Kategori: Entrepriseret
Du har lige købt drømmeboligen i en lækker nyopført etageejendom. ‘Kan det overhovedet gå galt’ tænker du?
Det kan det desværre godt. Har du mon tænkt over, hvem der bærer ansvaret, hvis du en morgen vågner ved, at det drypper ned gennem taget til din lejlighed? Spørgsmålet er, om ejendommen er dækket ind i forhold til mangler ved byggeriet.
Hvis du sidder i bestyrelsen i en ejendom, der er opført indenfor de sidste 10 år, er det en god idé at læse videre her.
Et stigende antal sager
I ØENS Rådgivningshus oplever vi et stigende antal henvendelser fra foreninger i ejendomme, som er nyopført indenfor de seneste 5-10 år. Henvendelserne drejer sig omkring ansvar for mangler ved hovedejendommen, og hvad bestyrelsens forpligtelser er i den forbindelse. ’Skal der holdes en 5-års-gennemgang?’, ’Hvem har ansvaret for mangler?’, ’Hvornår skal vi senest have reklameret over skjulte mangler ved byggeriet?’, ‘Er der en byggeskadeforsikring, der dækker?’
Dette er blot nogle af de hyppigste spørgsmål, vi hører.
Problemstillingen vedrører altså ikke skader og/eller mangler, der er isoleret til den enkelte andels- eller ejerlejlighed, men skader på hovedejendommen eller hvor skadesårsagen vedrører hovedejendommen.
Det almindelige 10-årige ansvar overfor forbrugere
Hvis du som forbrugerkunde får bygget en bolig til dig og din familie, gælder der et 10-årigt ansvar for mangler ved byggeriet for den entreprenør, som du har indgået entrepriseaftalen med. Dette er en lovbeskyttet ret, som altså ikke kan fraviges ved aftale mellem dig og entreprenøren.
Entreprenøren og bygherren forsvinder
Problemet opstår fordi foreningen oftest ikke har nogen aftale med den entreprenør, som har opført bygningen. Og den ejendomsudvikler, der står som bygherre og sælger, har ofte ingen intentioner om at være i ’live’ mere end et par år efter, at ejendommen er videresolgt. Det er derfor vigtigt, at foreningens bestyrelse har styr på, hvilke aftaler der gælder mellem entreprenøren og bygherren og videre til foreningen. Konsekvensen kan i værste fald være, at ingen er ansvarlige for skjulte mangler ved byggeriet.
Byggeskadeforsikring kan være foreningens redning
Byggeskadeforsikringen er en lovpligtig forsikring, der dækker mere grundlæggende mangler ved nyopførelse af ejendomme til beboelse i 10 år. Byggeskadeforsikringen skal tegnes i forbindelse med byggeriets opførelse. Forsikringsselskabet er forpligtet til at lave en teknisk gennemgang af byggeriet efter 1 og 5 år efter afleveringen. Herefter skal de udarbejde en rapport, som skal gøres tilgængelig for beboerne.
Har du brug for hjælp
Du og din forening er altid velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe jer med at få styr på entreprenøransvar og byggeskadeforsikring.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Som entreprenør er der mange ting, der er sjovere end byggejura. Men selv om du ikke behøver at være juridisk ekspert for at blive en god entreprenør, er der dog visse juridiske emner, du med fordel bør have en grundlæggende forståelse omkring. Entreprenørklemmen er helt sikkert ét af dem.
Læs videre nedenfor og bliv klogere på entreprenørklemmen – hvad det er og hvordan du undgår den.
Hvad er entreprenørklemmen?
Entreprenørklemmen opstår, fordi to juridiske discipliner møder hinanden, og som navnet lyder, ender det oftest med, at entreprenøren bliver klemt.
På den ene side har vi entrepriseretten. Det er det retsområde, der regulerer bygge- og anlægsbranchen mellem bygherrer, hoved- og totalentreprenører og deres underentreprenører. Du kender det måske fra dine egne entrepriseaftaler, hvor der typisk vil være aftalt en variant af de almindelige betingelser (AB 18 eller ABT 18, AB forenklet eller AB forbruger). Ifølge entrepriseretten er entreprenøren fuldt ud ansvarlig overfor bygherren for mangler ved byggeriet.
På den anden side har vi køberetten og købeloven. Dette retsområde handler om salg af løsøre. Når entreprenøren indkøber byggematerialer til brug for opgaven, er der altså tale om et køb omfattet af købeloven.
Problemet for entreprenøren opstår egentlig ikke på grund af købeloven, eller fordi lovgiver har sovet i timen. Købeloven er nemlig indrettet på den måde, at den tager højde for, at byggematerialer er noget særligt. Derfor fastslår købelovens § 54, stk. 3, at det 2-årige ansvar i købeloven ikke gælder for byggematerialer. Yderligere pålægger købelovens § 43, stk. 3 sælgeren af byggematerialer et lignende erstatningsansvar, som det entreprenøren typisk påtager sig overfor bygherren.
Men hvad er problemet så? Jo, problemet er at købelovens regler kan fraviges ved aftale. Og det bliver de i stor stil. Den mest udbredte standard for salg af byggematerialer i Danmark er DB 20 udarbejdet af brancheforeningen Danske Byggevarecentre. DB 20 benyttes i alle de store trælastkæder. DB 20 indeholder en lang række fravigelser til købeloven. Mest markant er, at sælgerens ansvar for mangler begrænses til fakturaværdien + 10 %.
Hvad betyder det i praksis? Lad os tage et eksempel:
Ved et nybyggeri udfører entreprenøren skalmuring. Indkøbsprisen for murstenene udgør kr. 300.000. Efter afleveringen viser en skønsrapport, at der er en fabrikationsfejl ved stenene og hele murværket skal laves om. Det koster 1.5 mio. kr. at rive muren ned, indkøbe nye materialer og genopføre muren. Materialeleverandøren skal betale, hvad stenene kostede + 10 %, dvs. kr. 330.000. Entreprenøren skal selv betale resten. Selvom der var tale om en fabrikationsfejl ved stenene.
Dette er i alt sin enkelthed entreprenørklemmen.
Hvordan undgår entreprenøren entreprenørklemmen?
Det er ikke en helt enkelt sag at undgå entreprenørklemmen, fordi DB 20 salgs- og leveringsbetingelserne for byggematerialer er så udbredte, som de er.
Første skridt kan være at tage en dialog med materialeleverandøren om de vilkår, som materialerne sælges under. Det kan eventuelt overvejes, om materialerne kan købes et andet sted under bedre juridiske vilkår. Dernæst bør man overveje kun at bruge materialer, man har kendskab til og erfaring med at bruge. Slutteligt kan man kigge efter, om der er givet en produktgaranti for materialerne, som indeholder dækning af arbejdsindsatsen ved mangelafhjælpning.
Har du brug for hjælp
Det er ikke en helt enkel sag at undgå entreprenørklemmen. Du er altid velkommen til at kontakte Johan Iversen Møller for en snak om entreprenørklemmen, og hvordan du og din virksomhed håndterer det bedst muligt. Vi kalder det rådgivning i øjenhøjde.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Vi får ofte spørgsmålet, om det virkelig er nødvendigt med en advokat, når man bygger et nyt hus. Listen over udgiftsposter er lang, så forståeligt vil man gerne spare, hvor man kan. Erfaringen viser imidlertid, at dette ikke er et sted, hvor man bør spare.
Der kom fuld fart på den danske byggebranche efter verden blev ramt af COVID-19, og danskerne bygger nu som aldrig før. De fleste nybyggere lægger stor energi i at finde de bedste materialevalg til den skarpeste pris og forhandler frem og tilbage med entreprenøren, til prisen er på plads. Desværre er der alt for mange, der glemmer, at det ikke kun er prisen, der er til forhandling. Det er kontraktvilkårene også.
- Hvornår skal dit hus være færdigt?
- Hvad sker der, hvis opførslen af dit hus forsinkes?
- Hvem afgør, om huset lever op til det aftalte eller har mangler?
- Hvordan er du stillet, hvis der viser sig at være fejl eller mangler?
- Og er prisen overhovedet fast?
Svarene på de spørgsmål afhænger helt og holdent af, hvilke vilkår du har forhandlet dig til.
Kontraktuel fastpris-periode
Nogle byggefirmaer har eksempelvis i deres kontraktbetingelser, en kontraktuel fastpris-periode på 12 måneder med mulighed for derefter at hæve prisen med op til 1 % pr. måned, hvor arbejdet ikke er igangsat. Det er der mange, der ikke er klar over, at de skriver under på, når de skriver under på deres entreprisekontrakt.
Da landets håndværkere har rigeligt at se til pt., og leveringstiderne på byggemateriale er blevet væsentligt forlænget i hele landet, har byggebranchen længe haft vanskeligt ved at igangsætte og afslutte byggerier i vanligt tempo. Mange byggeprojekter ligger derfor stille i månedsvis, selv efter at samtlige design- og materialevalg er blevet truffet og alle nødvendige tilladelser er blevet indhentet. Med en så langsommelig proces, kan man risikere, at den pris man skrev under på, ikke er endelig.
Vilkåret om en begrænset fastprisperiode betyder, at hvis man eksempelvis har underskrevet entreprisekontrakten i maj 2021, så skal det første spadestik være taget senest maj 2022. Hvis det ikke er tilfældet, således at den i kontrakten aftalte fastprisperiode overskrides ift. påbegyndelse (ikke aflevering), kan kontraktsummen tillægges en eventuel prisforhøjelse på op til 1% pr. påbegyndt måned, dog typisk med en maksimal begrænsning til det generelle prisniveau byggefirmaet har, for dit geografiske område 12 måneder fra underskrift.
Er der eksempelvis sket en generel prisstigning på 1,6% fra aftalens indgåelse til byggeriets opstart, vil du ved opstart i den første måned efter fastprisperiodens udløb få tillagt 1% i prisstigning. Mens du ved opstart i den anden måned efter fastprisperiodens udløb, vil få tillagt yderligere 0,6 % i prisstigning. Således at den samlede prisstigning udgør 1,6%. Ved opstart i den tredje måned efter fastprisperiodens udløb, vil man i dette eksempel ikke få tillagt yderligere prisstigninger. Bygger du et hus til en aftalt entreprisesum på 2.500.000,00 svarer en stigning på 1,6% sig til kr. 37.500,00.
Lang ventetid udgør flere forskellige risikoer
Den lange ventetid øger ikke kun risikoen for forsinkelser, men også risikoen for fejl og mangler. Dette giver anledning til en række yderligere spørgsmål.
- Hvem afgør, hvad der er en mangel?
- Hvornår skal manglen udbedres, og hvad er konsekvensen, hvis manglen ikke udbedres?
Svarene på alle disse spørgsmål fastlægges af byggefirmaet. Medmindre du og din advokat er opmærksom på at spotte aftalens faldgruber og få aftalen forbedret, inden den indgås. Din entreprisekontrakt er dit styringsmiddel over for byggefirmaet og et middel til at løse de uenigheder, der måtte opstå undervejs.
Står du over for at skulle indgå en entreprisekontrakt, bør du derfor få byggefirmaets kontraktvilkår gennemgået af en juridisk rådgiver, inden du skriver under på entreprisekontrakten.
Du er altid meget velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi har erfaring med alle typer af entreprisekontrakter og bistår ofte bygherrer i forhandlinger med små som store byggefirmaer, herunder Huscompagniet, Eurodan-Huse, Lind & Risør, Milton Huse, Hybel Huse m.fl.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER 
Det er sikkert ikke gået din næse forbi, at bygge- og anlægsbranchen i løbet af det seneste år har været ramt af massive materialeprisstigninger. Du har måske endda været så uheldig at mærke det på egen krop. Læs mere her om, hvordan du håndterer dette rent juridisk.
Få styr på din aftale
Det første du skal få styr på i forhold til materialeprisstigninger er – måske ikke helt overraskende – hvad har du aftalt? Udgangspunktet i entreprise er, at entreprenøren bærer risikoen for udsving i materialepriser, når først kontrakten er indgået. Dette kan dog være fraveget i den konkrete aftale.
AB 18
Hvis AB 18 er en del af dit aftalegrundlag, har du dermed aftalt, at entreprenøren har ret til en godtgørelse ved større materialeprisstigninger efter reglen i AB 18 § 35.
Hvis AB 18 ikke er aftalt
Hvis AB 18 ikke er aftalt – er du tilbage ved start – nemlig at entreprenøren ikke har ret til en godtgørelse. Det vil være tilfældet, hvis dit aftalegrundlag er baseret på AB 92 eller AB Forbruger. Medmindre du desuden har aftalt, at pris- og tidscirkulæret(fastpriscirkulæret) eller Dansk Byggeris Standardforbehold skal gælde. Hvis det er tilfældet, gælder det samme som, hvis du havde aftalt AB 18. Det skyldes, at reglen i AB 18 reelt set er en kopi af en gammel regel i pris- og tidscirkulæret.
Hvordan beregnes godtgørelsen?
Beregningen af godtgørelsen fremgår af AB § 35. Lad os sige det med det samme – beregningen er temmelig kompliceret og reglen giver i virkeligheden flere spørgsmål end svar. Entreprenørens selvrisiko udgør 10 % af prisstigningen på det enkelte materiale – med tillæg af 0,5 % pr. måned regnet fra tilbudsdagen. Desuden skal de samlede materialeprisstigninger på byggesagen overstige 0,5 % af hele entreprisesummen, inden bygherren skal begynde at betale.
Skal godtgørelsen varsles?
Det kan være en god idé at varsle din aftalepart om materialeprisstigninger, selvom det ikke er et egentligt krav i reglerne.
Er du forvirret nu?
Det kan vi godt forstå. Reglen om godtgørelse for materialeprisstigninger kan være forvirrende. Du er altid velkommen til at kontakte advokat Johan Iversen Møller for en snak om materialeprisstigninger i din sag og hvordan du bør håndtere det juridisk korrekt. Vi kalder det rådgivning i øjenhøjde.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER