Ejeraftale - få klare rammer for samarbejdet mellem virksomhedens ejere

Når I ejer en virksomhed sammen, er det en god idé at aftale spillereglerne, mens I er enige.

Hvem bestemmer hvad? Hvad sker der, hvis en ejer vil sælge? Hvordan fastsættes prisen på ejerandelene? Hvad hvis en medejer stopper med at arbejde i virksomheden, bliver alvorligt syg eller dør? Og hvordan kommer I videre, hvis I en dag bliver grundlæggende uenige om virksomhedens retning?

En ejeraftale kan regulere ejernes rettigheder og forpligtelser og skabe klare rammer for både det daglige samarbejde og de situationer, hvor interesserne ikke længere er de samme.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi virksomhedsejere med at udarbejde, gennemgå og forhandle ejeraftaler. Vi ser ikke kun på, hvad der skal stå i aftalen i dag, men også på de situationer, der kan opstå, når virksomheden vokser, får nye investorer, ændrer ejerkreds eller skal sælges. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om jeres ejeraftale →

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale er en aftale mellem to eller flere ejere af et selskab om deres indbyrdes rettigheder og forpligtelser som ejere. Ejeraftalen kan blandt andet regulere, hvordan væsentlige beslutninger træffes, hvad der sker ved uenighed, hvornår ejerandele må eller skal sælges, hvordan de værdiansættes, og hvilke rettigheder de øvrige ejere har ved et salg.

En ejeraftale blev tidligere ofte kaldt en aktionæroverenskomst eller anpartshaveroverenskomst. I dag bruges betegnelsen ejeraftale typisk, uanset om aftalen vedrører aktier i et A/S eller anparter i et ApS.

Der er ikke et generelt lovkrav om, at flere ejere skal have en ejeraftale. Men selskabsloven og selskabets vedtægter regulerer ikke nødvendigvis alle de situationer, som kan opstå mellem ejerne. Derfor kan ejeraftalen blive et af de vigtigste dokumenter i en virksomhed med flere ejere.

Hvorfor er en ejeraftale vigtig?

Det er ofte nemmest at blive enige om spillereglerne, før der opstår en konflikt. Når virksomheden bliver stiftet, og ejerne har fælles ambitioner, kan det virke unødvendigt at diskutere sygdom, misligholdelse, manglende arbejdsindsats, salg eller uenighed. Men virksomhedens og ejernes situation kan ændre sig.

En medejer kan ønske at stoppe. En investor kan komme ind. En ejer kan få brug for at sælge. To ejere kan få forskellige ambitioner for virksomheden. Eller den ene kan ønske at sælge hele virksomheden, mens den anden vil fortsætte. Uden klare aftaler kan sådanne situationer blive både vanskelige og dyre. En gennemarbejdet ejeraftale kan derfor være med til at:

• afklare ejernes rettigheder og forpligtelser
• fastlægge, hvordan væsentlige beslutninger træffes
• beskytte både majoritets- og minoritetsejere
• regulere salg og overdragelse af ejerandele
• skabe en mekanisme til håndtering af uenighed og deadlock
• regulere, hvad der sker ved sygdom, dødsfald eller misligholdelse
• fastlægge principper for værdiansættelse
• gøre et senere salg eller en investering lettere at håndtere
• reducere risikoen for, at en ejerkonflikt lammer virksomheden.

Det afgørende er ikke at få den længst mulige ejeraftale. Det er at få en aftale, der passer til virksomheden, ejerstrukturen og den måde, ejerne faktisk samarbejder på.

Hvad bør en ejeraftale indeholde?

Indholdet afhænger altid af den konkrete virksomhed og ejerkreds. En ejeraftale mellem to aktive stiftere i en startup bør ikke nødvendigvis se ud som en aftale mellem tre etablerede virksomhedsejere eller mellem en founder og en ekstern investor. Der er dog en række spørgsmål, som typisk bør overvejes.

1. Ejerskab og ejerandele

Ejeraftalen bør skabe klarhed over ejerforholdene og de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til ejerskabet. Hvis ejerstrukturen senere ændrer sig – eksempelvis fordi en ny investor kommer ind – bør ejeraftalen samtidig gennemgås.

Læs også om stiftelse og valg af selskabsform og vores rådgivning til startups og iværksættere.

2. Beslutninger og vetorettigheder

Hvilke beslutninger kan træffes med almindeligt flertal, og hvilke beslutninger ønsker ejerne, at der internt skal være særlig enighed om? Det kan eksempelvis være:

• optagelse af større lån
• væsentlige investeringer
• ændring af virksomhedens strategi
• køb eller salg af væsentlige aktiver
• udlodning af udbytte
• ansættelse eller afskedigelse af nøglepersoner
• optagelse af nye ejere
• salg af virksomheden.

Særlige rettigheder skal udformes med stor omhu. En vetoret kan beskytte en minoritetsejer mod væsentlige beslutninger, men for omfattende vetorettigheder kan samtidig gøre det vanskeligt at drive virksomheden. Rettigheder efter en ejeraftale kan desuden efter omstændighederne få betydning for vurderingen af, hvem der har kontrol over selskabet og dermed kan være reel ejer. Erhvervsstyrelsen nævner blandt andet vetoret og rettigheder til at udpege ledelsesmedlemmer som forhold, der kan indgå i vurderingen af kontrol. Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere.

3. Arbejdsforpligtelser

I ejerledede virksomheder er ejerne ofte også medarbejdere eller en del af ledelsen. Så bør det være klart, hvad der forventes af den enkelte.

• Skal begge arbejde fuld tid?
• Hvad sker der, hvis den ene ejer ønsker at arbejde mindre?
• Er ejerskabet betinget af fortsat arbejde i virksomheden?
• Og hvad sker der med ejerandelene, hvis en ejer bliver opsagt eller selv stopper?

Ejeraftalen bør her tænkes sammen med relevante ansættelses- eller direktørkontrakter. Hvis en medejer samtidig er direktør, bør ejerforholdet og direktørforholdet ikke behandles som to helt separate spørgsmål. ØENS rådgiver også om selskabsledelse og direktørforhold.

4. Finansiering og kapitalbehov

Hvad sker der, hvis virksomheden får brug for flere penge?

• Er ejerne forpligtede til at tilføre kapital?
• Skal kapitalen tilføres forholdsmæssigt?
• Hvad sker der, hvis én ejer kan eller vil investere mere, mens en anden ikke kan?
• Og må virksomheden hente en ekstern investor?

Det bør overvejes, før kapitalbehovet bliver akut. En investering kan samtidig kræve en kapitalforhøjelse og ændring af ejerforhold.

5. Udbyttepolitik

Nogle ejere ønsker at geninvestere virksomhedens overskud, mens andre ønsker løbende udbytte. Det kan skabe væsentlige interessemodsætninger. En ejeraftale kan derfor indeholde principper for, hvordan ejerne skal forholde sig til udbytte, virksomhedens kapitalbehov og geninvestering.

Den konkrete beslutning om udbytte skal naturligvis fortsat træffes i overensstemmelse med selskabslovens regler og selskabets vedtægter.

Ejeraftale og vedtægter er ikke det samme

Dette er en af de vigtigste forskelle at forstå.

En ejeraftale regulerer forholdet mellem de ejere, der har indgået aftalen. Vedtægterne er derimod en del af selskabets selskabsretlige grundlag.

Efter selskabslovens § 82 er en ejeraftale ikke bindende for selskabet eller for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Det betyder eksempelvis, at hvis to ejere i en ejeraftale har aftalt at stemme på en bestemt måde, og den ene alligevel stemmer anderledes på generalforsamlingen, bliver stemmen ikke automatisk ugyldig af den grund.

Bruddet kan derimod have aftaleretlige konsekvenser mellem parterne, afhængigt af ejeraftalens indhold. Det er derfor ikke nok blot at skrive alle ønskede rettigheder ind i en ejeraftale. Det bør konkret vurderes, hvilke bestemmelser der hører hjemme i ejeraftalen, hvilke der kan eller bør fremgå af vedtægterne, og hvordan dokumenterne skal spille sammen. Læs mere om vedtægter og vedtægtsændringer.

Du kan også læse Erhvervsstyrelsens vejledning om ejeraftaler.

Overdragelse af ejerandele – hvad hvis en ejer vil ud?

En af de vigtigste funktioner ved en ejeraftale er at regulere, hvad der sker, når en ejer ønsker – eller bliver nødt til – at forlade ejerkredsen. Uden klare regler kan der opstå spørgsmål som:

Må en ejer frit sælge sine ejerandele til en tredjepart? Har de øvrige ejere forkøbsret? Hvordan fastsættes prisen? Og kan de øvrige ejere i visse situationer kræve, at ejerandelene bliver solgt?

Derfor indeholder ejeraftaler ofte regler om overdragelse.

Forkøbsret

En forkøbsret kan give de øvrige ejere mulighed for at købe ejerandelene, før de bliver overdraget til en ekstern køber. Aftalen bør blandt andet beskrive, hvornår forkøbsretten udløses, hvordan processen foregår, og hvordan prisen fastsættes.

Tag-along – medsalgsret

En tag-along-bestemmelse kan beskytte en minoritetsejer. Hvis majoritetsejeren sælger sine ejerandele til en tredjepart, kan minoritetsejeren efter de aftalte betingelser få ret til at sælge sine ejerandele med på tilsvarende vilkår. Dermed reduceres risikoen for, at minoritetsejeren bliver efterladt i selskabet med en ny majoritetsejer, som vedkommende ikke selv har valgt.

Drag-along – medsalgspligt

En drag-along-bestemmelse kan omvendt gøre det muligt for en ejer eller ejergruppe, der opfylder de aftalte betingelser, at kræve, at de øvrige ejere sælger med ved et samlet salg af virksomheden. Det kan være vigtigt, fordi en potentiel køber ofte ønsker at erhverve 100 procent af selskabet. Uden en relevant mekanisme kan en mindre ejerandel derfor efter omstændighederne gøre et samlet salg vanskeligere.

Put- og call-optioner

Ejeraftalen kan også indeholde put- og call-optioner. En put-option kan under de aftalte betingelser give en ejer ret til at kræve sine ejerandele købt. En call-option kan give en anden ejer ret til at kræve ejerandelene solgt til sig. Sådanne mekanismer kræver præcise regler om blandt andet udløsende begivenheder, pris og proces.

Hvad er good leaver og bad leaver?

Good leaver- og bad leaver-bestemmelser bruges især, når en ejer samtidig arbejder aktivt i virksomheden. Formålet er at regulere, hvad der sker med ejerandelene, når ejeren ikke længere arbejder i virksomheden.

En good leaver kan eksempelvis være en ejer, der forlader virksomheden under omstændigheder, som efter aftalen ikke anses for misligholdelse.

En bad leaver kan være en ejer, der forlader virksomheden eller bliver afskediget under omstændigheder, som efter den konkrete aftale udløser en anden behandling.

Klassifikationen kan få betydning for blandt andet retten eller pligten til at sælge ejerandelene og den aftalte værdiansættelse. Det er derfor meget vigtigt, at begreberne ikke blot indsættes som standardformuleringer. Aftalen skal præcist definere, hvornår en ejer er henholdsvis good leaver og bad leaver, og hvilke konsekvenser det har.

Hvordan fastsættes værdien af ejerandelene?

“Den anden ejer køber bare mine anparter” lyder enkelt. Det svære spørgsmål er ofte: Til hvilken pris?

Virksomhedens værdi kan have ændret sig markant siden ejeraftalen blev indgået. Og når ejerne først er blevet uenige, er de ikke nødvendigvis enige om værdiansættelsen. Ejeraftalen bør derfor tage stilling til, hvordan ejerandelene skal værdiansættes i de situationer, hvor aftalen giver eller pålægger en ejer ret eller pligt til at sælge. Det kan eksempelvis være relevant at tage stilling til:

• hvilken værdiansættelsesmetode der skal anvendes
• hvilket tidspunkt værdien skal opgøres på
• hvem der foretager værdiansættelsen
• hvordan uenighed om værdien håndteres
• om forskellige udtrædelsessituationer skal behandles forskelligt.

Der findes ikke én værdiansættelsesmodel, der passer til alle virksomheder. Metoden bør passe til virksomheden og den konkrete exitmekanisme.

Hvad sker der ved sygdom eller dødsfald?

Ejeraftalen bør også forholde sig til situationer, som ingen af ejerne håber opstår. Hvad sker der eksempelvis, hvis en ejer bliver langvarigt syg eller dør? Ved dødsfald indgår ejerens kapitalandele som udgangspunkt i dødsboet. Hvis de øvrige ejere ikke ønsker at drive virksomhed sammen med arvingerne, bør ejerforholdet være tænkt igennem på forhånd. Det kan blandt andet være relevant at aftale mekanismer for overdragelse og værdiansættelse. Her bør ejeraftalen samtidig ses i sammenhæng med ejerens øvrige juridiske forhold, herunder eventuelt testamente og forsikringer.

Hvad sker der, hvis ejerne bliver uenige?

En ejeraftale kan ikke garantere, at ejerne aldrig bliver uenige. Men den kan gøre en meget stor forskel for, hvad der sker, når de gør. Det er særligt vigtigt ved et 50/50-ejerskab.

Hvis to ejere hver ejer 50 procent og ikke længere kan blive enige om en væsentlig beslutning, kan virksomheden ende i en fastlåst situation – ofte kaldet deadlock. En ejeraftale kan derfor indeholde en proces for, hvordan en deadlock skal forsøges løst.

Det kan eksempelvis være:

1. forhandling mellem ejerne
2. eskalation til bestemte personer eller organer
3. mediation eller anden konfliktløsning
4. en aftalt mekanisme for, at den ene ejer køber den anden ud
5. i sidste ende en aftalt exitmekanisme.

Den rigtige løsning afhænger blandt andet af ejerfordelingen, virksomhedens økonomi og ejernes roller.

Har konflikten allerede udviklet sig, bør ejeraftalen, vedtægterne og de selskabsretlige muligheder vurderes samlet. Læs mere om konflikter mellem virksomhedens ejere og retssager og tvister.

Misligholdelse af en ejeraftale

Ejeraftalen bør ikke kun beskrive, hvad ejerne skal gøre. Den bør også forholde sig til, hvad der sker, hvis en ejer ikke gør det. Det kan eksempelvis være relevant at regulere konsekvenserne af:

• brud på fortrolighed
• konkurrerende virksomhed
• manglende opfyldelse af arbejdsforpligtelser
• overdragelse i strid med aftalen
• manglende finansiering, hvis en sådan pligt er aftalt
• brud på aftalte stemmeforpligtelser
• anden væsentlig misligholdelse.

Fordi ejeraftalen ikke i sig selv gør en generalforsamlingsbeslutning ugyldig, blot fordi beslutningen er i strid med aftalen, er det særlig vigtigt at overveje de aftaleretlige konsekvenser af misligholdelse. Det kan blandt andet være bestemmelser om påkrav, afhjælpning, erstatning, bod eller – når det er juridisk og aftalemæssigt relevant – konsekvenser for ejerens fortsatte ejerskab. Den konkrete udformning bør altid vurderes i forhold til aftalens øvrige bestemmelser.

Konkurrence, kunder og fortrolighed

Ejere får ofte adgang til virksomhedens mest følsomme oplysninger. Det kan blandt andet være:

• forretningsplaner
• økonomi
• priser
• kundelister
• strategier
• leverandørforhold
• teknisk viden
• knowhow.

Derfor indeholder ejeraftaler ofte fortrolighedsbestemmelser og i relevante tilfælde bestemmelser om konkurrence, kunder eller rekruttering. Sådanne begrænsninger bør udformes konkret og med respekt for de regler, der gælder for den pågældende relation. En meget bred standardklausul er ikke nødvendigvis en bedre klausul.

Ejeraftale når en investor kommer ind

Når en ekstern investor investerer i virksomheden, ændrer det ofte mere end ejerprocenterne. Investoren kan ønske særlige rettigheder i relation til eksempelvis:

• information
• bestyrelsesrepræsentation
• væsentlige beslutninger
• fremtidige kapitalrunder
• udvanding
• salg af virksomheden
• tag-along og drag-along
• exit.

Det kan derfor være nødvendigt både at ændre ejeraftalen og selskabets vedtægter samt gennemføre en kapitalforhøjelse eller overdragelse af eksisterende kapitalandele. Læs mere om kapitalændringer og investeringer og køb og salg af virksomheder.

Skal holdingselskabet eller personen være part i ejeraftalen?

Mange virksomhedsejere ejer deres kapitalandele gennem et holdingselskab. Det rejser et vigtigt spørgsmål om, hvem der skal være bundet af hvilke forpligtelser efter ejeraftalen. Det bør derfor vurderes konkret, hvilke selskaber og fysiske personer der skal være parter eller på anden måde forpligtede efter relevante bestemmelser.

Det gælder især bestemmelser, der efter deres karakter vedrører den enkelte fysiske ejer – eksempelvis arbejdsindsats, fortrolighed eller visse personlige forpligtelser. Læs mere om holdingselskaber og ejerstruktur.

Hvornår bør en ejeraftale ændres?

En ejeraftale bør ikke nødvendigvis ligge urørt i skuffen i 10 år. Den bør gennemgås, når virksomhedens eller ejernes situation ændrer sig væsentligt. Det gælder eksempelvis, når:

• en ny ejer kommer ind
• en investor investerer
• ejerandelene ændres
• virksomheden får en ny ledelsesstruktur
• ejerne ændrer roller
• virksomheden vokser væsentligt
• der gennemføres en større kapitalrunde
• selskabet omstruktureres
• et salg af virksomheden bliver aktuelt.

En aftale, der fungerede for to founders i virksomhedens første år, er ikke nødvendigvis den rigtige aftale fem år senere.

Kan man selv lave en ejeraftale?

Der findes mange skabeloner til ejeraftaler. De kan være nyttige til at få et overblik over de emner, man bør diskutere, men en ejeraftale er netop et område, hvor en standardtekst let kan skabe falsk tryghed. En bestemmelse om eksempelvis deadlock, forkøbsret eller bad leaver kan få meget store økonomiske konsekvenser. Og bestemmelserne påvirker hinanden.

En ejeraftale bør derfor ikke kun vurderes bestemmelse for bestemmelse. Den skal fungere som en samlet mekanisme, når en konkret situation opstår.

Hos ØENS tager vi udgangspunkt i ejerkredsen, virksomhedens situation og det, ejerne ønsker at beskytte og opnå.

Sådan hjælper ØENS med ejeraftaler

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både, når en ejeraftale skal udarbejdes fra bunden, og når en eksisterende aftale skal gennemgås eller ændres.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

• udarbejdelse af ny ejeraftale
• gennemgang af eksisterende ejeraftale
• forhandling mellem ejere eller med nye investorer
• koordinering mellem ejeraftale og vedtægter
• forkøbsret, tag-along og drag-along
• good leaver/bad leaver
• deadlock-mekanismer
• værdiansættelsesbestemmelser
• kapital- og finansieringsforhold
• ændringer ved nye ejere eller investorer
• misligholdelse af ejeraftaler
• exit og salg af ejerandele
• selskabsretlige ejerkonflikter.

Vi rådgiver i øjenhøjde og forklarer ikke bare, hvad der står i aftalen, men også hvad bestemmelserne kan betyde for dig i praksis. Når ejeraftalen hænger sammen med andre selskabsretlige forhold, hjælper vi med at skabe sammenhæng mellem dokumenterne og den selskabsretlige struktur.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ejeraftaler