Når forældre går fra hinanden, kan uenigheder om børnene hurtigt blive meget konfliktfyldte.

Hvor skal barnet bo? Hvor meget samvær skal der være? Hvad betyder forældremyndighed? Hvem bestemmer hvad? Og hvad gør man, hvis samarbejdet ikke fungerer?

Mange tror, at en børnesag hurtigt ender foran en dommer, som træffer afgørelse om, hvad der skal ske. Det er ikke virkeligheden. De fleste børnesager starter i Familieretshuset. Først hvis sagen ikke kan løses dér — eller hvis sagen har en karakter, hvor Familieretten skal træffe afgørelse — går sagen videre til retten.

Det kan være svært at gennemskue forskellen. For hvad er egentlig formålet med Familieretshuset, hvis sagen alligevel ender i retten? Hvad kan Familieretshuset bestemme? Hvad kan de ikke bestemme? Og hvornår bliver sagen sendt videre til Familieretten? Det er spørgsmål, vi ofte møder, når vi rådgiver forældre i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi forældre med at skabe overblik over processen, forstå deres muligheder og forberede sagen bedst muligt — både før, under og efter behandlingen i Familieretshuset.

Hvad er forskellen på Familieretshuset og Familieretten?

Den korte forklaring er, at Familieretshuset som udgangspunkt er indgangen til systemet, mens Familieretten er den domstol, der kan træffe afgørelse i de sager, der skal afgøres af en dommer. Familieretshuset er ikke en domstol. Det er en administrativ myndighed, der blandt andet skal oplyse sagen, rådgive forældrene, forsøge at hjælpe dem med at finde løsninger og i nogle tilfælde træffe afgørelse.

Familieretten er derimod en del af domstolssystemet. Når en sag kommer i Familieretten, behandles den af en dommer. Der kan også medvirke børnesagkyndige. Derfor kan en børnesag godt starte i Familieretshuset og ende i Familieretten.

Hvad kan man ansøge om i Familieretshuset?

I børnesager kan man blandt andet ansøge om:

• forældremyndighed
• barnets bopæl
• samvær

Hvis forældrene er enige, kan de i mange tilfælde selv lave aftaler. Det er derfor ikke altid nødvendigt at starte en sag. Men hvis forældrene ikke kan blive enige, er Familieretshuset som udgangspunkt indgangen til systemet.

Sagen starter med en ansøgning til Familieretshuset

Når en forælder sender en ansøgning til Familieretshuset, modtager man først en kvittering. Derefter bliver sagen visiteret. Det betyder, at Familieretshuset vurderer, hvordan sagen skal behandles. Sagen kan enten behandles skriftligt, eller forældrene — og i nogle tilfælde barnet — kan blive indkaldt til møde.

Hvis der vurderes at være akut risiko for barnet, kan sagen blive behandlet i et særligt spor. Det lyder teknisk. Men i praksis handler visitationen om noget meget konkret:

• Hvor alvorlig er konflikten?
• Er der bekymring for barnet?
• Er der mulighed for, at forældrene kan finde en løsning?
• Eller kræver sagen en mere grundig belysning?

Allerede her begynder Familieretshuset at danne sig et billede af familiens situation — og af, hvad der skal til for at finde den bedste løsning for barnet.

Familieretshuset er ikke en domstol

En af de største misforståelser er, at Familieretshuset fungerer som en domstol. Det gør det ikke.

Familieretshuset er en administrativ myndighed. Deres rolle er blandt andet at oplyse sagen, rådgive, hjælpe forældre med at finde løsninger og i nogle tilfælde træffe afgørelse – med ambitionen om, at forældrene kan undgå en langvarig retssag. Men Familieretshuset kan ikke afgøre alle typer spørgsmål. Derfor er det vigtigt at forstå forskellen:

• Familieretshuset behandler og oplyser sagen først.
• Familieretten træffer afgørelse i de sager, der skal afgøres af en dommer.

Det betyder, at Familieretshuset i nogle sager ikke er “sidste station”, men det sted, hvor sagen bliver forberedt, belyst og eventuelt sendt videre til Familieretten.

Mødet i Familieretshuset

Hvis sagen skal behandles på et møde, modtager forældrene en indkaldelse. Her står der, hvad mødet handler om, hvem der deltager, og hvad man eventuelt skal forberede. I sager om børn inviteres som udgangspunkt begge forældre med til mødet. Der kan deltage en jurist, en børnesagkyndig eller begge dele — og ofte har parterne også hver deres advokat med.

Mødet i Familieretshuset er ikke et retsmøde. Det er typisk mere samtalebaseret. Der bliver spurgt ind til barnets hverdag, trivsel, skole eller institution, relationen til forældrene og forældrenes samarbejde.

Derfor kan kommunikationen mellem forældrene få stor betydning. Ikke fordi man skal være enige om alt. Men fordi myndighederne ser på, hvordan konflikten påvirker barnet — og hvem der forsøger at skabe ro omkring barnet.

Familiemægling eller familieretlig udredning

I sager om samvær, bopæl og forældremyndighed kan Familieretshuset indkalde til enten familiemægling eller familieretlig udredning. Familiemægling er typisk relevant i sager, hvor der er mulighed for, at forældrene kan finde en løsning med hjælp. Familieretlig udredning bruges i mere komplekse sager. Det kan for eksempel være sager med højt konfliktniveau eller bekymringer om vold, chikane, misbrug eller psykisk sygdom.

Her ser Familieretshuset nærmere på familiens situation og barnets behov. Barnet kan også blive inddraget, og der kan indhentes oplysninger fra andre relevante personer eller myndigheder. For mange lyder “familieretlig udredning” voldsomt. Men grundlæggende betyder det, at sagen kræver mere viden, før der kan findes en forsvarlig løsning.

Det kan blandt andet indebære:

• børnesamtale
• oplysninger fra skole, institution, kommune eller sundhedspersoner
• børnesagkyndig vurdering
• børnesagkyndig undersøgelse
• psykologfaglig erklæring
• flere møder
• vurdering af behov for støtte til barnet

Formålet er ikke at gøre sagen tungere end nødvendigt. Formålet er at få et bedre grundlag for at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Når forløbet i Familieretshuset er færdigt, kan sagen blive sendt videre til Familieretten. Herefter er det Familieretten, der behandler sagen.

Hvad kan Familieretshuset træffe afgørelse om?

Familieretshuset kan i visse tilfælde træffe afgørelse. Det gælder blandt andet i en del samværssager, hvor der kan træffes afgørelse om fastsættelse eller ændring af samvær. Familieretshuset kan også træffe midlertidige afgørelser i særlige situationer.

Det kan være nødvendigt, fordi barnets hverdag ikke altid kan vente på, at hele sagen er færdigbehandlet. En midlertidig afgørelse kan derfor få stor praktisk betydning, fordi den regulerer forholdene, mens sagen behandles videre.

Hvad kan Familieretshuset ikke afgøre?

Familieretshuset kan ikke afgøre alle spørgsmål. Sager om forældremyndighed og bopæl, hvor forældrene ikke kan blive enige, skal afgøres i Familieretten. Det samme gælder mere komplekse eller alvorlige sager, hvor der er behov for domstolsbehandling.

Familieretshuset kan altså oplyse sagen, indhente oplysninger, afholde møder, hjælpe med aftaler og i nogle tilfælde træffe afgørelse. Men Familieretshuset er ikke den myndighed, der afsiger dom. Derfor kan en sag godt starte i Familieretshuset og ende i Familieretten.

Hvad sker der i Familieretten?

Når sagen kommer i Familieretten, behandles den af en dommer. Der kan også medvirke børnesagkyndige. Familieretten kan træffe afgørelse om blandt andet:

• forældremyndighed
• barnets bopæl
• samvær
• midlertidige spørgsmål under sagen

Retten kan også forsøge at få forældrene til at indgå en aftale. Det er derfor ikke alle sager i Familieretten, der ender med en dom. Nogle sager bliver fortsat løst ved forlig. Men rammen er en anden end i Familieretshuset. Familieretten er mere formel, og hvis forældrene ikke kan blive enige, er det dommeren, der træffer afgørelsen.

Hvor lang tid tager en børnesag?

Det korte svar er: Det afhænger af flere forhold.

Sagsbehandlingstiden afhænger blandt andet af sagstypen, konfliktens omfang, om barnet skal inddrages, om der skal indhentes oplysninger, og om sagen skal videre til Familieretten. Der findes dog nogle lovbestemte frister. Familieretshuset skal som udgangspunkt visitere en sag hurtigst muligt og så vidt muligt inden fem hverdage efter modtagelsen.

I sager om familiemægling og familieretlig udredning om forældremyndighed, bopæl eller samvær skal Familieretshuset sende mødeindkaldelse hurtigst muligt og så vidt muligt inden 10 hverdage efter modtagelsen. I sager om familieretlig udredning skal Familieretshuset også sende en plan for behandlingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden syv hverdage efter visitationen. Men de frister siger ikke nødvendigvis noget om, hvor lang tid hele forløbet tager.

Familieretshuset oplyser selv, at sagsbehandlingstiden varierer fra sag til sag og afhænger af sagstype og kompleksitet. Jo mere kompleks sagen er, desto længere tid tager den typisk.

Hvad bør man tænke over, inden man starter en sag i Familieretshuset?

Inden man starter en sag i Familieretshuset, kan det være en god idé at få rådgivning om, hvordan sagen bedst gribes an. Hos ØENS Advokatfirma tilbyder vi en indledende samtale, hvor vi gennemgår din situation og hjælper med at vurdere sagen. Vi ser blandt andet på, hvad der juridisk er relevant, hvilke oplysninger der bør fremhæves, og hvilke skridt der giver bedst mening i netop din situation.

Nogle sager kræver hurtig handling. Andre sager kræver først og fremmest overblik, sparring og en klar strategi for, hvordan konflikten håndteres bedst muligt — uden at barnet kommer til at stå midt i den. Vi hjælper både før og under forløbet i Familieretshuset. Det kan være med rådgivning om ansøgningen, forberedelse til møder, gennemgang af materiale og deltagelse ved møder i Familieretshuset.

Hvis sagen sendes videre til Familieretten, kan vi også føre sagen dér og hjælpe med den videre proces, herunder forberedelse af retsmøder, processkrifter og den samlede strategi for sagen. Målet er ikke at gøre konflikten større. Målet er at skabe overblik, sikre at sagen bliver belyst rigtigt og holde fokus på det, der er afgørende: barnets situation.

Har du brug for rådgivning i en børnesag?

En børnesag kan være svær at stå i alene. Både fordi reglerne kan være svære at gennemskue, og fordi sagen ofte handler om noget af det mest følsomme: barnets hverdag, tryghed og relationen til begge forældre. Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi forældre i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Vi hjælper med at skabe overblik, forberede sagen og sikre, at de relevante oplysninger bliver præsenteret klart og korrekt.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om din situation.

Book en uforpligtende samtale med en specialist i familieret

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

FAQ: Fra Familieretshuset til Familieretten – hvad sker der i en børnesag?

Når livet tager en uventet drejning, kan det føles utrygt – både for den, der bliver ramt, og for de pårørende, der står tæt på.

Derfor inviterer ØENS Rådgivningshus til en nærværende eftermiddag om demens, mental sundhed og fremtidsfuldmagter. Her kombinerer vi viden om den hjernesunde livsstil med juridisk tryghed, så du får konkrete råd og vigtig viden, du kan bruge i hverdagen.

Til arrangementet kan du møde Malene Ørskov Skram, advokatfuldmægtig med speciale i familie- og arveret, og Helle Egebjerg Andersen, farmaceut, hjernenørd og livsglædekonsulent.

Sammen sætter de fokus på kognitiv sundhed og giver hverdagsnære råd til, hvordan du kan styrke både hjernen og det mentale helbred. Du får også klar og jordnær viden om, hvad en fremtidsfuldmagt er, og hvordan den kan være med til at skabe tryghed for dig og dine nærmeste.

Arrangementet er for dig, der ønsker mere viden om, hvordan man passer på hjernen – og samtidig gerne vil forstå, hvordan man juridisk kan sikre sig selv og sine pårørende, hvis livet ændrer sig.

Praktisk information

• Dato: Onsdag den 3. juni.
• Tid: Kl. 16.00–18.00.
• Sted: Lergravsvej 63, 1. tv., 2300 København S.

Vi serverer kaffe, te og hjernesunde snacks.

Skriv gerne til mig, hvis du har spørgsmål

Advokatfirma

Malene Ørskov Skram

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

En skilsmisse afslutter ægteskabet, men ikke nødvendigvis de økonomiske spørgsmål.

Når et ægteskab ophører, handler det sjældent kun om selve skilsmissen. For mange af vores klienter er det den efterfølgende deling af formuen – også kaldet bodeling – der får størst betydning for fremtiden.

Særligt hvis der indgår virksomheder, investeringsejendomme, værdipapirer, pensionsordninger, fast ejendom eller andre betydelige aktiver, kan et ægtefælleskifte få vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Jo tidligere man får overblik over sine rettigheder og muligheder, desto større er chancen for at opnå en løsning, der beskytter både værdier og fremtidige interesser.

I denne artikel gennemgår vi, hvordan bodeling ved skilsmisse og ægtefælleskifte typisk forløber, hvilke udfordringer der ofte opstår, og hvordan du bedst varetager dine interesser gennem processen.

Hvad er bodeling ved skilsmisse?

Bodeling er den proces, hvor ægtefællernes formue og gæld gøres op og fordeles efter separation eller skilsmisse. For mange handler bodelingen om helt konkrete spørgsmål:

• Hvad skal deles ved skilsmisse?
• Hvad sker der med huset eller lejligheden?
• Skal pension deles?
• Hvad med virksomhed, investeringer og værdipapirer?
• Skal arv eller gave indgå i bodelingen?
• Hvad betyder særeje eller ægtepagt?
• Hvad gør man, hvis man ikke kan blive enige?

Hvis ægtefællerne kan blive enige, kan bodelingen ofte løses ved en aftale mellem parterne. Hvis der opstår uenighed om værdiernes størrelse, ejerskab eller de principper, der skal lægges til grund for delingen, kan sagen i sidste ende blive behandlet i skifteretten. Du kan læse mere om den almindelige proces på vores side om bodeling ved skilsmisse.

Hvad er et ægtefælleskifte?

Et ægtefælleskifte er den juridiske og økonomiske proces, hvor ægtefællernes formueforhold afvikles efter separation eller skilsmisse. Hvor bodeling er det ord, de fleste bruger i daglig tale, er ægtefælleskifte det mere juridiske udtryk. Begge ord handler dog om den samme grundlæggende proces: at fastlægge, hvilke værdier og forpligtelser der skal indgå i delingen, og hvordan formuen skal fordeles mellem parterne.

I nogle tilfælde bliver ægtefællerne hurtigt enige om en samlet løsning. I andre tilfælde opstår der uenighed om værdiernes størrelse, ejerskab eller de principper, der skal lægges til grund for delingen. Jo større formuen er, desto vigtigere bliver det at skabe et præcist økonomisk overblik tidligt i forløbet.

Hvornår opstår en ægtefælleskiftesag?

En ægtefælleskiftesag opstår typisk, når ægtefællerne ikke kan blive enige om bodelingen – ofte efter længere tids forsøg på at finde en forligsmæssig løsning. Det kan eksempelvis skyldes uenighed om:

• værdien af en virksomhed
• fast ejendom i Danmark eller udlandet
• investeringer og værdipapirer
• pensionsordninger
• arv eller gaver
• fortolkningen af en ægtepagt
• om der foreligger særeje
• hvilke aktiver der skal indgå i delingen
• hvordan gæld skal behandles

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan sagen indbringes for skifteretten. Skifteretten behandler blandt andet tvister om deling af formue efter separation eller skilsmisse. Du kan også læse mere hos Danmarks Domstole om deling af fælles formue.

Hvad skal deles ved skilsmisse?

Når man bliver skilt, skal ægtefællernes formue som udgangspunkt gøres op og deles. Den del af formuen, der skal deles, kaldes delingsformuen. Særeje skal som udgangspunkt ikke deles. Særeje kan blandt andet være aftalt i en ægtepagt eller bestemt i forbindelse med arv eller gave.

I praksis opstår der ofte spørgsmål om, hvilke aktiver der faktisk skal indgå i bodelingen. Det er ikke altid nok blot at se på, hvem der står som ejer af et aktiv, eller om der findes en ægtepagt. Det kan også have betydning, hvordan midlerne er brugt, om værdier er blevet sammenblandet gennem årene, og om bestemte værdistigninger er omfattet af særeje. Du kan læse mere om særeje og ægtepagt her.

Hvilke værdier giver typisk anledning til konflikter?

I mange ægtefælleskiftesager er det ikke de almindelige indboaktiver, der skaber uenighed. Tvisterne handler ofte om større værdier, hvor selv mindre forskelle i vurdering, timing eller dokumentation kan få stor økonomisk betydning.

Virksomheder og kapitalandele

Hvis en af ægtefællerne ejer en virksomhed eller kapitalandele i en virksomhed, opstår der ofte spørgsmål om:

• hvordan virksomheden eller kapitalandelene skal værdiansættes
• om værdistigninger skal deles
• om der er tale om særeje
• hvordan ejerstrukturer påvirker sagen
• om virksomheden kan udtages uden at skade driften
• hvordan likviditet og betaling til den anden ægtefælle skal håndteres

For virksomhedsejere kan konsekvenserne af en forkert håndtering være betydelige. Det gælder både i forhold til selve bodelingen, men også i forhold til virksomhedens drift, ejerstruktur og fremtidige økonomi.

Fast ejendom

Fast ejendom giver ofte anledning til uenighed i en bodeling. Det gælder både:

• helårsboliger
• sommerhuse
• udlejningsejendomme
• investeringsejendomme
• udenlandske ejendomme

Her opstår der ofte spørgsmål om værdiansættelse, deling af udgifter, finansiering og fremtidigt ejerskab. Hvis den ene ægtefælle ønsker at blive boende i huset eller lejligheden, kan der også opstå spørgsmål om overtagelse, betaling til den anden ægtefælle, gæld, friværdi og tidspunktet for udtagelse.

Hvis sagen omfatter fast ejendom, kan det være relevant at inddrage rådgivning om både familieret og fast ejendom. Hos ØENS Advokatfirma har vi erfaring med begge dele, herunder gennem vores arbejde med fast ejendom og bolighandler.

Investeringer og værdipapirer

Aktier, obligationer, kapitalandele og andre investeringer kan være vanskelige at opgøre, særligt hvis porteføljerne har udviklet sig over mange år. Der kan blandt andet opstå spørgsmål om:

• hvilke værdipapirer der skal indgå i bodelingen
• hvilken dato værdierne skal opgøres efter
• om investeringerne er købt for særejemidler eller delingsformue
• hvordan kursudsving under sagen skal håndteres
• om der er skattemæssige konsekvenser ved salg eller overdragelse

Pensioner

Pensioner giver ofte anledning til spørgsmål i en bodeling, fordi mange tror, at alle pensionsordninger automatisk skal deles ved skilsmisse. Sådan er det ikke nødvendigvis. Som udgangspunkt beholder hver ægtefælle sine egne rimelige pensionsordninger. Der kan dog opstå spørgsmål, hvis pensionsordningerne ikke anses for rimelige, hvis der er indgået en ægtepagt, eller hvis pensionsforholdene har betydning for den samlede økonomiske balance mellem parterne.

Derfor bør pensioner altid gennemgås som en del af det samlede økonomiske overblik, før der indgås en endelig bodelingsaftale.

Arv og familieværdier

Arv er ofte omgivet af både særlige juridiske regler og stærke følelser. Det gælder især, hvis midlerne stammer fra generationers opsparing, familieejede virksomheder eller ejendomme. Om arv skal indgå i bodelingen afhænger blandt andet af, om arven er gjort til særeje, og om midlerne er holdt adskilt eller sammenblandet med ægtefællernes øvrige økonomi. Du kan læse mere om arv og arveregler her.

Hvilken betydning har en ægtepagt?

En ægtepagt kan få afgørende betydning for, hvordan formuen skal deles. Mange tror, at en ægtepagt automatisk løser alle spørgsmål ved skilsmisse. I praksis er virkeligheden ofte mere nuanceret. Der kan blandt andet opstå spørgsmål om:

• hvordan ægtepagten skal fortolkes
• om bestemte formuleringer kan give anledning til tvivl
• om bestemte aktiver er omfattet
• om midler er blevet sammenblandet gennem årene
• om værdistigninger er omfattet af særejet
• om ægtepagten er korrekt oprettet og tinglyst

Derfor er det sjældent nok blot at konstatere, at der eksisterer en ægtepagt. Indholdet, formuleringerne og den praktiske håndtering af formuen gennem ægteskabet kan få stor betydning for resultatet. Læs mere om ægtepagt og særeje.

Kan man undgå skifteretten?

Ja. Mange ægtefælleskifter og bodelinger bliver løst uden skifteretten. De fleste ønsker en løsning, der skaber ro og økonomisk forudsigelighed uden en langvarig konflikt. Mange sager løses derfor gennem forhandling mellem parterne og deres advokater. Fordelene ved en forhandlet løsning kan være:

• hurtigere afklaring og dermed mulighed for at komme videre
• lavere omkostninger
• større fleksibilitet
• mere diskretion
• bedre mulighed for skræddersyede løsninger
• mindre risiko for, at konflikten eskalerer

En forhandlet aftale kræver dog, at parterne har et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er derfor vigtigt at få overblik over aktiver, passiver, særeje, pensioner, virksomheder og eventuelle skattemæssige forhold, før der indgås en endelig aftale.

Hvad sker der, hvis man ikke kan blive enige?

Hvis forhandlingerne ikke fører til en løsning, kan sagen indbringes for skifteretten. Skifteretten behandler tvister om delingen af formuen efter separation eller skilsmisse. Her kan der blandt andet tages stilling til:

• hvilke aktiver der skal deles
• hvordan aktiver skal værdiansættes
• om der foreligger særeje
• hvordan gæld skal behandles
• om der skal indhentes vurderinger
• hvordan det endelige økonomiske opgør skal gennemføres

Skifteretten vil typisk først forsøge at hjælpe parterne med at finde en løsning. Hvis det ikke lykkes, kan sagen i visse tilfælde blive sendt videre til en bobehandler.

Hvad er en bobehandlers rolle?

I mange mere komplekse ægtefælleskiftesager kan skifteretten anmode en advokat om at behandle sagen som bobehandler. En bobehandler er en advokat med særligt kendskab til formuedeling og skiftebehandling. Bobehandleren fungerer som sagens leder og hjælper med at skabe overblik over boets aktiver og passiver. Bobehandleren vil typisk forsøge at fremme en løsning mellem parterne, men kan også udarbejde opgørelser og indstillinger som led i sagens behandling.

Bobehandleren hjælper blandt andet med at:

• indsamle økonomiske oplysninger
• skabe overblik over aktiver og passiver
• afklare, hvad parterne er enige og uenige om
• indhente vurderinger, hvis der er behov for det
• fremme forhandlinger mellem parterne
• udarbejde boopgørelse og materiale til skifterettens behandling

Mange sager afsluttes hos bobehandleren uden behov for yderligere retssagsbehandling.

Vær opmærksom på værdier, der kan ændre sig under sagen

I ægtefælleskiftesager med virksomheder, værdipapirer, fast ejendom eller investeringsejendomme kan timing have stor betydning. Hvis parterne eksempelvis er enige om værdien af en virksomhed, kan det være en fordel at få virksomheden udtaget tidligt i processen. Ellers risikerer man, at virksomhedens værdi ændrer sig væsentligt, mens sagen verserer.

Da det som udgangspunkt er udtagelsestidspunktet, der er afgørende for værdiansættelsen, kan både stigende og faldende værdier få betydelige økonomiske konsekvenser for begge parter. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt løbende at få afsluttet de forhold, som der allerede er enighed om, så sagen alene koncentreres om de spørgsmål, der fortsat er omtvistede.

Hvad betyder ophørsdatoen for bodelingen?

Ophørsdatoen er den dato, hvor formuefællesskabet ophører. Den har betydning for, hvilke aktiver og passiver der som udgangspunkt skal indgå i bodelingen. Ophørsdatoen er derfor et centralt begreb i et ægtefælleskifte, særligt hvis der er sket større økonomiske dispositioner omkring tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Som udgangspunkt ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet ansøgning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset. Der kan dog være konkrete forhold, som gør det nødvendigt at se nærmere på tidspunktet og betydningen af ophørsdatoen. Du kan læse mere om ophørsdato og bodeling hos Familieretshuset.

Hvor lang tid tager et ægtefælleskifte?

Det afhænger af sagens kompleksitet. Hvis parterne hurtigt bliver enige, kan sagen afsluttes inden for få måneder. Hvis der derimod er betydelige værdier, virksomheder, internationale forhold eller uenighed om værdiansættelser, kan processen tage væsentligt længere tid. Sager, der behandles af en bobehandler, kan i nogle tilfælde strække sig over flere år. Det gælder især, hvis der er behov for vurderinger, regnskabsmæssige afklaringer, behandling af særejespørgsmål eller retssager om enkelte dele af boet.

Det indledende arbejde med at skabe overblik over formueforholdene får derfor ofte stor betydning for både sagens varighed og resultat.

Hvorfor er strategisk rådgivning vigtig?

I større formuesager handler det sjældent alene om jura. Det handler også om forståelsen af:

• beskyttelse af værdier
• langsigtet økonomisk planlægning
• skattemæssige forhold
• likviditet
• virksomheders drift og fremtid
• diskretion
• forhandlingstaktik
• dokumentation og timing

Jo tidligere der bliver taget stilling til de økonomiske forhold, desto bedre grundlag er der for at træffe de rigtige beslutninger. Mange af de mest værdifulde løsninger findes, før konflikten udvikler sig til en egentlig retssag.

Har man brug for en advokat?

Det er ikke et krav at have advokat i en ægtefælleskiftesag eller sag om bodeling. Men når der er betydelige værdier på spil, vælger mange at få juridisk rådgivning tidligt i processen. En advokat kan blandt andet hjælpe med:

• analyse af formueforhold
• strategisk planlægning
• rådgivning om udtagelse af aktiver, der kan ændre værdi over tid
• vurdering af ægtepagter og særeje
• forhandlinger
• samarbejde med revisorer, vurderingsmænd og andre rådgivere
• repræsentation i skifteretten
• dialog med en eventuel bobehandler

Målet er at sikre, at sagen håndteres korrekt, og at klientens økonomiske interesser bliver varetaget bedst muligt. Læs også vores artikel om, hvorfor det kan være en fordel at få hjælp af en skilsmisseadvokat.

Har du brug for rådgivning om bodeling og ægtefælleskifte?

Et ægtefælleskifte handler ofte om langt mere end den juridiske deling af formuen. Det handler om at skabe et sikkert fundament for den næste fase af livet. Hos ØENS Advokatfirma fører vi løbende sager om bodeling og ægtefælleskifte med betydelige formueværdier, herunder sager om virksomheder, investeringsejendomme, værdipapirer, pensioner og særeje. Advokat Anders Larsen er udpeget som bobehandler ved Københavns Byret og har derfor et indgående kendskab til behandlingen af ægtefælleskiftesager – både som rådgiver og fra skifterettens perspektiv.

Han varetager sagerne sammen med advokatfuldmægtig Melissa Schneider, som ligeledes rådgiver klienter gennem hele processen – fra de indledende strategiske overvejelser og forhandlinger til behandling af sagen i skifteretten. Tidlig rådgivning kan ofte være afgørende for både sagens forløb og resultat.

Kontakt ØENS Advokatfirma for en uforpligtende samtale om din situation. Vi hjælper dig med at skabe overblik, vurdere dine muligheder og lægge en klar plan for det videre forløb.

Book en uforpligtende samtale med en specialist i familieret

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om bodeling, ægtefælleskifte og skifteretten

Når forældre går fra hinanden, er det afgørende for barnet, at aftaler og afgørelser om samvær, bopæl og forældremyndighed bliver respekteret.

Men hvad sker der, hvis en forælder ikke udleverer barnet til samvær – eller ikke tilbageleverer barnet efter endt samvær?

I disse situationer kan Familieretten i sidste ende hjælpe med at gennemtvinge en gældende aftale eller afgørelse gennem det, der kaldes tvangsfuldbyrdelse. Selvom ordet kan lyde voldsomt, er formålet ikke at straffe forældrene, men at sikre barnets ret til kontakt med begge forældre og samtidig beskytte barnets trivsel og bedste.

Hvad er tvangsfuldbyrdelse af samvær?

Tvangsfuldbyrdelse er den proces, hvor Familieretten kan hjælpe med at gennemføre en afgørelse eller aftale om samvær, bopæl eller forældremyndighed, når den ikke bliver overholdt frivilligt. Det kan eksempelvis være relevant:

• hvis bopælsforælderen ikke udleverer barnet til samvær
• hvis samværsforælderen ikke tilbageleverer barnet efter samvær
• hvis en afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndighed ikke bliver respekteret
• hvis en aftale om samvær ikke bliver fulgt i praksis

Familieretten kan dog kun behandle sagen, hvis der findes et gyldigt grundlag for fuldbyrdelse. Det kan eksempelvis være en afgørelse fra Familieretshuset, en dom fra Familieretten eller en skriftlig samværsaftale, hvor det udtrykkeligt fremgår, at aftalen kan danne grundlag for fuldbyrdelse.

Det sidste kaldes ofte en tvangsfuldbyrdelsesklausul.

Barnets bedste er altid afgørende

I modsætning til almindelige tvangsfuldbyrdelsessager handler disse sager ikke om penge, krav eller ejendom. De handler om børn. Derfor er det et grundlæggende princip, at tvangsfuldbyrdelse kun kan gennemføres, hvis det er foreneligt med barnets bedste. Familieretten skal altid vurdere barnets trivsel, behov og eventuelle ønsker, før der træffes beslutning om at gennemtvinge en udlevering.

Det betyder også, at retten ikke automatisk gennemtvinger samvær, blot fordi der findes en aftale eller afgørelse. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den eksisterende samværsordning fortsat er hensigtsmæssig for barnet, kan sagen i stedet blive sendt tilbage til Familieretshuset med henblik på en ny vurdering.

Hvordan starter man en sag om tvangsfuldbyrdelse?

Hvis barnet ikke bliver udleveret som aftalt, kan den anden forælder oprette en sag ved Familieretten via domstolenes digitale sagsportal, Minretssag.dk. Det er ofte en fordel at kunne dokumentere de konkrete tilfælde, hvor samvær eller udlevering ikke er blevet gennemført. Det kan eksempelvis være:

• skriftlige aftaler eller afgørelser om samvær
• beskeder mellem forældrene
• e-mails eller anden korrespondance
• oplysninger om datoer og tidspunkter, hvor barnet ikke blev udleveret
• dokumentation for aflyst eller mistet samvær

Når sagen er oprettet, vil Familieretten som regel indkalde forældrene til et møde. Her forsøger retten først at finde en løsning gennem dialog og samarbejde. Tvang er altid sidste udvej. Hvis sagen udspringer af en bredere konflikt om samarbejde, samvær eller kommunikation mellem forældrene, kan du også læse mere om chikane i samvær og samarbejde.

Du kan også læse vores artikel om, hvordan en børnesag forløber fra Familieretshuset til Familieretten.

Hvad kan Familieretten gøre?

Hvis det ikke lykkes at finde en frivillig løsning, har Familieretten flere muligheder. Retten kan blandt andet:

• pålægge den forælder, der ikke efterlever afgørelsen, tvangsbøder
• fastsætte erstatningssamvær for mistet samvær
• beslutte, at en forælder skal tilbageholdes for at sikre udlevering
• i særlige tilfælde lade barnet hente med bistand fra politiet

Politiets medvirken anvendes kun i de mest alvorlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke har haft effekt. Også her vil barnets behov, tryghed og bedste være det centrale hensyn. Du kan læse mere om Familierettens muligheder hos Danmarks Domstole.

Barnets stemme i sagen

I nogle sager kan Familieretten vælge at tale med barnet. Samtalen foregår typisk med bistand fra en børnesagkyndig og har til formål at belyse barnets oplevelse af situationen. Retten kan også inddrage kommunen eller Familieretshuset for at sikre, at barnets interesser bliver varetaget bedst muligt under sagen.

Barnet skal ikke gøres ansvarligt for konflikten mellem forældrene. Formålet er derimod at sikre, at retten har det bedst mulige grundlag for at vurdere, hvad der er rigtigt for barnet. Hvis du står i en sag, hvor barnet skal inddrages, eller hvor sagen kan ende i Familieretshuset eller Familieretten, kan du læse mere om, hvordan vi hjælper med sager i Familieretshuset.

Tvangsfuldbyrdelse er ikke altid løsningen

Selvom retsplejeloven giver mulighed for at gennemtvinge samvær eller udlevering, er tvangsfuldbyrdelse ofte et tegn på en dybtgående konflikt mellem forældrene.

I mange tilfælde vil en mere varig løsning derfor kræve, at selve samværsordningen eller samarbejdet mellem forældrene bliver revurderet. Familieretten kan under behandlingen af sagen vurdere, om der er behov for ændringer i de eksisterende aftaler eller afgørelser.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis barnet reagerer kraftigt på samværet, hvis der er bekymringer om barnets trivsel, eller hvis samarbejdet mellem forældrene er så fastlåst, at den nuværende ordning ikke fungerer i praksis.

Få rådgivning tidligt i forløbet

Sager om tvangsfuldbyrdelse er ofte både juridisk og følelsesmæssigt belastende. Det kan derfor være en fordel at søge juridisk rådgivning tidligt, så sagen bliver håndteret korrekt fra begyndelsen.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi bredt om børnesager, herunder samvær, bopæl, forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse. Vi hjælper med at vurdere mulighederne i den konkrete sag og sikrer, at barnets tarv og dine rettigheder bliver varetaget bedst muligt gennem hele processen.

Har du brug for hjælp til en sag om samvær eller udlevering?

Hvis en aftale om samvær ikke bliver overholdt, eller hvis du står i en situation, hvor barnet ikke bliver udleveret eller afleveret tilbage efter samvær, kan det være vigtigt at få afklaret dine muligheder hurtigt. Kontakt ØENS Advokatfirma for en uforpligtende samtale om din sag. Vi hjælper dig med at skabe overblik, vurdere næste skridt og håndtere sagen med fokus på både barnets bedste og dine rettigheder.

Book en uforpligtende samtale med en specialist i familieret

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om tvangsfuldbyrdelse af samvær

Et testamente skal passe til dit liv. Og livet ændrer sig.

Du kan blive gift. Du kan blive skilt. Du kan få børn. Du kan få børnebørn. Du kan få en ny samlever. Du kan miste en ægtefælle. Din økonomi kan ændre sig. Du kan købe bolig, sælge virksomhed, få særbørn ind i familien eller få nye ønsker til, hvem der skal arve dig.

Derfor er et testamente ikke nødvendigvis noget, man opretter én gang og aldrig ser på igen. Mange har et gammelt testamente liggende, som måske var helt rigtigt, da det blev oprettet, men som ikke længere passer til virkeligheden. Det kan skabe usikkerhed, hvis testamentet en dag skal bruges.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at gennemgå, ændre og tilbagekalde testamenter, så dine ønsker er opdaterede, juridisk holdbare og til at forstå.

Kan man ændre et testamente?

Ja. Du kan som udgangspunkt ændre eller tilbagekalde dit testamente, hvis du ønsker det. Det gælder dog ikke nødvendigvis, hvis testamentet er gjort uigenkaldeligt, eller hvis der gælder særlige begrænsninger, for eksempel i et gensidigt testamente. Ændringer skal ske efter reglerne for oprettelse af testamente. Det betyder, at du ikke bare bør rette i det gamle dokument, strege tekst ud eller skrive nye ønsker i hånden.

Hvis du har et notartestamente, bør ændringen som udgangspunkt ske hos notar. Hvis du har et vidnetestamente, skal ændringen ske efter reglerne for vidnetestamente. I mange tilfælde er det bedst at oprette et nyt samlet testamente, så der ikke opstår tvivl om, hvad der gælder.

Hvorfor ændre et testamente?

Et testamente bør afspejle dit liv, dine relationer og dine ønsker. Hvis noget vigtigt har ændret sig, kan testamentet være forældet. Det betyder ikke nødvendigvis, at testamentet er ugyldigt, men det kan betyde, at det ikke længere fører til det resultat, du ønsker.

Måske har du indsat en person, du ikke længere har kontakt med. Måske har du fået en ny partner. Måske har du fået børn eller børnebørn. Måske er den organisation, du ville støtte, skiftet navn. Måske har du solgt den bolig, testamentet nævner. Måske har du oprettet ægtepagt, fået særeje eller ændret din økonomi. Et testamente skal kunne bruges, når du ikke længere selv kan forklare, hvad du mente. Derfor er det vigtigt, at det er opdateret og klart.

Hvornår bør du gennemgå dit testamente?

Du bør overveje at gennemgå dit testamente, når der sker større ændringer i dit liv. Det kan for eksempel være ved:

• ægteskab
• separation eller skilsmisse
• ny samlever
• børn
• børnebørn
• dødsfald i familien
• sammenbragt familie
• særbørn
• køb eller salg af bolig
• køb eller salg af virksomhed
• større formueændringer
• ændrede ønsker om særeje
• ændrede ønsker om velgørenhed
• ændringer i pensioner eller forsikringer
• flytning til udlandet eller aktiver i udlandet
• uenighed eller ændrede relationer i familien

Du behøver ikke nødvendigvis ændre testamentet, hver gang livet ændrer sig. Men du bør få vurderet, om testamentet stadig passer.

Kan man bare rette i det gamle testamente?

Nej, det bør man ikke. Det er en klassisk fejl at tro, at man bare kan rette i et gammelt testamente, strege noget ud, skrive nye ønsker ind i marginen eller sætte en ny dato nederst. Så enkelt er det ikke. Ændringer af testamente skal ske efter reglerne for oprettelse af testamente. Hvis ændringen ikke er oprettet korrekt, kan den risikere ikke at få virkning.

Det kan også skabe tvivl, hvis der findes et gammelt testamente med håndskrevne rettelser, overstregninger eller løse tilføjelser. Hvad var meningen? Hvornår blev ændringen lavet? Var den juridisk gyldig? Og skulle den erstatte hele testamentet eller kun en del af det? Derfor er det ofte bedst at lave et nyt, samlet testamente i stedet for at forsøge at reparere på det gamle.

Ændring eller tilbagekaldelse – hvad er forskellen?

At ændre et testamente betyder, at du bevarer noget af testamentet, men justerer enkelte dele. Det kan for eksempel være, at du vil ændre en arving, ændre en procentfordeling, tilføje særeje, indsætte en organisation, fjerne et legat eller ændre en bestemmelse om bestemte genstande. At tilbagekalde et testamente betyder, at du ophæver testamentet helt eller delvist.

Hvis du tilbagekalder testamentet uden at oprette et nyt, vil arven som udgangspunkt blive fordelt efter arvelovens regler, medmindre der findes andre gyldige testamenter eller bestemmelser. Derfor bør du ikke bare tilbagekalde et testamente uden at overveje, hvad der så skal gælde i stedet.

Nyt testamente eller tillæg?

Hvis du vil ændre et testamente, kan det i nogle tilfælde ske ved et tillæg til testamentet. Et sådant tillæg kaldes ofte et kodicil. Et tillæg kan være relevant, hvis ændringen er lille, og det gamle testamente i øvrigt stadig passer. Men i mange situationer er et nyt testamente bedre.

Det gælder især, hvis der er flere ændringer, hvis testamentet er gammelt, hvis familieforholdene har ændret sig, eller hvis der er risiko for tvivl om forholdet mellem det gamle og det nye dokument. Et nyt testamente kan samle det hele ét sted. Det gør det lettere for dig at forstå dokumentet, og det gør det lettere for dine efterladte, skifteretten og eventuelle rådgivere at se, hvad der gælder.

Hvad hvis der findes flere testamenter?

Det er ikke usædvanligt, at der findes flere testamenter. Måske har du oprettet ét tidligere og senere lavet et nyt. Måske har du lavet et tillæg. Måske findes der både et vidnetestamente og et notartestamente. Det kan skabe tvivl, hvis dokumenterne ikke tydeligt forklarer, hvordan de hænger sammen. Som udgangspunkt vil det seneste gyldigt oprettede testamente have stor betydning. Men hvis det ikke klart tilbagekalder det gamle testamente, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt det gamle stadig gælder helt eller delvist.

Derfor bør et nyt testamente altid tage tydeligt stilling til tidligere testamenter. Det kan for eksempel stå, at alle tidligere testamenter tilbagekaldes, eller at bestemte tidligere bestemmelser fortsat skal gælde.

Hvordan ændrer man et notartestamente?

Hvis du har oprettet et notartestamente, bør ændringen som udgangspunkt også ske hos notar. Det kan ske ved, at du opretter et nyt notartestamente, eller ved at du opretter et tillæg til det eksisterende testamente. Fordelen ved notar er, at testamentet kan registreres i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at skifteretten som udgangspunkt får kendskab til testamentet, når du dør.

Hvis du ændrer et notartestamente uden at få ændringen notarpåtegnet, kan der opstå usikkerhed om ændringens gyldighed og om, hvorvidt den bliver fundet. Derfor er notaren ofte den mest betryggende løsning, når et testamente skal ændres.

Hvordan ændrer man et vidnetestamente?

Hvis du har oprettet et vidnetestamente, skal ændringen ske efter reglerne for vidnetestamente. Det betyder blandt andet, at ændringen skal underskrives korrekt sammen med to egnede vidner. Vidnerne skal opfylde kravene til testamentsvidner. De bør ikke selv være begunstiget i testamentet, og de bør ikke have en interesse i ændringen.

Et vidnetestamente bliver ikke registreret officielt på samme måde som et notartestamente. Derfor er det ekstra vigtigt, at dokumentet opbevares sikkert, og at de rette personer kan finde det, når det skal bruges. Hvis du vil ændre et vidnetestamente, kan det ofte være værd at overveje, om det i stedet bør erstattes af et notartestamente.

Kan man tilbagekalde et testamente mundtligt?

Som udgangspunkt bør du ikke regne med, at et testamente kan tilbagekaldes mundtligt. Det er ikke nok at sige til familie eller venner, at du ikke længere ønsker testamentet. Tilbagekaldelse skal ske efter reglerne for oprettelse af testamente. Det betyder, at tilbagekaldelsen skal dokumenteres korrekt, så der ikke opstår tvivl senere.

Hvis du ikke længere ønsker, at dit testamente skal gælde, bør du få det tilbagekaldt på en juridisk korrekt måde og overveje, om der skal oprettes et nyt testamente i stedet.

Hvad er et uigenkaldeligt testamente?

Et uigenkaldeligt testamente er et testamente eller en bestemmelse i et testamente, som ikke frit kan ændres eller tilbagekaldes. Det ses især i forbindelse med gensidige testamenter mellem ægtefæller eller samlevende, hvor parterne har ønsket at binde hinanden på bestemte punkter. Uigenkaldelighed kan få stor betydning.

Hvis du tidligere har accepteret, at et testamente eller bestemte bestemmelser er uigenkaldelige, kan du ikke nødvendigvis ændre dem senere, selvom din situation eller dine ønsker har ændret sig. Derfor bør man være meget varsom med at gøre et testamente uigenkaldeligt. Hvis du har et gammelt gensidigt testamente, bør det gennemgås, før du forsøger at ændre det.

Gensidigt testamente mellem ægtefæller

Mange ægtefæller opretter et gensidigt testamente. Et gensidigt testamente er et testamente, hvor ægtefællerne sammen tager stilling til, hvordan de skal arve hinanden, og ofte også hvad der skal ske, når længstlevende dør. Så længe begge ægtefæller lever, kan testamentet ofte ændres, hvis begge er enige, medmindre der er særlige begrænsninger.

Men hvis den ene ægtefælle er død, kan længstlevendes mulighed for at ændre testamentet være begrænset. Det afhænger blandt andet af testamentets formulering, og om bestemmelser er gjort uigenkaldelige. Derfor bør længstlevende ægtefælle altid få juridisk rådgivning, før et gensidigt testamente ændres.

Gensidigt testamente mellem samlevende

Ugifte samlevende kan også have oprettet et gensidigt testamente eller udvidet samlevertestamente. Her kan der ligeledes være bestemmelser, som ikke frit kan ændres, især hvis den ene samlever er død, eller hvis testamentet indeholder uigenkaldelige bestemmelser. Det kan få stor betydning, hvis længstlevende senere får ny samlever, nye børn, ændret økonomi eller andre ønsker til arven.

Hvis du har oprettet testamente med en tidligere eller afdød samlever, bør testamentet gennemgås grundigt, før du opretter noget nyt.

Hvad hvis du bliver gift?

Hvis du bliver gift, bør du gennemgå dit testamente. Ægteskab ændrer din arveretlige situation. Din ægtefælle bliver arving efter arveloven, og hvis du har børn, skal arven som udgangspunkt fordeles mellem ægtefælle og børn, medmindre der er oprettet testamente eller andre relevante ordninger. Hvis du tidligere har oprettet testamente som enlig eller samlevende, passer det måske ikke længere.

Måske skal din ægtefælle sikres bedre. Måske skal børn fra tidligere forhold tænkes ind. Måske skal der tages stilling til særeje, ægtepagt eller uskiftet bo. Et gammelt testamente bør derfor ikke bare ligge urørt, når du bliver gift.

Hvad hvis du bliver skilt?

Hvis du bliver skilt eller separeret, bør du få gennemgået dit testamente hurtigt. Et testamente, der blev oprettet under ægteskabet, passer ikke nødvendigvis efter skilsmissen. Måske har testamentet begunstiget din tidligere ægtefælle. Måske har I oprettet et gensidigt testamente. Måske er der bestemmelser om børn, særeje, bolig eller fordeling efter længstlevendes død.

Det bør afklares, hvad der stadig gælder, og hvad der skal ændres. Det samme gælder pensioner og forsikringer. De følger ikke nødvendigvis testamentet, og begunstigelser bør ofte gennemgås samtidig. En skilsmisse er derfor et af de vigtigste tidspunkter at tjekke testamentet på.

Hvad hvis du får ny samlever?

Hvis du får ny samlever, bør du overveje, om testamentet skal ændres. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Hvis du ønsker, at din nye samlever skal arve dig, skal det fremgå af et testamente. Hvis du tidligere har indsat en tidligere partner, ægtefælle, samlever eller anden person i dit testamente, kan det være nødvendigt at ændre dokumentet.

Det kan også være relevant at se på fælles bolig, fælles lån, pensioner, forsikringer, børn fra tidligere forhold og eventuelle ønsker om udvidet samlevertestamente. Et nyt forhold ændrer ikke nødvendigvis automatisk dit gamle testamente. Derfor bør du få det gennemgået.

Hvad hvis du får børn?

Hvis du får børn, bør du gennemgå dit testamente. Børn er livsarvinger og tvangsarvinger. Det betyder, at de har en særlig arveretlig stilling. Hvis dit testamente blev oprettet, før du fik børn, passer det måske ikke længere. Måske skal børnene indsættes tydeligt. Måske skal deres arv være særeje. Måske skal der tages stilling til børnetestamente, hvis børnene er mindreårige. Måske skal en ægtefælle eller samlever sikres bedst muligt, samtidig med at børnenes rettigheder respekteres.

Det er især vigtigt, hvis du er ugift samlevende med børn. For din samlever arver ikke automatisk dig, selvom I har fælles børn.

Hvad hvis du får børnebørn?

Børnebørn kan også være en god grund til at gennemgå testamentet. Måske ønsker du, at børnebørn skal arve direkte. Måske ønsker du, at de kun skal arve, hvis deres forælder ikke længere lever. Måske ønsker du at give et bestemt beløb, et arvestykke eller en procentdel til børnebørnene. Det kan også være relevant at tage stilling til særeje, båndlæggelse eller forvaltning, hvis børnebørnene er mindreårige.

Hvis børnebørn skal arve, skal testamentet formuleres klart, så der ikke opstår tvivl om, hvordan arven skal fordeles mellem børn og børnebørn.

Hvad hvis du har særbørn eller sammenbragt familie?

Hvis du har særbørn eller lever i en sammenbragt familie, bør testamentet holdes særligt opdateret. Sammenbragte familier kan ændre sig over tid. Der kan komme fælles børn, nye ægteskaber, skilsmisser, bonusbørn, ændrede relationer og nye økonomiske forhold. Et testamente, der passede for fem eller ti år siden, passer måske ikke længere.

Det kan være nødvendigt at justere, hvordan ægtefælle, fælles børn, særbørn og eventuelle bonusbørn skal stilles. Hvis testamentet ikke er opdateret, kan det skabe konflikt eller en fordeling, der ikke svarer til dine ønsker.

Hvad hvis du vil ændre særeje?

Hvis dit testamente indeholder bestemmelser om særeje, bør ændringer formuleres meget præcist. Det kan for eksempel være, at du tidligere har bestemt, at børns arv skal være skilsmissesæreje, men nu ønsker fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Det kan også være, at du tidligere ikke havde særeje med, men nu ønsker at beskytte arven ved en senere skilsmisse hos en arving.

Særeje kan få stor betydning for dine arvinger, især hvis de er gift, har børn, ejer bolig eller driver virksomhed. Derfor bør særejebestemmelser ikke ændres med upræcise formuleringer. De bør gennemgås juridisk.

Hvad hvis du vil ændre arv til velgørenhed?

Hvis du tidligere har betænkt en velgørende organisation, kan det være relevant at gennemgå testamentet. Måske har organisationen ændret navn. Måske findes den ikke længere. Måske ønsker du at støtte en anden sag. Måske vil du ændre beløbet fra et fast beløb til en procentdel. Måske vil du kombinere velgørenhed med nye familiehensyn. Det er vigtigt, at organisationen er angivet præcist, gerne med fuldt navn og eventuelt CVR-nummer.

Det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis organisationen ikke længere findes, når testamentet skal bruges.

Hvad hvis du har købt eller solgt bolig?

Bolig kan få stor betydning for et testamente. Hvis du har købt bolig, solgt bolig, købt sommerhus, solgt sommerhus eller ændret ejerforhold, bør du gennemgå testamentet. Måske nævner testamentet en bolig, du ikke længere ejer. Måske ønsker du, at en bestemt person skal kunne overtage boligen. Måske er der fælles bolig med ægtefælle eller samlever. Måske er boligen den største værdi i boet, og arvefordelingen bør justeres, så den kan fungere i praksis.

Hvis testamentet ikke passer til dine aktiver, kan det skabe problemer i dødsbobehandlingen.

Hvad hvis du har virksomhed?

Hvis du ejer virksomhed, bør testamentet opdateres løbende. Virksomhed kan gøre arveplanlægning mere kompleks. Der kan være spørgsmål om, hvem der skal overtage virksomheden, hvordan værdien skal fordeles, om arven skal være særeje, og hvordan øvrige arvinger skal kompenseres.

Det kan også være nødvendigt at tænke testamentet sammen med ejeraftaler, selskabsdokumenter, forsikringer, generationsskifte og skattemæssig rådgivning. Hvis virksomheden har ændret sig, bør testamentet følge med.

Hvad hvis du flytter til udlandet?

Hvis du flytter til udlandet eller har aktiver i udlandet, bør testamentet gennemgås. Arv på tværs af lande kan være komplekst. Der kan være spørgsmål om lovvalg, udenlandske regler, ejendom i udlandet, skat, boafgift og anerkendelse af testamentet.

Et dansk testamente er ikke nødvendigvis nok i sig selv, hvis du bor i udlandet eller ejer aktiver i et andet land. Her bør du få rådgivning, så testamentet passer til den internationale situation.

Hvad med pensioner og forsikringer?

Når du ændrer testamente, bør du også gennemgå pensioner og forsikringer. Pensioner og livsforsikringer følger ikke altid testamentet. De kan blive udbetalt direkte til den person, der er indsat som begunstiget. Det betyder, at du kan ændre dit testamente uden at ændre, hvem der får pension eller forsikring.

Det kan give et resultat, du ikke havde tænkt dig. Derfor bør begunstigelser tjekkes samtidig med testamentet, især ved skilsmisse, ny samlever, nye børn, dødsfald i familien eller ændrede ønsker til arven.

Hvad med fremtidsfuldmagt?

Et testamente handler om, hvad der skal ske, når du dør. En fremtidsfuldmagt handler om, hvem der skal kunne handle på dine vegne, hvis du en dag ikke længere selv kan varetage dine økonomiske eller personlige forhold.

Når du alligevel gennemgår dit testamente, kan det derfor være en god anledning til også at overveje fremtidsfuldmagt. Det er to forskellige dokumenter, men de handler begge om at tage stilling i tide. Testamentet hjælper dine efterladte efter din død. Fremtidsfuldmagten hjælper dig og dine nærmeste, mens du lever, hvis du får brug for hjælp.

Kan man ændre testamente, hvis man er syg?

Det afhænger af, om du er i stand til at forstå, hvad du gør. For at oprette, ændre eller tilbagekalde et testamente skal du være i stand til at handle fornuftigt og forstå betydningen af beslutningen. Hvis der er tvivl om din mentale tilstand, sygdom, demens eller påvirkning fra andre, kan testamentet senere blive anfægtet. Derfor bør ændringer ved sygdom håndteres særligt omhyggeligt.

Det kan være relevant med notartestamente, lægelig dokumentation eller anden dokumentation, hvis der kan opstå tvivl senere. Hvis du ønsker at ændre testamente og er alvorligt syg, bør du få juridisk rådgivning hurtigt.

Hvad hvis det haster?

Hvis det haster at ændre et testamente, bør du kontakte en advokat hurtigst muligt. Det kan for eksempel være ved alvorlig sygdom, forestående operation, pludselig ændring i familieforhold eller akut behov for at sikre en samlever, ægtefælle, børn eller andre arvinger.

I nogle situationer kan det være nødvendigt at oprette et vidnetestamente eller i helt særlige tilfælde et nødtestamente, hvis notar ikke kan nås. Men akutte løsninger bør ikke bruges som standardskabelon. Hvis der er mulighed for det, er det bedst at få oprettet et notartestamente med ro, overblik og korrekt juridisk rådgivning.

Typiske fejl ved ændring af testamente

Der er nogle fejl, som går igen.

• En typisk fejl er at rette direkte i det gamle testamente uden at følge formkravene.
• En anden er at oprette et nyt testamente uden at tilbagekalde det gamle tydeligt.
• En tredje er at glemme gensidige eller uigenkaldelige bestemmelser.
• En fjerde er at ændre testamentet efter skilsmisse, men glemme pensioner og forsikringer.
• En femte er at ændre arvefordelingen uden at tage højde for tvangsarv.
• En sjette er at tilføje særeje med uklare formuleringer.
• Og en syvende er at lade et gammelt testamente ligge, selvom livet har ændret sig markant.

De fleste fejl kan undgås med en grundig gennemgang.

Hvor ofte bør man tjekke sit testamente?

Der er ingen fast regel for, hvor ofte du bør tjekke dit testamente. Men det er en god idé at gennemgå det, når livet ændrer sig. Hvis der ikke sker større ændringer, kan det stadig være fornuftigt at læse testamentet igennem med nogle års mellemrum.

Spørg dig selv:

• Passer testamentet stadig til mit liv?
• Er de rigtige personer nævnt?
• Er der kommet nye børn, børnebørn, ægtefælle eller samlever?
• Er nogen døde?
• Har min økonomi ændret sig?
• Er mine ønsker om særeje, bolig, velgørenhed eller dødsbobehandling stadig de samme?
• Og ved jeg, hvor testamentet findes?

Hvis du bliver i tvivl, bør testamentet gennemgås.

Hvad bør du have klar, før du kontakter en advokat?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• hvornår testamentet blev oprettet
• om det er notartestamente eller vidnetestamente
• om der findes flere testamenter
• om testamentet er gensidigt
• om der står noget om uigenkaldelighed
• hvad du ønsker at ændre
• om du er gift, skilt, samlevende eller enlig
• om du har børn, særbørn eller børnebørn
• om der er bolig, virksomhed eller større værdier
• om arv skal være særeje
• om pensioner og forsikringer bør gennemgås
• om du ønsker at betænke velgørenhed
• om testamentet skal oprettes hos notar

Hvis du ikke har overblik endnu, er det helt normalt. Det er netop derfor, rådgivning kan være en hjælp.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at gennemgå, ændre og tilbagekalde testamenter. Vi starter med at se på det eksisterende testamente og din nuværende situation. Er testamentet stadig dækkende? Er der sket ændringer i familie, økonomi eller ønsker? Er der bestemmelser, der er uigenkaldelige? Skal der oprettes et nyt testamente? Og skal testamentet hænge sammen med ægtepagt, særeje, fremtidsfuldmagt, pensioner eller dødsbobehandling?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om den bedste løsning. I nogle tilfælde er en mindre ændring nok. I andre tilfælde er det mest trygt at oprette et nyt, samlet testamente. Vi sørger for, at dokumentet bliver juridisk holdbart, klart formuleret og oprettet korrekt.

Er dit testamente stadig rigtigt?

Et testamente skal ikke bare være gyldigt. Det skal også passe til dit liv.

Hvis du er i tvivl om, om dit gamle testamente stadig passer, eller hvis du ønsker at ændre eller tilbagekalde det, er du velkommen til at kontakte ØENS Advokatfirma. Vi hjælper dig med at få overblik over dine muligheder og næste skridt.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om ændring af et testamente

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om ændring af et testamente.

Et testamente handler ikke kun om familie, formue og fordeling.

Det kan også handle om værdier.

• For nogle er det vigtigt, at en del af arven går videre til en sag, de har støttet gennem livet. Det kan være forskning, sygdomsbekæmpelse, børn, dyr, natur, klima, humanitært arbejde, kultur, kirke, socialt arbejde eller en lokal forening, der har haft særlig betydning.
• For andre handler det om at efterlade et aftryk. Ikke nødvendigvis et stort et. Bare et meningsfuldt et.

Med et testamente kan du bestemme, at en velgørende organisation, fond eller forening skal arve efter dig. Det kan være hele arven, en procentdel af arven, et bestemt beløb eller et bestemt aktiv. Men testamentet skal formuleres klart. Ellers kan der opstå tvivl om, hvem der skal modtage arven, hvor meget organisationen skal arve, og hvordan ønsket skal gennemføres i praksis.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor både familie, arvelov, tvangsarv, velgørenhed og praktisk gennemførelse tænkes ordentligt igennem. Vi rådgiver i øjenhøjde, så du kan tage stilling med ro i maven.

Kan man testamentere til velgørenhed?

Ja. Du kan i et testamente bestemme, at en velgørende organisation, fond eller forening skal arve efter dig. Du kan for eksempel testamentere et bestemt beløb, en bestemt procentdel af arven, en bestemt genstand eller hele den del af arven, du frit kan råde over.

Hvis du har tvangsarvinger, skal tvangsarven dog respekteres. Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger, altså børn og efterkommere efter børn. Har du tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt frit bestemme over 75 procent af arven, mens 25 procent er tvangsarv. Hvis du ikke har tvangsarvinger, kan du som udgangspunkt bestemme over hele arven i dit testamente. Det betyder, at du i mange tilfælde kan vælge at lade hele eller dele af arven gå til velgørenhed.

Hvorfor testamentere til velgørenhed?

Der kan være mange grunde til at give arv til velgørenhed. Nogle ønsker at støtte en sag, de selv har været berørt af. Andre ønsker at hjælpe mennesker, dyr, natur eller forskning. Nogle har ingen nære arvinger og ønsker ikke, at arven skal gå til staten. Andre har arvinger, men ønsker samtidig at give en del af arven videre til noget, der rækker ud over familien. For mange handler det ikke om beløbets størrelse. Det handler om intentionen.

Et testamente til velgørenhed kan være en måde at lade dine værdier leve videre på. Det kan også være en måde at skabe klarhed for dine efterladte, så de ikke skal være i tvivl om, hvad du ønskede. Det vigtigste er, at beslutningen træffes frit, roligt og med overblik over de juridiske konsekvenser.

Hvem kan du testamentere til?

Du kan i et testamente betænke mange forskellige typer modtagere. Det kan for eksempel være:

• en velgørende organisation
• en fond eller en forening
• en kirkelig organisation
• en humanitær organisation
• en sygdomsbekæmpende organisation
• en dyreværnsorganisation
• en klima- eller naturorganisation
• en kulturel institution
• en lokal forening
• en bestemt sag eller indsats

Det vigtigste er, at modtageren kan identificeres klart. Hvis organisationens navn er upræcist, gammelt eller kan forveksles med andre, kan det skabe tvivl, når testamentet skal bruges. Derfor bør testamentet som udgangspunkt angive organisationens fulde navn og gerne CVR-nummer, hvis det er relevant. På den måde bliver det lettere for boet at gennemføre ønsket korrekt.

Skal organisationen være godkendt?

Det kan have betydning, om organisationen er godkendt som almennyttig eller almenvelgørende efter relevante regler. Nogle organisationer kan være fritaget for boafgift. Det kan få betydning for, hvor meget organisationen reelt modtager, og hvordan testamentet bør formuleres.

Men det er ikke nok at antage, at en organisation er boafgiftsfritaget, bare fordi den arbejder for et godt formål. Det bør undersøges konkret. Hvis du ønsker at testamentere til en bestemt organisation, kan det derfor være en god idé at få afklaret organisationens navn, CVR-nummer og afgiftsmæssige status, før testamentet færdiggøres.

Kan man give både til familie og velgørenhed?

Ja. Et testamente til velgørenhed behøver ikke betyde, at familien ikke skal arve. Mange vælger en kombination. Det kan for eksempel være, at ægtefælle, børn, børnebørn, søskende, niecer, nevøer eller andre nærtstående skal arve størstedelen, mens en mindre del går til velgørenhed. Det kan også være, at en organisation skal arve et bestemt beløb, mens resten fordeles mellem familien.

For nogle giver det mening at testamentere en procentdel til velgørenhed. For andre giver det mening at indsætte et fast beløb. Der findes ikke én rigtig løsning. Det afhænger af dine ønsker, dine arvinger, din formue og den betydning, velgørenhed skal have i testamentet.

Hvad hvis du har tvangsarvinger?

Hvis du har ægtefælle eller livsarvinger, har du tvangsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn. Dine tvangsarvinger har krav på tvangsarv. Det betyder, at du ikke frit kan testamentere hele din formue til velgørenhed, hvis du har tvangsarvinger.

Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv, mens 75 procent kan fordeles frit i testamentet.

Det betyder, at du stadig kan betænke velgørenhed, selvom du har ægtefælle eller børn. Du skal bare gøre det inden for arvelovens rammer. Derfor bør testamentet formuleres korrekt, så dine ønsker kan gennemføres uden at komme i konflikt med tvangsarven.

Hvad hvis du ikke har ægtefælle eller børn?

Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger, har du som udgangspunkt ingen tvangsarvinger. Det betyder, at du normalt kan bestemme over hele din arv i et testamente.

Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles arven efter arvelovens arveklasser. Det kan betyde, at arven går til forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre slægtninge. Hvis der ikke findes arvinger efter arveloven, og du heller ikke har oprettet testamente, går arven til staten.

Hvis du ønsker, at en velgørende organisation skal arve dig, skal det derfor stå i et testamente. Det gælder også, hvis du ønsker, at en ven, en fjern slægtning eller en organisation skal arve i stedet for arvelovens almindelige arvinger.

Skal man fortælle familien om det?

Du bestemmer selv, om du vil fortælle dine nærmeste, at du har valgt at betænke velgørenhed i dit testamente. For nogle er det naturligt at tale åbent om det. For andre føles det meget privat. Der kan dog være gode grunde til at tage samtalen, især hvis testamentet ændrer den fordeling, familien ellers ville forvente. Det behøver ikke være dramatisk.

Du kan forklare, at du har ønsket at støtte en sag, der betyder noget for dig, og at testamentet er en måde at skabe klarhed på. I nogle familier kan åbenhed forebygge misforståelser senere. I andre situationer kan det være bedst at holde beslutningen privat. Det vigtigste er, at testamentet er klart, juridisk gyldigt og oprettet på en måde, der kan gennemføres.

Hvor meget kan man give til velgørenhed?

Du kan give et bestemt beløb, en procentdel af arven, bestemte aktiver eller hele den del af arven, du frit kan råde over. Et fast beløb kan være enkelt, men det kan også give udfordringer, hvis formuen ændrer sig meget over tid. Hvis du for eksempel testamenterer et bestemt beløb, kan beløbet komme til at fylde mere eller mindre end forventet, afhængigt af hvordan din økonomi ser ud, når testamentet skal bruges. En procentdel kan være mere fleksibel, fordi den følger boets størrelse. Hvis formuen bliver større eller mindre, ændrer organisationens arv sig tilsvarende.

Du kan også kombinere løsningerne. For eksempel kan en organisation modtage et bestemt beløb, mens resten fordeles mellem familien. Eller du kan bestemme, at organisationen skal modtage en procentdel efter, at bestemte personer først har fået deres arv. Det bør formuleres præcist.

Fast beløb eller procentdel?

Valget mellem et fast beløb og en procentdel afhænger af, hvad du ønsker. Et fast beløb kan være godt, hvis du vil sikre, at organisationen modtager et bestemt beløb, og resten af arven skal gå til andre arvinger. En procentdel kan være godt, hvis du ønsker, at organisationens arv skal følge boets størrelse. Hvis din økonomi kan ændre sig meget, kan en procentdel ofte være mere fleksibel. Hvis du derimod har et meget konkret ønske om at give et bestemt beløb, kan et fast beløb være den rigtige løsning.

Det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis boet ikke rummer nok midler til både faste beløb, legater og øvrige arvinger. Derfor bør testamentet ikke kun beskrive, hvem der skal arve. Det bør også tage højde for rækkefølge, prioritering og praktisk gennemførelse.

Kan man testamentere bestemte ting til velgørenhed?

Ja. Du kan i nogle tilfælde testamentere bestemte aktiver eller genstande til en organisation. Det kan for eksempel være kunst, smykker, værdipapirer, en bil, et sommerhus, en ejendom eller andre værdier. Men det kræver omtanke. Nogle organisationer kan have svært ved at modtage eller håndtere bestemte aktiver. En organisation ønsker måske ikke at overtage en ejendom, et sommerhus eller en genstand, men vil hellere modtage værdien efter et salg. Hvis du ønsker at testamentere bestemte ting til velgørenhed, bør det derfor afklares, om organisationen kan og vil modtage aktivet. Det kan også være relevant at skrive i testamentet, at aktivet kan sælges, og at provenuet skal tilfalde organisationen.

Kan man testamentere bolig eller sommerhus til velgørenhed?

Ja, det kan i nogle tilfælde lade sig gøre. Men fast ejendom kræver særlig omtanke. Hvis du ønsker, at en organisation skal arve en bolig, et sommerhus eller en anden ejendom, bør testamentet tage stilling til, hvordan ejendommen skal håndteres.

Skal organisationen overtage ejendommen? Skal ejendommen sælges? Skal organisationen modtage provenuet? Hvad hvis der er gæld i ejendommen? Hvad hvis andre arvinger også skal have del i arven? Og hvordan skal omkostninger ved salg eller drift håndteres? De spørgsmål bør afklares på forhånd.

For mange vil det være mere praktisk at bestemme, at organisationen skal modtage en procentdel af arven eller en del af salgsprovenuet frem for selve ejendommen.

Hvad med boafgift?

Boafgift kan få betydning, når arv fordeles. Nogle velgørende organisationer er fritaget for boafgift. Det betyder, at organisationen i nogle tilfælde kan modtage arv uden at betale boafgift. Det kan have betydning for, hvordan testamentet bør struktureres, især hvis der både er familie, andre arvinger og velgørenhed i testamentet.

Men reglerne afhænger af den konkrete organisation og boets forhold. Derfor bør man ikke gætte. Hvis boafgift har betydning for testamentet, bør organisationens afgiftsmæssige status og testamentets formulering vurderes konkret.

Hvad er 30-procentsreglen?

Du har måske hørt om den såkaldte 30-procentsregel. Den handler i grove træk om, at man i nogle situationer kan testamentere en del af arven til en boafgiftsfritaget velgørende organisation, som samtidig påtager sig at betale bo- og tillægsboafgift for bestemte øvrige arvinger. Det kan i nogle tilfælde betyde, at både organisationen og de øvrige arvinger får fordel af ordningen. Men det er ikke relevant i alle boer.

Det afhænger blandt andet af, hvem der skal arve, om arvingerne skal betale tillægsboafgift, boets størrelse, organisationens status og testamentets konkrete formulering. Derfor bør 30-procentsreglen altid rådgives konkret. Den bør ikke bruges som standardskabelon uden juridisk og afgiftsmæssig vurdering.

Hvilken organisation skal man vælge?

Det er helt personligt. Nogle vælger en organisation, de har støttet gennem mange år. Andre vælger en sag, der har haft betydning for dem selv eller deres familie. Nogle vælger lokalt. Andre vælger internationalt. Det kan være en god idé at undersøge organisationen, før du skriver den ind i testamentet. Du kan blandt andet se på:

• organisationens fulde navn
• CVR-nummer
• formål
• om organisationen kan modtage arv
• om organisationen er boafgiftsfritaget
• hvordan organisationen håndterer arv
• om organisationen har særlige ønsker til testamentets formulering
• om organisationen stadig findes og arbejder med det formål, du vil støtte

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte organisationen eller få hjælp fra en advokat.

Kan man vælge flere organisationer?

Ja. Du kan godt betænke flere organisationer i samme testamente. Du kan for eksempel bestemme, at to eller flere organisationer skal dele en bestemt procentdel, at de hver skal have et bestemt beløb, eller at resten af arven efter familie og andre arvinger skal deles mellem flere organisationer. Hvis du vælger flere organisationer, bør testamentet være meget klart.

Det bør fremgå, hvem der skal modtage hvad, og hvad der skal ske, hvis en organisation ikke længere eksisterer, har ændret navn eller ikke kan modtage arven, når testamentet skal bruges. Det kan være relevant at indsætte en bestemmelse om, at arven i så fald skal gå til en anden organisation eller til en organisation med et lignende formål.

Hvad hvis organisationen skifter navn eller ophører?

Organisationer kan ændre navn, fusionere eller ophøre. Derfor bør testamentet tage højde for, hvad der skal ske, hvis den organisation, du har valgt, ikke længere findes, når testamentet skal bruges. Det kan for eksempel være en bestemmelse om, at arven skal gå til organisationens retlige efterfølger, hvis der findes en. Det kan også være en bestemmelse om, at arven skal gå til en anden navngiven organisation eller til et formål, der ligger så tæt som muligt på dit oprindelige ønske. Hvis testamentet ikke tager højde for det, kan der opstå tvivl. Det er især relevant, hvis testamentet forventes at skulle gælde i mange år.

Kan man bestemme, hvad organisationen skal bruge arven til?

Ja, det kan man i nogle tilfælde. Du kan for eksempel ønske, at arven skal bruges til forskning, børn, dyr, klima, socialt arbejde, lokal indsats eller et særligt projekt. Men det bør formuleres med omtanke.

Hvis bestemmelsen bliver for snæver, kan det blive svært for organisationen at bruge arven, især hvis projektet ikke findes længere, eller organisationens arbejde har ændret sig. Derfor kan det være bedre at formulere ønsket som en retning eller et formål frem for et meget snævert krav. Det kan også være en god idé at tale med organisationen, før testamentet oprettes, hvis du har et meget konkret ønske.

Kan man give arv anonymt?

Når et dødsbo behandles, skal testamentet bruges af skifteretten, arvinger, bobestyrer eller andre relevante parter. Det betyder, at det ikke nødvendigvis kan holdes fuldstændig anonymt, at du har betænkt en organisation. Hvis du ønsker diskretion, bør du tale med din advokat om, hvordan testamentet og kommunikationen omkring det kan håndteres. Det vigtigste er, at ønsket er juridisk klart og praktisk muligt at gennemføre.

Hvad med familiearvestykker og personlige genstande?

Hvis du både vil betænke familie og velgørenhed, kan det være vigtigt at tage stilling til personlige genstande. Måske skal smykker, billeder, møbler, breve, kunst eller familiearvestykker gå til bestemte personer. Måske skal resten af værdien gå til en organisation. Måske skal bestemte genstande sælges, og provenuet fordeles. Arv handler ikke kun om penge. For efterladte kan personlige genstande betyde meget.

Derfor kan et testamente til velgørenhed med fordel også tage stilling til de ting, der har følelsesmæssig betydning for familien. Det kan mindske risikoen for misforståelser.

Hvad hvis familien er uenig?

Et testamente kan forebygge mange konflikter, men det kan ikke altid forhindre, at nogen bliver skuffede. Hvis du vælger at give en del af arven til velgørenhed, kan det være en god idé at overveje, hvordan dine nærmeste vil forstå beslutningen. Det betyder ikke, at de skal bestemme. Men hvis testamentet kommer som en overraskelse, kan det skabe reaktioner.

Et klart testamente og god juridisk rådgivning er derfor vigtigt. I nogle tilfælde kan det også være en hjælp at tale med familien på forhånd, så de forstår baggrunden for dit valg. Hvis der er risiko for konflikt, bør testamentet oprettes som notartestamente og formuleres særligt omhyggeligt.

Testamente til velgørenhed og tvangsarv

Hvis du har tvangsarvinger, skal testamentet tage højde for tvangsarven. Det betyder, at du ikke frit kan give hele arven til velgørenhed, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger. Du kan dog stadig give den del af arven, du frit kan råde over, til velgørenhed.

For nogle betyder det, at en organisation skal arve en bestemt procentdel. For andre betyder det, at tvangsarvingerne skal arve deres tvangsarv, mens resten går helt eller delvist til velgørenhed. Her er præcision vigtig. Hvis testamentet er uklart eller ikke respekterer tvangsarven, kan der opstå problemer, når det skal bruges.

Testamente til velgørenhed og ægtefælle

Hvis du er gift, bør testamentet tage højde for din ægtefælle. Måske ønsker du, at din ægtefælle skal sikres bedst muligt, mens en organisation først skal arve efter længstlevendes død. Måske ønsker I et fælles eller gensidigt testamente, hvor I sammen tager stilling til, hvad der skal ske med arven efter jer begge.

Det kan være en god løsning, hvis I både vil sikre hinanden og samtidig støtte en god sag. Men det bør formuleres klart. Det skal fremgå, hvornår organisationen skal arve, hvor meget organisationen skal arve, og om længstlevende ægtefælle senere kan ændre testamentet.

Testamente til velgørenhed og samlever

Hvis du er ugift samlevende, bør du være særligt opmærksom. Samlevende arver ikke automatisk hinanden. Hvis du både ønsker at sikre din samlever og betænke velgørenhed, skal testamentet derfor balancere begge hensyn. Det kan for eksempel være, at din samlever skal arve mest muligt, mens en organisation skal modtage et bestemt beløb eller en procentdel. Det kan også være, at organisationen først skal arve, når længstlevende samlever er død.

Hvis I ejer bolig sammen, har fælles børn eller har børn fra tidligere forhold, bør testamentet udarbejdes med særlig omhu.

Testamente til velgørenhed og enlige uden børn

Hvis du er enlig uden børn, kan testamente til velgørenhed være særligt relevant. Uden testamente går arven til dine slægtninge efter arveloven. Hvis der ikke findes arvinger efter arveloven, går arven til staten. Måske er det ikke det, du ønsker.

Måske vil du hellere støtte en sag, en organisation, en ven, en fjern slægtning eller en person, der har haft særlig betydning for dig. Hvis du ikke har ægtefælle eller livsarvinger, har du som udgangspunkt stor frihed til at bestemme over arven i et testamente. Det giver mulighed for at sammensætte en løsning, der afspejler dine værdier.

Testamente til velgørenhed og særeje

Hvis du både betænker familie og velgørenhed, kan det også være relevant at tænke særeje ind. Du kan for eksempel bestemme, at arv til børn, børnebørn eller andre personer skal være deres særeje, mens en del af arven går til en organisation.

Det kan være relevant, hvis du ønsker, at arv til familien skal beskyttes ved en senere skilsmisse. Særeje og velgørenhed er to forskellige typer bestemmelser, men de kan sagtens indgå i samme testamente. Det vigtigste er, at testamentet er struktureret klart, så det er tydeligt, hvem der arver hvad, og hvilke vilkår der gælder.

Skal organisationen betale boafgift?

Det afhænger af organisationens status. Nogle almennyttige og almenvelgørende organisationer kan være fritaget for boafgift. Andre kan være omfattet af andre regler. Hvis boafgift er en vigtig del af planlægningen, bør organisationens status undersøges, før testamentet oprettes.

Det kan være særlig relevant, hvis du ønsker at bruge en afgiftsmæssig model, hvor en organisation også skal betale boafgift for andre arvinger. Her bør testamentet udarbejdes med juridisk og afgiftsmæssig rådgivning.

Hvordan sikrer man, at testamentet bliver fundet?

Hvis du vil testamentere til velgørenhed, er det vigtigt, at testamentet bliver fundet, når det skal bruges. Derfor vælger mange at oprette et notartestamente. Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten og kan registreres i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at skifteretten som udgangspunkt får kendskab til testamentet, når dødsboet skal behandles. Det er en vigtig sikkerhed.

Hvis testamentet kun ligger i en skuffe, kan der være risiko for, at det ikke bliver fundet.

Skal man bruge advokat?

Der er ikke krav om advokat for at oprette testamente, men det kan være en god idé. Det gælder især, hvis du vil testamentere til velgørenhed og samtidig har familie, tvangsarvinger, ægtefælle, samlever, børn, særbørn, bolig, særeje, virksomhed eller ønsker om afgiftsmæssig planlægning. En advokat kan hjælpe med at sikre, at testamentet er klart, juridisk gyldigt og muligt at gennemføre.

Det handler ikke kun om at skrive navnet på en organisation. Det handler om at sikre, at hele testamentet hænger sammen.

Det Gode Testamente

Det Gode Testamente er et fællesskab af velgørende organisationer, der arbejder for at gøre det lettere at få information om arv og testamente til velgørenhed. Hvis du overvejer at testamentere til en god sag, kan Det Gode Testamente være et sted at hente inspiration og overblik over mulighederne. Du kan også kontakte den organisation, du ønsker at støtte, direkte.

Uanset om du allerede har valgt en organisation, eller du stadig overvejer mulighederne, kan det være en god idé at få juridisk rådgivning, før testamentet underskrives. På den måde sikrer du, at ønsket bliver formuleret korrekt og kan gennemføres i praksis.

Hvad bør du have klar, før du kontakter en advokat?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• hvem der skal arve dig
• om du har ægtefælle, samlever, børn eller andre tvangsarvinger
• hvilken organisation eller sag du ønsker at støtte
• om organisationen skal have et bestemt beløb eller en procentdel
• om organisationen skal arve før eller efter bestemte personer
• om bestemte genstande skal gå til familie eller organisation
• om arven til familie skal være særeje
• om der er bolig, sommerhus, virksomhed eller værdipapirer
• om boafgift har betydning for testamentet
• om du ønsker notartestamente
• om du tidligere har oprettet testamente
• om dine nærmeste skal kende til beslutningen

Hvis du ikke ved det hele endnu, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at skabe overblik.

Typiske fejl ved testamente til velgørenhed

Der er nogle fejl, som går igen.

• En typisk fejl er, at organisationen ikke er angivet præcist nok. Hvis navnet er uklart, forkert eller forældet, kan der opstå tvivl.
• En anden fejl er, at testamentet ikke tager højde for tvangsarv.
• En tredje fejl er, at der står et fast beløb, som senere ikke passer til boets størrelse.
• En fjerde fejl er, at testamentet ikke tager stilling til, hvad der skal ske, hvis organisationen ikke længere findes.
• En femte fejl er, at man ikke får tænkt boafgift og afgiftsmæssige forhold ind, hvis det er relevant.
• Og en sjette fejl er, at testamentet ikke bliver oprettet som notartestamente og derfor risikerer ikke at blive fundet.

De fleste fejl kan undgås med grundig rådgivning og klare formuleringer.

Hvornår bør du overveje testamente til velgørenhed?

Du bør især overveje testamente til velgørenhed, hvis:

• du ønsker at støtte en sag efter din død
• du ikke har nære arvinger
• du er enlig uden børn
• du ønsker, at en organisation skal modtage en del af arven
• du vil kombinere arv til familie og velgørenhed
• du ønsker at give et bestemt beløb til en organisation
• du vil undgå, at arven går til staten
• du ønsker at efterlade et værdibåret aftryk
• du har støttet en organisation gennem livet
• du ønsker at tage stilling, så dine efterladte ikke skal gætte

Et testamente til velgørenhed behøver ikke være stort eller kompliceret. Det skal bare være klart.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor velgørenhed, familie, arv og juridiske hensyn tænkes ordentligt sammen. Vi starter med at forstå dine ønsker. Hvem skal arve? Er der tvangsarvinger? Ønsker du at betænke én eller flere organisationer? Skal det være et fast beløb eller en procentdel? Skal familien også arve? Skal arv være særeje? Og skal testamentet oprettes hos notar?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå. Vi hjælper også med at formulere organisationens arv klart, så der ikke opstår tvivl om modtager, beløb, procentdel, boafgift eller praktisk gennemførelse.

Vil du give noget videre til en god sag?

Et testamente til velgørenhed kan være en måde at lade dine værdier leve videre på. Det kan kombineres med hensyn til familie, tvangsarv, særeje og dine øvrige ønsker.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at få overblik og oprette et testamente, der passer til både dine værdier og din juridiske situation.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om testamente til velgørenhed

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om testamente til velgørenhed.

Når du har besluttet, hvad der skal stå i dit testamente, er næste spørgsmål: Hvordan skal testamentet oprettes, så det bliver gyldigt?

Det er her, mange bliver i tvivl. Skal testamentet underskrives hos notar? Kan man nøjes med to vidner? Hvad er mest sikkert? Hvem opbevarer testamentet? Og betyder notarens underskrift, at testamentet automatisk er juridisk korrekt?

Det korte svar er, at et testamente typisk kan oprettes som enten notartestamente eller vidnetestamente. Begge former kan være gyldige, hvis reglerne er opfyldt. Men der er stor forskel på sikkerhed, dokumentation og risikoen for, at testamentet bliver fundet, når det en dag skal bruges.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at udarbejde testamenter, der både er juridisk holdbare og oprettet korrekt. Vi rådgiver om indholdet, forklarer forskellen på notar og vidner og hjælper dig trygt videre, så testamentet ikke bare bliver underskrevet, men også kan bruges i praksis.

Hvad er forskellen på notartestamente og vidnetestamente?

• Et notartestamente er et testamente, der underskrives foran en notar ved byretten. Notaren bekræfter din identitet, din underskrift og at du er bevidst om, hvad du gør. En kopi af testamentet kan blive gemt i Centralregisteret for Testamenter, så skifteretten automatisk får kendskab til testamentet, når du dør.

• Et vidnetestamente er et testamente, der underskrives sammen med to vidner. Vidnerne skal opfylde bestemte krav og være til stede, når testamentet underskrives. Et vidnetestamente bliver ikke registreret officielt på samme måde som et notartestamente, og det er derfor vigtigt, at det opbevares et sted, hvor det kan findes efter dødsfaldet.

For de fleste vil et notartestamente være den mest sikre løsning. Men det vigtigste er ikke kun, hvordan testamentet underskrives. Det vigtigste er også, at indholdet er juridisk korrekt, klart formuleret og passer til din situation.

Hvorfor betyder formen noget?

Et testamente er først værdifuldt, hvis det kan bruges, når det en dag bliver relevant. Derfor handler oprettelsen ikke kun om formaliteter. Den handler om sikkerhed. Hvis testamentet ikke er oprettet korrekt, kan der opstå tvivl om gyldigheden. Hvis det ikke bliver fundet, får det ingen praktisk betydning. Og hvis indholdet er uklart, kan der opstå uenighed mellem arvingerne, selvom testamentet formelt er underskrevet korrekt.

Derfor bør man tænke på to ting: testamentets form og testamentets indhold. Formen handler om, hvordan testamentet underskrives og bekræftes. Indholdet handler om, hvad testamentet faktisk bestemmer, og om det kan gennemføres efter arvelovens regler. Notar og vidner kan hjælpe med formen. En advokat kan hjælpe med indholdet.

Hvad er et notartestamente?

Et notartestamente er et testamente, der underskrives foran en notar. Notaren er tilknyttet byretten. Når du møder hos notaren, skal notaren blandt andet bekræfte, at det er dig, der underskriver testamentet, og at du er bevidst om, hvad du gør. Når testamentet er underskrevet og notarpåtegnet, kan en kopi blive registreret i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at skifteretten automatisk får kendskab til testamentet, når du dør. Det er en af de vigtigste fordele ved notartestamente. For et testamente hjælper ikke meget, hvis ingen ved, at det findes.

Hvad sker der hos notaren?

Når du skal oprette et notartestamente, skal du normalt bestille tid hos notaren ved byretten. Du møder med testamentet i den form, det skal underskrives i, og du skal medbringe gyldig legitimation. Notaren kontrollerer din identitet og sikrer, at du underskriver testamentet frivilligt og med forståelse for, hvad du gør. Notaren kan også tale med dig om indholdet i testamentet for at sikre, at du er bevidst om dokumentets betydning.

Det er dog vigtigt at forstå notarens rolle. Notaren kvalitetssikrer ikke testamentets juridiske indhold. Notaren vurderer ikke nødvendigvis, om arvefordelingen er hensigtsmæssig, om tvangsarven er håndteret korrekt, om særejebestemmelserne er præcise, eller om testamentet passer til din familiesituation. Det ansvar ligger hos dig. Derfor vælger mange at få testamentet udarbejdet eller gennemgået af en advokat, før de møder hos notaren.

Hvad skal du have med til notaren?

Når du møder hos notaren, skal du som udgangspunkt have det færdige testamente med. Det skal normalt medbringes i flere eksemplarer, og du skal også medbringe officiel billedlegitimation. Der kan også være krav om en forside til testamentet og betaling af retsafgift. De konkrete krav kan ændre sig, og der kan være praktiske forskelle fra ret til ret. Derfor bør du altid tjekke de aktuelle oplysninger hos Danmarks Domstole eller den relevante byret, før du møder op.

Hvis du får hjælp fra ØENS Advokatfirma til testamentet, guider vi dig også i forhold til, hvordan testamentet skal underskrives, og hvad du skal være opmærksom på ved notar.

Hvorfor vælger mange notartestamente?

Mange vælger notartestamente, fordi det giver større sikkerhed.

• For det første bekræfter notaren underskriften. Det kan gøre det vanskeligere senere at så tvivl om, hvorvidt testamentet er ægte.
• For det andet kan testamentet registreres i Centralregisteret for Testamenter. Det betyder, at skifteretten som udgangspunkt får kendskab til testamentet ved dødsfald.
• For det tredje skaber notarprocessen en ekstra dokumentation for, at testamentet blev oprettet på en ordentlig måde.

Det betyder ikke, at notartestamente aldrig kan give anledning til spørgsmål. Men det er normalt en mere sikker løsning end et testamente, der kun findes i en skuffe derhjemme.

Hvad er Centralregisteret for Testamenter?

Centralregisteret for Testamenter er det register, hvor notartestamenter kan blive registreret. Når et notartestamente er registreret, betyder det, at testamentet som udgangspunkt bliver fundet, når dødsboet en dag skal behandles. Skifteretten får kendskab til testamentet og kan bruge det ved behandlingen af boet. Det giver en vigtig tryghed.

For et testamente kan være nok så godt formuleret, men hvis det ikke bliver fundet efter dødsfaldet, risikerer dine ønsker ikke at blive lagt til grund. Et vidnetestamente bliver ikke registreret officielt på samme måde. Derfor kræver et vidnetestamente særlig opmærksomhed på opbevaring.

Hvad er et vidnetestamente?

Et vidnetestamente er et testamente, der underskrives sammen med to vidner. Vidnerne skal være til stede, når du underskriver testamentet, og de skal selv underskrive som testamentsvidner. Der gælder særlige krav til vidnerne, og hvis kravene ikke er opfyldt, kan testamentets gyldighed blive anfægtet. Et vidnetestamente kan være en gyldig måde at oprette testamente på.

Men det kræver, at formkravene er overholdt, og at testamentet opbevares sikkert, så det kan findes efter dødsfaldet. Derfor er vidnetestamente typisk mindre sikkert i praksis end notartestamente.

Hvem kan være vidner?

Vidner i et vidnetestamente skal opfylde bestemte krav. De skal blandt andet være myndige og habile. De må ikke selv være begunstiget i testamentet, og de må heller ikke være så tæt knyttet til en begunstiget, at der kan opstå tvivl om deres uafhængighed.

Det betyder, at du ikke bare bør vælge de nærmeste personer i familien. Hvis et vidne selv skal arve, er nært beslægtet med en arving eller på anden måde har en interesse i testamentet, kan det give problemer. Vidnernes rolle er at bekræfte, at testamentet er underskrevet korrekt. Derfor skal de være uafhængige og egnede til opgaven. Hvis du er i tvivl om, hvem der kan være vidner, bør du få rådgivning, før testamentet underskrives.

Hvad skal vidnerne bekræfte?

Vidnerne bør kunne bekræfte, at du underskrev testamentet frivilligt, at du var i stand til at handle fornuftigt, og at de var til stede som testamentsvidner efter dit ønske. Vidnerne bør også kunne bekræfte tid og sted for underskriften og deres egne oplysninger. Det kan lyde formelt, men det har betydning.

Hvis testamentet senere bliver anfægtet, kan vidnernes oplysninger få betydning for vurderingen af, om testamentet blev oprettet korrekt. Derfor bør et vidnetestamente ikke underskrives tilfældigt eller hurtigt med to personer, der tilfældigvis er i nærheden. Det bør gøres ordentligt.

Fordele ved vidnetestamente

Et vidnetestamente kan være en praktisk løsning i nogle situationer. Det kræver ikke møde hos notar, og det kan derfor oprettes hurtigere, hvis det af praktiske grunde er svært at komme til byretten. Det kan også være relevant, hvis der er behov for at oprette testamentet på et tidspunkt, hvor notar ikke er tilgængelig.

Men selvom vidnetestamente kan være praktisk, betyder det ikke nødvendigvis, at det er den bedste løsning. Den største udfordring er, at vidnetestamentet ikke registreres officielt på samme måde som et notartestamente. Det skal derfor opbevares sikkert, og de efterladte skal kunne finde det.

Ulemper ved vidnetestamente

Den største ulempe ved vidnetestamente er usikkerheden. Hvis testamentet bliver væk, kan det ikke bruges. Hvis ingen ved, hvor det ligger, kan det i praksis blive uden betydning. Hvis vidnerne ikke opfylder kravene, kan testamentets gyldighed blive udfordret.

Der kan også lettere opstå tvivl om, hvorvidt testamentet virkelig blev underskrevet frivilligt, om testator forstod indholdet, eller om formkravene blev overholdt. Det betyder ikke, at vidnetestamenter altid er problematiske. Men de kræver omhu. For de fleste er notartestamente derfor den tryggere løsning.

Notartestamente eller vidnetestamente – hvad er bedst?

For de fleste vil et notartestamente være den bedste og mest sikre løsning. Det skyldes især registreringen i Centralregisteret for Testamenter og den ekstra dokumentation, notarens påtegning giver.

Et vidnetestamente kan være relevant i nogle situationer, for eksempel hvis det ikke er praktisk muligt at komme til notar, eller hvis der er behov for en hurtigere løsning. Men vidnetestamentet kræver, at vidnerne er korrekt valgt, at formkravene overholdes, og at testamentet opbevares sikkert.

Hvis testamentet har stor betydning for arvefordelingen, hvis der er risiko for uenighed, eller hvis der er komplekse familieforhold, vil notartestamente som regel være den mest betryggende løsning. Det gælder især ved ugifte samlevende, sammenbragte familier, særbørn, særeje, virksomhed, bolig, større værdier eller ønsker om at begrænse arv til tvangsarv.

Gør notaren testamentet juridisk korrekt?

Nej, ikke nødvendigvis. Det er en af de vigtigste misforståelser. Notaren bekræfter underskriften, identiteten og de formelle forhold omkring oprettelsen. Men notaren gennemgår ikke testamentet på samme måde som en advokat og sikrer ikke, at testamentets indhold er juridisk rigtigt, hensigtsmæssigt eller egnet til din familiesituation.

Et testamente kan derfor godt være underskrevet korrekt hos notar og samtidig være uklart eller uhensigtsmæssigt formuleret.

Det kan for eksempel handle om tvangsarv, særeje, særbørn, samlever, ægtefælle, pensioner, forsikringer, bestemte genstande, velgørenhed eller uklar fordeling mellem arvinger. Derfor bør notar ikke forveksles med juridisk rådgivning. Notaren sikrer formen. Advokaten sikrer indholdet.

Kan du selv skrive testamentet og gå til notar?

Ja, det kan du godt. Men det er ikke altid en god idé. Hvis testamentet er meget enkelt, og du har fuldt overblik over arveloven, tvangsarv, arvinger, særeje, begunstigelser og konsekvenserne af dine formuleringer, kan det måske fungere. Men mange testamenter er mere komplekse, end de ser ud.

Et enkelt ord kan ændre betydningen. En manglende bestemmelse kan skabe tvivl. En uklar fordeling kan give konflikt mellem arvingerne. Og en forkert forståelse af tvangsarv kan betyde, at dine ønsker ikke kan gennemføres. Problemet viser sig typisk først, når testamentet skal bruges. På det tidspunkt er det for sent at spørge, hvad du mente.

Hvornår bør du få advokathjælp før notar?

Du bør især overveje advokathjælp, hvis din situation ikke er helt enkel, eller hvis du endnu ikke har oprettet et testamente. Det gælder blandt andet, hvis du er ugift samlevende, har børn, har særbørn, lever i en sammenbragt familie, ønsker at sikre din ægtefælle bedst muligt, vil gøre arv til særeje, vil betænke velgørenhed, har bolig, sommerhus, virksomhed eller aktiver i udlandet.

Det gælder også, hvis du ønsker at begrænse en arvings arv til tvangsarven, indsætte en bobestyrer, fordele bestemte genstande, oprette gensidigt testamente eller ændre et tidligere testamente. I de situationer er det ikke nok, at testamentet bliver underskrevet korrekt. Det skal også være gennemtænkt.

Hvad hvis du ikke kan komme til notaren?

Hvis du på grund af sygdom, svækkelse eller gangbesvær ikke kan møde hos notaren, kan der i nogle tilfælde aftales, at notaren kommer til dig. Det skal aftales med retten, og der kan være praktiske og økonomiske forhold, der skal afklares.

Hvis det haster, eller hvis det ikke er muligt at få notar hurtigt nok, kan et vidnetestamente eller i helt særlige tilfælde et nødtestamente være relevant. Men det bør kun bruges med omtanke, fordi form og dokumentation kan få stor betydning senere. Hvis der er tvivl, bør du kontakte retten eller få juridisk rådgivning hurtigt.

Hvad er et nødtestamente?

Et nødtestamente er en særlig løsning i akutte situationer, hvor det ikke er muligt at oprette et almindeligt notar- eller vidnetestamente. Det kan for eksempel være ved pludselig alvorlig sygdom eller en anden nødsituation, hvor man ikke kan nå at oprette testamente på normal vis. Et nødtestamente er ikke tænkt som en almindelig løsning. Hvis det senere bliver muligt at oprette et almindeligt testamente, bør nødtestamentet erstattes af et notar- eller vidnetestamente. I praksis bør man ikke vente, til situationen bliver akut.

Et testamente er bedst, når det oprettes i ro og med ordentlig rådgivning.

Hvad hvis du allerede har et testamente?

Hvis du allerede har et testamente, bør du få det gennemgået, før du opretter et nyt. Det seneste gyldigt oprettede testamente vil som udgangspunkt have betydning, men det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår tvivl mellem gamle og nye bestemmelser. Måske skal det gamle testamente tilbagekaldes. Måske skal der laves et tillæg. Måske skal hele testamentet erstattes af et nyt.

Det er især vigtigt, hvis du tidligere har oprettet gensidigt testamente med en ægtefælle eller samlever, eller hvis testamentet indeholder bestemmelser, der ikke frit kan ændres. Her bør du få juridisk rådgivning, så ændringen sker korrekt.

Hvordan ændrer man et notartestamente?

Hvis du vil ændre et notartestamente, skal ændringen som udgangspunkt ske efter reglerne for oprettelse af testamente. Det kan ske ved et nyt testamente eller ved et tillæg, som kaldes en kodicil.

Hvis det oprindelige testamente er oprettet hos notar, bør ændringer normalt også ske hos notar, så ændringen bliver registreret og kan findes senere. Det er vigtigt, at ændringen formuleres klart. Ellers kan der opstå tvivl om, hvilke dele af det gamle testamente der stadig gælder.

Hvordan ændrer man et vidnetestamente?

Et vidnetestamente kan også ændres eller tilbagekaldes, men ændringen skal ske korrekt. Det betyder, at de formelle krav til vidnetestamente igen skal overholdes, hvis ændringen sker som vidnetestamente.

Det er ikke nok bare at rette i dokumentet, strege noget over eller skrive en ny sætning i hånden. Hvis ændringen ikke er oprettet korrekt, kan den senere blive uden virkning. Derfor er det ofte bedre at oprette et nyt, samlet testamente end at lave små uformelle rettelser.

Hvad hvis du både har vidnetestamente og notartestamente?

Hvis der findes flere testamenter, er det som udgangspunkt det seneste gyldigt oprettede testamente, der gælder. Men det kan skabe tvivl, hvis flere testamenter eksisterer samtidig, og de ikke tydeligt fortæller, hvad der gælder. Det kan for eksempel være uklart, om et nyt testamente skal erstatte det gamle helt, eller om det kun ændrer enkelte dele.

Derfor bør et nyt testamente altid tage tydeligt stilling til tidligere testamenter. Det kan for eksempel ske ved at skrive, at tidligere testamenter tilbagekaldes, medmindre bestemte dele fortsat skal gælde.

Kan et testamente anfægtes?

Ja, et testamente kan i nogle situationer blive anfægtet. Det kan for eksempel ske, hvis nogen mener, at testator ikke var i stand til at oprette testamente, blev presset, ikke forstod indholdet, eller hvis formkravene ikke var opfyldt.

Et notartestamente kan give stærkere dokumentation, fordi notaren har bekræftet underskriften og de formelle forhold. Men et notartestamente kan stadig give anledning til tvist, især hvis indholdet er uklart, eller hvis der er særlige forhold omkring oprettelsen. Derfor er både form og indhold vigtige.

Hvad koster det at oprette testamente hos notar?

Når et testamente underskrives hos notar, skal der betales en retsafgift. Beløbet kan ændre sig, så det bør altid kontrolleres hos Danmarks Domstole eller byretten, når testamentet skal oprettes. Derudover kan der være udgifter til advokat, hvis du ønsker hjælp til at få udarbejdet testamentet.

Hos ØENS Advokatfirma starter vi med at afklare din situation og rådgivningsbehov, så du ved, hvad opgaven omfatter, før du går videre.

Typiske fejl ved oprettelse af testamente

Der er nogle fejl, som går igen.

• En af de mest almindelige er, at testamentet kun fokuserer på underskriften, men ikke på indholdet. Man får altså dokumentet underskrevet korrekt, men uden at have sikret, at arvefordelingen faktisk fungerer.
• En anden fejl er, at man vælger vidner, som ikke opfylder kravene, eller som har en interesse i testamentet.
• En tredje fejl er, at testamentet opbevares et sted, hvor ingen kan finde det.

• En fjerde fejl er, at man laver ændringer direkte i et eksisterende testamente uden at oprette ændringen korrekt.

• Og en femte fejl er, at man glemmer at opdatere testamentet, når livet ændrer sig.

Et testamente bør ikke bare være underskrevet. Det bør være forstået, opdateret og muligt at finde.

Hvornår bør du vælge notartestamente?

Du bør især overveje notartestamente, hvis testamentet har stor betydning, hvis du vil have størst mulig sikkerhed for, at det bliver fundet, eller hvis der kan være risiko for uenighed mellem arvingerne.

Det gælder også, hvis du har samlever, ægtefælle, børn, særbørn, sammenbragt familie, særeje, bolig, virksomhed, større værdier eller ønsker om at tilgodese personer eller organisationer, der ikke automatisk arver efter arveloven.

For de fleste er notartestamente den løsning, der giver mest ro.

Hvornår kan vidnetestamente være relevant?

Vidnetestamente kan være relevant, hvis det af praktiske grunde ikke er muligt at komme til notar, eller hvis der er behov for en hurtigere løsning. Det kan også være relevant som midlertidig løsning, indtil der kan oprettes notartestamente.

Men hvis du vælger vidnetestamente, bør det oprettes meget omhyggeligt. Vidnerne skal være egnede, formkravene skal overholdes, og testamentet skal opbevares sikkert. Hvis testamentet er vigtigt, bør du overveje, om det efterfølgende skal erstattes af et notartestamente.

Hvad bør du have klar, før du kontakter en advokat?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• hvem du ønsker skal arve
• om du har ægtefælle, samlever, børn eller særbørn
• om der er personer, du ønsker at tilgodese særligt
• om arven skal være særeje
• om bestemte genstande skal gå til bestemte personer
• om du har tidligere testamenter
• om der er pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås
• om du ønsker notartestamente eller vidnetestamente
• om testamentet skal hænge sammen med ægtepagt, fremtidsfuldmagt eller dødsbobehandling

Hvis du ikke ved, hvad du ønsker endnu, er det helt normalt. Rådgivningen handler netop om at skabe overblik.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, der både har det rigtige indhold og bliver underskrevet korrekt.

Vi starter med at forstå din situation. Hvem skal arve? Er der tvangsarvinger? Er du gift, samlevende eller enlig? Har du børn eller særbørn? Skal arv være særeje? Har du bolig, virksomhed, pensioner, forsikringer eller tidligere testamenter? Og ønsker du, at testamentet skal oprettes hos notar? Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om dine muligheder og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå.

Vi forklarer også, hvordan testamentet skal underskrives, hvad du skal være opmærksom på hos notaren, og hvornår testamentet bør opdateres.

Vil du oprette et testamente, der holder?

Et testamente skal ikke bare underskrives. Det skal kunne findes, forstås og bruges, når det en dag bliver nødvendigt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at få styr på både indhold, form og næste skridt, så du kan oprette et testamente med ro i maven.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om notartestamente eller vidnetestamente

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om notartestamente eller vidnetestamente.

Når man opretter testamente, tænker de fleste først på, hvem der skal arve.

Det kan være lige så vigtigt at tage stilling til, hvordan arven skal behandles hos den, der modtager den.

Skal arven være en del af arvingens almindelige formue? Eller skal arven være arvingens særeje, så den ikke skal deles med en ægtefælle ved separation eller skilsmisse?

For mange forældre, bedsteforældre og arveladere er særeje i testamente en måde at beskytte arven på. Ikke fordi man mistænker nogen for noget, men fordi man ønsker, at arven skal blive hos den person, den er tiltænkt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor særeje, arv, familieforhold og fremtidige risici tænkes ordentligt igennem. Vi rådgiver i øjenhøjde, så du forstår forskellen på de forskellige former for særeje og kan vælge den løsning, der passer bedst til dine ønsker.

Hvad betyder særeje i testamente?

Særeje i testamente betyder, at du i dit testamente bestemmer, at den arv, en arving modtager efter dig, skal være arvingens særeje. Det kan for eksempel betyde, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle, hvis arvingen senere bliver separeret eller skilt. Særeje kan derfor være en måde at beskytte arven på, så den bliver hos den person, du ønsker at betænke.

Der findes forskellige former for særeje, blandt andet skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Hvilken løsning der er bedst, afhænger af dine ønsker, arvingens situation og de konsekvenser, særejet skal have både ved skilsmisse og dødsfald.

Hvorfor overveje særeje i testamente?

Særeje handler ofte om omtanke. Mange ønsker, at arven til deres børn eller andre arvinger skal være beskyttet, hvis arvingen senere bliver skilt. Det kan især være relevant, hvis arven består af større beløb, fast ejendom, sommerhus, virksomhed, værdipapirer, familiearvestykker eller andre værdier, man ønsker skal blive i familien.

Uden en bestemmelse om særeje kan arv i nogle tilfælde indgå i arvingens delingsformue. Det kan betyde, at arven får betydning ved en senere separation eller skilsmisse, hvis arvingen er gift. Det kan virke fjernt, når testamentet oprettes. Men et testamente skal netop kunne holde til fremtiden. Også den fremtid, man ikke kan forudse.

En særejebestemmelse kan derfor skabe klarhed for både dig, dine arvinger og deres eventuelle ægtefæller.

Særeje er ikke det samme som mistillid

Mange tøver med at skrive særeje ind i et testamente, fordi de er bange for, at det virker mistroisk over for et svigerbarn eller en ægtefælle. Men sådan behøver det ikke at være. Særeje i testamente er ofte ikke et udtryk for mistillid. Det er et udtryk for, at du ønsker at bestemme, hvad der skal ske med den arv, du efterlader dig.

Forældre kan for eksempel ønske, at børnenes arv skal være deres egen, uanset hvad der sker i deres parforhold senere i livet. Bedsteforældre kan ønske, at arv til børnebørn bliver hos børnebørnene. En arvelader kan ønske, at et sommerhus, en virksomhed eller et familiearvestykke ikke bliver en del af en senere bodeling. Det handler ikke om at forvente skilsmisse. Det handler om at tage stilling, før der opstår usikkerhed.

Hvem kan bestemme, at arv skal være særeje?

Du kan som arvelader bestemme i dit testamente, at arv efter dig skal være særeje for en eller flere arvinger. Det kan for eksempel gælde arv til dine børn, børnebørn, en samlever, en søskende, en niece, en nevø eller andre personer, du indsætter i testamentet. Du kan også bestemme, at al arv efter dig skal være særeje, eller at kun bestemte dele af arven skal være særeje.

Det kan for eksempel være, at du ønsker, at arv til dine børn skal være særeje, men at bestemte legater eller mindre beløb ikke behøver være det. Det kan også være, at du ønsker, at et bestemt aktiv, for eksempel et sommerhus eller en virksomhed, skal være særeje.

Det vigtigste er, at testamentet formuleres klart. Hvis det ikke fremgår tydeligt, hvad der skal være særeje, hvem det gælder for, og hvilken type særeje der er tale om, kan der opstå tvivl senere.

Hvad betyder det, at arv er særeje?

Når arv er særeje, betyder det, at arven ikke behandles på samme måde som arvingens almindelige delingsformue. Delingsformue er den formue, som ægtefæller som udgangspunkt skal dele, hvis ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død, medmindre der er aftalt eller bestemt særeje.

Hvis arven er gjort til særeje, kan det betyde, at arven holdes uden for delingen ved separation eller skilsmisse. Det afhænger dog af, hvilken type særeje der er valgt. Derfor er det ikke nok bare at skrive, at “arven skal være særeje”. Det bør også fremgå, hvilken form for særeje der ønskes, og hvilke situationer særejet skal gælde i.

Hvilke former for særeje findes der?

Der findes flere former for særeje, og de har forskellige konsekvenser. De mest relevante i testamenter er typisk:

• skilsmissesæreje
• fuldstændigt særeje
• kombinationssæreje

Det kan virke teknisk, men forskellen er vigtig. For særeje handler ikke kun om, hvad der sker, hvis arvingen bliver skilt. Det kan også få betydning, hvis arvingen selv dør. Derfor bør valget af særejeform altid overvejes konkret.

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje betyder som udgangspunkt, at arven ikke skal deles med arvingens ægtefælle ved separation eller skilsmisse. Hvis din arving bliver skilt, kan arven derfor holdes uden for bodelingen, hvis den er gjort til skilsmissesæreje. Det kan være en god løsning, hvis dit primære ønske er at beskytte arven mod at blive delt ved skilsmisse.

Men skilsmissesæreje har en særlig konsekvens ved dødsfald. Ved arvingens død kan skilsmissesæreje i visse situationer blive behandlet anderledes end fuldstændigt særeje. Derfor er skilsmissesæreje ikke altid den bedste løsning alene. Det afhænger af, hvad du ønsker skal ske, hvis arvingen bliver skilt, og hvad du ønsker skal ske, hvis arvingen dør før sin ægtefælle.

Hvad er fuldstændigt særeje?

Fuldstændigt særeje betyder som udgangspunkt, at arven holdes uden for delingen både ved separation, skilsmisse og dødsfald. Det kan give en stærkere beskyttelse af arven end skilsmissesæreje. Fuldstændigt særeje kan være relevant, hvis du ønsker, at arven ikke skal indgå i en bodeling ved skilsmisse, og heller ikke skal deles som delingsformue ved arvingens død.

Men fuldstændigt særeje skal bruges med omtanke. I nogle situationer kan det have konsekvenser for arvingens ægtefælle eller familie, som ikke nødvendigvis er ønskede. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad fuldstændigt særeje betyder i praksis, før det skrives ind i testamentet.

Hvad er kombinationssæreje?

Kombinationssæreje er en særejeform, der kombinerer forskellige virkninger alt efter, om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Det bruges ofte, når man vil beskytte arven ved skilsmisse, men samtidig undgå nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser, som fuldstændigt særeje kan have ved dødsfald. Kombinationssæreje kan derfor være relevant, hvis du ønsker en mere balanceret løsning. Det kan for eksempel være, at arven skal være særeje ved separation og skilsmisse, men behandles på en bestemt måde ved død.

Det er dog en juridisk teknisk løsning, hvor formuleringen er meget vigtig. Hvis kombinationssæreje ikke formuleres korrekt, kan det skabe usikkerhed senere. Derfor bør denne type bestemmelse altid udarbejdes med juridisk rådgivning.

Hvilken type særeje skal du vælge?

Der findes ikke én særejeform, der er rigtig for alle. Den rigtige løsning afhænger af, hvad du ønsker at beskytte, hvem der skal arve, og hvilke situationer du vil tage højde for.

Hvis dit vigtigste ønske er at beskytte arven ved skilsmisse, kan skilsmissesæreje eller kombinationssæreje være relevant. Hvis du ønsker, at arven også skal holdes tydeligt adskilt ved arvingens død, kan fuldstændigt særeje være relevant. Hvis du ønsker en mere nuanceret løsning, kan kombinationssæreje være det rigtige. Men det skal vurderes konkret.

Det kan for eksempel have betydning, om arvingen er gift, har børn, har særbørn, ejer bolig, driver virksomhed, har ægtepagt eller har en økonomi, hvor arven kan blive blandet sammen med andre midler.

Særeje for børns arv

En af de mest almindelige grunde til at skrive særeje ind i et testamente er ønsket om at beskytte børns arv. Mange forældre ønsker, at den arv, deres børn modtager, skal blive hos børnene, hvis de senere bliver skilt. Det kan være særligt relevant, hvis arven er stor, eller hvis arven består af værdier med særlig betydning. Det kan for eksempel være et sommerhus, en familievirksomhed, en ejendom, værdipapirer eller bestemte arvestykker.

Særeje kan også være relevant, selvom arven ikke er stor. For selv mindre værdier kan have stor personlig betydning. Det vigtigste er ikke nødvendigvis beløbets størrelse. Det vigtigste er, om du ønsker, at arven skal være beskyttet. Det er den ikke uden et testamente.

Særeje for børnebørns arv

Særeje kan også være relevant, hvis du ønsker at betænke børnebørn. Det kan for eksempel være, hvis du vil give børnebørn arv direkte, eller hvis et barnebarn skal arve, fordi dets forælder ikke længere lever. Hvis børnebarnet senere bliver gift, kan en særejebestemmelse være med til at beskytte arven ved en eventuel separation eller skilsmisse.

Det kan også give mening at tænke særeje sammen med alder, båndlæggelse, forvaltning og andre bestemmelser, hvis arven gives til yngre arvinger. Hvis der er mindreårige arvinger, bør testamentet udarbejdes særligt grundigt.

Særeje i sammenbragte familier

Særeje kan være særligt vigtigt i sammenbragte familier. Når der er dine, mine og vores børn, kan arven følge flere forskellige familielinjer. Måske ønsker du, at arv til dine egne børn skal blive i din gren af familien. Måske ønsker du at sikre både længstlevende ægtefælle og børn fra tidligere forhold. Måske ønsker du at undgå, at en arv senere ender hos et svigerbarn eller i en anden familielinje.

I sådanne situationer kan særeje være en vigtig del af testamentet. Det kan dog ikke stå alene.

I sammenbragte familier bør særeje ofte tænkes sammen med arvefordeling, tvangsarv, uskiftet bo, ægtepagt, pensioner, forsikringer og den senere dødsbobehandling. Et testamente med særeje kan skabe klarhed, men det skal passe til hele familieforholdet.

Særeje og ægtefæller

Særeje i testamente handler ofte om den arv, dine arvinger modtager. Men hvis du er gift, bør du også overveje, hvordan særeje påvirker dit eget ægteskab og dit dødsbo. Har du og din ægtefælle ægtepagt? Har en af jer særeje? Har I fælles børn eller særbørn? Har I bolig, virksomhed eller andre større aktiver? Det kan få betydning for, hvad der indgår i dødsboet, og hvordan arven fordeles.

Derfor bør et testamente med særeje ikke ses isoleret. Det bør ses sammen med jeres samlede familie- og formueforhold. Hvis du er gift og ønsker at oprette testamente, kan det være relevant samtidig at få vurderet, om I også har brug for ægtepagt.

Særeje og ægtepagt er ikke det samme

Et testamente og en ægtepagt kan begge handle om særeje, men de bruges ikke på samme måde.

• Et testamente bestemmer, hvad der skal ske med din arv, når du dør. Her kan du bestemme, at den arv, dine arvinger modtager, skal være deres særeje.
• En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller om deres egne formueforhold. Den kan for eksempel bestemme, at bestemte aktiver eller hele formuen skal være særeje mellem ægtefællerne.

Hvis du vil bestemme, at dine børns arv efter dig skal være særeje, skal det som udgangspunkt stå i dit testamente. Hvis du og din ægtefælle vil aftale særeje mellem jer, kræver det typisk en ægtepagt. I nogle familier er der brug for begge dele.

Kan arvingens ægtefælle få del i arven?

Hvis arven ikke er gjort til særeje, kan den i nogle tilfælde indgå i arvingens delingsformue. Det betyder, at arven kan få betydning ved en senere separation eller skilsmisse. Det afhænger af de konkrete forhold, herunder hvordan arven er modtaget, hvordan den er brugt, og om der findes en ægtepagt eller anden bestemmelse.

Hvis du vil mindske risikoen for, at arven indgår i en senere deling med arvingens ægtefælle, bør du overveje særeje i testamentet. Det er netop en af de vigtigste grunde til at bruge særejebestemmelser.

Hvad hvis arven bliver brugt til bolig?

Arv bliver ofte brugt til bolig. Det kan være til udbetaling, renovering, nedbringelse af gæld eller køb af sommerhus. Hvis arven er gjort til særeje, men senere blandes sammen med fælles midler eller bruges til et aktiv, der også ejes af arvingens ægtefælle, kan der opstå spørgsmål. Hvem ejer hvad? Er særejet bevaret? Kan man dokumentere, hvor pengene kom fra? Er arven brugt på et fælles aktiv? Og hvad sker der ved en senere skilsmisse? Derfor er det ikke altid nok blot at skrive særeje i testamentet.

Arvingen bør også gemme dokumentation og være opmærksom på, hvordan arven bruges. Hvis arven skal bruges til bolig, kan det være relevant at få rådgivning om, hvordan særejet bevares bedst muligt.

Hvad hvis arven bliver blandet sammen med andre penge?

Særeje kan blive svært at håndtere, hvis arven blandes sammen med andre midler. Det kan for eksempel være, hvis arven sættes ind på en fælles konto, bruges til fælles forbrug eller blandes med penge, der ikke er særeje. Det betyder ikke nødvendigvis, at særejet automatisk forsvinder. Men det kan gøre det sværere at dokumentere og håndtere senere.

Derfor er det en god idé, at arvinger, der modtager arv som særeje, gemmer dokumentation og holder arven adskilt, hvis de vil undgå tvivl. Som arvelader kan du ikke styre alt, hvad arvingen gør senere. Men du kan skabe et klart juridisk udgangspunkt i testamentet.

Kan man bestemme særeje for hele arven?

Ja, du kan i testamentet bestemme, at hele arven efter dig skal være særeje for dine arvinger. Det kan være en enkel løsning, hvis du ønsker, at alt hvad dine arvinger modtager, skal være beskyttet. Men du kan også vælge en mere afgrænset løsning.

Det kan for eksempel være, at kun arv til dine børn skal være særeje, at kun bestemte aktiver skal være særeje, eller at kun arv over et bestemt niveau skal håndteres på en bestemt måde. Jo mere nuanceret løsningen er, desto vigtigere er det, at testamentet formuleres præcist.

Kan man bestemme særeje for bestemte genstande?

Ja, det kan i mange tilfælde være relevant at bestemme, at bestemte aktiver eller genstande skal være særeje. Det kan for eksempel være et sommerhus, en ejendom, en virksomhed, aktier, smykker, kunst, arvestykker eller andre værdier. Hvis bestemte genstande skal være særeje, skal de kunne identificeres klart. Ellers kan der opstå tvivl om, hvad bestemmelsen egentlig omfatter.

Det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der sker, hvis genstanden senere sælges, udskiftes eller erstattes af noget andet. Derfor bør testamentet ikke bare nævne genstanden. Det bør også tage højde for, hvordan bestemmelsen skal fungere i praksis.

Særeje og virksomhed

Hvis du ejer virksomhed, kan særeje i testamente være særligt relevant. Måske ønsker du, at virksomheden skal blive i familien. Måske ønsker du, at bestemte børn skal overtage virksomheden. Måske ønsker du at beskytte virksomhedens værdi mod at blive en del af en senere bodeling hos en arving. Særeje kan være en del af løsningen.

Men virksomhed kræver ofte mere end én bestemmelse i et testamente. Der kan også være behov for ejeraftaler, generationsskifteplanlægning, skattemæssig rådgivning og overvejelser om, hvem der faktisk skal kunne drive virksomheden videre. Hvis testamentet ikke hænger sammen med virksomhedens øvrige dokumenter, kan der opstå problemer. Derfor bør særeje ved virksomhed altid rådgives konkret.

Særeje og sommerhus

Sommerhuse fylder ofte meget i arvesager. Ikke kun økonomisk, men også følelsesmæssigt. Et sommerhus kan være et sted med minder, traditioner og stærke følelser. Hvis sommerhuset skal gå videre til børn eller børnebørn, kan det være relevant at overveje, om det skal være særeje. Det kan beskytte værdien ved en senere skilsmisse hos en arving. Men det løser ikke alle spørgsmål.

Hvis flere arvinger skal eje sommerhuset sammen, bør I også overveje, hvordan brug, betaling, vedligeholdelse, salg og uenighed skal håndteres. Særeje kan beskytte ejerskabet, men det skaber ikke nødvendigvis en praktisk plan for fælles ejerskab. Derfor bør særeje og sameje tænkes sammen.

Særeje og dødsbobehandling

Særeje kan få betydning, når et dødsbo senere skal behandles. Hvis arvinger modtager arv som særeje, skal det fremgå klart af testamentet og håndteres korrekt i forbindelse med boets afslutning. Hvis testamentet er uklart, kan det skabe spørgsmål for arvingerne, skifteretten, bobestyreren eller den advokat, der hjælper med dødsboet.

Det kan også få betydning for boopgørelsen og for arvingernes videre håndtering af arven. Et testamente skal derfor ikke kun give mening den dag, det underskrives. Det skal også kunne bruges mange år senere, når dødsboet faktisk skal behandles.

Hvad sker der, hvis særejebestemmelsen er uklar?

En uklar særejebestemmelse kan skabe problemer. Hvis der blot står, at arven skal være “særeje”, uden at det præciseres, hvilken type særeje der menes, kan der opstå fortolkningstvivl. Det kan også skabe problemer, hvis testamentet ikke tydeligt beskriver, hvem særejet gælder for, om det gælder hele arven eller kun bestemte dele, og hvad der skal ske, hvis arven senere ændrer form.

Derfor bør særejebestemmelser formuleres præcist. Det er især vigtigt, fordi testamentet typisk først skal bruges på et tidspunkt, hvor arvelader ikke længere kan forklare, hvad meningen var.

Kan arvingerne ændre særejet senere?

Det afhænger af, hvordan testamentet er formuleret, og hvilke regler der gælder i den konkrete situation. Når særeje er bestemt af en arvelader i et testamente, er det ikke nødvendigvis noget, arvingen frit kan ændre efterfølgende. I nogle tilfælde kan arvelader bestemme, om modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre særejebestemmelsen, og på hvilke betingelser.

Derfor bør du tage stilling til, om særejet skal være fast, eller om arvingen senere skal have mulighed for at ændre det sammen med sin ægtefælle. Det er et juridisk spørgsmål, som bør formuleres klart i testamentet.

Skal særeje gælde både børn og børnebørn?

Det bør overvejes. Hvis du bestemmer, at dine børns arv skal være særeje, kan det også være relevant at tage stilling til, hvad der skal gælde, hvis et barn er død før dig, og børnebørnene arver i stedet. Skal børnebørnenes arv også være særeje? Skal samme regler gælde for alle arvinger? Skal der være forskel på børn, børnebørn, bonusbørn eller andre arvinger?

Hvis testamentet ikke tager stilling, kan der opstå tvivl. Derfor bør særejebestemmelsen tænkes sammen med hele arvefordelingen.

Særeje og bonusbørn

Bonusbørn arver ikke automatisk efter en stedforælder, medmindre de er adopteret eller indsat i testamente. Hvis du ønsker, at et bonusbarn skal arve, kan du samtidig tage stilling til, om arven skal være særeje. Det kan især være relevant, hvis du ønsker at behandle bonusbarnet på samme måde som dine biologiske børn, eller hvis du ønsker at sikre en bestemt arv uden at den senere skal indgå i en bodeling.

Her bør testamentet være meget tydeligt, så der ikke opstår tvivl om både arveretten og særejet.

Typiske misforståelser om særeje i testamente

Der er nogle misforståelser, som går igen.

• Den første er, at særeje kun er relevant for meget store formuer. Det er ikke rigtigt. Særeje kan også være relevant ved mindre arv, hvis arven har stor personlig betydning eller ønskes beskyttet.
• Den anden er, at særeje betyder, at man ikke bryder sig om sit svigerbarn. Det behøver det slet ikke betyde. Ofte handler det bare om at sikre, at arven bliver hos den person, arven er tiltænkt.
• Den tredje er, at “særeje” er én fast ting. Det er heller ikke rigtigt. Der findes forskellige former for særeje, og de kan have forskellige konsekvenser.

• Den fjerde er, at arven automatisk er beskyttet, bare fordi den kommer fra familien. Det er ikke sikkert. Hvis du ønsker sikkerhed, bør det stå klart i testamentet.

Hvornår bør du overveje særeje i testamente?

Du bør især overveje særeje i testamente, hvis:

• du ønsker at beskytte dine børns arv ved skilsmisse
• du ønsker, at arv skal blive i familien
• du har børn, der er gift eller forventes at blive gift
• du har en sammenbragt familie
• du ønsker at beskytte et sommerhus, en ejendom eller en virksomhed
• du vil undgå, at arv indgår i en senere bodeling
• du ønsker at sikre børnebørn
• du vil betænke bonusbørn eller andre særlige arvinger
• du har arvestykker eller værdier med særlig betydning
• du ønsker en klar og fremtidssikret arveplan

Hvis du er i tvivl, er det ofte en god idé at få en juridisk vurdering. Måske er særeje ikke nødvendigt i din situation. Men hvis det er relevant, er det bedst at få det skrevet korrekt fra begyndelsen.

Hvad bør du have klar, før du kontakter en advokat?

Du behøver ikke have alle svar klar, før du kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• hvem der skal arve dig
• om arven til alle eller kun nogle arvinger skal være særeje
• om særejet skal gælde hele arven eller bestemte aktiver
• om du ønsker skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje
• om arvingerne er gift eller har børn
• om der er særbørn eller sammenbragt familie
• om der er sommerhus, virksomhed, ejendom eller større værdier
• om bestemte genstande skal gå til bestemte personer
• om arv til børnebørn også skal være særeje
• om arvingerne senere skal kunne ændre særejebestemmelsen
• om testamentet skal hænge sammen med ægtepagt eller andre dokumenter

Hvis du ikke ved, hvad du ønsker endnu, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at forklare mulighederne og konsekvenserne.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at oprette testamenter, hvor særeje og arvefordeling tænkes grundigt igennem.

Vi starter med at skabe overblik over dine ønsker, dine arvinger og din familiesituation. Skal dine børns arv være særeje? Skal det gælde hele arven eller bestemte aktiver? Skal der tages hensyn til ægtefælle, særbørn, børnebørn, bonusbørn, sommerhus, bolig eller virksomhed? Og skal testamentet hænge sammen med ægtepagt, fremtidsfuldmagt eller dødsbobehandling?

Når vi har overblikket, rådgiver vi dig om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå.

Vi forklarer, hvad særejebestemmelsen betyder, så du ved, hvad du beslutter – og så dine efterladte får et klart dokument at læne sig op ad.

Vil du sikre, at arven bliver hos den rette?

Særeje i testamente kan være en enkel, men vigtig måde at beskytte arven på. Det kan skabe ro for dig og klarhed for dine arvinger.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at vælge den rigtige løsning og få den skrevet korrekt ind i testamentet.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om særeje i testamente

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om særeje i testamente.

Mange ægtefæller tror, at de automatisk er godt nok sikret, fordi de er gift.

Det er de også i nogle situationer. Men ikke altid.

Hvis I er gift og har børn, arver længstlevende ægtefælle som udgangspunkt ikke det hele. Arven skal som udgangspunkt deles mellem ægtefællen og børnene, medmindre der er oprettet testamente, eller der er mulighed for uskiftet bo. Det kan få stor betydning, hvis jeres formue især er bundet i bolig, sommerhus, virksomhed eller andre værdier, som ikke bare kan deles uden videre. Og hvis der er børn fra tidligere forhold, bliver billedet ofte endnu mere komplekst.

I sammenbragte familier kan der være fælles børn, særbørn, bonusbørn, tidligere ægtefæller, nye ægtefæller og forskellige økonomiske interesser. Det er helt almindeligt. Men det betyder også, at arvelovens standardregler ikke altid passer til den familie, I faktisk lever i.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ægtefæller og sammenbragte familier med at oprette testamente, så arven fordeles trygt, klart og juridisk korrekt – og så længstlevende ægtefælle, børn og særbørn stilles så hensigtsmæssigt som muligt.

Bør ægtefæller oprette testamente?

Ja, mange ægtefæller bør overveje testamente. Det gælder især, hvis I har børn, særbørn, fælles bolig, større værdier, virksomhed, ønsker om særeje eller en sammenbragt familie.

Hvis du dør uden testamente og efterlader dig både ægtefælle og børn, arver din ægtefælle som udgangspunkt halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel. Det kan være en fin løsning for nogle. Men for andre kan det skabe økonomisk pres for den længstlevende ægtefælle.

Med et testamente kan I ofte stille længstlevende ægtefælle bedre inden for arvelovens rammer. I kan også skabe klarhed om særbørn, fælles børn, særeje, bolig, bestemte genstande og den senere dødsbobehandling.

Er ægtefæller automatisk sikret?

Ægtefæller har en stærkere arveretlig stilling end ugifte samlevende. Det betyder, at ægtefæller som udgangspunkt arver efter hinanden efter arveloven. Men det betyder ikke nødvendigvis, at ægtefællen er sikret på den måde, I ønsker. Hvis der også er børn, skal børnene som udgangspunkt arve efter den afdøde forælder. Det gælder både fælles børn og børn fra tidligere forhold. Derfor kan længstlevende ægtefælle stå i en situation, hvor arven skal deles, selvom formuen i praksis er bundet i det fælles hjem.

Det er især vigtigt at være opmærksom på, hvis den længstlevende skal kunne blive boende, bevare økonomisk ro eller undgå at skulle sælge aktiver for at udbetale arv. Et testamente kan ikke fjerne alle hensyn, men det kan skabe en langt bedre plan.

Hvad sker der, hvis ægtefæller ikke har testamente?

Hvis du er gift og dør uden testamente, fordeles arven efter arveloven. Hvis du efterlader dig ægtefælle og børn, arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen, og børnene deler den anden halvdel. Har du ægtefælle, men ingen børn eller andre livsarvinger, arver ægtefællen som udgangspunkt det hele.

Det lyder enkelt, men i praksis kan det give spørgsmål. For hvad hvis arven er bundet i boligen? Hvad hvis børnene er mindreårige? Hvad hvis der er særbørn? Hvad hvis ægtefællen og børnene ikke har samme økonomiske interesser? Og hvad hvis I egentlig ønskede, at længstlevende skulle stilles bedre? Det er netop de situationer, hvor et testamente kan gøre en stor forskel.

Hvis I har fælles børn

Hvis I er gift og kun har fælles børn, er arvereglerne ofte mere enkle end i sammenbragte familier. Men det betyder ikke, at et testamente er overflødigt. Uden testamente skal længstlevende ægtefælle og børnene som udgangspunkt dele arven. I nogle tilfælde kan længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, så fællesbørnene først arver, når længstlevende dør eller boet skiftes senere.

Uskiftet bo kan give ro og gøre det muligt for længstlevende at fortsætte hverdagen uden straks at skulle udbetale arv til børnene. Men uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning. Længstlevende overtager også afdødes forpligtelser, og der kan være begrænsninger og forhold, der bør vurderes nøje.

Et testamente kan være relevant, selvom I har fælles børn, fordi I kan tage stilling til, hvor meget længstlevende skal arve, om børnenes arv skal være særeje, om der skal være bestemte ønsker til fordeling af indbo, og hvordan I ønsker, at dødsboet skal behandles.

Hvis I har særbørn

Hvis en af jer har børn fra et tidligere forhold, bør I næsten altid overveje testamente. Særbørn er børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til. De har arveret efter deres egen forælder, men ikke automatisk efter stedforælderen. Det kan skabe en skævhed i sammenbragte familier. For i hverdagen kan familien fungere som én samlet familie, mens arvereglerne følger de juridiske familielinjer.

Hvis den ene ægtefælle dør, skal særbørnene som udgangspunkt arve efter deres forælder. Den længstlevende ægtefælle kan ikke nødvendigvis bare overtage det hele og fortsætte som før. Det kan især få betydning, hvis arven er bundet i bolig eller andre aktiver. Hvis særbørnene skal have deres arv udbetalt med det samme, kan det skabe økonomisk pres på længstlevende.

Et testamente kan hjælpe med at skabe en mere gennemtænkt fordeling og mindske risikoen for konflikt mellem længstlevende ægtefælle, særbørn og fælles børn.

Særbørn og uskiftet bo

Uskiftet bo er ofte noget, ægtefæller overvejer, fordi det kan udskyde delingen af arven. Hvis I kun har fælles børn, kan længstlevende ægtefælle i mange tilfælde sidde i uskiftet bo. Men hvis afdøde har særbørn, kræver det som udgangspunkt, at særbørnene accepterer det. Det er et vigtigt punkt.

Særbørn kan sige ja. Men de kan også sige nej. Hvis særbørnene ikke accepterer uskiftet bo, skal boet efter den afdøde forælder som udgangspunkt skiftes. Det betyder, at særbørnene skal have deres arv, og at længstlevende ægtefælle ikke bare kan udskyde arvefordelingen.

Derfor bør ægtefæller med særbørn ikke basere hele deres plan på, at længstlevende nok kan sidde i uskiftet bo. Det bør afklares på forhånd, og et testamente kan være en vigtig del af løsningen.

Hvad er en sammenbragt familie?

En sammenbragt familie er typisk en familie, hvor en eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold. Der kan også være fælles børn i det nye ægteskab. Det kan for eksempel være en familie med “dine, mine og vores børn”. I hverdagen kan det fungere naturligt og kærligt. Men arveretligt kan det være kompliceret.

Den ene ægtefælles børn arver efter deres egen forælder. Den anden ægtefælles børn arver efter deres egen forælder. Fælles børn arver efter begge forældre. Bonusbørn arver ikke automatisk efter en stedforælder, medmindre de er adopteret eller indsat i et testamente.

Det betyder, at arven ikke nødvendigvis fordeles efter den følelsesmæssige familieforståelse. Den fordeles efter de juridiske relationer. Hvis I ønsker noget andet, skal det stå i et testamente.

Testamente i sammenbragte familier

I sammenbragte familier handler et testamente sjældent kun om procenter. Det handler om at skabe balance. Måske ønsker I at sikre længstlevende ægtefælle bedst muligt. Måske ønsker I samtidig, at børn fra tidligere forhold ikke føler sig tilsidesat. Måske ønsker I at sikre fælles børn. Måske har I bonusbørn, som I betragter som familie. Måske ønsker I, at bestemte genstande eller værdier skal gå til bestemte personer.

Det er netop derfor, testamentet bør udarbejdes med omtanke. Et godt testamente kan ikke nødvendigvis gøre alle helt lige. Men det kan gøre jeres ønsker tydelige og juridisk holdbare. Det kan også forebygge den tvivl, der ellers kan opstå, når de efterladte skal forsøge at forstå, hvad I ville have ønsket.

Kan man sikre længstlevende ægtefælle bedre?

Ja, i mange tilfælde kan man med et testamente stille længstlevende ægtefælle bedre, end ægtefællen står efter arvelovens almindelige regler. Hvis I har børn, kan testamentet ofte bruges til at begrænse børnenes arv til tvangsarven, så længstlevende ægtefælle får mest muligt inden for arvelovens rammer.

Det kan være relevant, hvis I ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende i hjemmet, bevare økonomisk ro eller undgå at skulle sælge aktiver for at udbetale arv. Det er dog vigtigt, at testamentet respekterer tvangsarven. Børn og ægtefælle er tvangsarvinger, og den del af arven kan man ikke frit disponere over.

Derfor bør formuleringerne være præcise, så testamentet ikke lover mere, end det juridisk kan holde til.

Hvad er tvangsarv for ægtefæller og børn?

Tvangsarv er den del af arven, som dine tvangsarvinger har krav på. Dine tvangsarvinger er din ægtefælle og dine livsarvinger. Livsarvinger er dine børn og efterkommere efter dine børn, for eksempel børnebørn. Hvis du har tvangsarvinger, kan du ikke frit bestemme over hele arven. Som udgangspunkt er 25 procent af arven tvangsarv, mens 75 procent kan fordeles frit i et testamente.

Hvis du både har ægtefælle og børn, skal tvangsarven fordeles mellem dem. Det betyder, at både ægtefælle og børn har en beskyttet arveret. Et testamente kan derfor give stor indflydelse på arvefordelingen, men ikke ubegrænset frihed.

Kan man gøre børn arveløse?

Som udgangspunkt kan du ikke gøre dine børn helt arveløse, hvis de er dine tvangsarvinger. Børn har krav på tvangsarv. Det gælder både fælles børn og særbørn. Du kan dog i et testamente bestemme, at et barn kun skal arve sin tvangsarv, og at resten af arven skal fordeles på en anden måde.

Det kan være relevant i nogle familier, men det bør overvejes grundigt. Arv handler ikke kun om jura og tal. Det handler også om relationer, forventninger og følelser. Hvis du ønsker at begrænse et barns arv, bør du få juridisk rådgivning, så testamentet formuleres korrekt og risikoen for senere konflikt mindskes.

Kan man sikre særbørn og ægtefælle på samme tid?

Ja, men det kræver ofte en gennemtænkt løsning. Mange ønsker både at sikre længstlevende ægtefælle og samtidig sikre, at børn fra tidligere forhold får arv efter deres forælder. Det er en forståelig balance.

Et testamente kan for eksempel tage stilling til, hvor meget længstlevende ægtefælle skal arve, hvad særbørnene skal arve, om bestemte genstande skal gå til bestemte personer, og om arven til børnene skal være særeje. I nogle familier kan det også være relevant at tale om forhåndssamtykke til uskiftet bo, forsikringer, pensioner, ægtepagt eller andre dokumenter. Det vigtigste er, at løsningen passer til jeres familie og ikke kun til arvelovens standardmodel.

Hvad med fælles bolig?

Boligen er ofte den største værdi i familien. Derfor er boligen også et af de vigtigste forhold at tænke ind i testamentet. Hvis den ene ægtefælle dør, og arven skal deles med børn eller særbørn, kan længstlevende ægtefælle få brug for likviditet til at udbetale arv. Hvis formuen primært ligger i boligen, kan det skabe problemer. Det kan i værste fald betyde, at boligen må belånes eller sælges.

Et testamente kan hjælpe med at stille længstlevende bedre, men det bør ofte tænkes sammen med jeres øvrige økonomi. Det kan for eksempel være ægtepagt, særeje, lån, pensioner, forsikringer og overvejelser om, hvordan boligen skal håndteres ved dødsfald. Hvis I ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende, bør det tænkes ind i tide.

Hvad med pensioner og forsikringer?

Pensioner og livsforsikringer følger ikke altid testamentet. Det afhænger af, hvem der er indsat som begunstiget. Det betyder, at I kan have et testamente, der siger én ting, mens pensioner og forsikringer bliver udbetalt på en anden måde. Derfor bør pensioner og forsikringer gennemgås sammen med testamentet. Det gælder især i sammenbragte familier, hvor en tidligere ægtefælle, børn fra tidligere forhold eller andre personer kan være registreret som begunstiget. Det er ikke nok at oprette et godt testamente, hvis resten af økonomien peger i en anden retning. Testamente, pension, forsikring og ægtepagt bør hænge sammen.

Hvad med særeje?

Særeje kan være relevant på flere måder.

• For det første kan I i et testamente bestemme, at arv til børn eller andre arvinger skal være særeje. Det kan beskytte arven, hvis arvingen senere bliver skilt.
• For det andet kan jeres eget ægteskab have betydning. Hvis I har ægtepagt eller særeje, kan det påvirke, hvad der indgår i dødsboet, og hvordan arven fordeles.
• For det tredje kan særeje være særligt relevant i sammenbragte familier, hvor man ønsker at holde visse værdier i bestemte familielinjer.

Særeje handler ikke nødvendigvis om mistillid. Det handler ofte om at skabe klare rammer, så arven ikke senere ender et andet sted end ønsket.

Testamente og ægtepagt

Et testamente og en ægtepagt er ikke det samme. Et testamente bestemmer, hvad der skal ske med arven, når du dør. En ægtepagt regulerer formueforholdet mellem ægtefæller, mens I lever, og ved separation, skilsmisse eller død. I nogle ægteskaber er det nok med et testamente. I andre bør testamentet tænkes sammen med en ægtepagt.

Det gælder især, hvis der er særeje, virksomhed, fast ejendom, større formueforskelle, tidligere ægteskaber, særbørn eller et ønske om at beskytte bestemte værdier. Hvis dokumenterne ikke hænger sammen, kan der opstå usikkerhed. Derfor bør ægtefæller og sammenbragte familier ofte få vurderet både testamente og ægtepagt samlet.

Hvad med bonusbørn?

Bonusbørn arver ikke automatisk efter en stedforælder. Det gælder også, selvom relationen er tæt, og selvom barnet i praksis har været en del af familien i mange år. Hvis du ønsker, at et bonusbarn skal arve dig, skal det stå i et testamente, medmindre barnet er adopteret og dermed juridisk er dit barn.

Det kan være vigtigt i sammenbragte familier, hvor man ønsker at tage hensyn til både biologiske børn, fælles børn og bonusbørn. Her bør testamentet formuleres meget klart, så der ikke opstår tvivl om, hvem der skal arve hvad.

Hvad med bestemte genstande og arvestykker?

Arv handler ikke kun om penge. I mange familier opstår de største følelser omkring bestemte genstande. Det kan være smykker, kunst, møbler, billeder, ure, porcelæn, værktøj, familiearvestykker eller andre ting med særlig personlig betydning.

I et testamente kan du tage stilling til, hvem der skal arve bestemte genstande. Det kan være en god idé, især hvis du ved, at flere kan have interesse i de samme ting, eller hvis du ønsker, at noget særligt skal blive i en bestemt familielinje. Jo tydeligere du er, desto mindre skal dine efterladte gætte.

Hvad hvis I begge dør samtidig?

Mange ægtefæller tænker mest på, hvad der skal ske, når den ene dør før den anden. Men det kan også være relevant at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis I dør samtidig eller kort tid efter hinanden. Det kan især være vigtigt i sammenbragte familier.

Hvis begge ægtefæller dør, kan der opstå spørgsmål om, hvordan arven skal fordeles mellem de forskellige børnegrupper. Skal alt deles ligeligt? Skal hver families linje arve hver sin del? Skal fælles børn stilles på en bestemt måde? Skal bestemte værdier gå til bestemte børn?

Et testamente kan skabe klarhed, så fordelingen ikke bliver tilfældig eller afhængig af, hvem der dør først.

Gensidigt testamente mellem ægtefæller

Mange ægtefæller opretter et gensidigt testamente. Et gensidigt testamente er et testamente, hvor ægtefællerne tager stilling til arven efter hinanden og ofte også til, hvad der skal ske, når længstlevende dør. Det kan være relevant, hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt og samtidig sikre en bestemt fordeling efter længstlevendes død.

I sammenbragte familier kan et gensidigt testamente være særligt vigtigt, fordi det kan skabe klarhed om, hvordan arven skal fordeles mellem fælles børn, særbørn og eventuelle andre arvinger. Det bør dog formuleres omhyggeligt, især hvis der er bestemmelser, som ikke frit skal kunne ændres senere.

Kan testamentet ændres senere?

Ja, et testamente kan som udgangspunkt ændres eller tilbagekaldes, medmindre det er gjort uigenkaldeligt eller der gælder særlige begrænsninger. Det er en god idé at gennemgå testamentet, hvis jeres liv ændrer sig. Det kan for eksempel være ved fødsel af børn, dødsfald i familien, ægteskab, separation, skilsmisse, nye særbørn, køb af bolig, salg af virksomhed, ændret økonomi eller ændrede ønsker til arven.

I sammenbragte familier kan små ændringer i familielivet få stor betydning for arven. Derfor bør testamentet ikke bare oprettes og glemmes. Det bør følge livet.

Typiske misforståelser om ægtefæller og arv

Der er nogle misforståelser, som går igen. Den første er, at ægtefællen automatisk arver det hele. Det gør ægtefællen ikke nødvendigvis, hvis der også er børn. Den anden er, at uskiftet bo altid er muligt. Det er det ikke, især ikke hvis der er særbørn, der ikke giver samtykke.

Den tredje er, at et testamente kun er relevant for rige familier. Det er forkert. Testamente er ofte mindst lige så vigtigt, når formuen er bundet i bolig, og der ikke er stor fri likviditet. Den fjerde er, at sammenbragte familier nok finder ud af det. Det kan de heldigvis ofte. Men det er meget lettere, hvis der er taget stilling på forhånd. Et testamente handler ikke om mistillid. Det handler om at give familien et klart udgangspunkt.

Hvornår bør ægtefæller oprette testamente?

Ægtefæller bør især overveje testamente, hvis:

• I har børn
• en eller begge har børn fra tidligere forhold
• I har fælles børn og særbørn
• I ejer bolig, sommerhus, virksomhed eller større værdier sammen
• I ønsker at sikre længstlevende ægtefælle bedst muligt
• I ønsker at gøre børnenes arv til særeje
• I ønsker at sikre bonusbørn
• I har særlige ønsker til indbo eller arvestykker
• I ønsker at betænke velgørenhed
• I har ægtepagt eller særeje
• I ønsker at undgå konflikt mellem arvinger
• I ønsker en bestemt fordeling efter længstlevendes død

Hvis I er i tvivl, kan en juridisk afklaring give ro. Måske passer arvelovens regler fint til jer. Men hvis de ikke gør, er det bedre at finde ud af det nu end efter et dødsfald.

Hvad bør I have klar, før I kontakter en advokat?

I behøver ikke have alle svar klar, før I kontakter os. Men det kan være en hjælp at overveje:

• om I har fælles børn
• om en eller begge har særbørn
• om I ønsker at sikre længstlevende bedst muligt
• om længstlevende skal kunne blive boende
• om der er børn, der kun skal arve tvangsarv
• om arv til børn skal være særeje
• om bonusbørn skal arve
• om bestemte genstande skal gå til bestemte personer
• om I har ægtepagt
• om I har pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås
• om I ønsker en bestemt fordeling efter længstlevendes død
• om der er virksomhed, bolig, sommerhus eller aktiver i udlandet

Hvis I ikke har overblik endnu, er det helt normalt. Det er netop derfor, rådgivning kan være en hjælp.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ægtefæller og sammenbragte familier med at få overblik over arv, testamente, børn, særbørn, bolig og økonomi. Vi starter med at forstå jeres situation. Er I gift? Har I fælles børn? Har en eller begge særbørn? Ønsker I at sikre længstlevende bedst muligt? Skal børn arve som særeje? Skal bonusbørn betænkes? Har I ægtepagt, pensioner, forsikringer, bolig eller virksomhed, der skal tænkes ind?

Når vi har overblikket, rådgiver vi jer om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå.

Vi forklarer jer, hvad testamentet betyder, og hvordan det hænger sammen med arveloven, tvangsarv, uskiftet bo, særeje og den senere dødsbobehandling.

Vil I sikre hinanden og jeres familie?

Et testamente kan skabe klarhed, før der opstår tvivl. Det kan sikre længstlevende ægtefælle bedre, skabe ro i sammenbragte familier og give jeres efterladte et tydeligt udgangspunkt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer med at oprette et testamente, der passer til jeres familie, jeres ønsker og jeres liv.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om testamente for ægtefæller og sammenbragte familier

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om testamente for ægtefæller og sammenbragte familier.

Mange ugifte samlevende lever præcis som ægtefæller.

De bor sammen, deler hverdag, har måske fælles børn, ejer måske bolig sammen og har fælles økonomi, fælles planer og et liv, der er bygget op omkring hinanden. Men arveretligt er der en stor forskel.

Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Det gælder, uanset hvor længe I har boet sammen. Det gælder, selvom I ejer bolig sammen. Det gælder, selvom I har fælles børn. Og det gælder, selvom alle omkring jer opfatter jer som hinandens nærmeste.

Hvis I vil sikre hinanden ved dødsfald, skal I oprette testamente. For mange kommer det som en overraskelse, men det kan få meget store konsekvenser, hvis man ikke får taget stilling i tide.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ugifte samlevende med at oprette testamente, så I kan skabe tryghed omkring arv, bolig, børn og økonomi – og sikre hinanden bedst muligt inden for arvelovens rammer.

Arver ugifte samlevende hinanden?

Nej. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven. Hvis du dør uden testamente, går din arv i stedet til dine arvinger efter arveloven. Det kan for eksempel være dine børn, forældre, søskende eller andre slægtninge.

Din samlever arver ikke, medmindre du har oprettet testamente. Det gælder også, selvom I har boet sammen i mange år, har fælles bolig eller har fælles børn. Hvis I ønsker at arve hinanden, bør I derfor oprette et testamente. I nogle tilfælde kan det være relevant at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor I bestemmer, at I helt eller delvist skal arve hinanden, som var I ægtefæller.

Hvorfor arver samlevende ikke automatisk?

Arveloven tager udgangspunkt i juridiske familieforhold. Det betyder, at ægtefæller og livsarvinger har en særlig stilling. Livsarvinger er børn, børnebørn og andre efterkommere.

En samlever er derimod ikke automatisk arving. Det kan virke mærkeligt, når man i hverdagen lever sammen som et par og måske har gjort det i mange år. Men juridisk er der forskel på at være gift og at være samlevende.

Hvis I ikke er gift, og der ikke er oprettet testamente, har I som udgangspunkt ingen arveret efter hinanden. Det betyder, at den længstlevende samlever kan stå uden arv, selvom vedkommende måske har delt bolig, økonomi og liv med afdøde i mange år.

Hvad sker der, hvis der ikke er testamente?

Hvis en ugift samlever dør uden testamente, fordeles arven efter arvelovens almindelige regler. Har afdøde børn, arver børnene som udgangspunkt det hele. Har afdøde ikke børn, går arven videre til andre slægtninge efter arveloven, for eksempel forældre, søskende, niecer, nevøer eller andre arvinger.

Den længstlevende samlever arver ikke automatisk noget. Det betyder, at samleveren kan stå i en meget sårbar situation, særligt hvis parret har fælles bolig, fælles lån, fælles børn eller en økonomi, der i praksis er bygget op omkring, at de er to.

Et testamente kan derfor være afgørende for at skabe tryghed.

Hvis I ejer bolig sammen

Fælles bolig er en af de vigtigste grunde til, at ugifte samlevende bør overveje testamente. Hvis I ejer bolig sammen, ejer I typisk hver jeres andel af boligen. Hvis den ene af jer dør uden testamente, går afdødes andel af boligen ikke automatisk til den længstlevende samlever. Den indgår i stedet i dødsboet og fordeles til afdødes arvinger efter arveloven.

Det kan betyde, at den længstlevende samlever pludselig skal forholde sig til afdødes børn, forældre, søskende eller andre arvinger som medejere eller økonomiske modparter. Det kan også betyde, at den længstlevende samlever ikke uden videre kan blive boende. Hvis arvingerne skal have deres arv udbetalt, kan det skabe et økonomisk pres. I værste fald kan det betyde, at boligen må sælges.

Et testamente kan ikke løse alle økonomiske spørgsmål alene, men det kan være en vigtig del af at sikre den længstlevende samlever bedst muligt. Hvis I ejer bolig sammen, bør testamentet ofte tænkes sammen med samejeoverenskomst, lån, forsikringer og begunstigelser.

Hvis I har børn sammen

Mange tror, at fælles børn betyder, at samleveren er sikret. Det er ikke rigtigt. Hvis ugifte samlevende har fælles børn, og den ene dør uden testamente, er det børnene, der arver den afdøde forælder. Samleveren arver ikke automatisk.

Det kan få store praktiske konsekvenser. Hvis børnene er mindreårige, kan deres arv ikke bare bruges frit af den længstlevende samlever. Arven tilhører børnene. Det kan betyde, at den længstlevende står med ansvaret for bolig, økonomi og børn, men uden automatisk at arve den afdøde samlevers del af formuen. Det kan især blive vanskeligt, hvis arven er bundet i fælles bolig.

Derfor bør samlevende med fælles børn næsten altid overveje testamente. Ikke fordi man forventer det værste, men fordi man tager ansvar for familien, hvis det værste sker.

Hvis den ene af jer har børn fra tidligere forhold

Hvis en eller begge af jer har børn fra tidligere forhold, bliver arveforholdene ofte mere komplekse. Børn fra tidligere forhold er livsarvinger efter deres egen forælder. Hvis deres forælder dør, har de ret til arv efter arveloven.

Den længstlevende samlever arver derimod ikke automatisk. Det kan betyde, at afdødes børn arver afdødes formue, mens samleveren ikke arver noget. Hvis I ejer bolig sammen, kan det skabe en vanskelig situation for den længstlevende samlever. Det kan også give anledning til spørgsmål om indbo, fælles opsparing, bil, lån og andre værdier, der måske i hverdagen har været opfattet som fælles, men juridisk tilhører den ene.

I sådanne situationer er et testamente ofte meget vigtigt. Det kan skabe klarhed om, hvad der skal ske, og hvordan både samlever og børn skal stilles.

Hvad er et samlevertestamente?

Et samlevertestamente er et testamente, hvor ugifte samlevende bestemmer, at de skal arve hinanden. Det kan bruges til at sikre den længstlevende samlever bedre, end arveloven ellers gør. For uden testamente arver samlevende ikke hinanden.

Et samlevertestamente kan være enkelt eller mere omfattende, afhængigt af jeres situation. Det kan for eksempel handle om, at samleveren skal arve en bestemt del af formuen, at samleveren skal have mulighed for at overtage boligen, at bestemte børn skal sikres, eller at bestemte genstande skal fordeles på en bestemt måde.

Hvis I har børn, skal deres tvangsarv respekteres. Hvis I ikke har børn eller andre livsarvinger, kan der være større frihed til at bestemme, at samleveren skal arve. Det skal altid vurderes konkret.

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente er en særlig type testamente for ugifte samlevende. Med et udvidet samlevertestamente kan I bestemme, at I helt eller delvist skal arve hinanden, som var I ægtefæller.

Det kan give den længstlevende samlever en stærkere arveretlig stilling end et almindeligt testamente. Et udvidet samlevertestamente kan især være relevant, hvis I har levet sammen i et ægteskabslignende forhold, eller hvis I har, har haft eller venter fælles barn.

Der gælder særlige betingelser, og løsningen passer ikke nødvendigvis til alle. Derfor bør et udvidet samlevertestamente altid udarbejdes med juridisk rådgivning, så I ved, hvad I bestemmer, og hvilke konsekvenser det får for samlever, børn og øvrige arvinger.

Almindeligt testamente eller udvidet samlevertestamente?

Ugifte samlevende kan som udgangspunkt oprette testamente til fordel for hinanden. Men der kan være forskel på, hvor langt man kan gå, og hvilken retsstilling længstlevende får. Et almindeligt testamente kan være relevant, hvis I ønsker at give hinanden en bestemt arv eller sikre hinanden inden for de almindelige regler. Et udvidet samlevertestamente kan være relevant, hvis I ønsker, at længstlevende samlever i videst muligt omfang skal stilles som en ægtefælle.

Hvilken løsning der er bedst, afhænger blandt andet af:

• om I har fælles børn
• om en af jer har børn fra tidligere forhold
• om I ejer bolig sammen
• om I har fælles økonomi
• om I har store forskelle i formue
• om I ønsker at sikre børn særskilt
• om I ønsker, at arv skal være særeje
• om I har pensioner eller forsikringer
• om I tidligere har oprettet testamente

Det vigtigste er ikke, hvad testamentet hedder. Det vigtigste er, at det passer til jeres liv.

Hvor meget kan en samlever arve?

Det afhænger af, om der er tvangsarvinger. Hvis afdøde har børn eller andre livsarvinger, skal tvangsarven respekteres. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan testamentere hele sin formue til sin samlever. Hvis afdøde ikke har livsarvinger, er der som udgangspunkt større frihed til at bestemme, at samleveren skal arve.

Med et udvidet samlevertestamente kan samlevende i visse tilfælde stille hinanden langt stærkere, fordi de kan bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som var de ægtefæller. Men den konkrete mulighed afhænger af jeres familieforhold, børn, tidligere testamenter, formueforhold og ønsker. Derfor bør fordelingen altid rådgives konkret.

Hvad er tvangsarv ved samlevende?

Tvangsarv er den del af arven, som tvangsarvinger har krav på. Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger. En samlever er ikke tvangsarving. Hvis du er ugift samlevende og har børn, er dine børn dine tvangsarvinger. Det betyder, at du ikke frit kan testamentere hele din formue til din samlever. Børnene har krav på deres tvangsarv.

Hvis du ikke har børn eller andre livsarvinger, har du som udgangspunkt ingen tvangsarvinger, medmindre du er gift. Som ugift samlevende uden børn har du derfor typisk større frihed til at bestemme over arven i et testamente.

Tvangsarv er et af de områder, hvor det er vigtigt at få testamentet formuleret korrekt. Hvis testamentet ikke respekterer tvangsarven, kan det skabe problemer, når det skal bruges.

Testamente og fælles børn

Hvis I har fælles børn, bør testamentet tage stilling til både samleveren og børnene. Det handler ikke om at vælge den ene frem for de andre. Det handler om at skabe en plan, der fungerer.

For mange samlevende med fælles børn er målet, at længstlevende skal kunne fortsætte hverdagen og tage sig af børnene uden unødigt økonomisk pres. Samtidig skal børnenes rettigheder respekteres.

Et testamente kan hjælpe med at skabe balance mellem de hensyn. Det kan for eksempel handle om, hvor meget samleveren skal arve, hvordan børnenes arv skal håndteres, om arv skal være særeje, og hvordan boligen bedst sikres.

Testamente og særbørn

Hvis en af jer har børn fra et tidligere forhold, bør testamentet udarbejdes særligt omhyggeligt. Særbørn har arveret efter deres egen forælder. Hvis deres forælder dør, skal deres arv håndteres som led i dødsboet.

Samtidig kan længstlevende samlever have et stærkt behov for at blive sikret, især hvis I har delt bolig, økonomi og hverdag. Det kan være en følsom balance.

Et testamente kan skabe klarhed, men det skal formuleres præcist. Det kan også være relevant at overveje dialog, forsikringer, begunstigelser, samejeoverenskomst og andre dokumenter, så både børn og samlever stilles så hensigtsmæssigt som muligt.

Testamente og fælles bolig

Hvis I ejer bolig sammen, bør testamentet ikke stå alene. Det bør tænkes sammen med jeres ejerforhold og økonomi. Mange samlevende ejer boligen 50/50. Andre ejer den skævt, fordi den ene har lagt mere i udbetaling, betaler mere af lånet eller har haft boligen fra før forholdet. Det kan få stor betydning, hvis den ene dør.

Et testamente kan bestemme, at samleveren skal arve mest muligt eller en bestemt andel. Men det kan være lige så vigtigt at have styr på samejeoverenskomst, lån, forsikring og dokumentation for ejerandele. Hvis det ikke hænger sammen, kan der opstå usikkerhed. Hvem ejer hvad? Hvem hæfter for hvad? Kan længstlevende blive boende? Skal arvinger købes ud? Hvordan værdiansættes boligen? Og hvad sker der, hvis relationen ophører, før dødsfald bliver relevant?

Et godt testamente bør derfor ses som en del af en samlet plan for jeres bolig og økonomi.

Testamente og pensioner

Pensioner og livsforsikringer følger ikke altid testamentet. Det afhænger af, hvem der er begunstiget. Mange tror, at et testamente automatisk bestemmer over alt, hvad man efterlader sig. Så enkelt er det ikke. Pensioner og forsikringer kan blive udbetalt direkte til den person, der er indsat som begunstiget, og beløbene indgår ikke nødvendigvis i dødsboet på samme måde som andre værdier.

Derfor bør I gennemgå jeres begunstigelser, når I opretter testamente. Det gælder især, hvis I ønsker at sikre hinanden.

Det kan være, at samleveren skal indsættes som begunstiget på pension eller forsikring. Det kan også være, at en tidligere partner stadig står registreret, uden at man har tænkt over det. Testamente, pension og forsikring bør hænge sammen.

Testamente og samejeoverenskomst

Hvis I ejer bolig eller andre større aktiver sammen, kan en samejeoverenskomst være relevant. Et testamente regulerer, hvad der skal ske ved dødsfald. En samejeoverenskomst regulerer, hvad der gælder, mens I lever og ejer noget sammen. Den kan for eksempel tage stilling til, hvem der betaler hvad, hvad der sker ved salg, hvordan værdien opgøres, hvad der sker ved samlivsophør, og hvordan uenighed håndteres.

For ugifte samlevende med fælles bolig kan testamente og samejeoverenskomst derfor supplere hinanden. Testamentet sikrer længstlevende ved dødsfald, mens samejeoverenskomsten skaber klarhed om ejerskabet i hverdagen og ved et eventuelt brud.

Testamente og særeje

Et testamente kan også bruges til at bestemme, at arv skal være særeje for modtageren. Det kan være relevant, hvis I har børn og ønsker, at deres arv skal være beskyttet, hvis de senere bliver skilt. Det kan også være relevant, hvis I ønsker at sikre, at arv til bestemte personer ikke skal indgå i en ægtefælles delingsformue.

Særeje handler ikke nødvendigvis om mistillid. Det handler ofte om omtanke.

For ugifte samlevende kan særeje især være relevant, hvis der er børn fra tidligere forhold, større formuer, bolig, virksomhed eller et ønske om at skabe klare rammer omkring arven.

Skal samlevende også have børnetestamente?

Hvis I har mindreårige børn, kan det være relevant at overveje børnetestamente. Et børnetestamente handler ikke om fordeling af arv. Det handler om, hvem I ønsker skal have forældremyndigheden, hvis begge forældre dør, før barnet fylder 18 år.

Myndighederne er ikke bundet af ønsket på samme måde som ved et almindeligt testamente om arv, men ønsket kan få betydning i vurderingen.

For mange samlevende med børn giver det mening at tage stilling til både testamente og børnetestamente samtidig. Det skaber mere ro omkring både arv, omsorg og barnets fremtid.

Hvad sker der, hvis I går fra hinanden?

Et testamente bør passe til jeres aktuelle liv. Hvis I går fra hinanden, bør testamentet gennemgås. Det gælder især, hvis I har oprettet et gensidigt testamente eller udvidet samlevertestamente. Det er ikke nok bare at tænke, at testamentet nok ikke gælder længere.

Det bør afklares juridisk. Der kan være forskel på, om testamentet automatisk bortfalder, om det skal tilbagekaldes, eller om der er bestemmelser, der fortsat kan have betydning.

Hvis I har fælles bolig, børn eller tidligere har oprettet flere dokumenter sammen, bør hele situationen gennemgås.

Hvad sker der, hvis I bliver gift?

Hvis I senere bliver gift, ændrer jeres arveretlige stilling sig. Ægtefæller arver automatisk efter hinanden efter arveloven. Men det betyder ikke nødvendigvis, at jeres gamle testamente er uden betydning, eller at I ikke længere har brug for testamente.

Tværtimod kan det være en god idé at gennemgå testamentet, hvis I bliver gift. Måske skal testamentet ændres. Måske skal det erstattes af et nyt. Måske skal det kombineres med ægtepagt. Og hvis der er børn fra tidligere forhold, kan testamente stadig være meget vigtigt.

Kan man selv skrive et samlevertestamente?

Det er muligt selv at skrive et testamente. Men for ugifte samlevende er det sjældent en god idé at gøre det uden rådgivning. Der er flere forhold, der kan gøre testamentet juridisk komplekst. Det kan være tvangsarv, børn, særbørn, fælles bolig, pensioner, tidligere testamenter, særeje, samejeoverenskomst, begunstigelser og kravene til et udvidet samlevertestamente.

Et testamente kan godt se rigtigt ud, men stadig være uklart eller ufuldstændigt. Problemerne viser sig først, når testamentet skal bruges. På det tidspunkt er det for sent at spørge, hvad I egentlig mente. Derfor er det en god idé at få testamentet udarbejdet af en advokat, så det både passer til jeres ønsker og kan bruges i praksis.

Notar eller vidner?

Et testamente skal oprettes korrekt for at være gyldigt. De mest almindelige former er notartestamente og vidnetestamente. Et notartestamente underskrives foran en notar ved byretten og registreres i Centralregisteret for Testamenter. Et vidnetestamente underskrives sammen med to uvildige vidner.

For mange samlevende vil notartestamente være den mest trygge løsning, fordi testamentet registreres og derfor som udgangspunkt bliver fundet, når den ene dør.

Det er dog vigtigt at forstå, at notaren ikke rådgiver jer om indholdet. Notaren bekræfter underskriften og de formelle forhold. Derfor bør testamentet være juridisk gennemarbejdet, før I møder hos notaren.

Typiske misforståelser om samlevende og arv

Der er nogle misforståelser, som går igen. En af de største er, at man tror, man arver hinanden, når man har boet sammen i mange år. Det gør man ikke automatisk.

En anden misforståelse er, at fælles børn sikrer samleveren. Det gør de ikke. Børnene arver, men samleveren arver ikke automatisk. En tredje misforståelse er, at fælles bolig betyder, at længstlevende bare kan overtage det hele. Det er heller ikke sikkert. Afdødes ejerandel indgår i dødsboet og skal fordeles efter arveloven eller testamente. En fjerde misforståelse er, at pensioner og forsikringer automatisk følger testamentet. Det gør de ikke nødvendigvis.

Derfor bør samlevende ikke nøjes med at antage, at “det nok går”. Det er bedre at få det afklaret.

Hvornår bør I oprette testamente?

Som ugifte samlevende bør I især overveje testamente, hvis:

• I ejer bolig sammen
• I har fælles børn
• en af jer har børn fra tidligere forhold
• I har fælles lån
• den ene af jer har større formue end den anden
• I ønsker at sikre længstlevende økonomisk
• I ønsker, at samleveren skal kunne blive boende
• I har pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås
• I ønsker at undgå konflikt mellem samlever og arvinger
• I ønsker at bestemme, hvem der skal arve personlige ejendele
• I ønsker at gøre arv til særeje
• I vil sikre hinanden bedst muligt uden at blive gift

Hvis I er i tvivl, er det ofte en god idé at få en indledende juridisk vurdering. Det betyder ikke, at testamentet skal være kompliceret. Det betyder bare, at det skal passe til jeres situation.

Hvad bør I have klar, før I kontakter en advokat?

I behøver ikke have styr på alt, før I kontakter os. Men det kan være en hjælp at tænke over:

• om I har fælles børn eller om en af jer har børn fra tidligere forhold
• om I ejer bolig sammen, hvordan boligen ejes og om I har fælles lån
• om I har pensioner eller forsikringer
• hvem I ønsker skal arve og om bestemte personer skal sikres
• om børn eller andre arvinger skal have arv som særeje
• om I tidligere har oprettet testamente eller om I har samejeoverenskomst
• om I overvejer at blive gift og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden

Hvis I ikke kender svarene endnu, er det helt normalt. En del af rådgivningen handler netop om at finde ud af, hvad der er relevant for jer.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi ugifte samlevende med at skabe overblik over arv, testamente, bolig, børn og økonomi. Vi starter med at forstå jeres situation.

• Bor I sammen?
• Har I børn?
• Ejer I bolig?
• Har en af jer børn fra tidligere forhold?
• Ønsker I at sikre hinanden bedst muligt?
• Skal arven til børn gøres til særeje?
• Har I pensioner eller forsikringer, der bør gennemgås?
• Og skal testamentet hænge sammen med samejeoverenskomst, børnetestamente eller fremtidsfuldmagt?

Når vi har overblikket, rådgiver vi jer om mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og til at forstå. Vi forklarer jer, hvad testamentet betyder, og hvordan det skal underskrives, så det også virker, når det en dag skal bruges.

Vil I sikre hinanden som samlevende?

Hvis I er ugifte samlevende, arver I ikke automatisk hinanden. Men med et testamente kan I tage stilling og skabe tryghed for hinanden.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi jer med at få overblik over mulighederne og udarbejde et testamente, der passer til jeres liv.

Har du spørgsmål?

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Afdeling:

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om testamente for ugifte samlevende

Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om testamente for ugifte samlevende.