Kategori: Advokatfirma
Hvis du driver din virksomhed i selskabsform, er der vigtige regler, som skal iagttages, hvis du personligt som hovedaktionær (majoritetsejer) indgår aftaler med dit selskab, f.eks. omkring lån (se nærmere nedenfor), køb og salg af aktiver, leje m.v.
Hovedaktionæren skal dog være opmærksom på reglerne i forbindelse med sådanne interesseforbundne aftaler. Det ses alt for ofte, at hovedaktionærer kommer i problemer, f.eks. ved selskabets konkurs, fordi aftalerne mellem virksomheden og hovedaktionæren ikke er indgået skriftligt, og de dermed ikke kan dokumentere aftalen eller vilkårene herfor.
Det sker undertiden, at aftaler mellem en kapitalejer og selskabet ikke er indgået på almindelige markedsbaserede vilkår (“armslængdeprincippet”), hvilket ofte tillige skaber såvel skatte- som selskabsretlige problemer, så de ikke tillægges virkning efter deres indhold eller medfører større efterbeskatningskrav og i værste tilfælde ugyldighed og mulig sanktion efter selskabsloven. Derudover er der konkurslovens regler om omstødelse, som skærpes ved aftaler mellem sådanne interesseforbundne parter, særligt hvis de ikke er indgået på markedsvilkår.
Selskabslovens dokumentationskrav
Selskabsloven foreskriver, at aftaler mellem kapitalselskaber og enekapitalejere kun er gyldige, hvis de er indgået på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår i et løbende mellemværende. Der er ikke længere et ubetinget krav om skriftlighed, men skriftlige aftaler vil altid være lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, hvorfor vi anbefaler, at aftaler normalt altid udfærdiges skriftligt, medmindre det er dispositioner, som på anden måde kan godtgøres.
Armslængdeprincippet
Alle aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær skal indgås med udgangspunkt i “armslængdeprincippet”.
Armslængdeprincippet indebærer, at aftalen skal ske på samme markedsvilkår og økonomiske vilkår, som hvis den blev indgået mellem uafhængige parter. SKAT vil ellers kunne tilsidesætte aftalen og i stedet anse transaktionen som maskeret udbytte med deraf følgende beskatning hos kapitalejeren for den økonomiske fordel, som SKAT anser aftalen for at rumme for kapitalejeren.
Også her kan en skriftlig aftale have fordele, idet SKAT i mangel af en skriftlig aftale ofte vil anse aftalen for indgået på vilkår, som ikke er markedsbaserede, og dermed medføre efterbeskatning for hovedaktionæren. Endvidere er skriftlighed også væsentlig, hvis der er minoritetskapitalejere, således at man altid vil kunne dokumentere vilkårene for aftalen og sikre, at denne ikke er indgået til skade for selskabet og dermed minoritetsejerne, hvilket selskabsloven forbyder med risiko for ansvar over for disse.
Bevisbyrden
Bevisbyrden for, at aftaler er indgået på armslængdevilkår efter armslængdeprincippet, påhviler aftaleparterne. Konsekvenserne af mangel herpå kan være både efterbeskatning og ugyldighed.
Videre kan kapitalejeren ifalde erstatningsansvar for tab, som vedkommende har påført selskabet og/eller andre kapitalejere, ligesom en strafferetlig sanktion i relation til skatte- og/eller selskabslovgivningen kan blive konsekvensen af aftaler, som ikke er indgået på sædvanlige vilkår.
Kapitalejerlån
Kapitalejerlån (“aktionærlån”) er i dag lovlige, såfremt der er midler i selskabet, som kunne udloddes som udbytte m.v., men der er særlige formkrav for optagelse, bl.a. skal lånet være godkendt af generalforsamlingen. Det anbefales, at man søger rådgivning hos revisor eller advokat, således at kapitalejerlånet opfylder alle de formelle krav, der er fastsat i loven, idet manglende iagttagelse har store økonomiske konsekvenser, bl.a. tilbagebetaling med tillæg af renter for låntager samt ledelsen i selskabet, som tillige hæfter herfor.
Vil I vide mere?
Kontakt en af vores specialister for at høre nærmere om de formelle krav, som skal være opfyldt, eller som anses for hensigtsmæssige, før dispositionen indgås.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Den amerikanske ambassade i København har indledt en proces til certificering af danske virksomheder, der leverer ydelser til føderale myndigheder i USA. Som et led i certificeringen skal danske virksomheder attestere, at de ikke anvender politikker, der fremmer ”DEI” (Diversity, Equity, and Inclusion), hvis de strider mod amerikansk lovgivning om forskelsbehandling.
