
Politikker og procedurer i HVL §§ 7- 8, undervisning af medarbejderne.
Advokater og advokatfirmaer er i visse tilfælde omfattet af hvidvaskloven, når de yder bistand til klienter i forbindelse med transaktioner, som kan misbruges til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Dette omfatter typisk rådgivning og bistand ved køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af klienters penge eller aktiver, åbning og brug af bankkonti samt selskabsretlige transaktioner mv.
Når en sag er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde, udløser det særlige forpligtelser efter hvidvasklovens regler, herunder navnlig §§ 7-8.
KYC i praksis
Efter hvidvasklovens § 7 skal advokaten gennemføre kundekendskabsprocedurer (KYC), når der etableres et kundeforhold, eller når der gennemføres en enkeltstående transaktion omfattet af loven. Kundekendskabet indebærer bl.a., at klientens identitet skal kontrolleres, og at der skal indhentes oplysninger om det reelle ejerskab samt formålet med og arten af kundeforholdet. Omfanget af kundekendskabet skal stå i rimeligt forhold til den konkrete risiko for hvidvask og terrorfinansiering og kan derfor variere afhængigt af sagens karakter.
Efter hvidvasklovens § 8 skal advokaten foretage en konkret risikovurdering af klienten og den pågældende sag. Risikovurderingen danner grundlag for, hvilke kundekendskabsforanstaltninger der er nødvendige, og om der skal iværksættes skærpede eller lempede foranstaltninger. Advokaten skal løbende ajourføre oplysningerne og være opmærksom på ændringer, der kan påvirke risikobilledet under sagens behandling.
I praksis betyder det, at advokatfirmaet ikke alene etablerer risikovurdering og politikker, men også sikrer løbende intern kontrol, løbende uddannelse af medarbejdere og – hvis firmaet har mere end fem ansatte – en whistleblowerordning til at indberette potentielle overtrædelser. Vi bistår med både politikker og intern undervisning af jeres medarbejdere.
Hvidvasklovens regler skal ses i sammenhæng med advokatens tavshedspligt og uafhængighed. Advokater er ikke underlagt underretningspligt, når de yder egentlig retssagsbistand eller bistand i forbindelse med fastlæggelse af en klients retsstilling, men kan være underlagt pligter efter hvidvaskloven ved deltagelse i transaktioner eller rådgivning af økonomisk karakter.
§ 38 b – Samleklientkonto
Fra 1. januar 2026 gælder der særlige regler for advokaters brug af samleklientbankkonti. Reglerne indebærer, at advokater skal indhente og videregive ID-oplysninger på alle klienter, der har midler stående på samleklientkontoen, uanset sagstype og uanset hvem der foretager indbetalingen.
Pligten følger af hvidvasklovens § 38 b og gælder også i sager, som normalt ikke er omfattet af hvidvaskloven, herunder retssager, inkasso og anden procesførelse, hvis der indsættes midler på samleklientkontoen. Dermed udvides hvidvasklovens praktiske anvendelsesområde i relation til klientkonti.
Advokaten skal ikke gennemføre fulde kundekendskabsprocedurer (KYC), men alene:
- indhente ID-oplysninger på klienten, og
- træffe rimelige foranstaltninger til kontrol af identiteten.
Det er klienten – dvs. den reelle ejer af midlerne – der skal identificeres, ikke nødvendigvis indbetaleren.
Hvilke oplysninger skal indhentes?
- Fysiske personer: Fulde navn og CPR-nummer (eller fødselsdato, hvis personen ikke har CPR-nummer).
- Juridiske personer: Navn og CVR-nummer (eller tilsvarende registreringsnummer).
Der skal ikke indhentes oplysninger om ejer- og kontrolstruktur eller reelle ejere for juridiske personer.
Identiteten skal bekræftes, f.eks. ved kopi af pas, kørekort, sundhedskort, MitID eller tilsvarende for fysiske personer og ved opslag i offentlige registre (fx CVR) for juridiske personer.
Tidspunkt og videregivelse
ID-oplysningerne skal indhentes senest samtidig med, at midlerne indsættes på samleklientkontoen, og skal videregives til pengeinstituttet uden ugrundet ophold, som udgangspunkt samme dag. Ved gentagne indbetalinger i samme sag kan tidligere indhentede oplysninger genanvendes, hvis de fortsat er aktuelle og gyldige.
Der er ingen pligt til at indhente ID-oplysninger bagudrettet for klienter, der allerede har midler stående på samleklientkontoen pr. 1. januar 2026.
Reglerne indebærer, at videregivelse af ID-oplysninger til pengeinstituttet udtrykkeligt kan ske uden brud på advokatens tavshedspligt, jf. hvidvasklovens § 38 b.
Reglerne kan være omstændelige, men er nødvendige, og ØENS Advokatfirma bistår mange kollegaer i branchen med at navigere i de nye regler, både juridisk og i praksis.
Klientkonto – håndtering af betroede midler
Advokater er underlagt særlige regler ved håndtering af betroede midler, som følger af klientkontovedtægten og er genstand for tilsyn fra Advokatsamfundet. Reglerne har til formål at sikre korrekt, gennemsigtig og forsvarlig behandling af klienters penge.
Når en advokat modtager betroede midler som led i et konkret advokatopdrag, skal midlerne indsættes på en klientkonto, der er oprettet i advokatens eller advokatvirksomhedens navn. Klientkontoen må alene anvendes til midler, der er modtaget som led i behandlingen af advokatens egne sager, og må ikke anvendes som en generel bankkonto eller til klienters drift.
Klientkontovedtægten fastsætter bl.a.:
- hvilke midler der må indestå på klientkontoen,
- hvilke beløb der lovligt kan hæves, og
- krav til daglig bogføring, løbende regulering og månedlige afstemninger.
Advokaten skal sikre, at der til enhver tid er overensstemmelse mellem det samlede klienttilsvar og indeståendet på klientbankkontiene og skal kunne dokumentere både den daglige bogføring og de månedlige afstemninger. Eventuelle uoverensstemmelser skal straks identificeres og korrigeres.
Alle advokater og advokatvirksomheder er omfattet af klientkontoreglernes tilsynsordning og er forpligtet til årligt at indsende klientkontoerklæring til Advokatsamfundet.
Reglerne om klientkonto skal ses i sammenhæng med hvidvasklovgivningen, herunder de særlige regler om samleklientkonti og ID-oplysninger, som gælder fra 1. januar 2026.
Vi sikrer compliance med hvidvasklovgivningen for advokater og advokatvirksomheder
Vores mål er at skabe overblik, reducere risiko og sikre, at I lever op til hvidvasklovens krav – uden at det tager fokus fra jeres kerneforretning. Vi bistår med både etablering og vedligeholdelse af politikker, risikovurderinger og arbejdsgange, der kan holde til et tilsyn fra både Advokatsamfundet og relevante myndigheder.
Vi kombinerer praktisk erfaring med hvidvasktilsyn og håndtering af klientkonti med solid juridisk indsigt i hvidvaskloven, KYC-krav og de særlige regler, der gælder for advokater – herunder reglerne om samleklientkonti fra 1. januar 2026. Det gør os i stand til at omsætte komplekse regler til klare, anvendelige og veldokumenterede processer. Vores rådgivning kan tilrettelægges som en enkeltstående gennemgang, målrettet undervisning af medarbejdere, løbende compliance-sparring eller et fuldt hvidvask-setup – afhængigt af jeres størrelse, risikoprofil og behov.
Har I modtaget henvendelse om hvidvasktilsyn, eller ønsker I at sikre, at jeres hvidvaskprocedurer er ajourførte og korrekt implementeret i praksis, er I velkomne til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse. Vi hjælper jer sikkert gennem kravene – effektivt, transparent og med ro i processen.









