Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi er vokset betydeligt de seneste par år. Opgaverne er talrige, og heldigvis er antallet af kompetente hænder og kloge hoveder fulgt lineært med. Det betyder naturligvis, at pladsen igen er blevet for snæver. Da muligheden for at inddrage flere kvadratmeter på Lergravsvej bød sig, greb vi den. Vi er derfor i gang med at udvide ØENS-kontoret med yderligere 200 kvadratmeter, og renoveringen er allerede i fuld gang. Læs herunder, hvad det konkret betyder for dig som besøgende:
Velkommen på første sal!
Receptionen er flyttet til første sal. Vi glæder os til at tage imod dig deroppe. Du kan tage trapperne eller elevatoren op.
Beklager støjen
Vi er i gang med at give huset en ordentlig overhaling, hvilket betyder, at vi skal rive vægge ned og bygge nye op. Det kan blive lidt larmende, og vi håber på din forståelse i denne periode.
Et kig ind i fremtiden
Vi opgraderer vores lokaler, så vi fremover kan tilbyde dig en endnu bedre oplevelse. Det hele bliver rigtig godt, og vi glæder os til at vise resultatet frem.
Din sikkerhed er vigtig
Selvom der er byggeaktivitet, har vi sørget for, at det stadig er sikkert og nemt at komme rundt i bygningen.
Hold dig opdateret
Vi opdaterer løbende om byggeriet og eventuelle ændringer her.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores nye og forbedrede lokaler.
Bygninger skal løbende vedligeholdes. Dét ved vi alle. Men hvor meget trænger bygningen egentlig? Og hvor skal vi starte? Måske trænger taget til en udskiftning eller måske slår murværket revner? Dét er svært at afgøre, hvis man ikke fagligt beskæftiger sig med bygningsvedligeholdelse. Og derfor er det en god og fornuftig idé, at man som boligforening får udarbejdet en såkaldt vedligeholdelsesplan. Men hvad er det nu lige, dét er? Og hvorfor er det vigtigt?
En vedligeholdelsesplan er en plan, der på baggrund af en professionel vurdering af ejendommens vedligeholdelsesmæssige stand, fremlægger hvordan en bygning i fremtiden skal vedligeholdes. Den indeholder en prioriteret liste over hvilke vedligeholdelsesopgaver, der skal udføres, og hvor meget dette vil koste. En vedligeholdelsesplan er et brugbart værktøj i forbindelse med foreningens årlige budgetlægning, og med sådan en plan undgår man kedelige overraskelser både økonomisk og praktisk.
Den professionelle gennemgang af ejendommen er ganske omfattende og inkluderer blandt andet gennemgang af tagkonstruktion, facader og gavle, indvendige konstruktioner, udenomsarealer, vinduer og døre, kældre, trapper, ventilation, isolering og brandsikring. Gennemgangen udføres af en uvildig byggesagkyndig.
En vedligeholdelsesplan er også vigtig, når man vil sælge sin bolig. Vores advokater oplever ofte, at købere spørger til ejendommens vedligeholdelsesmæssige stand. Og derfor er det fordelagtigt, at man som forening står klar med en professionel vurdering og en konkret plan.
Hvad er en vedligeholdelsesplan/tilstandsrapport
En vedligeholdelsesplan/tilstandsrapport er en omfattende oversigt, der specificerer nødvendige vedligeholdelsesaktiviteter for en ejendom. Den er særligt relevant for boligforeninger i København og andre større byer, hvor ejendommes tilstand ofte varierer betydeligt på grund af deres alder og historiske værdi. En tilstandsrapport/vedligeholdelsesplan er et dokument, der beskriver den nuværende tilstand af ejendommen, og tjener til at vurdere bygningers aktuelle tilstand og planlægge fremtidige vedligeholdelsesaktiviteter, hvilket er nødvendigt for at bevare ejendommens værdi, sikkerhed og beboernes komfort.
Inspektion af bygningen
Inspektionen omfatter en detaljeret vurdering af alle aspekter af ejendommen – tag, facader, fundament, kældre, interne og eksterne vægge, vinduer, døre, trapper samt alle tekniske installationer såsom varmesystemer, vandforsyning, el, ventilation og brandsikring. Udførelsen af inspektionen kræver en ekspert, ofte en uvildig byggesagkyndig eller bygningsingeniør, for at identificere potentielle problemer eller risici. Det er vigtigt at vælge en kvalificeret og erfaren aktør, og vi bistår gerne med at henvise til nogle af de byggetekniske rådgivere, vi allerede har god erfaring med.
