Årsregnskab og årsrapport - få styr på virksomhedens årsafslutning

Hvad fortæller årsregnskabet egentlig om virksomheden?

Årsregnskabet samler virksomhedens økonomi for et helt regnskabsår. Det viser blandt andet virksomhedens indtægter og omkostninger, årets resultat, aktiver, gæld og egenkapital og giver dermed et samlet billede af, hvordan virksomheden har klaret sig økonomisk.

Men årsafslutningen består ikke kun i at trække nogle tal ud af regnskabssystemet. Før regnskabet kan afsluttes, skal bogføringen være ajourført, væsentlige balanceposter skal afstemmes, manglende bilag skal findes, og det skal sikres, at indtægter og omkostninger er placeret i det korrekte regnskabsår.

Samtidig er det vigtigt at skelne mellem årsregnskabet, årsrapporten og de skattemæssige indberetninger. Begreberne bruges ofte om hinanden, men dækker ikke over det samme. Et ApS kan eksempelvis både skulle indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen og oplysninger om selskabets skattepligtige indkomst til Skattestyrelsen.

Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med årsafslutningen – fra gennemgang og afstemning af bogføringen til opstilling af årsregnskab, indberetning af årsrapport for relevante virksomheder, opgørelse af skattepligtig indkomst og håndtering af udbytte. Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder i hele Danmark.

Tal med os om årsregnskab og årsafslutning →

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er virksomhedens økonomiske opgørelse for et afsluttet regnskabsår. Det bygger på den løbende bogføring og viser, hvordan virksomhedens økonomi har udviklet sig gennem året, og hvordan den økonomiske stilling ser ud ved regnskabsårets afslutning.

Resultatopgørelsen viser virksomhedens indtægter og omkostninger og dermed, om året er endt med overskud eller underskud. Balancen viser på den anden side virksomhedens aktiver, egenkapital og gældsforpligtelser på balancedagen. Afhængigt af virksomhedens form og de regler, virksomheden er omfattet af, kan regnskabet desuden indeholde noter og andre oplysninger, der forklarer eller uddyber tallene.

Årsregnskabet er derfor ikke kun et spørgsmål om at opfylde formelle krav. Det kan også give virksomhedens ledelse et værdifuldt grundlag for at vurdere indtjening, omkostninger, likviditet og den økonomiske udvikling.

Hvad er forskellen på årsregnskab og årsrapport?

Årsregnskab og årsrapport bliver ofte brugt som synonymer, men de to begreber er ikke helt det samme. Årsregnskabet er den økonomiske del og omfatter blandt andet resultatopgørelse, balance og relevante noter. Årsrapporten er den samlede rapport, der aflægges efter årsregnskabsloven, og kan ud over selve årsregnskabet indeholde eksempelvis ledelsespåtegning, ledelsesberetning og en eventuel revisorerklæring.

Et ApS eller A/S skal som udgangspunkt udarbejde og indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. En almindelig enkeltmandsvirksomhed har derimod som udgangspunkt ikke pligt til at indsende en offentlig årsrapport. Det betyder imidlertid ikke, at en enkeltmandsvirksomhed kan undvære et ordentligt regnskabsgrundlag. Virksomhedens økonomiske resultat skal fortsat kunne opgøres og dokumenteres blandt andet af hensyn til skatten.

Hvilke virksomheder skal indsende en årsrapport?

Pligten til at indsende en årsrapport afhænger blandt andet af virksomhedens juridiske form og den regnskabsklasse, virksomheden er omfattet af. Kapitalselskaber som ApS og A/S skal som udgangspunkt udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven og indsende den til Erhvervsstyrelsen.

Personligt ejede virksomheder som almindelige enkeltmandsvirksomheder har derimod som udgangspunkt ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. De skal fortsat føre regnskab og bogføring på en måde, der gør det muligt at dokumentere virksomhedens økonomi og opgøre resultatet korrekt. Det er derfor vigtigt ikke bare at tage udgangspunkt i virksomhedens størrelse eller omsætning, når det skal vurderes, hvilke krav der gælder. Virksomhedsformen har også væsentlig betydning.

Hvad betyder regnskabsklasse A og B?

Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i forskellige regnskabsklasser. Reglerne og kravene til den økonomiske rapportering bliver som udgangspunkt mere omfattende, jo højere regnskabsklasse virksomheden tilhører.

Regnskabsklasse A omfatter blandt andet mange personligt ejede virksomheder. De har som udgangspunkt ikke pligt til at indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men skal naturligvis fortsat have styr på deres bogføring og økonomiske dokumentation.

Regnskabsklasse B omfatter blandt andet mange mindre ApS’er og A/S’er. Disse virksomheder skal udarbejde og indberette en årsrapport efter årsregnskabsloven.

Større virksomheder kan være omfattet af regnskabsklasse C eller D og er underlagt mere omfattende krav til rapporteringen.

Hos ØENS Virksomhedsadministration arbejder vi især med mindre og mellemstore virksomheder og kan blandt andet hjælpe ikke-revisionspligtige virksomheder med selve årsafslutningen.

Hvad skal være på plads, før årsregnskabet kan udarbejdes?

Et godt årsregnskab begynder længe før regnskabsårets sidste dag. Det bygger på, at virksomhedens økonomiske transaktioner er blevet registreret og dokumenteret korrekt gennem året. Ved årsafslutningen skal virksomhedens væsentlige konti gennemgås og afstemmes. Det gælder blandt andet bankkonti, udestående betalinger fra kunder, gæld til leverandører, moms, lønrelaterede poster, lån, anlægsaktiver og eventuelle mellemregninger.

Det skal samtidig sikres, at indtægter og omkostninger er placeret i det rigtige regnskabsår. En udgift, der først bliver faktureret efter årsskiftet, kan eksempelvis vedrøre det afsluttede regnskabsår og derfor skulle indgå dér. Jo bedre den løbende bogføring er, desto mere smidig vil årsafslutningen normalt være.

Hvordan hænger bogføring og årsregnskab sammen?

Bogføringen er selve fundamentet for årsregnskabet. Her registreres virksomhedens økonomiske transaktioner løbende, mens årsregnskabet samler og afslutter tallene for hele regnskabsåret. Hvis bankkonti ikke er afstemt, bilag mangler, fakturaer er bogført forkert eller gamle poster fortsat står åbne, bliver problemerne typisk synlige, når regnskabet skal afsluttes. Derfor giver det god mening at betragte den løbende bogføring og årsregnskabet som én sammenhængende proces og ikke som to separate opgaver.

Når vi hos ØENS står for virksomhedens løbende bogføring, arbejder vi løbende med registrering og afstemning af virksomhedens økonomi. Det giver samtidig et bedre grundlag, når året skal afsluttes.

Hvornår skal årsrapporten indberettes?

For de fleste ikke-børsnoterede virksomheder, der har pligt til at indsende en årsrapport, er fristen som udgangspunkt seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Har et almindeligt ApS kalenderåret som regnskabsår og dermed afslutter regnskabsåret den 31. december, skal årsrapporten derfor som udgangspunkt være indberettet senest seks måneder efter årets afslutning. Inden årsrapporten bliver indsendt, skal den være godkendt af virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende godkendelsesorgan.

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at årsrapporten bliver udarbejdet, godkendt og indberettet rettidigt. Det gælder også, selv om virksomheden bruger en ekstern rådgiver til det praktiske arbejde.

Hvad sker der, hvis årsrapporten bliver indberettet for sent?

Hvis en årsrapport ikke bliver indberettet inden for den gældende frist, kan Erhvervsstyrelsen sende et påkrav om, at rapporten skal indsendes. Fortsat manglende indberetning kan få konsekvenser for både selskabet og dets ledelse og kan i sidste ende føre til, at selskabet bliver sendt til tvangsopløsning.

Derfor bør årsafslutningen planlægges i god tid. Hvis der mangler bogføring, bilag eller dokumentation, kan arbejdet blive væsentligt mere omfattende, hvis problemerne først bliver opdaget umiddelbart før indberetningsfristen.

Hvem har ansvaret for årsrapporten?

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for årsrapporten og for, at den bliver udarbejdet og indberettet i overensstemmelse med de regler, virksomheden er omfattet af. Det praktiske arbejde kan overlades til en ekstern rådgiver, men det ændrer ikke ved ledelsens overordnede ansvar. Det er derfor vigtigt, at virksomhedens ledelse også sørger for, at den nødvendige information og dokumentation er tilgængelig, når årsregnskabet skal udarbejdes.

Skal årsregnskabet revideres?

Ikke alle virksomheder har revisionspligt. Mindre virksomheder i regnskabsklasse B kan under bestemte betingelser fravælge revision, men vurderingen afhænger af virksomhedens konkrete forhold.

Blandt andet virksomhedens størrelse, branche og koncernforhold kan få betydning, og der gælder særlige regler for visse virksomheder og risikobrancher. Det er derfor vigtigt at skelne mellem pligten til at udarbejde en årsrapport og pligten til at få årsregnskabet revideret. Et selskab kan godt være forpligtet til at indsende årsrapport, selv om det ikke er revisionspligtigt. Hvis virksomheden er revisionspligtig eller har behov for en erklæring, der skal afgives af en godkendt revisor, skal den del håndteres af en godkendt revisor. ØENS Virksomhedsadministration kan fortsat hjælpe med den underliggende bogføring, afstemning og klargøring af regnskabsmaterialet.

Hvad er forskellen på årets resultat og den skattepligtige indkomst?

Det regnskabsmæssige resultat i årsregnskabet er ikke nødvendigvis det samme som virksomhedens skattepligtige indkomst. Årsagen er, at de regnskabsmæssige og skattemæssige regler ikke altid behandler de enkelte poster på samme måde. Der kan derfor være behov for skattemæssige reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, før den skattepligtige indkomst kan fastlægges.

Det kan eksempelvis vedrøre afskrivninger, omkostninger uden skattemæssigt fradrag eller andre forhold, hvor den skattemæssige behandling adskiller sig fra den regnskabsmæssige. Hos ØENS kan vi som en del af årsafslutningen hjælpe med opgørelsen og indberetningen af den skattepligtige indkomst for virksomheder, hvor opgaven ligger inden for vores ydelse.

Hvad er selskabets oplysningsskema?

Et selskab skal ikke kun forholde sig til årsrapporten. Når regnskabsåret er afsluttet, skal de relevante skattemæssige oplysninger også indberettes til Skattestyrelsen gennem selskabets oplysningsskema. Oplysningsskemaet danner grundlag for selskabets skatteansættelse og indeholder blandt andet oplysninger om selskabets skattepligtige indkomst. Det er altså ikke det samme som årsrapporten. Årsrapporten indberettes til Erhvervsstyrelsen og vedrører virksomhedens regnskabsmæssige rapportering, mens oplysningsskemaet indberettes til Skattestyrelsen og vedrører selskabets skattemæssige forhold.

Fristen for selskabers oplysningsskema er normalt seks måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Hvordan er årsafslutningen anderledes for en enkeltmandsvirksomhed?

En almindelig enkeltmandsvirksomhed skal som udgangspunkt ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen på samme måde som et ApS eller A/S. Virksomheden skal imidlertid stadig have styr på den løbende bogføring og kunne opgøre virksomhedens resultat korrekt. Resultatet skal indgå i virksomhedsejerens skattemæssige oplysninger, og det skal være muligt at dokumentere de beløb, der ligger til grund for indberetningen.

En årsafslutning kan derfor være mindst lige så relevant for en personligt ejet virksomhed, selv om resultatet ikke bliver offentliggjort som en årsrapport i CVR.

Hvilken betydning har moms for årsregnskabet?

Moms indberettes løbende gennem året, men virksomhedens moms skal også stemme med bogføringen, når regnskabet afsluttes. Ved årsafslutningen bør momskontiene derfor være afstemt med de momsangivelser, der er indsendt til Skattestyrelsen. Hvis der er forskelle, skal det afklares, om de eksempelvis skyldes efterposteringer, fejl i bogføringen eller korrektioner, som endnu ikke er blevet håndteret.

En korrekt momsafstemning er en vigtig del af arbejdet med at sikre, at virksomhedens balance er korrekt. Hos ØENS hjælper vi også virksomheder med den løbende afstemning og indberetning af moms.

Hvilken betydning har løn for årsregnskabet?

Hvis virksomheden har ansatte, skal løn og de tilhørende balanceposter også være afstemt i forbindelse med årsafslutningen. Det gælder blandt andet bogføringen af løn, A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension og andre personaleomkostninger og forpligtelser. Hvis der er forskelle mellem bogføringen og de beløb, der er indberettet gennem lønsystemet og eIndkomst, skal forskellene undersøges og korrigeres.

Hos ØENS kan vi også hjælpe med lønadministration, herunder afstemning til eIndkomst og klargøring af løn til årsregnskabet.

Hvad betyder digital bogføring for årsafslutningen?

Digital bogføring gør det lettere at samle og dokumentere de oplysninger, årsregnskabet bygger på. Når bilag, fakturaer, banktransaktioner og øvrige økonomiske oplysninger bliver håndteret struktureret gennem året, bliver årsafslutningen typisk både mere overskuelig og mindre sårbar over for manglende dokumentation. Bogføringsloven har samtidig indført krav om digital bogføring for en stadig større gruppe virksomheder.

Fra den 1. januar 2026 gælder kravet også for visse virksomheder, der ikke har pligt til at indsende en årsrapport, eksempelvis personligt ejede virksomheder, hvis nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår. Du kan læse mere om, hvordan vi hjælper virksomheder med digitalisering og automatisering af bogholderiet.

Kan et selskab udbetale udbytte på baggrund af årsregnskabet?

Hvis et selskab har skabt overskud, kan ejerne ønske at få en del af værdien udloddet som udbytte. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at der står penge på selskabets bankkonto. Der skal være selskabsretligt grundlag for udlodningen, og der skal blandt andet tages højde for selskabets frie reserver og økonomiske situation.

Årsregnskabet spiller derfor en central rolle, fordi det dokumenterer selskabets resultat og egenkapital. ØENS Virksomhedsadministration kan hjælpe med beregning og administrativ indberetning af udbytte. Hvis der samtidig er behov for juridisk rådgivning om selve udlodningen, kan vi inddrage vores kolleger i ØENS Advokatfirma.

Hvordan kan årsregnskabet bruges aktivt i virksomheden?

Årsregnskabet handler ikke kun om lovgivning, skat og indberetningsfrister. Det giver også virksomhedens ledelse mulighed for at se tilbage på årets udvikling og bruge tallene aktivt. Regnskabet kan blandt andet vise, hvordan omsætningen og indtjeningen har udviklet sig, om omkostningerne er steget, hvordan egenkapitalen har ændret sig, og om virksomheden binder mange penge i eksempelvis debitorer eller andre aktiver.

Ved at sammenholde regnskabet med tidligere år og virksomhedens budget kan ledelsen få et bedre billede af, hvor virksomheden bevæger sig hen.

Det kan eksempelvis føre til spørgsmål om, hvorvidt priser eller omkostninger skal justeres, om likviditeten skal styrkes, eller om virksomhedens budget og forventninger bør ændres. Læs også om vores hjælp til økonomistyring, budgetter, rapportering og forecast.

Årsregnskab og økonomistyring hænger sammen

Årsregnskabet ser først og fremmest tilbage på det regnskabsår, der er afsluttet. Økonomistyringen bruger derimod virksomhedens aktuelle og historiske tal til at se fremad. Når årsregnskabet er afsluttet, har virksomheden et dokumenteret udgangspunkt, som kan sammenholdes med budgetter og forventninger til det kommende år. Hvis omsætningen eksempelvis er steget uden en tilsvarende forbedring af resultatet, kan virksomheden undersøge udviklingen i omkostninger og indtjening nærmere. Hvis årets resultat ser godt ud, men likviditeten er presset, kan det være nødvendigt at undersøge, hvor pengene er bundet. Derfor kan et afsluttet årsregnskab være et naturligt udgangspunkt for et mere løbende arbejde med virksomhedens økonomistyring.

Hvornår bør virksomheden få hjælp til årsafslutningen?

Nogle virksomhedsejere står selv for en stor del af den løbende bogføring og har primært brug for hjælp, når regnskabet skal afsluttes. Andre ønsker at lægge hele eller størstedelen af økonomiadministrationen ud til en ekstern samarbejdspartner. Behovet ændrer sig ofte i takt med virksomheden. Flere ansatte, større omsætning, flere kunder, nye selskaber eller mere komplekse økonomiske forhold kan gøre den administration, der tidligere kunne klares internt, langt mere tidskrævende.

Det afgørende er, at bogføringen og dokumentationen er på plads, og at ansvarsfordelingen er klar. Ønsker virksomheden en mere samlet løsning, tilbyder ØENS også pakkeløsninger til virksomheder, hvor bogføring, moms, løn og andre administrative opgaver kan sammensættes efter virksomhedens behov.

Sådan hjælper ØENS med årsregnskab

Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi mindre og mellemstore virksomheder med både den løbende økonomiadministration og selve årsafslutningen. Hvis virksomheden ikke er revisionspligtig, kan vi blandt andet hjælpe med opstilling af årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder og relevante selskaber, indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen, opgørelse og indberetning af skattepligtig indkomst samt beregning og indberetning af udbytte. Har vi allerede stået for virksomhedens bogføring gennem året, har vi samtidig et indgående kendskab til virksomhedens økonomi og det materiale, årsafslutningen bygger på.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og dit årsregnskab.øre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med årsregnskab og skattemæssige forpligtelser, så du kan fokusere på at drive din virksomhed.

Ofte stillede spørgsmål om årsregnskab og årsrapport

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er en samlet økonomisk opgørelse for et regnskabsår og viser blandt andet virksomhedens indtægter, omkostninger, resultat, aktiver, egenkapital og gæld. Regnskabet bygger på virksomhedens løbende bogføring og de afstemninger, der foretages i forbindelse med årsafslutningen.

Hvad er forskellen på årsregnskab og årsrapport?

Årsregnskabet er den økonomiske del med blandt andet resultatopgørelse, balance og noter, mens årsrapporten er den samlede rapport, der aflægges efter årsregnskabsloven og afhængigt af virksomhedens forhold kan indeholde yderligere oplysninger og erklæringer.

Skal alle virksomheder indsende en årsrapport?

Nej. ApS og A/S skal som udgangspunkt udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, mens almindelige personligt ejede virksomheder som enkeltmandsvirksomheder som udgangspunkt ikke har pligt til at indsende en årsrapport.

Skal en enkeltmandsvirksomhed lave årsregnskab?

En enkeltmandsvirksomhed skal føre bogføring og kunne dokumentere og opgøre virksomhedens økonomiske og skattemæssige resultat korrekt, men har som udgangspunkt ikke pligt til at indsende en offentlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Hvornår skal et ApS indsende årsrapport?

For et almindeligt ikke-børsnoteret ApS er fristen som udgangspunkt seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Har selskabet kalenderåret som regnskabsår, regnes fristen derfor fra den 31. december.

Hvem har ansvaret for årsrapporten?

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at årsrapporten bliver udarbejdet, godkendt og indberettet rettidigt, selv om det praktiske arbejde kan overlades til en ekstern rådgiver.

Hvad sker der, hvis årsrapporten bliver indsendt for sent?

For sen eller manglende indberetning kan medføre påkrav og sanktioner, og hvis årsrapporten fortsat ikke bliver indsendt, kan selskabet efter omstændighederne blive sendt til tvangsopløsning.

Skal alle årsregnskaber revideres?

Nej. Mindre virksomheder kan under bestemte betingelser være fritaget for revision, men reglerne afhænger af virksomhedens konkrete forhold, og der gælder særlige regler for visse virksomheder og brancher.

Hvad er forskellen på årsrapport og oplysningsskema?

Årsrapporten vedrører virksomhedens regnskabsmæssige rapportering og indberettes til Erhvervsstyrelsen, mens oplysningsskemaet indeholder de oplysninger, Skattestyrelsen bruger til at fastsætte selskabets skat.

Er årets resultat det samme som den skattepligtige indkomst?

Ikke nødvendigvis. Regnskabsmæssige og skattemæssige regler kan behandle bestemte poster forskelligt, og derfor kan der være behov for skattemæssige reguleringer, før virksomhedens skattepligtige indkomst kan opgøres.

Hvad skal være afstemt før årsregnskabet?

Virksomhedens væsentlige regnskabsposter bør være afstemt og dokumenteret. Det gælder blandt andet bank, debitorer, kreditorer, moms, lønrelaterede poster, lån, anlægsaktiver og eventuelle mellemregninger.

Hvad er forskellen på bogføring og årsregnskab?

Bogføring er den løbende registrering og dokumentation af virksomhedens økonomiske transaktioner, mens årsregnskabet samler og afslutter de økonomiske oplysninger for et helt regnskabsår.

Kan ØENS hjælpe, hvis virksomheden selv står for bogføringen?

Ja. ØENS kan hjælpe med årsafslutningen, selv om virksomheden selv eller en anden leverandør har stået for den løbende bogføring. Omfanget af arbejdet afhænger blandt andet af, hvor godt regnskabet er afstemt og dokumenteret.

Kan ØENS stå for både bogføring og årsregnskab?

Ja. ØENS kan hjælpe med både den løbende bogføring og virksomhedens årsafslutning, hvilket gør det muligt at skabe en sammenhængende proces gennem hele regnskabsåret.

Kan ØENS hjælpe med virksomhedens skattepligtige indkomst?

Ja. For virksomheder, hvor opgaven ligger inden for vores ydelse, kan ØENS hjælpe med at opgøre og indberette den skattepligtige indkomst som en del af årsafslutningen.

Kan ØENS hjælpe med udbytte?

Ja. Hvis virksomheden er et selskab, kan ØENS Virksomhedsadministration hjælpe med beregning og administrativ indberetning af udbytte. Hvis der samtidig opstår selskabsretlige spørgsmål, kan ØENS Advokatfirma inddrages.

Skal en enkeltmandsvirksomhed bogføre digitalt i 2026?

Fra den 1. januar 2026 gælder kravet om digital bogføring også for visse virksomheder, der ikke har pligt til at indsende årsrapport, hvis nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.

Kan årsregnskabet bruges til andet end indberetning?

Ja. Årsregnskabet kan blandt andet bruges til at analysere virksomhedens indtjening, omkostninger, egenkapital, gæld og økonomiske udvikling og kan dermed være et nyttigt grundlag for budgetter, økonomistyring og fremtidige beslutninger.

Få styr på årsafslutningen, før den bliver unødigt besværlig

Årsregnskabet er kulminationen på et helt års økonomiske aktivitet. Hvis bogføringen, afstemningerne og dokumentationen er på plads, bliver årsafslutningen samtidig langt mere overskuelig.

Problemerne opstår ofte, når manglende bilag, uafstemte konti eller fejl i bogføringen først bliver opdaget kort før en indberetningsfrist. Hos ØENS Virksomhedsadministration hjælper vi med at skabe sammenhæng mellem den løbende bogføring og årsafslutningen, så virksomheden både får styr på de nødvendige indberetninger og et retvisende økonomisk overblik.

Vi har kontor på Amager i København og hjælper virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark. Tal med os om årsregnskab og årsafslutning →