Stiftelse og selskabsformer – vælg den rigtige struktur fra start

Når du starter virksomhed, handler valget af selskabsform om langt mere end, hvad der er lettest at registrere.

Selskabsformen har betydning for blandt andet hæftelse, kapitalkrav, ejerforhold, ledelse og de formelle krav, virksomheden skal leve op til.

Den struktur, der fungerer fint for én ejer i opstartsfasen, er derfor ikke nødvendigvis den struktur, der fungerer bedst, hvis virksomheden senere får medejere, investorer eller skal sælges.

For mange virksomheder står valget mellem et anpartsselskab (ApS) og et aktieselskab (A/S), men der findes også andre virksomheds- og selskabsformer. Samtidig bør du allerede ved stiftelsen overveje, om virksomheden skal ejes direkte af dig personligt eller gennem et holdingselskab, og hvordan forholdet mellem flere ejere skal reguleres.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi iværksættere, virksomhedsejere, investorer og eksisterende virksomheder om valg og stiftelse af selskaber. Vi hjælper med at få den selskabsretlige struktur på plads fra begyndelsen – herunder stiftelsesdokument, vedtægter, ejerstruktur, ejerbog og eventuel ejeraftale – og tænker samtidig frem mod virksomhedens forventede udvikling.

Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om stiftelse og selskabsform →

Hvilken selskabsform skal jeg vælge?

Der findes ikke én selskabsform, der er rigtig for alle. Valget afhænger blandt andet af, hvor mange ejere virksomheden skal have, hvor stor økonomisk risiko der er forbundet med driften, hvor meget kapital der skal investeres, og om virksomheden forventes at få nye investorer eller ejere senere.

Et af de første spørgsmål er, om virksomheden skal drives personligt eller gennem en selvstændig juridisk enhed. I et ApS eller A/S er selskabet som udgangspunkt selv ansvarligt for sine forpligtelser, og kapitalejerne hæfter alene med deres indskud. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren derimod personligt, mens deltagerne i et I/S hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.

Begrænset hæftelse betyder dog ikke, at en virksomhedsejer eller et ledelsesmedlem aldrig kan komme til at hæfte personligt. Det kan eksempelvis ske, hvis ejeren har stillet personlig kaution, eller hvis betingelserne for et selvstændigt ledelsesansvar er opfyldt.

For mange ejerledede virksomheder vil et ApS være det naturlige sted at starte, men valget bør tage udgangspunkt i virksomhedens faktiske situation og planer – ikke alene i, hvilken selskabsform andre vælger.

Se Erhvervsstyrelsens samlede overblik over virksomheds- og selskabsformer

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab – ApS – er et kapitalselskab og en selvstændig juridisk enhed. Selskabet kan have én eller flere ejere, og kapitalejerne hæfter som udgangspunkt alene med deres indskud i selskabet.

Et ApS skal aktuelt have en selskabskapital på mindst 20.000 kr. Minimumskapitalen blev nedsat fra 40.000 kr. til 20.000 kr. i 2025. Et ApS med minimumskapitalen på 20.000 kr. kan ikke nøjes med at indbetale en del af kapitalen ved stiftelsen, fordi selskabsloven kræver, at der til enhver tid er indbetalt mindst 25 procent af selskabskapitalen og mindst 20.000 kr.

Et ApS har en relativt fleksibel ledelsesstruktur. Det kan nøjes med en direktion som ledelsesorgan, hvor direktionen både varetager den overordnede og strategiske samt den daglige ledelse. Selskabet kan også vælge en struktur med bestyrelse og direktion.

Det er blandt andet kombinationen af begrænset hæftelse, det relativt lave kapitalkrav og fleksibiliteten i ledelsesstrukturen, der gør ApS’et relevant for mange ejerledede virksomheder og startups.

Hvad er et A/S?

Et aktieselskab – A/S – er ligesom et ApS et kapitalselskab, hvor kapitalejerne som udgangspunkt alene hæfter med deres indskud. Et A/S skal imidlertid have en selskabskapital på mindst 400.000 kr.

Der gælder samtidig mere omfattende krav til ledelsesstrukturen. Et A/S skal enten have en bestyrelse og en direktion eller en direktion og et tilsynsråd. Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst tre personer.

Et A/S kan blandt andet være relevant for større virksomheder eller virksomheder, hvor ejer-, kapital- og ledelsesstrukturen taler for denne selskabsform. Det er dog ikke virksomhedens omsætning eller antal medarbejdere alene, der bestemmer, om den “bør” være et A/S. Valget skal ses i forhold til selskabets samlede organisation, kapitalbehov og forventede udvikling.

ApS eller A/S – hvad er forskellen?

De to selskabsformer har meget til fælles. Begge er kapitalselskaber, begge er selvstændige juridiske enheder, og ejerne hæfter som udgangspunkt alene med deres indskud. De væsentligste forskelle ligger blandt andet i kapitalkravet og kravene til ledelsesstrukturen.

For mange mindre og mellemstore virksomheder vil et ApS give den nødvendige selskabsretlige ramme uden den kapital og ledelsesstruktur, som et A/S kræver. Et A/S kan omvendt være relevant, når virksomhedens størrelse, ejerstruktur, investorer eller øvrige forhold gør den mere omfattende selskabsform hensigtsmæssig.

Virksomheden kan udvikle sig markant efter stiftelsen. Derfor bør spørgsmålet ikke alene være, om et ApS eller A/S passer i dag, men også hvordan selskabet forventes finansieret, ejet og ledet om nogle år.

Hvis virksomheden allerede har flere ejere eller forventer at få dem, bør valget samtidig ses i sammenhæng med en ejeraftale og eventuelle forskellige rettigheder knyttet til ejerandelene.

Enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

En enkeltmandsvirksomhed har én ejer og er ikke en selvstændig juridisk person på samme måde som et ApS. Ejeren hæfter personligt med sin egen formue for virksomhedens forpligtelser, og der gælder ikke et kapitalkrav.

Det kan gøre enkeltmandsvirksomheden enkel at etablere, men den personlige hæftelse er en væsentlig forskel fra et ApS. Hvis virksomheden indgår større kontrakter, har ansatte, optager lån eller på anden måde indebærer en væsentlig økonomisk risiko, bør hæftelsen derfor indgå i valget af virksomhedsform.

Der er også væsentlige skattemæssige forskelle mellem en personligt ejet virksomhed og et selskab. Den del bør vurderes sammen med revisor eller skatterådgiver. Valget bør derfor ikke alene træffes ud fra selskabsretten eller ud fra et ønske om den lavest mulige stiftelsesomkostning.

Hvis en personligt ejet virksomhed senere skal overgå til selskabsform, findes der forskellige muligheder for virksomhedsomdannelse og omstrukturering.

Hvad er et interessentskab – I/S?

Et interessentskab kan være relevant, når mindst to personer eller virksomheder ønsker at drive virksomhed sammen. Der er ikke et lovbestemt kapitalkrav til et I/S, men interessenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser.

Den solidariske hæftelse er vigtig. Den betyder overordnet, at en kreditor kan rette sit krav mod den enkelte interessent inden for reglerne om hæftelsen, også selv om ejerne internt har aftalt en anden økonomisk fordeling.

Et I/S kan derfor umiddelbart virke enkelt, men når flere personer driver virksomhed sammen, bør man både forholde sig til hæftelsen og få reguleret ejernes indbyrdes forhold ordentligt. Afhængigt af virksomhedens risiko og fremtidsplaner kan en struktur med ApS’er og en ejeraftale være et alternativ, der bør undersøges.

Hvad er et P/S?

Et partnerselskab – også kaldet et kommanditaktieselskab eller P/S – er en mere specialiseret selskabsform. Det kombinerer elementer fra kommanditselskabet med selskabslovens regler for aktieselskaber. Et P/S skal have en selskabskapital på mindst 400.000 kr., som indbetales af kommanditisterne efter de regler, der gælder for aktieselskaber, herunder reglerne om delvis indbetaling.

Et P/S har kommanditister med begrænset hæftelse og mindst én komplementar, som hæfter ubegrænset for selskabets forpligtelser. Partnerselskabet skal have en kapital på mindst 400.000 kr. indbetalt af kommanditisterne og følger med de nødvendige tilpasninger en lang række af reglerne for A/S, herunder kravene til ledelsesstrukturen.

P/S bruges blandt andet i visse professionelle og investeringsmæssige strukturer, men er ikke nødvendigvis relevant for den almindelige ejerledede virksomhed. Både selskabsretlige, hæftelsesmæssige og skattemæssige forhold bør vurderes grundigt, hvis denne selskabsform overvejes.

Læs Erhvervsstyrelsens vejledning om partnerselskaber (P/S)

Kan man stadig oprette et IVS?

Nej. Det er ikke længere muligt at stifte et iværksætterselskab – IVS.