Prioritering af opgaver i vedligeholdelsesplanen
Et centralt element i en vedligeholdelsesplan er evnen til at prioritere forskellige vedligeholdelsesopgaver. Dette sikrer, at de mest presserende problemer adresseres først, for at forebygge yderligere skader og undgå dyre reparationer. Planen indeholder en tidslinje for udførelsen af hvert vedligeholdelsesarbejde og bør løbende opdateres for at afspejle ændringer i ejendommens tilstand eller opdateringer i vedligeholdelsesstandarder.
Budgettering af vedligeholdelsesopgaver
En vigtig del af vedligeholdelsesplanen er at give et detaljeret overslag over de forventede omkostninger ved vedligeholdelsesarbejderne. Dette er afgørende for boligforeningens økonomiske planlægning og sikrer, at de nødvendige midler er tilgængelige, når vedligeholdelsen skal udføres. Dette er vigtigt for at sikre økonomisk ansvarlighed og planlægning i boligforeningen.
Skal du købe/sælge bolig?
I forbindelse med køb og salg af boliger er vedligeholdelsesplaner og tilstandsrapporter ofte et centralt punkt. De giver potentielle købere indsigt i ejendommens nuværende og fremtidige tilstand. Dette kan påvirke deres beslutningsproces, da eventuelle forhøjelser i boligafgiften kan medregnes i det langsigtede budget.
Har du og din forening et ønske om at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan? Så giver ØENS byggesagsafdeling gerne en hjælpende hånd. Vi klæder jeres forening ordentlig på, så I kan tage fat på ejendommens vedligehold – uanset om I selv kan klare arbejdet, eller om I foretrækker at overlade arbejdet til professionelle.
Sommeren er i den grad over os. Termometeret er skruet op – og det samme er humøret! Vi skal nemlig fejre starten på maj ved at byde velkommen til en ny forening hos ØENS Ejendomsadministration. Med stolthed præsenterer vi:
E/F Vesterbrogade 104 m.fl. Foreningen rummer 34 enheder og er placeret på hjørnet af Brorsonsgade og Vesterbrogade.
Det er med stor glæde, at vi påtager os ansvaret for at administrere, drive og udvikle jeres foreninger. Vi er stolte over at være blevet valgt som jeres pålidelige samarbejdspartner og ser frem til et langvarigt og givende samarbejde.
Mangler din boligforening eller investeringsejendom professionel administration? Hos ØENS leverer vi totalløsninger inden for ejendomsadministration, drift og udvikling af andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. Vi beskæftiger kompetente og erfarne ejendomsadministratorer, som alle bestræber sig på at udføre personlig betjening af dig som kunde. Hos ØENS er et personligt og tæt forhold til vores foreninger og deres bestyrelser en kerneværdi, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. Vi rådgiver i øjenhøjde og du får en fast ejendomsadministrator. Vi tager os af alt fra den daglige administration, vedligeholdelse af ejendomme, byggesager, beboerkommunikation, generalforsamlinger og meget mere. ØENS varetager i dag administrationen af mere end 250 boligforeninger og 250 udlejnings-/investeringsejendomme.
ØENS Ejendomsadministration er stolte af at have mange dygtige og engagerede beboere i vores boligforeninger. Og noget af dét, vores beboere ofte spørger os om er ‘Hvordan stiller man et forslag til en generalforsamling’. Det er svært for os at give et generelt svar på spørgsmålet, da det i høj grad afhænger af, hvad der står i foreningens vedtægter. Vi vil dog alligevel forsøge at give et konkret eksempel på, hvordan I bedst muligt kan fremsætte et forslag til en generalforsamling herunder. God læselyst.
Regler for indkomne forslag til generalforsamling
Tid: Det er vigtigt at du er opmærksom på, hvornår forslaget senest skal være i hænde. Dette variere fra forening til forening, og derfor skal du undersøge, hvad der er gældende i din forening. Dette kan du læse dig frem til i foreningens vedtægter.
Konkret og argumenterende: Forslaget skal beskrive emnet, argumentere for forslaget og give en anbefaling om, hvordan det skal implementeres.
Et eksempel på et forslag til en generalforsamling kunne være at forbedre den fælles legeplads i foreningen. For at udvikle dette forslag ville man kunne indsamle ideer og feedback fra foreningens øvrige beboer om, hvad der kunne gøres for at forbedre legepladsen. Man kunne også undersøge andre boligforeninger for at se, hvordan de har forbedret deres legepladser. Her kan man få én idé om, hvad en lignende løsning har kostet. Det vil styrke argumentation ift. finansiering af forslaget.
Herefter kunne man skrive et forslag til generalforsamlingen, der beskriver, hvordan legepladsen kan forbedres og argumenterer for fordelene ved at gøre det. Man kunne også anbefale en bestemt løsning, der ville være den bedste til vores boligforening. For eksempel kunne man foreslå at udskifte det gamle legeudstyr med nye og mere sikre legeredskaber, tilføje en sandkasse og en bænk til forældrene, og installere en ny gummibelægning på legepladsen.
Konkret eksempel på stillelse af forslag til generalforsamling
Forslag til forbedring af legepladsen i Boligforeningen “Hjertely”:
Kære bestyrelse
Vi foreslår at forbedre legepladsen i vores boligforening ved at installere nye legeredskaber, opgradere sikkerhedsforanstaltningerne og tilføje mere siddeplads. Vores forslag til opgradering af legepladsen lyder på at udskifte de nuværende legeredskaber med en kombination af en rutschebane, en gynge og en klatrevæg. Disse redskaber vil give børnene mere variation i deres lege og det vil samtidig tage højde for forskellige aldersgrupper. Vi foreslår også at installere en ny gummibelægning, der vil øge sikkerheden og reducere risikoen for skader.
Derudover foreslår vi at tilføje mere siddeplads på legepladsen, så forældre kan sidde og holde øje med deres børn, mens de leger. Dette forslag kan imødekommes ved at installere en bænk som vil give forældre, og øvrige beboere, mulighed for at sidde ned og nyde gårdmiljøet.
Hvordan skal forslaget finansieres? En måde, hvorpå opgraderingen af legepladsen kan finansieres, kan være ved at hæve det årlige kontingent i foreningen med en mindre procentdel. Vi mener, at dette vil give en betydelig værdi for vores boligforening, og at det vil blive værdsat af beboerne i alle aldre.
Vi ser frem til at diskutere dette forslag til forbedring af legepladsen og håber, at dette vil føre til en sikrere og sjovere legeplads for vores børn.
Med venlig hilsen
Louise og Anders, 1. tv.
Forslag til generalforsamlingen bør være konstruktive og godt argumenterede
Husk på, at forslag til generalforsamlingen skal være konstruktive og godt argumenterede. Det er vigtigt at huske på, at ikke alle forslag vil blive vedtaget. Den endelige beslutning træffes ved en afstemning på generalforsamlingen. Men at fremsætte et forslag og engagere sig i beslutningsprocessen er en vigtig del af at være en aktiv beboer i en boligforening.
Vi håber, at dette eksempel på et forslag til en generalforsamling vil være nyttigt for vores beboere og bestyrelser. Vi glæder os til at se jeres konstruktive forslag på vores kommende generalforsamlinger.
I en imponerende anerkendelse af faglig dygtighed og juridisk ekspertise, har advokat og partner hos ØENS Advokatfirma, Søren Saaby Hansen, for nylig opnået møderet for Højesteret. Denne præstation markerer et væsentligt skridt i både hans karriere og for hele vores virksomhed. Det er en milepæl, der vil blive fejret med stil – snarest – af både kolleger, venner og samarbejdspartnere.
At opnå møderet for Højesteret er ingen lille bedrift. Det kræver omfattende forberedelse, dybdegående kendskab til juridiske principper og en ubøjelig forpligtelse til advokaturens etik. For Søren begyndte denne rejse for mere end fem år siden, da han først satte sig som mål at repræsentere klienter på det højeste retlige niveau i Danmark.
“Det har taget 5 år med møderet for landsretten, 26 sager i landsretterne- hvoraf 14 blev forligt inden hovedforhandlingen – og en masse gode klienter, samt dygtige kollegaers mod- og medspil at komme hertil. Som en advokat der fører civile sager er det rart at kunne føre også principielle sager til dørs. Jeg er selvsagt stolt over at kunne føje et H til min titel” fortæller Søren.
Det krævende forløb til møderetten
Forløbet til at opnå møderet er stringent og krævende. En advokat skal først og fremmest demonstrere sin evne til at håndtere komplekse juridiske argumenter og fremføre disse klart og overbevisende foran Danmarks øverste domstol. Dette involverer deltagelse i prøvesager, hvor advokatens færdigheder og professionelle holdning nøje evalueres af et panel af erfarne dommere – en såkaldt ”øvethedserklæring” fra landsretten om, at du er øvet i procedure.
Søren gennemgik dette forløb med stor succes, hvor han beviste sin juridiske indsigt og argumentationsevne gennem flere forskellige prøvesager, der spændte over en bred vifte af retsområder. Hans præstationer i disse sager har ikke blot vist hans personlige kompetencer, men også det høje niveau af juridisk praksis, som ØENS Advokatfirma står for. “Det er en stor ære og en bekræftelse på Sørens hårde arbejde og dedikation til advokatprofessionen,” siger Kenneth Gudmundsson, advokat og stiftende partner hos ØENS Advokatfirma. “Sørens opnåelse af møderet for Højesteret styrker ikke blot hans personlige karriere, men understøtter samtidig ØENS Advokatfirmas position som en anerkendt juridisk aktør i København og på Amager”.
Hvad betyder det for Sørens klienter fremadrettet?
Med møderetten i hånden ser Søren Saaby Hansen frem til at fortsætte med at repræsentere sine klienter i Højesteret, hvor han vil anvende sin ekspertise og erfaring til at håndtere nogle af de mest betydningsfulde og komplekse juridiske udfordringer. For ØENS Advokatfirma bekræfter denne udvikling vores evne til at støtte vores klienter på højeste niveau.
Det er med stor glæde, vi meddeler, at advokaterne John Kahlke, Henrik Karl Nielsen og Jesper Lett fra Koch/Christensen Advokatfirma pr. 1. juli 2024 vil blive en del af ØENS Advokatfirma.
Koch/Christensen Advokatfirma, som blev grundlagt i 1990, har længe været kendt for sin dedikation til åben dialog og klientcentreret rådgivning – værdier, der ligger ØENS Advokatfirma nær.
Fokuseret ekspertise og udvidede ydelser
Med tilførslen af de tre advokater styrker vi vores kapacitet og evne til at tilbyde alsidig og kompetent juridisk rådgivning. “Denne tilførsel er en velovervejet udvidelse, der styrker vores team af kvalificerede advokater og faglige kapaciteter,” forklarer Kenneth Gudmundsson, stiftende partner og advokat hos ØENS Advokatfirma.
Advokat John Kahlke, der har møderet for Højesteret, vil bistå vores klienter i sager relateret til procesret, både i dansk og international sammenhæng.
Advokat og ph.d. Henrik Karl Nielsen, der ligeledes har møderet for Højesteret, vil rådgive vores klienter inden for arbejds- og ansættelsesret, foreningsret samt strafferet.
Advokat Jesper Lett vil bistå vores klienter med sager inden for strafferet og procesret.
John, Henrik og Jesper udtaler: ”Vi ser frem til at blive en del af ØENS Advokatfirma og bringe vores ekspertise og engagement i juridisk rådgivning ind i en større og mere dynamisk organisation. Overgangen giver os mulighed for at fortsætte med at tilbyde højkvalitetsservice til vores klienter, kendt for hurtig svartid og praktisk anvendelighed, samtidig med at vi kan udnytte de digitale værktøjer og ressourcer, som ØENS Advokatfirma tilbyder. Dette markerer et vigtigt skifte fra de traditionelle arbejdsmetoder, vi tidligere har anvendt. Vi ser frem til de fordele, som integrationen af disse digitaliserede kapaciteter og arbejdsprocesser vil bringe både os og vore klienter.
ØENS Advokatfirma, som har flere koncernforbundne enheder, tilbyder os ydermere spændende muligheder for forretningsudvikling. Samarbejdet tillader os ikke alene at specialisere os yderligere, men også at udnytte nye synergier til fordel for både vore klienter og vores praksis. Desuden vil de gode parkeringsforhold på vores nye lokation gøre det lettere for vores klienter at besøge os.”
Fra venstre; John Kahlke, Kenneth Gudmundsson, Henrik Karl Nielsen, Ida Gudmundsson og Jesper Lett
Hvad betyder overgangen for mig som klient?
Alle nuværende og tidligere klienter samt sager fra Koch/Christensen vil fortsat blive håndteret af John, Henrik, Jesper, deres sekretær Janne Lindeberg Walbom, og stud.jur. Line Pajbjerg, som også bliver en del af ØENS Advokatfirma. Klienterne vil fortsat modtage højkvalitets juridisk rådgivning under ØENS Advokatfirmas flag, med adgang til et bredere udvalg af juridiske specialister og forbedrede ressourcer.
”Sammenlægningen betyder, at ØENS Advokatfirmas klienter nu vil have adgang til en bredere vifte af juridiske specialister og eksperter, da de nu kan drage fordel af den kombinerede erfaring og ekspertise fra begge vores firmaer” forklarer Kenneth Gudmundsson.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål vedrørende denne overgang, er du velkommen til at kontakte os på telefon 3246 4646 eller via e-mail på info@oadv.dk.
John, Henrik, Jesper, Janne og Line ser frem til at byde deres klienter og samarbejdspartnere velkommen i de nye rammer på Amager.
Find kontaktoplysninger og læs mere om vores nye kolleger her
Et hattrick, der virkelig gør os stolte – vores tredje kåring som én af Danmarks Bedste Arbejdspladser®!
I september 2023 gennemførte vi hos ØENS Rådgivningshus ‘Great Place To Works‘-medarbejderundersøgelse, og vi blev mødt med resultater, der var intet mindre end overvældende. Vores medarbejderes feedback pegede tydeligt på en enestående og unik kultur og en fælles opfattelse af, at ØENS er et fantastisk sted at arbejde. Resultatet fra undersøgelsen førte til, at vi for tredje år i træk er blevet nomineret – og i går kåret – som en af ‘Danmarks Bedste Arbejdspladser®’ i kategorien ‘Arbejdspladser med 50-499 medarbejdere’. Denne anerkendelse betyder utroligt meget for os, og det er noget, vi skylder vores dedikerede medarbejdere og inkluderende ledelse.
Hos ØENS Rådgivningshus er vi mere end blot et team; vi er et fællesskab, der sammen skaber en kultur, hvor hver enkelt medarbejder ikke blot bidrager, vokser og trives, men også udgør rygraden i organisationen og er en integreret del af ØENS DNA. Anerkendelsen – både internt og udefra – afspejler den kultur og det sammenhold, vi har opbygget, og skyldes utvivlsomt den fantastiske indsats og det engagement, som hver enkelt medarbejder bringer til bordet.
Derfor; Kære medarbejdere og kolleger, det er jeres passion for arbejdet, jeres evige stræben efter viden og jeres vilje til at støtte hinanden og fællesskabet, der bygger ØENS succes. I skaber ikke bare resultater; I skaber et miljø, hvor inklusion, innovation, samarbejde og personlig udvikling blomstrer. Dette gavner os ikke kun internt, men kan også mærkes i de relationer vi opbygger med vores samarbejdspartnere, kunder og klienter, hvor I evner at håndtere hvert eneste menneske – og opgave – med den højeste grad af professionalisme og ekspertise.
Til vores kunder og samarbejdspartnere, tak for jeres fortsatte støtte og tillid til os. Denne anerkendelse, som én af Danmarks Bedste Arbejdspladser®, styrker vores forpligtelse til at yde service af allerhøjeste kvalitet og være en partner, I altid kan stole på.
Det er blevet den tid på året, hvor ejere og andelshavere mødes – fysisk eller online – med medbeboere for at godkende boligforeningens regnskab og for at træffe vigtige beslutninger om den fælles fremtid i den fælles ejendom. Men lad os være ærlige. Det er ikke alle, der finder generalforsamlinger sjove og interessante, og derfor fristes mange til at springe mødet over.
Måske går du selv og overvejer om det virkelig er nødvendigt, at du møder op og deltager? Dét mener vi, det er. Læs hvorfor herunder.
Hvorfor bør du deltage i generalforsamlingen?
Umiddelbart lyder generalforsamling og årsregnskab måske ikke som det mest interessante at bruge sin sparsomme fritid på. Men generalforsamlingen er ikke blot en formalitet, der skal overstås. Generalforsamlingen skal i virkeligheden forstås som foreningens øverste myndighed. Det er her, I som medlemmer stemmer og træffer store beslutninger om foreningens fremtid. Beslutninger, der potentielt kan få direkte indflydelse på din situation og din privatøkonomi. Men hvordan det? Her er et tænkeligt scenarie:
Skal jeres ejendom for eksempel have nyt tag, kan bestyrelsen foreslå, at I optager et lån, som skal finansieres med en månedlig boligafgiftsforhøjelse på 500 kr. Det vil være et tiltag, som i en eller anden grad vil påvirke din privatøkonomi. Og derfor er det en god idé at møde op og bruge sin demokratiske stemme, hvis man ønsker indflydelse. Det er også på generalforsamlingen, du har mulighed for og ret til at stille eventuelle forslag– hvis du har en idé, du ønsker realiseret.
Særligt i andelsboligforeninger er det vigtigt at få behandlet og godkendt årsregnskabet, idet andelsværdien jo fastsættes heri.
Men generalforsamlingen er ikke alene et sted, hvor du kan komme og vinde indflydelse. Det er også en god lejlighed til at møde foreningens øvrige medlemmer og få hilst på nye beboere. Selvom man i ejer- og andelsboligforeninger ofte bor tæt, er det ikke altid, at man kender sine naboer særlig godt. Generalforsamlingen er en mulighed for at mødes med bestyrelsen og naboer. På generalforsamlingen kan I udveksle synspunkter og debattere, så I som beboere i fællesskab får truffet de rigtige beslutninger for jeres forening.
Hvidvaskloven spiller en central rolle i den globale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Loven er baseret på EU’s 4. og 5. hvidvaskdirektiv samt anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF). Formålet med hvidvaskloven er at forhindre, at penge, der stammer fra kriminelle aktiviteter, integreres i den lovlige økonomi. Loven pålægger virksomheder, der anses for at være særligt udsatte for hvidvask, en række skrappe kontrol- og underretningsforpligtelser.
