En entreprisetvist behøver ikke ende i en lang voldgiftssag.
En entreprisetvist behøver ikke ende i en lang voldgiftssag. Bygge- og anlægssager har et særligt tvistløsningssystem, og hvis AB 18, ABT 18 eller ABR 18 er aftalt, findes der flere forskellige veje til at håndtere en konflikt. Nogle tvister bør forsøges løst ved forhandling eller mediation, andre kræver et syn og skøn, og visse spørgsmål kan afgøres relativt hurtigt gennem hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed. Først når sagen kræver en endelig afgørelse, vil voldgift eller eventuelt en civil retssag typisk være den relevante vej.
Entreprisetvister opstår ofte, mens byggeprojektet stadig er i gang.
Parterne kan være uenige om ekstraarbejder og ændringer, betaling, forsinkelse og dagbod, mangler, projekteringsansvar, garanti eller ophævelse. I den situation handler en god processtrategi ikke kun om, hvem der juridisk har ret. Den skal også tage højde for fremdriften, beviset, økonomien og behovet for at bevare et fungerende samarbejde gennem resten af projektet.
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi bygherrer, entreprenører, rådgivere, virksomheder samt ejer- og andelsboligforeninger med at få overblik over aftalen, kravene og dokumentationen og vælge den tvistløsningsform, der passer til problemet. Vi repræsenterer klienter fra den første forhandling og gennem syn og skøn, hurtig afgørelse, mediation, voldgift eller retssag.
Kontakt en advokat om en entreprisetvist
Hvad er en entreprisetvist?
En entreprisetvist er en uenighed, der udspringer af et bygge- eller anlægsprojekt. Tvisten kan være juridisk, teknisk eller økonomisk – og ofte alle tre dele på én gang. En bygherre kan eksempelvis mene, at et arbejde allerede var indeholdt i kontrakten, mens entreprenøren kræver betaling som ekstraarbejde. Entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse, mens bygherren mener at have ret til dagbod. En fysisk skade kan skyldes en udførelsesfejl, men den kan også skyldes rådgiverens projektering eller en grænseflade mellem flere entrepriser.
Det første skridt er derfor at fastslå det konkrete aftalegrundlag. Entreprisekontrakten, tilbuddet, udbudsmaterialet, projektændringer og de øvrige kontraktdokumenter skal sammenholdes med den faktiske udvikling på byggepladsen. Hvis AB 18, ABT 18 eller ABR 18 er vedtaget, har det samtidig stor betydning for selve processen, fordi standardvilkårene indeholder et særligt system for løsning af tvister.
Løsningstrappen i AB 18 – tvisten skal først forsøges løst
AB 18 § 64 indeholder en egentlig løsningstrappe. Under udførelsen skal en tvist først søges afklaret og forligt mellem parternes projektledere senest fem arbejdsdage efter, at en part har anmodet om forhandling efter bestemmelsen. Hvis tvisten ikke bliver løst, skal den løftes til parternes ledelsesrepræsentanter, som efter standardreglen skal forsøge at forlige tvisten senest fem arbejdsdage efter udløbet af den første frist. Bliver tvisten heller ikke løst dér, skal ledelsesrepræsentanterne inden samme frist drøfte det næste skridt.
Efter afleveringen springes projektlederniveauet over, og tvisten går direkte til forhandling mellem ledelsesrepræsentanterne. Det giver god mening, fordi den operative projektorganisation ofte ikke længere har samme funktion efter byggeriets afslutning.
Løsningstrappen er ikke blot en anbefaling. Efter AB 18 kan mediation, mægling, hurtig afgørelse og voldgift som udgangspunkt ikke iværksættes, før forhandlingsproceduren er gennemført. Det samme gælder syn og skøn, medmindre formålet er at sikre bevis. Den undtagelse er vigtig, hvis en konstruktion skal ændres eller udbedres hurtigt, og den tekniske tilstand ellers risikerer at forsvinde. Læs AB 18 på Retsinformation.
Forhandling bør bygge på mere end parternes positioner
Forhandling er ofte den hurtigste og billigste vej ud af en entreprisetvist, men kun hvis parterne først får klarhed over, hvad de faktisk er uenige om. En entreprenør, der blot gentager, at et ekstraarbejde “blev bestilt”, og en bygherre, der blot svarer, at “det var indeholdt i kontrakten”, kommer sjældent langt.
En effektiv forhandling bør normalt begynde med at identificere de enkelte krav og deres grundlag. Hvad følger af kontrakten? Hvad viser byggemødereferaterne? Hvem kunne bestille ændringen? Er et krav varslet? Hvad viser tidsplanen? Er der et teknisk spørgsmål, som ingen af parterne faktisk kan dokumentere endnu? Først når disse spørgsmål er struktureret, kan der foretages en realistisk vurdering af procesrisikoen og et muligt forlig.
Det er samtidig værd at overveje, hvad parterne har brug for fremadrettet. Midt under et byggeprojekt kan en kommerciel løsning, der samtidig fastlægger pris, tid og samarbejdsform for resten af projektet, være mere værdifuld end at få juridisk medhold i et isoleret spørgsmål flere år senere. Læs mere om forlig og forhandling.
Mediation eller mægling – hvad er forskellen?
Hvis løsningstrappen ikke fører til en løsning, kan mediation eller mægling være relevant. Begge processer har til formål at få parterne til at indgå et forlig, og hverken mediator eller mægler træffer en bindende afgørelse. Der er imidlertid en vigtig forskel på deres roller.
Ved mediation fungerer mediator som neutral procesleder og hjælper parterne med at klarlægge deres tvistepunkter, interesser og mulige løsninger. Mediator fremsætter efter Voldgiftsnævnets regler ikke selv forligsforslag og vejleder heller ikke parterne om det sandsynlige udfald af en senere voldgiftssag.
Ved mægling har mægleren en mere evaluerende rolle. Mægleren kan både fremsætte forligsforslag og vejlede parterne om det sandsynlige udfald og usikkerhederne ved en eventuel voldgift. Mægling kan derfor være særligt relevant, hvis parterne har brug for en erfaren ekstern vurdering af deres procesposition, men stadig ønsker selv at bestemme den endelige løsning.
Efter AB 18 kan mediation ikke blokere en part fra at få et spørgsmål behandlet ved hurtig afgørelse, hvis parten indgiver anmodningen om hurtig afgørelse senest 10 arbejdsdage efter anmodningen om mediation. Voldgift kan derimod ikke iværksættes eller fortsættes, mens mediationsproceduren verserer.
Læs Voldgiftsnævnets vejledning om mediation og mægling.
Syn og skøn – når problemet først skal dokumenteres teknisk
En entreprisetvist kan ikke altid løses ved juridisk argumentation alene. Hvis parterne er uenige om, hvorfor en konstruktion er mangelfuld, hvordan arbejdet er udført, om en projekteret løsning var fagligt forsvarlig, eller hvad en korrekt udbedring vil koste, kan en uvildig teknisk vurdering være nødvendig.
Et syn og skøn i byggesagen er bevisførelse – ikke en afgørelse af tvisten. Skønsmanden kan eksempelvis beskrive den tekniske årsag til en skade og en relevant afhjælpningsmetode, men afgør ikke, om entreprenøren juridisk hæfter, om rådgiveren er erstatningsansvarlig, eller om et krav er forældet.
Syn og skøn kan gennemføres som en selvstændig sag før en voldgift, og det kan i mange tilfælde ændre hele tvistens karakter. Hvis parterne efter skønserklæringen får en klar uvildig vurdering af det tekniske problem, kan sagen være væsentligt lettere at forlige. I andre tilfælde bliver erklæringen det centrale bevis i en efterfølgende voldgiftssag.
Hurtig afgørelse – når tvisten skal løses, mens byggeriet står på
Hurtig afgørelse efter AB 18 § 68 er udviklet til situationer, hvor parterne har behov for en relativt hurtig bindende afklaring af et konkret spørgsmål. Det kan være afgørende midt i et byggeprojekt, hvor en konflikt ellers risikerer at blokere fremdriften eller skabe en lang række efterfølgende krav.
Efter AB 18 kan hurtig afgørelse blandt andet anvendes ved tvister om bygherrens adgang til tilbageholdelse eller modregning, bygherrens ret til at kræve ændringer, entreprenørens ret til at udføre ændringer og få ekstra betaling, regulering af entreprisesummen, detailtidsplanen, parternes ret til tidsfristforlængelse, risikoen for skade eller bortkomst, grænseflader mellem arbejder og visse spørgsmål om underentreprenører. Tvister med en værdi under 200.000 kr. kan ligeledes behandles ved hurtig afgørelse, og andre tvister kan behandles på denne måde, hvis parterne er enige.
Det er derfor ikke en generel “mini-voldgift” for enhver kompliceret byggesag. Tvisten skal enten falde inden for de kategorier, som AB 18 oplister, eller parterne skal være enige om at bruge processen.
Forhandlingsproceduren efter § 64 skal først være gennemført, og der må ikke allerede versere en voldgiftssag om samme tvist. Voldgiftsnævnet udpeger en eller flere opmænd, og sagen behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag. Der kan ikke gennemføres mundtlig hovedforhandling eller syn og skøn som led i selve sagen, selv om opmanden efter reglerne kan foretage besigtigelse.
Voldgiftsnævnet oplyser, at en hurtig afgørelse kan forventes senest omkring to måneder efter sagens anlæg, når processen forløber som forudsat. Hvis opmanden vurderer, at sagen ikke egner sig til hurtig afgørelse, kan parterne i stedet henvises til mediation, mægling eller voldgift.
Læs Voldgiftsnævnets vejledning om hurtig afgørelse.
En hurtig afgørelse er bindende – og 8-ugersfristen er vigtig
En hurtig afgørelse efter AB 18 har bindende virkning for parterne som en voldgiftskendelse. Men den er ikke nødvendigvis den sidste afgørelse i sagen. En part kan indbringe tvisten for voldgift senest otte uger efter, at afgørelsen er truffet. Hvis ingen anlægger voldgift inden fristens udløb, bliver afgørelsen endelig.
Indbringelse for voldgift har efter AB 18 ikke i sig selv opsættende virkning. Den hurtige afgørelse skal som udgangspunkt opfyldes, medmindre voldgiftsretten bestemmer andet.
8-ugersfristen er derfor ikke bare en administrativ frist. Hvis en part ønsker den hurtige afgørelse prøvet endeligt, skal der reageres rettidigt. En overset frist kan betyde, at en afgørelse, som parten er uenig i, bliver endelig.
Beslutning om stillet sikkerhed – når tvisten handler om garantien
Hvis tvisten specifikt vedrører udbetaling, nedskrivning eller ophør af entreprenørens eller bygherrens sikkerhedsstillelse, indeholder AB 18 § 67 en særskilt proces om beslutning om stillet sikkerhed. Den skal holdes adskilt fra hurtig afgørelse.
Ved et krav om udbetaling under en garanti skal den part, der ønsker at forhindre udbetalingen, reagere inden de korte frister, der følger af garantisystemet. Voldgiftsnævnet oplyser konkret, at en sag om beslutning om stillet sikkerhed efter AB 18 skal anlægges inden 10 arbejdsdage fra udbetalingsbegæringens fremkomst, hvis udbetalingen skal prøves gennem denne procedure.
Hvis tvisten derimod selvstændigt handler om, hvorvidt bygherren havde ret til at holde en betaling tilbage eller modregne, hører spørgsmålet efter AB 18 under hurtig afgørelse og ikke som selvstændigt spørgsmål under garantiprocessen.
Også beslutningen om stillet sikkerhed er bindende efter AB 18 og kan indbringes for voldgift inden otte uger. Hvis det ikke sker, bliver beslutningen endelig. Læs mere på vores side om betaling og sikkerhedsstillelse og hos Voldgiftsnævnet om beslutning om stillet sikkerhed.
Voldgift – den endelige afgørelse efter AB 18
Hvis AB 18 er vedtaget uden relevant fravigelse, fastslår § 69, at tvister mellem parterne afgøres endeligt ved voldgift ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgift er dermed standardvilkårenes endelige tvistløsningsform.
En voldgiftssag efter AB 18 kan som udgangspunkt først anlægges fire uger efter, at forhandlingsforløbet efter § 64 er afsluttet. Derudover kan voldgift ikke anlægges, hvis der om samme tvist verserer mediation, mægling, hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed. Det er altså ikke altid muligt at springe direkte fra en konflikt på byggepladsen til en voldgiftssag.
En af fordelene ved Voldgiftsnævnet er, at voldgiftsretten kan sammensættes med både juridisk og fagteknisk kompetence. Ved almindelig voldgift er udgangspunktet efter AB 18 en voldgiftsret med tre dommere, mens parterne kan være enige om én dommer, og en part kan under reglernes betingelser anmode om fem dommere. Voldgiftsnævnet beskriver det almindelige udgangspunkt som én juridisk formand og to faglige dommere med relevante kompetencer inden for eksempelvis ingeniør-, arkitekt- eller udførelsesområdet.
Det kan være en stor fordel i sager med omfattende tekniske problemstillinger. Samtidig behandles voldgiftssager ved Voldgiftsnævnet fortroligt, og offentligheden har ikke adgang til hovedforhandlingen på samme måde som ved en almindelig retssag.
En voldgiftskendelse er som udgangspunkt endelig. Der findes ikke en almindelig ankeinstans, hvor en utilfreds part blot kan få sagen prøvet på ny på samme måde som en dom fra byretten kan ankes. Netop derfor bør voldgiftssagen forberedes med fokus på hele beviset fra begyndelsen.
Læs mere på ØENS’ side om voldgift og hos Voldgiftsnævnet om voldgiftssager.
Forenklet voldgift efter AB 18
AB 18 indeholder også mulighed for forenklet voldgiftsbehandling. Hvis parterne er enige, kan sagen behandles efter de forenklede regler. Det samme gælder, hvis en part anmoder om forenklet behandling, og sagens værdi er højst 1 mio. kr.
Ved forenklet voldgift er udgangspunktet en voldgiftsret med én dommer, medmindre parterne er enige om at udvide den til to eller tre dommere. Formålet er at give mulighed for en mindre tung proces i sager, hvor en fuld almindelig voldgift ikke nødvendigvis står mål med tvistens størrelse og kompleksitet.
Det betyder dog ikke, at enhver sag under 1 mio. kr. automatisk bliver enkel. En relativt begrænset økonomisk tvist kan stadig have komplicerede tekniske eller principielle spørgsmål. Valget af proces bør derfor foretages ud fra både sagens værdi, beviset og kompleksiteten.
Hvornår skal en entreprisetvist behandles ved domstolene?
Ikke alle bygge- og anlægsaftaler indeholder en voldgiftsaftale. AB 18, ABT 18 og ABR 18 gælder kun, hvis parterne har vedtaget dem, og den konkrete entreprisekontrakt kan desuden indeholde fravigelser fra standardvilkårenes tvistløsningsmodel.
Hvis parterne ikke har aftalt voldgift, kan tvisten derfor skulle behandles ved de almindelige domstole. Det gælder også i andre aftaleforhold, hvor der ikke findes en bindende voldgiftsklausul. Her gælder retsplejelovens almindelige regler, og sagen kan efter omstændighederne behandles ved byretten eller henvises til en anden kompetent ret.
En civil retssag har en anden processtruktur end voldgift og er som udgangspunkt offentlig. Til gengæld findes der almindelig mulighed for appel efter retsplejelovens regler, hvis betingelserne er opfyldt.
Læs ØENS’ samlede guide til retssager og tvister og om civile retssager.
Dokumentationen bør bygges, mens byggeriet står på
Entreprisetvister er ofte ekstremt dokumenttunge. Det er sjældent nok at fremlægge kontrakten og forklare, hvad en part husker fra byggeforløbet. Et krav kan afhænge af aftalesedler, byggemødereferater, tidsplaner, projektændringer, mails, økonomiopfølgninger, fotos, kvalitetssikringsmateriale, fakturaer, varslinger og tekniske rapporter.
Den samtidige dokumentation har ofte særlig værdi. Et byggemødereferat skrevet i den uge, hvor et ekstraarbejde blev diskuteret, kan have større bevismæssig vægt end en parts forklaring to år senere om, hvad der efter vedkommendes opfattelse blev aftalt. Det samme gælder varslinger om tidsfristforlængelse, registrering af mangler og den løbende ændringslog.
Det er derfor en dårlig tviststrategi først at begynde at dokumentere sagen, når advokaten modtager materialet efter projektets afslutning. Juridisk tvistforebyggelse består i høj grad i at skabe et klart og konsistent dokumentationsspor, mens byggeriet er i gang.
Læs også om beviser og bevisbyrde.
Fra vores praksis: Entreprisetvister afgøres i detaljerne
- ØENS Advokatfirma har ført flere entreprisetvister ved Voldgiftsnævnet, hvor kontraktgrundlaget og den samtidige dokumentation har fået afgørende betydning. I en sag for A/B Mønten gjorde entreprenøren krav på omkring 1,2 mio. kr. yderligere i indeksregulering i forbindelse med et altanprojekt. Foreningen blev frifundet for kravet. Sagen illustrerer, hvor stor økonomisk betydning fortolkningen af pris- og reguleringsbestemmelser kan få. Læs sagen om A/B Mønten og indeksregulering.
- I en anden voldgiftssag repræsenterede ØENS A/B Birkedommergården i en omfattende tvist om blandt andet ekstraarbejder, aftalesedler og morarenter. Entreprenøren havde gjort krav på mere end 1,6 mio. kr. alene for ekstraarbejder, men fik alene medhold i ekstraarbejder for 54.166,25 kr. inkl. moms. Sagen viser meget konkret, hvilken betydning kontraktens ændringsprocedure, byggemødereferater og samtidig dokumentation kan få. Læs voldgiftssagen om A/B Birkedommergården.
- Og i A/B Passagerne-sagen var spørgsmålet om et større altanprojekts ophør og de økonomiske konsekvenser heraf centralt. Læs sagen om A/B Passagerne.
Sagerne er forskellige, men fælles for dem er, at en entreprisetvist sjældent afgøres af ét enkelt dokument eller én generel AB-bestemmelse. Resultatet findes i samspillet mellem kontrakten, standardvilkårene, projektets faktiske udvikling og beviset.
Entreprisetvister i ejer- og andelsboligforeninger
En entreprisetvist kan være særligt belastende for en ejer- eller andelsboligforening. Bestyrelsen skal både varetage det juridiske krav og sikre, at et igangværende byggeprojekt fortsat fungerer for beboerne. Et tag kan være åbent, stilladset kan koste penge hver måned, en entreprenør kan true med at standse arbejdet, og finansieringen kan være baseret på et budget, der ikke længere holder.
Bestyrelsen bør derfor tidligt få adskilt de forskellige spørgsmål: Hvad skal løses nu for at holde projektet i gang? Hvad skal dokumenteres for et eventuelt senere krav? Hvem har kompetence til at indgå et forlig? Og hvilke beslutninger ligger inden for den bemyndigelse, generalforsamlingen har givet?
Den bedste løsning er ikke nødvendigvis altid den proces, der giver størst mulighed for at få “ret”. Hvis en konkret hurtig afgørelse om betaling eller tidsfristforlængelse kan få byggeriet tilbage på sporet, kan det være mere værdifuldt end en bred voldgift om alle projektets konflikter. Omvendt bør bestyrelsen ikke indgå et stort forlig uden først at forstå både kravets juridiske styrke og konsekvenserne for foreningen. Læs mere om byggesager i ejer- og andelsboligforeninger, foreningsret og byggesagsadministration.
Sådan hjælper ØENS med entreprisetvister
Vi starter med at fastslå aftalegrundlaget og strukturere tvisten. Hvilke krav eksisterer? Hvilke krav bestrides? Hvad er dokumenteret? Hvad kræver en teknisk undersøgelse? Hvilke frister løber? Og hvad har klienten konkret brug for at få løst?
Hvis projektet fortsat er i gang, vurderer vi samtidig, hvordan klientens juridiske position kan sikres uden unødigt at skade fremdriften. Det kan eksempelvis handle om at formulere et korrekt varsel, få afklaret ekstraarbejder, reagere på et betalings- eller garantikrav, sikre teknisk bevis eller få afgjort en afgrænset tvist hurtigt.
Herefter vælger vi proces ud fra problemet: forhandling, mediation eller mægling, syn og skøn, hurtig afgørelse, beslutning om stillet sikkerhed, voldgift eller retssag.
En god tviststrategi handler ikke om at vælge den hårdeste proces. Den handler om at vælge den proces, der bedst beskytter klientens økonomi, bevis og forhandlingsposition og samtidig giver mulighed for at komme videre.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i entrepriseret
Ofte stillede spørgsmål om entreprisetvister
Skal en entreprisetvist altid i voldgift?
Nej. Mange entreprisetvister løses gennem forhandling eller forlig, og AB-systemet indeholder flere andre processer. Om voldgift er den endelige afgørelsesform afhænger af aftalegrundlaget.
Hvad er løsningstrappen i AB 18?
Det er en obligatorisk forhandlingsprocedure efter AB 18 § 64, hvor tvisten under udførelsen først søges løst mellem projektlederne og derefter mellem ledelsesrepræsentanterne. Efter aflevering går tvisten direkte til ledelsesniveauet.
Hvor hurtigt skal projektlederne forhandle efter AB 18?
Efter standardreglen skal tvisten søges afklaret og forligt mellem projektlederne senest fem arbejdsdage efter en parts anmodning om forhandling. Hvis det ikke lykkes, skal ledelsesrepræsentanterne som udgangspunkt tage over senest fem arbejdsdage efter udløbet af den første frist.
Kan man gå direkte i voldgift efter AB 18?
Som udgangspunkt nej. Løsningstrappen skal først gennemføres, og en voldgiftssag kan efter AB 18 § 69 som udgangspunkt først anlægges fire uger efter, at forhandlingsforløbet er afsluttet. Der kan heller ikke samtidig versere mediation, mægling, hurtig afgørelse eller beslutning om stillet sikkerhed om den samme tvist.
Hvad er forskellen på mediation og mægling?
Ved mediation hjælper en neutral mediator parterne med selv at finde en løsning uden at fremsætte forligsforslag eller vurdere det sandsynlige resultat af en voldgift. Ved mægling kan mægleren både fremsætte forligsforslag og vejlede om det sandsynlige udfald og usikkerhederne ved en eventuel voldgift.
Hvad er hurtig afgørelse?
Hurtig afgørelse er en særlig bindende proces efter AB 18 § 68 til bestemte typer entreprisetvister, blandt andet om ekstra betaling, ændringer, tilbageholdelse, tidsfristforlængelse og visse mindre tvister. Voldgiftsnævnet oplyser, at en afgørelse kan forventes senest omkring to måneder efter sagens anlæg, hvis processen følger reglerne.
Kan alle entreprisetvister behandles ved hurtig afgørelse?
Nej. Tvisten skal falde inden for de kategorier, der er oplistet i AB 18 § 68, eller parterne skal være enige om, at den skal behandles ved hurtig afgørelse.
Kan man holde mundtlig hovedforhandling ved hurtig afgørelse?
Nej. Voldgiftsnævnet oplyser, at processen gennemføres på skriftligt grundlag, eventuelt efter en besigtigelse. Der gennemføres ikke mundtlig forhandling eller syn og skøn som led i selve sagen.
Er en hurtig afgørelse endelig?
Den er bindende med det samme, men kan indbringes for voldgift senest otte uger efter afgørelsen. Hvis det ikke sker, bliver afgørelsen endelig.
Hvad er beslutning om stillet sikkerhed?
Det er AB-systemets særlige proces for tvister om udbetaling, nedskrivning eller ophør af entreprenørens eller bygherrens garanti. Processen skal ikke forveksles med hurtig afgørelse om eksempelvis tilbageholdelse eller modregning.
Kan man få syn og skøn uden at anlægge voldgift?
Ja. Syn og skøn kan gennemføres selvstændigt for blandt andet at sikre eller bedømme tekniske beviser. Hvis formålet efter AB 18 er at sikre bevis, behøver løsningstrappen ikke først være gennemført.
Er syn og skøn en afgørelse af tvisten?
Nej. Syn og skøn er sagkyndig bevisførelse. Den juridiske afgørelse træffes eventuelt senere ved voldgift eller domstolene.
Hvad er forenklet voldgift?
Efter AB 18 anvendes forenklet voldgiftsbehandling, hvis parterne er enige, eller hvis en part anmoder om det, og sagens værdi er højst 1 mio. kr. Processen har som udgangspunkt en mindre voldgiftsret og er tænkt som en mindre tung behandling.
Er en voldgiftskendelse offentlig?
Voldgiftsnævnet behandler voldgiftssager fortroligt. Offentligheden har ikke adgang til hovedforhandlingen, og afgørelser offentliggøres ikke med parternes identitet uden det nødvendige grundlag.
Kan en voldgiftskendelse ankes?
Der er ikke almindelig adgang til at anke en voldgiftskendelse og få sagen realitetsbehandlet på ny på samme måde som ved domstolene. Voldgift er derfor som udgangspunkt den endelige afgørelse af tvisten.
Hvornår ender en entreprisetvist ved domstolene?
Hvis parterne ikke har aftalt voldgift, kan tvisten skulle behandles ved de almindelige domstole. Det konkrete aftalegrundlag skal derfor altid undersøges først.
Hvad er vigtigst i en entreprisetvist?
Det afhænger af sagen, men kontrakten og den samtidige dokumentation er ofte afgørende. Byggemødereferater, aftalesedler, varslinger, tidsplaner, fotos, fakturaer og tekniske dokumenter kan få lige så stor betydning som selve entreprisekontrakten.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
