Hvidvaskloven spiller en central rolle i den globale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven er baseret på EU’s 4. og 5. hvidvaskdirektiv samt anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF). Formålet med hvidvaskloven er at forhindre, at penge, der stammer fra kriminelle aktiviteter, integreres i den lovlige økonomi. Loven pålægger virksomheder, der anses for at være særligt udsatte for hvidvask, en række skrappe kontrol- og underretningsforpligtelser.

Hvem er omfattet af hvidvaskloven?

Hvidvaskloven gælder for en bred vifte af virksomheder og professionelle, herunder:

• Finansielle institutioner
• Revisorer
• Advokater
• Ejendomsmæglere
• Kasinoer
• Pengeoverførselsvirksomheder

Disse virksomheder er forpligtet til at gennemføre grundige undersøgelser for at sikre, at midler, de håndterer, ikke stammer fra kriminelle aktiviteter.

Undersøgelsespligten

Virksomheder omfattet af hvidvaskloven har en pligt til at sikre identiteten på både deres egne kunder og eventuelle modparter i transaktioner. Dette inkluderer både fysiske personer og reelle ejere af selskaber. Hvis en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), som for eksempel en højesteretsdommer eller parlamentsmedlem, kræver loven en skærpet undersøgelse af midlernes oprindelse.

For at leve op til disse krav skal virksomhederne:

• Indhente og verificere identitetsoplysninger som navn, CPR-nummer, CVR-nummer, pas eller kørekort.
• Klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.
• Opdatere disse procedurer løbende.

Kundeorientering og kundekendskabsprocedurer

Virksomheder har pligt til at informere deres kunder om reglerne for behandling af personoplysninger og deres pligt til at underrette myndighederne ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Kundekendskabsprocedurerne indebærer indhentning og kontrol af identitetsoplysninger såsom navn, CPR-nummer og pas. Derudover skal virksomheden klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.

Risikovurdering

En væsentlig del af hvidvaskloven er kravet om, at virksomheder foretager en dokumenterbar risikovurdering baseret på deres forretningsmodel. Denne vurdering skal omfatte de risikofaktorer, der er forbundet med:

• Kunder
• Produkter og tjenester
• Transaktioner
• Geografiske områder, hvor virksomheden opererer

Risikovurderingen skal hjælpe virksomheden med at identificere og håndtere potentielle risici for hvidvask.

Skriftlige politikker, procedurer og kontroller

Hvidvaskloven kræver, at virksomheder udarbejder skriftlige retningslinjer baseret på risikovurderingen. Disse retningslinjer skal dække:

• Kundekendskabsprocedurer
• Undersøgelses- og underretningspligter

Virksomheder skal sikre, at deres medarbejdere er fortrolige med disse procedurer, og ved, hvordan de skal anvendes i praksis.

Undersøgelse, notering og underretning

Virksomheder har pligt til at undersøge og notere usædvanlige forhold, herunder baggrunden for komplekse eller usædvanlige transaktioner. Hvis mistanke om hvidvask ikke kan afkræftes, skal virksomheden underrette myndighederne. Denne pligt gælder, selv hvis mistanken kun drejer sig om en enkelt henvendelse.

Whistleblowerordning

Virksomheder med over fem ansatte skal have en whistleblowerordning og gennemføre en risikovurdering for at forhindre misbrug til hvidvask eller terrorfinansiering. Whistleblowerordningen giver medarbejdere mulighed for at indberette mistænkelige aktiviteter anonymt.

Opbevaring af oplysninger

Virksomheder skal opbevare indhentede oplysninger i fem år efter afslutningen af den pågældende sag. Disse oplysninger skal udleveres til myndighederne på anmodning og må kun bruges til at opfylde hvidvasklovens krav. Oplysningerne må ikke anvendes til andre formål, såsom markedsføring.

Tilsyn og konsekvenser ved manglende overholdelse

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder overholder hvidvaskloven. Overtrædelser af hvidvaskloven kan medføre betydelige bøder, der beregnes som en procentdel af transaktionsværdien eller den økonomiske fordel, virksomheden har opnået. Overtrædelser kan opdeles i tre kategorier:

• Overtrædelse af kontantforbuddet
• Overtrædelse af kundekendskabsprocedurerne
• Overtrædelse af pligterne til at udarbejde risikovurdering og politikker

Har du spørgsmål til hvidvaskloven?

For virksomheder er det afgørende at overholde hvidvasklovens krav for at undgå alvorlige sanktioner. ØENS Advokatfirma er klar til at rådgive og hjælpe med at sikre, at din virksomhed lever op til de gældende krav. Har du spørgsmål til hvidvaskloven, er du altid velkommen til at kontakte vores advokat og associerede partner Lisa Lykke på tlf. 32 46 46 38 eller mail lly@oadv.dk.

Advokatfirma

Lisa Lykke

Advokat, associeret partner

Afdeling:

Regeltsunamien fra EU’s side vælter ind over medlemsstaterne med et juridisk kodeks, der er så komplekst, at hvidvaskreglerne og GDPR blegner i skyggen af det. Dette kodeks er ‘ESG’, som spiller en afgørende rolle i den juridiske værktøjskasse, vi skal arbejde med de næste mange år. Det er i høj grad virksomhederne, der er adressater for reguleringen, dog med et samtidigt øget fokus på investorerne, som anses for at være meget vigtige spillere i den grønne omstilling.

Environment (E)

• Fokuserer på bred beskyttelse af miljø og klima; fra affaldshåndtering og genbrug til at fremme biodiversitet.

Social (S)

• Dækker sociale aspekter, inklusiv beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Governance (G)

• Omhandler antikorruption, god ledelsespraksis, diversitet i bestyrelser og effektive interne systemer i virksomheder.

Før i tiden kunne nogle måske tænke, om det betalte sig at arbejde med bæredygtighed. Nu er spørgsmålet snarere, om man har råd til at lade være.

Det er sandsynligt, at fremtidige indtægter vil afhænge af, om virksomheder tager ansvar for bæredygtighed på lang sigt. Dette gælder ikke kun i lyset af medarbejdernes øgede aktivisme, men også ifølge kundernes forventninger. Forpligtelsen til at udvide ESG-fokus fra egen virksomhed til hele værdikæden – og dermed til samfundet omkring – markerer et signifikant skifte i EU-konteksten, hvilket vil have vidtrækkende praktiske konsekvenser. Flere europæiske virksomheder er allerede pålagt at rapportere om deres bæredygtighedsindsats.

Med de nye EU-krav til ESG vil dette tal stige til omkring 7000 virksomheder inden for det næste år – alene i Danmark.

Det kommer til at stille store krav til selv helt små virksomheder i form af en indirekte omfattelse af ESG.

Hvis virksomheder udskyder implementeringen af ESG-regler og standarder i afventning af deres endelige udformning, risikerer de at få meget begrænset tid til effektivt at indføre dem. Denne afventende tilgang kan medføre, at virksomhederne bliver overvældet. Hvilket vil gøre det både ressource- og tidskrævende at opnå en vellykket implementering. Miljøaspektet (“E”) er ofte det mest presserende for mange virksomheder, der halter bagefter i deres bæredygtighedsinitiativer. Samtidig vinder de sociale (“S”) og ledelsesmæssige (“G”) aspekter hurtigt frem i betydning, hvilket yderligere understreger nødvendigheden af en proaktiv og omfattende tilgang til ESG.

Fra Paris-aftale til konkret lovgivning

ESG, et stadig relativt nyt koncept for mange, fokuserer på bæredygtighed inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder. “Environment” (miljø) kom i lovgivningsmæssigt fokus med Parisaftalen fra 2015. Den fastsatte ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledninger for at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader. Allerhelst 1,5 grader.

Mindskningen af CO2-udledning og andre drivhusgasser blandt FN’s medlemslande ville betyde en grønnere fremtid med begrænsning af den globale opvarmning. Parisaftalen er en international konvention, der er juridisk bindende for de kontraherende parter (medlemsstaterne). Den er implementeret i Danmark ved klimaloven.

Efterfølgende kom den danske klimalov, som specifikt sigter mod en reduktion af drivhusgasser med 70% inden 2030 og klimaneutralitet i 2050.

EU’s Grønne Pagt, “The European Green Deal”, lægger grundlaget for et klimaneutralt kontinent inden 2050. Dette har ført til vedtagelsen af Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. Disse forordninger er suppleret med direktiver om investorrådgivning og bæredygtighedsrapportering (CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive) samt et forslag til direktiv om lovpligtige due diligence (CSDDD) og flere delegerede retsakter. Dette retlige landskab former grundlaget for ESG’s stigende relevans og indflydelse på både virksomheder og investorer. Det sigter mod at fremme bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse på tværs af EU.

Taksonomiforordningen

EU’s taksonomiforordning (forordning (EU) 2020/852) er en nøglekomponent i EU’s indsats for at fremme bæredygtig finansiering.

Denne forordning introducerer et fælles klassificeringssystem, eller “taksonomi”, der præcist definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Gennem etableringen af et teknisk robust system til klassificering af klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter sigter Taksonomiforordningen mod at dirigere investeringer mod mere bæredygtige økonomiske aktiviteter. Selvom forordningen primært er et stykke finansiel regulering, har den vidtrækkende konsekvenser for ikke-finansielle sektorer. Dette skyldes, at den opstiller specifikke krav, som ikke-finansielle virksomheder skal opfylde, for at deres aktiviteter kan anses for at være bæredygtige.

Disclosureforordningen (SFDR)

Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for virksomheder om deres bæredygtighedsrisici på virksomhedsniveau samt oplysningskrav for delvist eller fuldt bæredygtige finansielle produkter på produktniveau. Reglerne gælder for markedsdeltagere og finansielle rådgivere, som f.eks. pensionskasser, investeringsfonde og forsikringsselskaber.

CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive

CSRD repræsenterer et skift mod mere omfattende og detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s Green Deal. Fra januar 2023 skal virksomheder rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighedspraksis, herunder miljømæssige, sociale og governance (ESG) aspekter. Der må fremover ikke foreligge væsentlige mangler i rapporteringen.

CSRD introducerer gradvis nye rapporteringskrav fra januar 2024 til januar 2026. Rapporteringskravet afhængiger af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse, og udvider således antallet af virksomheder, der er underlagt disse krav:

• januar 2024: Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med mere end 500 ansatte.
• januar 2025: Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
• januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.

CSRD’s krav betyder, at mange flere virksomheder bliver omfattet af et markant større rapporteringskrav, defineret i ESRS, i form af meget høje krav til virksomhedernes indretning af ESG-forhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed for at vurdere og rapportere om væsentlige påvirkninger, risici og muligheder for virksomheder i relation til bæredygtighed.

CSRD’s krav omfatter en dobbelt væsentlighedsanalyse (Double Materiality Assessment, DMA). Den skal identificere de mest relevante ESG-temaer for den pågældende virksomhed gennem en proces, der kan laves som en skrivebordsundersøgelse. Undersøgelsen skal involvere vurdering af temaer, evidens, vurdering, modenhed og udformning af en ESG-strategi.

Desuden vil CSRD-direktivet blive støttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Det vil indføre et krav om en erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen. Dette øger pålideligheden af de rapporterede oplysninger. Udviklingen understreger vigtigheden af en proaktiv tilgang til bæredygtighedsrapportering og behovet for at forberede og justere virksomhedens rapporteringspraksis i overensstemmelse med de nye EU-standarder.

CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive

Forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD) vil, når det vedtages, indføre et lovkrav om ansvarlig due diligence inden for virksomheders værdi- og leverandørkæder. Dette inkluderer rapporteringsforpligtelser om bæredygtighedspraksis for virksomheder selv, deres datterselskaber og potentielt etablerede forretningsforbindelser. Dette tiltag vil yderligere fremme ansvarlighed og transparens i forhold til bæredygtighedsarbejde.

Grøn markedsføring? Undgå Greenwashing!

Udfordringen med greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige end de faktisk er, bliver stadig mere presserende med de nye EU-reglers indførsel. Risikoen for vildledende markedsføring øges. Det er vigtigt at kunne adskille ægte bæredygtige tiltag fra dem, der blot er til for at forbedre virksomhedens image.

Der er endnu ingen juridisk definition, men det er nærliggende at definere det som kommerciel kommunikation, som fremhæver virksomheder, produkter eller tiltag som mere grønne, end de i virkeligheden er. Forenklet kan greenwashing sammenlignes med det kendte begreb “vildledende markedsføring”, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.

Greenwashing har været i søgelyset længe. Konsekvensen er, at flere og flere sager vedrørende grøn markedsføring de seneste år lander på Forbrugerombudsmandens bord.

Senest sagen mod Danish Crown, som Vestre Landsret afsagde dom i den 1. marts 2024. Sagen omhandlede et udsagn under en markedsføringskampagne i 2020, hvor udsagnet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror.” blev benyttet. Vestre Landsret skabte præcedens, da Danish Crown blev fundet skyldig i et ud af fire forhold. Dette åbner døren for en bølge af fremtidige klimasager. Og det vil bestemt ikke være sidste gang, en sag om greenwashing afgøres ved de danske domstole.

Uagtet klager eller domme, så kan negativ omtale i pressen være lige så skadelig for en person, virksomhed eller institution. Det kan føre til omdømmetab og i værste fald begrænse virksomhedens muligheder for at drive forretning.

Hvad kan ØENS hjælpe dig og din virksomhed med?

ØENS Advokatfirma har som fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder, og vi vil meget gerne hjælpe jer med at sikre, at I får implementeret de relevante regler korrekt, så I er på forkant.

Yderligere tilbyder vi at afholde kurser om ESG og bæredygtighed for jeres ledelse og/eller medarbejdere direkte hos jer.

Vil du vide mere?

Advokatfirma

Lisa Lykke

Advokat, associeret partner

Afdeling:

Det er altid en rigtig god idé at deltage til generalforsamlingen i din boligforening, uanset om den afholdes fysisk eller digitalt. Her har du en unik mulighed for at få reel indflydelse på forholdene i din forening. På den årlige generalforsamling kan du være med til at påvirke store beslutninger vedrørende foreningens økonomi, drift og fællesskab. Derfor er det vigtigt at følge regler for indkomne forslag til generalforsamling, da de beslutninger, der træffes, kan have betydelig indflydelse på din egen økonomi og din trivsel i boligforeningen.

Brænder du f.eks. inde med en god idé, som du ønsker realiseret, er det også her ved jeres årlige generalforsamling, at du kan få din idé bragt til torvs og afprøvet. Der kan være visse regler for indkomne forslag til generalforsamling, du bør kende til. Det kan være, at du drømmer om at indføre fælles vedligeholdelsesdage, at udskifte vinduerne i jeres ejendom, at etablere altaner eller at ændre foreningens vedtægter.

Men brænder du inde med en god idé, er det ikke nok blot at møde op til generalforsamlingen og præsentere dit forslag – der er en række ting, som du bør være opmærksom på, når du stiller sådan et forslag. I nedenstående præsenterer vi dig for et par grundregler og en række anbefalinger og gode råd, som du kan gøre brug af, hvis du gerne vil stille et forslag til jeres kommende generalforsamling.

Sæt dig ind i foreningens vedtægter

Første grundregel er altid at orientere sig i foreningens vedtægter. Her finder du en række brugbare oplysninger om, hvordan man i jeres boligforening stiller et forslag til generalforsamlingen. Her fremgår det blandt andet, hvem der har ret til at stille et forslag. En væsentlig detalje, som kan variere fra forening til forening. Første skridt i processen er altså at tjekke, om du overholder regler for indkomne forslag til generalforsamling.

Vær OBS på tidsfrister

Derudover skal du også undersøge, hvornår det senest er muligt for dig at stille et forslag. Der er nemlig ofte regler for, hvornår din bestyrelse senest skal have modtaget dit forslag. Denne information finder du også i jeres vedtægter. Ifølge standardvedtægterne for andelsboligforeninger skal en bestyrelse f.eks. have fremsendt forslag senest otte dage inden generalforsamlingen. Bestyrelsen skal herefter gøre de øvrige andelshavere bekendt med de indkomne forslag senest fire dage inden generalforsamlingen. Men dette varierer som sagt fra forening til forening – så få styr på de vigtige skæringsdatoer ved at læse foreningens vedtægter.

Formulering af forslag

Når det kommer til selve formuleringen af et forslag, findes der ikke konkrete regler for dette. Men der findes en række anbefalinger, som er en god idé at følge, hvis man ønsker at præsentere et sagligt og realistisk forslag – der har en chance for at blive vedtaget. Se vores eksempel på forslag til generalforsamling her. Her er fem gængse anbefalinger, du bør følge ved stillelse af generalforsamlingsforslag:

• Formulér dit forslag, så der nemt kan stemmes enten ”ja” eller ”nej” til det
• Begrund, hvorfor du mener, at dit forslag er relevant – det gør det nemmere for de øvrige medlemmer at forholde sig til dit forslag
• Beskriv, hvordan du mener, at forslaget kan finansieres – hvis dit forslag har en potentiel økonomisk konsekvens for de øvrige medlemmer
• Underbyg gerne forslaget med bilag eller henvis til, hvor man kan finde flere informationer
• Deltag selv i generalforsamlingen, så du kan uddybe og svare på eventuelle opfølgende spørgsmål

Udover disse fem anbefalinger, er det desuden nyttigt at lade forslaget indeholde følgende oplysninger:

• Forslagsstillers fulde navn, adresse og eventuelt andelsnummer
• Dato – det sikrer, at forslaget er stillet i rette tid

Det er dog ikke helt nok, at du har formuleret dit forslag korrekt og indleveret det til tiden. Det kræver også, at der møder nok stemmeberettigede medlemmer op til generalforsamlingen. Det er forskelligt fra forslag til forslag, hvor mange af de stemmeberettigede medlemmer, der skal være mødt op, før et forslag kan vedtages. Det afhænger af forslagets karakter. Du finder den præcise fordeling i jeres vedtægter for regler specifikt ved indkomne forslag til generalforsamling.

Nu er du klar til at stille et forslag til jeres kommende generalforsamling. God fornøjelse.

Husk, at vi gerne står til rådighed, hvis du ønsker flere oplysninger omkring dét at stille forslag. Kontakt din administrator eller ring til os på (+45) 3246 4646 til en snak om, hvordan du kommer bedst i mål med at stille et forslag til jeres generalforsamling.

Få flere gode råd

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Boligforening

Nedim Husic

Administrationschef (EA), partner

Boligforening

Jacob Bonderup

Ejendomsadministrator (EA), partner

Boligforening

Tina Skou Hansen

Ejendomsadministrator (EA)

Afdeling:

Opdatering: Den beskrevne ændring i boafgiftsloven er nu vedtaget, og du kan læse vores opdaterede artikel her: “Ændring i Boafgiftsloven vedtaget: Fra 2027 bliver det billigere for søskende at arve hinanden“.

I december 2023 indgik regeringen sammen med flere politiske partier en aftale om ændringer i personskatten, herunder boafgiften. Denne aftale, hvis den implementeres som planlagt, vil potentielt gøre det billigere for søskende at arve hinanden fra 2027.

Arvinger skal betale boafgift ved arv, dog med undtagelse af ægtefæller og velgørende organisationer. For visse familiemedlemmer, som børn, stedbørn, børnebørn og forældre, pålægges en boafgift på 15 %. Derudover skal fjernere familie, herunder søskende, betale en tillægsboafgift på 25 %, hvilket samlet set resulterer i en afgift på cirka 36,25% for søskende, når de arver. Denne boafgift på 15 % gælder kun for det arvede beløb, der overstiger bundfradraget, som i 2024 er på 333.100 kr. Bundfradraget gælder ikke pr. arving, men pr. dødsbo. Derfor skal børn betale 15 % afgift af den samlede arv, der overstiger 333.100 kr.

Fjernelse af tillægsboafgiften på 25%

Ifølge den nye aftale, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027, vil søskende ikke længere skulle betale tillægsboafgiften på 25%. De vil kun skulle betale 15% af arven ud over det gradvist stigende bundfradrag, der forventes at være 375.000 kr. i 2029. Det er dog værd at bemærke, at afgiftsnedsættelsen kun gælder for søskende og ikke for nevøer og niecer ifølge den nuværende aftale.

Det er endnu ikke bekræftet, om den politiske aftale bliver gennemført, da det kun er en intention fra de involverede partier. Gennemførelsen kræver en lovændring, der skal træde i kraft for at nedsætte afgiften. Hvis lovændringen går igennem, kan det være relevant at ændre eksisterende testamenter, især hvis de er oprettet til fordel for nevøer og niecer i stedet for søskende, eller hvis du har oprettet et testamente til fordel for dine søskende og en almennyttig organisation for at spare afgift. Ændringerne kan påvirke afgiftsbeløbet, hvilket kan påvirke størrelsen af arven til dine søskende, og det anbefales at revidere testamentet i overensstemmelse hermed, især hvis der er bekymringer for fremtidig evne til at ændre det, f.eks. på grund af helbredsmæssige årsager som hjerneskade eller demens.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til den nye aftale eller brug for hjælp til at ændre eksisterende testamente, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Bozard Larsen på tlf. 44 45 11 21 eller mail mbl@oadv.dk. 

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

Social-, Bolig- og Ældreminister Pernille Rosenkrantz-Theil fremsatte d. 22. februar forslag om ændring af andelsboligforeningslovens regler om fastsættelse af andelsværdien. Lovforslaget skal ændre reglerne om en valuarvurderings gyldighed, som tidligere har været på 18 måneder, så man fremadrettet kan bruge en valuarvurdering, der er 42 måneder gammel. Det giver i praksis en “holdbarhed” på vurderingen på 3 år, mod den nuværende ordning, hvor man alene kan bruge vurderingen i ét år. De øvrige 6 måneder, hvor vurderingen er gyldig, er således indsat for at sikre, at foreningen og dens revisor kan nå at udarbejde en årsrapport og afholde en generalforsamling, som typisk afholdes omtrent 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Reglerne for fastfrysning af valuarvurderinger er stadig i kraft. Så anvender man allerede en fastfrossen vurdering, kan man naturligvis fortsat gøre dette.

Lovforslaget åbner herudover for, at en forening kan anvende en nettoprisindeksering af den seneste offentlige ejendomsværdi, og således sikre, at foreninger, der ikke benytter en valuarvurdering i dag, fortsat kan anvende de gamle ejendomsvurderinger fra 2012.

Lovforslaget, som ikke er endeligt vedtaget endnu, er påtænkt at træde i kraft pr. 15. april 2024, hvorfor man som forening teoretisk vil kunne vedtage en andelsværdi på ovenstående grundlag – hvis forslaget endeligt vedtages. På grund af Ministeriets sene fremsættelse af lovforslaget vil det dog være en beslutning, man bør drøfte med sin daglige administrator hos ØENS nu, hvis man ønsker at benytte sig for muligheden heraf, da det kan blive svært at nå til generalforsamlingerne i foråret.

Skal du deltage i generalforsamlingen i din andelsboligforening, men er usikker på, hvad det indebærer? Så kan du blive klogere her.

Generalforsamlingen er andelsboligforeningens øverste myndighed; det er her, at I som andelshavere stemmer og træffer store beslutninger om andelsboligforeningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi. 

Lad os se på et eksempel: Forestil dig, at jeres ejendom skal have nyt tag. Bestyrelsen kan foreslå at finansiere dette gennem et lån, hvilket vil resultere i en stigning i den månedlige boligafgift med 500 kr. Et sådant tiltag vil utvivlsomt påvirke din økonomi. Derfor er det afgørende at være til stede og bruge din stemme – hvis du ønsker indflydelse. Generalforsamlingen er også stedet, hvor du har mulighed for – og retten til – at stille et forslag til ændringer i foreningen, som du gerne vil se realiseret. Desuden har du også mulighed for at stille op til en plads i bestyrelsen, hvis du ønsker at spille en mere aktiv rolle i foreningens ledelse.

På generalforsamlingen træffes der afgørelser om alle aspekter af andelsboligforeningen, herunder:

• Årsregnskabet, herunder om afholdelse af ordinære og ekstraordinære udgifter
• Driftsbudgettet.
• Fastlæggelse af boligafgiften.
• Vurdering af andelenes og ejendommens værdi.
• Planlægning og gennemførelse af vedligeholdelses- og forbedringsprojekter.
• Valg af bestyrelsesmedlemmer, administrator og revisor.
• Ordinære generalforsamlinger

Den ordinære generalforsamling afholdes én gang årligt, typisk 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, som ofte følger kalenderåret. Datoen fremgår af foreningens vedtægter.

Ekstraordinær generalforsamling i andelsboligforening

Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når der er behov for det. Det kan eksempelvis være nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, når der skal træffes beslutninger om større vedligeholdelses- eller renoveringsprojekter, udviklingsinitiativer eller vedtægtsændringer. De kan også være nødvendige, hvis der ved en tidligere generalforsamling ikke har været tilstrækkeligt fremmøde eller digitale stemmer til at træffe en bindende beslutning.

Vi anbefaler at alle bestyrelsesmedlemmer – nye som erfarne – sætter sig grundigt ind i vedtægterne, for afholdelse af såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger.

Få flere gode råd

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Boligforening

Nedim Husic

Administrationschef (EA), partner

Boligforening

Jacob Bonderup

Ejendomsadministrator (EA), partner

Boligforening

Tina Skou Hansen

Ejendomsadministrator (EA)

Afdeling:

Skal du til generalforsamling i din ejerforening? Og er du i tvivl om, hvad det indebærer? Så kan du blive klogere her.

Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed; det er her, at I som medlemmer stemmer og træffer store beslutninger om foreningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi. Og derfor er det en god idé at møde op og bruge sin demokratiske stemme, hvis man ønsker indflydelse.

Det er også på generalforsamlingen, at du har mulighed for – og ret til – at stille eventuelle forslag – hvis du brænder inde med en idé, som du ønsker realiseret.

På generalforsamlingen træffes der beslutninger om alle forhold vedrørende ejerforeningen, eksempelvis:

• Årsregnskabet, herunder om afholdelse af ordinære og ekstraordinære udgifter
• Driftsbudgettet
• Størrelse på fællesudgifterne
• Gennemførelsen og planlægning af vedligeholdelses- og forbedringsprojekter
• Valg af bestyrelsesmedlemmer, administrator og revisor

Én gang om året afholdes den ordinære generalforsamling i din ejerforening. Den afholdes typisk 3-5 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret fremgår af foreningens vedtægter.

Ejerforeningens vedtægter skal tinglyses

Af den nuværende ejerlejlighedslov fremgår det, at de vedtægter som ejerforeningen selv udarbejder, skal tinglyses, før de kan betragtes som en gældende lov. Hvis der eksempelvis er lavet ændringer/tillæg til foreningens vedtægter, risikerer I, at det, der er besluttet, ikke er gældende, hvis ændringerne ikke er tinglyst.

Ekstraordinær generalforsamling i ejerforening

Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når der er behov for det. Det kan eksempelvis være nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, når der skal træffes beslutninger om gennemførelse af vedligeholdelses-, renoverings- eller udviklingsprojekter samt ved vedtægtsændringer.

Det kan også være nødvendigt at afholde en ekstraordinær generalforsamling, hvis der på en tidligere generalforsamling ikke har været tilstrækkeligt fremmødte eller digitale stemmer til at træffe en bindende beslutning.

Vi anbefaler, at alle bestyrelsesmedlemmer – nye som erfarne – sætter sig grundigt ind i vedtægternes regler for afholdelse af såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger.

Få flere gode råd

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Boligforening

Nedim Husic

Administrationschef (EA), partner

Boligforening

Jacob Bonderup

Ejendomsadministrator (EA), partner

Boligforening

Tina Skou Hansen

Ejendomsadministrator (EA)

Afdeling:

Hvis du planlægger at bygge et nyt hus eller udvide din nuværende ejendom, er det vigtigt at sætte dig ind i forskellen mellem bebyggelsesprocent og bebyggelsesgrad. Ofte fokuserer købere udelukkende på bebyggelsesprocenten, når de søger efter en grund til enten at bygge et nyt hus eller ved en tilbygning til deres eksisterende ejendom.

Bebyggelsesprocent

Bebyggelsesprocenten, eller udnyttelsesgraden, som var dens forløber anvendt mellem 1939-1977, adskiller sig fra det bebyggede areal. Byggeloven definerer, hvordan bebyggelsesprocenten beregnes, inklusiv muligheder for fradrag i opgørelsen af etagearealet. Dette indebærer blandt andet, at visse dele af sekundær bebyggelse (fradraget på op til 50 m² til småhusbebyggelse) kan fratrækkes i beregningen af etagearealet.

Bebyggelsesprocenter regulerer, hvor meget og hvor tæt der må bygges i forskellige zoner. Justering af bebyggelsesprocenten sikrer, at byggeriet ikke overstiger et niveau, der truer bevarelsen af grønne områder eller fører til en befolkningstæthed, der hindrer sunde, velfungerende samfund. Det er også afgørende, at byggetætheden muliggør nødvendig infrastruktur som veje og offentlig transport og understøtter et befolkningsgrundlag, der er stort nok til at opretholde skoler, sportsfaciliteter, biblioteker mv. i de relevante områder.

Når du bygger nyt eller udvider din ejendom, er det dit ansvar at sikre, at bebyggelsesprocenten for din grund ikke overskrides. Dette krav skal overholdes, når du både udvider eller opfører nye bygninger. Din ansøgning om byggetilladelse skal oplyse den samlede bebyggelsesprocent efter byggeriet er udført. Hvis denne grænse overskrides, kan kommunen forlange, at de dele af byggeriet, der overstiger det tilladte, bliver fjernet. Dette gælder for både hovedbygningen og sekundære strukturer som skure, udestuer, carporte og overdækkede terrasser.

Så meget må du som oftest bygge på din grund

Bebyggelsesgrad

Bebyggelsesgrad og det bebyggede areal repræsenterer fundamentalt noget andet end bebyggelsesprocent. Bebyggelsesgradsberegning, som er den ældste form for regulering af bebyggelse, relaterer sig til forholdet mellem grundens størrelse og omfanget af bebyggelsen. Det er almindeligt, at servitutter angiver, at en grund må bebygges med en vis andel, såsom 1/3, 1/4, eller 2/7 af grundens areal. Anvendt siden midten af 1800-tallet, bestemmer bebyggelsesgraden forholdet mellem det samlede bebyggede areal (“fodaftrykket”) og hele grundens areal, og sætter en øvre grænse for, hvor stor en del af grunden, der må bebygges og ikke hvor mange m² ejendommen indeholder ved bebyggelse i flere etager.

I modsætning til bebyggelsesprocent, er det bebyggede areal (bebyggelsesgraden) ikke reguleret af byggeloven eller defineret i planloven. Bebyggelsesgraden beregnes altid ud fra grundens nettoareal, det vil sige bruttoarealet (fratrukket eventuelle arealer reserveret til vejudlæg, som man eksempelvis ofte finder i Københavns Kommune), uanset gældende regler for beregning af udnyttelsesgrad eller bebyggelsesprocent i henhold til byggelovgivningen på tidspunktet.

Byggelovens regler for fradrag gælder normalt ikke i beregningen af bebyggelsesgraden. Hvis en lokalplan ikke specificerer, hvilke typer af bebyggelse der skal medregnes, skal al bebyggelse tælles med, inklusiv sekundær bebyggelse som skure, garager, carporte, overdækninger og lignende, samt opholdsarealer i konstruktioner hævet over terræn, der gør det underliggende areal anvendeligt, for eksempel til opbevaring. Dette beror dog på en konkret vurdering, hvor Kommunerne på baggrund af en ansøgning om byggetilladelse, har bemyndigelse til på baggrund af en konkret vurdering at fravige servituttens bestemmelser om bebyggelsesgrad og meddele tilladelse (dispensation) til ikke at medregne følgende arealer i bebyggelsesgraden:

• en carport/garage på op til 20 m² og/eller
• en overdækning på op til 10 m² i tilknytning til boligen, samt
• efterisolering af eksisterende villabebyggelse.

Fradraget på op til 50 m² til småhusbebyggelse, som nævnt under bebyggelsesprocenten, er således kun gældende ift. beregning af bebyggelsesprocenten indenfor byggelov, her byggeretten i BR18, kap. 8, samt beregningsreglerne i BR18, kap. 23. Dette fastslår Planklagenævnet ligeledes i sin orientering nr. 23 (beregning af det bebyggede areal).

Beregningsgrundlaget for bebyggelsesgraden blev fastslået i en landretsafgørelse (MAD2004.964), som omhandlede, hvordan bebyggelsesgraden blev fortolket og beregnet i forhold til en servitut fra 1918, der opstillede en begrænsning af bebyggelsesgraden på en parcel. Dette er siden blevet bekræftet i flere afgørelser, herunder MAD 2011.1998, hvor Kommunen var berettiget til at afslå byggetilladelse til et udhus, hvis opførelse ville medføre overskridelse af bebyggelsesgraden fastsat i servitut fra 1914. I begge sager var det en grundejer som anfægtede Københavns Kommunes beregningsgrundlag, hvor kommunen således fik medhold. Særligt i Københavns Kommune spiller bebyggelsesprocent og bebyggelsesgrad en afgørende rolle for planlægning og udvikling af ejendomme, da man meget gerne vil undgå overbebyggelse på matriklerne.

Reguleret byggeri

For at opnå tilladeligt byggeri, er det derfor vigtigt at forstå disse begreber og de tilhørende restriktioner og muligheder. Og med de større og større problemer omkring eksempelvis vandafledningsproblematikkerne som følge af klimafordringer m.v. og kraftigere nedbør, vil bebyggelsesgraden med overvejende sandsynlighed formentlig fremadrettet kræves overholdt, så der ikke forsvinder for mange naturlige grønne områder, som kan medvirke til at afbøde for eksempelvis de større mængder nedbør.

ØENS Advokatfirma oplever gentagne gange behovet for at forstå vigtigheden af begreberne og behovet for at kunne navigere gennem de komplekse regler og bestemmelser, der regulerer byggeri. Det understreger også betydningen af at søge professionel rådgivning og håndtere eventuelle dispensationsansøgninger med omhu for at sikre en vellykket og juridisk korrekt byggeproces.

Hvis du i forbindelse med dit huskøb eller tilbygning har spørgsmål til reglerne, er du altid velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke på tlf. 3246 4638 eller mail lly@oadv.dk eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider på tlf. 4445 1160 eller mail mes@oadv.dk. 

Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Lisa Lykke

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Fra sommeren 2024 bliver det obligatorisk for danske arbejdspladser at føre daglig registrering af medarbejdernes arbejdstid. Dette skyldes lovforslaget L68, som ØENS tidligere har behandlet i artiklen om udkastet til lovforslaget. Lov nr. 89 (indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid) blev på baggrund heraf endeligt vedtaget den 23. januar 2024 og træder i kraft den 1. juli 2024.

Trods lempelser i det oprindelige lovforslag medfører de nye lovkrav betydelige administrative og tekniske justeringer for de fleste virksomheder. Derfor anbefaler vi hos ØENS, at alle virksomheder begynder at tænke på at implementere hjælpemidler for at imødekomme de nye regler allerede nu. Nedenstående artikel klæder dig og din virksomhed godt på, således at I kan sikre jer, at I overholder reglerne pr. 1. juli 2024.

Vigtige præciseringer til lovforslaget

Det førnævnte oprindelige lovforslag er blevet vedtaget i uændret form. Det betyder, at alle arbejdsgivere skal indføre et system for arbejdstidsregistrering, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for den enkelte lønmodtager. Dette med henblik på sikring af, at gældende hviletidsregler overholdes, og at ansatte ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder (48-timers-reglen). Dette skal kunne dokumenteres, da arbejdstilsynet kan pålægge bøder og udstede påbud, hvis arbejdsmiljølovens regler ikke overholdes af arbejdsgiveren.

Beskæftigelsesministeren har dog efterfølgende fremført to væsentlige præciseringer og supplerende svar til forståelsen af lovforslaget:

• Medarbejdere, der har skemalagt/fast aftalt arbejdstid, kan alene nøjes med at registrere afvigelserne fra den allerede skemalagte arbejdstid.
• Lovforslaget kræver alene, at medarbejdernes samlede daglige arbejdstid registreres. Det er ikke et krav, at der skal specificeres, i hvilket tidsrum arbejdet er udført. Disse lempelser, der er blevet indført til kravene til registrering af arbejdstiden, betyder, at arbejdsgiveren har mulighed for at forudfylde medarbejdernes daglige arbejdstid. Medarbejderen behøver kun at registrere sin godkendelse af denne tid samt eventuelle afvigelser fra den forudfyldte arbejdstid.

Gælder kravet om tidsregistrering for alle medarbejdere?

Tidsregistreringskravet vil som hovedregel omfatte alle medarbejdere, med undtagelse af de såkaldte “selvtilrettelæggere”. Selvtilrettelæggerne er fritaget for kravet om tidsregistrering, reglerne om ugentlig arbejdstid på 48 timer (48-timers reglen), pausereglerne samt reglerne om natarbejde. Ifølge lovforslaget er en medarbejder selvtilrettelægger, når:

• Vedkommende har en ledelsesfunktion, eller
• Vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger. Lovforslaget har i denne forbindelse fremhævet en række eksempler på medarbejdertyper, som kan betragtes som selvtilrettelæggere. Dette er eksempelvis medarbejdere i højere ledelseslag (direktører), senioradvokater, visse akademikere samt øvrige medarbejdere, der har en betydelig grad af frihed og selvstændighed ved udførelsen af deres arbejde.

Det kræver derfor en konkret og individuel vurdering af hver enkelt medarbejder, men der skal en del til, og blot fordi en medarbejder arbejder hjemmefra eller lignende, betyder det ikke i sig selv frihed til at bestemme, hvornår og/eller hvordan arbejdet udføres.

Ændring af ansættelseskontrakter for selvtilrettelæggere

Det er afgørende, at medarbejdernes ansættelseskontrakter eller et tillæg dertil tydeligt angiver, om en medarbejder klassificeres som selvtilrettelægger, og derfor er undtaget fra tidsregistreringsreglerne. Modsat kan medarbejderen ikke betragtes som selvtilrettelægger, såfremt dette ikke fremgår af den enkeltes ansættelseskontrakt.

Det er ØENS klare anbefaling, at ansættelseskontrakterne for øvrige medarbejdere opdateres, således at det fremgår, at den enkelte medarbejder har pligt til at registrere deres daglige arbejdstid i henhold til virksomhedens politikker på området. I den forbindelse anbefales det ligeledes, at alle virksomheder udarbejder en politik til medarbejderne om tidsregistrering for de medarbejdere, der er omfattet af reglerne, hvilket tillige er et krav efter de nye regler om tidsregistrering.

Hvordan kan din virksomhed sikre overholdelse af hviletidsreglerne?

Som anført ovenfor, kræver de nye regler om tidsregistrering ikke, at den enkelte medarbejder registrerer på hvilke tidspunkter af dagen, vedkommende har arbejdet. Det er altså ikke nødvendigt at medarbejderen eksempelvis angiver, at de er mødt ind kl. 8:00 og gået igen kl. 15:30.

Det betyder også, at det kan være meget svært for arbejdsgiveren at dokumentere, at arbejdsgiveren overholder hviletidsreglerne, herunder 11-timers reglen, hvorefter enhver medarbejder har krav på 11 timers hviletid i døgnet. Dette er en udfordring, som arbejdsgiveren skal tage alvorligt, da man som virksomhed skal kunne dokumentere, at virksomheden overholder hviletidsreglerne, hvis arbejdstilsynet måtte komme på besøg.

Som virksomhed skal I også være opmærksom på, at nogle medarbejdere er undtaget fra hviletidsreglerne, hvis de opfylder følgende betingelser:

• Personer i overordnede stillinger, der primært udfører ledelsesmæssigt arbejde og ikke er bundet af fastlagte arbejdstider.
• Personer, der arbejder delvist hjemmefra og har selvstændig kontrol over deres arbejdstid. Når det kommer til ovennævnte selvtilrettelæggere i henhold til arbejdstidsloven, er det ikke usandsynligt, at disse også kan være undtaget fra hviletidsreglerne i arbejdsmiljøloven. Dog skal det bemærkes, at der ikke er tale om ensartede betingelser og begreber. Derfor må det må forventes, at beskæftigelsesministeriet vil arbejde på en harmonisering mellem arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstidsloven.

Det er ligeledes vigtigt at fremhæve, at det også fremgår af lovforslaget, at medarbejderen under hele ansættelsesforholdet skal have adgang til egne oplysninger i tidsregistreringssystemet, ligesom arbejdsgiveren skal sørge for at opbevare de registrerede oplysninger i 5 år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Hvad sker der, hvis din virksomhed ikke overholder de nye regler?

Hvis virksomheden ikke overholder de nye regler, kan der blive tale om tre former for sanktioner, som virksomheden kan blive pålagt:

• Godtgørelse: Hvis den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer ikke overholdes, kan medarbejdere modtage individuel godtgørelse. Retspraksis har historisk set udmålt denne godtgørelse til beløb mellem 25.000 og 50.000 DKK, og muligvis mere, hvis der er tale om særligt alvorlige omstændigheder.
• Bøder og påbud: Manglende overholdelse af hviletidsreglerne i arbejdsmiljøloven kan udløse bøder og påbud fra arbejdstilsynet. Som følge af de nye regler om registrering af arbejdstid, må det forventes, at det bliver langt lettere for medarbejdere, fagforeninger, arbejdstilsynet og øvrige myndigheder at dokumentere, at virksomhederne ikke overholder reglerne om arbejdstidsreglerne, hviletidsreglerne og pausereglerne.

Ligeledes skal du som virksomhed huske at opdatere dine GDPR-dokumenter, så de nye regler tilsvarende er implementeret i dine GDPR-processer, fortegnelser og dokumenter samt så du informerer dine medarbejdere på forhånd om, at du registrerer deres arbejdstid.

Hvad kan ØENS hjælpe dig og din virksomhed med?

ØENS Advokatfirma kan hjælpe jer med at sikre, at I får implementeret et tidsregistreringssystem, der lever op til de nye regler.

Derudover hjælper vi også gerne med udarbejdelse af de lovpligtige interne politikker, privatlivsmeddelelser til medarbejderne om den nye registrering, opdatering GDPR-fortegnelser, opdatering/udarbejdelse af databehandleraftaler, sikre dataprivacy by design, lave risikovurderinger, ændringer/opdateringer af ansættelseskontrakter, kursus/information til jeres medarbejdere samt øvrig juridisk rådgivning i forbindelse med de nye regler om tidsregistrering.

Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Lisa Lykke

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Afholdelse af online generalforsamlinger giver ikke blot mere fleksibilitet og tryghed til foreningens beboere – de er også med at fremme stemmedeltagelsen og letter arbejdet for bestyrelsen. Vores erfaringer fra det seneste års tid viser, at digitale generalforsamlinger højner antallet af deltagere. Samtidig fremmer det stemmedeltagelsen til generalforsamlingens afstemninger fordi flere ”møder op”, når generalforsamlingen. Det er ligesom lidt lettere, når stemmeafgivelsen kan klares fra sofaen, siger Bjørn Weber, direktør i ØENS Ejendomsadministration A/S.

“Vi har bl.a. i marts afholdt en digital generalforsamling, hvor 102 ud af 174 medlemmer deltog – enten ved at stemme forlods eller på Teams. Sidst den selvsamme forening afholdte en fysisk generalforsamling deltog blot 35 medlemmer. Og i 2020 hvor vi afholdte en kombination af fysisk og digital generalforsamling deltog 59 medlemmer.”

Der er modstridende brancheholdninger

Der er dog modstridende brancheholdninger til, hvorvidt generalforsamlingen bør afvikles helt eller delvist digitalt. Nogle i branche råder til, at generalforsamlinger kun afholdes digitalt for så vidt, der er enstemmigt samtykke hertil, mens andre mener at digitale generalforsamlinger kan afholdes, så længe der ikke gøres indsigelse mod afholdelsen. “Jeg mener at begge synspunkter hører til før coronaen indtraf. Vi oplever at vores foreninger har et stort ønske om at bibeholde muligheden for at afholde helt- eller delvist digitale generalforsamling fremadrettet, da der er mange muligheder og fordele ved netop dét.”

“Det er dog ikke alle beboere – indledningsvist – der er lige tilfredse med den digitale fremgangsmåde. Grunden til at jeg siger – indledningsvist – er fordi de selvsamme beboere efterfølgende roser processen. De kan godt se at beboerdemokratiet styrkes ved at afholde generalforsamlingen digitalt.”

Tidligere var der modstand i enkelte foreninger

ØENS har fået en udtalelse fra en af dem, der sidder i førnævnte forening, hvor de netop – tidligere – oplevede ulyst og modstand mod at afholde helt eller delvist digitale generalforsamlinger:

”Siden marts 2020 har det været svært for Andelsboligforeninger at afholde nødvendige generalforsamlinger. Under ”normale” omstændigheder mødes man fysisk i et passende lokale i eller tæt på boligforeningen (skole, kirke m.m.), hvor der er mulighed for diskussion og afstemning om f.eks. vedtægtsændringer. Sjældent er det muligt at samle tilstrækkeligt mange andelshavere til at vedtage de behandlede ændringsforslag. Derfor skal der flere møder til.

I det seneste år har vi afprøvet delvist digital generalforsamling, hvor et begrænset antal kom til et mødelokale, mens øvrige deltog hjemmefra (via Zoom/Teams eller lignende). Senest har vi afholdt en ren online generalforsamling som en kombination digital afstemning og videomøde – endda med stor succes.

Som almindelig andelshaver har jeg hos mange oplevet ulyst til og modstand mod at deltage i online møder via internettet. Forventningen har været, at det ikke er muligt af få en ordentlig diskussion om de vigtige sager.

“Foreningerne er kommet til fornuft”

Imidlertid har det vist sig, at vores forening er kommet fornuftigt igennem flere kritiske generalforsamlinger via internettet. Under ØENS ledelse er det sket med en samlet deltagelse, der er større end under ”normale” forhold med fysisk fremmøde. Desuden er den generelle oplevelse, at alle, der ønskede det, har kunnet komme til orde. Alle bliver hørt. Afstemninger er blevet gennemført utraditionelt med svarfrist INDEN åbning af generalforsamlingen. Det er en måde som andelshaverne dog i den sidste ende har fundet acceptabel, og som har ført til klare afstemningsresultater.

Jeg tror derfor, at foreningen og andelshaverne med ro i sinde vil imødese endnu en ekstraordinær samt en ordinær generalforsamling via internettet – inden vi forhåbentlig kommer tilbage til mere normale forhold, hvor muligheden for at deltage hjemmefra bør imødeses.”

Styrkelse af beboerdemokratiet

Hos ØENS er vi også overbeviste om at afholdelsen af helt- eller delvist digitale generalforsamlinger er kommet for at blive” fastslår Bjørn. ”Dét at beboerne kan deltage i afstemningerne digitalt fra deres telefon, tablet eller computer, muliggør en opretholdelse af den demokratiske valgproces. Den digitale afholdelse betyder at stemmeafgivelsen kan finde sted over flere dage. Det skaber en fleksibilitet, der imødekommer beboernes forskellige hverdag.

Boligforening

Bjørn Weber

Direktør, partner

Afdeling: