Kategori: Socialt

Nye ansigter. Nye kompetencer. Nye kolleger, vi allerede er blevet virkelig glade for.
I løbet af de seneste måneder har vi budt velkommen til seks nye kolleger på tværs af huset – og de er allerede godt i gang med at sætte deres præg på hverdagen. Nogle møder kunder og beboere i den daglige administration, nogle styrker arbejdet med økonomi og drift, og andre er i gang med at lære ejendomsadministrationens mange facetter at kende fra bunden.
Hos ØENS Ejendomsadministration – Boligforeninger byder vi velkommen til:
Maria Sloth Vestermark, der er startet som Ejendomsadministrator (EA).
Lauryna Kvietkute, der er startet som Controllerstuderende.
Hos ØENS Ejendomsadministration – Investeringsejendomme byder vi velkommen til:
Jonas Pour Mozafari, der er startet som Ejendomsadministrator (EA).
Kristine Cecilie Larsen, der er startet som Ejendomsadministratorstuderende.
Astrid Madsen, der er startet som Ejendomsadministratorstuderende.
Og i vores administration byder vi velkommen til:
Gitte Metzsch, der er startet som Receptionist.
Hjerteligt velkommen ombord til jer alle – vi er så glade for at have jer med på holdet!
Vil du også arbejde hos ØENS? Se vores ledige stillinger herSeneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Vi har vundet Danmarks Bedste Arbejdspladser®’ Innovationspris 2026, og samtidig er vi blevet kåret som Danmarks 6. bedste arbejdsplads.
Det er en anerkendelse, vi er både stolte af, rørte over og meget taknemmelige for – ikke mindst fordi det nu er femte år i træk, at ØENS er blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser® i kategorien 100-249 medarbejdere.
For os handler det her ikke kun om priser og placeringer. Det handler i højere grad om den hverdag, vi deler, og den kultur, vi har bygget op over tid. En kultur, hvor samarbejde, faglighed og ansvar ikke er noget, vi taler om i teorien, men noget der bliver levet i praksis. Derfor betyder det også noget særligt, at anerkendelsen bygger på medarbejdernes egne oplevelser – på deres vurdering af, hvordan det faktisk er at være en del af ØENS.
Når innovation er en del af hverdagen
Innovationsprisen gives til arbejdspladser, hvor innovation ikke kun er et strategisk fokus, men en naturlig del af hverdagen. Hos ØENS Rådgivningshus kommer det sjældent til udtryk som store, forkromede initiativer. Ofte er det langt mere jordnært. Det er de små justeringer i måden, vi arbejder på. Det er kollegaen, der finder en smartere løsning. Det er sparringen på tværs af fagligheder. Og det er evnen – og modet – til at stille spørgsmålet: “Kan vi gøre det her bedre?”
Samtidig arbejder vi aktivt med at integrere nye digitale værktøjer og AI i vores hverdag, hvor det giver mening. Ikke for teknologiens skyld, men for at skabe bedre processer, frigøre tid og styrke den rådgivning, vi leverer. For os er innovation derfor ikke noget, der ligger ved siden af driften – det er en måde at udvikle driften på.
En kultur, der bliver skabt – ikke besluttet
Man kan ikke beslutte sig til en stærk kultur på et møde. Og man kan ikke skrive sig til innovation i en strategi. Den slags bliver skabt over tid – i det daglige samarbejde mellem mennesker.
Hos ØENS sker det gennem kolleger, der tager ansvar, deler viden og hjælper hinanden videre. Gennem medarbejdere, der både har høj faglighed og lyst til at udvikle den måde, vi arbejder på. Og gennem et fællesskab, hvor det er naturligt at række ud, stille spørgsmål og bidrage med idéer. Det er netop derfor, denne anerkendelse betyder så meget for os. Fordi den bekræfter noget, vi selv oplever i hverdagen, men som nu også bliver set udefra.
Femte år i træk blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser®
Samtidig med Innovationsprisen er ØENS Rådgivningshus blevet kåret som Danmarks 6. bedste arbejdsplads i vores kategori. Det er en placering, vi er stolte af, og som bliver endnu mere betydningsfuld af, at det er femte år i træk, vi er en del af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.
For os er det et tegn på, at arbejdet med trivsel, samarbejde og kultur ikke er noget, der sker i korte indsatser, men noget, der kræver vedholdenhed. Det er noget, der skal kunne mærkes i hverdagen – i måden vi møder hinanden på, i måden vi løser opgaver på, og i den måde nye kolleger bliver en del af huset.
Faglighed, samarbejde og helhed i rådgivningen
ØENS Rådgivningshus er bygget op omkring et tæt samarbejde på tværs af fagligheder. Her arbejder advokater, ejendomsadministratorer, byggesagsadministratorer, controllere og virksomhedsrådgivere sammen om at skabe løsninger, der hænger sammen i praksis.
Det betyder, at vores kunder, hvad enten det er boligforeninger, ejendomsejere, Fru. Jensen eller virksomheder, møder en rådgivning, hvor jura, drift og økonomi tænkes sammen. Og netop den måde at arbejde på kræver en stærk intern kultur, hvor viden deles, og hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Derfor hænger vores kultur også tæt sammen med kvaliteten af den rådgivning, vi leverer.
En stor tak til medarbejderne
Selvom vi ikke har for vane at bruge alt for store ord om os selv, er der alligevel én ting, vi gerne vil sige helt klart: Det her er medarbejdernes fortjeneste.
Det er dem, der hver dag får ØENS til at fungere. Dem, der deler viden, tager ansvar, hjælper hinanden og bidrager til, at både kolleger og kunder får en god oplevelse. Det er også dem, der er med til at udvikle huset, både fagligt og menneskeligt.
Så af hjertet tak til alle medarbejdere i ØENS Rådgivningshus. Hvis der fandtes en kategori for Danmarks bedste medarbejdere, har vi en ret klar fornemmelse af, at vi ville vinde dén.
Vi fejrer det, selvfølgelig
Og ja, det her skal naturligvis fejres. Ikke bare lidt. Men ordentligt.
Vi markerer det internt med champagne i huset, og rygterne siger, at der også er en isbil på vej til gården en solskinsdag i maj.
Vi tager anerkendelsen med os videre
Vi er stolte af at have modtaget Innovationsprisen 2026. Vi er stolte af placeringen som Danmarks 6. bedste arbejdsplads. Og vi er stolte af, at ØENS for femte år i træk er blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser®, men mest af alt er vi taknemmelige.
Tak til vores medarbejdere. Tak til samarbejdspartnere og kunder, der er en del af vores hverdag. Og tak til Great Place to Work for anerkendelsen. Vi tager det hele med os som en motivation til at fortsætte arbejdet med at udvikle ØENS som en arbejdsplads, hvor mennesker trives, fagligheden er høj, og hvor gode idéer får lov til at blive til virkelighed.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Vi er blevet varslet en midlertidig nedlukning af elnettet på vores kontor på Lergravsvej. Der vil derfor ikke være strøm på kontoret mandag den 27. april + 5. maj i tidsrummet ca. kl. 9.00-14.00. Der kan også forekomme ustabilitet både før og efter.
Sådan påvirker det dig som kunde/samarbejdspartner
Vi holder åbent som normalt, men med lidt ændret setup:
- Alle medarbejdere (med få undtagelser) arbejder hjemmefra hele dagen
- Vi kan kontaktes på mail og direkte telefon (find direkte telefonnumre på medarbejdersiden)
- Der kan forekomme længere svartider i perioden
Begrænsninger den 27. april og 5. maj
- Fysisk fremmøde på kontoret er begrænset
- Receptionen vil være bemandet, hvis du har en aftale
- Fysiske møder flyttes online, medmindre du hører andet fra os
Vi gør vores bedste for, at det påvirker dig mindst muligt – og er tilbage på fuld styrke, når der igen bliver sat strøm til os.
Tak for din forståelse.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Julemagien er så småt ved at indfinde sig hos ØENS – og det er der en helt særlig grund til: Vi holder nemlig julefrokost i dag 🎄✨ Det betyder, at telefon og mails ikke besvares efter kl. 13 og først igen på mandag (for de medarbejdere, der ikke allerede hopper på en velfortjent juleferie nu). Vi glæder os til en dag fyldt med – traditionen tro – herligt kaotisk pakkeleg, god julemad, flotte outfits og masser af grin, inden vi sammen runder året af.
Når året går på hæld, tager vi os samtidig tid til at se tilbage på de mennesker, samarbejder og fællesskaber, der har formet vores 2025. Ikke for at fremhæve os selv – men for at anerkende dem, der hver dag gør vores arbejde meningsfuldt.
Året har endnu en gang vist, hvor meget vi kan, når vi løfter i flok. Vi har budt mange nye kunder, samarbejdspartnere og foreninger velkommen, og vi har fulgt stærke fællesskaber både på Amager og rundt i landet. Den tillid, vi møder i vores arbejde med rådgivning, jura og administration, er vi oprigtigt taknemmelige for. Som en ekstra milepæl i år kunne vi stolt dele, at ØENS Advokatfirma er blevet kåret som Børsen Gazelle – en anerkendelse, der understreger vores fælles indsats, vækst og dedikation.
Som en del af vores fokus på social ansvarlighed har vi i år valgt at støtte initiativer, der skaber reel værdi – lokalt og globalt:
- Kræftens Bekæmpelse – Knæk Cancer: Kræftens Bekæmpelse er en organisation og sag, der ligger os dybt på sinde. Vi støtter, fordi kampen mod kræft berører os alle – og fordi vi tror på vigtigheden af stærk forskning, bedre behandlinger og mere håb til de mennesker, der står midt i det.
- LittleBigHelp: Vores samarbejde med LittleBigHelp fortsætter, og hver gang vi ser deres arbejde i Indien, bliver vi mindet om, hvor meget mod og omsorg kan betyde for børn og udsatte voksne. Deres indsats inspirerer os og gør det helt naturligt for os at bakke op år efter år.
- PlanBørnefonden: Vi følger vores sponsorbarn med stor glæde. At kunne bidrage til et tryggere udgangspunkt for et barn, der vokser op under sværere vilkår, føles både nært og meningsfuldt.
- Unge på vej ind i arbejdslivet: Hos ØENS har vi igen i år åbnet dørene for praktikanter, studerende og unge på virksomhedsbesøg. Adgang til faglig viden, erfaring og netværk kan være afgørende for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og det støtter vi gerne op om.
- Medarbejderfastholdelse: Igen i år kan vi stolt fejre, at vi er blevet kåret som én af Danmarks Bedste Arbejdspladser og er blevet Great Place to Work-certificeret. Men det, der virkelig betyder noget, er menneskene bag.
I år fejrer vi tre fantastiske kolleger: Nedim Husic og Søren Saaby Hansen, som begge har været hos os i 10 år, og Bjørn Weber, der den 1. januar markerer imponerende 15 år hos ØENS. Deres loyalitet og engagement gør en forskel hver eneste dag. - Vidensdeling: Som led i ØENS Advokatfirmas fokus på høj faglighed og aktiv vidensdeling har vi i 2025 ydet væsentlige bidrag til den juridiske litteratur. Afdelingen for arbejds-, ansættelses- og selskabsret har i løbet af året udgivet to lovkommentarer og to tidsskriftsartikler inden for arbejdsret, ansættelsesret og selskabsret. Lisa Lykke og Henrik Karl Nielsen har bidraget med kommentarer til henholdsvis Ferieloven og Funktionærloven (tilmeld dig vores bogreception den 23. januar her), mens Henrik og Jeppe Brandt Andersen har medforfattet artikler bragt i Ugeskrift for Retsvæsen og Erhvervsjuridisk Tidsskrift. Året afsluttes med endnu en artikel af Henrik og Jeppe, som udkommer i første udgave af Ugeskrift for Retsvæsen 2026.
- Foreningslivet – lokalt og bredt: Ildsjælene i det lokale foreningsliv på Amager og omegn skaber sammenhold og muligheder for både børn og voksne. Dem støtter vi fortsat med glæde.
- Kultur og trivsel: I tæt dialog med vores medarbejdere har vi arbejdet videre med trivsel og fællesskab internt – og vi har fortsat vores engagement i lokale kulturprojekter, der binder Amager og København endnu tættere sammen.
At kunne give tilbage er et privilegium. At få lov til hver dag at samarbejde med engagerede mennesker, foreninger og virksomheder er endnu større.
Fra alle os i ØENS ønsker vi jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for tilliden i året, der er gået – vi glæder os til nye muligheder, nye møder og nye fællesskaber i det kommende år.
Bemærk: Kontoret holder lukket fra og med 24. december 2025 til og med 1. januar 2026.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Der er mange ting, man kan være stolt af. Men at blive certificeret som et Great Place to Work for femte år i træk – dét rammer lige i hjertet.
Det føles ret vildt at skrive. Fem år med vækst, forandringer, nye kolleger, kontorombygninger – og stadig det samme stærke sammenhold.
For os handler Great Place to Work ikke om titlen eller diplomet. Det handler om tillid, trivsel og teamwork (læs: dreamwork!) og om de mennesker, der møder ind hver dag med lyst til at gøre en forskel for hinanden, vores kunder, klienter og samarbejdspartnere.
Og dét, at vores skønne kolleger endnu engang har vurderet ØENS som et fantastisk sted at arbejde – dét gør os oprigtigt glade og stolte.
Et fællesskab i udvikling
De seneste år har vi vokset os større – både i antal, kompetencer og erfaringer. Vi har byttet skriveborde ud under ombygninger, onboardet et hav af nye kolleger fra mange forskellige baggrunde og alligevel formået at bevare det, der betyder mest for os: fællesskabet.
Vi tror på, at vores styrke ligger i forskelligheden. Hos ØENS er der plads til både de nyuddannede og dem, der egentlig havde planlagt pension – men alligevel ikke kunne slippe de faglige udfordringer og det gode selskab.
Fokus på det, der betyder noget
I det forgangne år har vi især haft fokus på:
- Medarbejderinddragelse: Alle skal høres – og idéer får lov at leve.
- Work-life balance: Fleksibilitet, tillid og balance mellem job og privatliv.
- Udvikling: Kurser, karriere og faglig sparring – fordi vi vil hinanden det godt.
- Fællesskab: Fredagsbarer, sjove arrangementer, fodboldturnering, løbeklub, koncerter og grin på tværs af afdelinger.
Tak for tilliden
Fem år i træk som Great Place to Work er ikke en selvfølge. Det er et resultat af mange små handlinger fra kolleger og ledelsen, hver eneste dag.
Så en kæmpe tak til alle hos ØENS Rådgivningshus – for at skabe en arbejdsplads, hvor vi trives, udvikler os og løfter hinanden.
Og til dig, der er jobsøgende og læser med: Hvis du drømmer om at blive en del af et rådgivningshus, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd – så hold øje med vores karriereside. Vi leder altid efter mennesker, der vil mere end bare have et job.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Hos ØENS sker der hele tiden noget nyt – og selv midt i sommerens sol og feriestemning har vi haft fornøjelsen af at holde samtaler og byde nye kolleger velkommen.
Hos ØENS Ejendomsadministration bød vi pr. 1. september velkommen til:
🔹 Magnus Bundgaard Holtsø – Controller – Magnus kender ØENS godt fra tidligere, hvor han arbejdede som ejendomsadministrator for vores foreninger. Hans erfaring og kendskab til vores processer er allerede en stor gevinst for teamet.
🔹 Jacob Kronborg Olsen – Controller studerende – Jacob startede hos os den 1. juli og er allerede godt integreret i teamet. Han bidrager med energi, engagement og nye perspektiver, som vi glæder os til at se udvikle sig endnu mere.
Hos ØENS Advokatfirma bød vi pr. 20. august hjerteligt velkommen til:
🔹 Karoline Alberte Hillmann og Mads Rosengaard – Stud.jur. – Begge er i gang med deres bachelor i jura, og vi ser frem til at følge deres faglige udvikling hos ØENS.
Velkommen ombord til alle nye kolleger – vi glæder os til at lære jer endnu bedre at kende!
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Hos ØENS Ejendomsadministration er det ikke bare vores portefølje af foreninger og ejendomme, der vokser – det gør vores team også. Og det mærkes.
I løbet af de seneste uger har vi budt velkommen til en række nye kolleger, som allerede har sat deres aftryk med faglighed, gåpåmod og personlighed. Nogle er i fuld gang med at forme deres karriere – én har flere års erfaring med i bagagen. Fælles for dem alle? De er landet hos os, og det er vi enormt glade for.
- Fie Wahl Hansen er ny i teamet for foreningsejendomme og bidrager med stærke kompetencer og flere års erfaring som projektkoordinator.
- Asal Ghavidel, Asger Hildebrand Löfvall og Magnus Nehring Johnsen er startet som ejendomsadministratorstuderende med henblik på praktik og får mulighed for at fordybe sig i alle aspekter af foreningsadministration.
- Marcus Lorenz Jensen begyndte som ejendomsadministratorstuderende, med henblik på praktik, den 1. april og er allerede en vigtig del af vores arbejde med investeringskunder og lejere.
- Christine Glargaard Rasmussen er startet som controllerstuderende med henblik på praktik og får mulighed for at fordybe sig i både forenings- og ejendomscontrolling.
Hos ØENS tror vi på, at et stærkt fællesskab, faglig sparring og plads til ambitioner gør os bedre – både som mennesker og som virksomhed.
Vi er enormt glade for at have jer alle med på holdet og ser frem til at lære jer endnu bedre at kende. Velkommen til ØENS!
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Vi er pavestolte! ØENS Rådgivningshus er endnu en gang blevet kåret som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2025, og det skyldes ene og alene vores fantastiske medarbejdere.
I oktober 2024 deltog vi for fjerde gang i Great Place To Work-undersøgelsen, hvor vores medarbejdere gav værdifuld og konstruktiv feedback om ØENS som arbejdsplads – både det, der fungerer, og det, vi kan gøre endnu bedre. Resultatet talte for sig selv, og vi kan igen i år fejre en plads blandt Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2025 i kategorien 50-499 medarbejdere.
Hos ØENS er vi meget mere end kolleger – vi er et fællesskab af mennesker, der vil hinanden. Det stærke sammenhold og engagementet i hverdagen gør, at vi ikke bare går på arbejde, men faktisk trives og udvikler os sammen.
Og i dag fejrer vi det, som vi gør bedst – sammen! 🎈 Kontoret summer af god stemning, og eftermiddagen står på petanque, shuffleboard og masser af hygge.
💙 Tak til hver eneste medarbejder – I er grunden til, at ØENS er et fantastisk sted at være!
💙 Tak til vores kunder og samarbejdspartnere – jeres tillid og samarbejde betyder alt for os.
Vi glæder os til at fortsætte med at skabe en arbejdsplads, hvor vi løfter hinanden – og hvor både mennesker og faglighed får plads til at blomstre 🌱💼
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Studerer du til Finansøkonom eller Finansbachelor og drømmer om en karriere inden for ejendomsadministration, men er usikker på, hvad det indebærer? Her får du indsigt i, hvad du kan forvente, hvis du overvejer en karriere hos ØENS Ejendomsadministrations afdeling for foreningsejendomme.
Studiejob (6 måneder)
En indledende fase, hvor du får praktisk erfaring og indsigt i ejendomsbranchen gennem et deltidsjob, mens du stadig er i gang med din uddannelse.
Du lærer de grundlæggende administrative opgaver og får mulighed for at arbejde tæt sammen med vores erfarne ejendomsadministratorer.
Praktik (3 eller 5 måneder)
Et mere intensivt forløb, hvor du som en del af din uddannelse får mulighed for at arbejde fuldtid i en periode, hvilket giver en dybere forståelse og flere kompetencer inden for ejendomsadministration.
Du får ansvar for dine egne opgaver, håndterer relevante ejendomssager og får direkte kontakt med foreningens bestyrelser og beboere.
Administrator Assistent
Efter endt uddannelse (eller som en del af denne for finansbachelorer) træder du ind i en assistentrolle, hvor du får yderligere ansvar og mulighed for at anvende dine færdigheder i praksis.
Varigheden af denne fase afhænger af, om du er Finansøkonom (4 måneder) eller Finansbachelor (1 år).
Du assisterer vores administratorer, forbereder dokumenter og deltager i møder, hvilket giver dig en solid base for din videre karriere.
Trainee
Næste skridt på din karrieresti er vores traineeprogram, der strækker sig over 2 år, hvor du gennemgår et struktureret traineeprogram. Her vil du udvikle dig yderligere professionelt og få en endnu større forståelse for ejendomsbranchen, hvilket forbereder dig på fremtidige roller inden for ØENS.
Du roterer gennem forskellige afdelinger, deltager i projekter og får mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.
Under traineeprogrammet påbegynder du EA-uddannelsen, som varer cirka fire år.
EA uddannelse
Under dit traineeprogram i ØENS foreningsadministration, påbegynder du EA-uddannelsen. EU-uddannelsen varer cirka 3-4 år, er betalt af ØENS, og du får fri til at deltage i undervisningen.
EA-uddannelsen giver dig en formel kvalifikation som Ejendomsadministrator, hvilket åbner mange døre for dig inden for vores virksomhed.
Efter endt EA uddannelse og traineeprogram, er du nu klar til at varetage følgende spændende stillinger:
Ejendomsadministrator i ØENS Foreningsadministration
Som Ejendomsadministrator hos ØENS Ejendomsadministration får du ansvaret for administration af primært ejer- og andelsboligforeninger, men vi håndterer også haveforeninger, gårdlaug, p-laug m.m. Du vil være med til at sikre en god og tryg dialog med både beboere og bestyrelser samt varetage foreningens interesser, så ejendommene drives effektivt og professionelt.
Arbejdet byder både på travle dage med fart på og rolige dage med tid til fordybelse. Desuden vil du, i samarbejde med bestyrelserne, være ansvarlig for at afvikle generalforsamlinger, hvor du deltager som både dirigent og referent.
Hos ØENS Ejendomsadministration er ingen dage ens. Du vil opleve en hverdag med højt til loftet, hvor vi vægter faglighed og personlig udvikling som en del af ØENS-ånden og vores kultur.
Byggesags- og finansieringsadministrator i ØENS Byggesagsafdeling
Som byggesags- og finansieringsadministrator hos ØENS deler du din tid mellem byggesager og ejendomsadministration, hvilket sikrer en alsidig arbejdsdag med både tekniske og administrative opgaver. Du arbejder tæt sammen med både beboere og bestyrelser for at sikre, at byggeprojekter gennemføres effektivt og i overensstemmelse med gældende regler.
Arbejdet byder både på travle dage med store projekter og dage med ro til at fordybe dig i detaljer og planlægning. Desuden vil du, i samarbejde med bestyrelserne, være ansvarlig for at afvikle generalforsamlinger, hvor du deltager som både dirigent og referent.
Hos ØENS Ejendomsadministration er ingen dage ens. Du vil opleve en hverdag med højt til loftet, hvor vi vægter faglighed og personlig udvikling som en del af ØENS-ånden og vores kultur.
Backoffice Administrator i ØENS Backoffice team
Som Backoffice Administrator hos ØENS spiller du en central rolle i at sikre, at ØENS administrative processer kører effektivt og gnidningsfrit. Du arbejder med systemoptimering, dokumenthåndtering og support på tværs af afdelingerne og foreningerne for at sikre, at den daglige drift fungerer problemfrit. Dit arbejde er en essentiel del af det bagvedliggende fundament, der understøtter ØENS’ succes.
Du vil opleve en varieret hverdag, hvor du både får mulighed for at arbejde med detaljerede opgaver og bidrage til større optimeringsprojekter. Hos ØENS vægter vi faglighed og personlig udvikling højt, og du vil indgå i et team, hvor der er plads til at vokse og tage ansvar.
Der er forskellige grene af dét at være Ejendomsadministrator hos ØENS, og der kan opstå organisatoriske muligheder, som kan åbne nye døre for de rette kandidater til nedenstående roller og ansvarsområder:
Superbruger
Som Superbruger har du fokus på optimering af vores CRM-systemer, hvilket letter det daglige arbejde for administratorerne. Du bliver go-to person for kollegaer med spørgsmål, samtidig med at du passer en portefølje.
Fagleder
Som Fagleder er du to-go person for kollegaerne inden for et specifikt område af foreningsadministration. Du giver faglig support og rådgivning, samtidig med at du passer en portefølje af foreninger.
Digitalisering
I en rolle inden for Digitalisering dygtiggør du dig i teknologier som AI og RPA. Du arbejder med at implementere og optimere digitaliseringsteknologier, der forbedrer vores processer og effektivitet.
Teamleder
Som Teamleder har du ansvaret for et team og dets resultater. Dette kræver stærke ledelsesmæssige evner samt en dyb forståelse for både mennesker og processer. Du passer også en portefølje i denne rolle.
Mulighed for skift internt i huset
Efterhånden som du lærer dine arbejdsopgaver bedre at kende, kan du vise interesse for andre stillinger i ØENS. Vi stræber altid efter at imødekomme karriereskift i det omfang, det er muligt, så du kan udvikle dig og trives i vores organisation.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Studerer du jura på bachelor- eller kandidatniveau og drømmer om en karriere i en alsidig og digital-first advokatforretning, men er usikker på, hvad det indebærer?
Her kan du få indsigt i karrierestien hos ØENS Advokatfirma, fra stud.jur. til advokatfuldmægtig, advokat, og videre mod specialisering og partnerskab eller stud.ha.jur./stud.merc.jur. til erhvervsjuridisk fuldmægtig, jurist og videre mod specialisering.
Stud.jur.
Studiejob 1-5 år
I rollen som stud.jur. får du praktisk erfaring og indsigt i advokatbranchen gennem et deltidsjob, mens du stadig er i gang med din uddannelse. Afhængigt af, hvor langt du er i din uddannelse, kan du forvente at få lov til at arbejde med meningsfulde opgaver fra starten.
Vi tilstræber, at du som stud.jur. får mulighed for at prøve grænser med forskellige retsområder, mens du læser din bachelor. Når du skifter til kandidaten, er målet at blive placeret i en specifik afdeling efter vores og dit ønske, så du kan specialisere dig.
Du vil håndtere grundlæggende administrative opgaver, på sigt få ansvar for dine egne opgaver, arbejde med sager, der matcher dine interesseområder, og med tiden få direkte klientkontakt – alt sammen i tæt samarbejde og under supervision af og med vores erfarne advokatfuldmægtige og advokater.
Advokatfuldmægtig 1-3 år
I rollen som advokatfuldmægtig vil du få mulighed for at deltage aktivt i det juridiske arbejde i den relevante afdeling, herunder i informationssøgning og udarbejdelse af forskellige juridiske dokumenter. Du vil deltage i møder med klienter, udføre analyser, og deltage i retsmøder samt hovedforhandlinger. Med tiden vil du også få direkte klientkontakt.
Denne rolle giver dig en bred introduktion til juraens praktiske anvendelse, hvor du arbejder med stor selvstændighed. Du vil opleve at gøre en forskel ved at tage ansvar og bidrage til konkrete løsninger i tæt samarbejde med afdelingens erfarne jurister.
Når du har fået din advokatbestalling, åbner der sig flere spændende karrieremuligheder hos ØENS Advokatfirma:
Advokat
Som advokat træder du ind i en central rolle i vores firma, hvor du aktivt bidrager til at løse juridiske udfordringer og levere værdiskabende rådgivning til vores klienter. Du får ansvaret for at håndtere dine egne sager, rådgive på højt niveau og udvikle skræddersyede løsninger, der opfylder vores klienters specifikke behov.
Som advokat arbejder du tæt sammen med både kolleger og klienter, og du bliver en betroet rådgiver, der kombinerer juridisk ekspertise med praktisk indsigt. Din position som advokat giver dig mulighed for at opbygge og styrke relationer, samtidig med at du bidrager til firmaets succes gennem dit engagement og din faglige dygtighed.
Advokat, fagekspert
Som advokat med specialisering i et bestemt juridisk område vil du blive en af vores betroede fageksperter. Denne rolle giver dig mulighed for at dykke dybt ned i komplekse sager og tilbyde specialiseret rådgivning, der styrker vores klienters positioner. Du arbejder tæt sammen med vores partnere og klienter for at levere løsninger, der ikke kun er juridisk holdbare, men også forretningsmæssigt fordelagtige. Gennem kontinuerlig efteruddannelse og praktisk erfaring vil du finpudse din ekspertise, hvilket positionerer dig som en autoritet inden for dit felt.
Advokat, associeret partner
Som associeret partner træder du ind i en lederrolle, hvor du ikke alene rådgiver klienter på højt niveau, men også spiller en central rolle i virksomhedens strategiske udvikling. Du arbejder tæt sammen med virksomhedens partnere om at udvide vores klientportefølje og bidrager aktivt til at styrke vores position på markedet.
Denne rolle kræver en kombination af juridisk ekspertise og forretningsforståelse, samt evnen til at lede og inspirere yngre kolleger. Det er en karrierevej for dig, der ønsker at tage ansvar og være med til at forme fremtiden for firmaet.
Advokat, partner
At blive partner i vores firma er en kulmination af mange års dedikation, dygtighed og forretningsmæssig indsigt. Som partner bærer du et betydeligt ansvar for både klientpleje og virksomhedens samlede succes. Du er en ledende stemme i strategiske beslutninger og bidrager til firmaets vækst og bæredygtighed.
Partnerskabet kræver, at du konstant holder dig på forkant med juridiske og markedsmæssige udviklinger, og at du har en stærk evne til at tiltrække og fastholde både klienter og talentfulde medarbejdere. Dette er en position for dem, der ikke bare vil følge, men lede.
Stud.ha.jur./Stud.merc.jur.
Studiejob 1-5 år
Som stud.ha.jur./stud.merc.jur. vil du starte din karriere med et deltidsjob, hvor du får praktisk erfaring inden for erhvervsretten, samtidig med at du fortsætter din uddannelse. Du vil hjælpe med at udarbejde juridiske dokumenter, deltage i research og analyser, og støtte vores advokater i deres daglige arbejde. Dette inkluderer opgaver inden for selskabsret, kontraktret, og andre kommercielle retlige områder.
Denne stilling giver dig en tidlig introduktion til advokatbranchen og mulighed for at anvende din teoretiske viden i praksis. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne jurister og advokater, hvilket giver dig en solid grundforståelse for, hvordan juraen anvendes i erhvervslivet.
Erhvervsjuridisk fuldmægtig 1-3 år
Som kandidat i erhvervsøkonomi med juridisk specialisering (cand.merc.jur.), har du mulighed for at starte din karriere som erhvervsjuridisk fuldmægtig og mulighed for efter tre år at blive tilbudt stillingen som erhvervsjuridisk rådgiver. Udover din juridiske ekspertise, vil du have mulighed for at bidrage med din kommercielle forståelse, forretningsforståelse og økonomiske indsigt, som du har opnået gennem din uddannelse.
Ansættelsesvilkårene, opgaverne og karrieremulighederne er på alle områder ligestillet med dem, der gælder for vores advokatfuldmægtige.
Erhvervsjurist
Efter tre år som erhvervsjuridisk fuldmægtig vil du kunne, som cand.merc.jur., avancere til stillingen som erhvervsjuridisk rådgiver. Dine opgaver vil svare til dem, som advokaterne løser, og dine vilkår, herunder uddannelses- og udviklingsmuligheder, vil naturligvis være de samme som advokaternes. Den eneste undtagelse er, at du ikke kan føre retssager.
Du vil ligeledes have samme muligheder for at blive hhv. både fagekspert og associeret partner som de øvrige advokater i firmaet.
Erhvervsjurist, fagekspert i ØENS Advokatfirma
Har du ambitioner om at blive den bedste inden for dit felt, kan vejen som Erhvervsjurist, fagekspert hos ØENS Advokatfirma være vejen for dig. Som fagekspert vil du få en betroet rolle inden for et afsnit af erhvervsretten. Du vil skulle tilbyde specialiseret rådgivning inden for dit felt og komme med på komplekse sager, hvor din kompetence er essentiel for sagens udførelse. Du arbejder tæt sammen med vores partnere og klienter for at levere løsninger, der ikke kun er juridisk holdbare, men også forretningsmæssigt fordelagtige. Gennem kontinuerlig efteruddannelse og praktisk erfaring vil du finpudse din ekspertise, hvilket positionerer dig som en autoritet inden for dit felt.













