Kategori: Byggesager
Københavns Kommune har åbnet for Varmekælderpuljen, hvor andels- og ejerforeninger samt ejere af udlejningsejendomme kan få støtte til gennemgang og optimering af ejendommens varmecentral.
Puljen er relevant, fordi temperaturen i fjernvarmenettet justeres af HOFOR i de kommende år – som led i den grønne omstilling af energiforsyningen. Ældre eller forkert indstillede anlæg kan derfor have brug for tilpasning for at sikre optimal og energibesparende drift og undgå unødige varmeudgifter.
I kan blandt andet få støtte til:
- Gennemgang og rådgivning om varmeanlæg (op til 50 % max. 10.000 kr.)
- Udskiftning eller optimering af komponenter i varmecentralen (op til 50 % max. 40.000 kr.)
Puljen kan være særlig relevant, hvis jeres ejendom har et ældre fjernvarmeanlæg, hvis I har svært ved at varme ejendommen op på kolde vinterdage, eller hvis I betaler gebyr for dårlig afkøling.
Har I spørgsmål eller overvejer I at søge puljen? Kontakt en af vores specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Uudnyttede tagetager kan blive en afgørende del af løsningen på boligmanglen – og en væsentlig økonomisk mulighed for jeres forening
Debatten om boligmangel i Danmark – særligt i København og Frederiksberg – tager ofte udgangspunkt i nybyggeri, byudviklingsområder og fortætning af byernes randzoner. Mindre opmærksomhed har derimod været rettet mod den betydelige værdi, der allerede findes i den eksisterende bygningsmasse – nærmere bestemt i de mange uudnyttede tagetager i etageejendomme.
Ifølge en analyse fra EjendomDanmark findes der i danske etageejendomme ca. 1,35 km² uudnyttet tagetageareal, hvilket svarer til et potentiale på op mod 22.000 nye boliger, hvis arealerne konverteres til beboelse. For mange ejer- og andelsboligforeninger kan disse kvadratmeter udgøre både et konkret bidrag til løsningen på boligmanglen og en væsentlig økonomisk mulighed.
Det giver ofte anledning til spørgsmål hos foreningernes bestyrelser, herunder om ejendommen rummer et tilsvarende potentiale, og om det kan omsættes til både nye boliger og konkret økonomisk gevinst. Læs med herunder, og lad os se nærmere på, om jeres tagareal udgør et overset aktiv i den eksisterende bygningsmasse.
Boligmangel og værdiskabelse hænger tæt sammen
Boligmanglen er mest udtalt i de byområder, hvor ejendomsmarkedet i forvejen er presset – herunder København og Frederiksberg. I disse områder er værdien pr. boligkvadratmeter høj, og efterspørgslen efter mindre, centralt beliggende boliger er vedvarende. Det betyder, at nye boligenheder, som kan etableres inden for den eksisterende bygningsmasse, ofte har en betydelig markedsværdi.
For ejer- og andelsboligforeninger indebærer dette, at uudnyttede tagetager ikke alene repræsenterer et fysisk areal, men et økonomisk potentiale, som – afhængigt af projektets udformning – kan omsættes til:
- et væsentligt provenu ved salg af nye boliger
- løbende indtægter gennem udlejning
- reduktion eller afvikling af fællesgæld
- finansiering af større vedligeholdelses- og renoveringsarbejder
- en generel værdiforøgelse af ejendommen og de eksisterende boliger
Set i dette lys er tagetagekonvertering ikke blot et bidrag til boligudbuddet, men et strategisk greb, der kan styrke foreningens økonomi på både kort og lang sigt.
Et dokumenteret potentiale – også ved realistiske boligstørrelser
EjendomDanmarks analyse baserer sig på konservative forudsætninger og viser, at potentialet er betydeligt, selv når der tages højde for realistiske boligstørrelser:
- ca. 22.000 boliger ved gennemsnitlig størrelse på 50 m²
- ca. 13.000 boliger ved 75 m²
- ca. 9.000 boliger ved 100 m²
Tallene viser, at både mindre og større boligenheder kan være økonomisk attraktive – særligt i ejendomme, hvor beliggenhed og eksisterende bystruktur allerede er på plads.
For den enkelte forening handler det ikke om landsdækkende statistikker, men om hvorvidt netop jeres ejendom rummer et projekt, der kan gennemføres rentabelt og forsvarligt.
Hvorfor realiseres potentialet ikke oftere?
På trods af det dokumenterede potentiale realiseres kun en begrænset del af tagetageprojekterne i praksis. Årsagen er sjældent manglende interesse, men derimod en række juridiske, økonomiske og organisatoriske forhold, som kan gøre projekterne komplekse.
Plan- og lokalplanforhold
Mange ejendomme i hovedstadsområdet er omfattet af lokalplaner, der regulerer bygningens højde, tagform, materialevalg og anvendelse. I visse tilfælde kræver konvertering af tagetager dispensation, hvilket forudsætter grundig forberedelse og dialog med kommunen.
Byggelovgivning og byggesagsbehandling
Tagetageprojekter udløser ofte krav til brandforhold, adgangsveje, statik, dagslys og tekniske installationer. Samtidig kan byggesagsbehandlingen være tidskrævende, hvilket har betydning for både økonomi og planlægning.
Skattemæssige og økonomiske forhold
Fortjenesten ved et tagetageprojekt afhænger i høj grad af den valgte struktur. Ændringer i ejendomsvurdering, momsforhold og beskatning kan få væsentlig indflydelse på det endelige provenu – og bør afklares tidligt.
Beslutningsprocessen i ejer- og andelsboligforeninger
I foreninger rejser tagetageprojekter ofte spørgsmål om:
- ejendomsret til taget og fællesarealer
- fordeling af indtægter og udgifter
- krav til flertal på generalforsamlingen
- behov for vedtægtsændringer
Manglende afklaring kan skabe usikkerhed blandt beboerne og i værste fald bremse projekter, der ellers er både økonomisk og teknisk bæredygtige. Et solidt beslutningsgrundlag er derfor afgørende – ikke mindst når der er tale om projekter med potentielt stor økonomisk betydning for foreningen.
Sådan kan ØENS hjælpe jeres forening – når boligmangel bliver en mulighed
Hos ØENS Ejendomsadministration, ØENS Byggesagsadministration og ØENS Advokatfirma bistår vi ejer- og andelsboligforeninger med at afdække og realisere værdien af uudnyttede tagetager i eksisterende ejendomme. Vores udgangspunkt er altid det samme: at give foreningen et klart og realistisk beslutningsgrundlag, hvor både muligheder, risici og økonomiske konsekvenser er belyst.
Vi hjælper blandt andet med:
- en indledende vurdering af ejendommens juridiske og økonomiske potentiale
- afklaring af plan- og byggemæssige muligheder og begrænsninger
- rådgivning om beslutningsprocesser og flertalskrav i foreningen
- strukturering af projektet med fokus på fortjeneste og risici
- vurdering af skattemæssige og økonomiske konsekvenser
Vores tilgang er nøgtern og værdiorienteret. Et projekt skal ikke blot kunne gennemføres – det skal give mening for foreningen, både økonomisk og organisatorisk.
Boligmanglen i de større byer har gjort centralt beliggende kvadratmeter mere værdifulde end nogensinde. EjendomDanmarks analyse viser, at mange af disse kvadratmeter allerede findes i form af uudnyttede tagetager. De er blot ikke taget i brug.
Guldet ligger allerede på loftet.
FAQ – Uudnyttede tagetager og boligmangel for boligforeninger
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om muligheder, risici og praktiske forhold ved at udnytte uudnyttede tagetager i ejer- og andelsboligforeninger. FAQ’en giver dig et hurtigt og brugbart overblik, hvis jeres forening overvejer projektet som et bidrag til løsning af boligmangel eller som et økonomisk aktiv.
Hvad menes med uudnyttede tagetager i boligforeninger?
Uudnyttede tagetager er de etagearealer under taget i en ejendom som endnu ikke er indrettet til beboelse. Ifølge analyser fra EjendomDanmark kan der i danske etageejendomme være et betydeligt areal uudnyttet til boligformål, som potentielt kan omdannes til nye boliger til fordel for boligudbuddet og foreningens økonomi.
Hvorfor er uudnyttede tagetager relevante i forhold til boligmangel?
Boligmanglen er særlig udtalt i de større byer som København og Frederiksberg, hvor efterspørgslen efter centralt beliggende boliger er vedvarende høj. Ved at omdanne uudnyttede tagetager til boligformål kan boligforeninger tilbyde flere boliger uden nybyggeri i nye områder og dermed udnytte eksisterende bygningsmasse.
Hvilket økonomisk potentiale kan tagetageprojekter have for en forening?
Uudnyttede tagetager kan give boligforeninger bl.a et væsentligt provenu ved salg af nye boligenheder, løbende indtægter gennem udlejning, reduktion eller afvikling af fællesgæld, finansiering af større vedligeholdelsesprojekter og en generel værdiforøgelse af ejendommen.
Hvorfor realiseres potentialet i tagetageprojekter ikke oftere?
Der er flere årsager til at projekter med uddannelse af tagarealer ikke realiseres i praksis så tit. Det skyldes ofte kompleksitet i plan- og lokalplan-forhold, krav efter byggelovgivningen til brandforhold, adgangsveje, statik og dagslys samt længere byggesagsbehandlinger. Derudover kan skattemæssige forhold og økonomiske risici gøre beslutningsprocessen vanskelig.
Hvilke juridiske forhold skal boligforeninger overveje før et tagprojekter kan gennemføres?
Før en forening kan igangsætte et projekt med tagetage, skal der typisk være afklaring omkring ejendomsret til taget og fællesarealer, eventuelle vedtægtsændringer, flertalskrav på generalforsamlingen, plan- og lokalplan-bestemmelser og byggelovgivningens krav. En udbredt udfordring er også at indgå aftaler med kommunen om dispensationer og at sikre en forsvarlig beslutningsproces.
Hvilke skattemæssige og økonomiske konsekvenser kan et tagetageprojekt have?
Et tagetageprojekt kan påvirke foreningens ejendomsvurdering, momsforhold, beskatning af gevinster og hvordan provenuet skal håndteres i regnskabet. Det er derfor vigtigt, at den økonomiske struktur er gennemtænkt og vurderet i samarbejde med både juridiske og økonomiske rådgivere, før projektet igangsættes.
Hvordan kan vi få afklaret om vores ejendom har potentiale for et tagetageprojekt?
Det første skridt er typisk at få lavet en indledende vurdering af ejendommens juridiske og økonomiske potentiale. Det indebærer bl.a at kortlægge plan- og lokalplan-situation, tekniske forudsætninger, rentable boligstørrelser og forventede omkostninger ved byggesagen. Vi kan bistå både som ejendomsadministratorer, byggesagsadministratorer og advokater, så I får et solidt beslutningsgrundlag, der både imødekommer alle tekniske, juridiske og økonomiske aspekter ved jeres projekt.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Efteråret er her, og selvom mange boligforeninger først afholder generalforsamling til foråret, er det allerede nu, arbejdet med vedligeholdelsesplanen bør sættes i gang. For både andelsboligforeninger og ejerforeninger er en vedligeholdelsesplan et af de vigtigste styringsværktøjer. Den giver overblik over ejendommens tilstand, kommende renoveringsbehov og hjælper bestyrelsen med at prioritere de nødvendige byggesager – og ikke mindst økonomien – i god tid.
Hvis I går i gang i god tid, kan I præsentere gennemtænkte og velunderbyggede forslag til generalforsamlingen – og dermed sikre, at nødvendige projekter bliver vedtaget, uden at beslutningsprocessen trækker ud.
Hvad er en vedligeholdelsesplan – og hvorfor er den vigtig for at drive en sund forening?
En vedligeholdelsesplan for en boligforening er en teknisk og økonomisk plan, der beskriver, hvilke dele af ejendommen der kræver vedligeholdelse – hvornår arbejdet bør udføres – og hvad det forventes at koste. Det kan fx være:
- Tag og tagrender, der snart trænger til udskiftning,
- Facaderenoveringer for at undgå skader og fugtproblemer,
- Vinduer og døre, der skal skiftes til energirigtige løsninger,
- Kloakker, rør og faldstammer, som har nået slutningen af deres levetid,
- Energirenoveringer, der kan reducere fællesudgifterne på sigt.
For en andelsboligforening eller ejerforening fungerer vedligeholdelsesplaner som et styringsværktøj, der både giver bestyrelsen et klart beslutningsgrundlag og medlemmerne gennemsigtighed i forhold til økonomien.
Fordele ved en vedligeholdelsesplan i boligforeninger
En boligforening uden en opdateret plan risikerer uforudsete udgifter og projekter, der bliver håndteret kaotisk og uden større omtanke. Omvendt giver en gennemtænkt plan en række fordele:
- Overblik og tryghed: Foreningen ved altid, hvilke projekter der er på vej.
- Bedre økonomisk planlægning: Udgifter fordeles over tid i stedet for at komme som dyre overraskelser.
- Stærkere beslutningsgrundlag: Dokumentation gør det lettere at få medlemmernes opbakning.
- Forebyggelse af skader: Små problemer kan håndteres, før de udvikler sig til store og dyre sager.
- Stigende ejendomsværdi: En velholdt ejendom er mere attraktiv for både købere og långivere.
- Vigtigt dokument for omverdenen: Vedligeholdelsesplaner er ikke kun et centralt arbejdsredskab internt i boligforeningen, men også et vigtigt dokument udadtil. Hos ØENS oplever vi, at forsikringsselskaber ser mere positivt på ejendomme, der har en opdateret plan og kan dokumentere, at den bliver fulgt. Samtidig lægger bankerne vægt på planen, når de vurderer ejendommen – både generelt og i forbindelse med kreditvurdering ved lån til konkrete projekter.
- Oplyst grundlag for køber: Vedligeholdelsesplaner hjælper sælger med at opfylde sin loyale oplysningspligt ved salg og giver køber indsigt i ejendommens tilstand og fremtidige vedligeholdelsesopgaver.
Hvorfor skal boligforeninger handle allerede nu?
Selvom det måske virker tidligt, er der flere grunde til, at efteråret og vinteren er det perfekte tidspunkt at arbejde med vedligeholdelsesplanen:
- Tid til grundighed: Det kræver tid at gennemgå ejendommen, indhente tilbud og få budgetter på plads.
- Forberedelse til generalforsamlingen: Når forslagene skal på dagsordenen i foråret, er alt klar og veldokumenteret.
- Bedre beslutningsproces: Jo mere forarbejde, der er lavet, jo større er chancen for, at medlemmerne stemmer projekterne igennem.
- Mindre risiko for forsinkelser: Uden planlægning risikerer man, at nødvendige projekter må udskydes, og potentielt blive dyrere end nødvendigt.
Kort sagt: Starter I nu, har I styr på det hele til foråret. Venter I, risikerer I at stå med hastværk, utilfredse beboere og dårlige beslutninger.
Hvordan hænger vedligeholdelsesplaner og generalforsamlingen sammen?
Generalforsamlingen er hjertet og hjernen i en boligforening – det er her, de store beslutninger træffes. Men en god beslutning kræver et solidt grundlag.
Når bestyrelsen møder op med en klar vedligeholdelsesplan, giver det:
- Gennemsigtighed: Medlemmerne kan se, hvorfor et projekt er nødvendigt.
- Realisme: Budgetterne er gennemarbejdede og tilpasset foreningens økonomi.
- Overblik: Det bliver tydeligt, hvilke projekter der kan vente, og hvilke der haster.
- Større opbakning: Når beboerne forstår behovet, er de mere tilbøjelige til at stemme ja.
En boligforening, der arbejder aktivt med sin vedligeholdelsesplan, står derfor langt stærkere til generalforsamlingen. Få vores hjælp til at komme i gang her.
Hvor ofte skal en vedligeholdelsesplan opdateres?
Mange spørger: ”Hvor ofte skal vi egentlig lave en ny vedligeholdelsesplan?”
Som udgangspunkt bør en vedligeholdelsesplan for en boligforening opdateres hvert 5. år. Men der kan være behov for en hurtigere opdatering, hvis:
- Ejendommen har gennemgået en større renovering,
- Der er opdaget nye skader,
- Bygningens tilstand har ændret sig hurtigere end forventet,
- Foreningens økonomiske situation har ændret sig.
En opdateret plan er altid en investering i foreningens fremtid – og kan spare jer for mange penge på længere sigt.
Fra plan til handling: Sådan forbereder I jer
Jo før I går i gang, jo nemmere bliver processen. I får tid til at gennemgå ejendommen, indhente tilbud og lægge budget, så alt er klar til generalforsamlingen til foråret. Det giver en bedre beslutningsproces, større chance for opbakning blandt beboerne og mindre risiko for forsinkelser og unødige ekstraudgifter.
Kontakt ØENS allerede i dag for rådgivning om jeres vedligeholdelsesplan – så er I godt forberedt til foråret.
Klar til at tage næste skridt?
Hos ØENS hjælper vi andelsboligforeninger og ejerforeninger med at udarbejde og opdatere vedligeholdelsesplaner. Vi sikrer, at I får en uvildig teknisk rådgiver til at udføre den tekniske gennemgang, så I opnår et klart økonomisk overblik og kan træffe beslutninger på et solidt og velinformeret grundlag.
Kontakt os allerede nu, hvis jeres boligforening skal være klar til forårets generalforsamling. Så hjælper vi jer med at planlægge og prioritere de nødvendige projekter – og sikre, at beslutningerne bliver nemmere at tage.
Kontakt en specialist
FAQ – Boligforeningers vedligeholdelsesplaner
Nedenfor finder du svar på de mest stillede spørgsmål om vedligeholdelsesplaner i boligforeninger. FAQ’en giver et overblik over hvad en vedligeholdelsesplan er, hvorfor den er vigtig, hvordan den udarbejdes, og hvilke krav boligforeninger bør være opmærksomme på, når de arbejder med planlagt vedligeholdelse.
Hvad er en vedligeholdelsesplan i en boligforening?
En vedligeholdelsesplan er et struktureret dokument, der beskriver den forventede vedligeholdelse af ejendommens bygninger og tekniske installationer over en flerårig periode. Planen kortlægger hvilke opgaver der skal udføres, hvornår de bør udføres, og hvad de forventede omkostninger er. Den fungerer som et planlægningsværktøj og som beslutningsgrundlag for bestyrelsen og generalforsamlingen.
Hvorfor er vedligeholdelsesplaner vigtige for boligforeninger?
Vedligeholdelsesplaner hjælper boligforeninger med at sikre løbende pleje af ejendommens bygningsdele og tekniske anlæg, forudsige økonomiske behov over tid, prioritere vedligeholdelsesprojekter, minimere risiko for større skader og forbedre budgetlægning. En plan kan også øge gennemsigtighed over for beboere og potentielle købere.
Hvor ofte skal en vedligeholdelsesplan opdateres?
Der er ikke et lovkrav om et fast interval for opdatering, men som god praksis anbefales det, at en vedligeholdelsesplan ajourfores efter nogle år, og straks ved væsentlige ændringer i ejendommens tilstand eller forudsætninger for vedligeholdelse. Opdatering sikrer, at planen altid afspejler ejendommens reelle behov og økonomi.
Hvad bør en vedligeholdelsesplan indeholde?
En vedligeholdelsesplan bør som minimum indeholde:
– en oversigt over bygningens bygningsdele og tekniske anlæg
– vurdering af tilstand for de enkelte elementer
– anbefalet tidshorisont for vedligeholdelse eller udskiftning
– skøn over de økonomiske omkostninger
– forslag til prioritering af vedligeholdelsesopgaver
– eventuel sammenhæng med renoveringsstrategi og energiforbedringer
Hvem kan udarbejde en vedligeholdelsesplan?
En vedligeholdelsesplan kan udarbejdes af boligforeningens bestyrelse i samarbejde med professionelle rådgivere, herunder tekniske rådgivere, byggesagsadministratorer, ejendomsadministratorer og eksterne konsulenter. Det anbefales ofte at inddrage fagfolk med erfaring i byggestyring og tilstandsvurdering for at sikre realistiske skøn og prioriteringer.
Er en vedligeholdelsesplan et lovkrav?
Der er ikke et generelt lovkrav om at udarbejde en vedligeholdelsesplan for boligforeninger. Dog er det et vigtigt led i god foreningsledelse, og i forbindelse med finansiering, renoveringsprojekter og dispositionsplaner kan långivere og myndigheder stille krav om dokumentation for planlagt vedligeholdelse.
Hvordan kan en vedligeholdelsesplan påvirke boligforeningens økonomi?
En vedligeholdelsesplan hjælper med at fordele og forudse udgifter over tid, hvilket kan mindske risiko for store uforudsete regninger ved akut behov for vedligeholdelse. Den kan også indgå i budgetprocessen og ved beslutning om eventuelle bidragsforhøjelser, lån eller vedtagelse af større renoveringer. En realistisk plan giver et solidt grundlag for økonomisk styring.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDEREn vedligeholdelsesplan er noget af det vigtigste, en boligforening kan have.
Alligevel er det stadig mange foreninger i København, der enten mangler én – eller ikke bruger den aktivt. Og det er en fejl. For uden en vedligeholdelsesplan risikerer I både uforudsete udgifter, dårligere økonomi og en ejendom, der stille og roligt forfalder. Her på siden får du det fulde overblik.
Hvad er en vedligeholdelsesplan?
En vedligeholdelsesplan er en professionel og systematisk plan, der viser:
- Hvilke vedligeholdelsesopgaver jeres ejendom har
- Hvornår de skal udføres
- Hvad de forventes at koste
Den udarbejdes typisk på baggrund af en grundig gennemgang af ejendommen foretaget af en byggesagkyndig – fra tag til kælder. Kort sagt: Det er jeres roadmap for ejendommens fremtid.
Derfor bør jeres boligforening have en vedligeholdelsesplan
Der er tre helt centrale grunde:
1. I undgår dyre overraskelser
Uden en plan opdager man ofte problemer for sent. Et lille problem (fx fugt eller slid) kan hurtigt blive til en dyr renovering.
2. I får styr på økonomien
En vedligeholdelsesplan gør det muligt at:
- Budgettere realistisk
- Spare op løbende (henlæggelser)
- Undgå pludselige ekstraopkrævninger
3. I styrker ejendommens værdi
Købere og banker kigger i stigende grad på:
- Ejendommens stand
- Om der er en plan
- Om økonomien er gennemtænkt
Særligt i København og på Amager, hvor mange ejendomme er ældre, er det et kæmpe plus.
Hvad indeholder en vedligeholdelsesplan?
En god vedligeholdelsesplan er ikke bare en liste – det er et strategisk styringsværktøj.
Her er de vigtigste elementer:
1. Beskrivelse af ejendommen
- Opførelsesår og byggestil
- Antal boliger og opgange
- Konstruktion (tag, murværk, kælder mv.)
- Særlige forhold (fredning, lokalplaner)
2. Teknisk gennemgang og tilstandsvurdering
Ejendommen gennemgås fra top til bund:
- Tag og tagkonstruktion
- Facade, fuger og altaner
- Vinduer og døre
- Kælder og fundament
- Trapper og opgange
- Installationer (vand, varme, el, ventilation)
- Fællesarealer
Her identificeres både synlige skader og kommende risici.
3. Prioritering af opgaver
Arbejder opdeles typisk i:
- 0–2 år (akut)
- 3–7 år (mellemlang sigt)
- 8–20 år (langsigtet)
Det sikrer, at I gør det rigtige – i den rigtige rækkefølge.
4. Tidsplan
Planen viser præcist, hvornår ting bør udføres – f.eks.:
- Hvad skal ske først
- Hvad hænger sammen
- Hvad er lovpligtigt
5. Budget og økonomi
En af de vigtigste dele:
- Prisoverslag på alle arbejder
- Fordeling over tid
- Forslag til opsparing
- Behov for lån
Det gør planen direkte brugbar i jeres budget.
6. Løbende vedligehold
Planen viser også:
- Hvad I selv kan gøre
- Hvad der kræver fagfolk
- Hvordan I forebygger skader
7. Bæredygtighed og energi
Mange planer indeholder i dag:
- Energiforbedringer
- Klimatilpasning
- Miljøvenlige løsninger
8. Dokumentation
- Billeder
- Noter
- Tegninger
Så fremtidige bestyrelser har noget konkret at arbejde videre med.
Hvordan hænger vedligeholdelsesplan og økonomi sammen?
En vedligeholdelsesplan er tæt koblet til jeres økonomi. Den gør det muligt at:
- Planlægge henlæggelser
- Undgå akutte udgifter
- Dokumentere behov over for banker
Faktisk ser banker og realkreditinstitutter det som et kæmpe plus, hvis I har en plan.
Skal vedligeholdelsesplanen godkendes?
Nej, ikke selve planen. Men de konkrete projekter og budgetterne skal typisk godkendes på generalforsamlingen.
Vedligeholdelsesplan i en andelsboligsforening vs. ejerforening – er der forskel?
Indholdet er stort set det samme – uanset om der laves en vedligeholdelsesplan til en andelsboligsforening eller en ejerforening Forskellen ligger primært i:
- Hvordan udgifter fordeles
- Hvem træffer beslutninger
Hvad sker der, hvis I ikke har en vedligeholdelsesplan?
Kort sagt:
- I mister overblik
- I risikerer dyrere skader
- I får dårligere økonomistyring
Og i sidste ende: Mindre tryghed for både bestyrelse og beboere
Vedligeholdelsesplan ved køb og salg
Ved køb/salg af bolig spørger købere ofte:
- Hvordan ser ejendommen ud fremadrettet?
- Kommer der store udgifter?
Her er en vedligeholdelsesplan guld værd.
Kan I selv lave en vedligeholdelsesplan?
Delvist. Men de tekniske vurderinger kræver faglighed. Derfor bør I altid få hjælp fra:
- Byggesagkyndige
- Bygningsingeniører
- Rådgivere
Sådan får jeres boligforening en vedligeholdelsesplan
Det behøver ikke være besværligt. Hos ØENS Byggesagsadministration hjælper vi boligforeninger i København og på Amager med:
- At finde de rigtige rådgivere
- At få udarbejdet planen
- At koble den til jeres økonomi og drift
Vi kan også deltage på bestyrelsesmøder og gøre det helt konkret.
Har du og din forening et ønske om at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan?
Så giver ØENS byggesagsafdeling gerne en hjælpende hånd. Vi klæder jeres forening ordentlig på, så I kan tage fat på ejendommens vedligehold – uanset om I selv kan klare arbejdet, eller om I foretrækker at overlade arbejdet til professionelle.
Er I endnu ikke administreret af ØENS? Modtag et uforpligtende tilbud fra os herKontakt en specialist
FAQ – Vedligeholdelsesplan boligforening
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om vedligeholdelsesplaner i boligforeninger. FAQ’en giver et klart overblik over, hvorfor en vedligeholdelsesplan er vigtig, hvad den bør indeholde, og hvordan den kan styrke både drift, økonomi og beslutningsprocesser i foreningen.
Hvad er en vedligeholdelsesplan?
En vedligeholdelsesplan er en professionel plan, der viser, hvilke vedligeholdelses- og renoveringsopgaver en ejendom har, hvornår de skal udføres, og hvad de koster. Planen giver boligforeningen overblik og sikrer, at vedligeholdelsen sker rettidigt og økonomisk forsvarligt.
Hvad koster en vedligeholdelsesplan?
Prisen på en vedligeholdelsesplan afhænger blandt andet af ejendommens størrelse, antal opgange, alder og hvor detaljeret planen skal være. For mindre boligforeninger ses priser ofte fra ca. 8.000 kr., mens større og mere komplekse ejendomme typisk ligger højere. Derfor giver det bedst mening at få en konkret vurdering af netop jeres ejendom. En vedligeholdelsesplan betaler sig ofte hurtigt hjem ved at forebygge dyre skader.
Er det lovpligtigt at have en vedligeholdelsesplan i København?
Nej, der er ikke et generelt lovkrav. Men mange banker, rådgivere og bestyrelser betragter det som en nødvendighed for ansvarlig drift – og det kan være afgørende ved lån og større renoveringer.
Hvad indeholder en vedligeholdelsesplan?
En vedligeholdelsesplan indeholder typisk:
– Teknisk gennemgang af ejendommen
– Vurdering af bygningens stand
– Prioriteret liste over vedligeholdelsesopgaver
– Tidsplan (0–20 år)
– Budget og prisoverslag
Den fungerer som et samlet overblik over både drift og økonomi.
Hvor ofte skal en vedligeholdelsesplan opdateres?
En vedligeholdelsesplan bør opdateres cirka hvert 3–5 år eller ved større ændringer i ejendommen. Løbende opdatering sikrer, at planen forbliver realistisk og brugbar.
Hvem laver en vedligeholdelsesplan?
En vedligeholdelsesplan udarbejdes typisk af en byggesagkyndig eller bygningsingeniør i samarbejde med boligforeningens bestyrelse og administrator. Det sikrer, at både teknik, økonomi og drift hænger sammen.
Kan en vedligeholdelsesplan hjælpe med lån?
Ja. Banker og realkreditinstitutter ser positivt på boligforeninger med en vedligeholdelsesplan, fordi den dokumenterer, at ejendommen er veldrevet og økonomien er planlagt.
Hvad sker der, hvis vi ikke har en vedligeholdelsesplan?
Vedligeholdelsesplanen fungerer som et centralt styringsværktøj for bestyrelsen. Den bruges til at planlægge kommende arbejder, vurdere behovet for finansiering og sikre, at vedligeholdelsen sker rettidigt og struktureret. Planen skaber et fælles beslutningsgrundlag og understøtter en professionel drift af ejendommen.
Hvad sker der, hvis vi ikke har en vedligeholdelsesplan?
Uden en vedligeholdelsesplan risikerer boligforeningen:
– Uforudsete og dyre reparationer
– Dårligere økonomistyring
– Lavere ejendomsværdi
Det kan i sidste ende blive markant dyrere end at få lavet planen.
Er der forskel på vedligeholdelsesplan i andelsboligforening og ejerforening?
Indholdet er stort set det samme. Forskellen ligger primært i, hvordan vedligeholdelsen finansieres, og hvem der træffer beslutningerne i foreningen.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Det kan være en lang og sej proces at få etableret altaner, men lyset og det ekstra uderum er det hele værd. Især i helt små lejligheder.
Det kan de skrive under på i en andelsforening på Østerbro, der prioriterede hjælp fra rådgivere til hele altanprojektet.
Det dejlige lys og de ekstra kvadratmeter, en altan tilfører en lille lejlighed, er en gave til de små rum, siger Helle Friis, der bor på femte sal i andelsforeningen A/B Silkeborggade 29-31 på Østerbro. Som formand for altanudvalget har hun gjort sin del af arbejdet for at få etableret altaner i 20 af foreningens små lejligheder Et arbejde, der blev færdigt i sommeren 2021.
Men projektet var aldrig kommet i mål uden professionel rådgivning på sidelinjen, forklarer hun. Andelsforeningen har ØENS Ejendomsadministration A/S som administrator, og gennem deres tovholder hér fik de anbefalet en byggeteknisk rådgiver fra ingeniørfirmaet Bang & Beenfeldt. Det var en beslutning, der viste sig at være guld værd.
”En ting var, at han kunne forholde sig til, hvad der indgik i tilbuddet og havde kendskab til altanbyggeri fra andre projekter, men da de gik i gang, kunne han også påpege mangler og ting, som håndværkerne skulle være opmærksomme på,” siger Helle Friis.
Der var dog også brug for at trække på hjælp fra juristerne i ØENS Advokatfirma undervejs.
”Vi var egentlig først gået i gang med ét altanfirma med et tilbud, som vi syntes så rigtig fornuftigt ud, men så havde vi det lige forbi juristerne, og der var altså noget i kontrakten, de mente skulle ændres. Det ville det altanfirma ikke fravige, og så turde vi ikke skrive under, fortæller Helle.
Andelsforeningen gik tilbage til et af de andre tilbud, som var en lille smule dyrere. Til gengæld var tingene helt i orden, og juridisk set var der ingen problemer, vurderede rådgiverne.
Før der er mulighed for at nyde aftensolen i en strandstol med udsigt over en af byens gårde, skal man dog væbne sig med tålmodighed, for både beslutnings-, ansøgnings- og byggeprocessen til altaner kan være en langstrakt fornøjelse. Helle Friis har boet i foreningen på Østerbro siden 2014, og allerede før hun flyttede ind, har der været talt om altanprojekter, som er blevet droppet af forskellige årsager.
Dejligt at få alle med
I 2019 vendte Helle tilbage til ideen sammen med en anden beboer. Andelsforeningen i Silkeborggade bestod på det tidspunkt af 24 små lejligheder på mellem 38 og 42 kvadratmeter. De fire i stueetagen kunne ikke få altaner, men er efterfølgende blevet lagt sammen til to. Det var dog ikke alle beboere, der var interesseret i altaner i første omgang. Én mente ikke, at han ville komme til at bruge den, men blev senere overtalt.
”Vi var glade for, at det lykkedes at få alle med, både af æstetiske hensyn, men også fordi det har en betydning i kroner og øre, hvis man skal have en vare, der er lidt attraktiv, når man efterfølgende skal af med lejligheden. Så vil det måske være ærgerligt at være den eneste, der ikke kan tilbyde en altan, siger Helle Friis.
Selve finansieringen af projektet har bestyrelsen i andelsforeningen også fået hjælp til fra ØENS Ejendomsadministration, som har taget sig af de økonomiske detaljer og fået optaget byggekredit og efterfølgende lån. Fordi der har været ydelser i form af byggeteknisk og administrativ rådgivning, er altanerne blevet en anelse dyrere end oprindeligt tænkt.
”Det er småting i det store billede. Der er blevet løst mange opgaver, som jeg ikke selv kunne klare. Det var en lettelse for mig, at der blev taget hånd om vores spørgsmål. Hvis der havde været nogen her i ejendommen, der havde forstand på byggeri, så kunne man måske godt stå for projektet uden den type hjælp, men det var der altså ikke, siger Helle Friis.
En lille stigning i den månedlige ydelse
Altanerne har hævet andelshavernes månedlige ydelse med ca. 700 kroner. Foreningen valgte, at den stigende månedlige ydelse skulle være ens for alle i andelstankens navn, til trods for at altanerne er dyrere at etablere foroven end forneden, fordi murværket er tyndere jo længere man bevæger sig op. Til gengæld er altanerne fra 1. til 4. sal større.
Nyt kig til gården
Det vigtigste argument for at få altan for andelshaverne på Østerbro var de ekstra kvadratmeter til de meget små boliger. Men det viste sig efter byggeriet, at det ekstra lys var en uventet overraskelse. Når et vindue skiftes ud med en glasdør, gør det meget ved lysoplevelsen i en lille lejlighed.
”Lysindfaldet har gjort en stor forskel, selv om der i forvejen er meget lyst på femte sal. På grund af altandøren har vi nu et anderledes kig ned til gården uden at skulle hænge ud ad vinduet. Vi har en børneinstitution i gården, så det er ikke altid, man lige går derned, hvis man har brug for sol og lys. Man er mere tilbøjelig til at gå ud på altanen”, siger Helle Friis, der primært bruger sin altan til afslapning i aftensolen, som er fremme helt til klokken 21.30 i sommermånederne.
Gode råd, hvis du overvejer altan
- Kom godt fra start, og alliér dig med professionelle rådgivere. Ofte begynder et projekt med, at man indhenter tilbud, som præsenteres på en generalforsamling. Husk, at hvis de ikke forinden er gennemgået af en professionel rådgiver og jurister, kan de være mangelfulde. Og man skal måske starte forfra.
- Inddrag din ejendomsadministrator fra begyndelsen for at få den rette rådgivning og anbefalinger til byggeteknisk rådgivning.
- Væbn dig med tålmodighed. Der går nemt 12-24 måneder fra de første møder til færdige altaner, bl.a. på grund af byggesagsbehandlingen i kommunen.
- Hold god kontakt med naboer og styregruppen/tovholderen i din forening – og hjælp hinanden med at udlevere nøgler mv. til håndværkere. Flere forskellige faggrupper skal have adgang til lejlighederne for eksempelvis at flytte radiatorer, ordne gulv mv.
Artiklen er skrevet af ØENS Ejendomsadministration og Dorte Mosbæk, freelance journalist. Artiklen er udgivet i magasinet ‘Min Boligforening’ i maj 2022. En særlig tak skal lyde til medvirkende bestyrelsesformand, Helle Friis, fra A/B Silkeborggade 29-31 på Østerbro.
Lad os hjælpe jer med jeres kommende byggeprojekt
FAQ – Altanprojekt i boligforening
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om altanprojekter i boligforeninger. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvilke regler, beslutninger og processer der gælder, når en forening planlægger, gennemfører og følger op på et altanprojekt.
Hvad er et altanprojekt i en boligforening?
Et altanprojekt er planlægning, projektering og etablering af altaner på en eksisterende ejendom. Projektet kan omfatte nye altaner, udskiftning af eksisterende altaner, ændringer i facader, tekniske installationer og sikring af adgangs- og brandforhold. Altanprojektet skal følge relevant lovgivning og ofte godkendes af generalforsamlingen.
Skal altanprojektet godkendes på en generalforsamling?
Ja. I de fleste andelsboligforeninger, ejerforeninger og boligforeninger skal et altanprojekt godkendes af generalforsamlingen. Beslutningen om at igangsætte et projekt, herunder budget og eventuel låneoptagelse, skal typisk vedtages med et vedtægtsbestemt flertal. I mange tilfælde kræver det kvalificeret flertal i henhold til foreningens vedtægter.
Hvilke juridiske rammer gælder for altanprojekter?
Altanprojekter skal overholde plan- og bygningsreglementet, lokalplaner, servitutter, byggetilladelser og regler om brand og adgangsforhold. Derudover skal beslutningsprocedurerne i foreningen være i overensstemmelse med vedtægter og eventuelle anparts- eller ejerforholdsregler. Manglende overholdelse kan medføre krav om retablering eller afslag på byggetilladelse.
Hvad koster et altanprojekt?
Omkostningerne for et altanprojekt afhænger af størrelse, antal altaner, materialer, tekniske krav, byggepladslogistik, rådgivning, byggesagsbehandling og eventuelle ekstraarbejder. Udover anlægsomkostninger skal der ofte afsættes midler til projektering, byggesagsadministration, teknisk rådgivning og eventuel finansiering.
Hvordan finansieres et altanprojekt typisk?
Altanprojekter finansieres ofte gennem egenkapital, låneoptagelse i foreningen, forhøjelse af boligafgifter, etableringsbidrag, frivillige betalinger fra ejere eller kombinationer heraf. Det er vigtigt, at foreningen nøje vurderer finansieringsmodellen, herunder konsekvenserne for likviditet, budget og fremtidige vedligeholdelsesbehov.
Hvad er en byggesagsadministrator, og hvorfor er det relevant?
En byggesagsadministrator varetager den praktiske og administrative styring af byggeprojektet. Det omfatter koordinering med rådgivere og entreprenører, opfølgning på tidsplaner, håndtering af ændringsskemaer, kontrol af økonomi og kvalitetsstyring, samt sikring af, at projektet overholder kontrakter og gældende regler. En byggesagsadministrator kan være en vigtig ressource for bestyrelsen.
Skal alle beboere godkende altanprojektet, selvom de ikke bor i de berørte boliger?
Beslutningen træffes typisk af generalforsamlingen på baggrund af foreningens vedtægter. Selv beboere uden direkte nytte af altanerne har stemmeret efter vedtægternes regler. Det er derfor vigtigt at kommunikere tydeligt om projektets rammer, økonomi og konsekvenser, så medlemmerne kan træffe en informeret beslutning.
Hvilke risici er der ved et altanprojekt?
Risici ved altanprojekter kan omfatte økonomiske overskridelser, forsinkelser, mangler i byggeriet, konflikter om kvalitet, støjgener, uenighed i foreningen, afslag på byggetilladelser, krav om ændringer fra myndigheder, og uforudsete tekniske problemer. Det er vigtigt at håndtere risici gennem grundig projektering, juridiske analyser og løbende opfølgning.
Hvem har ansvar for mangler efter aflevering?
Materiale- og håndværksmangler efter aflevering håndteres efter de aftalte entrepriseregler, typisk ABT 18 eller tilsvarende standarder. Entreprenøren har ansvar for mangler i garantitiden, og foreningen kan gøre krav gældende i henhold til kontraktens bestemmelser. Det er vigtigt at have klare aftaler om mangelsbehandling, afleveringstilsyn og dokumentation.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Forestil jer dette: En VVS-installatør bliver nødt til at afbryde arbejdet og forlade jeres ejendom, fordi han opdager asbest ved rørene. Vandforsyningen lukkes, og det kan tage dage eller uger, før den er genoprettet.
Med de skærpede regler for asbesthåndtering, der trådte i kraft den 1. januar 2025, er dette desværre en reel risiko. Asbest blev hyppigt brugt som isoleringsmateriale i bygninger opført før 1980’erne – og findes stadig i mange ældre ejendomme. De nye regler stiller strengere krav til håndtering, dokumentation og bortskaffelse af asbest og kan få store konsekvenser for både beboere og drift i ejendomme med asbestholdige materialer. Er jeres boligforening forberedt på de udfordringer, der kan opstå? Læs videre og bliv klogere på, hvordan I kan sikre jer bedst muligt.
Hvad betyder de skærpede krav og nye asbestregler for jeres boligforening?
Den nye lovgivning kræver, at kun autoriserede virksomheder må nedrive asbestholdigt materiale. Dette er vedtaget af Folketinget for at minimere risikoen for asbesteksponering blandt arbejdere og beboere. For at opnå autorisation skal virksomheder have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem og en godkendt fagligt ansvarlig person. Ikke-autoriserede virksomheder og private må kun udføre kortvarigt asbest-nedrivningsarbejde af mindre karakter, såsom fjernelse af enkelte asbestholdige tagplader.
Forebyggende tiltag for boligforeninger
Vi opfordrer jer som bestyrelse til at tage proaktive skridt ved at få gennemgået jeres rørinstallationer for potentielt asbestholdige materialer. Det kan være en god idé at få foretaget prøver, så I kan inkludere eventuelle nødvendige tiltag i jeres vedligeholdelsesplan. På hjemmesider som asbest-huset.dk kan I finde mere information om de gældende arbejdsmiljøregler og hvordan en forundersøgelse bør udføres.
Historisk brug af asbest i rørisolering
I hovedstadsområdet, hvor mange bygninger er opført før 1980’erne, blev asbest ofte anvendt som isoleringsmateriale i rør. Dette skyldtes dets isoleringsegenskaber og modstandsdygtighed over for varme, men det har også medført betydelige sundhedsrisici. I mange af disse ældre ejendomme i København og på Frederiksberg kan asbest stadig findes i rørisolering, kedler, ventilationskanaler og andre installationer. Selvom det er vanskeligt at fastslå præcis, hvor udbredt asbest er i rør i dag, er det desværre noget, VVS’ere ofte støder på i ældre bygninger. I nyere konstruktioner anvendes asbest ikke længere, da det er blevet forbudt i mange lande på grund af de alvorlige sundhedsmæssige risici forbundet med asbestfibre. For boligforeninger i hovedstadsområdet er det derfor vigtigt at være opmærksom på tilstedeværelsen af asbest og tage de nødvendige forholdsregler for at sikre beboernes sikkerhed.
Eksempel på konsekvens for jeres boligforening
De skærpede asbestregler kan føre til udfordringer, hvis en VVS-installatør opdager, at et rør er isoleret med asbest. I sådanne tilfælde må arbejdet ikke fortsætte uden en omfattende saneringsproces. Dette kan betyde, at vand- eller varmeforsyningen til ejendommen bliver afbrudt i længere tid, da saneringsprocessen kan tage op til flere uger.
Professionel hjælp og testning af asbest
Der findes flere virksomheder, der kan hjælpe med at teste for asbest i jeres ejendom. Eksempler på sådanne virksomheder inkluderer Hussvamp Laboratoriet og DMR. Det er vigtigt at benytte firmaer, der har autorisation til at arbejde med asbestfjernelse, og som har medarbejdere med den nødvendige asbest-uddannelse.
Ved at tage disse forholdsregler kan I som bestyrelse sikre, at jeres boligforening er forberedt på de nye asbestregler og undgå potentielle driftsforstyrrelser.
Har I spørgsmål?
I er altid velkomne til at kontakte ØENS Byggesagsafdeling for rådgivning om, hvordan I kan sikre, at jeres boligforening overholder de nyeste asbestregler.
Er I endnu ikke administreret af ØENS? Modtag et uforpligtende tilbud fra os herSeneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Vi er meget stolte over at kunne fortælle, at ØENS Ejendomsadministration administrerer tre af de i alt 11 ejendomme, som Bygningsfornyelsen har indstillet til politisk behandling med henblik på at yde byfornyelsesstøtte. Det er en stor anerkendelse af vores indsats for at hjælpe boligforeninger med at realisere deres renoveringsprojekter og skabe bedre rammer for beboerne i vores administrerede ejendomme. Bygningsfornyelsen modtog i foråret hele 140 ansøgninger, hvoraf 36 ejendomme blev inviteret til at indsende en kvalificeret ansøgning i august. Af disse er nu 11 ejendomme, heriblandt vores tre, gået videre.
De næste skridt bliver, at Teknik- og Miljøudvalget behandler indstillingen, hvorefter Økonomiudvalget overtager sagen, inden Borgerrepræsentationen tager den endelige beslutning den 12. december 2024.
Hvilke af ØENS Ejendomsadministrations foreninger er gået videre i byfornyelsen?
To af de tre ØENS foreninger, der er indstillet til støtte, er AB Højdevej 18-20 og AB Den Gule Enke – den sidste ønsker at være anonym. Alle tre ejendomme skal gennemgå omfattende renoveringer, som vil forbedre både bygningernes funktionalitet og beboernes livskvalitet. Byfornyelsesstøtten dækker en stor del af omkostningerne, hvilket giver foreningerne mulighed for at gennemføre projekterne uden at belaste økonomien unødigt.
Læs mere om de enkelte foreninger og de renoveringsarbejder, de står overfor, herunder:
AB Højdevej 18-20
AB Højdevej 18-20, der blev opført i 1904, står foran flere nødvendige renoveringsarbejder og har kvalificeret sig til støtte fra Byfornyelsen. Foreningen har søgt om hjælp til byfornyelse af:
- Badeværelser: Etablering af badeværelser i 10 lejligheder, som vil forbedre beboernes komfort.
- Tagarbejde: Reparationer på taget, herunder udskiftning af defekt tagkuppel og reparation af brandkamme.
- Kælder: Kælderen bliver fugtsikret og forbedret med ventilation og opvarmning, hvilket både mindsker fugt og sparer energi.
- Facaderenovering: Facaderne mod gade og gård afrenses og istandsættes, hvilket forbedrer ejendommens udseende og tæthed.
- Vinduer og døre: Udskiftning til støjreducerende og energibesparende vinduer samt nye energioptimerende udvendige døre.
- Trappeopgange og port: Svampeskader i trappeopgangene udbedres, og ejendommen får en ny port til baggården.
- Brandsikring: Rørgennemføringer brandsikres, hvilket forbedrer sikkerheden i ejendommen.
Foreningen forventes at reducere varmebehovet med ca. 39 %, og energimærket opgraderes fra C til B. De får dækket ca. 48 % af de samlede renoveringsomkostninger gennem byfornyelsesstøtten.
AB Den Gule Enke – Prinsessegade 37 og Bådsmandsstræde 21-31
AB Den Gule Enke, beliggende på Prinsessegade og Bådsmandsstræde, er en ejendom fra 1863, som ligeledes har opnået støtteberettigelse fra Byfornyelsen. Foreningen har ansøgt om støtte til byfornyelse af:
- Badeværelser: Etablering af badeværelser i fem lejligheder, hvilket hæver komfortstandarden i ejendommen.
- Facaderenovering: Facader og ikke-oprindelige vinduer renoveres, mens nedslidte vinduer udskiftes, hvilket bidrager til en smukkere og mere energieffektiv bygning.
- Brandsikring: Der udføres brandsikringstiltag, herunder brandsektionering og tætning af gennemføringer, som forbedrer sikkerheden.
Foreningen forventes at reducere varmebehovet med ca. 15 % og får dækket ca. 50 % af de samlede renoveringsomkostninger gennem byfornyelsesstøtten.
Vores rolle og arbejde
ØENS Byggesagsafdeling har stor indsigt i ansøgningsprocessen og bistår især med de juridiske og økonomiske aspekter af ansøgningen. For AB Højdevej 18-20 og AB Den Gule Enke har vi nøje sammensat ansøgningerne og koordineret alle de nødvendige detaljer med foreningens byggetekniske rådgivere for at sikre den bedst mulige støtte. Vi har sørget for, at foreningernes ønsker er dokumenteret og præsenteret klart for Byfornyelsen og de relevante politiske udvalg.
Har I behov for hjælp til at søge støtte til byfornyelse?
Hos ØENS Ejendomsadministration er vi stolte over at kunne hjælpe vores foreninger med at søge nødvendige støttepuljer til at realisere deres renoveringsprojekter. Foreningsejendomme med boliger uden bad og/eller toilet har historisk haft gode muligheder for at opnå støtte til byfornyelse – en tendens, vi forventer vil fortsætte i den kommende ansøgningsrunde. Næste ansøgningsfrist for Byfornyelsespuljen er den 24. februar 2025, og vi står allerede nu klar til at hjælpe jeres forening med at udforme og indsende ansøgningen, så I forhåbentligt også kan få glæde af en økonomisk håndsrækning til jeres renoveringsprojekt.
Er I endnu ikke administreret af ØENS? Modtag et uforpligtende tilbud fra os herSeneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Når vinteren nærmer sig, er det vigtigt for jeres boligforening at være forberedt på de udfordringer, den kolde sæson kan bringe. Derfor har vi lavet en huskeliste med ni vigtige opgaver, som bør klares, så jeres ejendom er bedst muligt rustet til den kommende sæson. God læselyst!
Rens tagrenderne
Start med at fjerne blade, snavs og andet, der kan blokere for vandets afløb. Ved at holde tagrenderne frie sikrer I, at regn- og smeltevand ledes væk fra bygningen, hvilket reducerer risikoen for vand- og frostskader på både tag og facader.
Gennemgå og udskift belysning
Sørg for, at al udendørsbelysning er i topform. Defekte lysarmaturer bør udskiftes, så både ejendom og fællesarealer – herunder adgangsveje, trapper og parkeringspladser – er godt oplyste og trygge i vinterens mørke timer.
Rengør og vinterklargør facader
En grundig facadevask, især i indgangspartier, fjerner salt, snavs og andre urenheder, der kan skade overfladerne og skabe glatte og beskidte områder.
Isoler og efterse VVS-installationer
Isoler udsatte vandrør for at undgå frostsprængninger, og dræn udendørs vandhaner og sprinklersystemer. Et eftersyn af varme- og ventilationsanlæg (HVAC) sikrer desuden, at ejendommen forbliver lun og energieffektiv hele vinteren.
Lav en klar aftale om snerydning
Sørg for, at snerydningsaftaler er på plads i god tid, så både fortove, trapper og parkeringsarealer er sikre og tilgængelige hele sæsonen. Det er også en god idé at informere beboerne om snerydningsprocedurerne, så alle er klar over, hvornår der kan forventes rydning.
Læg skridsikre måtter ved indgange
For at mindske risikoen for faldulykker i indgangspartier og fællesområder er det en god idé at placere skridsikre måtter. Disse reducerer risikoen for uheld og beskytter samtidig gulvene mod snavs og fugt.
Tjek og vedligehold fælles varme- og varmtvandsanlæg
Gennemgå de fælles varme- og varmtvandsanlæg for at sikre, at de er i god stand og fungerer effektivt. Det kan være en god idé at få en professionel til at lave en serviceeftersyn, så I undgår problemer i de kolde måneder.
Tjek tag og facader for skader
Udfør en inspektion af taget og facaderne for at opdage eventuelle skader, som kan forværres af vinterens udfordringer. Få repareret eventuelle revner eller løse tagsten for at forhindre vandindtrængning og isolationsproblemer.
Løbende vintervedligeholdelse
Det er en god idé at lave en plan for løbende vintervedligeholdelse. Dette inkluderer regelmæssig snerydning, tjek af belysning og inspektion af fællesarealerne. Informér beboerne om vedligeholdelsesplanen, så de kan være med til at holde ejendommen sikker.
Har I spørgsmål?
Ved at følge disse ni råd kan jeres boligforening skabe en mere tryg og sikker vinter for alle. Kontakt endelig jeres faste ØENS-ejendomsadministrator, hvis I har spørgsmål til, hvordan I bedst kan forberede jer til vinteren og sikre, at jeres ejendom er godt rustet til den kolde sæson.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Den 1. november deltog vi i et inspirerende møde hos Danske Bank med klimatech-virksomheden Comundo.io, som præsenterede deres innovative løsninger til energioptimering af ejendomme. Comundo hjælper boligforeninger med at sænke energiforbruget og reducere omkostningerne gennem avanceret dataindsamling og energiforbedringsplaner – til gavn for både miljøet og jeres budget.
Hos ØENS ser vi mange spændende muligheder for foreninger, der ønsker en grønnere profil og økonomiske besparelser for beboerne. Den grønne omstilling er mere relevant end nogensinde, og der findes i dag mange puljer og støtteordninger, der kan hjælpe jeres forening økonomisk på vej mod en bæredygtig fremtid.
Vil I høre mere om, hvordan jeres forening kan tage del i den grønne omstilling? Kontakt vores byggesagsafdeling og hør mere om de muligheder, der passer til netop jeres forening.
Er I endnu ikke administreret af ØENS? Modtag et uforpligtende tilbud fra os herSeneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Flere boligforeninger vælger i stigende grad at udsmykke deres gavle med smukke gavlmalerier – og vi er virkelig vilde med tendensen! Senest har AB Nørrebrogaard fået et fantastisk værk af lokalkunstneren Simon Sebastian og kurator Jens-Peter Brask, medfinansieret af Bang & Beenfeldt – Rådgivende Ingeniører i anledning af deres 50-års fødselsdag.
Gavlmaleriet er en del af et større byfornyelsesprojekt, der også omfatter nyt tag og nye vinduer. ØENS har bistået med forhandlinger og facilitering af generalforsamlingen, hvor gavlprojektet bl.a. blev godkendt.
I oktober overtog vi administrationen af AB Mønten, der har hele 16 flotte gavlmalerier.
Næste projekt? Et spændende gavlmaleri af Andreas Welin hos AB Søren Norbys på Amager.
Overvejer I også at få et gavlmaleri?
Det forstår vi godt! Gavlmalerier bliver stadig mere populære og er en fantastisk måde at berige det visuelle udtryk af et boligområde på. Disse kreative værker tjener flere formål og har en positiv indvirkning på både beboere og det omkringliggende lokalsamfund. Gavlmalerier er ikke kun en æstetisk tilføjelse, men også en fejring af lokalsamfundet, der skaber en samhørighedsfølelse blandt beboerne.
Gavlmalerier kan ligeledes fungere som en platform for lokale kunstnere, der får mulighed for at præsentere deres talent for et bredere lokalt publikum. Støtten til lokale kunstnere fremmer kulturel diversitet og kunstnerisk udfoldelse, hvilket kan inspirere andre til at engagere sig i kunst og kultur. I bedste tilfælde får det måske endda flere lokale boligforeninger til at følge trop.
Har I brug for hjælp?
Hos ØENS Rådgivningshus står vi klar til at hjælpe med at realisere jeres ønsker og vision for et gavlmaleri. Vi kan rådgive jer gennem hele processen, fra idé til færdigt gavlprojekt. Vi sikrer, at jeres gavlmaleri bliver en succes, der skaber varig værdi for såvel boligforening som lokalsamfund.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER