Et køb eller salg af en virksomhed er ofte en af de største beslutninger, en virksomhedsejer træffer.

Det gælder, uanset om du skal sælge den virksomhed, du har bygget op gennem mange år, købe en konkurrent, overtage en mindre virksomhed eller gennemføre en investering som led i virksomhedens vækst.

En virksomhedsoverdragelse består sjældent kun af en købsaftale. Før handlen gennemføres, skal der blandt andet tages stilling til, hvad der konkret skal overdrages, hvordan virksomheden værdiansættes, hvilke risici køber overtager, hvad sælger skal garantere, hvordan købesummen betales, og hvilke medarbejdere, kontrakter, tilladelser, immaterielle rettigheder og andre forhold der påvirkes af overdragelsen.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi både købere og sælgere gennem hele processen. Vi hjælper fra de indledende forhandlinger og juridisk due diligence til virksomhedsoverdragelsesaftalen, closing og de selskabsretlige ændringer efter handlen. Målet er at skabe en handel, hvor du ikke alene ved, hvad der står i aftalen, men også forstår, hvilke risici du accepterer, og hvad der skal ske, før virksomheden reelt er overdraget.

Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomhedsejere, virksomheder og investorer i hele Danmark.

Tal med en advokat om køb eller salg af virksomhed →

Hvordan køber eller sælger man en virksomhed?

En virksomhed kan overdrages på flere måder, men en af de første og vigtigste beslutninger er, om handlen skal gennemføres som en overdragelse af kapitalandelene i selskabet – ofte kaldet en share deal – eller som en overdragelse af virksomhedens aktiver og aktiviteter – ofte kaldet en asset deal. Forskellen er afgørende. Ved en share deal skifter ejerskabet til selskabet, mens selskabet som juridisk enhed fortsætter. Ved en asset deal er det derimod nærmere bestemte aktiver, rettigheder, aktiviteter og eventuelt forpligtelser, der overføres fra sælger til køber.

Der findes ikke én model, der altid er bedst. Valget afhænger blandt andet af virksomhedens struktur, parternes risikovillighed, finansiering, kontrakter, medarbejdere og de skattemæssige konsekvenser. Derfor bør strukturen af handlen afklares tidligt i processen.

Share deal – køb og salg af aktier eller anparter

Ved en share deal køber køber aktierne eller anparterne i det selskab, hvor virksomheden drives. Hvis hele selskabet sælges, overtager køber således selskabet med den virksomhed, der ligger i selskabet på overtagelsestidspunktet. Det betyder blandt andet, at selskabet fortsat er den samme juridiske enhed efter salget. Som udgangspunkt er det fortsat selskabet, der ejer sine aktiver, er part i sine kontrakter, har sine medarbejdere og hæfter for sine forpligtelser. Køber bliver ejer af selskabet og dermed indirekte økonomisk eksponeret for både virksomhedens værdier og de forpligtelser og risici, der ligger i selskabet.

Det er en af årsagerne til, at juridisk due diligence og sælgers garantier typisk spiller en central rolle ved en share deal. Køber skal have mulighed for at undersøge, hvad der faktisk ligger i det selskab, der købes.

Et ejerskifte kan samtidig udløse rettigheder efter selskabets aftaler. Nogle kunde-, leverandør-, finansierings- eller andre kontrakter indeholder eksempelvis change of control-bestemmelser, som kan give modparten særlige rettigheder, hvis kontrollen med selskabet ændres. At selskabet juridisk er den samme enhed betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle aftaler fortsætter helt upåvirket.

Asset deal – køb og salg af virksomhedens aktiver

Ved en asset deal overtager køber ikke selskabet, men de aktiver, rettigheder og aktiviteter, som parterne aftaler skal indgå i handlen. Det kan eksempelvis være goodwill, varelager, inventar, maskiner, domænenavne, immaterielle rettigheder, kundeaftaler eller en bestemt forretningsaktivitet.

En asset deal kan derfor give større mulighed for at afgrænse, hvad der skal overdrages. Det betyder dog ikke, at køber frit kan vælge enhver forpligtelse fra. Visse rettigheder og forpligtelser kan følge med efter lovgivningen, og konkrete kontrakter eller aktiver kan kræve samtykke eller andre skridt for at kunne overdrages.

Medarbejderne er et godt eksempel. Hvis overdragelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, indtræder erhververen som udgangspunkt i de rettigheder og forpligtelser over for de berørte medarbejdere, som består på overdragelsestidspunktet.

Det er derfor mere præcist at sige, at en asset deal giver mulighed for at definere transaktionens omfang, end at køber “ikke overtager sælgers forpligtelser”. Den konkrete hæftelse skal altid vurderes i forhold til både aftalen og de regler, der gælder for de enkelte forhold.

Læs mere om de ansættelsesretlige regler ved virksomhedsoverdragelse og medarbejdere.

Share deal eller asset deal – hvad skal man vælge?

Valget mellem share deal og asset deal påvirker stort set hele transaktionen. Ved en share deal fortsætter virksomheden i det samme selskab med de eksisterende aktiver, kontrakter, rettigheder og forpligtelser. Ved en asset deal skal det derimod fastlægges, hvilke dele af virksomheden der overdrages, og hvordan overdragelsen af de enkelte aktiver, kontrakter og medarbejderforhold skal gennemføres.

Valget har også væsentlige skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser for både køber og sælger. De selskabsretlige og kontraktuelle forhold bør derfor koordineres med relevant skatte- og regnskabsmæssig rådgivning, før parterne låser strukturen.

I praksis bliver transaktionsformen ofte et centralt forhandlingspunkt, fordi køber og sælger ikke nødvendigvis har de samme interesser. Det er derfor en fordel at få analyseret konsekvenserne tidligt, inden pris og øvrige vilkår er endeligt aftalt.

Hvordan foregår en virksomhedsoverdragelse?

Forløbet afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet, men en virksomhedsoverdragelse gennemgår ofte flere faser. I en mindre handel kan nogle af faserne være meget enkle, mens større virksomhedsoverdragelser kan involvere omfattende dokumentation og flere rådgiverteams.

Et typisk forløb kan omfatte:

• indledende dialog og fortrolighedsaftale,
• hensigtserklæring, term sheet eller Letter of Intent,
• juridisk, finansiel og eventuelt anden due diligence,
• forhandling af virksomhedsoverdragelsesaftalen,
• signing – underskrift af aftalen,
• opfyldelse af eventuelle betingelser for gennemførelse,
• closing – den faktiske gennemførelse af overdragelsen, og
• efterfølgende registreringer og øvrige post-closing-forhold.

I nogle handler sker signing og closing samtidig. I andre går der uger eller måneder mellem de to tidspunkter, fordi handlen eksempelvis kræver myndighedsgodkendelse, finansiering, samtykker fra kontraktparter eller andre forhold, før den kan gennemføres.

Fortrolighedsaftale før købs- eller salgsprocessen

En potentiel køber vil ofte have behov for adgang til følsomme oplysninger om virksomheden, længe før parterne ved, om handlen bliver gennemført. Det kan være oplysninger om økonomi, kunder, priser, medarbejdere, produkter, strategi og forretningshemmeligheder. Derfor indgås der ofte en fortrolighedsaftale – også kaldet en NDA – inden sælger åbner for de mere følsomme oplysninger.

Aftalen bør blandt andet tage stilling til, hvilke oplysninger der er fortrolige, hvem hos køber og købers rådgivere der må modtage dem, hvad oplysningerne må bruges til, og hvad der skal ske med materialet, hvis handlen ikke gennemføres.

Hvis parterne samtidig er konkurrenter, kan udvekslingen af kommercielt følsomme oplysninger rejse konkurrenceretlige spørgsmål. I større eller konkurrencefølsomme transaktioner kan der derfor være behov for særlige procedurer for informationsudvekslingen.

Letter of Intent – hvad aftaler man før den endelige købsaftale?

Når parterne er enige om hovedlinjerne i en potentiel handel, bliver de ofte samlet i en hensigtserklæring, et term sheet eller en Letter of Intent (LOI).

Her kan parterne eksempelvis beskrive den forventede købesum, transaktionsstruktur, tidsplan, due diligence-proces, finansieringsforbehold, eksklusivitet og andre centrale forudsætninger. En LOI er ikke nødvendigvis enten fuldt bindende eller fuldt uforpligtende. Det afhænger af formuleringen. Parterne kan eksempelvis ønske, at selve intentionen om at gennemføre handlen ikke er bindende, mens bestemmelser om fortrolighed, eksklusivitet, omkostninger eller lovvalg skal være bindende.

Det bør fremgå tydeligt af dokumentet. Ellers kan parterne senere blive uenige om, hvor langt de faktisk var nået i aftaleprocessen.

Hvad er juridisk due diligence?

Juridisk due diligence er købers undersøgelse af de juridiske forhold i den virksomhed, der skal købes. Formålet er at identificere forhold, der kan have betydning for, om køber ønsker at gennemføre handlen, hvilken pris køber vil betale, hvilke garantier der skal kræves, eller om en bestemt risiko skal håndteres særskilt i aftalen.

En juridisk due diligence kan blandt andet omfatte selskabs- og ejerforhold, væsentlige kunde- og leverandøraftaler, medarbejdere og ledelse, finansiering og sikkerheder, immaterielle rettigheder, it- og licensforhold, GDPR og persondata, fast ejendom og lejemål, forsikringer, myndighedsforhold, compliance og eksisterende eller potentielle tvister.

Hvor omfattende gennemgangen skal være, afhænger af virksomheden. En mindre virksomhed med få kontrakter kræver ikke nødvendigvis samme proces som en større koncern med internationale aktiviteter.

Due diligence bør heller ikke betragtes som et mål i sig selv. Det relevante er, hvad fundene betyder for handlen. Et problem kan eksempelvis føre til et krav om, at forholdet bringes i orden før closing, en ændring af købesummen, en særlig garanti eller skadesløsholdelse – eller i alvorlige tilfælde, at køber ikke ønsker at gennemføre transaktionen.

Due diligence af kontrakter og kunder

Virksomhedens væsentlige kontrakter er ofte blandt dens vigtigste værdier. Derfor bør køber undersøge blandt andet kontrakternes løbetid, opsigelsesadgang, misligholdelsesbestemmelser, prisregulering og eventuelle bestemmelser om ejerskifte.

Ved en share deal forbliver selskabet som udgangspunkt part i kontrakten, men en change of control-klausul kan få betydning. Ved en asset deal skal det derimod undersøges, om kontrakten kan overdrages til køber, og om modpartens samtykke er nødvendigt.

Det kan være særligt vigtigt, hvis en stor del af virksomhedens værdi afhænger af få nøglekunder eller væsentlige leverandørforhold. En høj værdiansættelse hjælper ikke meget, hvis en central kontrakt bortfalder som følge af overdragelsen.

Medarbejdere ved køb og salg af virksomhed

Medarbejdernes situation afhænger blandt andet af, hvordan transaktionen struktureres. Ved et almindeligt salg af kapitalandelene i et selskab er arbejdsgiveren fortsat det samme selskab, selv om selskabet får nye ejere.

Ved en asset deal kan virksomhedsoverdragelsesloven derimod blive relevant, hvis der overdrages en virksomhed eller en del heraf omfattet af loven. Er loven anvendelig, indtræder erhververen som udgangspunkt i de eksisterende rettigheder og forpligtelser over for de berørte medarbejdere. Loven indeholder samtidig regler om blandt andet afskedigelse i forbindelse med overdragelsen og information til medarbejderne.

Medarbejderforhold bør derfor undersøges tidligt i processen, særligt hvis virksomheden er overenskomstdækket, har bonus- eller incitamentsordninger, nøglemedarbejdere, pensionsforhold eller verserende personalesager.

ØENS har et særskilt specialistområde inden for arbejds- og ansættelsesret og rådgiver specifikt om virksomhedsoverdragelser og medarbejdere.

Immaterielle rettigheder, software og domæner

For mange virksomheder ligger en betydelig del af værdien ikke i fysiske aktiver, men i navn, software, varemærker, domæner, design, knowhow, ophavsrettigheder og andre immaterielle værdier.

Due diligence bør derfor afdække, om virksomheden faktisk ejer eller har den nødvendige brugsret til de rettigheder, som køber forventer at overtage. Det kan eksempelvis være relevant at undersøge, om software er udviklet af medarbejdere eller eksterne leverandører, hvordan rettighederne er reguleret i kontrakterne, og om licenser kan fortsætte efter handlen.

Ved en asset deal bør de rettigheder, der skal overdrages, identificeres og overføres korrekt. Ved en share deal bliver rettighederne som udgangspunkt liggende i selskabet, men change of control-bestemmelser i licensaftaler kan stadig kræve opmærksomhed.

GDPR og persondata i en virksomhedsoverdragelse

En virksomhedsoverdragelse indebærer ofte behandling og udveksling af store mængder information, og nogle af oplysningerne kan være personoplysninger. Det kan eksempelvis være medarbejderdata, kundeoplysninger eller information om kontaktpersoner hos leverandører.

At en køber ønsker at gennemføre due diligence betyder ikke i sig selv, at alle personoplysninger uden videre kan deles. Parterne skal forholde sig til databeskyttelsesreglerne, herunder behandlingsgrundlag, formålet med delingen, dataminimering og sikkerhed.

Det kan derfor være nødvendigt at begrænse, anonymisere eller på anden måde håndtere bestemte oplysninger, særligt tidligt i processen.

Læs mere om ØENS’ rådgivning inden for GDPR og persondataret.

Fast ejendom og erhvervslejemål

Hvis virksomheden ejer fast ejendom eller driver virksomheden fra lejede lokaler, kan ejendoms- og lejeforholdene få stor betydning for transaktionen.

Ved en share deal er det fortsat selskabet, der ejer ejendommen eller er lejer efter erhvervslejekontrakten. Aftalen kan dog indeholde bestemmelser om ejerskifte eller change of control, som skal undersøges.

Ved en asset deal skal det derimod afklares, hvordan fast ejendom eller lejerettigheder skal overføres, og om der kræves samtykke eller andre dispositioner.

ØENS rådgiver også om erhvervslejeret, hvilket kan være relevant, når virksomhedens lokaler udgør en væsentlig del af handlen.

Hvordan fastsættes købesummen?

Købesummen er naturligvis et centralt element i virksomhedsoverdragelsen, men “prisen” er ikke nødvendigvis ét fast tal.

Parterne skal blandt andet tage stilling til, hvordan virksomheden værdiansættes, hvad der er inkluderet i prisen, hvordan gæld og likvider håndteres, og om købesummen skal reguleres på baggrund af virksomhedens økonomiske position på closing.

I virksomhedshandler anvendes forskellige prismekanismer. En locked box-model tager typisk udgangspunkt i en historisk balance på en aftalt dato og kombineres med regler om, at værdier ikke må trækkes ud af virksomheden til sælger efter denne dato ud over det, parterne specifikt har accepteret. Ved completion accounts foretages der derimod typisk en efterfølgende opgørelse af bestemte balanceposter på closing med henblik på at fastlægge eller regulere den endelige købesum.

Parterne kan desuden aftale en earn-out, hvor en del af købesummen afhænger af virksomhedens resultater efter overdragelsen. Det kan være en måde at bygge bro over forskellige forventninger til virksomhedens værdi, men kan samtidig skabe konflikter om, hvordan virksomheden drives og resultaterne beregnes i earn-out-perioden. Derfor skal kriterierne udformes præcist.

Garantier i en virksomhedsoverdragelsesaftale

En væsentlig del af forhandlingen ved en virksomhedsoverdragelse handler om, hvilke garantier sælger skal give om virksomheden.

Garantierne kan eksempelvis vedrøre selskabets ejerforhold, regnskaber, skatte- og afgiftsforhold, kontrakter, medarbejdere, immaterielle rettigheder, myndighedsforhold, tvister og andre centrale forhold.

Garantierne fordeler risiko mellem parterne. Hvis sælger garanterer, at et bestemt forhold er korrekt, og det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, kan køber efter aftalen have et krav mod sælger.

Derfor bør garantikataloget ikke blot kopieres fra en standardaftale. Det bør tilpasses den konkrete virksomhed, due diligence-resultaterne og den risiko, parterne faktisk har aftalt at fordele.

Disclosure – hvad har sælger oplyst køber om?

Garantierne hænger ofte sammen med en disclosure-proces, hvor sælger oplyser køber om konkrete forhold, der udgør undtagelser til eller på anden måde kvalificerer de garantier, der gives.

En præcis disclosure kan derfor få stor betydning for sælgers efterfølgende ansvar. Omvendt er det vigtigt for køber, at informationen er tilstrækkelig konkret til, at køber faktisk kan forstå den relevante risiko.

Forholdet mellem due diligence-materialet, garantierne, disclosure og aftalens ansvarsbegrænsninger er ofte et af de juridisk mest centrale elementer i virksomhedsoverdragelsesaftalen.

Skadesløsholdelser og særlige risici

Hvis due diligence identificerer en konkret og kendt risiko, kan parterne vælge at regulere den særskilt gennem en skadesløsholdelse – ofte omtalt som en indemnity – i stedet for alene at lade den være omfattet af de almindelige garantier.

Det kan eksempelvis være relevant ved en identificeret tvist, et konkret skatteforhold eller en anden afgrænset risiko, hvor parterne på forhånd ønsker at fastlægge, hvem der økonomisk skal bære konsekvensen, hvis risikoen materialiserer sig.

Den konkrete udformning har stor betydning, herunder hvordan tab opgøres, hvilke betingelser der gælder for et krav, og om de almindelige ansvarsbegrænsninger i aftalen også gælder for den særlige skadesløsholdelse.

Begrænsning af sælgers ansvar

Sælgers garantier står sjældent alene. Virksomhedsoverdragelsesaftalen indeholder typisk også regler om, hvor længe køber kan fremsætte krav, hvilke minimumsbeløb der gælder, og hvor stort et samlet ansvar sælger kan have.

Det kan blandt andet være bestemmelser om tidsbegrænsning, de minimis-beløb, baskets og forskellige ansvarscaps. Der kan gælde forskellige begrænsninger for forskellige typer krav, og eksempelvis fundamentale garantier kan være reguleret anderledes end almindelige driftsgarantier.

Balancen mellem garantierne og ansvarsbegrænsningerne er derfor mindst lige så vigtig som ordlyden af selve garantikataloget.

Sælgers konkurrenceklausul efter virksomhedssalget

Køber kan have en legitim interesse i, at sælger ikke umiddelbart efter salget etablerer en konkurrerende virksomhed og dermed tager den goodwill eller knowhow tilbage, som køber netop har betalt for. Derfor indeholder virksomhedsoverdragelsesaftaler ofte konkurrence- og kundebegrænsninger for sælger. Sådanne klausuler kan imidlertid være omfattet af konkurrenceretten og må ikke gå længere end nødvendigt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver, at konkurrenceklausuler mellem virksomheder efter omstændighederne kan være lovlige som accessoriske begrænsninger, når de er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af en lovlig transaktion.

Klausulens varighed, geografiske område, aktiviteter og omfattede personer bør derfor tilpasses den konkrete virksomhedsoverdragelse. En meget bred standardklausul er ikke nødvendigvis en bedre beskyttelse – og kan i værste fald være vanskelig at håndhæve.

Signing og closing – hvad er forskellen?

Signing er tidspunktet, hvor parterne underskriver virksomhedsoverdragelsesaftalen. Closing er tidspunktet, hvor handlen faktisk gennemføres efter aftalen. De to tidspunkter kan være sammenfaldende, men behøver ikke være det. Hvis handlen kræver myndighedsgodkendelser, tredjemandssamtykker, finansiering, bestemte selskabsretlige beslutninger eller andre forudsætninger, kan parterne underskrive aftalen først og gennemføre overdragelsen senere.

I perioden mellem signing og closing vil aftalen typisk regulere, hvordan virksomheden må drives, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvad der sker, hvis en betingelse ikke kan opfyldes.

Det er derfor vigtigt, at aftalen klart beskriver både betingelserne for closing og parternes forpligtelser i perioden frem til gennemførelsen.

Hvad sker der på closing?

På closing gennemføres de handlinger, der efter virksomhedsoverdragelsesaftalen er nødvendige for at overføre virksomheden eller kapitalandelene og betale købesummen.

Ved en share deal kan det blandt andet indebære dokumentation for overdragelse af kapitalandelene, betaling af købesummen, ændringer i ledelsen og opdatering af selskabets ejerbog. Ved overdragelse af navnekapitalandele skal ejerskiftet registreres korrekt i ejerbogen, og ændrede ejerforhold kan samtidig kræve opdatering af selskabets registreringer. Erhvervsstyrelsen understreger, at selskabet har ansvar for at føre ejerbogen korrekt.

Læs mere om ejerbog, legale ejere og reelle ejere.

Ejeraftale når køber ikke overtager 100 procent

Hvis køber kun køber en del af virksomheden, fortsætter sælger eller andre ejere ofte som medejere efter transaktionen.

Så bliver forholdet mellem ejerne en central del af handlen. Der bør blandt andet tages stilling til beslutningskompetence, bestyrelsesrepræsentation, finansiering, udbytte, overdragelse af ejerandele, forkøbsret, tag-along, drag-along, deadlock og fremtidig exit.

Disse spørgsmål reguleres typisk i en ejeraftale, mens visse rettigheder samtidig skal eller bør afspejles i selskabets vedtægter. Hvis investeringen gennemføres ved udstedelse af nye kapitalandele i stedet for køb af eksisterende ejerandele, kan du læse mere om kapitalændringer og investeringer.

Holdingstruktur ved salg af virksomhed

Mange virksomhedsejere ejer deres driftsselskab gennem et holdingselskab. I en share deal er det i så fald holdingselskabet, der sælger sine kapitalandele i driftsselskabet og modtager salgssummen.

Ved en asset deal er det derimod driftsselskabet, som overdrager sine aktiver og modtager købesummen.

Forskellen kan have stor betydning både selskabsretligt og skattemæssigt. Ejerstrukturen bør derfor analyseres i god tid før salget og ikke først, når den endelige virksomhedsoverdragelsesaftale ligger på bordet.

Læs mere om holdingselskab og ejerstruktur.

Finansiering og selvfinansiering ved virksomhedskøb

Finansieringen af et virksomhedskøb kan struktureres på mange måder, eksempelvis gennem købers egne midler, bankfinansiering, investorer, sælgerfinansiering eller en kombination.

Hvis det selskab, der bliver købt, selv skal stille midler, lån eller sikkerhed til rådighed i forbindelse med købers erhvervelse af kapitalandelene, skal reglerne om økonomisk bistand og selvfinansiering imidlertid vurderes nøje.

Selskabslovens § 206 opstiller som udgangspunkt et forbud mod, at et kapitalselskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab. Loven åbner dog mulighed for økonomisk bistand, når en række betingelser er opfyldt. Det omfatter blandt andet generalforsamlingens godkendelse, en redegørelse fra det centrale ledelsesorgan, kreditvurdering, krav om forsvarlighed, anvendelse af midler, der kan udloddes som udbytte, og sædvanlige markedsvilkår.

Det er derfor ikke korrekt generelt at sige, at et selskab “aldrig må finansiere sit eget køb”. Men en finansieringsstruktur, der involverer målselskabets midler eller sikkerheder, bør vurderes selskabsretligt, før den gennemføres.

Skal virksomhedskøbet godkendes af myndighederne?

De fleste mindre virksomhedsoverdragelser kræver ikke konkurrenceretlig fusionsgodkendelse, men større transaktioner kan være omfattet af reglerne om fusionskontrol. Hvis en transaktion er anmeldelsespligtig, må den ikke gennemføres, før den relevante konkurrencemyndighed har godkendt den. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har desuden mulighed for under visse betingelser at kræve bestemte fusioner anmeldt, selv om de ligger under de almindelige omsætningstærskler.

Ved udenlandske investeringer kan investeringsscreeningsloven også blive relevant. Inden for særligt følsomme sektorer kan en udenlandsk investor være forpligtet til at indhente tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, før investeringen gennemføres. Reglerne omfatter blandt andet visse aktiviteter inden for forsvar, it-sikkerhed, dual-use, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.

I større, internationale eller regulerede virksomhedshandler bør behovet for myndighedsgodkendelser derfor afklares tidligt, så det kan indarbejdes i både tidsplanen og virksomhedsoverdragelsesaftalen.

Læs mere hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om fusionskontrol og Erhvervsstyrelsen om investeringsscreening.

Hvad hvis sælger fortsætter i virksomheden efter salget?

Det er ikke usædvanligt, at sælger fortsætter i virksomheden efter en overdragelse. Det kan eksempelvis være for at sikre en overgangsperiode, fastholde kunder og knowhow eller fordi sælger fortsætter som medejer.

I så fald bør det afklares, hvilken rolle sælger skal have efter closing, hvor længe samarbejdet skal fortsætte, hvordan sælger aflønnes, hvilken beslutningskompetence vedkommende har, og hvordan samarbejdet kan ophøre.

Hvis sælger fortsætter som medejer, bør forholdet reguleres i ejeraftalen. Hvis sælger fortsætter som direktør eller medarbejder, bør de relevante direktør- eller ansættelsesvilkår samtidig være klart reguleret. De forskellige roller bør ikke blandes sammen.

Hvad hvis der opstår uenighed efter virksomhedsoverdragelsen?

Selv en grundigt forhandlet virksomhedsoverdragelsesaftale kan give anledning til efterfølgende uenighed. Det kan eksempelvis handle om købesumsregulering, earn-out, garantibrud, mangelfuld disclosure, særlige skadesløsholdelser eller spørgsmålet om, hvorvidt en aftalt betingelse er opfyldt.

Jo mere præcist aftalen beskriver mekanismerne, dokumentationskravene og fristerne for krav, desto bedre er parternes grundlag for at håndtere en uenighed.

Hvis konflikten ikke kan løses gennem forhandling, kan ØENS bistå med den efterfølgende tvist gennem vores rådgivning om retssager og tvister.

Sådan hjælper ØENS med køb og salg af virksomheder

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både købere og sælgere med at strukturere, forhandle og gennemføre virksomhedsoverdragelser. Rådgivningen tilpasses den konkrete handel – en mindre ejerledet virksomhed behøver ikke samme proces som en større virksomhed med mange medarbejdere, kontrakter og regulatoriske forhold.

Vi kan blandt andet bistå med fortrolighedsaftaler og Letter of Intent, juridisk due diligence, valg af transaktionsstruktur, virksomhedsoverdragelsesaftale, garantier og disclosure, købesumsmekanismer, earn-out, closing-dokumentation og de selskabsretlige ændringer, der følger af handlen.

Fordi virksomhedsoverdragelser ofte berører flere juridiske områder, kan vi samtidig inddrage relevante specialister inden for blandt andet selskabsret, ansættelsesret, GDPR, erhvervslejeret og tvistløsning. På den måde bliver handlen vurderet som én samlet transaktion og ikke som en række isolerede dokumenter.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om køb og salg af virksomhed

Når du starter virksomhed, handler valget af selskabsform om langt mere end, hvad der er lettest at registrere.

Selskabsformen har betydning for blandt andet hæftelse, kapitalkrav, ejerforhold, ledelse og de formelle krav, virksomheden skal leve op til.

Den struktur, der fungerer fint for én ejer i opstartsfasen, er derfor ikke nødvendigvis den struktur, der fungerer bedst, hvis virksomheden senere får medejere, investorer eller skal sælges.

For mange virksomheder står valget mellem et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S), men der findes også andre virksomheds- og selskabsformer. Samtidig bør du allerede ved stiftelsen overveje, om virksomheden skal ejes direkte af dig personligt eller gennem et holdingselskab, og hvordan forholdet mellem flere ejere skal reguleres.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi iværksættere, virksomhedsejere, investorer og eksisterende virksomheder om valg og stiftelse af selskaber. Vi hjælper med at få den selskabsretlige struktur på plads fra begyndelsen – herunder stiftelsesdokument, vedtægter, ejerstruktur, ejerbog og eventuel ejeraftale – og tænker samtidig frem mod virksomhedens forventede udvikling.

Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om stiftelse og selskabsform →

Hvilken selskabsform skal jeg vælge?

Der findes ikke én selskabsform, der er rigtig for alle. Valget afhænger blandt andet af, hvor mange ejere virksomheden skal have, hvor stor økonomisk risiko der er forbundet med driften, hvor meget kapital der skal investeres, og om virksomheden forventes at få nye investorer eller ejere senere.

Et af de første spørgsmål er, om virksomheden skal drives personligt eller gennem en selvstændig juridisk enhed. I et ApS eller A/S er selskabet som udgangspunkt selv ansvarligt for sine forpligtelser, og kapitalejerne hæfter alene med deres indskud. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren derimod personligt, mens deltagerne i et I/S hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.

Begrænset hæftelse betyder dog ikke, at en virksomhedsejer eller et ledelsesmedlem aldrig kan komme til at hæfte personligt. Det kan eksempelvis ske, hvis ejeren har stillet personlig kaution, eller hvis betingelserne for et selvstændigt ledelsesansvar er opfyldt.

For mange ejerledede virksomheder vil et ApS være det naturlige sted at starte, men valget bør tage udgangspunkt i virksomhedens faktiske situation og planer – ikke alene i, hvilken selskabsform andre vælger.

Se Erhvervsstyrelsens samlede overblik over virksomheds- og selskabsformer

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab – ApS – er et kapitalselskab og en selvstændig juridisk enhed. Selskabet kan have én eller flere ejere, og kapitalejerne hæfter som udgangspunkt alene med deres indskud i selskabet.

Et ApS skal aktuelt have en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Minimumskapitalen blev nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr. i 2025. Et ApS med minimumskapitalen på 20.000 kr. kan ikke nøjes med at indbetale en del af kapitalen ved stiftelsen, fordi selskabsloven kræver, at der til enhver tid er indbetalt mindst 25 procent af selskabskapitalen og mindst 20.000 kr.

Et ApS har en relativt fleksibel ledelsesstruktur. Det kan nøjes med en direktion som ledelsesorgan, hvor direktionen både varetager den overordnede og strategiske samt den daglige ledelse. Selskabet kan også vælge en struktur med bestyrelse og direktion.

Det er blandt andet kombinationen af begrænset hæftelse, det relativt lave kapitalkrav og fleksibiliteten i ledelsesstrukturen, der gør ApS’et relevant for mange ejerledede virksomheder og startups.

Hvad er et A/S?

Et aktieselskab – A/S – er ligesom et ApS et kapitalselskab, hvor kapitalejerne som udgangspunkt alene hæfter med deres indskud. Et A/S skal imidlertid have en selskabskapital på mindst 400.000 kr.

Der gælder samtidig mere omfattende krav til ledelsesstrukturen. Et A/S skal enten have en bestyrelse og en direktion eller en direktion og et tilsynsråd. Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst tre personer.

Et A/S kan blandt andet være relevant for større virksomheder eller virksomheder, hvor ejer-, kapital- og ledelsesstrukturen taler for denne selskabsform. Det er dog ikke virksomhedens omsætning eller antal medarbejdere alene, der bestemmer, om den “bør” være et A/S. Valget skal ses i forhold til selskabets samlede organisation, kapitalbehov og forventede udvikling.

ApS eller A/S – hvad er forskellen?

De to selskabsformer har meget til fælles. Begge er kapitalselskaber, begge er selvstændige juridiske enheder, og ejerne hæfter som udgangspunkt alene med deres indskud. De væsentligste forskelle ligger blandt andet i kapitalkravet og kravene til ledelsesstrukturen.

For mange mindre og mellemstore virksomheder vil et ApS give den nødvendige selskabsretlige ramme uden den kapital og ledelsesstruktur, som et A/S kræver. Et A/S kan omvendt være relevant, når virksomhedens størrelse, ejerstruktur, investorer eller øvrige forhold gør den mere omfattende selskabsform hensigtsmæssig.

Virksomheden kan udvikle sig markant efter stiftelsen. Derfor bør spørgsmålet ikke alene være, om et ApS eller A/S passer i dag, men også hvordan selskabet forventes finansieret, ejet og ledet om nogle år.

Hvis virksomheden allerede har flere ejere eller forventer at få dem, bør valget samtidig ses i sammenhæng med en ejeraftale og eventuelle forskellige rettigheder knyttet til ejerandelene.

Enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

En enkeltmandsvirksomhed har én ejer og er ikke en selvstændig juridisk person på samme måde som et ApS. Ejeren hæfter personligt med sin egen formue for virksomhedens forpligtelser, og der gælder ikke et kapitalkrav.

Det kan gøre enkeltmandsvirksomheden enkel at etablere, men den personlige hæftelse er en væsentlig forskel fra et ApS. Hvis virksomheden indgår større kontrakter, har ansatte, optager lån eller på anden måde indebærer en væsentlig økonomisk risiko, bør hæftelsen derfor indgå i valget af virksomhedsform.

Der er også væsentlige skattemæssige forskelle mellem en personligt ejet virksomhed og et selskab. Den del bør vurderes sammen med revisor eller skatterådgiver. Valget bør derfor ikke alene træffes ud fra selskabsretten eller ud fra et ønske om den lavest mulige stiftelsesomkostning.

Hvis en personligt ejet virksomhed senere skal overgå til selskabsform, findes der forskellige muligheder for virksomhedsomdannelse og omstrukturering.

Hvad er et interessentskab – I/S?

Et interessentskab kan være relevant, når mindst to personer eller virksomheder ønsker at drive virksomhed sammen. Der er ikke et lovbestemt kapitalkrav til et I/S, men interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.

Den solidariske hæftelse er vigtig. Den betyder overordnet, at en kreditor kan rette sit krav mod den enkelte interessent inden for reglerne om hæftelsen, også selv om ejerne internt har aftalt en anden økonomisk fordeling.

Et I/S kan derfor umiddelbart virke enkelt, men når flere personer driver virksomhed sammen, bør man både forholde sig til hæftelsen og få reguleret ejernes indbyrdes forhold ordentligt. Afhængigt af virksomhedens risiko og fremtidsplaner kan en struktur med ApS’er og en ejeraftale være et alternativ, der bør undersøges.

Hvad er et P/S?

Et partnerselskab – også kaldet et kommanditaktieselskab eller P/S – er en mere specialiseret selskabsform. Det kombinerer elementer fra kommanditselskabet med selskabslovens regler for aktieselskaber. Et P/S skal have en selskabskapital på mindst 400.000 kr., som indbetales af kommanditisterne efter de regler, der gælder for aktieselskaber, herunder reglerne om delvis indbetaling. Et P/S har kommanditister med begrænset hæftelse og mindst én komplementar, som hæfter ubegrænset for selskabets forpligtelser.

P/S bruges blandt andet i visse professionelle og investeringsmæssige strukturer, men er ikke nødvendigvis relevant for den almindelige ejerledede virksomhed. Både selskabsretlige, hæftelsesmæssige og skattemæssige forhold bør vurderes grundigt, hvis denne selskabsform overvejes.

Læs Erhvervsstyrelsens vejledning om partnerselskaber (P/S)

Kan man stadig oprette et IVS?

Nej. Det er ikke længere muligt at stifte et iværksætterselskab – IVS.

IVS’et blev tidligere anvendt som en selskabsform med et meget lavt kapitalkrav, og ældre artikler og virksomhedsguides kan derfor stadig indeholde henvisninger til selskabsformen. Hvis du i dag ønsker et almindeligt kapitalselskab med begrænset hæftelse og den laveste minimumskapital, er ApS’et den relevante selskabsform med et aktuelt kapitalkrav på 20.000 kr.

Et holdingselskab er ikke en selskabsform

“Holdingselskab” bliver ofte nævnt sammen med ApS og A/S, men et holdingselskab er ikke en selvstændig selskabsform. Det beskriver selskabets funktion i ejerstrukturen.

Et holdingselskab kan eksempelvis være et ApS, der ejer kapitalandelene i et driftsselskab. Strukturen kan se sådan ud:

Dig → Holding ApS → Drift ApS

Om du bør eje driftsselskabet direkte eller gennem et holdingselskab, er et spørgsmål om ejerstruktur og ikke om valg mellem forskellige juridiske selskabsformer.

Det er en vigtig overvejelse allerede ved stiftelsen. En holdingstruktur kan etableres senere, men en efterfølgende ændring kan kræve en selskabsretlig og skattemæssig omstrukturering. Hvis en holdingstruktur forventes at være relevant, kan det derfor være enklere at få strukturen på plads fra begyndelsen.

Læs vores samlede guide om holdingselskab og ejerstruktur.

Hvad skal der til for at stifte et ApS eller A/S?

Et ApS eller A/S skal stiftes efter selskabslovens regler og registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der skal blandt andet udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter, og selskabets kapital skal være indbetalt efter de relevante regler, før selskabet kan registreres. Efter stiftelsen skal selskabet også have en ejerbog og de relevante oplysninger om ejerforhold registreret.

I praksis skal der derfor blandt andet være taget stilling til:

• hvem der skal stifte og eje selskabet,
• hvilken selskabsform og ejerstruktur der skal anvendes,
• selskabskapitalen og eventuelle forskellige kapitalklasser,
• selskabets navn, formål og regnskabsår,
• selskabets ledelse og tegningsregel,
• vedtægter og stiftelsesdokument,
• ejerbog og relevante ejerregistreringer samt
• en eventuel ejeraftale mellem flere ejere.

Selve registreringen er altså den sidste del af en række beslutninger. De vigtigste overvejelser bør foretages, før selskabet oprettes og ejerandelene fordeles.

Se Erhvervsstyrelsens officielle vejledning om stiftelse af ApS og A/S

Hvad er et stiftelsesdokument?

Stiftelsesdokumentet er den aftale, som en eller flere stiftere underskriver for at stifte selskabet. Det skal indeholde en række oplysninger, herunder om stifterne, tegningskursen, frister for tegning og indbetaling af kapital samt selskabets retsvirkning og regnskabsmæssige virkning. Der kan desuden være yderligere oplysninger, som skal med, hvis der eksempelvis indskydes andre værdier end kontanter eller gives særlige rettigheder.

Stiftelsesdokumentet bør ses sammen med vedtægterne og den øvrige selskabsstruktur. Det er ikke blot et dokument, der skal produceres for at få et CVR-nummer, men en del af det juridiske grundlag for selve etableringen.

Hvis virksomheden etableres som led i en større struktur – eksempelvis hvor en eksisterende virksomhed eller kapitalandele indskydes – kan stiftelsen blive mere kompleks og kræve yderligere dokumentation og vurdering.

Hvad er selskabets vedtægter?

Vedtægterne fastlægger centrale regler om selskabet og er bindende for både de oprindelige og fremtidige kapitalejere. De skal blandt andet indeholde oplysninger om selskabets navn, formål, selskabskapital, kapitalandelenes rettigheder, ledelsesstruktur, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår.

Hvis selskabet skal have forskellige kapitalklasser, særlige rettigheder knyttet til kapitalandelene eller andre særlige selskabsretlige bestemmelser, skal vedtægterne udformes derefter.

Det er derfor sjældent hensigtsmæssigt at betragte vedtægterne som et dokument, der kun er relevant den dag, selskabet bliver stiftet. De bliver ved med at være en central del af selskabets juridiske rammer, når ejere, kapital eller ledelse senere ændrer sig.

Læs mere på vores side om vedtægter og vedtægtsændringer.

Hvor meget kapital skal der være i et ApS eller A/S?

Et ApS skal aktuelt have mindst 20.000 kr. i selskabskapital, mens et A/S skal have mindst 400.000 kr.

Selskabskapitalen må ikke forveksles med en pris, der betales til myndighederne. Kapitalen bliver en del af selskabets økonomi. Den kan anvendes i virksomheden, men ledelsen skal løbende sikre, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. At der ved stiftelsen er indbetalt minimumskapital, betyder derfor ikke, at virksomheden nødvendigvis er tilstrækkeligt finansieret til den aktivitet, den skal drive.

Hvis der skal tilføres yderligere kapital senere, kan det blandt andet ske gennem de relevante kapitalændringer og investeringer.

Kan selskabskapitalen indbetales delvist?

Under visse betingelser ja. Der skal til enhver tid være indbetalt mindst 25 procent af selskabskapitalen og mindst 20.000 kr. Delvis indbetaling er kun mulig ved kontant indskud. Hvis kapital indskydes som andre værdier end kontanter, skal kapitalen og en eventuel overkurs indbetales fuldt ud.

Det betyder blandt andet, at et ApS stiftet med minimumskapitalen på 20.000 kr. skal have hele minimumskapitalen indbetalt. Hvis et selskab stiftes med en større selskabskapital, kan reglerne om delvis indbetaling efter omstændighederne anvendes. En ikke-indbetalt del af selskabskapitalen er ikke “glemt”. Kapitalejeren har fortsat pligt til at indbetale beløbet efter reglerne.

Kan man stifte selskab med andet end kontanter?

Ja. Kapitalen kan efter reglerne indskydes som andre værdier end kontanter – ofte omtalt som apportindskud. Det kan eksempelvis være bestemte aktiver eller en bestående virksomhed, hvis de selskabsretlige betingelser er opfyldt.

Når kapitalen består af andre værdier end kontanter, gælder der særlige dokumentations- og vurderingskrav. Der skal som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning af en godkendt revisor.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at stifterne selv vurderer, at et aktiv “må være 20.000 kr. værd”. Værdiansættelsen og dokumentationen skal leve op til selskabslovens krav.

Hvis en allerede eksisterende virksomhed skal indskydes i selskabet, kan der samtidig opstå spørgsmål om virksomhedsomdannelse og skat. Det bør vurderes sammen med relevant regnskabs- og skatterådgivning.

Hvem kan stifte et selskab?

Et selskab kan stiftes af én eller flere stiftere, og stifteren kan være en fysisk eller juridisk person. For en fysisk person gælder blandt andet, at vedkommende skal være mindst 18 år og ikke være under værgemål, rekonstruktion eller konkurs. En juridisk person skal have den nødvendige rets- og handleevne og må blandt andet ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning.

Et selskab kan derfor også stiftes af et andet selskab. Det er eksempelvis relevant, hvis et eksisterende holdingselskab skal stifte et nyt driftsselskab.

En enkeltmandsvirksomhed er derimod ikke i sig selv en juridisk person og kan derfor ikke stå som stifter. Det er ejeren bag enkeltmandsvirksomheden, der i givet fald er relevant.

Hvem skal eje selskabet?

Et ApS eller A/S kan have én eller flere ejere. Hvis der er flere ejere, bør ejerfordelingen ikke alene baseres på, hvor meget hver person lægger ind den første dag. Ejerandelene kan få betydning i mange år og påvirker blandt andet økonomiske rettigheder, stemmer og positionen ved en senere investering eller et salg.

Derfor bør man allerede ved stiftelsen tænke over arbejdsindsats, finansiering, fremtidige kapitalbehov, stemmerettigheder, exit og hvad der skal ske, hvis en ejer ønsker at stoppe.

Hvis virksomheden skal have flere ejere, anbefaler vi derfor, at ejerstrukturen ses sammen med en ejeraftale. Skal hver ejer have sit eget holdingselskab, bør den samlede holding- og ejerstruktur fastlægges, før kapitalandelene placeres.

Kan man have forskellige typer anparter eller aktier?

Ja. Udgangspunktet er, at alle kapitalandele har samme rettigheder, men vedtægterne kan opdele kapitalandelene i forskellige kapitalklasser. Forskellene mellem klasserne skal fremgå af vedtægterne. Det kan eksempelvis vedrøre stemmerettigheder eller økonomiske rettigheder som udbytte.

Kapitalklasser kan være relevante, hvis forskellige ejergrupper skal have forskellige rettigheder, eksempelvis ved investering eller generationsskifte. Men de bør ikke etableres uden et konkret formål. Rettighederne kan få stor betydning både ved generalforsamlinger, udlodninger og et senere salg.

Hvis en investor skal have særlige rettigheder, bør kapitalklasserne koordineres med investeringsaftalen og kapitalændringen samt selskabets ejeraftale.

Skal man have en ejeraftale, når selskabet stiftes?

Nej. En ejeraftale er ikke et lovkrav for at stifte et selskab. Men hvis selskabet har flere ejere, kan det være et af de vigtigste dokumenter at få på plads fra begyndelsen.

Vedtægterne regulerer selskabsretlige forhold omkring selskabet, mens ejeraftalen regulerer de deltagende ejeres indbyrdes forhold. Det kan eksempelvis være arbejdsforpligtelser, beslutninger, finansiering, forkøbsret, salg, tag-along, drag-along, deadlock og hvad der skal ske ved sygdom, dødsfald eller en ejers exit.

Det er typisk langt lettere at blive enige om spillereglerne, mens ejerne har et godt samarbejde, end den dag en reel konflikt er opstået.

Læs vores dybdegående guide om ejeraftaler.

Hvilken ledelse skal selskabet have?

Ledelsesstrukturen afhænger af selskabsformen. Et ApS kan nøjes med en direktion, mens et A/S enten skal have en bestyrelse og direktion eller en direktion og et tilsynsråd. Ved A/S skal bestyrelsen eller tilsynsrådet bestå af mindst tre personer.

Ledelsen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, og den valgte ledelsesstruktur skal fremgå af selskabets vedtægter.

Når virksomheden er lille, kan spørgsmålet virke meget formelt. Men efterhånden som selskabet vokser, får investorer eller flere ejere, kan fordelingen af kompetence mellem direktion, bestyrelse og generalforsamling få stor betydning.

Læs mere om generalforsamling og selskabsledelse.

Hvad er selskabets tegningsregel?

Tegningsreglen fastlægger, hvem der kan indgå bindende aftaler på selskabets vegne, og den registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Hvis selskabet har flere direktører eller en bestyrelse, bør tegningsreglen derfor overvejes i sammenhæng med ledelsesstrukturen. En meget bred tegningsregel kan give stor handlefrihed, mens en mere begrænset regel kan kræve, at flere ledelsesmedlemmer handler sammen.

Den registrerede tegningsregel kan dog ikke bruges til at regulere alle interne beslutningskompetencer i selskabet. Derfor bør den ses sammen med vedtægter, eventuelle ledelsesinstrukser og – hvis der er flere ejere – ejeraftalen.

Ejerbog, legale ejere og reelle ejere ved stiftelsen

Når selskabet stiftes, skal der hurtigst muligt oprettes en ejerbog. Kapitalselskaber skal samtidig forholde sig til registreringen af legale og reelle ejere.

Det er derfor en god idé at få ejerforholdene korrekt dokumenteret fra den første dag. Det gælder ikke mindst, hvis selskabet ejes gennem holdingselskaber, har flere ejerled eller har forskellige kapital- og stemmeandele.

Hvis ejerstrukturen senere ændres, skal ejerbogen og de relevante registreringer opdateres. Det gælder eksempelvis ved nye investorer, virksomhedssalg eller omstrukturering.

Læs vores samlede guide om ejerbog, legale og reelle ejere.

Hvordan registreres et ApS eller A/S?

Stiftelsen registreres på Virk. Registreringen skal ske senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, og selskabskapitalen skal være indbetalt efter reglerne, før registreringen kan gennemføres. De relevante stiftelsesdokumenter skal indsendes sammen med registreringen, og kapitalindbetalingen skal dokumenteres.

Derfor bør stiftelsesdokumentet ikke underskrives, før parterne er klar til at gennemføre stiftelsen. Især når flere personer eller selskaber er involveret, eller kapitalen består af andet end kontanter, kan rækkefølgen af dokumenter og handlinger have betydning.

Erhvervsstyrelsen: Stiftelse af ApS og A/S

Skal selskabsformen vælges med en fremtidig investor i tankerne?

Hvis virksomheden forventer at rejse kapital, kan det være en stor fordel at tænke investeringen ind allerede ved stiftelsen. Det betyder ikke, at man skal forsøge at forudse samtlige fremtidige investeringsvilkår, men grundstrukturen bør ikke unødigt gøre en senere investering vanskelig.

Det kan blandt andet være relevant at overveje ejerstruktur, holdingselskaber, kapitalklasser, bestyrelse og hvilke rettigheder de oprindelige ejere har indbyrdes.

Når investoren senere kommer ind, skal der typisk tages stilling til selskabets værdi, kapitalforhøjelse, udvanding, fortegningsret, investorens rettigheder, vedtægter, ejeraftale og ejerregistrering.

Læs mere om kapitalændringer og investeringer.

Bør man oprette holding- og driftsselskab samtidig?

Det kan være relevant, hvis virksomhedsejeren allerede ved stiftelsen ønsker en holdingstruktur. Eksempelvis kan holdingselskabet stiftes først og derefter stifte eller erhverve driftsselskabet, afhængigt af den konkrete struktur.

Fordelen ved at overveje dette fra begyndelsen er, at man undgår først at eje driftsselskabet personligt og senere skulle flytte ejerskabet ind under et holdingselskab. En efterfølgende ændring kan eksempelvis involvere aktie- eller anpartsombytning og skattemæssige overvejelser.

Det betyder ikke, at alle skal have et holdingselskab. Den ekstra juridiske enhed medfører også administration og forpligtelser. Strukturen skal passe til virksomheden og ejerens planer.

Læs mere om holdingselskab og ejerstruktur.

Kan man ændre selskabsformen eller strukturen senere?

Ja. Den struktur, virksomheden starter med, behøver ikke nødvendigvis være permanent. Et selskab kan senere ændre kapital, ejerforhold eller ledelsesstruktur, og der findes regler om forskellige former for omdannelse og omstrukturering.

Men en ændring senere kan kræve flere juridiske og skattemæssige skridt end at vælge en hensigtsmæssig struktur fra starten. Derfor er det værd at tænke nogle år frem allerede ved stiftelsen – især hvis der er konkrete planer om flere ejere, investering, koncernstruktur eller salg.

Hvis virksomheden allerede eksisterer og strukturen ikke længere passer, kan du læse om fusion, spaltning og omstrukturering.

Kan man selv stifte et ApS?

Stiftelse og registrering af et ApS kan gennemføres digitalt via Virk, og Erhvervsstyrelsen stiller blandt andet standardskabeloner til rådighed.

Det betyder imidlertid ikke, at en standardløsning nødvendigvis passer til alle virksomheder. Hvis du er ene ejer af en enkel virksomhed, kan behovet være begrænset. Hvis I derimod er flere ejere, har holdingselskaber, ønsker forskellige kapitalklasser, skal have en investor ind eller allerede ved stiftelsen har særlige aftaler om fremtidigt ejerskab, bliver dokumenterne hurtigt mere end en registreringsøvelse.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, om du kan stifte selskabet selv, men om den struktur, du registrerer, faktisk passer til virksomheden.

Standardvedtægter er ikke nødvendigvis den rigtige løsning

Standarddokumenter kan være praktiske ved en helt enkel stiftelse, men de tager naturligt nok ikke højde for virksomhedens konkrete ejere, investeringsplaner, ledelse eller fremtidige udvikling.

Et klassisk problem er derfor ikke nødvendigvis, at standardvedtægterne er juridisk “forkerte”. Problemet er, at de ikke regulerer det, som netop denne virksomhed har brug for.

Det kan betyde, at der senere skal ændres vedtægter, ejerstruktur eller ejeraftale i forbindelse med den første investor, en medejer eller en konflikt. Det kan i mange tilfælde undgås ved at tage de vigtigste valg ved stiftelsen.

Sådan hjælper ØENS med stiftelse af selskab

Hos ØENS Advokatfirma starter vi med at forstå, hvordan virksomheden skal fungere, før vi anbefaler en selskabsstruktur. Vi ser blandt andet på, hvem der skal eje virksomheden, hvilken risiko der er forbundet med driften, om der skal være flere ejere eller investorer, og hvilke planer der er for virksomhedens udvikling.

Vi kan blandt andet hjælpe med valg mellem selskabs- og virksomhedsformer, stiftelse af ApS og A/S, etablering af holding- og driftsselskaber, stiftelsesdokument og vedtægter, ejer- og kapitalstruktur, ejeraftaler, ejerbog og ejerregistrering samt de nødvendige registreringer i forbindelse med stiftelsen.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om stiftelse og selskabsformer