Hvem er omfattet af hvidvaskloven?
Hvidvaskloven gælder for en bred vifte af virksomheder og professionelle, herunder:
Finansielle institutioner
Revisorer
Advokater
Ejendomsmæglere
Kasinoer
Pengeoverførselsvirksomheder
Disse virksomheder er forpligtet til at gennemføre grundige undersøgelser for at sikre, at midler, de håndterer, ikke stammer fra kriminelle aktiviteter.
Undersøgelsespligten
Virksomheder omfattet af hvidvaskloven har en pligt til at sikre identiteten på både deres egne kunder og eventuelle modparter i transaktioner. Dette inkluderer både fysiske personer og reelle ejere af selskaber. Hvis en kunde er en politisk eksponeret person (PEP), som for eksempel en højesteretsdommer eller parlamentsmedlem, kræver loven en skærpet undersøgelse af midlernes oprindelse.
For at leve op til disse krav skal virksomhederne:
Indhente og verificere identitetsoplysninger som navn, CPR-nummer, CVR-nummer, pas eller kørekort.
Klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.
Opdatere disse procedurer løbende.
Kundeorientering og kundekendskabsprocedurer
Virksomheder har pligt til at informere deres kunder om reglerne for behandling af personoplysninger og deres pligt til at underrette myndighederne ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Kundekendskabsprocedurerne indebærer indhentning og kontrol af identitetsoplysninger såsom navn, CPR-nummer og pas. Derudover skal virksomheden klarlægge ejer- og kontrolstrukturen for juridiske personer.
Risikovurdering
En væsentlig del af hvidvaskloven er kravet om, at virksomheder foretager en dokumenterbar risikovurdering baseret på deres forretningsmodel. Denne vurdering skal omfatte de risikofaktorer, der er forbundet med:
Kunder
Produkter og tjenester
Transaktioner
Geografiske områder, hvor virksomheden opererer
Risikovurderingen skal hjælpe virksomheden med at identificere og håndtere potentielle risici for hvidvask.
Skriftlige politikker, procedurer og kontroller
Hvidvaskloven kræver, at virksomheder udarbejder skriftlige retningslinjer baseret på risikovurderingen. Disse retningslinjer skal dække:
Kundekendskabsprocedurer
Undersøgelses- og underretningspligter
Virksomheder skal sikre, at deres medarbejdere er fortrolige med disse procedurer, og ved, hvordan de skal anvendes i praksis.
Undersøgelse, notering og underretning
Virksomheder har pligt til at undersøge og notere usædvanlige forhold, herunder baggrunden for komplekse eller usædvanlige transaktioner. Hvis mistanke om hvidvask ikke kan afkræftes, skal virksomheden underrette myndighederne. Denne pligt gælder, selv hvis mistanken kun drejer sig om en enkelt henvendelse.
Whistleblowerordning
Virksomheder med over fem ansatte skal have en whistleblowerordning og gennemføre en risikovurdering for at forhindre misbrug til hvidvask eller terrorfinansiering. Whistleblowerordningen giver medarbejdere mulighed for at indberette mistænkelige aktiviteter anonymt.
Opbevaring af oplysninger
Virksomheder skal opbevare indhentede oplysninger i fem år efter afslutningen af den pågældende sag. Disse oplysninger skal udleveres til myndighederne på anmodning og må kun bruges til at opfylde hvidvasklovens krav. Oplysningerne må ikke anvendes til andre formål, såsom markedsføring.
Tilsyn og konsekvenser ved manglende overholdelse
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, at virksomheder overholder hvidvaskloven. Overtrædelser af hvidvaskloven kan medføre betydelige bøder, der beregnes som en procentdel af transaktionsværdien eller den økonomiske fordel, virksomheden har opnået. Overtrædelser kan opdeles i tre kategorier:
Overtrædelse af kontantforbuddet
Overtrædelse af kundekendskabsprocedurerne
Overtrædelse af pligterne til at udarbejde risikovurdering og politikker
Har du spørgsmål til hvidvaskloven?
For virksomheder er det afgørende at overholde hvidvasklovens krav for at undgå alvorlige sanktioner. ØENS Advokatfirma er klar til at rådgive og hjælpe med at sikre, at din virksomhed lever op til de gældende krav. Har du spørgsmål til hvidvaskloven, er du altid velkommen til at kontakte vores advokat og associerede partner Lisa Lykke på tlf. 32 46 46 38 eller mail lly@oadv.dk.
Regeltsunamien fra EU’s side vælter ind over medlemsstaterne med et juridisk kodeks, der er så komplekst, at hvidvaskreglerne og GDPR blegner i skyggen af det. Dette kodeks er ‘ESG’, som spiller en afgørende rolle i den juridiske værktøjskasse, vi skal arbejde med de næste mange år. Det er i høj grad virksomhederne, der er adressater for reguleringen, dog med et samtidigt øget fokus på investorerne, som anses for at være meget vigtige spillere i den grønne omstilling.
Environment (E)
Fokuserer på bred beskyttelse af miljø og klima; fra affaldshåndtering og genbrug til at fremme biodiversitet.
Social (S)
Dækker sociale aspekter, inklusiv beskyttelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.
Governance (G)
Omhandler antikorruption, god ledelsespraksis, diversitet i bestyrelser og effektive interne systemer i virksomheder.
Før i tiden kunne nogle måske tænke, om det betalte sig at arbejde med bæredygtighed. Nu er spørgsmålet snarere, om man har råd til at lade være.
Det er sandsynligt, at fremtidige indtægter vil afhænge af, om virksomheder tager ansvar for bæredygtighed på lang sigt. Dette gælder ikke kun i lyset af medarbejdernes øgede aktivisme, men også ifølge kundernes forventninger. Forpligtelsen til at udvide ESG-fokus fra egen virksomhed til hele værdikæden – og dermed til samfundet omkring – markerer et signifikant skifte i EU-konteksten, hvilket vil have vidtrækkende praktiske konsekvenser. Flere europæiske virksomheder er allerede pålagt at rapportere om deres bæredygtighedsindsats.
Med de nye EU-krav til ESG vil dette tal stige til omkring 7000 virksomheder inden for det næste år – alene i Danmark.
Det kommer til at stille store krav til selv helt små virksomheder i form af en indirekte omfattelse af ESG.
Hvis virksomheder udskyder implementeringen af ESG-regler og standarder i afventning af deres endelige udformning, risikerer de at få meget begrænset tid til effektivt at indføre dem. Denne afventende tilgang kan medføre, at virksomhederne bliver overvældet. Hvilket vil gøre det både ressource- og tidskrævende at opnå en vellykket implementering. Miljøaspektet (“E”) er ofte det mest presserende for mange virksomheder, der halter bagefter i deres bæredygtighedsinitiativer. Samtidig vinder de sociale (“S”) og ledelsesmæssige (“G”) aspekter hurtigt frem i betydning, hvilket yderligere understreger nødvendigheden af en proaktiv og omfattende tilgang til ESG.
Fra Paris-aftale til konkret lovgivning
ESG, et stadig relativt nyt koncept for mange, fokuserer på bæredygtighed inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder. “Environment” (miljø) kom i lovgivningsmæssigt fokus med Parisaftalen fra 2015. Den fastsatte ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledninger for at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader. Allerhelst 1,5 grader.
Mindskningen af CO2-udledning og andre drivhusgasser blandt FN’s medlemslande ville betyde en grønnere fremtid med begrænsning af den globale opvarmning. Parisaftalen er en international konvention, der er juridisk bindende for de kontraherende parter (medlemsstaterne). Den er implementeret i Danmark ved klimaloven.
Efterfølgende kom den danske klimalov, som specifikt sigter mod en reduktion af drivhusgasser med 70% inden 2030 og klimaneutralitet i 2050.
EU’s Grønne Pagt, “The European Green Deal”, lægger grundlaget for et klimaneutralt kontinent inden 2050. Dette har ført til vedtagelsen af Taksonomiforordningen og Disclosureforordningen. Disse forordninger er suppleret med direktiver om investorrådgivning og bæredygtighedsrapportering (CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive) samt et forslag til direktiv om lovpligtige due diligence (CSDDD) og flere delegerede retsakter. Dette retlige landskab former grundlaget for ESG’s stigende relevans og indflydelse på både virksomheder og investorer. Det sigter mod at fremme bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsledelse på tværs af EU.
Taksonomiforordningen
EU’s taksonomiforordning (forordning (EU) 2020/852) er en nøglekomponent i EU’s indsats for at fremme bæredygtig finansiering.
Denne forordning introducerer et fælles klassificeringssystem, eller “taksonomi”, der præcist definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige. Gennem etableringen af et teknisk robust system til klassificering af klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter sigter Taksonomiforordningen mod at dirigere investeringer mod mere bæredygtige økonomiske aktiviteter. Selvom forordningen primært er et stykke finansiel regulering, har den vidtrækkende konsekvenser for ikke-finansielle sektorer. Dette skyldes, at den opstiller specifikke krav, som ikke-finansielle virksomheder skal opfylde, for at deres aktiviteter kan anses for at være bæredygtige.
Disclosureforordningen (SFDR)
Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for virksomheder om deres bæredygtighedsrisici på virksomhedsniveau samt oplysningskrav for delvist eller fuldt bæredygtige finansielle produkter på produktniveau. Reglerne gælder for markedsdeltagere og finansielle rådgivere, som f.eks. pensionskasser, investeringsfonde og forsikringsselskaber.
CSRD – Corporate Sustainable Reporting Directive
CSRD repræsenterer et skift mod mere omfattende og detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s Green Deal. Fra januar 2023 skal virksomheder rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighedspraksis, herunder miljømæssige, sociale og governance (ESG) aspekter. Der må fremover ikke foreligge væsentlige mangler i rapporteringen.
CSRD introducerer gradvis nye rapporteringskrav fra januar 2024 til januar 2026. Rapporteringskravet afhængiger af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse, og udvider således antallet af virksomheder, der er underlagt disse krav:
januar 2024: Børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) med mere end 500 ansatte.
januar 2025: Børsnoterede (regnskabsklasse D) og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte.
januar 2026: Små børsnoterede virksomheder med mindre end 250 ansatte.
CSRD’s krav betyder, at mange flere virksomheder bliver omfattet af et markant større rapporteringskrav, defineret i ESRS, i form af meget høje krav til virksomhedernes indretning af ESG-forhold baseret på princippet om dobbelt væsentlighed for at vurdere og rapportere om væsentlige påvirkninger, risici og muligheder for virksomheder i relation til bæredygtighed.
CSRD’s krav omfatter en dobbelt væsentlighedsanalyse (Double Materiality Assessment, DMA). Den skal identificere de mest relevante ESG-temaer for den pågældende virksomhed gennem en proces, der kan laves som en skrivebordsundersøgelse. Undersøgelsen skal involvere vurdering af temaer, evidens, vurdering, modenhed og udformning af en ESG-strategi.
Desuden vil CSRD-direktivet blive støttet af europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Det vil indføre et krav om en erklæring med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapporteringen. Dette øger pålideligheden af de rapporterede oplysninger. Udviklingen understreger vigtigheden af en proaktiv tilgang til bæredygtighedsrapportering og behovet for at forberede og justere virksomhedens rapporteringspraksis i overensstemmelse med de nye EU-standarder.
CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD) vil, når det vedtages, indføre et lovkrav om ansvarlig due diligence inden for virksomheders værdi- og leverandørkæder. Dette inkluderer rapporteringsforpligtelser om bæredygtighedspraksis for virksomheder selv, deres datterselskaber og potentielt etablerede forretningsforbindelser. Dette tiltag vil yderligere fremme ansvarlighed og transparens i forhold til bæredygtighedsarbejde.
Grøn markedsføring? Undgå Greenwashing!
Udfordringen med greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige end de faktisk er, bliver stadig mere presserende med de nye EU-reglers indførsel. Risikoen for vildledende markedsføring øges. Det er vigtigt at kunne adskille ægte bæredygtige tiltag fra dem, der blot er til for at forbedre virksomhedens image.
Der er endnu ingen juridisk definition, men det er nærliggende at definere det som kommerciel kommunikation, som fremhæver virksomheder, produkter eller tiltag som mere grønne, end de i virkeligheden er. Forenklet kan greenwashing sammenlignes med det kendte begreb “vildledende markedsføring”, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.
Greenwashing har været i søgelyset længe. Konsekvensen er, at flere og flere sager vedrørende grøn markedsføring de seneste år lander på Forbrugerombudsmandens bord.
Senest sagen mod Danish Crown, som Vestre Landsret afsagde dom i den 1. marts 2024. Sagen omhandlede et udsagn under en markedsføringskampagne i 2020, hvor udsagnet “Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror.” blev benyttet. Vestre Landsret skabte præcedens, da Danish Crown blev fundet skyldig i et ud af fire forhold. Dette åbner døren for en bølge af fremtidige klimasager. Og det vil bestemt ikke være sidste gang, en sag om greenwashing afgøres ved de danske domstole.
Uagtet klager eller domme, så kan negativ omtale i pressen være lige så skadelig for en person, virksomhed eller institution. Det kan føre til omdømmetab og i værste fald begrænse virksomhedens muligheder for at drive forretning.
Hvad kan ØENS hjælpe dig og din virksomhed med?
ØENS Advokatfirma har som fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder, og vi vil meget gerne hjælpe jer med at sikre, at I får implementeret de relevante regler korrekt, så I er på forkant.
Yderligere tilbyder vi at afholde kurser om ESG og bæredygtighed for jeres ledelse og/eller medarbejdere direkte hos jer.
