Omkostninger, retshjælp og fri proces

Hvad koster en retssag – og kan forsikring, offentlig retshjælp eller fri proces dække udgifterne?

Økonomien er en vigtig del af enhver beslutning om at føre en retssag. Selv hvis du mener, at du har retten på din side, bør du vide, hvad det kan koste at få sagen afgjort, hvor stor risikoen er for at skulle betale modpartens omkostninger, og om hele eller dele af udgifterne kan dækkes af en retshjælpsforsikring eller gennem reglerne om offentlig retshjælp og fri proces. Der findes ikke én fast pris på en civil retssag.

Omkostningerne afhænger blandt andet af sagens økonomiske værdi, juridiske og faktiske kompleksitet, mængden af dokumenter, behovet for vidner eller sagkyndig bistand, hvor længe sagen varer, og om den afsluttes ved forlig eller går hele vejen til hovedforhandling. Derfor bør økonomien vurderes sammen med selve sagen.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at vurdere både den juridiske position og den økonomiske risiko ved en retssag. Vi undersøger også, om der kan være mulighed for dækning gennem forsikring eller fri proces.

Kontakt en advokat om en civil retssag.

Hvad koster en civil retssag i 2026?

De samlede omkostninger ved en retssag kan bestå af flere forskellige poster. Der kan blandt andet være retsafgifter til domstolene, advokatomkostninger og udgifter til bevisførelsen. Hvis sagen eksempelvis kræver syn og skøn, sagkyndige erklæringer eller vidner, kan det påvirke den samlede økonomi væsentligt. Derudover er der risikoen for sagsomkostninger til modparten, hvis sagen tabes. Det er derfor misvisende alene at se på advokatens pris, når økonomien i en civil retssag skal vurderes.

Det relevante spørgsmål er snarere, hvad den samlede procesrisiko er set i forhold til det resultat, du forsøger at opnå.

Hvad er en retsafgift?

Retsafgift er den afgift, der betales til staten i forbindelse med behandlingen af en sag ved domstolene. Når en civil retssag anlægges, skal sagsøger som udgangspunkt betale en retsafgift. For sager uden økonomisk værdi og sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. er retsafgiften ved sagens anlæg 750 kr. Har sagen en økonomisk værdi på mere end 100.000 kr., er afgiften ved sagens anlæg som udgangspunkt 1.500 kr. Ved sager med en økonomisk værdi over 100.000 kr. skal der desuden som udgangspunkt betales en yderligere retsafgift, hvis sagen går videre til hovedforhandling eller den skriftlige behandling, der træder i stedet for en hovedforhandling.

Denne afgift afhænger af sagens økonomiske værdi. Det betyder, at retsafgiften i en større civil sag kan blive væsentligt højere end den første afgift, der betales, når sagen anlægges. Hvis du vil vide mere om selve opstarten af sagen, kan du læse vores side om at anlægge en retssag.

Hvem betaler advokaten under retssagen?

Som udgangspunkt betaler hver part løbende sin egen advokat. Advokatens honorar afhænger af den konkrete sag og omfanget af den bistand, der er nødvendig. En forholdsvis enkel sag med få dokumenter og et afgrænset juridisk spørgsmål vil typisk kræve mindre arbejde end en sag med omfattende dokumentation, flere vidner, komplicerede kontraktforhold eller sagkyndig bevisførelse. Hvis sagen løses tidligt ved forhandling, kan omkostningerne også være væsentligt lavere end i en sag, der gennemgår fuld skriftlig forberedelse og hovedforhandling. Hos ØENS drøfter vi derfor også økonomien undervejs i sagen. Nye beviser, processuelle spørgsmål eller ændringer i modpartens position kan påvirke både risikoen og de forventede omkostninger.

Skal taberen betale vinderens advokat?

Udgangspunktet i civile retssager er, at den tabende part skal betale sagsomkostninger til den vindende part. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at vinderen får dækket hele sin faktiske advokatregning. Retten fastsætter et passende beløb til dækning af advokatbistand. Beløbet fastsættes blandt andet under hensyn til sagens karakter, omfang, økonomiske værdi og forløb. Der kan derfor være forskel mellem det beløb, du faktisk betaler din egen advokat, og det beløb retten pålægger modparten at betale til dig, hvis du vinder. Det samme gælder naturligvis den anden vej.

Hvis du taber sagen, kan du både skulle betale din egen advokat og det beløb, retten fastsætter til dækning af modpartens sagsomkostninger.

Det er denne dobbelte økonomiske risiko, der bør indgå i vurderingen, før en sag føres.

Hvad sker der med sagsomkostningerne, hvis begge parter får delvist medhold?

En retssag behøver ikke ende med, at den ene part vinder alt, og den anden taber alt. Hvis begge parter får medhold i dele af sagen, kan retten blandt andet bestemme, at den ene skal betale delvise sagsomkostninger, eller at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden. Resultatet afhænger af, hvor meget de enkelte parter har vundet og tabt, og hvilken betydning de forskellige dele af sagen har haft for dens omfang og omkostninger. Det er derfor også muligt at “vinde” en del af sagen uden nødvendigvis at få alle sine omkostninger dækket.

Hvad hvis sagen afsluttes ved forlig?

Hvis parterne indgår et forlig, kan de også aftale, hvordan sagens omkostninger skal fordeles. Det kan eksempelvis aftales, at hver part bærer egne advokatomkostninger, eller at den ene part betaler et nærmere fastsat beløb til den anden.

Hvis en retssag allerede er anlagt, bør sagsomkostninger derfor være en del af selve forligsforhandlingen. Omkostningerne kan samtidig være en vigtig grund til at overveje et forlig. Hvis parterne eksempelvis er uenige om 150.000 kr., men en fortsat retssag indebærer betydelige omkostninger og procesrisiko for begge sider, kan en aftalt løsning være økonomisk mere attraktiv end at få rettens endelige afgørelse. Læs mere om mulighederne for forlig og forhandling.

Hvad er en retshjælpsforsikring?

En retshjælpsforsikring kan dække en del af udgifterne til visse civile tvister. Retshjælpsforsikringen er ofte en del af en anden forsikring og ikke noget, man nødvendigvis har købt særskilt. For privatpersoner indgår retshjælpsdækning eksempelvis ofte i almindelige indboforsikringer. Dækning kan også være knyttet til andre typer forsikringer afhængigt af tvisten. Virksomheder kan have erhvervsforsikringer med retshjælpsdækning. Det afgørende er imidlertid altid de konkrete forsikringsbetingelser.

At du har en forsikring med retshjælp betyder derfor ikke automatisk, at netop din sag er dækket.

Hvad kan en retshjælpsforsikring betale?

Forsikringen kan, når betingelserne er opfyldt, typisk dække en del af de omkostninger, der er forbundet med retssagen. Det kan blandt andet omfatte advokatomkostninger og visse andre nødvendige udgifter til sagen. Forsikringen har normalt et maksimalt dækningsbeløb og en selvrisiko. Der kan desuden være begrænsninger på, hvilke typer sager der er omfattet. Nogle konflikter falder helt uden for forsikringens dækningsområde. Andre kan først være dækket, når der foreligger en egentlig tvist mellem parterne.

Derfor bør forsikringsbetingelserne gennemgås konkret.

Hvornår foreligger der en tvist?

Retshjælpsforsikringer dækker typisk egentlige tvister. Det betyder grundlæggende, at der skal være en konkret uenighed mellem parterne. Hvis du eksempelvis fremsætter et krav, og modparten afviser kravet, kan der foreligge en tvist. Hvis der derimod endnu ikke er fremsat noget krav eller opstået en egentlig uenighed, vil almindelig juridisk rådgivning ikke nødvendigvis være dækket af retshjælpsforsikringen.

Den præcise afgrænsning følger af det enkelte forsikringsselskabs vilkår. Det kan derfor have betydning, hvordan konflikten har udviklet sig, og hvilken korrespondance der allerede har været mellem parterne.

Hvordan finder jeg ud af, om min forsikring dækker?

Det første skridt er at undersøge dine eksisterende forsikringer. Hvis du er privatperson, vil det ofte være relevant at starte med indboforsikringen. Afhængigt af sagen kan andre forsikringer også være relevante. Hvis du driver virksomhed, bør virksomhedens relevante erhvervsforsikringer gennemgås. Når vi bistår med en retssag, kan vi hjælpe med at identificere, om der kan være en relevant retshjælpsdækning, og med den videre håndtering over for forsikringsselskabet.

Det er en god idé at få afklaret forsikringsspørgsmålet tidligt, fordi forsikringsselskabets dækning og eventuelle vilkår kan få betydning for den videre tilrettelæggelse af sagen.

Hvad er offentlig retshjælp?

Offentlig retshjælp er ikke det samme som retshjælpsforsikring eller fri proces. Offentlig retshjælp er en ordning, hvor staten helt eller delvist betaler for juridisk rådgivning til personer, der opfylder betingelserne. Ordningen findes i forskellige trin.

• Retshjælp på trin 1 består af helt grundlæggende mundtlig rådgivning og ydes blandt andet gennem advokatvagter.
• Trin 2 omfatter mere egentlig juridisk rådgivning og kan blandt andet omfatte hjælp til enkelte skriftlige henvendelser og dokumenter.
• Trin 3 vedrører yderligere rådgivning med henblik på at forsøge at løse en tvist gennem forlig.

Der gælder både økonomiske og saglige betingelser for den offentlige retshjælp på de videre trin.

Hvad koster offentlig retshjælp i 2026?

• På trin 1 er den helt grundlæggende rådgivning gratis.
• For retshjælp på trin 2 udgør det maksimale advokatvederlag i 2026 1.370 kr. inklusive moms. Staten betaler 75 procent, mens den retshjælpssøgende som udgangspunkt selv betaler resten.
• På trin 3 er vederlaget i 2026 3.130 kr. inklusive moms. Her betaler staten og den retshjælpssøgende som udgangspunkt hver halvdelen.

Hvis retshjælpen vedrører en ansøgning om fri proces, betaler staten hele vederlaget inden for ordningens rammer. Satser og indtægtsgrænser reguleres løbende, og de aktuelle forhold bør derfor altid kontrolleres, når der søges.

Kan virksomheder få offentlig retshjælp?

Offentlig retshjælp på trin 2 og 3 kan som udgangspunkt ikke ydes til aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæssig karakter. En virksomhed, der står med en almindelig erhvervstvist eller kontrakttvist, bør derfor i stedet undersøge sin eventuelle erhvervsretshjælpsforsikring og de øvrige muligheder for finansiering af sagen. Private forhold vurderes anderledes.

Hvad er fri proces?

Fri proces er en ordning, hvor staten betaler en række af de udgifter, der er forbundet med en civil retssag, hvis betingelserne er opfyldt. Formålet er at sikre, at personer med begrænsede økonomiske muligheder ikke alene på grund af økonomien er afskåret fra at få en relevant sag behandlet ved domstolene. Fri proces kan blandt andet medføre, at du fritages for retsafgifter, får beskikket en advokat, som betales af statskassen, og får dækket visse nødvendige udgifter i forbindelse med sagen.

Hvis du taber sagen, indebærer fri proces som udgangspunkt også, at du ikke selv skal betale de sagsomkostninger, du ellers ville blive pålagt at betale til modparten.

Fri proces er derfor væsentligt mere omfattende end almindelig offentlig retshjælp.

Hvem kan få fri proces?

Det er ikke tilstrækkeligt alene at ligge under indtægtsgrænsen. Som udgangspunkt skal du både opfylde de økonomiske betingelser og de øvrige betingelser for fri proces. I mange sager indgår det blandt andet i vurderingen, om du har rimelig grund til at føre sagen. Her kan der blandt andet lægges vægt på sagens betydning for dig, dine muligheder for at få medhold, sagens økonomiske værdi, de forventede omkostninger og muligheden for at få konflikten behandlet gennem et relevant nævn eller andet tvistløsningsorgan. Fri proces er altså ikke en garanti alene på baggrund af en lav indkomst. Sagens karakter og udsigten til at få medhold kan også være afgørende.

Hvad er indtægtsgrænsen for fri proces i 2026?

For ansøgninger om fri proces i 2026 er den almindelige indtægtsgrænse 404.000 kr. for en enlig. Hvis ansøgeren lever i ægteskab eller andet samlivsforhold, er grænsen som udgangspunkt 513.000 kr. for parrets samlede indtægtsgrundlag. Beløbet forhøjes med 70.000 kr. for hvert barn under 18 år, som bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af ansøgeren. Hvis ægtefællerne eller de samlevende har modstående interesser i den konkrete sag, anvendes ansøgerens egen indkomst og grænsen for enlige. Satserne reguleres, og de nævnte beløb gælder derfor for 2026.

Hvilken indkomst bruges ved ansøgning om fri proces?

Ved ansøgninger i 2026 anvendes som udgangspunkt oplysningerne fra årsopgørelsen for 2024. Indtægtsgrundlaget består ikke kun af almindelig lønindkomst. Ved beregningen indgår den personlige indkomst sammen med blandt andet positiv kapitalindkomst, aktieindkomst og visse øvrige indkomsttyper efter de nærmere regler. Hvis din økonomiske situation har ændret sig væsentligt siden den årsopgørelse, der normalt skal anvendes, kan de aktuelle indkomstforhold efter omstændighederne lægges til grund. Det kan eksempelvis være relevant, hvis din indkomst siden er faldet betydeligt.

Kan jeg få fri proces, hvis jeg har en retshjælpsforsikring?

Som udgangspunkt skal en forsikring, der dækker sagen, anvendes først. Du kan derfor normalt ikke få fri proces efter de almindelige regler, hvis du har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. Det er en af grundene til, at forsikringsforholdene bør undersøges tidligt. I særlige situationer kan der efter reglerne være mulighed for dækning fra statskassen af omkostninger, der overstiger forsikringens maksimale dækningsbeløb, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Retshjælpsforsikring og fri proces skal derfor ses i sammenhæng.

Kan jeg selv vælge advokat ved fri proces?

Når der meddeles fri proces, beskikkes der en advokat til at føre sagen. Der kan normalt tages hensyn til dit ønske om en bestemt advokat, hvis den pågældende advokat kan beskikkes i sagen.

Advokatens salær fastsættes af retten og betales af statskassen inden for rammerne af ordningen. Hvis du allerede har en advokat, bør spørgsmålet om fri proces derfor drøftes med advokaten tidligt i forløbet.

Hvor søger man om fri proces?

Det afhænger af sagstypen, om ansøgningen skal behandles af retten eller Civilstyrelsen. I en række sager er det Civilstyrelsen, der træffer afgørelse. I andre tilfælde er det den domstol, som behandler eller skal behandle sagen. Ansøgninger til Civilstyrelsen skal som hovedregel indgives gennem Civilstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning. Det er vigtigt at søge i god tid.

En ansøgning til Civilstyrelsen bør indgives så tidligt, at der kan træffes afgørelse, inden retssagen bliver afsluttet ved hovedforhandling eller forlig.

Hvad ser Civilstyrelsen på?

I de sager, hvor Civilstyrelsen skal vurdere, om der er rimelig grund til at føre proces, foretages der en samlet vurdering. Udsigten til at få medhold er central, men det er ikke det eneste forhold. Det kan også have betydning, hvor vigtig sagen er for ansøgeren, hvor stort det økonomiske krav er, hvad sagen forventes at koste, og om der findes en anden egnet måde at få tvisten behandlet på.

Hvis en sag eksempelvis kan behandles i et relevant godkendt klagenævn uden de samme omkostninger som en retssag, kan det have betydning for vurderingen. Fri proces er derfor ikke tænkt som finansiering af enhver juridisk uenighed, men som adgang til domstolsprøvelse, når de samlede betingelser er opfyldt.

Kan virksomheder og foreninger få fri proces?

Fri proces forbindes oftest med privatpersoner, men juridiske personer som eksempelvis selskaber og foreninger kan som udgangspunkt også søge. Vurderingen af deres økonomiske forhold sker imidlertid ikke efter de samme almindelige indkomstgrænser som for privatpersoner. For juridiske personer foretages der en konkret vurdering af, om den juridiske person kan betale sagens omkostninger uden væsentlige afsavn. Her kan blandt andet likvide midler, egenkapital, omsætning og andre økonomiske forhold få betydning. Samtidig gælder der væsentlige begrænsninger i muligheden for fri proces i sager, der udspringer af erhvervsvirksomhed.

Fri proces til en almindelig erhvervstvist vil derfor være undtagelsen og ikke udgangspunktet.

Kan jeg få fri proces til alle civile sager?

Nej. Reglerne om fri proces gælder for sager, der behandles inden for den civile retspleje, men der findes både undtagelser og særlige regler. Fri proces gives eksempelvis ikke på samme måde til administrative sager, der endnu behandles hos en myndighed, eller til almindelige straffesager. I nogle sagstyper gælder desuden særlige regler for, hvem der træffer afgørelse om fri proces og hvilke betingelser der skal være opfyldt.

Det bør derfor altid undersøges konkret, om ordningen kan anvendes i den pågældende sag.

Kan jeg få fri proces, hvis jeg er blevet sagsøgt?

Ja, muligheden for fri proces er ikke forbeholdt den person, der selv ønsker at anlægge en retssag. Hvis du har modtaget en stævning, kan spørgsmålet om forsikringsdækning og fri proces derfor også være relevant. Det er dog vigtigt at reagere på rettens frister, selvom en ansøgning om fri proces eller retshjælpsdækning endnu ikke er færdigbehandlet. En verserende ansøgning bør ikke føre til, at frister i selve retssagen overses.

Hvad hvis sagen behandles efter den forenklede proces?

Sager med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. behandles som udgangspunkt efter reglerne om den forenklede proces, dog med særlige regler blandt andet for boligretssager. Den procesform er indrettet med henblik på, at retten spiller en mere aktiv rolle under forberedelsen, og at omkostningerne kan holdes mere begrænsede. Det betyder også, at reglerne om tilkendelse af advokatomkostninger er tilpasset denne procesform.

Selvom du vinder sagen, skal du derfor ikke forvente, at omfattende faktiske advokatudgifter automatisk bliver dækket af modparten. Det bør indgå i vurderingen af, hvor omfattende advokatbistand der økonomisk giver mening.

Hvem betaler for syn og skøn?

Hvis en part anmoder om et processuelt skridt som eksempelvis syn og skøn, skal parten som udgangspunkt foreløbigt betale de omkostninger, der er forbundet med det. Den endelige fordeling af relevante sagsomkostninger afgøres senere som led i rettens samlede afgørelse om omkostninger. Et syn og skøn kan være afgørende i en teknisk eller fagligt kompliceret sag, men det kan samtidig være en væsentlig omkostning.

Inden sagkyndig bevisførelse iværksættes, bør værdien af den forventede dokumentation derfor holdes op mod både omkostningen og sagens samlede økonomiske værdi.

Bevisførelsen påvirker også økonomien

Jo mere omfattende en sag er, desto større kan omkostningerne blive. Det gælder ikke kun antallet af retsmøder eller advokatens tidsforbrug. Omfanget af dokumenter, vidner, sagkyndige erklæringer og andre beviser påvirker også sagen.

Derfor er det vigtigt at identificere de beviser, der faktisk kan flytte sagen. Hundredvis af siders dokumentation er ikke nødvendigvis bedre end ti relevante sider. En tidlig analyse af beviser og bevisbyrde kan derfor både styrke sagen og begrænse unødvendige omkostninger.

Hvad koster det at anke en dom?

Hvis sagen fortsætter til en højere instans, opstår der nye omkostninger. Der betales retsafgift ved anke, og der kan desuden komme en ny afgift i forbindelse med hovedforhandlingen afhængigt af ankesagens økonomiske værdi.

Advokatens arbejde fortsætter samtidig, og der opstår en ny risiko for at skulle betale sagsomkostninger til modparten. Hvis den part, der anker, ikke opnår nogen ændring af den tidligere afgørelse, betragtes vedkommende som udgangspunkt som den tabende part i appelsagen i forhold til sagsomkostningerne. Det er derfor ikke kun den juridiske mulighed for at anke, der bør vurderes. Det bør også vurderes, om sandsynligheden for et andet resultat står mål med de yderligere omkostninger. Læs mere på vores side om anke og kære.

Kan retshjælpsforsikringen også dække en ankesag?

Det afhænger af forsikringsbetingelserne og det konkrete forløb. Hvis en sag skal ankes, bør forsikringsselskabets dækning derfor afklares på ny eller udvides efter de regler, der gælder for forsikringen. Det samme gælder fri proces. At du har haft fri proces eller forsikringsdækning i første instans betyder ikke nødvendigvis, at enhver efterfølgende appel automatisk er dækket på samme måde. Spørgsmålet bør derfor undersøges, før anken iværksættes.

Retshjælp og fri proces er ikke det samme

Begreberne bliver ofte blandet sammen. En retshjælpsforsikring er en forsikringsdækning, der kan betale en del af omkostningerne ved bestemte tvister. Offentlig retshjælp er statsligt støttet juridisk rådgivning i et mere begrænset omfang. Fri proces er en mere omfattende ordning knyttet til selve retssagen, hvor staten blandt andet kan betale retsafgifter, beskikket advokat og relevante sagsomkostninger, hvis betingelserne er opfyldt. Det er derfor muligt, at én ordning er relevant, mens en anden ikke er.

Undersøg økonomien, før du beslutter dig

En retssag bør ikke vurderes alene ud fra spørgsmålet om, hvem der juridisk har ret. Inden sagen indledes, bør du også vide, hvad du realistisk kan opnå, hvad det forventes at koste at komme dertil, hvilken dokumentation der findes, og hvilken økonomisk risiko du løber, hvis sagen ikke ender som forventet. Hvis dit krav eksempelvis er relativt begrænset, kan en lang og kompliceret retssag være økonomisk uhensigtsmæssig, selvom du har en fornuftig juridisk position. Omvendt kan en sag have så stor økonomisk, personlig eller principiel betydning, at den bør føres, selvom processen indebærer omkostninger.

Derfor bør beslutningen træffes på et oplyst grundlag.

Sådan hjælper ØENS med økonomien i en retssag

Når ØENS Advokatfirma vurderer en potentiel retssag, ser vi ikke alene på juraen. Vi ser også på procesrisikoen og den forventede økonomi. Vi kan blandt andet hjælpe med at vurdere kravets styrke, de relevante beviser, sandsynlige omkostninger, risikoen for at skulle betale modpartens sagsomkostninger og muligheden for at afslutte sagen gennem forhandling eller forlig. For privatpersoner undersøger vi desuden, om der kan være en relevant retshjælpsforsikring, og om betingelserne for offentlig retshjælp eller fri proces kan være opfyldt.

Formålet er, at du så tidligt som muligt ved, hvad sagen kan indebære – juridisk, praktisk og økonomisk.

Tal med en advokat om din retssag og omkostningerne

Er du i tvivl om, hvorvidt det økonomisk giver mening at føre en sag, eller om dine udgifter kan være dækket af en forsikring eller fri proces, hjælper vi med at skabe overblik. Jo tidligere økonomien bliver tænkt ind i strategien, desto bedre er mulighederne for at træffe de rigtige beslutninger undervejs.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i retssager og tvister

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

John Kahlke

Advokat (H)

Advokatfirma

Jesper Lett

Advokat (L)

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om omkostninger, retshjælp og fri proces