Forfatter: Rikke Raben
I maj 2019 fastslog EU-Domstolen i en afgørelse (sag C-55/18), at arbejdsgivere i medlemsstaterne hver dag på et objektivt grundlag skal sikre en korrekt registrering af hver enkelt medarbejders arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af hvileperioder og den maksimale ugentlige arbejdstid.
Beskæftigelsesministeriet har blandt andet på baggrund heraf den 14. september 2023 sendt et udkast til lovforslag i høring, som – såfremt det fremsættes og vedtages – vil medføre en række væsentlige ændringer inden for ansættelsesretten. Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter udløber den 12. oktober 2023 kl. 12:00. Bekræftelsesministeriet forventer, at lovforslaget bliver fremsat i november 2023 og træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget indeholder to hovedelementer, som ikke findes i lovgivningen på nuværende tidspunkt;
- en udmøntning af en undtagelsesbestemmelse i arbejdstidsdirektivet, hvorefter de to parter i et ansættelsesforhold, arbejdsgiveren og medarbejderen, kan indgå en aftale om, at der kan arbejdes ud over 48 timer i gennemsnit om ugen (opt. out), og
- et krav om registrering af lønmodtagernes daglige arbejdstid i et objektivt system.
Lovforslaget tager udgangspunkt i en partsaftale indgået mellem DA, FH og Akademikerne på baggrund af en afrapportering fra en arbejdsgruppe om arbejdstid, der blev nedsat i regi af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg. Det foreslås, at lovændringerne som anført skal træde i kraft allerede den 1. januar 2024.
Udkastet er alene foreløbigt sendt i høring og skal således formelt fremsættes og vedtages, men på grund af den snarlige ikrafttrædelsesdato bør arbejdsgivere, der ikke allerede har et system til måling af den daglige arbejdstid, overveje implementeringsløsninger.
EU’s arbejdstidsdirektiv, som er implementeret med arbejdstidsloven, finder anvendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er sikret minimumsrettighederne fra direktiv 2003/88 (arbejdstidsdirektivet)[1]. Loven har således til hensigt at sikre minimumsrettigheder ift. daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid m.v.
48-timers reglen – ”Opt. out”-aftale om 48 timers reglen for overenskomstdækkede medarbejdere (ny § 4 a)
På nuværende tidspunkt må den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode, beregnet over en periode på fire måneder, ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde – den såkaldte 48-timers regel.
Denne regel vil forblive uændret. Med udkastet til lovforslaget indføres dog en begrænset mulighed for undtagelse, som medarbejderen til enhver tid med rimeligt varsel kan tilbagekalde sit samtykke til. Vælger medarbejderen enten at takke nej til denne aftale eller at trække sit samtykke tilbage, må dette ikke lægges til last for medarbejderen, der ikke ønsker at arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit.
Denne mulighed indebærer, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på det respektive overenskomstområde er mulighed for at indgå aftaler på individuelt plan om, at medarbejderen kan arbejde ud over de 48 timer om ugen i gennemsnit (opt-out). Dette er dog kun muligt for medarbejdere, som udfører samfundskritiske funktioner og som er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, dog med en begrænsning, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid herefter som udgangspunkt ikke må overstige 60 timer om ugen, beregnet over en periode på 4 måneder. Hvis medarbejderen samtykker til dette, vil arbejdsgiveren i henhold til loven blive pålagt yderligere forpligtelser over for medarbejderen, og det er en forudsætning, at opt-out ikke benyttes til at øge den effektive arbejdstid.
Arbejdstidsregistreringssystem – registrering af medarbejdernes daglige arbejdstid (ny § 4 b)
Med lovforslaget lægges der, på baggrund af EU-domstolens praksis op til, at arbejdsgiveren – med udgangspunkt i en høj grad af metodefrihed – skal indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt registreringssystem, der skal sikre gennemsigtighed i forhold til at måle og registrere hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Dette er med henblik på at sikre overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal arbejdstid. Udkastet til lovforslaget lægger op til, at medarbejderen skal kunne tilgå egne oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Det indføres for evt. at kunne rejse en sag, såfremt medarbejderens rettigheder krænkes i henhold til loven.
Disse oplysninger skal efter forslaget opbevares i 5 år efter den pågældende periode.
Nærværende pligt vil pålægge de fleste arbejdsgivere en administrativ byrde, da der i dag ikke eksisterer et krav om registrering af arbejdstid. Samtidig skabes der imidlertid et objektivt grundlag for en dialog mellem parterne om, hvordan arbejdstiden, opgaverne og privatlivet, herunder work-life balance, hænger sammen.
I forbindelse med implementeringen af kravet om registrering af den daglige arbejdstid foreslås det at udnytte muligheden for at undtage visse lønmodtagere, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis de træffer selvstændige beslutninger. Dette gælder også, hvis de eksempelvis har ledelsesmæssige funktioner. For disse medarbejdere gælder der – for at de er undtaget – yderligere krav til deres individuelle ansættelseskontrakter. Samtidig skal de generelle principper for beskyttelse af medarbejderens sikkerhed og sundhed fortsat overholdes af arbejdsgiveren.
[1] Direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ændret ved direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000, hvor medarbejderne som minimum skal sikres de rettigheder, der svarer til artikel 2, stk. 1, 3 og 4, artiklerne 4, 6, 8, 9, 16 og 17
Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Det er fredag, og vi har som altid noget at fejre! Vi runder nemlig et skarpt hjørne 🎈 Udover de små og store hverdagssejre, som vi glæder os over, er det med stor fornøjelse, at vi kan fortælle at vi er blevet 4 medarbejdere rigere i september.
Og som prikken over i’et, betyder tilføjelsen af de fire nye skønne kolleger, at vi nu har hele 90 fødselsdage at fejre i løbet af året! 🎉🎈🥳
Men hvem er egentlig de nyeste skud på ØENS-stammen?
- Mia Picard – Ejendomsadministrator for foreningsejendomme i ØENS Ejendomsadministration
- Simon Sylow – Advokat og byggesagsadministrator i ØENS Byggesagsafeling
- Helle Dideriksen – Controller i ØENS Regnskabsafdeling
- Fabiano Lusso – Advokatfuldmægtig i ØENS Advokatfirma
Velkommen ombord til jer alle. Vi ser frem til at lære jer bedre at kende!
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
ØENS Ejendomsadministration inviterer hermed bestyrelser i andels- og ejerforeninger til gratis bestyrelsesundervisning om emnet “bestyrelsesansvar”. Her kan du som nuværende eller kommende bestyrelsesmedlem blive klogere på, hvad der kan forventes af dig, når du sidder i bestyrelsen.
OBS: Det er ikke nødvendigt at være administreret hos ØENS Ejendomsadministration for at kunne deltage i undervisningen.
Mødet afholdes den 04. oktober kl. 17.30 på ØENS-kontoret. Der vil være kaffe og sandwich til de tilmeldte.
Dagens oplægsholdere vil være administrationschef Nedim Husic og ejendomsadministrator og jurist Dan Dreisig fra ØENS Ejendomsadministration. Sammen vil de guide dig gennem essentielle emner, der vedrører bestyrelsesansvar.
Tilmeld dig via nedenstående link senest den 01. oktober.
TILMELD DIG HERSeneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Stiftelse af et holdingselskab i Danmark kræver en dyb forståelse af juridiske processer og bedste praksis. Dette er ikke kun et spørgsmål om at opfylde de grundlæggende krav, men også om at sikre en robust og effektiv virksomhedsstruktur.
Valg af virksomhedsform: Et af de første skridt i processen er at vælge den rette virksomhedsform. Et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er de mest almindelige former for holdingselskaber i Danmark. Det er vigtigt at forstå forskellene, herunder ansvar, kapitalkrav og styringsstrukturer, for at træffe det bedste valg for din virksomhed.
Registreringsprocessen: Når virksomhedsformen er valgt, skal holdingselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Denne proces inkluderer indsendelse af stiftelsesdokumenter, vedtægter og andre relevante juridiske dokumenter. Det er afgørende at sikre, at alle dokumenter er præcise og fuldstændige for at undgå forsinkelser.
Kapitalkrav. For et ApS er det lovpligtige minimumskapital 40.000 DKK, mens det for et A/S er 400.000 DKK. Dette kapital skal være tilgængeligt ved stiftelsen og skal anvendes til at dække virksomhedens første driftsudgifter.
Ledelsesstruktur: En klar og effektiv ledelsesstruktur er vital for et holdingselskab. Dette inkluderer udnævnelse af en kompetent bestyrelse og direktion, som skal have klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt at have etableret en robust intern kontrolmekanisme.
Juridisk compliance: Overholdelse af gældende lovgivning er afgørende. Dette inkluderer skattelovgivning, selskabsret og eventuelle brancherelevante regler. Det er vigtigt at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen, der kan påvirke holdingselskabets drift.
Best Practice
- Professionel rådgivning: At søge rådgivning fra en erfaren advokat eller juridisk ekspert er afgørende.
- Omhyggelig planlægning: En detaljeret forretningsplan kan hjælpe med at identificere potentielle udfordringer og muligheder.
- Risikostyring: At have en klar forståelse af risici og implementere strategier for at håndtere dem er nødvendigt.
Stiftelse af et holdingselskab er en kompleks, men givende proces. Med den rette forberedelse og ekspertise kan det være et værdifuldt skridt for din virksomheds fremtid.
Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Er din virksomhed klar til at etablere den lovpligtige whistleblowerordning?
Den 24. juni 2021 vedtog Folketinget Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU-direktivet 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).
For mange private arbejdsgivere er der ikke lang tid til, at det bliver lovpligtigt at etablere en intern whistleblowerordning. Det følger nemlig af loven, at:
- Private virksomheder med 50-249 ansatte, skal have etableret en whistleblowerordning i overensstemmelse med whistleblowerloven senest den 17. december 2023.
- Private virksomheder med mere end 250 ansatte skulle have etableret en whistleblowerordningen allerede den 17. december 2021. Det samme gælder for offentlige institutioner.
Risikoen for at medarbejdere foretager indberetninger til den eksterne whistleblowerordning hos Datatilsynet er større, når ikke virksomhederne har etableret den interne whistleblowerordning. Det er således vores klare anbefaling, at alle arbejdsgivere får etableret en intern whistleblowerordning – også inden fristen den 17. december 2023.
Udvidelse af kredsen af forpligtede arbejdsgivere
Loven udvider kredsen af arbejdsgivere, der før december 2021 var forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Videre bestemmer loven også, at arbejdsgivere, der er omfattet af loven, og der i dag har etableret en lovpligtig whistleblowerordning, skal opdatere denne, således at ordningen opfylder betingelserne i lovgivningen.
Ud over at være en ordning som virksomhederne skal have for at overholde lovgivningen, så er en whistleblowerordning et vigtigt redskab, som giver ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre med direkte tilknytning til virksomheden mulighed for fortroligt og/eller anonymt at indberette uregelmæssigheder eller overtrædelse af lovgivningen til ledelsen eller en uafhængig rådgiver. Det giver mulighed for at forebygge og opdage alvorlige økonomiske og kriminelle forhold på arbejdspladsen, herunder chikane. Det giver således uanset god mening at have et proaktivt værktøj som en whistleblowerordning.
Beskyttelse af whistlebloweren
Loven beskytter whistleblowere mod bl.a. repressalier, når vedkommende indberetter forhold, som vedkommende er blevet bekendt med i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter, så længe oplysningen er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Beskyttelsen forudsætter, at whistlebloweren har lavet en indberetning eller offentliggørelse i overensstemmelse med lovens regler. Beskyttelsen forudsætter desuden at oplysningerne var omfattet af lovens anvendelsesområde at whistlebloweren var i god tro om, at de indberettede oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen.
Loven sikrer, at der ikke må udøves repressalier mod whistleblowere, herunder afskedigelse, forflytning, lønnedgang, chikane mv., som følge af, at de har foretaget en indberetning. Whistleblowere, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning, har krav på en godtgørelse, hvis størrelsesniveau lægger sig op ad ligebehandlingslovens regler. Der gælder en særlig bevisbyrderegel om omvendt bevisbyrde, hvorefter det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at der konkret ikke er tale om repressalier, hvis whistlebloweren beviser at have foretaget en indberetning og have lidt en ulempe.
Beskyttelsen indeholder derudover en særlig tavshedspligt om indberetningens indhold og whistleblowerens identitet. Der vil dog være mulighed for at videregive oplysningerne under visse betingelser, herunder når det er nødvendigt til brug for at hindre lovovertrædelser mv.
ØENS tilbyder
Det er ikke kun selve indberetningskanalen, som er et krav i forbindelse med etableringen af whistleblowerordningen. Arbejdsgivere har ligeledes pligt til at etablere interne retningslinjer samt politikker, der beskriver hvordan ordningen anvendes. Derudover skal der etableres en whistleblowerenhed der – uafhængigt af virksomhedens ledelse – har ansvaret for at behandle alle indberetninger korrekt.
ØENS har allerede hjulpet mange arbejdsgivere ved at tilbyde en whistleblowerordning med tilhørende dokumentpakke således, at din virksomhed lever op til lovkravene inden for området.
ØENS tilbyder i samarbejde med LegalTech Denmark ApS et whistleblowersystem, som håndterer jeres whistleblowerordning fra start til slut, herunder:
- Adgang til whistleblowerportalen for jeres medarbejdere og samarbejdspartnere,
- En krypteret og sikker løsning for indberetning både skriftligt og mundtligt,
- Mulighed for at tilgå portalen både fra PC, mobil og tablet,
- Mulighed for kommunikation i en lukket portal,
- Mulighed for anonym indberetning,
- Mulighed for at uploade dokumentation krypteret direkte på portalen,
- Skriftlige retningslinjer for indberetningen, beskyttelsen af whistlebloweren, de forhold der kan indberettes m.v.,
- Skriftlig vejledning om indberetning,
- Skriftlig forretningsgang vedr. jeres interne proces og procedure for håndteringen af indberetningerne under whistleblowerordningen, og en
- Skriftlig privatlivspolitik, der redegør for, hvordan indberetterens og den indberettedes personoplysninger behandles under jeres ordningen.
Vi tager udgangspunkt i jeres virksomhed
Dokumentpakken og vores abonnementsløsning udarbejdes specifikt til jeres virksomhed og i tæt dialog med jer. De indberetninger, som I modtager vil ØENS, som whistleblowerenhed, gennemgå ift. om de falder inden for eller uden for jeres ordning – alternativt som en personalesag – samt om det er indberetninger, der skal forfølges.
ØENS Advokatfirma tilbyder alt dette for kr. 6.000 pr. år.
Det kan være vanskeligt både som medarbejder og som arbejdsgiver at navigere i det nye regelsæt, herunder særligt om et konkret forhold falder ind under whistleblowerlovens anvendelsesområdet. Hvis ikke forholdet falder indunder, er medarbejderen altså ikke beskyttet af loven.
I den forbindelse tilbyder ØENS også muligheden for at tilkøbe specifik juridisk rådgivning, undervisning af ledelsen og/eller medarbejderne og yderligere rapportering
Hvis I ønsker at høre mere om ØENS whistleblowerordning, er I velkomne til at kontakte advokat Lisa Lykke eller advokatfuldmægtig Maria-Melissa Schneider.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I erhvervslivet er det afgørende at træffe kloge beslutninger, der kan optimere din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. I denne sammenhæng spiller holdingselskaber en central rolle. Hvis du overvejer at oprette et holdingselskab, er det vigtigt at forstå både processen og de potentielle fordele. I denne artikel vil vi udforske, hvad et holdingselskab er, hvordan man opretter et, og de unikke fordele, der følger med en sådan struktur.
Hvad er et holdingselskab?
Et holdingselskab er en virksomhed, der er designet til at eje aktier i andre selskaber. I stedet for at drive en traditionel forretning med salg af varer eller tjenesteydelser, fungerer holdingselskabet primært som en investeringsenhed. Dette kan medføre betydelige skattefordele og beskyttelse mod risici.
Fordele ved oprettelse af et holdingselskab
- Skattemæssige fordele: Holdingselskaber kan nyde godt af skattemæssige fordele, herunder muligheden for skattefri koncerninterne transaktioner. Læs mere om Skattefri aktie-/anpartsombytning – særligt med henblik på samtidig stiftelse af holdingselskab.
- Risikostyring: Ved at isolere forskellige aktiver i separate juridiske enheder kan et holdingselskab hjælpe med at beskyytte mod finansielle risici.
- Større kontrol: Holdingselskaber giver en effektiv struktur til at styre og kontrollere flere virksomheder.
Læs mere om fordelene og ulemperne ved holdingselskaber i vores artikel her: Holdingselskab fordele og ulemper
Processen med at oprette et holdingselskab
At oprette et holdingselskab kræver omhyggelig planlægning og juridisk indsigt. Her er de grundlæggende trin:
- Beslutning om virksomhedsstruktur: Det første skridt er at vælge den rette juridiske form for dit holdingselskab. Dette kan være et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
- Registrering: Holdingselskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Dette indebærer indsendelse af relevante dokumenter og opfyldelse af juridiske krav.
- Kapitalkrav: Der er visse kapitalkrav, der skal overholdes ved stiftelse af et holdingselskab.
Oprettelse af holdingselskab: En overvejelse værd
Stiftelse af et holdingselskab kan være en strategisk beslutning, der kan medføre mange fordele for din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. Det er dog vigtigt at søge professionel rådgivning for at sikre, at alle juridiske og finansielle aspekter er korrekt håndteret.
ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration har ekspertisen og erfaringen til at guide dig gennem processen med at oprette dit holdingselskab. Vores team af specialister står klar til at yde skræddersyet rådgivning og support gennem hvert trin. Kontakt os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dit holdingselskabs potentiale.
Skal vi tage en snak vedrørende oprettelse af et holdingselskab?
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
September måned er begyndt utroligt fornøjeligt, især nu hvor vi kan byde velkommen til A/B RO-AKS hos ØENS Ejendomsadministration.
A/B RO-AKS er en skøn andelsboligforening på Frederiksberg med 38 andele og én lejebolig. Foreningen råder over en smuk ældre ejendom, der grænser op til Aksel Møllers Have, til stor glæde for ejendommens beboere.
Velkommen ombord. Vi ser frem til et langt og godt samarbejde, som jeres pålidelige samarbejdspartner.
Mangler din boligforening eller investeringsejendom professionel administration? Hos ØENS leverer vi totalløsninger inden for ejendomsadministration, drift og udvikling af andels- og ejerforeninger samt udlejningsejendomme. Vi beskæftiger kompetente og erfarne ejendomsadministratorer, som alle bestræber sig på at udføre personlig betjening af dig som kunde. Hos ØENS er et personligt og tæt forhold til vores foreninger og deres bestyrelser en kerneværdi, og derfor kan du trygt overlade ansvaret til os. Vi rådgiver i øjenhøjde og du får en fast ejendomsadministrator. Vi tager os af alt fra den daglige administration, vedligeholdelse af ejendomme, byggesager, beboerkommunikation, generalforsamlinger og meget mere. ØENS varetager i dag administrationen af mere end 250 boligforeninger og 250 udlejnings-/investeringsejendomme.
Få et uforpligtende tilbud
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I forbindelse med oprettelse af kreditter for selskaber er det ofte et krav, at hovedaktionæren kautionerer for lånet. Hvis du er hovedaktionær i din virksomhed, har du sikkert stået i denne situation. Men vidste du, at du har ret til at få betaling for den risiko, du påtager dig som følge af kautionen?
Efter skattelovgivningen er det et krav, at handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem parter, hvor den ene del har bestemmende indflydelse på den anden del, skal ske efter armslængdeprincippet. Det betyder, at transaktionerne skal ske på markedsmæssige vilkår, som havde parterne været til eksterne interessenter.
Kaution for eget selskab betragtes som en sådan transaktion, hvorfor der skattemæssigt ofte vil være krav om, at der skal beregnes en kautionspræmie. Denne præmie skal fastsættes på markedsmæssige vilkår ud fra en konkret vurdering fra gang til gang. Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2005 fastsat kautionspræmien til 1,5% af sikkerhedsstillelsesbeløbet.
Præmien er fradragsberettiget
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kautionspræmien er fradragsberettiget hos selskabet. Den skal beskattes som kapitalindkomst hos hovedaktionæren. Beskatningen finder sted hos hovedaktionæren i takt med, at der erhverves ret til beløbet. Dette er et tilfælde, hvis beløbet posteres på en mellemregningskonto eller løbende er aftalt til at forfalde til betaling til hovedaktionæren.
Det kan virke som en byrde at skulle betale en kautionspræmie, men det er faktisk en fordel for hovedaktionæren. Præmien betragtes som en indtægt, som kan modregnes i de omkostninger, der er forbundet med virksomheden.
Risikopræmien af kautionen skal ses i lyset af kautionens aktualitet, relevans og ud fra en risikobetragtning på “engagementet”, da hovedaktionæren, som er kautionist, påtager sig en risiko og derfor skal have betaling herfor. Derfor bør der altid udarbejdes skriftlige aftaler om alle forhold, der aftales mellem hovedaktionærer og deres selskaber. Herunder også betaling af kautionspræmie.
Hvad er en kautionspræmie?
En kautionspræmie er en afgift eller betaling, som en person eller virksomhed skal betale til en kautionsudbyder for at opnå en kaution. Kautionen er en økonomisk garanti, der bruges til at sikre opfyldelse af en kontraktmæssig forpligtelse eller til at dække eventuelle tab eller skader, der kan opstå som følge af manglende opfyldelse af kontrakten. Kautionspræmien beregnes normalt som en procentdel af den samlede kautionssum. Den betales normalt årligt eller i forbindelse med indgåelsen af kautionen.
Formålet med en kautionspræmie er at kompensere kautionsudbyderen for den risiko, de påtager sig ved at yde kaution. Kautionsudbydere, såsom forsikringsselskaber eller kautionsfirmaer, udsteder kautioner for en række forskellige situationer, herunder kontraktlige forpligtelser, retssager og økonomiske forpligtelser.
Det er vigtigt at forstå, at en kautionspræmie ikke er det samme som selve kautionssummen. Kautionspræmien er en omkostning, der skal betales for at opnå kautionen, mens kautionssummen er den maksimale økonomiske forpligtelse, som kautionen dækker. Hvis den person eller virksomhed, der har opnået kaution, opfylder deres kontraktmæssige forpligtelser, kan de normalt få kautionssummen tilbage ved afslutningen af kontrakten eller retssagen.
Det er vigtigt at nøje gennemgå betingelserne for kautionen og kautionspræmiens størrelse, inden man indgår en aftale med en kautionsudbyder. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning for at sikre, at man fuldt ud forstår de økonomiske forpligtelser og risici, der er forbundet med en kaution og dens præmie.
Hvad vil det sige at kautionere?
Kaution indebærer, at en kautionist, værende en fysisk eller juridisk person, indgår en retligt bindende forpligtelse til at opfylde en gældsforpligtelse, såfremt den primære debitor misligholder betalingsforpligtelsen. Dette juridiske arrangement er karakteriseret ved, at kautionisten yder en sikkerhed over for kreditor for den hovedstols skyldige betaling. Skulle hoveddebitor undlade at opfylde sine forpligtelser, påhviler det kautionisten at dække den udestående gæld, i henhold til de vilkår, der er specificeret i kautionaftalen. Det er essentielt, at kautionisten indgår denne aftale med fuld kendskab til de potentielle juridiske og økonomiske risici, der er forbundet med kautionistrollen.
Har du spørgsmål?. Du er altid velkommen til at kontakte advokat Kenneth Gudmundsson eller advokat Michael Friis Pedersen for en uforpligtende snak.
Har du brug for hjælp?
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
I erhvervsjuridiske anliggender, hvor komplekse retlige rammer krydser veje med finansielle kompleksiteter, er ekspertise afgørende.
Hos ØENS Advokatfirma er vi heldige at have erhvervsjuridisk fuldmægtig, Jakob Nyvold, som en væsentlig del af vores team. Med sin ekspertise inden for selskabsret, obligationsret og kontraktret bistår Jakob vores klienter med erhvervsjuridisk rådgivning, hvor han fungerer som bindeled mellem jura og økonomi.
I det følgende interview vil du få indblik i, hvordan Jakobs rolle styrker synergierne i vores arbejde og gavner dig som klient. God læselyst.
Hvordan har din baggrund og uddannelse ført dig til din nuværende rolle?
Hvad er dine primære ansvarsområder som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos ØENS Advokatfirma? Kan du give os eksempler på, hvordan du hjælper klienter med at navigere i komplekse juridiske spørgsmål?
I samarbejde med min principal, advokat Michael Friis Pedersen, bistår jeg ved rådgivning af en bred vifte af erhvervsjuridiske problemstillinger. Min ekspertise omfatter primært følgende områder:
- Selskabsret: Rådgivning inden for selskabsstiftelse, etablering af korrekt selskabsstruktur, udformning af ejeraftaler, ejerbøger og diverse selskabsretlige dokumenter. Jeg repræsenterer klienternes interesser og søger optimale løsninger ved kontraktspørgsmål, forhandlinger og tvister.
- Obligationsret: Rådgivning om fordringer og skyldforhold.
- Konkurrenceret: Rådgivning om konkurrenceforhold og overholdelse af konkurrencelovgivningen.
- EU-ret: Rådgivning om EU-lovgivning og navigation i komplekse EU-reguleringer for vores klienter.
- Markedsret: Sikring af klienternes markedsføring og forretningspraksis i overensstemmelse med lovgivningen.
- International ret: Bistand ved internationale transaktioner og juridiske spørgsmål ved udlandsaktiviteter.
- Skatteret: Rådgivning om skattemæssige forhold og overholdelse af skattelovgivningen.
- Forvaltningsret: Assistance vedrørende forvaltning og relationer til offentlige myndigheder.
- Entreprenørskab: Assistance til iværksættere og start-ups ved etablering og udvikling af virksomheder. Rådgivning om juridiske og økonomiske aspekter.
- Finansiering og regnskab: Rådgivning om finansiering og sikring af korrekte regnskabsmæssige forhold i overensstemmelse med lovgivningen.
- Markedsstrategi og ledelse: Rådgivning ved udvikling af strategier og forretningsplaner med erhvervsjuridisk perspektiv.
Som erhvervsjuridisk fuldmægtig er det min fornemmeste opgave at agere som en pålidelig rådgiver og ressource for vores klienter, så de kan fokusere på at drive deres virksomheder og træffe de rette beslutninger.
Hvordan bidrager din rolle til de synergier, der bl.a. er ved ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration?
Jeg fungerer som bindeled mellem ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration, hvilket giver mig mulighed for at skabe synergier mellem vores tjenester. Begge er en del af ØENS Rådgivningshus, hvor vores interne samarbejde fokuserer på at udnytte vores komplementære ressourcer for at opnå synergier til gavn for vores mange klienter. Jeg hjælper med kontraktudarbejdelse og -forhandling, risikostyring, virksomhedsstruktur, M&A-transaktioner, skatterådgivning, økonomisk planlægning samt forretningsstrategi. Dette giver en unik mulighed for at assistere klienter med både de juridiske og økonomiske aspekter af deres virksomheder.
Hvordan hjælper ØENS Advokatfirma dig med at videreudvikle dine færdigheder?
ØENS Advokatfirma har givet mig muligheden for at uddanne mig yderligere på fuldmægtiguddannelsen for erhvervsjurister – udbudt af Kammeradvokaten, Horten, Accura og Bruun & Hjejle. Uddannelsen læner sig op ad Advokatuddannelsen, og har fokus på at styrke grundlæggende advokatfærdigheder. Det er en fantastisk mulighed for videre læring og udvikling, og det er noget jeg glæder mig meget til.
Hvad motiverer dig mest ved din rolle som erhvervsjuridisk fuldmægtig?
I min rolle som erhvervsjuridisk fuldmægtig er jeg drevet af en dyb interesse for at hjælpe virksomheder med at opnå succes, ved at rådgive dem om de komplekse juridiske rammer, de arbejder indenfor. Min funktion som bindeled mellem jura og økonomi er en udfordrende og givende opgave, og jeg ser frem til fortsat at lære og vokse som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos ØENS Advokatfirma.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Det er ingen nyhed, at der er mangel på boliger i det hurtigt voksende København. Tilflytningen til byen vokser. Det samme gør boligmanglen. Men nu er der godt nyt til de mange boligsøgende i hovedstaden.
Mange boligforeninger går med overvejelser om at konvertere tagarealerne i deres ejendomme til boliger. En manøvre, som flere foretager med det formål at kunne finansiere en stor vedligeholdelsespost – som f.eks. et nyt tag. Men det har indtil nu ikke været en ukompliceret proces, der ventede én, når man ville realisere idéen om at indrette tagboliger. Som boligforening gik man tidligere en lang og svær tid i møde, når man ansøgte om tilladelse til et tagboligprojekt hos Københavns Kommune. Og dét var netop denne frustration, som flere arkitekter og bygherrer brændte inde med, da de sidste år gik sammen om at sende et åbent brev til Københavns Kommune, der opfordrede politikerne til at se mildere på ansøgninger om tagboliger. Bønnerne blev hørt, og nu har politikerne præsenteret et initiativ, der skal gøre det lettere at få dispensation til at hæve loftshøjden i eksisterende ejendomme og dermed opføre tagboliger.
Der findes en lang række uudnyttede tørrelofter i etageejendommene rundt omkring i København, og det er blandt andet i disse arealer, at vi skal finde svaret på boligmanglen. Faktisk kan Københavns Kommunes beslutning potentielt føre til hele 22.000 nye boliger i København.
Men indretning af tagboliger er ikke alene godt for boligmanglen, det er også godt for miljøet. Mange boligforeninger finansierer som sagt ofte større vedligeholdelsesprojekter ved at frasælge deres tørrelofter til indretning, og denne vedligeholdelse på de ofte meget gamle ejendomme giver lavere energiforbrug og bidrager således til kommunens mål om at være bæredygtig.
Går du og din boligforening også og overvejer at opføre tagboliger til beboelse? Så kontakt ØENS byggesagsafdeling til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med at realisere drømmen om at indrette boliger på jeres tørrelofter.
Kontakt en specialist
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER