Siden skærpelsen af færdselsloven i 2021 har det været hovedreglen, at et køretøj, der har været anvendt til vanvidskørsel, skal konfiskeres – også selvom ejeren ikke selv har ført bilen.
Loven rummer dog en snæver undtagelse, hvor konfiskation kan undlades, hvis det vil være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren.

For både private, virksomheder og leasingselskaber er det derfor afgørende at kende reglerne om konfiskation af biler ved vanvidskørsel, så man på forhånd kan minimere risikoen.

Hovedreglen i færdselsloven

Udgangspunktet i færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., er klart: Hvis en bil har været brugt til vanvidskørsel, skal den som hovedregel konfiskeres, hvis betingelserne i § 133 a, stk. 2, er opfyldt, uanset hvem der ejer den. Dette gælder både for private ejere, virksomheder, leasing- og udlejningsselskaber.

Der gælder dog en snæver adgang til, at konfiskation kan undlades, hvis det vil være uforholdsmæssigt indgribende for ejeren.

Hvornår er det uforholdsmæssigt indgribende?

Domstolene foretager en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor der især lægges vægt på følgende:

• Om det var helt upåregneligt for ejeren, at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel.
• Om ejeren har udvist agtpågivenhed, for eksempel ved at have undersøgt førerens baggrund eller indført kontroller.
• Om ejeren har taget rimelige skridt for at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til føreren.
• Om et erstatningskrav mod føreren reelt er illusorisk, og dette ikke kunne forudses af ejeren.

For virksomheder, leasingselskaber og biludlejere betyder det i praksis, at man aktivt skal kunne dokumentere sine procedurer, hvis man vil undgå at miste bilen ved en sag om vanvidskørsel.

Hvad kan du/I gøre for at sikre jer bedst muligt?

Det er altid ejeren, der skal dokumentere, at betingelserne for undtagelse er opfyldt. Det er ikke nok blot at påstå, at konfiskation er uforholdsmæssig – der skal foreligge konkret dokumentation eller sandsynliggørelse.

Domstolene lægger stor vægt på, om ejeren har udvist den fornødne agtpågivenhed. Dette kan eksempelvis dokumenteres ved:

• At have indført og håndhævet en klar politik om brugen af bilen (fx i virksomhedsregi).
• At have indhentet oplysninger om førerens kørsels- og straffeattest, hvis bilen udlejes eller leases.
• At have sikret, at føreren er bekendt med reglerne og konsekvenserne ved vanvidskørsel.

Med andre ord: Jo mere dokumentation en virksomhed kan fremvise, jo bedre står man i en sag om konfiskation.

Erstatningskrav mod føreren

Som udgangspunkt må ejeren søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod føreren.
Kun hvis det kan dokumenteres, at et erstatningskrav reelt er illusorisk – fx fordi føreren er insolvent, bosat i udlandet eller på anden måde ikke kan betale – og dette ikke kunne forudses, kan det tale for, at konfiskation er uforholdsmæssigt indgribende.

Hvad viser retspraksis?

Højesteret har i flere domme slået fast, at undtagelsen kun finder anvendelse i ganske særlige tilfælde, og at der skal foretages en konkret vurdering af ejerens forhold og mulighed for at forudse eller forhindre vanvidskørsel.

I en dom fra 2023 fandt Højesteret eksempelvis, at en arbejdsgiver, hvis medarbejder havde kørt spirituskørsel, ikke skulle have konfiskeret sin bil. Arbejdsgiveren havde indført og håndhævet en alkoholpolitik, medarbejderen havde underskrevet en erklæring om, at overtrædelse ville medføre bortvisning, og det var usikkert, om medarbejderen kunne erstatte bilens værdi. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at konfiskation ville være uforholdsmæssigt indgribende.

Hvad kan du gøre?

Som virksomhed er det vigtigt at forholde sig seriøst til reglerne om vanvidskørsel og konfiskation. Undtagelsen til konfiskation er snæver, men praksis viser, at det kan være muligt at undgå tab, hvis ejeren i tide har varetaget sine interesser og taget sine forholdsregler.

Overvejer du, hvordan din virksomhed kan beskytte sig bedst muligt mod konfiskation af biler ved vanvidskørsel? Så kan det være en fordel at få gennemgået interne politikker, procedurer og kontrakter, så du står stærkere, hvis uheldet er ude.

Kontakt os for en gennemgang af jeres interne procedurer og politikker

Advokatfirma

Henrik Karl Nielsen

Advokat (H), ph.d.

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Med sommerferie følger udenlandsrejser. Vi pakker vores kufferter og rejser mod varmere himmelstrøg. Men hvad bringer vi egentlig med os, når vi atter vender tilbage til det kolde nord? Væggelus måske?

I de senere år er væggelus blevet et voksende problem i de danske hjem – og i særdeleshed i etageejendomme, hvor mange mennesker bor tæt sammen, og hvor der sker hyppig udskiftning af beboere. Den mest almindelige måde at få væggelus er ved selv at bringer dem hjem fra rejser, hvor du har overnattet på et inficeret sted, eller når du eksempelvis lejer din bolig ud til udenlandske turister. Væggelus rejser i stigende grad med som blinde passagerer, når vi vender snuden hjem efter en udenlandsrejse. Men hvordan ved du, at du har taget de udspekulerede insekter med hjem? Og hvad gør du for at komme dem til livs? ØENS giver dig et hurtigt overblik.

Væggelus kommer frem om natten for at suge blod – så vågner du op med kløende insektbid på kroppen, er dette et tegn på, at væggelus har etableret sig i din bolig. Og dét skal du reagere hurtigt på. De små insekter efterlader sig nemlig ikke blot kløende og røde insektbid, de kan også efterlade en dyr regning, når de skal bekæmpes – især hvis du regnes som ansvarlig for hjembringelsen af væggelusene. Væggelusene spreder sig lynhurtigt og kræver omgående bekæmpelse. Derfor er det vigtigt, at du straks informerer din udlejer eller din forening, hvis du fatter mistanke.

Hvad kan man gøre?

Du kan ikke tage kampen op mod de invaderende insekter selv – der skal professionel hjælp til fra en skadedyrsbekæmper, der har adgang til de nødvendige sprøjtemidler. Bekæmpelsen kan blive langvarig og i grelle situationen strække sig over 3-12 måneder. Som beboer i en udlejningsejendom eller i en boligforening har du oplysningspligt over for din udlejer eller boligforening. Oplyser du ikke straks om væggelusene, risikerer du at blive gjort erstatningsansvarlig for udgifterne til bekæmpelsen. Og dét kan blive dyrt.

Dit bedste værn mod de udspekulerede insekter er at undgå at lukke dem ind i dit hjem i første omgang. Og dét er der heldigvis råd for. For eksempel kan du, når du er på ferie, forsøge at holde dine kufferter adskilt fra sengemiljøet. Du kan pakke dit tøj ind i poser, og du kan – når du er hjemme igen – vaske dit tøj ved høj temperatur eller fryse det ned. Du kan også tjekke sengen på hotellet ved at kigge efter sorte aftegninger under madrassen og i madrassens sammenføjninger.

Væggelus er som sagt generelt et stigende problem – men særligt denne sommer bør du være ekstra opmærksom. De varme temperaturer i det danske sommerland betyder nemlig optimale levebetingelser for de udspekulerede insekter. Så vær opmærksom på, hvem og hvad du bringer med dig hjem fra din ferie. Og god sommer.

Undgå overraskelsen, når dit forsikringsselskab ikke dækker siveskader fra din opvaske- og vaskemaskine i rum uden gulvafløb. Ved at placere en drypbakke under din opvaske- og vaskemaskine, kan du undgå konflikten med forsikringsselskabet, hvis uheldet er ude.

En drypbakke kan anskaffes til et beskedent beløb. Den kan spare dig for mange penge – og stort besvær.  

Vandskader opstår på forskellige måder, enten som følge af voldsomt regnvejr, utætte installationer eller andre lækager på rør, for at nævne nogen stykker. Derudover kan en utæt opvaske- og vaskemaskine forårsage vandskader, hvis der siver vand ud, uden det opdages.

Det kan være svært at opdage sivende vand fra opvaske- eller vaskemaskine, hvis ikke der er placeret en drypbakke under maskinen. I tilfælde, hvor sivende vand opstår ved skjulte rørinstallationer, er det næsten umuligt at opdage det sivende vand, før skaden er sket.

Hvornår dækker forsikringsselskabet?

Om siveskaden dækkes afhænger af de konkrete forsikringsbetingelser. Herunder er nævnt eksempler på, hvad forsikringstager særligt bør være opmærksom på.

• Udvidet rørskadedækning

Forsikringsselskaberne vil oftest kun dække siveskader, hvis forsikringstager har tegnet en udvidet rørskadedækning. Dækningen vil typisk være begrænset til kun at dække siveskader fra skjulte rørinstallationer. Det vil sige, at siveskader fra en opvaske- eller vaskemaskine ikke vil være dækket, da maskinerne er flytbare og dermed ikke indgår i definitionen ”skjulte rørinstallationer”. Forsikringstager må derfor indrette sig efter, at forsikringen som udgangspunkt ikke dækker siveskader fra opvaske- eller vaskemaskiner. Uanset om der er tegnet en udvidet rørskadedækning.

• Drypbakke som forsikringsvilkår

Forsikringsdækningen kan også være betinget af, at der er placeret en drypbakke under opvaske- eller vaskemaskinen i rum uden afløb. Særligt ved etagebyggeri kan der i ejer- eller andelsforeningens vedtægter også være stillet krav om drypbakker under opvaske- eller vaskemaskinen for at undgå større vandskader på ejendommen.

Uanset om der ved forsikringsbetingelserne er stillet krav om drypbakker eller ej, må det anbefales at placere en drypbakke, hvor der er risiko for, at vand og dryp fra synlige rørinstallationer og slanger kan opstå. På den måde kan større vandskader og slåskampe med forsikringsselskaberne undgås. Det anbefales tilmed at opvaske- og vaskemaskinen installeres af en godkendt VVS’er, for så vidt muligt at undgå fejlinstallationer.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Afdeling:

Det er desværre blevet et mere velkendt fænomen, at forsikringsselskaberne kan være svære at slås med, når man har allermest brug for dem. Endeløse mailkorrespondancer frem og tilbage, afvisning af dækning, krav om endeløs dokumentation mv. er nogle af de ting, vi ofte hører at skadelidte må slås med, når de søger erstatning hos enten deres eget eller skadevolders forsikringsselskab. Hvad kan man egentligt stille op, hvis man ender i en sådan situation?

Disse oplevelser kunne kørelærer, Johnny, fra Trekløver Trafikskole nikke genkendende til, da han i april måned 2021 var ude for et trafikuheld, som resulterede i en totalskadet bil. På trods af en klar politirapport med vidneudsagn, som alle bekræftede at Johnny var uden skyld, måtte han se langt efter erstatning fra skadevolders forsikringsselskab. Forsikringsselskabet friholdte sig for ansvar, krævede gentagende gange yderligere dokumentation og afviste gang på gang at dække skaden. Dette resulterede i at Johnny til sidst kontaktede ØENS Advokatfirma, for at få sat skub i forsikringssagen.

”Det var simpelthen så frustrerende. Uanset hvor meget jeg imødekom forsikringsselskabet med at indhente dokumentation for mit tab, stødte jeg panden mod muren. Jeg følte simpelthen ikke at jeg trængte igennem til dem, uanset hvad jeg gjorde”.

Sådan kunne en lettere frustreret Johnny fortælle, mens han tænker tilbage på sine frustrationer ved at stå med en totalskadet bil, uden udsigt til at få erstatning.

Søg advokatbistand

Vi – ØENS Advokatfirma – indtrådte derfor i sagen, og overtog forhandlingerne med forsikringsselskabet, som til at starte med, viste samme mangel på imødekommenhed som Johnny havde erfaret. Ikke desto mindre fulgte vi jævnligt op på skadebehandlingen, fik indhentet den efterspurgte dokumentation og fik sat skub i tingene hos forsikringsselskabet, så de til sidst var til at snakke med.

Dette resulterede i et afsluttende møde mellem ØENS Advokatfirma og forsikringsselskabet, hvor de medgav at sagen havde trukket unødigt ud og at Johnny var berettiget til erstatning. Ligeledes fik vi accept på, at forsikringsselskabet dækkede vores honorar i sagen, som følge af sagens langsommelige behandling og Johnnys manglende skyld, ikke skulle ligge ham til last.

Dette indvilgede forsikringsselskabet i, og Johnny kunne derfor gå derfra med sin fulde erstatning.

”Jeg er umådelig glad for den måde ØENS Advokatfirma varetog behandlingen af min skadesag. Mine frustrationer over at være blevet sat i en situation, hvor jeg uden skyld – ikke stod med udsigter til at få erstatning for min totalskadede bil, var simpelthen ikke til at bære. Ud over at overskuddet ikke var til at fortsætte den lange kamp, så jeg med henblik på den gentagende afvisning, til sidst ikke andre muligheder, end at søge professionel hjælp fra ØENS Advokatfirma.”

Står du i en lignende situation?

Det er desværre ikke kun Johnny, der har stødt panden mod muren i en forsikringssag. Står du i en lignende situation, er du altid velkommen til at kontakte Thomas Valentin fra ØENS Advokatfirma. Thomas laver en gratis vurdering af din sag, og er gerne behjælpelig med behandling heraf.

Kontakt en af ØENS specialister

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Afdeling:

En ny dom afsagt af Østre Landsret har afprøvet grænserne for, hvornår en skade er dækket af en ulykkesforsikring.

Stort set alle husstande har en ulykkesforsikring. Forsikringspolicernes definition af, hvornår der foreligger en ulykke i forsikringens forstand, har været anfægtet ofte. Det er den samme definition, der går igen gennem den typiske ulykkesforsikring, og definitionen på en ulykke er: ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Dette har været ensbetydende med, at der skal være noget udefrakommende, der har medvirket til skaden eller ulykken.

Den konkrete sag

I den konkrete sag kom en kvinde til skade på en løbetur, da hun pludselig fik kraftige smerter i det ene knæ. Efterfølgende ikke kunne støtte på benet. Undersøgelser viste, at der var opstået en skade i form af en menisklæsion.

I forsikringsankenævnet fik hun medhold i, at der var tale om en dækningsberettiget ulykke.

Sagen blev vurderet til at være principiel. Det skyldes at afgrænsningen af, hvornår der er tale om en ulykke, har været lidt svær at definere.

Landsretten har bevismæssigt lagt til grund, at forsikringstageren under en løbetur pludselig oplevede kraftige smerter i højre knæ, at hun derefter ikke kunne støtte på højre ben, og at der i forbindelse med løbeturen var opstået en skade i form af læsion af den mediale menisk.

Begrundelsen

To dommere har stemt for ikke at anse skaden for et ulykkestilfælde med følgende begrundelse:

”Forsikringsbetingelsernes definition af et ulykkestilfælde må efter en naturlig sproglig for­ståelse anses for at indeholde et krav om, at den pludselige hændelse, der har forårsaget en personskade, er forskellig fra selve personskaden. Det samlede forløb skal endvidere have karakter af et ulykkestilfælde.

På baggrund af det begivenhedsforløb, som landsretten lægger til grund, jf. ovenfor, finder vi, at [forsikringstageren] ikke har godtgjort, at der er tale om et ulykkestilfælde i forsik­ringsbetingelsernes forstand, idet selve løbeturen ikke kan anses for en pludselig hændelse.”

Grundet sagens principielle art forventes den anket til Højesteret.

Har du brug for hjælp, kontakt ØENS advokat Thomas Valentin på tv@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.