Kategori: Selskabsret
ØENS Advokatfirmas afdeling for arbejds- og ansættelsesret afslutter 2025 med udgivelsen af to nye publikationer i et år, der ikke alene har været præget af spændende sager og gode klienter, men også af høj faglig aktivitet.
I løbet af året har advokat Lisa Lykke, advokat Henrik Karl Nielsen og advokatfuldmægtig Jeppe Brandt Andersen tilsammen forfattet to lovkommentarer og to tidsskriftsartikler inden for blandt andet arbejdsret, ansættelsesret og selskabsret.
- Advokat Lisa Lykke har været forfatter til Ferieloven med kommentarer.
- Advokat Henrik Karl Nielsen er forfatter til Funktionærloven med kommentarer og til Ferieloven med kommentarer. Derudover er han medforfatter til artiklen “Arbejdsgivers reklamation »uden ugrundet ophold« – et skred i terminologien”, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2025, s. 144.
- Advokatfuldmægtig Jeppe Brandt Andersen er medforfatter til artiklen “Arbejdsgivers reklamation »uden ugrundet ophold« – et skred i terminologien”, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2025, s. 144, og forfatter til artiklen “Ulovlige kapitalejerlån: Betragtninger om vindikation og forældelse”, trykt i Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2025, s. 15.
Som afslutning på året har Henrik og Jeppe desuden forfattet en ny artikel, der vil blive trykt i første udgave af Ugeskrift for Retsvæsen 2026. Den glæder vi os til at dele med jer.
Til slut vil vi ønske alle vores samarbejdspartnere og kunder en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår – og allerede nu invitere til at mødes i det nye år ⬇️
Bogreception – Ferieloven med kommentarer
ØENS afholder den 23. januar 2026 kl. 15.00–18.00 bogreception i anledning af udgivelsen af Ferieloven med kommentarer, som udkommer midt i december. Vil du med? Tilmeld dig her.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
I forbindelse med oprettelse af kreditter for selskaber er det ofte et krav, at hovedaktionæren kautionerer for lånet. Hvis du er hovedaktionær i din virksomhed, har du sikkert stået i denne situation. Men vidste du, at du har ret til at få betaling for den risiko, du påtager dig som følge af kautionen?
Efter skattelovgivningen er det et krav, at handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem parter, hvor den ene del har bestemmende indflydelse på den anden del, skal ske efter armslængdeprincippet. Det betyder, at transaktionerne skal ske på markedsmæssige vilkår, som havde parterne været til eksterne interessenter.
Kaution for eget selskab betragtes som en sådan transaktion, hvorfor der skattemæssigt ofte vil være krav om, at der skal beregnes en kautionspræmie. Denne præmie skal fastsættes på markedsmæssige vilkår ud fra en konkret vurdering fra gang til gang. Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2005 fastsat kautionspræmien til 1,5% af sikkerhedsstillelsesbeløbet.
Præmien er fradragsberettiget
Det er vigtigt at være opmærksom på, at kautionspræmien er fradragsberettiget hos selskabet. Den skal beskattes som kapitalindkomst hos hovedaktionæren. Beskatningen finder sted hos hovedaktionæren i takt med, at der erhverves ret til beløbet. Dette er et tilfælde, hvis beløbet posteres på en mellemregningskonto eller løbende er aftalt til at forfalde til betaling til hovedaktionæren.
Det kan virke som en byrde at skulle betale en kautionspræmie, men det er faktisk en fordel for hovedaktionæren. Præmien betragtes som en indtægt, som kan modregnes i de omkostninger, der er forbundet med virksomheden.
Risikopræmien af kautionen skal ses i lyset af kautionens aktualitet, relevans og ud fra en risikobetragtning på “engagementet”, da hovedaktionæren, som er kautionist, påtager sig en risiko og derfor skal have betaling herfor. Derfor bør der altid udarbejdes skriftlige aftaler om alle forhold, der aftales mellem hovedaktionærer og deres selskaber. Herunder også betaling af kautionspræmie.
Hvad er en kautionspræmie?
En kautionspræmie er en afgift eller betaling, som en person eller virksomhed skal betale til en kautionsudbyder for at opnå en kaution. Kautionen er en økonomisk garanti, der bruges til at sikre opfyldelse af en kontraktmæssig forpligtelse eller til at dække eventuelle tab eller skader, der kan opstå som følge af manglende opfyldelse af kontrakten. Kautionspræmien beregnes normalt som en procentdel af den samlede kautionssum. Den betales normalt årligt eller i forbindelse med indgåelsen af kautionen.
Formålet med en kautionspræmie er at kompensere kautionsudbyderen for den risiko, de påtager sig ved at yde kaution. Kautionsudbydere, såsom forsikringsselskaber eller kautionsfirmaer, udsteder kautioner for en række forskellige situationer, herunder kontraktlige forpligtelser, retssager og økonomiske forpligtelser.
Det er vigtigt at forstå, at en kautionspræmie ikke er det samme som selve kautionssummen. Kautionspræmien er en omkostning, der skal betales for at opnå kautionen, mens kautionssummen er den maksimale økonomiske forpligtelse, som kautionen dækker. Hvis den person eller virksomhed, der har opnået kaution, opfylder deres kontraktmæssige forpligtelser, kan de normalt få kautionssummen tilbage ved afslutningen af kontrakten eller retssagen.
Det er vigtigt at nøje gennemgå betingelserne for kautionen og kautionspræmiens størrelse, inden man indgår en aftale med en kautionsudbyder. Det kan være en god idé at søge juridisk rådgivning for at sikre, at man fuldt ud forstår de økonomiske forpligtelser og risici, der er forbundet med en kaution og dens præmie.
Hvad vil det sige at kautionere?
Kaution indebærer, at en kautionist, værende en fysisk eller juridisk person, indgår en retligt bindende forpligtelse til at opfylde en gældsforpligtelse, såfremt den primære debitor misligholder betalingsforpligtelsen. Dette juridiske arrangement er karakteriseret ved, at kautionisten yder en sikkerhed over for kreditor for den hovedstols skyldige betaling. Skulle hoveddebitor undlade at opfylde sine forpligtelser, påhviler det kautionisten at dække den udestående gæld, i henhold til de vilkår, der er specificeret i kautionaftalen. Det er essentielt, at kautionisten indgår denne aftale med fuld kendskab til de potentielle juridiske og økonomiske risici, der er forbundet med kautionistrollen.
Har du spørgsmål?. Du er altid velkommen til at kontakte advokat Kenneth Gudmundsson eller advokat Michael Friis Pedersen for en uforpligtende snak.
Har du brug for hjælp?
FAQ – Husker du at få kautionspræmie af dit selskab?
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om kautionspræmie, herunder hvad det er, hvornår du som kautionist kan kræve præmien tilbage fra dit selskab, og hvilke juridiske og skattemæssige aspekter du skal være opmærksom på.
En kautionspræmie er et vederlag, som en kautionist har ret til at modtage fra den part, som kautionen stilles for, typisk et selskab. Præmien svarer til et gebyr eller en betaling for det økonomiske ansvar, som kautionisten løber ved at stille sikkerhed for en låneforpligtelse. Kautionspræmie er den pris, selskabet betaler for at have en kautionist, og den bør aftales skriftligt før kautionen stilles.
Du har krav på kautionspræmie, når du har stillet kaution for et selskab, og der er aftalt eller sædvanligt at kræve kautionspræmie i den konkrete situation. Kravet gælder typisk fra det tidspunkt, hvor kautionen træder i kraft, og præmien kan kræves med tilbagevirkende kraft, hvis der ikke er indgået en skriftlig aftale. Mange danske domstole og retspraksis anerkender, at kautionister har krav på betaling for deres økonomiske risiko.
Det er en klar fordel at have klausulen om kautionspræmie skriftligt i kautionsaftalen eller i en selvstændig aftale, så der ikke senere opstår tvivl om vilkårene. Uden en skriftlig aftale kan det være nødvendigt at dokumentere, at der er en sædvanlig og forventet praksis for betaling af kautionspræmie i det pågældende erhverv eller forretningsområde.
Virksomheder med færre end 50 ansatte er som udgangspunkt ikke omfattet af lovens krav om intern whistleblowerordning. Der kan dog være branchekrav eller sektorspecifik lovgivning, som gør, at nogle virksomheder under 50 ansatte stadig skal have en ordning.
Størrelsen af kautionspræmien afhænger af flere forhold, herunder risikoen for udløst kaution, lånebeløbets størrelse, løbetid, kreditforhold, markedspraksis og forhandlinger mellem parterne. Præmien kan være et engangsbeløb, en procentdel af hovedstolen, løbende betalinger eller en kombination heraf. Det er vigtigt, at både kautionist og selskab er enige om vilkårene for at undgå tvister.
Hvis selskabet ikke betaler den aftalte kautionspræmie, kan du som kautionist gøre krav gældende ved at rette et krav mod selskabet for manglende betaling. Dette kan ske ved skriftlig opfordring, forhandling eller som sidste skridt ved retlig inkasso. En advokat kan hjælpe med korrekt udformning af krav og opfølgning, så du får det du har krav på i henhold til aftalen og gældende ret.
Ja. Betaling af kautionspræmie betragtes som vederlag og vil normalt være skattepligtig indkomst for kautionisten. Selskabet kan typisk fratrække præmien som en driftsomkostning i sin egen skattepligtige indkomst, mens kautionisten skal indberette præmien som indkomst, afhængigt af den skattemæssige situation og personlige forhold.
Hvis selskabet undlader at betale aftalt kautionspræmie, kan det skabe risiko for tvister, renter og krav om erstatning for tab som følge af manglende betaling. Derudover kan manglende betaling af kautionspræmie påvirke forholdet mellem selskabet og dets kapitalejere eller tillidsforholdet til potentielle kautionister i fremtiden.
Ja. Kautionspræmie skal bogføres korrekt som en omkostning i selskabets regnskab med angivelse af formål og modtager. Korrekt regnskabsføring sikrer både skattemæssig korrekthed og transparens over for revisorer, skattemyndigheder og eventuelle eksterne interessenter.
Vi kan rådgive om, hvordan du sikrer en korrekt og juridisk holdbar aftale om kautionspræmie, herunder udforme klausuler, vurdere størrelsen af præmien og sikre korrekte skattemæssige forhold. Vi kan også bistå med at føre krav om betaling af kautionspræmie, herunder skriftlige krav, forhandlinger og retlige skridt, hvis det er nødvendigt.
Som advokater og virksomhedsrådgivere kan vi sikre, at du får det du har ret til efter gældende regler og praksis, så både du og selskabet står klart og trygt i forhold til risiko, betaling og compliance.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Hvis du driver din virksomhed i selskabsform, er der vigtige regler, som skal iagttages, hvis du personligt som hovedaktionær (majoritetsejer) indgår aftaler med dit selskab, f.eks. omkring lån (se nærmere nedenfor), køb og salg af aktiver, leje m.v.
Hovedaktionæren skal dog være opmærksom på reglerne i forbindelse med sådanne interesseforbundne aftaler. Det ses alt for ofte, at hovedaktionærer kommer i problemer, f.eks. ved selskabets konkurs, fordi aftalerne mellem virksomheden og hovedaktionæren ikke er indgået skriftligt, og de dermed ikke kan dokumentere aftalen eller vilkårene herfor.
Det sker undertiden, at aftaler mellem en kapitalejer og selskabet ikke er indgået på almindelige markedsbaserede vilkår (“armslængdeprincippet”), hvilket ofte tillige skaber såvel skatte- som selskabsretlige problemer, så de ikke tillægges virkning efter deres indhold eller medfører større efterbeskatningskrav og i værste tilfælde ugyldighed og mulig sanktion efter selskabsloven. Derudover er der konkurslovens regler om omstødelse, som skærpes ved aftaler mellem sådanne interesseforbundne parter, særligt hvis de ikke er indgået på markedsvilkår.
Selskabslovens dokumentationskrav
Selskabsloven foreskriver, at aftaler mellem kapitalselskaber og enekapitalejere kun er gyldige, hvis de er indgået på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår i et løbende mellemværende. Der er ikke længere et ubetinget krav om skriftlighed, men skriftlige aftaler vil altid være lettere at dokumentere end mundtlige aftaler, hvorfor vi anbefaler, at aftaler normalt altid udfærdiges skriftligt, medmindre det er dispositioner, som på anden måde kan godtgøres.
Armslængdeprincippet
Alle aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær skal indgås med udgangspunkt i “armslængdeprincippet”.
Armslængdeprincippet indebærer, at aftalen skal ske på samme markedsvilkår og økonomiske vilkår, som hvis den blev indgået mellem uafhængige parter. SKAT vil ellers kunne tilsidesætte aftalen og i stedet anse transaktionen som maskeret udbytte med deraf følgende beskatning hos kapitalejeren for den økonomiske fordel, som SKAT anser aftalen for at rumme for kapitalejeren.
Også her kan en skriftlig aftale have fordele, idet SKAT i mangel af en skriftlig aftale ofte vil anse aftalen for indgået på vilkår, som ikke er markedsbaserede, og dermed medføre efterbeskatning for hovedaktionæren. Endvidere er skriftlighed også væsentlig, hvis der er minoritetskapitalejere, således at man altid vil kunne dokumentere vilkårene for aftalen og sikre, at denne ikke er indgået til skade for selskabet og dermed minoritetsejerne, hvilket selskabsloven forbyder med risiko for ansvar over for disse.
Bevisbyrden
Bevisbyrden for, at aftaler er indgået på armslængdevilkår efter armslængdeprincippet, påhviler aftaleparterne. Konsekvenserne af mangel herpå kan være både efterbeskatning og ugyldighed.
Videre kan kapitalejeren ifalde erstatningsansvar for tab, som vedkommende har påført selskabet og/eller andre kapitalejere, ligesom en strafferetlig sanktion i relation til skatte- og/eller selskabslovgivningen kan blive konsekvensen af aftaler, som ikke er indgået på sædvanlige vilkår.
Kapitalejerlån
Kapitalejerlån (“aktionærlån”) er i dag lovlige, såfremt der er midler i selskabet, som kunne udloddes som udbytte m.v., men der er særlige formkrav for optagelse, bl.a. skal lånet være godkendt af generalforsamlingen. Det anbefales, at man søger rådgivning hos revisor eller advokat, således at kapitalejerlånet opfylder alle de formelle krav, der er fastsat i loven, idet manglende iagttagelse har store økonomiske konsekvenser, bl.a. tilbagebetaling med tillæg af renter for låntager samt ledelsen i selskabet, som tillige hæfter herfor.
Vil I vide mere?
Kontakt en af vores specialister for at høre nærmere om de formelle krav, som skal være opfyldt, eller som anses for hensigtsmæssige, før dispositionen indgås.
Kontakt en af ØENS specialister
FAQ – Aftaler mellem virksomhed og hovedaktionær
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om aftaler mellem en virksomhed og dens hovedaktionær. FAQ’en giver dig et klart overblik over hvilke aftaler, der kan være tale om, hvilke juridiske krav der gælder, og hvilke risici virksomheder og aktionærer bør være opmærksomme på.
En hovedaktionær er en person eller en juridisk enhed, der ejer en stor del af aktierne i en virksomhed – typisk nok aktier til at have væsentlig indflydelse på virksomhedens beslutninger. Hvor mange aktier der kræves, afhænger af selskabets struktur, men ofte vil det være 10 procent eller mere, eller kontrol over en beslutningsdygtig andel.
Aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær kan være mangeartede. Det kan være rådgivningsaftaler, leasing eller leje af aktiver, køb eller salg af ydelser, låneaftaler, bestyrelseshonorarer, konsulenthonorarer eller andre aftaler om vederlag for indsats, kapital eller forretningstransaktioner.
Ja. Aftaler mellem en virksomhed og en hovedaktionær falder ind under reglerne om indgåelse af aftaler med nærtstående parter. De skal være i overensstemmelse med selskabsretlige regler og god forretningsskik, og de må ikke være urimeligt fordelagtige for hovedaktionæren på bekostning af selskabet og minoritetsaktionærerne.
Armslængdeprincippet betyder, at vilkårene i en aftale mellem en virksomhed og en hovedaktionær skal svare til, hvad der ville være aftalt mellem uafhængige parter under samme omstændigheder. Hvis aftalen ikke lever op til armslængdeprincippet, kan aftalen blive anfægtet af minoritetsaktionærer eller myndigheder.
Risici ved aftaler med hovedaktionærer omfatter mistanke om interessekonflikter, krav om erstatning fra minoritetsaktionærer, selskabsretlige sanktioner, skatteproblemer og mistet tillid hos investorer og samarbejdspartnere. Hvis en aftale ikke er korrekt dokumenteret eller begrundet, kan den blive ugyldig eller føre til krav om tilbagebetaling.
Det er god selskabsledelse, at bestyrelsen godkender væsentlige aftaler mellem selskabet og hovedaktionærer. I mange tilfælde vil vedtægter eller corporate governance anbefale, at disse aftaler behandles af bestyrelsen uden deltagelse af den berørte aktionær for at undgå interessekonflikt.
En korrekt dokumenteret aftale bør indeholde en klar beskrivelse af ydelser, vederlag, betalingsbetingelser, aftalens løbetid, eventuelle garantier, en begrundelse for aftalen samt en vurdering af, at vilkårene lever op til armslængdeprincippet. Det er også vigtigt at dokumentere beslutningsprocessen, herunder bestyrelsens godkendelse.
Ja. Hvis en aftale mellem en virksomhed og en hovedaktionær vurderes at være urimelig, skadelig for selskabet eller ikke at leve op til armslængdeprincippet, kan minoritetsaktionærer rejse krav om erstatning eller ophævelse. Derfor er det vigtigt at sikre, at aftaler er korrekt dokumenteret og juridisk forsvarlige.
Skatteforhold kan være komplekse, når der er tale om aftaler med hovedaktionærer. Hvis en aftale giver hovedaktionæren en fordel, som ikke svarer til markedsvilkår, kan skattemyndighederne vurdere, at der er tale om en skjult udlodning eller fordel, med risiko for skattemæssige konsekvenser for både selskab og aktionær.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDERFolketinget har den 19. december 2024 besluttet at ophæve de specifikke regler om kapitalejerlån i selskabsloven. Disse regler har hidtil reguleret danske selskabers mulighed for at yde lån til deres kapitalejere og ledelsesmedlemmer.
Baggrund og formål
De nu ophævede regler i selskabslovens §§ 210-212 stillede en række krav til selskaber, der ønskede at yde lån til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer. Disse krav omfattede blandt andet, at lånet skulle kunne rummes inden for selskabets frie reserver og ydes på markedsvilkår. Beslutningen om at yde lånet skulle desuden træffes på generalforsamlingen.
Med ophævelsen af disse regler får selskaberne nu større fleksibilitet til at yde økonomisk bistand uden at skulle opfylde de tidligere strenge betingelser. Det betyder, at beslutninger om kapitalejerlån kan træffes mere smidigt og tilpasses selskabets individuelle behov. Lovændringen sker som led i en bredere modernisering af selskabslovgivningen. Det har til formål at give danske virksomheder bedre rammer for finansiel disponering. Med afskaffelsen af reglerne vil der ikke længere være en specifik selskabsretlig regulering af kapitalejerlån, hvilket bringer Danmark mere på linje med reglerne i flere andre europæiske lande.
Fortsat regulering og ansvar
Selvom de specifikke regler er ophævet, er det vigtigt at bemærke, at selskabslovens generelle kapitalbeskyttelsesregler stadig gælder. Det indebærer, at lån fortsat skal være i selskabets interesse og ikke må give visse kapitalejere eller ledelsesmedlemmer en utilbørlig fordel. Ledelsen har stadig ansvaret for at sikre, at lånene er forsvarlige i forhold til selskabets økonomiske situation.
Erhvervsstyrelsens rolle og revisors ansvar
Ophævelsen betyder også, at Erhvervsstyrelsen ikke længere vil føre kontrol med, om kapitalejerlån opfylder de tidligere betingelser. Revisorer vil heller ikke længere skulle sikre, at de tidligere betingelser er opfyldt. Dog skal de fortsat oplyse om eventuelle mangler i regnskabet, herunder lån ydet til kapitalejere og ledelse. Det understreger vigtigheden af en grundig intern vurdering af, hvorvidt et lån er forsvarligt ud fra et selskabsøkonomisk perspektiv.
Skattemæssige konsekvenser ved lovændringen
Selvom kapitalejerlån nu er lovlige i selskabsretlig forstand, har lovgiver valgt, at de fortsat skal beskattes som lån uden tilbagebetalingspligt efter ligningslovens § 16 E. Det betyder, at hvis et selskab yder et ellers lovligt lån til en person med bestemmende indflydelse i selskabet, bliver lånet beskattet, som var det udbytte eller løn. Man bør derfor fortsat udvise en betydelig grad af forsigtighed ved udstedelse af kapitalejerlån, selvom det selskabsretligt nu er muligt.
For kapitalejere og selskaber er det derfor fortsat afgørende at tage højde for de skattemæssige konsekvenser, da beskatningen kan gøre det mindre attraktivt at benytte sig af denne finansieringsmulighed. En grundig skattemæssig vurdering bør foretages, før et lån ydes.
Konsekvenser for tidligere ulovlige lån
Med den nye lovgivning vil der ikke blive rejst straffesager mod ledelsesmedlemmer for tidligere ulovligt ydede kapitalejerlån, da disse handlinger ikke længere er strafbare efter de nye regler. Det er dog vigtigt at bemærke, at ulovlige kapitalejerlån, som er ydet før lovændringen trådte i kraft ved årsskiftet, fortsat vil være ulovlige og derfor skal tilbagebetales til selskabet.
Ulovlige kapitalejerlån forrentes med en rente på 12,75 % i skrivende stund. Det kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for selskaber og kapitalejere. Derfor bør virksomheder være særligt opmærksomme på eksisterende lån, der er ydet før lovændringen, og sikre, at de bliver håndteret korrekt.
Har I behov for rådgivning?
Ophævelsen af reglerne giver virksomheder større frihed, men stiller også krav til ledelsens ansvar og forsigtighed. Hos ØENS Advokatfirma står vi klar til at rådgive om de selskabsretlige og skattemæssige aspekter af kapitalejerlån. Kontakt advokat Michael Friis Pedersen for en uforpligtende drøftelse af, hvad lovændringen betyder for jeres virksomhed.
Kontakt en af ØENS specialister
FAQ – Folketinget ophæver selskabslovens regler om kapitalejerlån
Nedenfor har vi samlet svar på de mest stillede spørgsmål om ændringen af selskabslovens regler om kapitalejerlån. FAQ’en giver et overblik over hvad kapitalejerlån er, hvad ændringen betyder, og hvilke konsekvenser den har for selskaber, ledelse og kapitalejere i Danmark.
Et kapitalejerlån er et lån eller anden økonomisk bistand, som et selskab yder direkte eller indirekte til sine kapitalejere, bestyrelsesmedlemmer, ledelsesmedlemmer eller personer tæt knyttet til dem. Tidligere var sådanne lån underlagt særlige selskabsretlige betingelser i selskabslovens §§ 210-212.
Folketinget har ophævet selskabslovens særlige betingelser for kapitalejerlån med virkning fra 1. januar 2025. Det betyder, at selskaber nu kan yde kapitalejerlån uden at skulle leve op til de tidligere strenge krav om bl.a. frie reserver, markedsvilkår og generalforsamlingsbeslutning.
Ophævelsen er et led i en modernisering af selskabslovgivningen med det formål at give danske selskaber større fleksibilitet i deres finansielle dispositioner. Særligt mindre og mellemstore selskaber får nu bedre mulighed for at træffe beslutninger om økonomisk bistand uden at være bundet af de tidligere formelle krav.
Nej. De formelle krav i de tidligere §§ 210-212 er ophævet og gælder ikke længere for kapitalejerlån. Dog gælder selskabslovens generelle kapitalbeskyttelsesregler fortsat, herunder at beslutninger skal være forsvarlige og til selskabets fordel, og at visse kapitalejere ikke må opnå utilbørlige fordele på bekostning af selskabet eller andre kapitalejere.
Ledelsen har stadig ansvar for at sikre, at selskabets dispositioner, herunder kapitalejerlån, er forsvarlige og i selskabets interesse. Selvom de særlige kapitalejerlånsregler er ophævet, skal ledelsen fortsat vurdere selskabets kapitalberedskab, risici og finansielle position, inden lån ydes.
Ja. Selvom de særskilte selskabsretlige krav er ophævet, skal kapitalejerlån fortsat oplyses i årsregnskabet. Oplysninger om lån til kapitalejere og ledelse skal fremgå i noterne til regnskabet som hidtil, og revisor har pligt til at vurdere præsentationen af disse poster.
Ja. Ophævelsen af selskabslovens regler ændrer ikke de skattemæssige regler. Kapitalejerlån til fysiske kapitalejere med bestemmende indflydelse vil fortsat blive skattemæssigt behandlet som løn eller udbytte efter ligningslovens regler, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Nej. Et kapitalejerlån, der var ulovligt efter de tidligere regler og ydet før 1. januar 2025, er fortsat at betragte som ulovligt i forhold til fortiden, og det kan medføre krav om tilbagebetaling. Fremadrettet er de tidligere betingelser dog ikke gældende.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Fra og med i dag er det muligt at stifte nye anpartsselskaber (ApS) med en selskabskapital på 20.000 kroner, hvilket er en halvering af det tidligere ApS kapitalkrav på 40.000 kroner. Eksisterende anpartsselskaber kan ligeledes nedsætte deres selskabskapital til det nye ApS kapitalkrav på 20.000 kroner (2025), forudsat at de overholder selskabslovens bestemmelser om kapitalafgang og forsvarligt kapitalberedskab.
Ændringerne til selskabsloven, der blev vedtaget den 19. december 2024, trådte faktisk allerede i kraft den 1. januar 2025. Dog krævede halveringen af kapitalkravet en opdatering af Erhvervsstyrelsens IT-system, hvilket har medført en senere ikrafttrædelse. De øvrige ændringer inkluderer blandt andet muligheden for, at anpartsselskaber kan udbyde kapitalandele til offentligheden gennem equity crowdfunding.
Denne ændring gør det nu lettere og billigere for iværksættere at etablere et selskab, hvilket forventes at bidrage til øget vækst og flere nye virksomheder i Danmark. For virksomheder, der allerede er etableret som ApS med en selskabskapital på 40.000 kroner, giver lovændringen en mulighed for at frigøre kapital ved at nedbringe selskabets kapitalgrundlag. En sådan reduktion kræver dog, at selskabets kreditorer sikres, og at kapitalberedskabet fortsat anses for forsvarligt.
Lovændringen er en del af regeringens Iværksætterpakke, der gennem konkrete tiltag har til formål at styrke det danske erhvervsliv. Den lavere ApS kapitalkrav i 2025 skal særligt gøre det mere attraktivt for små virksomheder og iværksættere at vælge ApS som selskabsform fremfor enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, hvor ejeren hæfter personligt.
Er du allerede ejer af et ApS og overvejer at nedsætte selskabskapitalen, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske krav og procedurer, der følger med en kapitalnedsættelse. Det kan blandt andet indebære generalforsamlingsbeslutninger og anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Hvis du er interesseret i at læse loven om ændring af selskabsloven, kan du gøre det her.
Opret ApS – sådan gør du i 2025
ApS-selskabsformen er en fleksibel og sikker virksomhedsstruktur, og derfor er dét at oprette et ApS en populær løsning for iværksættere, der ønsker at drive virksomhed med begrænset hæftelse. Et anpartsselskab skal stiftes med en minimumskapital på 20.000 kroner, som kan indskydes kontant eller i form af aktiver (apportindskud), såsom IT-udstyr eller en igangværende virksomhed. Når selskabet er stiftet, kan kapitalen anvendes til driftsrelaterede udgifter såsom løn, indkøb og momsbetaling.
En af de største fordele ved at oprette et ApS er, at ejeren kun hæfter med det indskudte kapitalbeløb. Det betyder, at din private økonomi som udgangspunkt er beskyttet, hvis selskabet får økonomiske problemer.
For at oprette et ApS kræves der en stiftelsesdokument, vedtægter og registrering hos Erhvervsstyrelsen. Afhængigt af din virksomheds struktur kan det være en fordel at få juridisk rådgivning for at sikre, at selskabsformen passer til dine behov.
Hos ØENS Advokatfirma har vi stor erfaring med at hjælpe virksomheder med at oprette ApS. Vi sørger for, at hele processen forløber smidigt og juridisk korrekt, så du kan komme godt fra start med din virksomhed.
ØENS Advokatfirma kan hjælpe med juridiske spørgsmål om ApS kapitalkrav m.v.
Vi har jurister specialiseret i selskabs- og erhvervsret, der kan hjælpe dig med alle juridiske spørgsmål omkring din virksomhed, herunder halveringen af ApS kapitalkrav 2025 og de praktiske implikationer af ændringen.
Du er derfor velkommen til at kontakte advokat Michael Friis Pedersen på mail mfp@oadv.dk eller telefon 4445 1117 eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Jakob Holst Nyvold på mail jhn@oadv.dk eller telefon 4445 1113.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Iværksætterskatten blev oprindeligt indført for at beskatte urealiserede gevinster i unoterede selskaber. Siden indførelsen har skatten dog mødt kritik for at skabe økonomiske byrder for iværksættere, der blev beskattet af værdier, de ikke havde realiseret. Kritikken har påpeget, at ordningen hæmmede innovation og vækst i stedet for at fremme et sundt iværksættermiljø. Men hvad betyder afskaffelsen af iværksætterskatten egentlig for dig som iværksætter? Advokat Michael Friis Pedersen belyser herunder nogle af de vigtigste aspekter ved skatteændringen.
Iværksætterskat afskaffes: Bedre betingelser for vækst i danske startups
Afskaffelsen sker med tilbagevirkende kraft, og de virksomheder, der har været påvirket siden 2017, kan se frem til en tilbagebetaling af tidligere betalte skatter. Dette vil forbedre likviditeten for mange iværksættere og skabe bedre betingelser for vækst og udvikling i iværksættermiljøet og danske startups.
Juridiske overvejelser
Det er vigtigt at bemærke, at afskaffelsen sker med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at tidligere skatteopgørelser vil blive genberegnet. Iværksættere bør derfor være opmærksomme på de juridiske implikationer og eventuelt søge rådgivning for at forstå, hvordan ændringen ift. iværksætterskat påvirker deres specifikke situation.
Iværksætterskatten blev indført i 2010,. Det betyder, at perioden fra 2010 til 2016 ikke er inkluderet i den nuværende aftale om skatteafskaffelse.
Afskaffelsen af iværksætterskatten er en del af en større strategi
Denne skatteændring er en del af regeringens strategi for at styrke danske iværksættere. Målet er at gøre Danmark til et foretrukket sted at starte og drive virksomhed ved at reducere økonomiske barrierer og fremme innovation. Ændringen ledsages af en bredere pakke af initiativer, herunder skattelettelser og støtteordninger, der samlet set skal gøre det nemmere for nye virksomheder at trives.
Har du brug for hjælp?
Hos ØENS Advokatfirma er vi klar til at hjælpe dig med at navigere i de juridiske implikationer af skatteændringen. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller ønsker en vurdering af, hvordan afskaffelsen af iværksætterskatten påvirker dig.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Incitamentsordninger har vundet stigende popularitet hos virksomheder, bl.a. for at kunne tiltrække, fastholde og motivere talentfulde medarbejdere. Det gælder såvel startup-virksomheder som etablerede virksomheder, der ønsker fortsat udvikling, baseret på medarbejdernes værdifulde indsats. I denne artikel vil vi kort fortælle om forskellige ordninger, deres fordele, samt en kort redegørelse for deres betydning og værdi for både virksomheden og medarbejderen.
I selskabsloven bruges betegnelsen kapitalandele som begreb for såvel aktier (A/S) som anparter (ApS), mens vi i artiklen alene anvender betegnelsen aktier, men der er ingen forskel herpå i forhold til anparter i anpartsselskaber.
Warrants (tegningsoption)
Ved tildeling af tegningsoptioner, også kendt som warrants, forstås det, at medarbejderen tillægges en ret – men ikke en pligt – til at tegne nye kapitalandele (anparter/aktier) i selskabet, på et nærmere angivet tidspunkt/tidsinterval og til en på tildelingstidspunktet aftalt tegningskurs, hvor der ofte også kan indbygges et skattefrit favørelement. Såfremt medarbejderen udnytter tildelte tegningsoptioner, udvider selskabet selskabskapitalen med de udnyttede warrants, og medarbejderen indbetaler tegningskursen til virksomheden. Ofte kan der samtidig tilbydes en favorabel låneordning til tegningen, som efterfølgende afvikles helt eller delvist af de løbende udbyttebetalinger, hvis selskabet har en udbyttepolitik/overskud. En tegningsoption kan være betinget, f.eks. af at medarbejderen er ansat i en længere periode eller opnår visse på forhånd skitserede resultater, som skal være opnået for udnyttelse af den tildelte warrant.
Oftest opnår modtageren af warrants en betydelig kursgevinst ved udnyttelsen af sine warrants.
I mange tilfælde aftales det i warrantsprogrammer, at medarbejderen ved udnyttelse kan vælge at få differencen mellem markedskursen på de underliggende aktier og udnyttelseskursen udbetalt kontant, fremfor at tegne aktier. Dette kaldes for differenceafregning.
Aktieoptioner
Ved tildeling af aktieoptioner opnår medarbejderen en ret, men ikke en pligt, til at købe et nærmere angivet antal kapitalandele (aktier/anparter), på et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt eller i en periode, til en på tildelingstidspunktet fastlagt kurs (pris), i håb om at kursen herefter i perioden indtil optionen udnyttes stiger. Ved medarbejderens udnyttelse af aktieoptioner erhverver medarbejderen eksisterende aktier, som virksomheden er i besiddelse af forinden udnyttelsestidspunktet. Selskabet udsteder altså ikke – som ved udnyttelse af tegningsoptioner – nye aktier ved en udvidelse af selskabskapitalen.
Også ved aktieoptioner aftales det ofte, som ved warrants, at medarbejderen som alternativ til aktiekøb kan kræve differenceafregning.
Fantomaktier
En fantomaktie er en aftale mellem medarbejderen og selskabet, som udgør en form for syntetisk aktieoption. Medarbejderen tillægges ikke ved tildelingen ret til at købe de underliggende aktier, og erhverver således ikke nogen aktier ved udnyttelsen af fantomaktien. Derimod tillægges medarbejderen ved udnyttelsen en ret til at få udbetalt et kontant beløb, som afspejler udviklingen i den underliggende akties markedskurs. Ved fantomaktier vil der altid ske differenceafregning. Ved fantomaktier er det også medarbejderen, der bestemmer, hvornår fantomaktien skal udnyttes inden for en nærmere angiven periode.
Fantomaktier kan med fordel anvendes i internationale koncerner, som støder på det problem, at ordninger baseret på egentlige aktier ikke er mulige for medarbejdere i visse lande, typisk af skattemæssige årsager, men eventuelt også som følge af lokale forbud mod investeringer i udenlandske selskaber. Det er værd at nævne, at en fantomaktieordning i mange situationer vil blive anset som mindre attraktiv regnskabsmæssigt, så længe tegningsoptioner og aktieoptioner fortsat ikke skal behandles som en lønudgift. Medarbejderen bliver ikke aktionær eller medejer af selskabet, og modtager ikke stemmerettigheder eller faktiske aktier/anparter, og derfor kan det vedvarende incitamentselement også være mindre end ved et egentligt medejerskab.
Konvertible obligationer
En konvertibel obligation er et sammensat instrument, der består af to dele: et lån og en konverteringsret. Lånet, som er rentebærende, ydes af medarbejderen til selskabet. Medarbejderens fordring på selskabet kan konverteres til nytegnede aktier i selskabet, på et fremtidigt tidspunkt, til en nærmere bestemt kurs (evt. med favørelement) eller indfris til kurs pari (kurs 100). Til forskel fra både tegningsoptioner og aktieoptioner placerer en konvertibel obligation en større finansieringsforpligtelse på medarbejderen allerede ved etableringen af aftalen. Denne ordning kan være interessant for startups, som ønsker startkapital, samtidig med at holde på nøglemedarbejdere, gennem mulighederne for senere medejerskab af virksomheden.
Generelle betragtninger vedrørende valg af aktielønsordning
Ved valg af hvilken ordning en virksomhed skal tilbyde sine nøglemedarbejdere, indgår mange elementer, som kort redegøres for herunder. En væsentlig overvejelse er, hvorvidt medarbejderen skal løbe en økonomisk risiko, eller om der alene skal foreligge en mulighed for økonomisk gevinst. Hvis medarbejderen erhverver aktier i selskabet mod betaling, vil medarbejderen i høj grad have samme interesse i shareholder value som aktionærerne. Heroverfor står dog, at medarbejderen omvendt risikerer at blive demotiveret og utilfreds, såfremt markedskursen falder, og medarbejderen således står til at lide tab på sin investering.
Hvis selskabet frygter en sådan demotivering, vil ordningen i stedet kunne baseres på tegningsoptioner, aktieoptioner eller fantomaktier, hvor medarbejderen typisk ikke betaler noget vederlag for tildelingen. Ved disse aktielønsformer risikerer medarbejderen derfor ikke at lide noget tab, såfremt markedskursen falder inden udnyttelsen. Dette forhold vil dog omvendt kunne indebære en risiko for, at medarbejderen bliver unødigt risikovillig på selskabets vegne, idet medarbejderen har “alt at vinde og intet at tabe”.
Konvertible obligationer indtager en mellemstilling, idet medarbejderen her løber en økonomisk risiko, men alene såfremt selskabet går konkurs, og medarbejderen derfor ikke kan få lånet tilbagebetalt fuldt ud.
Hvis ordningen indebærer, at medarbejderen skal foretage en ikke-ubetydelig investering, risikerer selskabet i øvrigt, at tilslutningen til aktielønsordningen ikke bliver særlig stor, og at den ønskede incitamentsvirkning derfor ikke opnås. Hvis medarbejderens problem ikke er risikoen ved investeringen, men det at fremskaffe finansiering, vil selskabet ofte kunne bistå hermed gennem medarbejderlåneordninger.
Tag højde for, hvilken ordning der nemmest kan etableres i dit selskab
Ved valg af incitamentsordning, bør man vælge den løsning, der er mest optimal for netop din virksomhed, og som kan gennemføres uden unødige omkostninger. Der er ligeledes lovkrav for de komplekse aftalers udformning. Ved at søge rådgivning hos ØENS Advokatfirma, bistår vi med en skræddersyet ordning, som passer til netop din virksomhed og medarbejdere. Det er ligeledes vigtigt at overveje, hvorvidt der skal etableres en ejeraftale, for det fælles ejerskab, der opstår, hvis medarbejderne udnytter muligheden for at tegne/erhverve aktier, der bl.a. skal regulere forhold ved fratrædelse (leaverbestemmelser), medsalgsret/-pligt, m.fl.
Etablering af særskilt medarbejderselskab
Hvis der er et større antal medarbejdere, som I ønsker skal tilbydes medejerskab i virksomheden, kan det med fordel ske via etablering af et selvstændigt medarbejderselskab, som får en ejerandel i virksomheden. Det er herefter medarbejderselskabet, som den enkelte medarbejder tilbydes medejerskab af, som har den direkte ejerandel af virksomheden i.
Herved opnår medarbejderne via medarbejderselskabet én fælles partsrepræsentation i selve virksomheden, evt. tillige en bestyrelsespost, når medarbejderselskabet har opnået en vis ejerandel heri.
Beskatning
Artiklen omfatter ikke en skattemæssig redegørelse for de enkelte ordninger, men det kan oplyses, at der kan etableres ordninger for medarbejdere, som er uden beskatning ved tildelingen, uagtet der indgår et favørelement (økonomisk fordel) allerede ved tildelingen, mens beskatning herefter i givet fald først sker ved realisation.
Det tilrådes, at man altid har virksomhedens revisor med på råd om den konkrete ordnings skattemæssige behandling for selskabet og medarbejderen, samt hvorledes ordningen regnskabsmæssigt påvirker virksomheden.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke på tlf. 3246 4638 eller via mail: lly@oadv.dk, eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Jakob Holst Nyvold på tlf. 4445 1113 eller via mail: jhn@oadv.dk.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
Stiftelse af et holdingselskab i Danmark kræver en dyb forståelse af juridiske processer og bedste praksis. Dette er ikke kun et spørgsmål om at opfylde de grundlæggende krav, men også om at sikre en robust og effektiv virksomhedsstruktur.
Valg af virksomhedsform: Et af de første skridt i processen er at vælge den rette virksomhedsform. Et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S) er de mest almindelige former for holdingselskaber i Danmark. Det er vigtigt at forstå forskellene, herunder ansvar, kapitalkrav og styringsstrukturer, for at træffe det bedste valg for din virksomhed.
Registreringsprocessen: Når virksomhedsformen er valgt, skal holdingselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Denne proces inkluderer indsendelse af stiftelsesdokumenter, vedtægter og andre relevante juridiske dokumenter. Det er afgørende at sikre, at alle dokumenter er præcise og fuldstændige for at undgå forsinkelser.
Kapitalkrav. For et ApS er det lovpligtige minimumskapital 40.000 DKK, mens det for et A/S er 400.000 DKK. Dette kapital skal være tilgængeligt ved stiftelsen og skal anvendes til at dække virksomhedens første driftsudgifter.
Ledelsesstruktur: En klar og effektiv ledelsesstruktur er vital for et holdingselskab. Dette inkluderer udnævnelse af en kompetent bestyrelse og direktion, som skal have klare roller og ansvarsområder. Det er også vigtigt at have etableret en robust intern kontrolmekanisme.
Juridisk compliance: Overholdelse af gældende lovgivning er afgørende. Dette inkluderer skattelovgivning, selskabsret og eventuelle brancherelevante regler. Det er vigtigt at holde sig ajour med ændringer i lovgivningen, der kan påvirke holdingselskabets drift.
Best Practice
- Professionel rådgivning: At søge rådgivning fra en erfaren advokat eller juridisk ekspert er afgørende.
- Omhyggelig planlægning: En detaljeret forretningsplan kan hjælpe med at identificere potentielle udfordringer og muligheder.
- Risikostyring: At have en klar forståelse af risici og implementere strategier for at håndtere dem er nødvendigt.
Stiftelse af et holdingselskab er en kompleks, men givende proces. Med den rette forberedelse og ekspertise kan det være et værdifuldt skridt for din virksomheds fremtid.
Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
I erhvervslivet er det afgørende at træffe kloge beslutninger, der kan optimere din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. I denne sammenhæng spiller holdingselskaber en central rolle. Hvis du overvejer at oprette et holdingselskab, er det vigtigt at forstå både processen og de potentielle fordele. I denne artikel vil vi udforske, hvad et holdingselskab er, hvordan man opretter et, og de unikke fordele, der følger med en sådan struktur.
Hvad er et holdingselskab?
Et holdingselskab er en virksomhed, der er designet til at eje aktier i andre selskaber. I stedet for at drive en traditionel forretning med salg af varer eller tjenesteydelser, fungerer holdingselskabet primært som en investeringsenhed. Dette kan medføre betydelige skattefordele og beskyttelse mod risici.
Fordele ved oprettelse af et holdingselskab
- Skattemæssige fordele: Holdingselskaber kan nyde godt af skattemæssige fordele, herunder muligheden for skattefri koncerninterne transaktioner. Læs mere om Skattefri aktie-/anpartsombytning – særligt med henblik på samtidig stiftelse af holdingselskab.
- Risikostyring: Ved at isolere forskellige aktiver i separate juridiske enheder kan et holdingselskab hjælpe med at beskyytte mod finansielle risici.
- Større kontrol: Holdingselskaber giver en effektiv struktur til at styre og kontrollere flere virksomheder.
Læs mere om fordelene og ulemperne ved holdingselskaber i vores artikel her: Holdingselskab fordele og ulemper
Processen med at oprette et holdingselskab
At oprette et holdingselskab kræver omhyggelig planlægning og juridisk indsigt. Her er de grundlæggende trin:
- Beslutning om virksomhedsstruktur: Det første skridt er at vælge den rette juridiske form for dit holdingselskab. Dette kan være et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).
- Registrering: Holdingselskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Dette indebærer indsendelse af relevante dokumenter og opfyldelse af juridiske krav.
- Kapitalkrav: Der er visse kapitalkrav, der skal overholdes ved stiftelse af et holdingselskab.
Oprettelse af holdingselskab: En overvejelse værd
Stiftelse af et holdingselskab kan være en strategisk beslutning, der kan medføre mange fordele for din virksomhedsstruktur og finansielle sundhed. Det er dog vigtigt at søge professionel rådgivning for at sikre, at alle juridiske og finansielle aspekter er korrekt håndteret.
ØENS Advokatfirma og ØENS Virksomhedsadministration har ekspertisen og erfaringen til at guide dig gennem processen med at oprette dit holdingselskab. Vores team af specialister står klar til at yde skræddersyet rådgivning og support gennem hvert trin. Kontakt os i dag for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at realisere dit holdingselskabs potentiale.
Skal vi tage en snak vedrørende oprettelse af et holdingselskab?
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
I den moderne erhvervssammenhæng spiller holdingselskaber en afgørende rolle, især når det kommer til skatteplanlægning og optimering. I nedenstående artikel dykker vi ned i de skattemæssige strategier, der er relevante for holdingselskaber, med fokus på, hvordan man navigerer i og udnytter den danske skattelovgivning effektivt.
Forståelse af holdingselskabets skatterolle
Et holdingselskab fungerer som en overordnet enhed, der ejer aktier i et eller flere andre selskaber. Denne struktur kan tilbyde diverse skattefordele, såsom skattefri omstruktureringer og fordelagtige udbyttebeskatningsregler.
Fordele ved skatteplanlægning i holdingselskaber
Ved korrekt skatteplanlægning kan et holdingselskab reducere sin samlede skattebyrde betydeligt. Dette kan opnås gennem:
- Skattefri koncerninterne transaktioner: Holdingselskaber kan gennemføre visse transaktioner inden for koncernen uden skattekonsekvenser.
- Optimering af udbyttebeskatning: Holdingselskaber kan modtage udbytte fra datterselskaber med lav eller ingen beskatning under visse omstændigheder.
- Skatteeffektiv omstrukturering og konsolidering: En af nøglefordele ved holdingselskaber er muligheden for skatteeffektiv omstrukturering og konsolidering af aktiviteter inden for koncernen. Dette omfatter fusion, spaltning og andre former for virksomhedsomdannelser.
Internationale skatteovervejelser
For holdingselskaber med international tilstedeværelse er det vigtigt at være opmærksom på dobbeltbeskatning og internationale skatteaftaler. Korrekt håndtering af disse aspekter kan minimere skatterisici og forbedre den globale skatteeffektivitet.
Compliance og risikostyring
Overholdelse af skattelovgivningen er kritisk for at undgå sanktioner og bøder. Holdingselskaber bør have robuste systemer på plads for at sikre compliance og effektiv risikostyring i skattemæssige anliggender.
Effektiv skatteplanlægning er afgørende for succesfuld drift af et holdingselskab. Ved at forstå og anvende de skattemæssige strategier, der er til rådighed, kan holdingselskaber opnå betydelige finansielle fordele. ØENS Advokatfirma står til rådighed for at yde ekspertise og rådgivning i denne komplekse, men essentielle del af virksomhedsstyring.
Har du spørgsmål vedrørende juridiske overvejelser i forbindelse med oprettelse af holdingselskab? Kontakt advokat og associeret partner, Michael Friis Pedersen, for en drøftelse af din situation.
Kontakt en af ØENS specialister
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER