattes som sådan samt evt. bøde, hvis det anses for en overtrædelse af selskabs-/skattelovgivningen.

Ved mangel på skriftlighed kan det ofte være vanskeligt at dokumentere over for SKAT, at aftalen netop er sket på markedsvilkår. Og derfor uden negative skatte- og selskabsretlige konsekvenser for hovedkapitalejer og selskabet.

Endvidere er skriftlighed også væsentlig, hvis der er minoritetskapitalejere, således at man altid vil kunne dokumentere vilkårene for aftalen mellem selskabet og hovedkapitalejeren.

Særligt om udlån til hovedkapitalejer

Konsekvensen
Såvel SKAT som Erhvervsstyrelsen har øget fokus på disse aftaler, og særligt de ulovlige kapitalejerlån har myndighedernes store opmærksom. Bevisbyrden for at aftaler er indgået på armslængdevilkår mellem parterne, påhviler hovedkapitalejeren og selskabet. Konsekvensen af mangel herpå kan være såvel efterbeskatning som ugyldighed. SKAT vil anse forskellen mellem den reelle handelsværdi og den aftalte pris som maskeret udbytte med en merbeskatning til følge. Det kan variere afhængig af kapitalejerens status i relation til selskabet.

Videre kan kapitalejeren ifalde erstatningsansvar for tab, som vedkommende har påført selskabet og/eller andre kapitalejere. Hvis han har handlet ansvarspådragende. Dertil kan komme en strafferetlig sanktion i relation til skatte-/og/eller selskabslovgivningen.

Kapitalejerlån – de lovlige!

Kapitalejerlån ydet efter den 1. januar 2017 er lovlige, såfremt lånet opfylder følgende betingelser:

  • Kapitalejerlånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
  • Beslutningen om at yde et kapitalejerlån skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Kapitalejerlånet må ikke udgøre et større beløb end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
  • Beslutningen om at yde et kapitalejerlån kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Det påhviler selskabet at dokumentere, at samtlige betingelser er opfyldt.

Vil I vide mere?

Vi anbefaler altid, at I udfærdiger og opbevarer skriftlig dokumentation i form af en overdragelsesaftale/faktura eller anden skriftlig dokumentation. Således at aftalens vilkår, herunder prissætningen, kan dokumenteres som værende i overensstemmelse med de på aftaletidspunktet gældende markedsvilkår.

Kontakt en af vores specialister for at høre nærmere om vores anbefaling af en aftales indgåelse og ikke mindst, hvis man overvejer at yde et kapitalejerlån, som vi ser ofte ydes i strid med Selskabsloven.

Kontakt en af ØENS specialister

Søren Saaby Hansen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner
Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner

Betingelser for skattefri virksomhedsdannelse af virksomhed med en eller flere ejere

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Det er muligt at anvende reglerne omkring skattefri virksomhedsomdannelse, både med enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med to eller flere ejere, f.eks. I/S’ere.
Det er vigtigt at have i mente, at jo flere ejere desto mere kompliceret kan omdannelsen blive, hvis deltagere har anvendt forskellige afskrivningssatser, kapitalkonti mv.

Skattemæssige betingelser

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse stiller en række betingelser og krav for at kunne foretage omdannelsen til selskab skattefrit. Betingelserne kan ikke fraviges.

Manglende opfyldelse af betingelserne medfører, at omdannelsen i stedet anses som skattepligtig, hvilket har den konsekvens at udskudte og latente skatter kommer til betaling.

Betingelserne fremgår direkte af lovteksten og er følgende:

  • Omdannelsen skal være gennemført senest 6 måneder efter foregående indkomstårs udløb
  • Første dag i regnskabsåret skal være dagen efter foregående indkomstårs udløb
  • Første regnskabsår skal være 12 måneder, dog med mulighed efter ansøgning herom at ændre herpå efter etableringen/stiftelsen
  • Hvis der er flere virksomheder, kan der muligvis vælges alene at omdanne en eller flere heraf
  • Omdannelsen skal omfatte samtlige virksomhedens aktiver og passiver, herunder også samtlige blandet benyttede aktiver (dog valgfrihed vedr. blandet benyttede ejendomme)
  • Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum må ikke være negativ før modregning af konto for opsparet overskud, med mindre samtlige virksomheder omdannes og virksomhedsordningen anvendes for indkomståret forud for omdannelsen
  • Indskudskonto må ikke være negativ, dvs. skal indfris ved kontant indskud forud for gennemførelse af omdannelsen, eller som alternativ kan det overvejes at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret forud for omdannelse
  • Omdannelsen skal ske til et nystiftet selskab, eller alternativt et skuffeselskab
  • Vederlaget for indskud af virksomhed skal alene bestå af aktier i selskabet.

Efter etableringen/stiftelsen er der ikke ud over det nævnte særlige vilkår knyttet til selskabet. Dvs. at selskabet efter stiftelsen er stillet som ethvert andet selskab. Der er således mulighed for udlodning af udbytte (uden andre begrænsninger end de selskabsretlige), salg af både selskabets aktivitet og af aktier, mulighed for omstruktureringer og generationsskifter (med og uden succession) m.v.

Selskabet indtræder i omdannerens skattemæssige forhold – dvs. succession. De valg af skattemæssige principper, en omdanner således har truffet, videreføres til selskabet.

Særlige forhold hvis den personlige virksomhed er ejet af mere end 2

En virksomhed med flere ejere kan omdannes efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven, hvis alle ejerne opfylder de generelle betingelser samt visse særlige betingelser. Hver enkelt ejers beregnede skat skal opgøres, og der skal eventuelt ske udligning af uens kapitalkonti. Ud over betingelserne for omdannelse af enkeltmandsvirksomheder er der særlige betingelser ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere. Se VOL § 2, stk. 2 og 3. Ved omdannelse af et interessentskab eller et kommanditselskab, skal interessenterne overdrage deres respektive ideelle andele til samme selskab.

De særlige betingelser er, at alle ejerne af virksomheden:

  • anvender reglerne i virksomhedsomdannelsesloven,
  • har anvendt samme regnskabsperiode, og
  • får vederlag i forhold til deres andele i den personligt ejede virksomhed.
Opgørelse af ejernes beregnede skat

Hvis ejerne ikke har foretaget lige store afskrivninger, skal der udarbejdes en opgørelse over, hvordan den beregnede skat af den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et sædvanligt salg efter VOL § 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere ved omdannelsen. Fordeler den beregnede skat sig ikke på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede virksomhed, skal de udligne dette ved at indbetale til selskabet i forbindelse med stiftelsen. Se VOL § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Indbetalingen til selskabet har ingen skattemæssige konsekvenser for hverken selskabet eller ejerne.

Der skal tages udgangspunkt i den udskudte skat, der kan opgøres på baggrund af VOL § 4, stk. 2 og 3, og ikke den hensatte skat efter VOL § 2, stk. 1, nr. 8, fordi sidstnævnte er opgjort på grundlag af regnskabsmæssige værdier og principper, der på flere punkter kan afvige fra de skattemæssige.

Beløbet, som den enkelte ejer indbetaler til selskabet, tillægges anskaffelsessummen, opgjort efter VOL § 4, for de aktier og anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen. Se VOL § 2, stk. 3, 3. pkt.

Udligning af kapitalkonti

At det er nødvendigt at foretage udligning i forbindelse med omdannelser forekommer også i forbindelse med interessenters udligning af deres kapitalkonti forud for omdannelsen. Kapitalkontoen er udtryk for, hvad den enkelte interessent har til gode i eller skylder interessentskabet, og er uafhængig af interessentens ideelle andel af virksomheden.

Hvis et interessentskab omdannes til et selskab, og ejerne efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven skal vederlægges i forhold til deres ejerandel, er det en forudsætning, at interessenterne pr. statusdagen for sidste årsregnskab i den personligt ejede virksomhed har sørget for, at forholdet mellem indeståendet på de enkelte kapitalkonti svarer til forholdet mellem ejerandelene. I modsat fald vil der ske en økonomisk forskydning mellem interessenterne, fordi det, som den enkelte interessent indskyder i selskabet, ikke står i forhold til vederlaget.

Ved beregningen af udligningsbeløbene efter VOL § 2, stk. 3, skal der tages højde for størrelsen af ejerandelene, fordi selskabsdeltagerne kommer til at eje de indskudte beløb i dette forhold.

Eksempel
Nedenfor er vist en forenklet opgørelse for et interessentskab med tre ejere med forskellige afskrivningsgrundlag.

Eksempel på omdannelse af virksomhed med flere ejere:

 ABCI alt
Ejerandel (1)20 pct.30 pct.50 pct.100 pct.
Driftsmidler (2)200.000 kr.300.000 kr.500.000 kr.1.000.000 kr.
Skattemæssig værdi (3)100.000 kr.100.000 kr.200.000 kr.400.000 kr.
Gæld (4)60.000 kr.90.000 kr.150.000 kr.300.000 kr.
Udskudt skat (5) = ((2)-(3))x0,2525.000 kr.50.000 kr.75.000 kr.150.000 kr.
Selskabets værdi (6) = (2)-(4)-(5)115.000 kr.160.000 kr.275.000 kr.550.000 kr.
Udligningsbeløb 1) (7)0 kr.12.600 kr.12.500 kr.25.100 kr.
Egenkapital (8) = (6)+(7)115.000 kr.172.600 kr.287.500 kr.575.100 kr.
     
Aktiernes anskaffelsessum:    
Skattemæssig værdi af driftsmidler (9) = (3)100.000 kr.100.000 kr.200.000 kr.400.000 kr.
Gæld (10) = (4)60.000 kr.90.000 kr.150.000 kr.300.000 kr.
Udligningsbeløbet (11) = (7)0 kr.12.600 kr.12.500 kr.25.100 kr.
     
Aktiernes anskaffelsessum (12) = (9)-(10)+(11)40.000 kr.22.600 kr.62.500 kr.125.100 kr.

1)Beløbet udligner forskelle mellem den udskudte skat mellem interessenterne med udgangspunkt i den udskudte skat hos interessenten med den forholdsmæssigt mindst udskudte skat. I eksemplet udgør A’s udskudte skat 12,5 pct. af driftsmidlernes værdi, B’s 16,7 pct. og C’s 15 pct. Udligningsbeløbet for B opgøres således som 4,2 pct. af 300.000 kr. og for C som 2,5 pct. af 500.000 kr.

ØENS Rådgivningshus har særlig ekspertise inden for enhver form for selskabsrådgivning, herunder også at bistå virksomheder med skattefri virksomhedsomdannelse. Kontakt os for en drøftelse af jeres situation, og få et tilbud skræddersyet jeres konkrete behov.

Kontakt en af ØENS specialister

Søren Saaby Hansen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner
Kenneth Gudmundsson, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner