Ledelsesrådgivning

Hvordan fungerer en virksomheds øverste ledelsesorgan, og hvilket ansvar har det? Der er mange forhold, man som ledelse skal være opmærksom på.

Et selskabs øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen. Når man normalt taler om ledelsen af et selskab, mener man dog bestyrelsen, der foretager den overordnede og strategiske ledelse, og direktionen, der varetager den daglige ledelse. Derudover opererer visse (meget få) selskaber med et tilsynsråd.

I samarbejde med vores erhvervsadvokater fra ØENS Advokatfirma bistår vi gerne ledelsen med løbende sparring omkring virksomhedens drift. Eksempler herpå kunne være:

  • Strategisk sparring i forhold til, hvor virksomheden er på vej hen
  • Omstrukturering af virksomheden
  • Virksomhedens løbende drift

Mange mindre anpartsselskaber ledes i det daglige af en direktør, og direktøren har i de selskaber både en direktørs normale, daglig opgaver og en bestyrelses mere overordnede og strategiske og tilsynsmæssige opgaver. I sager om erstatningsansvar mod ledelsen er der næsten altid noget eller nogle af disse forpligtelser, som ledelsen har overset – og det bruges som grundlag for at gøre et erstatningskrav gældende mod ledelsen.

Mere brugt end tilsynsråd er såkaldte advisory boards, som dog formelt set slet ikke er en del af selskabets ledelse.

Bestyrelsen i et selskab

Reglerne for en bestyrelses arbejde i et aktie- eller anpartsselskab fremgår af selskabslovens § 115. Bestyrelsen er ansvarlig for især følgende forhold:

  • Sikre selskabets overordnede og strategiske ledelse
  • Træffe beslutninger af stor eller usædvanlig karakter for selskabet
  • Ansætte (og afskedige!) direktører eller direktionen
  •  Sikre:
    • En forsvarlig organisation af selskabets virksomhed
    • Bogførings- og regnskabsaflæggelsen
    • Fornødne procedurer til risikostyring
    • Interne kontroller
    • At bestyrelsen modtager løbende rapportering fra direktøren/direktionen.

Bestyrelsen skal ud fra dens forretningsorden træffe beslutninger om udførelsen af sit hverv. I den forbindelse skal selskabets størrelse og branche naturligvis tages i betragtning, når man overvejer forretningsordenens indhold, herunder bestemmelse om bestyrelsens konstituering, arbejdsdeling, tilsyn med daglig ledelse, føring af regnskabsbøger, afholdelse af skriftlige eller elektroniske møder m.v. Bestyrelsen har således ansvaret for selskabets overordnede ledelse, og direktøren/direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift.

Hvis man som bestyrelsesmedlem ikke ønsker at fortsætte, typisk fordi man ikke er enig i strategien, man ikke får det efterspurgte bogførings- og regnskabsmateriale, eller man vurderer, man ikke kan styre direktøren/direktionen, må man udtræde af bestyrelsen. Det er således vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem forholder sig til det ansvar, der er forbundet med posten som bestyrelsesmedlem.

Bestyrelsesansvar

Bestyrelsen har det juridiske ansvar for selskabets overordnede ledelse, og direktøren/direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift. Det er derfor vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem forholder sig til det ansvar, der følger med at være bestyrelsesmedlem. Omverdenen handler ofte med et selskab i tillid til, at bestyrelsen varetager sine opgaver omhyggeligt og korrekt, og særligt at bestyrelsen følger meget nøje med i selskabets økonomiske formåen (eller mangel på samme).

Man kan som bestyrelsesmedlem ifalde erstatningsansvar, hvis man ikke varetager hvervet som bestyrelsesmedlem med den fornødne omhu. Det er hvert enkelt medlem af bestyrelsen, der er erstatningsansvarlig, og manglende indsigt eller kompetencer er ingen undskyldning for at undgå et erstatningsansvar.

Vi anbefaler derfor normalt altid bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer at sikre, at der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring til dækning af alle bestyrelsesmedlemmer – også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan være erstatningsansvarlig for den økonomiske skade, som bestyrelsens handlinger og især mangel på handlinger påfører selskabet eller selskabets aktionærer, kreditorer eller tredjemand. Når man skal vurdere, hvorvidt der foreligger erstatningsansvar, skal man se på retspraksis, og retspraksis er især streng over for bestyrelsesmedlemmer, der ikke rigtigt følger med i selskabets økonomi.

Det er vigtigt, at man som ledelsesmedlem varetager opgaven ordentligt og omhyggeligt og skrider ind, hvis der foreligger ting, som er uhensigtsmæssige eller uacceptable. Man bør være særligt opmærksom, hvis selskabet er i økonomisk turbulente tider, idet man er forpligtet til at stoppe selskabets drift, således at kreditorer ikke lider unødige tab, når/hvis det viser sig, at selskabet ikke står til at reddes. Det er den hyppigste situation, hvor der rejses erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne, nemlig hvor de ikke har fulgt tilstrækkeligt godt med i selskabets økonomiske drift og dermed ikke har stoppet selskabet i tide.

ØENS Advokatfirma rådgiver bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer om det løbende bestyrelsesarbejde, så et erstatningsansvar kan undgås. ØENS Advokatfirma har også erfaring med at føre sager om bestyrelsesansvar mod bestyrelsesmedlemmer.

Flere af advokaterne hos ØENS Advokatfirma sidder i bestyrelsen i en række små og mellemstore virksomheder.

Ejeraftale

Hvis der er mere end én anpartshaver eller aktionær i et selskab, opstår spørgsmål om, hvem der bestemmer hvad, og i hvilke situationer ejerne kan eller skal overdrage deres anparter eller aktier.

Selskabsloven dækker ikke alle problemstillinger, som kan opstå, når to eller flere personer ejer et selskab, og selskabsloven giver ikke noget brugbart svar på det, så ejerne er nødt til at indgå en aftale, der fastsætter reglerne for deres fælles ejerskab af selskabet. En sådan aftale blev tidligere kaldt en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst. I dag kaldes den en ejeraftale og kan regulere forhold som:

  • Direktionens og bestyrelsens sammensætning, herunder
    • Kvalifikationer
    • Kønsmæssig sammensætning
    • Internationale erfaringer
  • Hvilke beslutninger, der kræver kvalificeret majoritet til vedtagelse, herunder
    • Vetorettigheder, dvs. hvilke beslutninger kan en mindretalsejer blokere
  • Overdragelse af anparter eller aktier
  • Forkøbsret
    • Ret til at købe aktier eller anparter til samme pris, som kan opnås til anden side
  • Put optioner og call optioner
    • Put-option – dvs. mulig for at tvangssælge (putte) sine anparter eller aktier til en anden eller andre ejere
    • Call -option – dvs. mulighed for at tvangskøbe andres anparter eller aktier
  • Tag-along (medsalgsret)
  • Drag-along (medsalgspligt)
  • Pantsætning af anparter
  • Anden overgivelse af anparter, f.eks. i tilfælde af sygdom, dødsfald, konkurs m.v.
  • Hemmeligholdelsesbestemmelser
  • Konkurrenceklausul til at beskytte selskabet, hvis en ejer sælger sine ejerandele eller smides ud af selskabet
  • Kundeklausul
  • Good leaver/bad leaver scenarier
    • Forskellige salgspriser for ejerandele afhængig af, om ejeren har væsentligt misligholdt sine forpligtelser
  • Regnskabspraksis
  • Udbyttepolitik
  • Værdiansættelse i tilfælde af salg eller udtræden
  • Finansiering
  • Opsigelse af ejeraftalen
  • Misligholdelse
    • Hvad er væsentlig misligholdelse?
    • Hvad er konsekvenserne af væsentlig misligholdelse for den misligholdende ejer og for de andre ejere?
    • Værdiansættelse af ejerandele i tilfælde af udtræden pga. væsentlig misligholdelse
  • Lovvalg og værneting
    • Dansk eller udenlandsk værneting er især vigtigt, hvis der er udenlandske ejere af det danske firma

Advisory board

Et advisory board anvendes ofte som alternativ til bestyrelser. Et advisory board er en form for vejledende nævn for et selskab eller et firma, og det bruges ofte i mindre ApS’er, hvor ejerne gerne vil have vejledning og input, men ikke vil bindes af de juridiske ansvarsregler eller ikke kan eller vil betale et normalt bestyrelseshonorar.

Bestyrelsen i et anparts- eller aktieselskab er underlagt nogle faste forpligtelser i selskabsloven og har ansvar for den overordnede ledelse af selskabet.

Et advisory board er imidlertid ikke omfattet af selskabslovens regler og er således kun rådgivende og vejledende og kan derfor kun give vejledende anbefalinger til ledelsen i et selskab. Ledelsen i selskabet kan herefter fuldstændigt frit vurdere, hvorvidt den ønsker at følge anbefalingerne eller ej.

Fordelen ved et advisory board er således set fra boardmedlemmernes side, at der normalt ikke er noget bestyrelsesansvar i form af et erstatningsansvar forbundet med at være medlem af et advisory board, og set fra selskabets og typisk ejerens side er der den fordel, at hverken selskabet eller ejeren er forpligtet til at følge anbefalingerne fra boardet.

Derfor er det ofte billigere rent aflønningsmæssigt med et advisory board end en bestyrelse, ligesom selskabet ikke behøver at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, hvis man kun har et advisory board.

Opgaven er så at sikre sig, at advisory board kun er et advisory board og ikke i realiteten kommer til at fremtræde på hjemmesider og udadtil som selskabets bestyrelse. I sådanne situationer kan advisory board-medlemmer nemlig risikere at ifalde erstatningsansvar som bestyrelsesmedlemmer over for selskabets ejere og kreditorer.

Det kan heller ikke udelukkes, at medlemmerne af et advisory board kan blive erstatningsansvarlige over for selskabet efter dansk rets almindelige regler ligesom andre rådgivere.

Advokaterne hos ØENS Advokatfirma deltager i og rådgiver selskaber og er advisory board-medlemmer.

Direktøraftale

Indholdet af en direktørkontrakt eller en direktøraftale er normalt resultatet af en intens forhandling mellem direktøren på den ene side og bestyrelsen eller bestyrelsesformanden på den anden side.

Man er som direktør ikke omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler, da man som direktør forventes at kunne forhandle og tage ordentligt vare på sig selv over for virksomheden, og man er f.eks. dermed ikke omfattet af regler om opsigelsesvarsler, feriepenge eller – hvad der ofte er praktisk – omfattet af Lønmodtagernes Garantifond, hvis selskabet går konkurs.

Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed og direktør nøje overvejer indholdet af en direktørkontrakt, så der sikres en rimelig og fornuftig balance mellem arbejdsopgaver, arbejdstid, ansvar og opgaver på den ene side og aflønning, incitaments- og pensionsordninger på den anden side.

En ordentlig direktørkontrakt omfatter derfor blandt andet følgende emner:

  • Tiltrædelsestidspunkt og titel
  • Stillingsindholdet, ansvarsområdet og resultater beskrives
  • Aflønning, fast løn, bonus (særligt bonusmålene skal beskrives)
  • Incitamentsprogrammer, inkl. f.eks. aktieoptionsordninger
  • Opsigelsesvarsler, herunder opsigelse ved ejerskifte
  • Fratrædelsesgodtgørelser
  • Pensionsordninger
  • Hverv under ansættelsen, f.eks. andre bestyrelsesposter
  • Opfindelser
  • Konkurrenceklausul, kundeklausul og non-solicitation-bestemmelse
  • Bil-, telefon-, avisordninger m.v.
  • Ulykkes- og helbredsforsikringer
  • Ferie
  • Misligholdelse og reaktionsmuligheder
  • Lovvalg og værneting (især ved ansættelse af udlændinge)

Hvis direktøren også er medejer af selskabet, bør der også indgås en ejeraftale, og samspillet om konsekvenser af opsigelse af direktørkontrakten og medejerskabet af selskabet skal tænkes godt igennem og være helt ajourført. Det er vigtigt, at man som direktør sikrer sig bedst mulige forhold under ansættelsen og i en evt. afskedigelsessituation, ligesom det som virksomhed er vigtigt at kunne skille sig af med en direktør, uden at det sker under anvendelse af en golden parachute i form af en høj godtgørelse.

Tal med en specialist på området

Michael Friis Pedersen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Christian U. Zander Olsen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Christian U. Zander Olsen
Advokatfuldmægtig
Sebastian Bøving Jacobsen ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner

Køb, salg og omdannelse af virksomhed

Skal du købe eller sælge en virksomhed?

Med mangeårig erfaring inden for selskabsret tilbyder vores jurister kompetent rådgivning i forbindelse med stiftelse af selskaber. Vi hjælper med at stifte alle typer selskaber; aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber osv.

Fusion og spaltning

Ved en fusion overdrages alle aktiviteter og forpligtelser fra ét selskab til et andet selskab, eller to eller flere selskaber sammensmeltes til ét selskab.

  • En vandret fusion er en fusion mellem selskaber, der ikke indgår i et moder-datterselskabsforhold. Disse fusioner anvendes normalt, når to tidligere konkurrerende selskaber fusionerer til ét fælles selskab.
  • En lodret fusion er en fusion, hvor et datterselskab fusioneres op i et moderselskab. Ved en omvendt lodret fusion fusioneres et moderselskab ned i et datterselskab. Disse fusioner anvendes normalt som koncern-interne fusioner.

Ved en fusion sker der såkaldt universalsuccession, hvorved samtlige rettigheder og forpligtelser overgår til det fortsættende selskab eller det nye selskab, der skabes som led i fusionen. Fusioner kan gennemføres med beskatning eller som skattepligtige fusioner. Fusioner planlægges og gennemføres i samarbejde mellem ØENS Advokatfirma og et af de fusionerende selskabers revisor.

Der skal normalt udarbejdes en række dokumenter for de to fusionerende selskaber og en række dokumenter, der skal forelægges for generalforsamlingen i de fusionerende selskaber. Gennemførslen af en fusion er således relativ ”papirtung”, men der er muligheder for at gennemføre det på en ”light” måde blandt mindre selskaber i en koncern eller holdingselskabsstruktur.

Spaltning er den modsatte procedure af fusion. Her sker således en opdeling fra ét til flere nye selskaber, det kan f.eks. være én virksomhed, der varetager flere forskellige forretningsområder, som deles op i flere, der hver kører et forretningsområde videre.

Due diligence

Nedenfor er opstillet nogle af købers væsentligste opmærksomhedspunkter i forbindelse med erhvervelse af en virksomhed. Købers (eller købers rådgiveres) undersøgelse af disse forhold kaldes en juridisk due diligence og en juridisk due diligencerapport er en slags juridisk tilstandsrapport på en virksomheds væsentligste forhold.

En juridisk due diligencerapport afdækker således eventuelle juridiske uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler, risici m.v., der er relevante i forbindelse med overvejelse om og forhandlinger af køb af en virksomhed. I større virksomhedsoverdragelser er der oftest f.eks. finansiel due diligence, skattemæssig og it-mæssig due diligence samt HR-mæssig due diligence.

Den juridiske due diligence kan eksempelvis omfatte følgende forhold og emner:

  • Kapitalforhold
  • Selskabsdokumenter
  • Referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder
  • Ejerskab til anparter/aktier
  • Ejerskab til aktiver
  • Regnskaber
  • Perioderegnskaber
  • Budgetter
  • Selskabets kontrakter med kunder
  • Selskabets kontrakter med leverandører
  • Selskabets medarbejdere
  • Selskabets ledelse og andre nøglemedarbejdere
  • Selskabets IPR:
    • Varemærker
    • Patenter
    • Ophavsrettigheder
    • Design
    • Brugsmodeller
    • Domænenavne
  • Varelager
  • Inventar
  • Udestående fordringer
  • Fast ejendom/lejemål
  • Selskabets gæld
  • Selskabets forpligtelser
  • Skat
  • Moms, told og andre afgifter
  • Selskabets relationer
  • Selskabets forsikringsforhold
  • Aktuelle eller potentielle retssager
  • Selskabets overholdelse af lovregler, herunder EU-regler
  • Selskabets modtagelse af statsstøtte
  • Miljøforhold
  • Interviews med ledelse.

Finansiering

Virksomhedsoverdragelser kan finansieres på en række forskellige måder, og der er i den forbindelse en del forskellige krav og hensyn, der skal opfyldes og varetages. Et af de overordnede krav er, at et selskab ikke selv må finansiere sin egen overtagelse. Et selskab må, lidt forenklet sagt, ikke selv betale købesummen for aktierne i et selskab.

Efter selskabslovens § 206, stk. 1 er det ulovligt for selskaber at yde selvfinansiering i form af lån, garantier eller på anden måde bidrage over for en mulig køber af aktier eller anparter i selskabet til dennes erhvervelse af aktierne eller anparterne.

Problemet er i relation til køb og salg af virksomheder at vurdere, om eller hvornår et selskab – i forbindelse med en købers betaling af købesummen for aktierne eller anparterne i selskabet og i forbindelse med købesummens finansiering kan siges at medvirke på en ulovlig måde til købesummens betaling, helt eller delvist. Dette problem kan ses i mange afskygninger og i flere aspekter af en virksomhedshandel.

Der er i selskabsloven regler om lovlig økonomisk bistand til brug for finansiering af køb og salg af aktier eller anparter i et selskab. Reglerne om lovlig økonomisk bistand vil således navnlig kunne anvendes ved generationsskifter, hvor parterne har et indgående kendskab til selskabet, men hvor en eller flere af de nye ejere har vanskeligt ved at rejse pengene til køb af aktierne eller anparterne i selskabet.

På samme måde vil reglerne formentlig kunne anvendes i større virksomhedsoverdragelser, hvor køber har vanskeligt ved at rejse pengene, men hvor sælger ønsker at være behjælpelig med en hensigtsmæssig finansiering. Dog skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Generalforsamlingen skal godkende bistanden
  • Udlodningen af økonomisk bistand skal være forsvarlig
  • Der skal foreligge en redegørelse fra bestyrelsen eller direktionen af tilsynet om bistanden
  • Bistanden skal ydes på markedsvilkår og af midler, der i øvrigt kun udloddes som aktieudbytte

I øvrigt er det nærmere indhold af disse betingelser ikke afklaret hverken i lovteksten eller bemærkningerne til teksten. Reglerne om økonomisk bistand vil også være relevante i management buy-out situationer, hvor ledelsen i et selskab overtager selskabet.

Ved disse situationer er det meget vigtigt, at reglerne om lovlig økonomisk bistand overholdes, så man ikke risikerer, at der i stedet for lovlig ydet økonomisk bistand er tale om ulovlig ydet selvfinansiering.

En overtrædelse af reglerne om selvfinansiering medfører krav om tilbagebetaling af de udbetalte penge og formentlig også erstatningskrav for ledelsen (dvs. bestyrelsen og direktionen), der har medvirket til beslutningens gennemførsel. Det samme erstatningsansvar må forventes at ramme selskabets rådgivere i form af revisorer, advokater, virksomhedsmæglere, investment bankers m.v. og disse parters forsikringsselskaber.

Ejerskifte

Køb og salg af en virksomhed, helt eller delvist, er ofte en meget kompliceret og tidskrævende proces for både køber og sælger. Overdragelsen sker ved indgåelse af en overdragelsesaftale, der skal tage højde for, at enhver virksomhed er unik.

ØENS hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et køb eller salg af virksomhed, og vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.

Køb og salg af en virksomhed sker i juridisk forstand normalt på én af disse to måder:

  • Aktivoverdragelsesaftale, hvor køber erhverver én, flere eller alle dele af en virksomheds aktiver (altså ting, inventar, goodwill m.v.). Aftalen indgås med selve den sælgende virksomhed, og den fremtidige drift foregår herefter fra det købende selskab.
  • Aktieoverdragelsesaftale, hvor køber erhverver, eller sælger afhænder nogle eller alle aktier eller anparter i en virksomhed. Aftalen indgås med virksomhedens ejer eller ejere, og den fremtidige drift fortsætter i det eksisterende selskab.

Forskellen mellem disse to former for strukturering af et køb eller salg af en virksomhed er især hæftelsesforholdene. Ved en aktivoverdragelse hæfter køber ikke for det sælgende selskabs fejl og forsømmelser over for kunder, kreditorer mv., mens ved en aktieoverdragelse hæfter selskabet fortsat for dets fejl eller forsømmelser over for kunder, kreditorer m.v. Der er også store skattemæssige forskelle mellem de to salgsformer.

Valget mellem disse to overdragelsesformer sker normalt på baggrund af en samlet vurdering og forhandling mellem køber og sælger, hvor især følgende afgør hvilken model, der anvendes:

  • Værdiansættelses- og regnskabsmæssige forhold
  • Forretnings- og imagemæssige forhold
  • Hæftelsesmæssige forhold hos sælger
  • Skattemæssige forhold hos sælger og køber samt
  • Juridiske forhold, herunder forholdet til eksisterende kunder og samarbejdspartnere

 

Derfor er det vigtigt, at aftalen om køb af en virksomhed er præcis og omfattende, så købers centrale ønsker og forudsætninger imødekommes og behandles, f.eks. vedrørende:

  • Købesummens betaling, herunder reaktionsmulighederne, hvis købesummen ikke erlægges som aftalt
  • Risikoen for nedslag i købesummen, hvis virksomheden ikke er eller performer. som køber forventer (og sælger har ”lovet”)
  • Overdragelse af det sælgende selskabs aktiver eller anparter/aktier, herunder sikring af, at overdragelsen rent faktisk finder sted og anmeldes og registreres de rette steder (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis overdragelse)
  • Firmaets fremtidige navn
  • Indgåelse af aftale om sælgers fremtidige arbejdsforpligtelser og -rettigheder, herunder særligt aflønnings-, opsigelses- og pensionsforhold
  • Goodwill og kundeportefølje, herunder skal det sikres bedst muligt, at eksisterende kunder og kunde- og aftaleforhold kan fortsætte
  • Medarbejdere og medarbejderforpligtelser skal afdækkes
  • Tilgodehavender skal værdiansættes
  • Immaterielle rettigheder (patenter, ophavsrettigheder, varemærker, domænenavne mv.) skal overdrages
  • Kreditorer og deres antal og størrelse skal evt. afdækkes
  • Potentielle erstatningskrav, retssager skal evt. afdækkes
  • Konkurrenceklausul der afgør, hvorvidt sælger må påbegynde en konkurrerende virksomhed efter salget
  • Kundeklausul, der afgør, hvorvidt sælger må kontakte selskabets kunder med henblik på salg af ydelser via et andet selskab
  • Lovvalg – skal uenigheder afgøres efter dansk ret, hvis sælger f.eks. er et tysk firma?
  • Værneting – skal uenigheder afgøres ved de almindelige domstole eller ved voldgift?

 

Hertil kommer, at der som regel indgås flere forskellige aftaler i forbindelse med køb og salg af en virksomhed. Der indgås således normalt:

  • Ejeraftale, der regulerer flere ejeres rettigheder og pligter som aktive ejere af en virksomhed
  • Investeringsaftale
  • Sikring af købesummens faktiske betaling og faktisk overdragelse af aktier eller anparter, når pengene er betalt
  • Optionsaftaler, der giver ledelse og/eller medarbejdere optioner til erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet
  • Direktørkontrakt, der regulerer direktørens løn, bonus, arbejdsforpligtelser og øvrige forpligtelser under ansættelsen
  • Ajourføring af selskabets ejerbog, overdragelse af aktiebreve

ØENS hjælper dig med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et køb eller salg af en virksomhed eller et selskab. Vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.

Virksomhedsomdannelse

Mange, som i en periode har drevet virksomhed i personlig form, f.eks. enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, ønsker at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab eventuelt med et holdingselskab.

Der kan være flere driftsmæssige, skattemæssige, imagemæssige og hæftelsesmæssige årsager til, at man som firmaejer ønsker at omdanne sin virksomhed til f.eks. et aktieselskab.

Teknisk set sker omdannelsen ved at indskyde aktiverne fra den personlige virksomhed i et nystiftet anparts- eller aktieselskab (apportindskud). Mange vælger at anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven om skattefrie virksomhedsomdannelser for at undgå, at der sker beskatning af indehaveren i forbindelse med omdannelsen (man undgår skatteudskydelse).

En skattefri virksomhedsomdannelse kombineres typisk med en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning, så der opnås en holdingstruktur.

Skattefri virksomhedsomdannelser sker normalt i perioden fra 1. januar til 30. juni.

Eftersom en revisor skal udarbejde vurderingsberetning og åbningsbalance, og eftersom valget af, hvilken model der skal anvendes, afgøres af virksomhedens regnskab og af ønsket om at undgå eller udskyde beskatning, tilrettelægger og gennemfører vi altid virksomhedsomdannelsen i samarbejde med en revisor, typisk den revisor, som har lavet virksomhedens seneste årsregnskab.

Generationsskifte

Et generationsskifte af en virksomhed er ofte en kompliceret og tidskrævende transaktion for både køber og sælger. Vi har hos ØENS Advokatfirma erfaring med rådgivning om og udarbejdelse af dokumenter ved generationsskifter.

Man taler normalt om et generationsskifte, når en ejer af en virksomhed afhænder hele eller dele af virksomheden til et eller flere familiemedlemmer, til en eller flere medarbejdere eller til eksterne ejere.

Et generationsskifte kan ske som følge af dødsfald, hvor familien pludselig skal tage stilling til virksomhedens daglige drift og fremtid. Denne situation kan ejeren i god tid afværge ved at oprette et testamente, hvori selskabets fremtidige ejerforhold afklares. ØENS kan være behjælpelig med at udarbejde et sådan testamente.

Et generationsskifte kan også ske som led i en mere eller mindre planlagt proces, hvor det er særligt vigtigt, at ejerskab og ledelsesforhold håndteres. I praksis er det ofte overdragelsen af ledelsen og den daglige indflydelse i virksomheden, der volder de største kvaler. Dette gælder både for den, der sælger, og for den eller dem, der er købere.

Forud for gennemførelsen af et generationsskifte er det også meget vigtigt at have fokus på de skattemæssige forhold, så sælger får mest muligt ud af salgssummen. Tilsvarende er det vigtigt for køber at indrette sig skattemæssigt optimalt. Derfor går forretningsmæssige, skattemæssige og juridiske forhold hånd i hånd i forbindelse med gennemførelsen af et hensigtsmæssigt forløb.

Det er altså vigtigt for begge parter at have fokus på:

  • Værdiansættelse og regnskabsmæssige forhold
  • Forretnings- og imagemæssige forhold
  • Hæftelsesmæssige forhold hos sælger og køber
  • Skattemæssige forhold hos sælger og køber
  • Juridiske forhold
  • Selskabsretlige forhold, f.eks. gennemførsel af generalforsamlinger, vedtægtsændringer mv.

 

Vi hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et generationsskifte af din virksomhed. Derfor er det vigtigt, at aftalerne er præcise og omfattende, så sælgers og købers centrale ønsker og forudsætninger imødekommes og behandles, f.eks. vedrørende:

  • Købesummens betaling, herunder sikring af, at købesummen rent faktisk betales (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis betaling)
  • Overdragelse af anparter eller aktier, herunder sikring af, at overdragelsen rent faktisk finder sted og anmeldes og registreres de rette steder (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis overdragelse).
  • Firmaet fremtidige navn
  • Tidligere ejers fremtidige arbejdsforpligtelser og –rettigheder
  • Goodwill og kundeportefølje. Herunder skal det sikres bedst muligt, at eksisterende kunder og kunde- og aftaleforhold kan fortsætte
  • Medarbejdere og medarbejderforpligtelser skal afdækkes
  • Immaterielle rettigheder (patenter, ophavsrettigheder, varemærker, domænenavne m.v.) skal overdrages
  • Kreditorer og deres antal og størrelse skal afdækkes
  • Potentielle erstatningskrav, retssager skal afdækkes.

 

Hertil kommer, at der som regel indgås flere forskellige aftaler i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Der indgås således normalt:

  • Ejeraftaler, der regulerer flere ejeres rettigheder og pligter som aktive ejere af en virksomhed
  • Optionsaftaler, der giver ledelse og/eller medarbejdere optioner til erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet
  • Direktørkontrakt, der regulerer direktørens løn, bonus, arbejdsforpligtelser og øvrige forpligtelser og rettigheder under ansættelsen
  • Ajourføring af selskabets aktie- eller anpartsbog, overdragelse af evt. aktiebreve

    ØENS hjælper dig med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et generationsskifte af en virksomhed.

Hvordan beregnes honoraret?

Vores honorar i erhvervssager tager normalt udgangspunkt i antal brugte timer i forbindelse med bistanden i den enkelte sag. Der kan dog i forbindelse med afregningen ske regulering af det samlede honorar under hensyntagen til det opnåede resultat, sagens værdi og betydning for dig, sagsbehandlingstiden, arbejdets karakter samt det ansvar, der er forbundet med sagens gennemførelse.

Hvis du har en retshjælpsforsikring tilknyttet din virksomhed, vil du endvidere i mange tilfælde kunne få dækket de fleste omkostninger ved at føre retssag.

Fakturering

Ved enkeltopgaver fakturerer vi normalt ved afslutningen af sagen, men ved faste klientforhold faktureres kvartalsvis. Du vil, ud over honoraret for den udførte bistand, blive faktureret for de udlæg, der eventuelt har været i forbindelse med sagsbehandlingen.

Få et overslag

For erhvervsdrivende vil vi som udgangspunkt beregne salæret på timebasis. Du er dog altid velkommen til at få et overslag på, hvad vi mener, den pågældende opgave vil komme til at koste, ligesom du ofte kan få en fast pris på opgaven.

Tal med en specialist på området

Michael Friis Pedersen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Christian U. Zander Olsen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Christian U. Zander Olsen
Advokatfuldmægtig
Sebastian Bøving Jacobsen ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner

Selskabsformer

Vi kan hjælpe med at stifte et selskab – uanset om det skal være et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller en anden selskabsform.

Med mangeårig erfaring inden for selskabsret tilbyder vores jurister kompetent rådgivning i forbindelse med stiftelse af selskaber. Vi hjælper med at stifte alle typer selskaber; aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, interessentskaber, kommanditselskaber osv.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab skal stiftes med en aktiekapital på mindst 400.000 kr. Aktieselskaber kan ligesom anpartsselskaber stiftes ved apportindskud af aktiver, hvis værdi tilsammen udgør mindst 400.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT, en bil, værdipapirer eller en igangværende virksomhed, så stiftelsen af et aktieselskab ikke nødvendigvis kræver indskud af kontanter. Et aktieselskab kan have en eller flere stiftere og kan have en eller flere aktionærer, og et aktieselskab skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Et aktieselskabs daglige ledelse skal varetages af en direktion, mens den strategiske og langsigtede styring foretages af en bestyrelse. Selskabet kan i stedet for en bestyrelse vælge at have et tilsynsråd. Den væsentligste forskel på, hvorvidt der vælges en bestyrelse eller et tilsynsråd er, at en bestyrelse har et selvstændigt ledelsesansvar, hvor et tilsynsråd alene fører tilsyn med selskabets direktion. Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst 3 personer.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.

I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om stiftelse af aktieselskaber og har en lang rækker aktieselskaber blandt vores faste klienter.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab skal stiftes med en anpartskapital på mindst 40.000 kr. Et anpartsselskab kan have en eller flere stiftere og en eller flere anpartshavere. De 40.000 kr. kan indskydes som kontanter eller som apportindskud, det vil sige indskud af aktiver, der repræsenterer en værdi af mindst 40.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT-udstyr eller en igangværende virksomhed. Når først selskabet er stiftet, kan selskabskapitalen på de 40.000 kr. anvendes til den løbende drift, det vil sige, de kan bruges til indkøb af f.eks. computere, betaling af løn og moms m.v.

Hovedformålet med at oprette et anpartsselskab vil oftest være at undgå personlig hæftelse. Ved at etablere en ny virksomhed som et anpartsselskab taber man som udgangspunkt kun de penge, man har skudt ind i selskabet, hvis virksomheden går konkurs. Man slipper altså som ejer for, at kreditorerne gør krav på hus og hjem.

Ledelsen i et anpartsselskab kan bestå af en direktion eller en bestyrelse eller af begge dele. Ofte er der ingen bestyrelse i et ApS, men så er direktøren ansvarlig for at lave både ”direktørarbejde” og ”bestyrelsesarbejde”. Vi anbefaler altid grundig rådgivning om, hvorvidt der er behov for direktør eller bestyrelse, og hvis der ”kun” er en direktør, er direktøren juridisk ansvarlig for at udføre både en bestyrelses opgaver og de normale direktionsopgaver. Se mere under ”bestyrelsesansvar”.

Der kan være væsentlige skattemæssige fordele forbundet med oprettelsen af selskaber. Et anpartsselskab eller et aktieselskab er desuden ofte den eneste praktiske løsning, hvis der er eller skal være flere medejere.

Et anpartsselskab kan oprettes på få timer, forudsat at dokumentation for selskabskapitalen er tilvejebragt, og at Erhvervsstyrelsens registreringssystem er i drift.

 

Hos ØENS Advokatfirma har vi erfaring med at hjælpe klienter med at oprette selskaber. Inden vi opretter et anpartsselskab, holder vi typisk et møde, hvor vi fastslår, præcis hvilken selskabskonstruktion du har behov for, og hvilken organisation, dit selskab skal have. Man kan organisere et anpartsselskab på mange måder, og det kan lige så godt gøres ordentligt fra starten.

Vi udarbejder selskabsdokumenterne, hvoraf de mest centrale er stiftelsesdokumentet og vedtægterne. Når stiftelsesdokumentet er underskrevet, og kapitalen er fuldt indbetalt, registrerer vi selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.
I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

Holdingstruktur

I mange situationer, hvor man opretter et selskab, vil det være fordelagtigt samtidig at oprette et holdingselskab. Vi rådgiver ofte om etablering af holdingstruktur. Et holdingselskab er et selskab, hvis hovedaktivitet er at eje anparter eller aktier i et andet selskab, hvorfra den egentlige virksomhed drives (og som kaldes driftsselskabet).

Formålet med at oprette et holdingselskab vil typisk være at trække udbytte fra driftsselskabet skattefrit op i holdingselskabet. Og når udbyttet først er trukket lovligt op i holdingselskabet, skal udbyttet ikke senere tilbagebetales, hvis driftsselskabet efterfølgende kommer i økonomiske problemer eller går konkurs. En anden stor fordel ved oprettelsen af holdingstruktur er, at selskabet kan sælge aktierne eller anparterne i driftsselskabet uden at blive beskattet af eventuel avance (værdistigning).

Stiftelse af et holdingselskab sker ofte ved opstart af virksomhed, hvor man først stifter et holdingselskab med en kapital på 40.000 kr. Når holdingselskabet er stiftet og registreret, stifter holdingselskabet et driftsselskab med de samme 40.000 kr., som altså genbruges. Ekstraudgiften til at stifte et holdingselskab, når man alligevel er i gang med at stifte et driftsselskab, er beskeden, så vi anbefaler, at det bliver gjort fra begyndelsen.

Hvis man allerede driver virksomhed i personlig form, kan man i perioden fra 1. januar til 30. juni omdanne virksomheden til selskabsform under anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. På denne måde omdanner man sit personlige firma til et aktie- eller anpartsselskab. Herefter kan man foretage en såkaldt aktie- eller anpartsombytning, hvor man får skudt et holdingselskab ind mellem sig selv og driftsselskabet og på denne måde får etableret en selskabsstruktur med et driftsselskab og et holdingselskab.

Denne procedure er lidt mere omfattende og lidt dyrere og kræver blandt andet revisors deltagelse til vurdering af virksomheden.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med kun én ejer. Ejeren i en enkeltmandsvirksomhed hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser. Der er ikke noget lovkrav om minimumskapital, og virksomheden er gratis at registrere. Der kan være visse udfordringer ved at drive virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed. En af udfordringerne kan være, at man udsætter sin privatøkonomi for stor risiko, hvis virksomheden går konkurs. Såfremt man ønsker at drive sit selskab med denne selskabsform, er der en række særligt skattemæssige beslutninger, der skal træffes, og som vi hos ØENS gerne assisterer med.

Interessentskab

Et interessentskab er en virksomhedskonstruktion, hvor ejerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld og forpligtelser. Drives virksomheden i interessentskabsform, udsætter man derfor sin privatøkonomi for risikoen for at blive trukket med ned, hvis virksomheden konkurs.

Der kan specielt i begyndelsen være visse relativt begrænsede skattemæssige fordele forbundet ved at drive virksomhed i interessentskabsform. Ofte taler hensynet til at undgå den personlige risiko dog kraftigt for, at virksomheden drives i selskabsform, og der kan også være store skattemæssige ulemper forbundet ved ikke i god tid at sørge for, at virksomheden drives i f.eks. anpartsselskabsform i en holdingstruktur.

Inden man påbegynder driften af virksomheden, er det derfor en god idé at forhøre sig om fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsformer. Mange, der samarbejder med en kompagnon om driften af en virksomhed, driver uden at vide det virksomheden som et interessentskab.

Hvis man driver virksomheden i interessentskabsform, bør man oprette en interessentskabskontrakt, som eksempelvis kan indeholde regler om:

  • Arbejdsforpligtelser
  • Finansiering af interessentskabet
  • Underskrivelse på vegne af interessentskabet
  • Hvilke beslutninger, der kræver særlig vedtagelse
  • Udtræden af interessentskabskontakten
  • Opløsning af interessentskabet
  • Hvad der sker i tilfælde af en interessents død, skilsmisse, umyndiggørelse m.v.
  • Konkurrenceklausul
  • Kundeklausul
  • Misligholdelse
  • Lovvalg og værneting

Vi hjælper ofte med udarbejdelse og forhandling af interessentskabsaftaler, når de skal indgås, eller når en interessent skal udtræde af et interessentskab.

Kommanditselskab

Et kommanditselskab er kendetegnet ved at have en eller flere komplementarer og en eller flere kommanditister. Komplementarerne hæfter personligt og ubegrænset for hele kommanditselskabets gæld og forpligtelser. Hvis der er flere komplementarer, hæfter de solidarisk. Derfor ser man ofte, at komplementaren er et anparts- eller et aktieselskab. Kommanditisterne hæfter kun med deres indskud. Komplementarerne skal i henhold til lovgivningen besidde visse ledelsesmæssige og administrative beføjelser. Den oprindelige tanke med kommanditselskaber var, at komplementaren skulle bestå af den eller de personer, der drev virksomheden, mens rollen som kommanditist var tiltænkt (passive) investorer.

Et kommanditselskab er skattetransparent, hvilket vil sige, at beskatningen sker på deltagerniveau, ikke i selve kommanditselskabet. Det betyder, at hver enkelt deltager beskattes ift. størrelsen af den enkelte deltagers andel af selskabet. I denne henseende fungerer et kommanditselskab lidt ligesom et interessentskab, men investorer foretrækker typisk kommanditselskabet frem for interessentskabet på grund af den begrænsede hæftelse, som investorerne kan få ved at deltage som kommanditister.

Kommanditselskaber anvendes typisk f.eks. i ejendomsprojekter og skibsprojekter og som investeringsselskaber.

Vi rådgiver ofte klienter, som ønsker at komme ud af et kommanditselskab, fordi driften ikke går som forventet, f.eks. hvis en lejer af en ejendom går konkurs, og kommanditisterne dermed pludseligt selv skal dække renter og afdrag til banker. Vi hjælper også med at forhandle henstandsordninger eller afdragsordninger med banker.

Joint venture

Et joint venture er et formaliseret samarbejde mellem to eller flere virksomheder om oprettelse af en ny, selvstændig, fælles virksomhed. Der kan være tale om et samarbejde her i landet eller i udlandet. Der kan være mange grunde til at oprette et joint venture. Ønsket om at dele knowhow, udgifter til udvikling af nye produkter eller ønsket om generelt at knytte tættere bånd til andre virksomheder osv. Mange joint ventures oprettes, uden at de involverede virksomheder er bevidste om, at de opretter et joint venture, idet man måske blot betragter relationen som et fast samarbejde.

Andre joint ventures oprettes som selvstændige aktie- eller anpartsselskaber, andre som interessentskaber eller kommanditselskaber.

Ved oprettelsen af joint ventures er der mange forhold, som skal afklares ud over organisationsformen. Det er spørgsmål om:

  • Beskrivelse af formål
  • Afklaring af ejerandele
  • Fordeling af underskud/overskud
  • Eventuelle finansieringsforpligtelser
  • Hvilke beslutninger, der kræver særlig majoritet
  • Rettighederne til involveret IPR såsom patenter, design og ophavsrettigheder
  • De deltagende virksomheders konkurrerende aktiviteter
  • Bestemmelser omkring salg af ejerandele
  • Opsigelse
  • Misligholdelse
  • Værneting og lovvalg

ØENS Advokatfirma deltager i udarbejdelsen af aftaler om joint venture såvel som i forhandlingen af disse, både i Danmark og i udlandet og med danske eller udenlandske parter.

Tal med en specialist på området

Michael Friis Pedersen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Christian U. Zander Olsen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Christian U. Zander Olsen
Advokatfuldmægtig
Sebastian Bøving Jacobsen ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner

Har du styr på selskabsretten? Det har vi!

Tal med specialisterne på området

Advokatfirma
Kenneth Gudmundsson
Advokat (L), stiftende partner
Christian U. Zander Olsen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Christian U. Zander Olsen
Advokatfuldmægtig
Michael Friis Pedersen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Michael Friis Pedersen
Advokat, associeret partner
Sebastian Bøving Jacobsen ØENS Virksomhedsadministration
Virksomhedsadministration
Sebastian Bøving Jacobsen
Virksomhedskonsulent, partner