ved

Derfor genvalgte E/F Brigadevej ØENS som byggesagsadministrator

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

E/F Brigadevej besluttede sig i 2017 for at iværksætte et renoveringsprojekt, da den generelle vedligeholdelse og udvikling af deres ejendom i længere tid var blevet forsømt. Bestyrelsen vidste på forhånd, at en facaderenovering var uundgåelig, da facaderne var præget af fugtskader grundet tidligere, utilstrækkelig renovering. Projektet virkede uoverskueligt for bestyrelsen, og det var svært at skabe det nødvendige overblik over de mange opgaver, et byggeprojekt af sådan karakter indbefatter.

For at kunne prioritere indsatsen og danne sig et overblik over byggesagen, indledte bestyrelsen derfor med at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Vedligeholdelsesplanen bidrog med overblikket, men bestyrelsen følte stadig, at de manglede de rette kompetencer til at realisere renoveringsprojektet – og derfor besluttede de sig for at ansætte ØENS som professionel byggesagsadministrator. Bestyrelsesformand i E/F Brigadevej Michael Macdonald Arnskov forklarer her, hvorfor de valgte at få en byggesagsadministrator med under forløbet:

”Vi havde som bestyrelse slet ikke magtet at håndtere et så stort projekt uden professionel og ekstern bistand. Som bestyrelse kan vi træffe beslutninger, men det er vigtigt at involvere de rette kompetencer til at realisere dem. Her har rådgivningen omkring finansiering været af stor betydning, da vores byggesagsadministrator har kunne forhandle sig frem til fordelagtige vilkår og generelt rådgive os om de økonomiske forhold. Som bygherre giver det en masse ro at vide, at der er en, man kan sparre med og som varetager foreningens interesser.”

Tilfreds forening

Ved byggeprojektets afslutning var foreningen både meget tilfredse med resultatet af facaderenoveringen og med selve byggeforløbet, og derfor besluttede de sig for at fortsætte den gode stil og indlede endnu et byggeprojekt, der denne gang skulle realisere et ønske om at gøre de fælles gårdarealer mere attraktive for beboerne og dermed skabe et mere socialt miljø i foreningen, klimasikring af ejendommen og ny belægning til forbedring af forholdene for renovationsfolkene. Derfor igangsætte de en komplet renovering af deres gårdarealer – og til vores store glæde genvalgte de ØENS som byggesagsadministrator på det nye projekt, hvilket der ifølge Michael Arnskov var flere gode grunde til:

Projektet med renovering af facaden forløb helt efter planen og med et godt resultat. Som bestyrelse var vi trygge og meget tilfredse med forløbet, og derfor var der ikke rigtig grund til at ændre på sammensætningen af holdet. I den sammenhæng er tillid meget vigtig. Som formand for bestyrelsen oplevede jeg allerede fra begyndelsen af samarbejdet, at der var god kemi og en oprigtig vilje til at sikre et godt forløb.”

Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet

Det kan være svært for foreninger – store som små – at vide, hvordan byggesager skal gribes an. Mange bestyrelsesmedlemmer varetager deres arbejde i bestyrelsen på frivillig og ulønnet basis, og derfor er det afgørende for foreningens drift og udvikling, at bestyrelsen har de helt rigtige kompetencer med under hele processen. Vi spurgte Michael Arnskov, om han ville anbefale andre foreninger at gøre brug af en professionel byggesagsadministrator, hvortil han svarede:

Jeg ville som bestyrelsesformand ikke turde binde an med så – for en lille forening – store projekter uden professionel bistand. Man skal kende sine begrænsninger og vide, hvor man kan placere ansvaret. Den tryghed, man betaler for, er givet godt ud, og den er forudsætningen for, at man kan investere i sådanne renoveringsprojekter.”

Dét at blive genvalgt som byggesagsadministrator af en forening vidner om, at vores arbejde gør en forskel. Vores vigtigste job er at skabe tryghed for vores kunder, og det er svært at blive andet end glad og stolt, når bestyrelsesmedlemmer oplever og beskriver vores byggesagsadministration på ovenstående måde.
Står din bestyrelse over for lignende projekter, og er I i tvivl om, hvordan sagen skal gribes an? Så gør som E/F Brigadevej og tag en uforpligtende snak med ØENS byggesagsafdeling om, hvordan I på bedst mulig måde iværksætter jeres kommende byggeprojekt.

Kontakt en specialist

Byggesagsafdeling
Simon Sylow
Advokat
Pelle Jagtboe, Ejendomsadministrator, ØENS Ejendomsadministration, foreningsadministrator
Byggesagsafdeling
Pelle Jagtboe
Byggesags- og foreningsadministrator (EA)
Neel Jørgensen, Ejendomsadministrator, ØENS Ejendomsadministration, foreningsadministrator
Byggesagsafdeling
Neel Astrid Jørgensen
Byggesagskoordinator
Bjørn Weber, Ejendomsadministrator, ØENS Ejendomsadministration, foreningsadministrator
Boligforening
Bjørn Weber
Direktør, partner