IVS’et blev tidligere anvendt som en selskabsform med et meget lavt kapitalkrav, og ældre artikler og virksomhedsguides kan derfor stadig indeholde henvisninger til selskabsformen. Hvis du i dag ønsker et almindeligt kapitalselskab med begrænset hæftelse og den laveste minimumskapital, er ApS’et den relevante selskabsform med et aktuelt kapitalkrav på 20.000 kr.

Et holdingselskab er ikke en selskabsform

“Holdingselskab” bliver ofte nævnt sammen med ApS og A/S, men et holdingselskab er ikke en selvstændig selskabsform. Det beskriver selskabets funktion i ejerstrukturen.

Et holdingselskab kan eksempelvis være et ApS, der ejer kapitalandelene i et driftsselskab. Strukturen kan se sådan ud:

Dig → Holding ApS → Drift ApS

Om du bør eje driftsselskabet direkte eller gennem et holdingselskab, er et spørgsmål om ejerstruktur og ikke om valg mellem forskellige juridiske selskabsformer.

Det er en vigtig overvejelse allerede ved stiftelsen. En holdingstruktur kan etableres senere, men en efterfølgende ændring kan kræve en selskabsretlig og skattemæssig omstrukturering. Hvis en holdingstruktur forventes at være relevant, kan det derfor være enklere at få strukturen på plads fra begyndelsen.

Læs vores samlede guide om holdingselskab og ejerstruktur.

Hvad skal der til for at stifte et ApS eller A/S?

Et ApS eller A/S skal stiftes efter selskabslovens regler og registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der skal blandt andet udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter, og selskabets kapital skal være indbetalt efter de relevante regler, før selskabet kan registreres. Efter stiftelsen skal selskabet også have en ejerbog og de relevante oplysninger om ejerforhold registreret.

I praksis skal der derfor blandt andet være taget stilling til:

• hvem der skal stifte og eje selskabet,
• hvilken selskabsform og ejerstruktur der skal anvendes,
• selskabskapitalen og eventuelle forskellige kapitalklasser,
• selskabets navn, formål og regnskabsår,
• selskabets ledelse og tegningsregel,
• vedtægter og stiftelsesdokument,
• ejerbog og relevante ejerregistreringer samt
• en eventuel ejeraftale mellem flere ejere.

Selve registreringen er altså den sidste del af en række beslutninger. De vigtigste overvejelser bør foretages, før selskabet oprettes og ejerandelene fordeles.

Se Erhvervsstyrelsens officielle vejledning om stiftelse af ApS og A/S

Hvad er et stiftelsesdokument?

Stiftelsesdokumentet er den aftale, som en eller flere stiftere underskriver for at stifte selskabet. Det skal indeholde en række oplysninger, herunder om stifterne, tegningskursen, frister for tegning og indbetaling af kapital samt selskabets retsvirkning og regnskabsmæssige virkning. Der kan desuden være yderligere oplysninger, som skal med, hvis der eksempelvis indskydes andre værdier end kontanter eller gives særlige rettigheder.

Stiftelsesdokumentet bør ses sammen med vedtægterne og den øvrige selskabsstruktur. Det er ikke blot et dokument, der skal produceres for at få et CVR-nummer, men en del af det juridiske grundlag for selve etableringen.

Hvis virksomheden etableres som led i en større struktur – eksempelvis hvor en eksisterende virksomhed eller kapitalandele indskydes – kan stiftelsen blive mere kompleks og kræve yderligere dokumentation og vurdering.

Hvad er selskabets vedtægter?

Vedtægterne fastlægger centrale regler om selskabet og er bindende for både de oprindelige og fremtidige kapitalejere. De skal blandt andet indeholde oplysninger om selskabets navn, formål, selskabskapital, kapitalandelenes rettigheder, ledelsesstruktur, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår.

Hvis selskabet skal have forskellige kapitalklasser, særlige rettigheder knyttet til kapitalandelene eller andre særlige selskabsretlige bestemmelser, skal vedtægterne udformes derefter.

Det er derfor sjældent hensigtsmæssigt at betragte vedtægterne som et dokument, der kun er relevant den dag, selskabet bliver stiftet. De bliver ved med at være en central del af selskabets juridiske rammer, når ejere, kapital eller ledelse senere ændrer sig.

Læs mere på vores side om vedtægter og vedtægtsændringer.

Hvor meget kapital skal der være i et ApS eller A/S?

Et ApS skal aktuelt have mindst 20.000 kr. i selskabskapital, mens et A/S skal have mindst 400.000 kr.

Selskabskapitalen må ikke forveksles med en pris, der betales til myndighederne. Kapitalen bliver en del af selskabets økonomi. Den kan anvendes i virksomheden, men ledelsen skal løbende sikre, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt. At der ved stiftelsen er indbetalt minimumskapital, betyder derfor ikke, at virksomheden nødvendigvis er tilstrækkeligt finansieret til den aktivitet, den skal drive.

Hvis der skal tilføres yderligere kapital senere, kan det blandt andet ske gennem de relevante kapitalændringer og investeringer.

Kan selskabskapitalen indbetales delvist?

Under visse betingelser ja. Der skal til enhver tid være indbetalt mindst 25 procent af selskabskapitalen og mindst 20.000 kr. Delvis indbetaling er kun mulig ved kontant indskud. Hvis kapital indskydes som andre værdier end kontanter, skal kapitalen og en eventuel overkurs indbetales fuldt ud.

Det betyder blandt andet, at et ApS stiftet med minimumskapitalen på 20.000 kr. skal have hele minimumskapitalen indbetalt. Hvis et selskab stiftes med en større selskabskapital, kan reglerne om delvis indbetaling efter omstændighederne anvendes. En ikke-indbetalt del af selskabskapitalen er ikke “glemt”. Kapitalejeren har fortsat pligt til at indbetale beløbet efter reglerne.

Kan man stifte selskab med andet end kontanter?

Ja. Kapitalen kan efter reglerne indskydes som andre værdier end kontanter – ofte omtalt som apportindskud. Det kan eksempelvis være bestemte aktiver eller en bestående virksomhed, hvis de selskabsretlige betingelser er opfyldt.

Når kapitalen består af andre værdier end kontanter, gælder der særlige dokumentations- og vurderingskrav. Der skal som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning af en godkendt revisor.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at stifterne selv vurderer, at et aktiv “må være 20.000 kr. værd”. Værdiansættelsen og dokumentationen skal leve op til selskabslovens krav.

Hvis en allerede eksisterende virksomhed skal indskydes i selskabet, kan der samtidig opstå spørgsmål om virksomhedsomdannelse og skat. Det bør vurderes sammen med relevant regnskabs- og skatterådgivning.

Hvem kan stifte et selskab?

Et selskab kan stiftes af én eller flere stiftere, og stifteren kan være en fysisk eller juridisk person. For en fysisk person gælder blandt andet, at vedkommende skal være mindst 18 år og ikke være under værgemål, rekonstruktion eller konkurs. En juridisk person skal have den nødvendige rets- og handleevne og må blandt andet ikke være under rekonstruktion, konkurs eller tvangsopløsning.

Et selskab kan derfor også stiftes af et andet selskab. Det er eksempelvis relevant, hvis et eksisterende holdingselskab skal stifte et nyt driftsselskab.

En enkeltmandsvirksomhed er derimod ikke i sig selv en juridisk person og kan derfor ikke stå som stifter. Det er ejeren bag enkeltmandsvirksomheden, der i givet fald er relevant.

Hvem skal eje selskabet?

Et ApS eller A/S kan have én eller flere ejere. Hvis der er flere ejere, bør ejerfordelingen ikke alene baseres på, hvor meget hver person lægger ind den første dag. Ejerandelene kan få betydning i mange år og påvirker blandt andet økonomiske rettigheder, stemmer og positionen ved en senere investering eller et salg.

Derfor bør man allerede ved stiftelsen tænke over arbejdsindsats, finansiering, fremtidige kapitalbehov, stemmerettigheder, exit og hvad der skal ske, hvis en ejer ønsker at stoppe.

Hvis virksomheden skal have flere ejere, anbefaler vi derfor, at ejerstrukturen ses sammen med en ejeraftale. Skal hver ejer have sit eget holdingselskab, bør den samlede holding- og ejerstruktur fastlægges, før kapitalandelene placeres.

Kan man have forskellige typer anparter eller aktier?

Ja. Udgangspunktet er, at alle kapitalandele har samme rettigheder, men vedtægterne kan opdele kapitalandelene i forskellige kapitalklasser. Forskellene mellem klasserne skal fremgå af vedtægterne. Det kan eksempelvis vedrøre stemmerettigheder eller økonomiske rettigheder som udbytte.

Kapitalklasser kan være relevante, hvis forskellige ejergrupper skal have forskellige rettigheder, eksempelvis ved investering eller generationsskifte. Men de bør ikke etableres uden et konkret formål. Rettighederne kan få stor betydning både ved generalforsamlinger, udlodninger og et senere salg.

Hvis en investor skal have særlige rettigheder, bør kapitalklasserne koordineres med investeringsaftalen og kapitalændringen samt selskabets ejeraftale.

Skal man have en ejeraftale, når selskabet stiftes?

Nej. En ejeraftale er ikke et lovkrav for at stifte et selskab. Men hvis selskabet har flere ejere, kan det være et af de vigtigste dokumenter at få på plads fra begyndelsen.

Vedtægterne regulerer selskabsretlige forhold omkring selskabet, mens ejeraftalen regulerer de deltagende ejeres indbyrdes forhold. Det kan eksempelvis være arbejdsforpligtelser, beslutninger, finansiering, forkøbsret, salg, tag-along, drag-along, deadlock og hvad der skal ske ved sygdom, dødsfald eller en ejers exit.

Det er typisk langt lettere at blive enige om spillereglerne, mens ejerne har et godt samarbejde, end den dag en reel konflikt er opstået.

Læs vores dybdegående guide om ejeraftaler.

Hvilken ledelse skal selskabet have?

Ledelsesstrukturen afhænger af selskabsformen. Et ApS kan nøjes med en direktion, mens et A/S enten skal have en bestyrelse og direktion eller en direktion og et tilsynsråd. Ved A/S skal bestyrelsen eller tilsynsrådet bestå af mindst tre personer.

Ledelsen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, og den valgte ledelsesstruktur skal fremgå af selskabets vedtægter.

Når virksomheden er lille, kan spørgsmålet virke meget formelt. Men efterhånden som selskabet vokser, får investorer eller flere ejere, kan fordelingen af kompetence mellem direktion, bestyrelse og generalforsamling få stor betydning.

Læs mere om generalforsamling og selskabsledelse.

Hvad er selskabets tegningsregel?

Tegningsreglen fastlægger, hvem der kan indgå bindende aftaler på selskabets vegne, og den registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Hvis selskabet har flere direktører eller en bestyrelse, bør tegningsreglen derfor overvejes i sammenhæng med ledelsesstrukturen. En meget bred tegningsregel kan give stor handlefrihed, mens en mere begrænset regel kan kræve, at flere ledelsesmedlemmer handler sammen.

Den registrerede tegningsregel kan dog ikke bruges til at regulere alle interne beslutningskompetencer i selskabet. Derfor bør den ses sammen med vedtægter, eventuelle ledelsesinstrukser og – hvis der er flere ejere – ejeraftalen.

Ejerbog, legale ejere og reelle ejere ved stiftelsen

Når selskabet stiftes, skal der hurtigst muligt oprettes en ejerbog. Kapitalselskaber skal samtidig forholde sig til registreringen af legale og reelle ejere.

Det er derfor en god idé at få ejerforholdene korrekt dokumenteret fra den første dag. Det gælder ikke mindst, hvis selskabet ejes gennem holdingselskaber, har flere ejerled eller har forskellige kapital- og stemmeandele.

Hvis ejerstrukturen senere ændres, skal ejerbogen og de relevante registreringer opdateres. Det gælder eksempelvis ved nye investorer, virksomhedssalg eller omstrukturering.

Læs vores samlede guide om ejerbog, legale og reelle ejere.

Hvordan registreres et ApS eller A/S?

Stiftelsen registreres på Virk. Registreringen skal ske senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, og selskabskapitalen skal være indbetalt efter reglerne, før registreringen kan gennemføres. De relevante stiftelsesdokumenter skal indsendes sammen med registreringen, og kapitalindbetalingen skal dokumenteres.

Derfor bør stiftelsesdokumentet ikke underskrives, før parterne er klar til at gennemføre stiftelsen. Især når flere personer eller selskaber er involveret, eller kapitalen består af andet end kontanter, kan rækkefølgen af dokumenter og handlinger have betydning.

Erhvervsstyrelsen: Stiftelse af ApS og A/S

Skal selskabsformen vælges med en fremtidig investor i tankerne?

Hvis virksomheden forventer at rejse kapital, kan det være en stor fordel at tænke investeringen ind allerede ved stiftelsen. Det betyder ikke, at man skal forsøge at forudse samtlige fremtidige investeringsvilkår, men grundstrukturen bør ikke unødigt gøre en senere investering vanskelig.

Det kan blandt andet være relevant at overveje ejerstruktur, holdingselskaber, kapitalklasser, bestyrelse og hvilke rettigheder de oprindelige ejere har indbyrdes.

Når investoren senere kommer ind, skal der typisk tages stilling til selskabets værdi, kapitalforhøjelse, udvanding, fortegningsret, investorens rettigheder, vedtægter, ejeraftale og ejerregistrering.

Læs mere om kapitalændringer og investeringer.

Bør man oprette holding- og driftsselskab samtidig?

Det kan være relevant, hvis virksomhedsejeren allerede ved stiftelsen ønsker en holdingstruktur. Eksempelvis kan holdingselskabet stiftes først og derefter stifte eller erhverve driftsselskabet, afhængigt af den konkrete struktur.

Fordelen ved at overveje dette fra begyndelsen er, at man undgår først at eje driftsselskabet personligt og senere skulle flytte ejerskabet ind under et holdingselskab. En efterfølgende ændring kan eksempelvis involvere aktie- eller anpartsombytning og skattemæssige overvejelser.

Det betyder ikke, at alle skal have et holdingselskab. Den ekstra juridiske enhed medfører også administration og forpligtelser. Strukturen skal passe til virksomheden og ejerens planer.

Læs mere om holdingselskab og ejerstruktur.

Kan man ændre selskabsformen eller strukturen senere?

Ja. Den struktur, virksomheden starter med, behøver ikke nødvendigvis være permanent. Et selskab kan senere ændre kapital, ejerforhold eller ledelsesstruktur, og der findes regler om forskellige former for omdannelse og omstrukturering.

Men en ændring senere kan kræve flere juridiske og skattemæssige skridt end at vælge en hensigtsmæssig struktur fra starten. Derfor er det værd at tænke nogle år frem allerede ved stiftelsen – især hvis der er konkrete planer om flere ejere, investering, koncernstruktur eller salg.

Hvis virksomheden allerede eksisterer og strukturen ikke længere passer, kan du læse om fusion, spaltning og omstrukturering.

Kan man selv stifte et ApS?

Stiftelse og registrering af et ApS kan gennemføres digitalt via Virk, og Erhvervsstyrelsen stiller blandt andet standardskabeloner til rådighed.

Det betyder imidlertid ikke, at en standardløsning nødvendigvis passer til alle virksomheder. Hvis du er ene ejer af en enkel virksomhed, kan behovet være begrænset. Hvis I derimod er flere ejere, har holdingselskaber, ønsker forskellige kapitalklasser, skal have en investor ind eller allerede ved stiftelsen har særlige aftaler om fremtidigt ejerskab, bliver dokumenterne hurtigt mere end en registreringsøvelse.

Det centrale spørgsmål er derfor ikke kun, om du kan stifte selskabet selv, men om den struktur, du registrerer, faktisk passer til virksomheden.

Standardvedtægter er ikke nødvendigvis den rigtige løsning

Standarddokumenter kan være praktiske ved en helt enkel stiftelse, men de tager naturligt nok ikke højde for virksomhedens konkrete ejere, investeringsplaner, ledelse eller fremtidige udvikling.

Et klassisk problem er derfor ikke nødvendigvis, at standardvedtægterne er juridisk “forkerte”. Problemet er, at de ikke regulerer det, som netop denne virksomhed har brug for.

Det kan betyde, at der senere skal ændres vedtægter, ejerstruktur eller ejeraftale i forbindelse med den første investor, en medejer eller en konflikt. Det kan i mange tilfælde undgås ved at tage de vigtigste valg ved stiftelsen.

Sådan hjælper ØENS med stiftelse af selskab

Hos ØENS Advokatfirma starter vi med at forstå, hvordan virksomheden skal fungere, før vi anbefaler en selskabsstruktur. Vi ser blandt andet på, hvem der skal eje virksomheden, hvilken risiko der er forbundet med driften, om der skal være flere ejere eller investorer, og hvilke planer der er for virksomhedens udvikling.

Vi kan blandt andet hjælpe med valg mellem selskabs- og virksomhedsformer, stiftelse af ApS og A/S, etablering af holding- og driftsselskaber, stiftelsesdokument og vedtægter, ejer- og kapitalstruktur, ejeraftaler, ejerbog og ejerregistrering samt de nødvendige registreringer i forbindelse med stiftelsen.

Kontakt os uforpligtende om selskabsformer og stiftelse.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om stiftelse og selskabsformer