Du har lige købt drømmeboligen i en lækker nyopført etageejendom. ‘Kan det overhovedet gå galt’ tænker du?

Det kan det desværre godt. Har du mon tænkt over, hvem der bærer ansvaret, hvis du en morgen vågner ved, at det drypper ned gennem taget til din lejlighed? Spørgsmålet er, om ejendommen er dækket ind i forhold til mangler ved byggeriet.

Hvis du sidder i bestyrelsen i en ejendom, der er opført indenfor de sidste 10 år, er det en god idé at læse videre her.

Et stigende antal sager

I ØENS Rådgivningshus oplever vi et stigende antal henvendelser fra foreninger i ejendomme, som er nyopført indenfor de seneste 5-10 år. Henvendelserne drejer sig omkring ansvar for mangler ved hovedejendommen, og hvad bestyrelsens forpligtelser er i den forbindelse. ’Skal der holdes en 5-års-gennemgang?’, ’Hvem har ansvaret for mangler?’, ’Hvornår skal vi senest have reklameret over skjulte mangler ved byggeriet?’, ‘Er der en byggeskadeforsikring, der dækker?’

Dette er blot nogle af de hyppigste spørgsmål, vi hører.

Problemstillingen vedrører altså ikke skader og/eller mangler, der er isoleret til den enkelte andels- eller ejerlejlighed, men skader på hovedejendommen eller hvor skadesårsagen vedrører hovedejendommen.

Det almindelige 10-årige ansvar overfor forbrugere

Hvis du som forbrugerkunde får bygget en bolig til dig og din familie, gælder der et 10-årigt ansvar for mangler ved byggeriet for den entreprenør, som du har indgået entrepriseaftalen med. Dette er en lovbeskyttet ret, som altså ikke kan fraviges ved aftale mellem dig og entreprenøren.

Entreprenøren og bygherren forsvinder

Problemet opstår fordi foreningen oftest ikke har nogen aftale med den entreprenør, som har opført bygningen. Og den ejendomsudvikler, der står som bygherre og sælger, har ofte ingen intentioner om at være i ’live’ mere end et par år efter, at ejendommen er videresolgt. Det er derfor vigtigt, at foreningens bestyrelse har styr på, hvilke aftaler der gælder mellem entreprenøren og bygherren og videre til foreningen. Konsekvensen kan i værste fald være, at ingen er ansvarlige for skjulte mangler ved byggeriet.

Byggeskadeforsikring kan være foreningens redning

Byggeskadeforsikringen er en lovpligtig forsikring, der dækker mere grundlæggende mangler ved nyopførelse af ejendomme til beboelse i 10 år. Byggeskadeforsikringen skal tegnes i forbindelse med byggeriets opførelse. Forsikringsselskabet er forpligtet til at lave en teknisk gennemgang af byggeriet efter 1 og 5 år efter afleveringen. Herefter skal de udarbejde en rapport, som skal gøres tilgængelig for beboerne.

Har du brug for hjælp

Du og din forening er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer med at få styr på entreprenøransvar og byggeskadeforsikring.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Johan Iversen Møller

Advokat

Afdeling:

En ny dom afsagt af Østre Landsret har afprøvet grænserne for, hvornår en skade er dækket af en ulykkesforsikring.

Stort set alle husstande har en ulykkesforsikring. Forsikringspolicernes definition af, hvornår der foreligger en ulykke i forsikringens forstand, har været anfægtet ofte. Det er den samme definition, der går igen gennem den typiske ulykkesforsikring, og definitionen på en ulykke er: ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Dette har været ensbetydende med, at der skal være noget udefrakommende, der har medvirket til skaden eller ulykken.

Den konkrete sag

I den konkrete sag kom en kvinde til skade på en løbetur, da hun pludselig fik kraftige smerter i det ene knæ. Efterfølgende ikke kunne støtte på benet. Undersøgelser viste, at der var opstået en skade i form af en menisklæsion.

I forsikringsankenævnet fik hun medhold i, at der var tale om en dækningsberettiget ulykke.

Sagen blev vurderet til at være principiel. Det skyldes at afgrænsningen af, hvornår der er tale om en ulykke, har været lidt svær at definere.

Landsretten har bevismæssigt lagt til grund, at forsikringstageren under en løbetur pludselig oplevede kraftige smerter i højre knæ, at hun derefter ikke kunne støtte på højre ben, og at der i forbindelse med løbeturen var opstået en skade i form af læsion af den mediale menisk.

Begrundelsen

To dommere har stemt for ikke at anse skaden for et ulykkestilfælde med følgende begrundelse:

”Forsikringsbetingelsernes definition af et ulykkestilfælde må efter en naturlig sproglig for­ståelse anses for at indeholde et krav om, at den pludselige hændelse, der har forårsaget en personskade, er forskellig fra selve personskaden. Det samlede forløb skal endvidere have karakter af et ulykkestilfælde.

På baggrund af det begivenhedsforløb, som landsretten lægger til grund, jf. ovenfor, finder vi, at [forsikringstageren] ikke har godtgjort, at der er tale om et ulykkestilfælde i forsik­ringsbetingelsernes forstand, idet selve løbeturen ikke kan anses for en pludselig hændelse.”

Grundet sagens principielle art forventes den anket til Højesteret.

Har du brug for hjælp, kontakt ØENS advokat Thomas Valentin på tv@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.