Det er ikke nyt, at offentlige ordregivere i deres kontrakter med private leverandører stiller beskæftigelsesmæssige eller miljømæssige krav. Inden for EU kan sådanne krav normalt kun stilles til den enkelte kontrakt, men ikke generelt til den enkelte virksomhed. I USA er der derimod en lang tradition for at stille denne type krav mere generelt og i visse tilfælde ultimativt, hvilket også kan inkludere DEI-standarder.
Danske virksomheder, der har modtaget det omtalte brev fra USA’s ambassade, skal derfor tage det meget alvorligt. Normalt vil eksisterende kontrakter med ambassaden skulle opfyldes i Danmark efter danske regler. Hvis kontrakten derimod drejer sig om levering af varer og ydelser i USA, kan den være omfattet af amerikansk lovgivning, herunder regler om DEI, som firmaer skal tage højde for.
Brevet fra ambassaden er en anledning til at gennemgå og få overblik over eksisterende kontrakter. Det er også en anledning til at tage bestik af de nye krav, hvis en dansk virksomhed ønsker at byde på en opgave for en amerikansk føderal myndighed. Brevet fra ambassaden henviser til den såkaldte False Claims Act, en lov fra 1863 om uretmæssige opkrævninger hos offentlige myndigheder. Da der meget klart signaleres et retligt ansvar over for danske virksomheder, kan situationen ikke, som vi har set i pressen, løses ved, at danske virksomheder ”går under radaren”. Situationen kan heller ikke bortforklares som en ”fjollet skræmmekampagne”, især ikke når det handler om DEI-politikker.
Har du brug for hjælp?
Hos ØENS Advokatfirma har vi stor erfaring med rådgivning om internationale kontraktforhold og compliance. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller ønsker en vurdering af, hvordan de amerikanske DEI certificeringskrav påvirker din virksomhed.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Er du også en af dem, der har siddet i en timelang kø på skat.dk, nysgerrigt ventende på at se, om du skal have penge tilbage i skat? Det skal de fleste heldigvis have – men ved du, hvordan du maksimerer dine fradrag og betaler den rette skat for 2024?
Vi har samlet de vigtigste skattefradrag, som mange danskere glemmer, og giver dig herunder konkrete råd til, hvordan du kan optimere din skatteindberetning og sikre, at du ikke går glip af fradrag.
Servicefradrag – få fradrag for rengøring og havearbejde
Du kan få fradrag for lønudgifter til visse serviceydelser i hjemmet, såsom rengøring og havearbejde. I 2024 kan du få fradrag på op til 11.900 kr. pr. person. Fradraget gælder kun for lønudgifter, og betalingen skal ske elektronisk. Indberet det nemt via TastSelv på skat.dk under rubrik 461.
Befordringsfradrag – fradrag for transport til arbejde
Hvis du har mere end 12 km mellem din bopæl og arbejdsplads, kan du få befordringsfradrag. Fradraget gælder, uanset hvilket transportmiddel du bruger, men kun for de dage, du rent faktisk har kørt til arbejde. Hjemmearbejdsdage, sygedage og feriedage tæller ikke med. Indberet dit fradrag i TastSelv under rubrik 51.
Fagforeningskontingent og A-kasse
Betalinger til fagforening og A-kasse er fradragsberettigede. I 2024 kan du få fradrag på op til 7.000 kr. for dit fagforeningskontingent. Disse oplysninger indberettes normalt automatisk, men det er en god idé at tjekke din årsopgørelse for at sikre, at alt er korrekt registreret.
Arbejdsrejser – få fradrag for rejseudgifter
Rejser du i forbindelse med dit arbejde? Så kan du muligvis få fradrag for rejseudgifter. Din arbejdsgiver kan enten dække udgifterne, eller du kan få et standardfradrag på op til 31.600 kr. i 2024. For at få fradraget skal rejsen vare mindst 24 timer. Indberet det via TastSelv på skat.dk under rubrik 53.
Andre fradrag – har du husket alt?
Betaler du underholdsbidrag eller har private renteudgifter? Sørg for at oplyse alle relevante oplysninger i din skatteindberetning. Log ind på TastSelv, klik på “Se din årsopgørelse”, og opdater de relevante rubrikker, så du ikke går glip af et fradrag.
Vigtige datoer for årsopgørelsen 2024
- 24. marts 2025: Årsopgørelsen for 2024 er tilgængelig i TastSelv.
- 1. maj 2025: Frist for at rette eller tilføje oplysninger i årsopgørelsen.
- 1. juli 2025: Sidste frist for betaling af restskat uden procenttillæg.
Ved at være opmærksom på dine fradrag og gennemgå din årsopgørelse grundigt kan du sikre, at du får maksimal skattefordel og betaler den korrekte skat for 2024.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Folketinget har den 19. december 2024 besluttet at ophæve de specifikke regler om kapitalejerlån i selskabsloven. Disse regler har hidtil reguleret danske selskabers mulighed for at yde lån til deres kapitalejere og ledelsesmedlemmer.
Baggrund og formål
De nu ophævede regler i selskabslovens §§ 210-212 stillede en række krav til selskaber, der ønskede at yde lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer. Disse krav omfattede blandt andet, at lånet skulle kunne rummes inden for selskabets frie reserver og ydes på markedsvilkår. Beslutningen om at yde lånet skulle desuden træffes på generalforsamlingen.
Med ophævelsen af disse regler får selskaberne nu større fleksibilitet til at yde økonomisk bistand uden at skulle opfylde de tidligere strenge betingelser. Det betyder, at beslutninger om kapitalejerlån kan træffes mere smidigt og tilpasses selskabets individuelle behov. Lovændringen sker som led i en bredere modernisering af selskabslovgivningen. Det har til formål at give danske virksomheder bedre rammer for finansiel disponering. Med afskaffelsen af reglerne vil der ikke længere være en specifik selskabsretlig regulering af kapitalejerlån, hvilket bringer Danmark mere på linje med reglerne i flere andre europæiske lande.
Fortsat regulering og ansvar
Selvom de specifikke regler er ophævet, er det vigtigt at bemærke, at selskabslovens generelle kapitalbeskyttelsesregler stadig gælder. Det indebærer, at lån fortsat skal være i selskabets interesse og ikke må give visse kapitalejere eller ledelsesmedlemmer en utilbørlig fordel. Ledelsen har stadig ansvaret for at sikre, at lånene er forsvarlige i forhold til selskabets økonomiske situation.
Erhvervsstyrelsens rolle og revisors ansvar
Ophævelsen betyder også, at Erhvervsstyrelsen ikke længere vil føre kontrol med, om kapitalejerlån opfylder de tidligere betingelser. Revisorer vil heller ikke længere skulle sikre, at de tidligere betingelser er opfyldt. Dog skal de fortsat oplyse om eventuelle mangler i regnskabet, herunder lån ydet til kapitalejere og ledelse. Det understreger vigtigheden af en grundig intern vurdering af, hvorvidt et lån er forsvarligt ud fra et selskabsøkonomisk perspektiv.
Skattemæssige konsekvenser ved lovændringen
Selvom kapitalejerlån nu er lovlige i selskabsretlig forstand, har lovgiver valgt, at de fortsat skal beskattes som lån uden tilbagebetalingspligt efter ligningslovens § 16 E. Det betyder, at hvis et selskab yder et ellers lovligt lån til en person med bestemmende indflydelse i selskabet, bliver lånet beskattet, som var det udbytte eller løn. Man bør derfor fortsat udvise en betydelig grad af forsigtighed ved udstedelse af kapitalejerlån, selvom det selskabsretligt nu er muligt.
For kapitalejere og selskaber er det derfor fortsat afgørende at tage højde for de skattemæssige konsekvenser, da beskatningen kan gøre det mindre attraktivt at benytte sig af denne finansieringsmulighed. En grundig skattemæssig vurdering bør foretages, før et lån ydes.
Konsekvenser for tidligere ulovlige lån
Med den nye lovgivning vil der ikke blive rejst straffesager mod ledelsesmedlemmer for tidligere ulovligt ydede kapitalejerlån, da disse handlinger ikke længere er strafbare efter de nye regler. Det er dog vigtigt at bemærke, at ulovlige kapitalejerlån, som er ydet før lovændringen trådte i kraft ved årsskiftet, fortsat vil være ulovlige og derfor skal tilbagebetales til selskabet.
Ulovlige kapitalejerlån forrentes med en rente på 12,75 % i skrivende stund. Det kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for selskaber og kapitalejere. Derfor bør virksomheder være særligt opmærksomme på eksisterende lån, der er ydet før lovændringen, og sikre, at de bliver håndteret korrekt.
Har I behov for rådgivning?
Ophævelsen af reglerne giver virksomheder større frihed, men stiller også krav til ledelsens ansvar og forsigtighed. Hos ØENS Advokatfirma står vi klar til at rådgive om de selskabsretlige og skattemæssige aspekter af kapitalejerlån. Kontakt advokat Michael Friis Pedersen for en uforpligtende drøftelse af, hvad lovændringen betyder for jeres virksomhed.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Det kan som udlejer være svært at navigere i de komplekse regler i lejeloven, hvad enten man udlejer sin ejerlejlighed, er andelshaver/bestyrelsesmedlem i en andelsboligforening eller er ejer af et større udlejningskompleks.
Artiklen nedenfor redegør kort for definitionen af de gældende regler samt de praktiske konsekvenser for både andelsboligforeninger og øvrige udlejere i forbindelse med at vurdere, hvorvidt et lejemål er omfattet af de såkaldte småhusregler eller om ejendommen anses for at være en storejendom, hvor lejefastsættelse og administrationen kan være mere kompleks.
Definition af småhus og storejendom: Generelle regler for udlejning
I den daglige administration af udlejningsboliger er det afgørende at kende forskellen mellem begreberne ’småhus’ og ’storejendom’, som finder anvendelse i regulerede kommuner. Denne kategorisering kan have direkte betydning for huslejefastsættelse, varslinger ved lejeforhøjelser, vedligeholdelsespligt og meget mere, hvorfor det er vigtigt at vide, hvilke regler ens lejemål er omfattet af. Det oprindelige formål med at skelne mellem de to typer var, at reglerne for administrationen af mindre ejendomme skulle lempes. Dette har ikke altid vist sig at være tilfældet i praksis.
Ifølge lejelovens regler fastlægges ejendommens status primært ud fra forholdene den 1. januar 1995. En ejendom, som dengang omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder, betegnes som et småhus. Er antallet af beboelseslejligheder derimod mere end 6, klassificeres ejendommen som en storejendom – uanset eventuelle ændringer i antallet senere hen. Var en ejendom derfor en storejendom den 1. januar 1995 vil den som klart udgangspunkt også være det i dag. En ejer af 1 enkelt ejerlejlighed, der udlejer sin bolig, vil derfor – alt afhængig af omstændighederne tilbage i 1995 – godt kunne være omfattet af de ofte mere omstændelige regler om storejendomme, selvom det rent logisk bør være et småhus. Virker reglerne i lejeloven ikke komplicerede nok, bliver de særligt komplicerede ved andelsboligforeninger.
Særligt vedrørende andelsboligforeninger
Andelsboligforeninger, der indeholder mere end 6 beboelseslejligheder vil som udgangspunkt ikke anses for en storejendom, såfremt andelsboligforeningen den 1. januar 1995 ikke lejede mere end 6 beboelseslejligheder ud.
Det er dog en betingelse for at falde ind under småhusreglerne, at ejendommen til stadighed har været ejet af en andelsboligforening. Med andre ord, vil en ejendom, der den 1. januar 1995 lejede 6 eller færre lejeboliger ud, men senere blev solgt, ikke nødvendigvis være omfattet af småhusreglerne, hvis ejendommen samlet har mere end 6 beboelseslejligheder. Denne fortolkning af reglerne fremgår af højesteretsdommen TBB 2014.689, hvor højesteret fandt, at en ejendom, med i alt 10 lejligheder, der den 1. januar 1995 var ejet af en andelsboligforening, og kun lejede 2 af lejlighederne ud, var omfattet af småhusreglerne. Ejendommen blev senere solgt til en privat udlejer, hvortil højesteret fandt, at ejendommen skiftede status fra småhus til storejendom, idet ejendommen som helhed skiftede status fra andelsboligforening til privat udlejningsejendom.
Selvom det er forholdene pr. 1. januar 1995, der primært er afgørende for om der er tale om et småhus, kan det i følge lejeloven have betydning, at ejendommen på daværende tidspunkt var ejet af en andelsboligforening. Det må teoretisk også antages, at det ikke har betydning, at ejendommen senere hen igen overgår til at være ejet af en andelsboligforening. Dette kan illustreres med følgende eksempel:
Eksempel:
En ejendom med 40 beboelseslejligheder bliver i 1993 omdannet til en andelsboligforening, hvor 8 af lejlighederne bliver lejet ud. 2 af lejlighederne bliver i 1994 omdannet til andelsboliger, således at andelsboligforeningen den 1. januar 1995 kun lejer 6 beboelseslejligheder ud. Lejlighederne vil nu jf. lejeloven anses for at være omfattet af småhusreglerne.
I 2002 bliver hele andelsforeningens ejendom solgt til en privat udlejer, der lejer alle 40 lejligheder ud. Selvom udgangspunktet er, at det er antallet af lejligheder den 1. januar 1995, der er afgørende, vil ejendommen og lejemålene nu anses for at være omfattet af regler for storejendomme.
Ejendommen bliver i 2008 igen omdannet til en andelsboligforening, der lejer 2 lejligheder ud. De 2 lejeboliger må som udgangspunkt fortsat være omfattet af reglerne om storejendomme, selvom der den 1. januar 1995 var færre end 6 lejeboliger i ejendommen.
Vigtigheden af due diligence ved ejendomskøb
Er man derfor privat udlejer og har man i sinde at købe en andelsboligforening er det ikke sikkert, at ejendommen vil forblive en småhusejendom i følge lejeloven, selvom det er de regler, der gælder for andelsboligforeningen. Denne ændring påvirker blandt andet huslejefastsættelse, varslingsprocedurer og vedligeholdelsespligter, hvorfor en grundig dokumentation og vurdering af ejendommens oprindelige forhold pr. 1. januar 1995 er essentielt i sin due diligence inden købet.
Fremleje i andelsboligforeninger
På samme måde skal man som andelsboligforening være opmærksom på, hvornår foreningen blev etableret, samt hvor mange lejeboliger, der var i ejendommen den 1. januar 1995, da selv en forening med kun 1 eller 2 lejeboliger, på baggrund af eksemplet ovenfor, kan betragtes som en storejendom i følge lejeloven, og dermed have væsentlig betydning for de forpligtelser og rettigheder både udlejer og lejer har.
Denne sondring kan ligeledes have afgørende betydning, når en andelshaver fremlejer sin andelsbolig ud, da reglerne også følger med i fremlejeforhold. En andelshaver, der fremlejer sin bolig ud, skal derfor ligeledes være opmærksom på, hvilke regler der gælder for hele ejendommen, da det ellers kan have store konsekvenser for de regler, der gør sig gældende i lejeforholdet.
Har du brug for juridisk bistand?
At finde vej gennem lejelovgivningens komplekse regler kan være en udfordring. Hos ØENS Advokatfirma tilbyder vi rådgivning i øjenhøjde til udlejere, uanset om det drejer sig om småhuse eller storejendomme. Vi sikrer, at dine udlejningsforhold er i overensstemmelse med gældende lovgivning og hjælper med at undgå potentielle juridiske faldgruber. Hvis du ønsker at drøfte dine udlejningsforhold nærmere, kan du kontakte advokat Johan Iversen Møller på jim@oadv.dk, advokatfuldmægtig Fabiano Lusso på fab@oadv.dk, eller Jakob Holm Hansen på jhh@oadv.dk.
Tal med en specialist på området
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Fra og med i dag er det muligt at stifte nye anpartsselskaber (ApS) med en selskabskapital på 20.000 kroner, hvilket er en halvering af det tidligere ApS kapitalkrav på 40.000 kroner. Eksisterende anpartsselskaber kan ligeledes nedsætte deres selskabskapital til det nye ApS kapitalkrav på 20.000 kroner (2025), forudsat at de overholder selskabslovens bestemmelser om kapitalafgang og forsvarligt kapitalberedskab.
Ændringerne til selskabsloven, der blev vedtaget den 19. december 2024, trådte faktisk allerede i kraft den 1. januar 2025. Dog krævede halveringen af kapitalkravet en opdatering af Erhvervsstyrelsens IT-system, hvilket har medført en senere ikrafttrædelse. De øvrige ændringer inkluderer blandt andet muligheden for, at anpartsselskaber kan udbyde kapitalandele til offentligheden gennem equity crowdfunding.
Denne ændring gør det nu lettere og billigere for iværksættere at etablere et selskab, hvilket forventes at bidrage til øget vækst og flere nye virksomheder i Danmark. For virksomheder, der allerede er etableret som ApS med en selskabskapital på 40.000 kroner, giver lovændringen en mulighed for at frigøre kapital ved at nedbringe selskabets kapitalgrundlag. En sådan reduktion kræver dog, at selskabets kreditorer sikres, og at kapitalberedskabet fortsat anses for forsvarligt.
Lovændringen er en del af regeringens Iværksætterpakke, der gennem konkrete tiltag har til formål at styrke det danske erhvervsliv. Den lavere ApS kapitalkrav i 2025 skal særligt gøre det mere attraktivt for små virksomheder og iværksættere at vælge ApS som selskabsform fremfor enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, hvor ejeren hæfter personligt.
Er du allerede ejer af et ApS og overvejer at nedsætte selskabskapitalen, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske krav og procedurer, der følger med en kapitalnedsættelse. Det kan blandt andet indebære generalforsamlingsbeslutninger og anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Hvis du er interesseret i at læse loven om ændring af selskabsloven, kan du gøre det her.
Opret ApS – sådan gør du i 2025
ApS-selskabsformen er en fleksibel og sikker virksomhedsstruktur, og derfor er dét at oprette et ApS en populær løsning for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed med begrænset hæftelse. Et anpartsselskab skal stiftes med en minimumskapital på 20.000 kroner, som kan indskydes kontant eller i form af aktiver (apportindskud), såsom IT-udstyr eller en igangværende virksomhed. Når selskabet er stiftet, kan kapitalen anvendes til driftsrelaterede udgifter såsom løn, indkøb og momsbetaling.
En af de største fordele ved at oprette et ApS er, at ejeren kun hæfter med det indskudte kapitalbeløb. Det betyder, at din private økonomi som udgangspunkt er beskyttet, hvis selskabet får økonomiske problemer.
For at oprette et ApS kræves der en stiftelsesdokument, vedtægter og registrering hos Erhvervsstyrelsen. Afhængigt af din virksomheds struktur kan det være en fordel at få juridisk rådgivning for at sikre, at selskabsformen passer til dine behov.
Hos ØENS Advokatfirma har vi stor erfaring med at hjælpe virksomheder med at oprette ApS. Vi sørger for, at hele processen forløber smidigt og juridisk korrekt, så du kan komme godt fra start med din virksomhed.
ØENS Advokatfirma kan hjælpe med juridiske spørgsmål om ApS kapitalkrav m.v.
Vi har jurister specialiseret i selskabs- og erhvervsret, der kan hjælpe dig med alle juridiske spørgsmål omkring din virksomhed, herunder halveringen af ApS kapitalkrav 2025 og de praktiske implikationer af ændringen.
Du er derfor velkommen til at kontakte advokat Michael Friis Pedersen på mail mfp@oadv.dk eller telefon 4445 1117 eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Jakob Holst Nyvold på mail jhn@oadv.dk eller telefon 4445 1113.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Få ubegrænset juridisk rådgivning – uden bekymringer – med et abonnement på ForeningsJura
Som bestyrelse i en andelsboligforening eller ejerforening kan det være en udfordring at navigere i de stadig flere og mere komplicerede lovregler. Det juridiske ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem er vokset betydeligt, og måske er det en del af forklaringen på, at færre medlemmer i mange foreninger ønsker at deltage i bestyrelsesarbejdet.
ØENS Advokatfirma har stor erfaring med at hjælpe bestyrelserne i bl.a. ejerforeninger og andelsboligforeninger med at lette arbejdspresset og minimere risikoen for at begå fejl, som i sidste ende kan medføre personligt ansvar for det enkelte bestyrelsesmedlem. Med et abonnement på ForeningsJura får I ubegrænset adgang til vores team af specialiserede forenings- og ejendomsadvokater, som kan hjælpe jer med at varetage foreningens anliggender på en forsvarlig måde.
Med et abonnement på ForeningsJura har I altid direkte adgang til juridisk rådgivning indenfor vores kerneområder:
- Foreningsret
- Lejeret
- Fast ejendom
- Entrepriseret
- Ansættelsesret
Vores hold af advokater og jurister har stor ekspertise inden for alle de juridiske discipliner, som har betydning for boligforeninger, og med vores hold af advokater på jeres side er I derfor godt klædt på til at klare bestyrelsesarbejdet uden alt for mange bekymringer.
Med ForeningsJura behøver I ikke bekymre jer om de økonomiske konsekvenser ved at kontakte en advokat, da udgiften allerede er dækket i en fast, lav abonnementsydelse, som er lagt ind i boligforeningens budget på forhånd.
Som medlemmer kan I altid kontakte en af vores advokater for at få afklaret netop jeres juridiske spørgsmål hurtigt og kompetent. Vi er aldrig mere end et telefonopkald eller en e-mail væk, og I har altid en personlig kontaktperson tilknyttet jeres abonnement.
Prisen for abonnementet fastsættes ud fra boligforeningens størrelse, målt på antallet af bolig- og erhvervsenheder:
| Antal enheder | Årlig pris inkl. moms |
|---|---|
| < 10 enheder | 15.000 kr. |
| < 25 enheder | 25.000 kr. |
| < 50 enheder | 30.000 kr. |
| < 100 enheder | 40.000 kr. |
| < 250 enheder | 50.000 kr. |
Download ØENS ForeningsJura folder her
Interesseret?
Er I interesserede i et abonnement med kompetent advokatrådgivning indenfor foreningsret? Til en fast lav årlig pris? Så kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne med et abonnement på ForeningsJura.
Har du spørgsmål til foreningsret? Mød ØENS ForeningsJura team her
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Har du været ude for, at personoplysninger om dig deles uden dit samtykke?
Den teknologiske udvikling har gjort det let for virksomheder og privatpersoner, at få online adgang til alle typer personoplysninger – blot ved få klik. Heldigvis er det som EU-borger blevet lettere at slette personoplysninger med Persondataforordningen. Med Persondataforordningen, kaldet GDPR, indførtes sletningsretten, ”retten til at blive glemt”
Hvilke personoplysninger kan du få slettet?
Det er formodentligt ikke alt, du ønsker at blive husket for.
Sletning af private oplysninger, sker som udgangspunkt kun efter din anmodning. Sletningsretten gør sig gældende når:
- Personoplysningerne ikke længere er nødvendige for at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet.
- Den registrerede trækker sit samtykke tilbage, og der ikke er et andet retsgrundlag for at beholde data.
- Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.
- Sletningen kræves for at overholde en retlig forpligtelse i EU-retten eller anden national ret.
- Indsamlingen er sket i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester.
Hvilke begrænsninger er der for dig?
Der er dog få undtagelser. Sletningsretten kan ikke kræves, hvis dine data bruges enten:
- For at udøve retten til ytrings- og informationsfriheden.
- For at overholde en retlig forpligtelse, udføre en opgave i samfundets interesse eller udøve offentlig myndighedsudøvelse.
- Af hensyn til samfundsinteresser på folkesundhedsområdet.
- Til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål.
- For at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Hvis ingen af de fem undtagelser eksisterer i din sag, kan du således kræve sletning af dine personoplysninger.
Den dataansvarliges underretningspligt
Hvis den dataansvarlige har offentliggjort dine personlige oplysninger, skal den dataansvarlige, som noget nyt, foruden at slette dine personoplysninger, links, billeder og kopier, underrette andre dataansvarlige, som kunne have dine personoplysninger, om sletning, medmindre underretningen er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig.
Hvis uheldet er ude:
Har du oplevet, at dine personoplysninger er blevet benyttet i problematiske sammenhænge, delt uden dit samtykke eller vil du vide mere, så kontakt advokat Henrik Karl Nielsen, som kan hjælpe dig med din sag.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Det er desværre en realitet, at perioderne efter sommer- og juleferien ofte ser et stigende antal skilsmisser. Mange ægtepar beslutter sig for at gå hver til sit i disse perioder. Udover de følelsesmæssige udfordringer, som en skilsmisse typisk medfører, kan bruddet også have store økonomiske konsekvenser. Derfor lyder eksperternes råd til, hvordan man bedst håndterer en skilsmisse økonomisk, ofte således: “Få en skilsmisseadvokat – selvom I stadig er på god fod. En skilsmisseadvokat kan hjælpe jer med at navigere i de juridiske processer.”
En skilsmisse rummer mange komplekse følelser, men der er også en lang række praktiske og juridiske aspekter, der kræver overvejelse. Mange forsøger selv at lave de nødvendige aftaler, men det kan være en udfordrende opgave, selv når forholdet stadig er venskabeligt. Her oplever vi, at advokatbistand fra en skilsmisseadvokat kan være en stor hjælp til at sikre en mere smidig proces. Når I har besluttet at blive separeret eller skilt, er der tre hovedområder, I skal tage stilling til. Her kan det være en god idé at få rådgivning fra en advokat:
Vilkår for separationen eller skilsmissen:
Det første, I skal gøre, er at ansøge om separation eller skilsmisse på borger.dk. I den forbindelse skal I være enige om vilkårene – eksempelvis hvem der skal overtage den fælles bolig, og om der skal betales ægtefællebidrag. Hvis I ikke er enige, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen).
Bodeling og deling af fælles ejendom:
Når jeres ansøgning er indsendt, skal I også dele fællesboet. Dette indebærer, at både jeres aktiver, formue og gæld skal opdeles ligeligt, da formuefællesskabet ophører. Det er vigtigt at være opmærksom på flere væsentlige datoer i denne proces.
Børnene:
Hvis I har børn sammen, skal I tage stilling til forældremyndighed, samvær, børnenes bopæl og eventuelle børnebidrag. Det er en følelsesladet tid, og det er vigtigt at få de praktiske ting på plads uden unødig stress for både jer og børnene. En skilsmisse kan nemt blive en økonomisk belastning, og det er en bekymring, man gerne vil undgå i en allerede svær situation.
ØENS advokater er specialister i familieret og står klar til at hjælpe jer gennem skilsmissen. En dygtig skilsmisseadvokat kan lette processen. Kontakt en skilsmisseadvokat fra vores team for at høre, hvordan vi kan bistå dig og din familie i denne svære tid.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
At købe sin første bolig, hvad enten det er en villa eller en lejlighed, er en stor beslutning fyldt med både spænding og udfordringer. For at sikre dig en god handel og en tryg økonomisk fremtid er det vigtigt at være godt forberedt. Derfor har vi udarbejdet en guide til førstegangskøbere i 2025, der inkorporerer de nyeste skøn fra videncentret Bolius om boligmarkedet og gode råd fra ØENS boligadvokater til, hvordan du som førstegangskøber får fingrene i din drømmebolig – så billigt og fornuftigt som muligt.
1. Forstå boligmarkedet
Det første skridt mod at finde din drømmebolig er at forstå det nuværende boligmarked. Brug online platforme som Boliga.dk og DinGeo.dk til at analysere markedet. Disse sider tilbyder detaljerede oplysninger om boligers tilstand, prisudvikling og områdets karakteristika. At have en god forståelse af markedet vil hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger.
Ifølge Bolius eksperter forventes boligpriserne at stige med 3.5 -5% i 2025 på grund af fortsat høj beskæftigelse, reallønsfremgang og rentefald. Dette betyder, at det stadig er et gunstigt tidspunkt at investere i fast ejendom, inden priserne stiger yderligere.
2. Gennemgå boligen grundigt – og håndtering af fejl og mangler
Når du har fundet en potentiel bolig, er det vigtigt at gennemgå den grundigt for skjulte skader og mangler. Læs tilstandsrapporten omhyggeligt og overvej at hyre en byggeteknisk rådgiver til at udføre en dybdegående inspektion. Tilstandsrapporten og en sådan inspektion kan dokumentere problemer, der kan give dig forhandlingskraft til at få et prisafslag eller kræve reparationer. Husk, at en grundig undersøgelse kan spare dig for mange penge og bekymringer i fremtiden.
Når fejl og mangler opdages, er det vigtigt at håndtere dem strategisk. Overvej, om det er bedst at lade sælger udbedre skaderne før overtagelsen eller få et prisafslag. Mindre reparationer kan ofte udføres billigere af dig selv efter overtagelsen, hvilket kan give dig mulighed for at forhandle et større prisafslag. For større skader er det ofte bedst at få dem udbedret af sælger inden køb.
3. Rådgivning fra en boligadvokat
En boligadvokat kan hjælpe dig med at navigere de juridiske dokumenter og sikre, at dine interesser som førstegangskøber bliver varetaget. Ejendomsmæglere arbejder for sælger, så det er vigtigt at have din egen rådgiver, der kun har dine interesser for øje. En dygtig rådgiver kan også hjælpe med at forhandle de bedste vilkår og priser på dine vegne.
4. Berigtigelse af handlen
Lad din egen rådgiver stå for berigtigelsen af handlen. Dette sikrer, at købesummen først frigives, når alle forhold er i orden, og at alle nødvendige dokumenter er korrekt håndteret. Berigtigelse inkluderer kontrol af skødet, tinglysning og sikring af, at eventuelle servitutter og pant bliver korrekt registreret.
5. Vigtigheden af ejerskifteforsikring
Ved køb af eksempelvis villa/hus, ejerlejlighed og andre typer ejendomme tilbydes ofte ejerskifteforsikring, som dækker skader, der ikke var oplyst i tilstandsrapporten. Disse forsikringer dækker normalt i 5-10 år. Sammenlign forskellige tilbud og vær opmærksom på individuelle forbehold, der kan begrænse dækningen. En god ejerskifteforsikring kan spare dig for betydelige udgifter til uforudsete reparationer.
6. Valg af realkreditlån
Realkreditlån finansierer op til 80% af boligens værdi. Tal med din bank om de bedste lånemuligheder, og overvej fastforrentede lån for at sikre dig mod renteudsving. I 2025 forventes renten at forblive relativt lav, men det er stadig vigtigt at overveje fastforrentede lån, især hvis du planlægger at blive boende i boligen i mange år. Kurssikring af dit lån kan beskytte dig mod uforudsete renteændringer og dermed stabilisere dine månedlige ydelser.
7. Forberedelse og planlægning
En vigtig del af at være en succesfuld førstegangskøber er grundig forberedelse og planlægning. Start med at lave et realistisk budget, der inkluderer alle omkostninger ved køb og vedligeholdelse af boligen. Overvej også fremtidige udgifter som renoveringer og uforudsete reparationer. En detaljeret økonomisk plan kan hjælpe dig med at undgå økonomiske vanskeligheder og sikre, at du kan nyde din nye bolig uden bekymringer.
En god boligadvokat til dig, der er førstegangskøber
ØENS boligadvokater er specialister i fast ejendom og bolighandel. Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp undervejs i din boligkøbsproces, kan du kontakte en af vores specialiserede boligadvokater. Vi kan guide dig gennem hele processen og sikre, at du træffer de bedste beslutninger for din økonomi og fremtid. Kontakt en af ØENS boligadvokater for yderligere rådgivning og sikre, at du er godt rustet til at foretage et trygt og økonomisk fornuftigt boligkøb i 2025.
Kontakt en af ØENS boligadvokater
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER