Er du i gang med at studere til Finansøkonom, Finansbachelor eller Finansiel Controller og drømmer om en karriere i en controllerafdeling? Hvis du er nysgerrig på, hvordan en sådan karriere ser ud, så læs videre og få et indblik i, hvad du kan forvente hos ØENS Controllerafdeling.

Karriereveje hos ØENS kan efterfølgende omfatte, men er ikke begrænset til:

Er du i gang med at studere til Finansøkonom eller Finansbachelor på Cphbusiness el.lign. og har en drøm om en karriere inden for ejendomsadministration? Hvis du er nysgerrig på, hvordan en sådan karrieresti ser ud, kan du her få et indblik i, hvad du kan forvente hos ØENS Ejendomsadministration for investeringsejendomme.

Der er forskellige grene af dét at være Ejendomsadministrator hos ØENS, og der kan opstå organisatoriske muligheder, som kan åbne nye døre for de rette kandidater til roller som superbruger, teamleder, teamkoordinator og fagleder.

Bente Bille Hansen deltager i øjeblikket i Københavns Universitets projekt “De Erfarne” i samarbejde med ØENS Rådgivningshus.

Hos ØENS ser vi mangfoldigheden af aldersgrupper som en vigtig ressource, der tilfører en bred vifte af erfaringer, synspunkter og færdigheder til vores arbejdsplads. Vores erfarne medarbejdere indtager ofte en nøglerolle som mentorer, hvilket styrker læringen og samarbejdet på tværs af hele ØENS-organisationen. For os udgør “De erfarne” medarbejdere en betydningsfuld ressource, der tilfører stor værdi til vores vidensdelingskultur.

Vi er meget glade for at have Bente Bille Hansen som mentor i ØENS Advokatfirma og ØENS Ejendomsadministration! 🤝 Bente har været en integreret del af vores team som advokat og juridisk mentor siden den 1. januar 2022. Hendes exceptionelle viden og mangeårige erfaring har beriget os på adskillige områder:

1️⃣ Dybdegående indsigt: Bente deler sin viden og juridiske indsigt, og hun hjælper med at uddybe teamets forståelse af komplekse juridiske emner.

2️⃣ Karrieresparring: Bente guider medarbejdere i deres faglige udvikling og karriereveje.

3️⃣ Netværksfordele: Hendes store netværk åbner døre og skaber muligheder for vores team.

Mentorordningen med Bente Bille er en kilde til kontinuerlig kompetencevækst og vidensdeling! 💼🚀 Hendes enorme viden og erfaring styrker vores team hver dag.

“De Erfarne” udgør resultaterne af udviklings- og forskningsprojektet Seniorpraksis, hvor Københavns Universitet undersøger trivsel og arbejdsliv for seniormedarbejdere. Projektet fokuserer på at skabe værktøjer og formidle viden for at forbedre arbejdslivet for seniorer.

Er du interesseret i at læse mere om projektet, kan du læse mere her.

Jacob Bonderup er ansat som Ejendomsadministrator hos ØENS Ejendomsadministration. Han har en baggrund som Finansbachelor fra Cphbusiness og har arbejdet med ejendomsadministration i over 6 år. Vi har nyligt interviewet Jacob omkring hans erfaringer med at arbejde hos ØENS. Læs hans svar i det følgende interview. God læselyst.

Hvordan startede din karriere som Ejendomsadministrator hos ØENS?

Jeg har allerede gennemgået en lang og ret fantastisk karriere hos ØENS, der startede som ejendomsadministrator studerende i 2017, fortsatte som ejendomsadministrator trainee, ejendomsadministrator, teamleder, uddannet Ejendomsadministrator EA og nu er jeg partner.

Her kan du få indsigt i karrierestien for Ejendomsadministratorer hos ØENS Ejendomsadministration for foreninger.

Hvilke arbejdsopgaver varetager du hos ØENS?

Som ejendomsadministrator har jeg et stort ansvar for at håndtere en række arbejdsopgaver. Jeg administrerer min egen portefølje på 17 foreninger, som tilsammen består af 1500 enheder. Jeg er ansvarlig for den daglige kommunikation med både bestyrelser og beboere og deltager i både budgetmøder og generalforsamlinger, hvor jeg fungerer som dirigent og referent. Jeg er også superbruger, hvilket betyder, at jeg har medansvar for at optimere arbejdsgange og vores CRM-system UNIK Bolig4. Udover dette er jeg også teamleder for et team på 7 kollegaer.

Synes du, at du får nok ansvar? Hvis ja, hvad betyder denne tillid så for dig?

Jeg har en høj grad af tillid fra min arbejdsgiver, som jeg arbejder hårdt for at værdsætte og vokse af hver dag. Denne tillid giver mig et stort ansvar for at udvikle både ØENS og mig selv som person.

Hvordan oplever du arbejdsmængden?

Jeg oplever arbejdsmængden som fornuftig og meget sæsonafhængig. Der er ofte travlt i foråret med mange møder både i dag- og aftentimerne. Heldigvis giver fleksibiliteten og friheden under ansvar mig mulighed for at tilpasse min arbejdstid, så jeg selv i travle perioder kan være til stede som familiefar.

Hvilke udviklings-/karrieremuligheder er der for dig hos ØENS?

Der er rigtig gode udviklings- og karrieremuligheder hos ØENS. Min egen rejse er et eksempel på, at der er mange muligheder for at udvikle sig. Derudover har jeg set flere af mine kolleger skifte afdeling og på den måde udvikle sig inden for andre områder end de oprindeligt havde forestillet sig.

Føler du at der er plads til, at du kan udvikle dig fagligt såvel personlig hos ØENS?

Hos ØENS er der rig mulighed for at udvikle sig, og nye ideer og forslag bliver modtaget positivt.

Hvordan oplever du ØENS som arbejdsplads? Hvordan er stemningen her på kontoret?

ØENS er en fantastisk arbejdsplads med en utrolig god stemning. Der er en åben og uformel omgangstone, hvor alle snakker med alle, og det gode arbejdsmiljø gør det til en fornøjelse at gå på arbejde hver dag, uanset om det er fra kontoret eller hjemmekontoret.

I takt med bekymringer om en mulig skattestigning på boligmarkedet fra d. 1. januar 2024, er udbuddet på ejerlejlighedsmarkedet i Københavns Kommune steget med næsten 20% ift. den foregående måned.

Det er med al sandsynlighed de nye ejendomsvurderinger, der har fået mange boligejere – særligt dem, hvis vurderinger ligger i den højere ende – til at overveje at sætte deres ejerlejligheder til salg inden årets udgang.
Og hvorfor forholder det sig egentlig sådan? Sælger man sin ejerlejlighed før årsskiftet, vil man højst sandsynligt kunne få mere for den end efter 2024, hvis boligskatterne står til at stige.

Samtidig ser vi også en stigende interesse for at købe ejerlejligheder, inden det nye boligskattesystem træder i kraft. Denne tendens gælder også for de andelshavere, der ønsker at træde ind på ejerlejlighedsmarkedet.
Baggrunden for denne tendens er ønsket om at udnytte eventuelle skatterabatter og undgå de potentielle økonomiske konsekvenser af de foreslåede højere boligskatter fra 2024. Ved at erhverve en ejerlejlighed inden ændringerne træder i kraft, kan man sikre sig mod den forventede skattestigning.

Hvis du som andelshaver drømmer om at træde ind på ejerlejlighedsmarkedet, og du ønsker at sælge din andelsbolig, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige trin i en andelsoverdragelse, som beskrives i videoen her ⬇ Såfremt den skal sælges udenom en venteliste, kan vi anbefale Andelshandel A/S, hvor du selv – eller med professionel hjælp – kan sælge din andelsbolig nemt og hurtigt.

De nye ejendomsvurderinger har virkelig skabt stor forvirring i Danmark. Vi står over for det dilemma, hvor værdiansættelsen synes at svinge meget bredt, og der er endda eksempler på ejendomsvurderinger, der er så bemærkelsesværdige, at de får os til at undre os over, hvordan de overhovedet kan være blevet ‘godkendt’. Dette har selvfølgelig affødt mange spørgsmål, og et af de mest gængse spørgsmål, der bliver stillet til os i ØENS Advokatfirma, er: “Er det muligt at klage over de nye ejendomsvurderinger!?”

Inden du gennemgår ejendomsvurderingen med henblik på at klage, er det vigtigt at have i baghovedet, at de markante ændringer primært skyldes en politisk beslutning – og er derfor ikke nødvendigvis en fejl, der kan klages over. Udgangspunktet er derfor, at det ikke er muligt at ændre sin foreløbige ejendomsvurdering, medmindre en af følgende særlige situationer foreligger:

• Ændring af foreløbig vurdering i forbindelse med salg: Ønsker du at sælge ejendommen, kan den foreløbige vurdering ændres, så den svarer til den pris, som ejendommen ville have haft, hvis den var blevet sat til salg den 1. januar 2022.
• Ændring af foreløbig vurdering i forbindelse med køb: Hvis boligen er blevet købt den 12. september eller senere, kan du få ændret den foreløbige vurdering, så den afspejler den faktiske handelspris omregnet til 2022-niveau (eller 2023-niveau i visse tilfælde).
• Nybyggeri, ombygning eller andre større ændringer: Vurderingen er som udgangspunkt foretaget ud fra, hvordan ejendommen så ud den 1. januar 2022 (eller 2023 i visse tilfælde). Hvis du senere har foretaget ændringer, der har påvirket ejendommens værdi, vil dette ikke fremgå af den foreløbige vurdering. Når den endelige vurdering kommer, vil skatten blive genberegnet og justeret, hvorfor det kan have skattemæssig betydning at få ændret den foreløbige vurdering.
• Du kan dokumentere, at der er en årsag til hel eller delvis fritagelse fra grundskyld eller undtagelse fra vurdering. Der må ikke allerede være taget højde for dette i den foreløbige vurdering.
• Du kan dokumentere, at en højere instans (f.eks. domstolene) har fastsat din grundværdi til en bestemt størrelse pr. 1. januar 2022.

Selvom en af de særlige situationer er til stede, skal du være opmærksom på den såkaldte “20 %-regel.” Dette betyder, at hvis du eksempelvis ønsker at ændre ejendomsværdien i forbindelse med køb eller salg, kan ejendomsværdien kun ændres, hvis den er 20 % lavere eller højere end udbudsprisen pr. 1. januar 2022. 20 %-reglen gælder dog ikke, hvis grundværdien er åbenlys forkert, da du i så fald kan få den ændret, selvom den ikke overstiger 20 %.

Derfor er det kun i helt særlige tilfælde, at man kan klage over de nye foreløbige ejendomsvurderinger.

Hvis du mener, at din ejendomsvurdering berettiger til en ændring, så står vi i ØENS Advokatfirma klar til at vurdere din sag nærmere og bistår dig i en eventuel klagesag.

Kontakt mig for en nærmere gennemgang af din sag

Advokatfirma

Fabiano Lusso

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Pelle Jagtboe arbejder som byggesagsadministrator i ØENS Byggesagsafdeling, hvor han er ansvarlig for at styre byggeprojekter for forskellige boligforeninger og ejendomsinvestorer. Med sin baggrund som foreningsadministrator og ansættelse hos ØENS siden 2019, bidrager Pelle med en dybdegående og værdifuld erfaring. Vi stillede for nylig Pelle en række spørgsmål om, hvordan han oplever dét, at arbejde hos ØENS. Læs hvad Pelle svarede i interviewet nedenfor. God fornøjelse.

Hvordan startede din karriere hos ØENS Byggesagsafdeling?

Min rejse hos ØENS startede i sommeren 2023. Efter tre år med almindelig foreningsadministration søgte jeg nye udfordringer. En mulighed opstod i byggesagsafdelingen, og takket være ledelsens lydhørhed over for mine ambitioner, blev det hurtigt en realitet.

Her kan du få indsigt i karrierestien for Ejendomsadministratorer hos ØENS Ejendomsadministration for foreninger.

Hvilke arbejdsopgaver varetager du som projektleder?

I ØENS byggesagsafdeling assisterer vi bestyrelser og ejendomsinvestorer med en bred vifte af opgaver – fra mindre vedligeholdelsesopgaver til større udviklings- og renoveringsprojekter. Vores ansvar inkluderer professionel håndtering af forsikringer, entreprisekontrakter, finansieringsaftaler, betalinger og varslinger for vores klienter, som ofte er bestyrelser i boligforeninger eller ejendomsinvestorer.

Synes du, at du får nok ansvar? Hvis ja, hvad betyder denne tillid så for dig?

Siden min første dag hos ØENS har jeg haft et betydeligt ansvar. Ledelsens tillid til mig og vores afdeling gør det muligt for mig at håndtere hver eneste sag individuelt, med fokus på at tilbyde skræddersyet rådgivning til hver enkelt bestyrelse baseret på deres specifikke behov.

Hvordan er arbejdsmængden?

Bygninger skal vedligeholdes – og hvis økonomien er til det, er der også mange, der ønsker at udføre udviklings- og renoveringsprojekter i forbindelse med ejendommens vedligeholdelsesopgaver. Det betyder at vi i byggesagsafdelingen ikke opererer med en arbejdsmæssig ’højsæson’ og ’lavsæson’, men derimod opererer vi med arbejdsopgaver i et stabilt flow hen over året.

Hvordan oplever du ØENS som arbejdsplads? Hvordan er stemningen her på kontoret?

Arbejdsmiljøet hos ØENS er utrolig positivt. Vores team består af en ung og energisk gruppe, hvilket bidrager til en høj moral. ØENS har oplevet en hurtig vækst i de seneste år, hvilket afspejles i dynamikken og stemningen på kontoret.

Højesteret har netop afsagt en principiel dom, der afgør, hvornår en andelsboligforening kan kræve erstatning fra en andelshaver i tilfælde, hvor nye installationer, som andelshaveren har fået udført – f.eks. et nyt badeværelse – forårsager skader på andelsboligforeningens ejendom. 

I sagen for Højesteret havde en andelshaver fået lavet nyt badeværelse, og havde i den forbindelse indgået aftale med en professionel hovedentreprenør om udførelse af badeværelsesentreprisen. Da vandet efter entreprisens afslutning blev tilsluttet, forårsagede udstrømmende vand fra et beskadiget rør vandskade i andelsboligen og på andelsboligforeningens ejendom. Beskadigelsen af vandrøret var sket ved entreprenørens fastgørelse af et kabel til elektrisk gulvvarme til betongulvet på badeværelset.

Det følger af lejelovens regler, at en lejer er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af installationer, lejeren har foretaget i sit lejemål – også selvom den skete skade ikke kan lægges lejer til last, fordi skaden f.eks. er sket i forbindelse med en autoriseret håndværkers arbejde.

Det centrale spørgsmål i sagen for Højesteret var, om man – som hidtil antaget – kunne anvende reglerne fra lejeloven til at afgøre sagen, således at andelshaveren skulle betale for udbedringen af vandskaden, som det utætte vandrør havde forårsaget – også selvom andelshaveren personligt var uden skyld i sagen.

Højesteret nåede frem til den konklusion, at reglerne i lejeloven ikke kunne anvendes. I begrundelsen for dommen lagde Højesteret særlig vægt på, at en lejers og en udlejers interesser normalt vil være stærkt adskilt, da lejeren har brugsret til en bolig, der ejes af udlejeren. Til forskel herfra er interesserne hos en andelshaver og andelsboligforeningen normalt mere forenelige; en andelshaver har brugsret til en bolig, der ejes af andelsboligforeningen, som andelshaveren er medejer af og aktivt deltager i driften af. Der var således ikke grundlag for at anvende lejelovens regler i den konkrete sag.

Dommen betyder, at en andelsboligforening som udgangspunkt ikke kan kræve erstatning af en andelshaver, hvis andelshaverens installationer har forårsaget skade på andelsboligforeningens ejendom. Andelshavers erstatningspligt indtræder først, hvis det konkret kan lægges andelshaveren personligt til last, at den skete skade er opstået. Bevisbyrden er andelsboligforeningens.

Dommen er af stor betydning, fordi det tidligere har været antaget, at lejelovens regler – hvor en lejer i udgangspunktet altid er erstatningsansvarlig for en skade forårsaget af lejers installationer – har fundet anvendelse i andelsboligforhold. Da dette nu viser sig ikke at være tilfældet, bør man overveje, om det er en retsstilling man vil acceptere i den enkelte andelsboligforening. Det kan således med fordel overvejes, om man skal ændre andelsboligforeningens vedtægter, således at det – ligesom tidligere – bliver lettere at stille en andelshaver til ansvar, hvis andelshavers installationer forårsager skader på andelsboligforeningens ejendom. Det kan også overvejes, om bestyrelsen i en andelsboligforening skal have en vedtægtsbestemt ret til at kræve, at der føres løbende tilsyn med f.eks. badeværelsesentrepriser på andelshavers regning.

Hos ØENS har vi udarbejdet en vedtægtsændring, hvor lejelovens regler bliver skrevet direkte ind i foreningens vedtægt. Se eksempel under billedet.

Har I brug for bistand til vedtægtsændringen er I meget velkommen til at kontakte fagleder for andelsboliger Dan Dreisig.

Boligforening

Dan Dreisig

Fagleder, jurist, partner

Afdeling:

Eksempel på vedtægtsændring:

Som ny § 10, stk. 1 indsættes:

Stk. 1.: En andelshaver er berettiget til at foretage forandringer inde i andelsboligen, jf. dog stk. 2 og 3. Forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter. Andelshaver er erstatningsansvarlig for eventuel skade forårsaget af andelshavers eller andelshavers håndværkeres arbejde over for foreningen og naboer, uagtet om denne skade kan henføres til en ansvarspådragende handling fra andelshaveren. Andelsboligforeningen kan kræve, at andelshaveren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret. Andelsboligforeningen kan ydermere som betingelse for at tillade andelshavers ændring i sin andelsbolig kræve, at der føres byggetilsyn på andelshavers regning. Forandringer skal anmeldes skriftligt til bestyrelsen senest 5 uger inden de iværksættes.

Som ny § 12, stk. 5 indsættes:

Stk. 1 : Generalforsamlingen kan fastsætte regler for husorden m.v. Sådanne regler er til enhver tid bindende for alle andelshavere, jf. dog stk. 3.

Stk. 2: Det er ikke tilladt at holde husdyr.

Stk. 3 : Uanset bestemmelser om forbud mod husdyrhold er det altid tilladt at holde førerhund.

Stk. 4: Bestemmelser om husdyrhold m.v. kan dog kun ændres således, at bestående rettigheder bibeholdes indtil dyrets død.

Stk. 5: Andelshaver er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes af andelshaver selv, andelshavers husstand eller andre, som andelshaveren har givet adgang til andelslejligheden.

I maj 2019 fastslog EU-Domstolen i en afgørelse (sag C-55/18), at arbejdsgivere i medlemsstaterne hver dag på et objektivt grundlag skal sikre en korrekt registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af hvileperioder og den maksimale ugentlige arbejdstid.

Beskæftigelsesministeriet har blandt andet på baggrund heraf den 14. september 2023 sendt et udkast til lovforslag i høring, som – såfremt det fremsættes og vedtages – vil medføre en række væsentlige ændringer inden for ansættelsesretten. Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter udløber den 12. oktober 2023 kl. 12:00. Bekræftelsesministeriet forventer, at lovforslaget bliver fremsat i november 2023 og træder i kraft den 1. januar 2024.

Lovforslaget indeholder to hovedelementer, som ikke findes i lovgivningen på nuværende tidspunkt;

• en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, hvorefter de to parter i et ansættelsesforhold, arbejdsgiveren og medarbejderen, kan indgå en aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (opt. out), og
• et krav om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid i et objektivt system.

Lovforslaget tager udgangspunkt i en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne på baggrund af en afrapportering fra en arbejdsgruppe om arbejdstid, der blev nedsat i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Det foreslås, at lovændringerne som anført skal træde i kraft allerede den 1. januar 2024.

Udkastet er alene foreløbigt sendt i høring og skal således formelt fremsættes og vedtages, men på grund af den snarlige ikrafttrædelsesdato bør arbejdsgivere, der ikke allerede har et system til måling af den daglige arbejdstid, overveje implementeringsløsninger.

EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret med arbejdstidsloven, finder anvendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret minimumsrettighederne fra direktiv 2003/88 (arbejdstidsdirektivet)[1]. Loven har således til hensigt at sikre minimumsrettigheder ift. daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid m.v.

48-timers reglen – ”Opt. out”-aftale om 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere (ny § 4 a)

På nuværende tidspunkt må den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode, beregnet over en periode på fire måneder, ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde – den såkaldte 48-timers regel.

Denne regel vil forblive uændret. Med udkastet til lovforslaget indføres dog en begrænset mulighed for undtagelse, som medarbejderen til enhver tid med rimeligt varsel kan tilbagekalde sit samtykke til. Vælger medarbejderen enten at takke nej til denne aftale eller at trække sit samtykke tilbage, må dette ikke lægges til last for medarbejderen, der ikke ønsker at arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit.

Denne mulighed indebærer, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det respektive overenskomstområde er mulighed for at indgå aftaler på individuelt plan om, at medarbejderen kan arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit (opt-out). Dette er dog kun muligt for medarbejdere, som udfører samfundskritiske funktioner og som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, dog med en begrænsning, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid herefter som udgangspunkt ikke må overstige 60 timer om ugen, beregnet over en periode på 4 måneder. Hvis medarbejderen samtykker til dette, vil arbejdsgiveren i henhold til loven blive pålagt yderligere forpligtelser over for medarbejderen, og det er en forudsætning, at opt-out ikke benyttes til at øge den effektive arbejdstid.

Arbejdstidsregistreringssystem – registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid (ny § 4 b)

Med lovforslaget lægges der, på baggrund af EU-domstolens praksis op til, at arbejdsgiveren – med udgangspunkt i en høj grad af metodefrihed – skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem, der skal sikre gennemsigtighed i forhold til at måle og registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal arbejdstid. Udkastet til lovforslaget lægger op til, at medarbejderen skal kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Det indføres for evt. at kunne rejse en sag, såfremt medarbejderens rettigheder krænkes i henhold til loven.

Disse oplysninger skal efter forslaget opbevares i 5 år efter den pågældende periode.

Nærværende pligt vil pålægge de fleste arbejdsgivere en administrativ byrde, da der i dag ikke eksisterer et krav om registrering af arbejdstid. Samtidig skabes der imidlertid et objektivt grundlag for en dialog mellem parterne om, hvordan arbejdstiden, opgaverne og privatlivet, herunder work-life balance, hænger sammen.

I forbindelse med implementeringen af kravet om registrering af den daglige arbejdstid foreslås det at udnytte muligheden for at undtage visse lønmodtagere, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis de træffer selvstændige beslutninger. Dette gælder også, hvis de eksempelvis har ledelsesmæssige funktioner. For disse medarbejdere gælder der – for at de er undtaget – yderligere krav til deres individuelle ansættelseskontrakter. Samtidig skal de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed fortsat overholdes af arbejdsgiveren.

[1] Direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, hvor medarbejderne som minimum skal sikres de rettigheder, der svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17

Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Lisa Lykke

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Maria-Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Stiftelse af et holdingselskab i Danmark kræver en dyb forståelse af juridiske processer og bedste praksis. Dette er ikke kun et spørgsmål om at opfylde de grundlæggende krav, men også om at sikre en robust og effektiv virksomhedsstruktur.

Valg af virksomhedsform: Et af de første skridt i processen er at vælge den rette virksomhedsform. Et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er de mest almindelige former for holdingselskaber i Danmark. Det er vigtigt at forstå forskellene, herunder ansvar, kapitalkrav og styringsstrukturer, for at træffe det bedste valg for din virksomhed.

Registreringsprocessen: Når virksomhedsformen er valgt, skal holdingselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Denne proces inkluderer indsendelse af stiftelsesdokumenter, vedtægter og andre relevante juridiske dokumenter. Det er afgørende at sikre, at alle dokumenter er præcise og fuldstændige for at undgå forsinkelser.

Kapitalkrav. For et ApS er det lovpligtige minimumskapital 40.000 DKK, mens det for et A/S er 400.000 DKK. Dette kapital skal være tilgængeligt ved stiftelsen og skal anvendes til at dække virksomhedens første driftsudgifter.

Ledelsesstruktur: En klar og effektiv ledelsesstruktur er vital for et holdingselskab. Dette inkluderer udnævnelse af en kompetent bestyrelse og direktion, som skal have klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt at have etableret en robust intern kontrolmekanisme.

Juridisk compliance: Overholdelse af gældende lovgivning er afgørende. Dette inkluderer skattelovgivning, selskabsret og eventuelle brancherelevante regler. Det er vigtigt at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen, der kan påvirke holdingselskabets drift.

Best Practice

• Professionel rådgivning: At søge rådgivning fra en erfaren advokat eller juridisk ekspert er afgørende.
• Omhyggelig planlægning: En detaljeret forretningsplan kan hjælpe med at identificere potentielle udfordringer og muligheder.
• Risikostyring: At have en klar forståelse af risici og implementere strategier for at håndtere dem er nødvendigt.

Stiftelse af et holdingselskab er en kompleks, men givende proces. Med den rette forberedelse og ekspertise kan det være et værdifuldt skridt for din virksomheds fremtid.

Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Virksomhedsadministration

Frederik Abildgaard

Virksomhedskonsulent, HD(R), teamleder

Afdeling: