Forfatter: Rikke Raben
Det er blevet den tid på året, hvor ejere og andelshavere mødes – fysisk eller online – med medbeboere for at godkende boligforeningens regnskab og for at træffe vigtige beslutninger om den fælles fremtid i den fælles ejendom. Men lad os være ærlige. Det er ikke alle, der finder generalforsamlinger sjove og interessante, og derfor fristes mange til at springe mødet over.
Måske går du selv og overvejer om det virkelig er nødvendigt, at du møder op og deltager? Dét mener vi, det er. Læs hvorfor herunder.
Hvorfor bør du deltage i generalforsamlingen?
Umiddelbart lyder generalforsamling og årsregnskab måske ikke som det mest interessante at bruge sin sparsomme fritid på. Men generalforsamlingen er ikke blot en formalitet, der skal overstås. Generalforsamlingen skal i virkeligheden forstås som foreningens øverste myndighed. Det er her, I som medlemmer stemmer og træffer store beslutninger om foreningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi. Men hvordan det? Her er et tænkeligt scenarie:
Skal jeres ejendom for eksempel have nyt tag, kan bestyrelsen foreslå, at I optager et lån, som skal finansieres med en månedlig boligafgiftsforhøjelse på 500 kr. Det vil være et tiltag, som i en eller anden grad vil påvirke din privatøkonomi. Og derfor er det en god idé at møde op og bruge sin demokratiske stemme, hvis man ønsker indflydelse. Det er også på generalforsamlingen, du har mulighed for og ret til at stille eventuelle forslag– hvis du har en idé, du ønsker realiseret.
Særligt i andelsboligforeninger er det vigtigt at få behandlet og godkendt årsregnskabet, idet andelsværdien jo fastsættes heri.
Men generalforsamlingen er ikke alene et sted, hvor du kan komme og vinde indflydelse. Det er også en god lejlighed til at møde foreningens øvrige medlemmer og få hilst på nye beboere. Selvom man i ejer- og andelsboligforeninger ofte bor tæt, er det ikke altid, at man kender sine naboer særlig godt. Generalforsamlingen er en mulighed for at mødes med bestyrelsen og naboer. På generalforsamlingen kan I udveksle synspunkter og debattere, så I som beboere i fællesskab får truffet de rigtige beslutninger for jeres forening.
Få flere gode råd
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Hvidvaskloven spiller en central rolle i den globale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven er baseret på EU’s 4. og 5. hvidvaskdirektiv samt anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF). Formålet med hvidvaskloven er at forhindre, at penge, der stammer fra kriminelle aktiviteter, integreres i den lovlige økonomi. Loven pålægger virksomheder, der anses for at være særligt udsatte for hvidvask, en række skrappe kontrol- og underretningsforpligtelser.
Hvem er omfattet af hvidvaskloven?
Hvidvaskloven gælder for en bred vifte af virksomheder og professionelle, herunder:
- Finansielle institutioner
- Revisorer
- Advokater
- Ejendomsmæglere
- Kasinoer
- Pengeoverførselsvirksomheder
Disse virksomheder er forpligtet til at gennemføre grundige undersøgelser for at sikre, at midler, de håndterer, ikke stammer fra kriminelle aktiviteter.
Undersøgelsespligten
Virksomheder omfattet af hvidvaskloven har en pligt til at sikre identiteten på både deres egne kunder og eventuelle modparter i transaktioner. Dette inkluderer både fysiske personer og reelle ejere af selskaber. Hvis en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), som for eksempel en højesteretsdommer eller parlamentsmedlem, kræver loven en skærpet undersøgelse af midlernes oprindelse.
For at leve op til disse krav skal virksomhederne:
- Indhente og verificere identitetsoplysninger som navn, CPR-nummer, CVR-nummer, pas eller kørekort.
- Klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.
- Opdatere disse procedurer løbende.
Kundeorientering og kundekendskabsprocedurer
Virksomheder har pligt til at informere deres kunder om reglerne for behandling af personoplysninger og deres pligt til at underrette myndighederne ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Kundekendskabsprocedurerne indebærer indhentning og kontrol af identitetsoplysninger såsom navn, CPR-nummer og pas. Derudover skal virksomheden klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.
Risikovurdering
En væsentlig del af hvidvaskloven er kravet om, at virksomheder foretager en dokumenterbar risikovurdering baseret på deres forretningsmodel. Denne vurdering skal omfatte de risikofaktorer, der er forbundet med:
- Kunder
- Produkter og tjenester
- Transaktioner
- Geografiske områder, hvor virksomheden opererer
Risikovurderingen skal hjælpe virksomheden med at identificere og håndtere potentielle risici for hvidvask.
Skriftlige politikker, procedurer og kontroller
Hvidvaskloven kræver, at virksomheder udarbejder skriftlige retningslinjer baseret på risikovurderingen. Disse retningslinjer skal dække:
- Kundekendskabsprocedurer
- Undersøgelses- og underretningspligter
Virksomheder skal sikre, at deres medarbejdere er fortrolige med disse procedurer, og ved, hvordan de skal anvendes i praksis.
Undersøgelse, notering og underretning
Virksomheder har pligt til at undersøge og notere usædvanlige forhold, herunder baggrunden for komplekse eller usædvanlige transaktioner. Hvis mistanke om hvidvask ikke kan afkræftes, skal virksomheden underrette myndighederne. Denne pligt gælder, selv hvis mistanken kun drejer sig om en enkelt henvendelse.
Whistleblowerordning
Virksomheder med over fem ansatte skal have en whistleblowerordning og gennemføre en risikovurdering for at forhindre misbrug til hvidvask eller terrorfinansiering. Whistleblowerordningen giver medarbejdere mulighed for at indberette mistænkelige aktiviteter anonymt.
Opbevaring af oplysninger
Virksomheder skal opbevare indhentede oplysninger i fem år efter afslutningen af den pågældende sag. Disse oplysninger skal udleveres til myndighederne på anmodning og må kun bruges til at opfylde hvidvasklovens krav. Oplysningerne må ikke anvendes til andre formål, såsom markedsføring.
Tilsyn og konsekvenser ved manglende overholdelse
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder overholder hvidvaskloven. Overtrædelser af hvidvaskloven kan medføre betydelige bøder, der beregnes som en procentdel af transaktionsværdien eller den økonomiske fordel, virksomheden har opnået. Overtrædelser kan opdeles i tre kategorier:
- Overtrædelse af kontantforbuddet
- Overtrædelse af kundekendskabsprocedurerne
- Overtrædelse af pligterne til at udarbejde risikovurdering og politikker
Har du spørgsmål til hvidvaskloven?
For virksomheder er det afgørende at overholde hvidvasklovens krav for at undgå alvorlige sanktioner. ØENS Advokatfirma er klar til at rådgive og hjælpe med at sikre, at din virksomhed lever op til de gældende krav. Har du spørgsmål til hvidvaskloven, er du altid velkommen til at kontakte vores advokat og associerede partner Lisa Lykke på tlf. 32 46 46 38 eller mail lly@oadv.dk.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Regeltsunamien fra EU’s side vælter ind over medlemsstaterne med et juridisk kodeks, der er så komplekst, at hvidvaskreglerne og GDPR blegner i skyggen af det. Dette kodeks er ‘ESG’, som spiller en afgørende rolle i den juridiske værktøjskasse, vi skal arbejde med de næste mange år. Det er i høj grad virksomhederne, der er adressater for reguleringen, dog med et samtidigt øget fokus på investorerne, som anses for at være meget vigtige spillere i den grønne omstilling.
Environment (E)
- Fokuserer på bred beskyttelse af miljø og klima; fra affaldshåndtering og genbrug til at fremme biodiversitet.
Social (S)
- Dækker sociale aspekter, inklusiv beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Governance (G)
- Omhandler antikorruption, god ledelsespraksis, diversitet i bestyrelser og effektive interne systemer i virksomheder.
Før i tiden kunne nogle måske tænke, om det betalte sig at arbejde med bæredygtighed. Nu er spørgsmålet snarere, om man har råd til at lade være.
Det er sandsynligt, at fremtidige indtægter vil afhænge af, om virksomheder tager ansvar for bæredygtighed på lang sigt. Dette gælder ikke kun i lyset af medarbejdernes øgede aktivisme, men også ifølge kundernes forventninger. Forpligtelsen til at udvide ESG-fokus fra egen virksomhed til hele værdikæden – og dermed til samfundet omkring – markerer et signifikant skifte i EU-konteksten, hvilket vil have vidtrækkende praktiske konsekvenser. Flere europæiske virksomheder er allerede pålagt at rapportere om deres bæredygtighedsindsats.
Med de nye EU-krav til ESG vil dette tal stige til omkring 7000 virksomheder inden for det næste år – alene i Danmark.
Det kommer til at stille store krav til selv helt små virksomheder i form af en indirekte omfattelse af ESG.
Hvis virksomheder udskyder implementeringen af ESG-regler og standarder i afventning af deres endelige udformning, risikerer de at få meget begrænset tid til effektivt at indføre dem. Denne afventende tilgang kan medføre, at virksomhederne bliver overvældet. Hvilket vil gøre det både ressource- og tidskrævende at opnå en vellykket implementering. Miljøaspektet (“E”) er ofte det mest presserende for mange virksomheder, der halter bagefter i deres bæredygtighedsinitiativer. Samtidig vinder de sociale (“S”) og ledelsesmæssige (“G”) aspekter hurtigt frem i betydning, hvilket yderligere understreger nødvendigheden af en proaktiv og omfattende tilgang til ESG.
Fra Paris-aftale til konkret lovgivning
ESG, et stadig relativt nyt koncept for mange, fokuserer på bæredygtighed inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder. “Environment” (miljø) kom i lovgivningsmæssigt fokus med Parisaftalen fra 2015. Den fastsatte ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledninger for at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader. Allerhelst 1,5 grader.
Mindskningen af CO2-udledning og andre drivhusgasser blandt FN’s medlemslande ville betyde en grønnere fremtid med begrænsning af den globale opvarmning. Parisaftalen er en international konvention, der er juridisk bindende for de kontraherende parter (medlemsstaterne). Den er implementeret i Danmark ved klimaloven.
Efterfølgende kom den danske klimalov, som specifikt sigter mod en reduktion af drivhusgasser med 70% inden 2030 og klimaneutralitet i 2050.
EU’s Grønne Pagt, “The European Green Deal”, lægger grundlaget for et klimaneutralt kontinent inden 2050. Dette har ført til vedtagelsen af Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. Disse forordninger er suppleret med direktiver om investorrådgivning og bæredygtighedsrapportering (CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive) samt et forslag til direktiv om lovpligtige due diligence (CSDDD) og flere delegerede retsakter. Dette retlige landskab former grundlaget for ESG’s stigende relevans og indflydelse på både virksomheder og investorer. Det sigter mod at fremme bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse på tværs af EU.
Taksonomiforordningen
EU’s taksonomiforordning (forordning (EU) 2020/852) er en nøglekomponent i EU’s indsats for at fremme bæredygtig finansiering.
Denne forordning introducerer et fælles klassificeringssystem, eller “taksonomi”, der præcist definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Gennem etableringen af et teknisk robust system til klassificering af klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter sigter Taksonomiforordningen mod at dirigere investeringer mod mere bæredygtige økonomiske aktiviteter. Selvom forordningen primært er et stykke finansiel regulering, har den vidtrækkende konsekvenser for ikke-finansielle sektorer. Dette skyldes, at den opstiller specifikke krav, som ikke-finansielle virksomheder skal opfylde, for at deres aktiviteter kan anses for at være bæredygtige.
Disclosureforordningen (SFDR)
Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for virksomheder om deres bæredygtighedsrisici på virksomhedsniveau samt oplysningskrav for delvist eller fuldt bæredygtige finansielle produkter på produktniveau. Reglerne gælder for markedsdeltagere og finansielle rådgivere, som f.eks. pensionskasser, investeringsfonde og forsikringsselskaber.
CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive
CSRD repræsenterer et skift mod mere omfattende og detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s Green Deal. Fra januar 2023 skal virksomheder rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighedspraksis, herunder miljømæssige, sociale og governance (ESG) aspekter. Der må fremover ikke foreligge væsentlige mangler i rapporteringen.
CSRD introducerer gradvis nye rapporteringskrav fra januar 2024 til januar 2026. Rapporteringskravet afhængiger af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse, og udvider således antallet af virksomheder, der er underlagt disse krav:
- januar 2024: Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med mere end 500 ansatte.
- januar 2025: Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
- januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
CSRD’s krav betyder, at mange flere virksomheder bliver omfattet af et markant større rapporteringskrav, defineret i ESRS, i form af meget høje krav til virksomhedernes indretning af ESG-forhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed for at vurdere og rapportere om væsentlige påvirkninger, risici og muligheder for virksomheder i relation til bæredygtighed.
CSRD’s krav omfatter en dobbelt væsentlighedsanalyse (Double Materiality Assessment, DMA). Den skal identificere de mest relevante ESG-temaer for den pågældende virksomhed gennem en proces, der kan laves som en skrivebordsundersøgelse. Undersøgelsen skal involvere vurdering af temaer, evidens, vurdering, modenhed og udformning af en ESG-strategi.
Desuden vil CSRD-direktivet blive støttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Det vil indføre et krav om en erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen. Dette øger pålideligheden af de rapporterede oplysninger. Udviklingen understreger vigtigheden af en proaktiv tilgang til bæredygtighedsrapportering og behovet for at forberede og justere virksomhedens rapporteringspraksis i overensstemmelse med de nye EU-standarder.
CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD) vil, når det vedtages, indføre et lovkrav om ansvarlig due diligence inden for virksomheders værdi- og leverandørkæder. Dette inkluderer rapporteringsforpligtelser om bæredygtighedspraksis for virksomheder selv, deres datterselskaber og potentielt etablerede forretningsforbindelser. Dette tiltag vil yderligere fremme ansvarlighed og transparens i forhold til bæredygtighedsarbejde.
Grøn markedsføring? Undgå Greenwashing!
Udfordringen med greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige end de faktisk er, bliver stadig mere presserende med de nye EU-reglers indførsel. Risikoen for vildledende markedsføring øges. Det er vigtigt at kunne adskille ægte bæredygtige tiltag fra dem, der blot er til for at forbedre virksomhedens image.
Der er endnu ingen juridisk definition, men det er nærliggende at definere det som kommerciel kommunikation, som fremhæver virksomheder, produkter eller tiltag som mere grønne, end de i virkeligheden er. Forenklet kan greenwashing sammenlignes med det kendte begreb “vildledende markedsføring”, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.
Greenwashing har været i søgelyset længe. Konsekvensen er, at flere og flere sager vedrørende grøn markedsføring de seneste år lander på Forbrugerombudsmandens bord.
Senest sagen mod Danish Crown, som Vestre Landsret afsagde dom i den 1. marts 2024. Sagen omhandlede et udsagn under en markedsføringskampagne i 2020, hvor udsagnet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror.” blev benyttet. Vestre Landsret skabte præcedens, da Danish Crown blev fundet skyldig i et ud af fire forhold. Dette åbner døren for en bølge af fremtidige klimasager. Og det vil bestemt ikke være sidste gang, en sag om greenwashing afgøres ved de danske domstole.
Uagtet klager eller domme, så kan negativ omtale i pressen være lige så skadelig for en person, virksomhed eller institution. Det kan føre til omdømmetab og i værste fald begrænse virksomhedens muligheder for at drive forretning.
Hvad kan ØENS hjælpe dig og din virksomhed med?
ØENS Advokatfirma har som fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder, og vi vil meget gerne hjælpe jer med at sikre, at I får implementeret de relevante regler korrekt, så I er på forkant.
Yderligere tilbyder vi at afholde kurser om ESG og bæredygtighed for jeres ledelse og/eller medarbejdere direkte hos jer.
Vil du vide mere?
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Er du også én af dem, der har siddet i timelang kø på skat.dk, nysgerrigt afventende for at finde ud af, om du skal have penge tilbage i skat? Det skal de fleste heldigvis, men hvordan får du egentlig mest muligt ud af din skat for 2023? Vi har nøje noteret de fradrag, som mange danskere glemmer, og giver dig herunder brugbare råd til, hvordan du kan få det meste ud af dine fradrag og skatteindberetning.
Servicefradrag:
Husk at fratrække lønudgifter til hjemmeservice som rengøring og havearbejde. Du kan få fradrag på op til 6.600 kr. pr. person. Husk, fradraget dækker kun lønudgifter, og betalingen skal være elektronisk. Indberetningen foretages på skat.dk. Når du er logget på TastSelv, skal du trykke på linket om at `oplyse servicefradrag til årsopgørelsen 2023’ på forsiden.
Befordringsfradrag:
Har du mere end 12 km til arbejde? Du kan få fradrag, men husk at hjemmearbejdsdage og sygedage ikke tæller. Når du er logget på TastSelv, skal du trykke på linket `Se din årsopgørelse’ på forsiden og ændre rubrik 51.
Arbejdsrejser:
Rejser du i arbejdet? Du kan have krav på fradrag for rejseudgifter. Din arbejdsgiver kan dække dem, eller du kan få et standardfradrag. Husk, rejsen skal vare mindst 24 timer, og fradraget i 2023 kan ikke overstige 30.500 kr. Når du er logget på TastSelv, skal du trykke på linket `Se din årsopgørelse’ på forsiden og ændre rubrik 53.
Andre fradrag:
Betaler du underholdsbidrag eller har private renteudgifter? Sørg for at opgive alle relevante oplysninger i indberetningsmodulet. Når du er logget på TastSelv, skal du trykke på linket `Se din årsopgørelse’ på forsiden og ændre de relevante rubrikker.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I dag er vores skønne kolleger Christian, Freja, Oliver, Astrid og Ida til stede ved Cphbusiness’ karrieredag. Her er de på udkig efter fremtidens talenter inden for ejendoms- og foreningsadministration. Vi ser frem til at se, om de bringer nogle skarpe kandidater med tilbage, som de har gjort flere gange før.
Siden 1. januar har vi haft fornøjelsen af at byde velkommen til Frederik, Marie, Natasha og Cedrick til vores studerendeteam hos ØENS Ejendomsadministration.
Christine, Niclas, Freja og Mohammad Ali, der startede som studiemedarbejdere i august 2023, startede i praktik i januar 2024, og er netop ved at blive kørt i stilling til deres nye roller som Ejendomsadministrator assistenter/controllere efter endt praktik. Vi er utrolig glade for, at I ønsker at fortsætte med at være en del af vores team.
Der skal endnu engang lyde et stort tak til Cphbusiness for igen at facilitere et værdifuldt samarbejde – og bygge bro – mellem os og de studerende.
Ønsker du at blive en del af ØENS Ejendomsadministration?
Se vores studierelevante stillingsopslag herEr du nysgerrig på at opleve en ejendomsadministration in-action? Og ønsker du at opnå et indgående kendskab til, hvordan det er at være i praktik hos os?
Tilmeld dig ØENS Virksomhedsbesøg herSeneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Det er altid en rigtig god idé at deltage til generalforsamlingen i din boligforening (uanset om den afholdes med fysisk fremmøde, eller digitalt). Det er hér, at du har din eneste mulighed for at få reel indflydelse på forholdene i din forening. Det er blandt andet på den årlige generalforsamling, at du har mulighed for at påvirke store beslutninger om f.eks. foreningens økonomi, drift og fællesskab. Beslutninger, der potentielt kan påvirke din egen økonomi og din trivsel i boligforeningen generelt.
Brænder du f.eks. inde med en god idé, som du ønsker realiseret, er det også her ved jeres årlige generalforsamling, at du kan få din idé bragt til torvs og afprøvet. Det kan være, at du drømmer om at indføre fælles vedligeholdelsesdage, at udskifte vinduerne i jeres ejendom, at etablere altaner eller at ændre foreningens vedtægter.
Men brænder du inde med en god idé, er det ikke nok blot at møde op til generalforsamlingen og præsentere dit forslag – der er en række ting, som du bør være opmærksom på, når du stiller sådan et forslag. I nedenstående præsenterer vi dig for et par grundregler og en række anbefalinger og gode råd, som du kan gøre brug af, hvis du gerne vil stille et forslag til jeres kommende generalforsamling.
Sæt dig ind i foreningens vedtægter
Første grundregel er altid at orientere sig i foreningens vedtægter. Her finder du en række brugbare oplysninger om, hvordan man i jeres boligforening stiller et forslag til generalforsamlingen. Her fremgår det blandt andet, hvem der har ret til at stille et forslag. En væsentlig detalje, som kan variere fra forening til forening. Første skridt i processen er altså at tjekke, om du er berettiget til at stille et forslag. Eller om du skal alliere dig med en, der er.
Vær OBS på tidsfrister
Derudover skal du også undersøge, hvornår det senest er muligt for dig at stille et forslag. Der er nemlig ofte regler for, hvornår din bestyrelse senest skal have modtaget dit forslag. Denne information finder du også i jeres vedtægter. Ifølge standardvedtægterne for andelsboligforeninger skal en bestyrelse f.eks. have fremsendt forslag senest otte dage inden generalforsamlingen. Bestyrelsen skal herefter gøre de øvrige andelshavere bekendt med de indkomne forslag senest fire dage inden generalforsamlingen. Men dette varierer som sagt fra forening til forening – så få styr på de vigtige skæringsdatoer ved at læse foreningens vedtægter.
Formulering af forslag
Når det kommer til selve formuleringen af et forslag, findes der ikke konkrete regler for dette. Men der findes en række anbefalinger, som er en god idé at følge, hvis man ønsker at præsentere et sagligt og realistisk forslag – der har en chance for at blive vedtaget. Se vores eksempel på forslag til generalforsamling her. Her er fem gængse anbefalinger, du bør følge ved stillelse af generalforsamlingsforslag:
- Formulér dit forslag, så der nemt kan stemmes enten ”ja” eller ”nej” til det
- Begrund, hvorfor du mener, at dit forslag er relevant – det gør det nemmere for de øvrige medlemmer at forholde sig til dit forslag
- Beskriv, hvordan du mener, at forslaget kan finansieres – hvis dit forslag har en potentiel økonomisk konsekvens for de øvrige medlemmer
- Underbyg gerne forslaget med bilag eller henvis til, hvor man kan finde flere informationer
- Deltag selv i generalforsamlingen, så du kan uddybe og svare på eventuelle opfølgende spørgsmål
Udover disse fem anbefalinger, er det desuden nyttigt at lade forslaget indeholde følgende oplysninger:
- Forslagsstillers fulde navn, adresse og eventuelt andelsnummer
- Dato – det sikrer, at forslaget er stillet i rette tid
Det er dog ikke helt nok, at du har formuleret dit forslag korrekt og indleveret det til tiden. Det kræver også, at der møder nok stemmeberettigede medlemmer op til generalforsamlingen. Det er forskelligt fra forslag til forslag, hvor mange af de stemmeberettigede medlemmer, der skal være mødt op, før et forslag kan vedtages. Det afhænger af forslagets karakter. Du finder den præcise fordeling i jeres vedtægter.
Nu er du klar til at stille et forslag til jeres kommende generalforsamling. God fornøjelse.
Husk, at vi gerne står til rådighed, hvis du ønsker flere oplysninger omkring dét at stille forslag. Kontakt din administrator eller ring til os på (+45) 3246 4646 til en snak om, hvordan du kommer bedst i mål med at stille et forslag til jeres generalforsamling.
Få flere gode råd
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Opdatering: Den beskrevne ændring i boafgiftsloven er nu vedtaget, og du kan læse vores opdaterede artikel her: “Ændring i Boafgiftsloven vedtaget: Fra 2027 bliver det billigere for søskende at arve hinanden“.
I december 2023 indgik regeringen sammen med flere politiske partier en aftale om ændringer i personskatten, herunder boafgiften. Denne aftale, hvis den implementeres som planlagt, vil potentielt gøre det billigere for søskende at arve hinanden fra 2027.
Arvinger skal betale boafgift ved arv, dog med undtagelse af ægtefæller og velgørende organisationer. For visse familiemedlemmer, som børn, stedbørn, børnebørn og forældre, pålægges en boafgift på 15 %. Derudover skal fjernere familie, herunder søskende, betale en tillægsboafgift på 25 %, hvilket samlet set resulterer i en afgift på cirka 36,25% for søskende, når de arver. Denne boafgift på 15 % gælder kun for det arvede beløb, der overstiger bundfradraget, som i 2024 er på 333.100 kr. Bundfradraget gælder ikke pr. arving, men pr. dødsbo. Derfor skal børn betale 15 % afgift af den samlede arv, der overstiger 333.100 kr.
Fjernelse af tillægsboafgiften på 25%
Ifølge den nye aftale, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, vil søskende ikke længere skulle betale tillægsboafgiften på 25%. De vil kun skulle betale 15% af arven ud over det gradvist stigende bundfradrag, der forventes at være 375.000 kr. i 2029. Det er dog værd at bemærke, at afgiftsnedsættelsen kun gælder for søskende og ikke for nevøer og niecer ifølge den nuværende aftale.
Det er endnu ikke bekræftet, om den politiske aftale bliver gennemført, da det kun er en intention fra de involverede partier. Gennemførelsen kræver en lovændring, der skal træde i kraft for at nedsætte afgiften. Hvis lovændringen går igennem, kan det være relevant at ændre eksisterende testamenter, især hvis de er oprettet til fordel for nevøer og niecer i stedet for søskende, eller hvis du har oprettet et testamente til fordel for dine søskende og en almennyttig organisation for at spare afgift. Ændringerne kan påvirke afgiftsbeløbet, hvilket kan påvirke størrelsen af arven til dine søskende, og det anbefales at revidere testamentet i overensstemmelse hermed, især hvis der er bekymringer for fremtidig evne til at ændre det, f.eks. på grund af helbredsmæssige årsager som hjerneskade eller demens.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til den nye aftale eller brug for hjælp til at ændre eksisterende testamente, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Bozard Larsen på tlf. 44 45 11 21 eller mail mbl@oadv.dk.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Social-, Bolig- og Ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremsatte d. 22. februar forslag om ændring af andelsboligforeningslovens regler om fastsættelse af andelsværdien. Lovforslaget skal ændre reglerne om en valuarvurderings gyldighed, som tidligere har været på 18 måneder, så man fremadrettet kan bruge en valuarvurdering, der er 42 måneder gammel. Det giver i praksis en “holdbarhed” på vurderingen på 3 år, mod den nuværende ordning, hvor man alene kan bruge vurderingen i ét år. De øvrige 6 måneder, hvor vurderingen er gyldig, er således indsat for at sikre, at foreningen og dens revisor kan nå at udarbejde en årsrapport og afholde en generalforsamling, som typisk afholdes omtrent 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Reglerne for fastfrysning af valuarvurderinger er stadig i kraft. Så anvender man allerede en fastfrossen vurdering, kan man naturligvis fortsat gøre dette.
Lovforslaget åbner herudover for, at en forening kan anvende en nettoprisindeksering af den seneste offentlige ejendomsværdi, og således sikre, at foreninger, der ikke benytter en valuarvurdering i dag, fortsat kan anvende de gamle ejendomsvurderinger fra 2012.
Lovforslaget, som ikke er endeligt vedtaget endnu, er påtænkt at træde i kraft pr. 15. april 2024, hvorfor man som forening teoretisk vil kunne vedtage en andelsværdi på ovenstående grundlag – hvis forslaget endeligt vedtages. På grund af Ministeriets sene fremsættelse af lovforslaget vil det dog være en beslutning, man bør drøfte med sin daglige administrator hos ØENS nu, hvis man ønsker at benytte sig for muligheden heraf, da det kan blive svært at nå til generalforsamlingerne i foråret.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Skal du deltage i generalforsamlingen i din andelsboligforening, men er usikker på, hvad det indebærer? Så kan du blive klogere her.
Generalforsamlingen er andelsboligforeningens øverste myndighed; det er her, at I som andelshavere stemmer og træffer store beslutninger om andelsboligforeningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi.
Lad os se på et eksempel: Forestil dig, at jeres ejendom skal have nyt tag. Bestyrelsen kan foreslå at finansiere dette gennem et lån, hvilket vil resultere i en stigning i den månedlige boligafgift med 500 kr. Et sådant tiltag vil utvivlsomt påvirke din økonomi. Derfor er det afgørende at være til stede og bruge din stemme – hvis du ønsker indflydelse. Generalforsamlingen er også stedet, hvor du har mulighed for – og retten til – at stille et forslag til ændringer i foreningen, som du gerne vil se realiseret. Desuden har du også mulighed for at stille op til en plads i bestyrelsen, hvis du ønsker at spille en mere aktiv rolle i foreningens ledelse.
På generalforsamlingen træffes der afgørelser om alle aspekter af andelsboligforeningen, herunder:
- Årsregnskabet, herunder om afholdelse af ordinære og ekstraordinære udgifter
- Driftsbudgettet.
- Fastlæggelse af boligafgiften.
- Vurdering af andelenes og ejendommens værdi.
- Planlægning og gennemførelse af vedligeholdelses- og forbedringsprojekter.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, administrator og revisor.
- Ordinære generalforsamlinger
Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt, typisk 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, som ofte følger kalenderåret. Datoen fremgår af foreningens vedtægter.
Ekstraordinær generalforsamling i andelsboligforening
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når der er behov for det. Det kan eksempelvis være nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, når der skal træffes beslutninger om større vedligeholdelses- eller renoveringsprojekter, udviklingsinitiativer eller vedtægtsændringer. De kan også være nødvendige, hvis der ved en tidligere generalforsamling ikke har været tilstrækkeligt fremmøde eller digitale stemmer til at træffe en bindende beslutning.
Vi anbefaler at alle bestyrelsesmedlemmer – nye som erfarne – sætter sig grundigt ind i vedtægterne, for afholdelse af såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger.
Få flere gode råd
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Skal du til generalforsamling i din ejerforening? Og er du i tvivl om, hvad det indebærer? Så kan du blive klogere her.
Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed; det er her, at I som medlemmer stemmer og træffer store beslutninger om foreningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi. Og derfor er det en god idé at møde op og bruge sin demokratiske stemme, hvis man ønsker indflydelse.
Det er også på generalforsamlingen, at du har mulighed for – og ret til – at stille eventuelle forslag – hvis du brænder inde med en idé, som du ønsker realiseret.
På generalforsamlingen træffes der beslutninger om alle forhold vedrørende ejerforeningen, eksempelvis:
- Årsregnskabet, herunder om afholdelse af ordinære og ekstraordinære udgifter
- Driftsbudgettet
- Størrelse på fællesudgifterne
- Gennemførelsen og planlægning af vedligeholdelses- og forbedringsprojekter
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, administrator og revisor
Én gang om året afholdes den ordinære generalforsamling i din ejerforening. Den afholdes typisk 3-5 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret fremgår af foreningens vedtægter.
Ejerforeningens vedtægter skal tinglyses
Af den nuværende ejerlejlighedslov fremgår det, at de vedtægter som ejerforeningen selv udarbejder, skal tinglyses, før de kan betragtes som en gældende lov. Hvis der eksempelvis er lavet ændringer/tillæg til foreningens vedtægter, risikerer I, at det, der er besluttet, ikke er gældende, hvis ændringerne ikke er tinglyst.
Ekstraordinær generalforsamling i ejerforening
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når der er behov for det. Det kan eksempelvis være nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, når der skal træffes beslutninger om gennemførelse af vedligeholdelses-, renoverings- eller udviklingsprojekter samt ved vedtægtsændringer.
Det kan også være nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, hvis der på en tidligere generalforsamling ikke har været tilstrækkeligt fremmødte eller digitale stemmer til at træffe en bindende beslutning.
Vi anbefaler, at alle bestyrelsesmedlemmer – nye som erfarne – sætter sig grundigt ind i vedtægternes regler for afholdelse af såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger.
Få flere gode råd
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER