Før du anlægger en retssag – få vurderet krav, beviser og risiko

At have ret og at få ret er ikke nødvendigvis det samme.

Før du anlægger en retssag, bør du derfor ikke kun spørge, om du mener, at modparten har handlet forkert. Det afgørende er også, hvilket juridisk krav du faktisk har, hvordan det kan dokumenteres, hvilke indsigelser modparten kan forventes at fremsætte, hvad sagen kan koste, og hvad du reelt kan opnå ved at føre den. En grundig vurdering før sagsanlæg kan både styrke en kommende retssag og vise, at konflikten bør løses på en anden måde. Nogle sager kan afsluttes gennem forlig og forhandling, mens andre kræver en domstolsafgørelse. I visse kontraktforhold har parterne aftalt voldgift og kan derfor ikke uden videre vælge de almindelige domstole. Mindre krav kan være omfattet af den forenklede proces, og i tekniske konflikter kan det være relevant at sikre bevis gennem syn og skøn allerede før en egentlig retssag bliver anlagt.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger med at vurdere civile tvister, før næste skridt bliver taget. Vi ser på juraen, dokumentationen, procesrisikoen, omkostningerne og de realistiske muligheder for at løse sagen. Hvis en retssag er den rigtige vej, hjælper vi med at forberede og føre den. Hvis den ikke er, siger vi også det.

Kontakt ØENS om en mulig retssag.

Har du et juridisk krav, der kan indbringes for retten?

Det første spørgsmål er, hvad du konkret ønsker, at retten skal tage stilling til. Det er ikke tilstrækkeligt, at en situation opleves urimelig, eller at parterne er grundlæggende uenige. Der skal identificeres et juridisk krav og et grundlag for, at retten kan give dig det resultat, du ønsker. I en kontrakttvist kan spørgsmålet eksempelvis være, om modparten skal betale et udestående beløb, om der foreligger misligholdelse, om du har krav på erstatning, eller om en aftale kan ophæves. I andre sager kan ønsket være at få fastslået, at en bestemt rettighed eksisterer eller ikke eksisterer. Allerede her er det vigtigt at skelne mellem det, konflikten følelsesmæssigt handler om, og det, retten faktisk kan træffe afgørelse om.

Det konkrete resultat formuleres under retssagen som en påstand. Inden sagen anlægges, bør påstanden derfor kunne omsættes til noget klart: Hvad skal modparten efter din opfattelse dømmes til at gøre, betale eller anerkende? Hvis svaret er uklart, er sagen ofte ikke tilstrækkeligt afgrænset endnu.

I vores guide til civil retssag – fra stævning til dom gennemgår vi den efterfølgende proces, når beslutningen om sagsanlæg er truffet.

Hvad er dit egentlige mål med retssagen?

En retssag bør ikke anlægges alene ud fra spørgsmålet: “Kan jeg vinde?” Det er mindst lige så vigtigt at spørge: “Hvad vil jeg opnå?” Hvis målet er betaling af et beløb, skal det eksempelvis vurderes, om modparten har økonomisk mulighed for at betale, hvis du får medhold. En dom kan fastslå, at du har et krav, men den skaber ikke i sig selv betalingsevne hos en insolvent modpart. Hvis konflikten handler om et løbende samarbejde, bør det tilsvarende vurderes, hvad en længere retssag vil betyde for relationen, og om en forhandlet løsning kan regulere flere forhold end en dom.

I en virksomhed kan der desuden være kommercielle hensyn til kunder, leverandører, omdømme, ledelsestid og interne ressourcer. Derfor ser vi i erhvervstvister og kontrakttvister ikke kun på den isolerede juridiske konflikt, men også på, hvad virksomheden faktisk ønsker at opnå. En stærk processtrategi tager udgangspunkt i målet. Først derefter giver det mening at vurdere, om en retssag er den bedste vej derhen.

Hvor stærk er sagen juridisk?

Før et sagsanlæg bør de juridiske argumenter gennemgås fra begge sider. Det er relativt let at finde argumenter, der understøtter ens egen position. Den vanskeligere og langt vigtigere øvelse er at identificere de bedste argumenter, som modparten sandsynligvis vil fremsætte.

Hvis en virksomhed eksempelvis mener, at en leverandør har misligholdt en kontrakt, bør vurderingen ikke standse ved spørgsmålet om, hvorvidt leverancen havde fejl. Det kan også være relevant, om der blev reklameret rettidigt, hvad kontrakten siger om ansvar og misligholdelsesbeføjelser, om fejlen blev forsøgt afhjulpet, hvilken økonomisk skade der faktisk kan dokumenteres, og om modparten har andre relevante indsigelser.

Det samme gælder i andre civile tvister. En sag, der ser enkel ud fra den ene parts perspektiv, kan ændre karakter, når modpartens juridiske position bliver analyseret. Derfor bør en vurdering før sagsanlæg ikke være en bekræftelse af det resultat, man håber på, men en realistisk analyse af både styrker og svagheder.

Kan du bevise det, du påstår?

En af de vigtigste vurderinger før en retssag er, om de faktiske omstændigheder, som dit krav afhænger af, kan bevises. Retten har ikke været til stede, da aftalen blev indgået, arbejdet blev udført eller konflikten opstod. Hvis parterne senere forklarer forløbet forskelligt, skal retten vurdere sagen på baggrund af de beviser, der bliver ført.

Beviser kan eksempelvis være kontrakter, tilbud, ordrebekræftelser, e-mails, sms’er, fakturaer, billeder, rapporter, regnskabsmateriale, lyd- eller videomateriale, partsforklaringer og vidneforklaringer. Hvad der er relevant, afhænger af sagen. Det vigtige er ikke, hvor mange dokumenter du har, men om de dokumenterer de forhold, der skal bevises.

Samtidig bør bevisbyrden vurderes. Der findes ikke én universel regel om, at sagsøger altid skal bevise alt. Hvem der skal bevise et bestemt forhold, og hvor meget der skal til, afhænger af den konkrete tvist og de relevante juridiske regler. Derfor kan en sag med et umiddelbart stærkt juridisk argument alligevel være risikabel, hvis afgørende faktiske forhold er vanskelige at bevise. Vi går langt mere i dybden med dette på siden om beviser og bevisbyrde.

Skal beviser sikres, før du anlægger sagen?

Nogle beviser kan ændre sig eller forsvinde med tiden. Det kan eksempelvis være en fysisk skade på en bygning, et arbejde, der skal udbedres, en teknisk installation, der skal udskiftes, eller en person med væsentlig viden om sagen, som senere kan blive vanskelig at afhøre.

Retsplejeloven giver mulighed for bevisoptagelse, selv om der endnu ikke verserer en retssag. Det kan blandt andet være relevant ved et isoleret syn og skøn, hvor en sagkyndig vurdering gennemføres før sagsanlæg. Retten kan efter § 343 tillade bevisoptagelse uden en verserende sag, og for syn og skøn indgives anmodningen som udgangspunkt til retten på det sted, hvor genstanden for skønsforretningen findes.

Det betyder ikke, at syn og skøn bør gennemføres på forhånd i enhver teknisk tvist. Det kan være både tidskrævende og omkostningsfuldt, og spørgsmålene til skønsmanden skal formuleres nøje. Men hvis eksempelvis en mangel skal udbedres, før en kommende retssag kan gennemføres, kan det være afgørende at overveje beviset, inden de fysiske forhold ændres. Læs mere om mulighederne på siden om syn og skøn.

Er kravet ved at blive forældet?

Forældelse er et af de forhold, der bør undersøges tidligst muligt. Hvis et krav forældes, kan du miste retten til at kræve opfyldelse, selv om du oprindeligt havde et materielt berettiget krav.

Efter forældelsesloven er den almindelige forældelsesfrist tre år, men det er kun et udgangspunkt. Der findes både særlige frister, regler om hvornår fristen begynder at løbe, absolutte frister og regler om suspension, afbrydelse og foreløbig afbrydelse. Det kan derfor være direkte forkert blot at finde datoen for konflikten og tælle tre år frem.

Hvis en fordring gøres gældende ved domstolene, kan forældelsen efter forældelseslovens § 16 afbrydes ved indlevering af stævning, forudsat at de retslige skridt forfølges inden for rimelig tid. En skyldners erkendelse kan også afbryde forældelsen.

Det er samtidig vigtigt ikke at antage, at enhver mailudveksling eller ethvert kravbrev automatisk stopper forældelsen. Hvis egentlige forhandlinger om fordringen er indledt inden forældelsesfristens udløb, indeholder forældelseslovens § 21 en særlig regel, hvorefter forældelse tidligst indtræder ét år efter det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for afsluttet. Om der faktisk foreligger sådanne forhandlinger, kan imidlertid være et juridisk spørgsmål i sig selv.

Hvis en frist nærmer sig, bør du derfor ikke basere dig på en antagelse om, at “vi taler jo stadig sammen”. Fristspørgsmålet bør vurderes konkret.

Skal du sende et krav eller forsøge at forhandle først?

I mange tvister giver det mening at fremsætte kravet klart over for modparten, før sagen anlægges. Det kan afdække, om der overhovedet er reel uenighed, og give modparten mulighed for at forholde sig til kravet og den dokumentation, det bygger på.

Et godt kravbrev bør ikke nødvendigvis være langt eller aggressivt. Det bør gøre det klart, hvad du kræver, hvorfor du mener at have kravet, og hvad du forventer, at modparten gør. Modpartens svar kan samtidig give værdifuld information om, hvilke indsigelser der vil blive fremsat, hvis sagen senere ender ved retten.

Det er også her, mulighederne for forlig og forhandling bør vurderes. At forsøge at løse en sag før sagsanlæg er ikke et tegn på, at man er usikker på sit krav. Det kan være et rationelt valg, hvis en forhandlet løsning giver et bedre forhold mellem resultat, risiko, tid og omkostninger end en fuld retssag.

Omvendt bør forhandling ikke fortsætte på ubestemt tid, hvis en vigtig frist nærmer sig, eller hvis det står klart, at parterne ikke nærmer sig hinanden.

Hvad vil modparten sandsynligvis gøre?

En retssag bliver væsentligt lettere at vurdere, når du på forhånd forsøger at se den fra modpartens side. Det handler ikke kun om modpartens juridiske argumenter, men også om hvilke beviser vedkommende kan fremlægge, og om der kan komme et modkrav.

Hvis du eksempelvis anlægger sag om betaling af 500.000 kr., kan modpartens svar være, at beløbet slet ikke skyldes. Men modparten kan også anerkende hovedkravet og samtidig gøre et større erstatningskrav gældende. I så fald kan sagens økonomiske og juridiske omfang ændre sig markant.

Det bør derfor allerede inden stævningen overvejes, hvilke dokumenter og argumenter modparten sandsynligvis vil bruge, hvilke personer der kan blive indkaldt som vidner, og om der findes forhold i sagen, som du selv endnu ikke har fuldt overblik over.

Hvis du omvendt står på den anden side og allerede har fået sagen ind ad døren, kan du læse vores guide til, hvad du bør gøre, når du har modtaget en stævning.

Har I aftalt voldgift?

Før en virksomhed anlægger en retssag, bør kontrakten altid gennemgås for bestemmelser om konfliktløsning. En voldgiftsklausul kan betyde, at tvisten skal afgøres ved voldgift frem for ved de almindelige domstole.

Det kan få stor betydning for både proces, omkostninger, fortrolighed og mulighederne for efterfølgende at få afgørelsen prøvet. Hvis en part anlægger sag ved domstolene uden at forholde sig til en relevant voldgiftsaftale, risikerer sagen at begynde på et forkert processuelt grundlag. Kontrakter kan også indeholde flere trin i konfliktløsningsprocessen, eksempelvis krav om forhandling eller andre procedurer, før tvisten går videre. Derfor bør konfliktløsningsbestemmelser læses på samme måde som de bestemmelser, der regulerer selve kravet. Det er særligt relevant i erhvervstvister og kontrakttvister.

Skal sagen overhovedet anlægges som en almindelig civil retssag?

Ikke alle krav bør begynde med en almindelig stævning. Hvordan sagen skal indledes, afhænger blandt andet af kravets karakter og størrelse.

Forfaldne pengekrav på højst 100.000 kr., hvor kreditor ikke forventer, at skyldneren vil gøre indsigelser eller fremsætte modkrav, kan efter retsplejelovens regler behandles gennem betalingspåkrav ved fogedretten. Hvis skyldneren gør indsigelse, kan sagen efter omstændighederne gå videre som en civil retssag. Er der derimod allerede en reel tvist, kan en civil retssag være den rigtige vej. Krav med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. behandles som udgangspunkt efter den forenklede proces, mens boligretssager fortsat har en grænse på 50.000 kr. Der findes undtagelser og muligheder for at anvende en anden procesform afhængigt af sagen.

At vælge den rigtige proces fra begyndelsen kan have betydning for både tidsforbrug, omkostninger og sagens videre behandling.

Hvilken domstol skal sagen anlægges ved?

Når det er afklaret, at en almindelig civil retssag skal anlægges, skal det også undersøges, hvilken ret der har kompetence til at behandle sagen. Hovedreglen efter retsplejelovens § 235 er, at sagen anlægges ved sagsøgtes hjemting. For en privatperson vil det normalt være retskredsen, hvor vedkommende bor. For selskaber, foreninger og andre sammenslutninger gælder blandt andet regler om hjemting ved hovedkontoret. Der findes imidlertid en række supplerende og særlige værnetingsregler, som kan give mulighed for eller kræve, at sagen anlægges et andet sted.

Derfor bør man ikke alene vælge den ret, der geografisk virker mest oplagt. Danmarks Domstole har en funktion til at finde den relevante retskreds på domstol.dk, men selve spørgsmålet om værneting kan i konkrete konflikter kræve en juridisk vurdering.

Hvad skal du kunne skrive i stævningen?

En sag anlægges ved indlevering af stævning til retten. Efter retsplejelovens § 348 skal stævningen blandt andet indeholde oplysninger om parterne og retten, sagsøgerens påstand, sagens værdi og sagstype, en fremstilling af de faktiske og juridiske omstændigheder, kravet bygger på, og en angivelse af de dokumenter og andre beviser, der ønskes ført.

Det betyder i praksis, at arbejdet med stævningen bør være langt fremme allerede inden beslutningen om sagsanlæg. Hvis du ikke kan formulere præcist, hvad modparten skal dømmes til, hvilke omstændigheder kravet bygger på, og hvad der skal bevise dem, er det et tegn på, at sagen kræver yderligere forberedelse. Stævningen bliver samtidig udgangspunktet for den efterfølgende civile retssag. Den bør derfor ikke opfattes som et indledende brev, hvor detaljer kan afklares senere. Sagen kan udvikle sig undervejs, men det er en klar fordel at have identificeret dens kerne fra begyndelsen.

Hvad koster det at anlægge en retssag?

En retssag indebærer økonomisk risiko, og den bør beregnes før sagsanlæg – ikke først når hovedforhandlingen nærmer sig. Omkostningerne kan bestå af egen advokatbistand, retsafgifter og udgifter til eksempelvis syn og skøn, sagkyndige eller andre former for bevisførelse. Derudover er der risikoen for at blive pålagt at betale et beløb til modpartens sagsomkostninger, hvis sagen tabes.

Efter den gældende retsafgiftslov betales der som udgangspunkt retsafgift ved anlæg af en borgerlig retssag. For sager uden økonomisk værdi eller med en økonomisk værdi på højst 100.000 kr. er anlægsafgiften 750 kr., mens den som udgangspunkt er 1.500 kr. for øvrige civile sager. I sager med en økonomisk værdi over 100.000 kr. betales der desuden en afgift for hovedforhandlingen eller en skriftlig behandling, der træder i stedet. Retsafgiften er imidlertid kun en del af det samlede økonomiske billede. En vundet sag betyder heller ikke nødvendigvis, at alle faktiske advokatudgifter bliver dækket af modparten.

Derfor har vi samlet emnet på siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces.

Har du retshjælpsforsikring eller mulighed for fri proces?

Hvis du er privatperson, bør du tidligt undersøge, om en relevant forsikring indeholder retshjælpsdækning. Det er den konkrete forsikring og tvist, der afgør, om sagen kan dækkes, og forsikringsselskabet tager stilling til dækningen.

Hvis der ikke er relevant forsikringsdækning, kan fri proces efter omstændighederne være relevant, hvis betingelserne er opfyldt. Fri proces og retshjælpsforsikring er ikke det samme, og man bør derfor ikke antage, at muligheden for den ene automatisk betyder adgang til den anden. Vi gennemgår forskellene på siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces. De officielle oplysninger om fri proces findes også hos Civilstyrelsen.

Hvad er risikoen, hvis du taber?

Procesrisiko handler ikke kun om sandsynligheden for at tabe selve kravet. En retssag kan føre til egne omkostninger, modpartens tilkendte sagsomkostninger, betydeligt tidsforbrug og i nogle tilfælde en lang periode med usikkerhed.

Derfor arbejder vi ikke med en retssag som et simpelt spørgsmål om “vinder eller taber”. Det relevante er at opstille flere realistiske udfald. Hvad sker der, hvis du får fuldt medhold? Hvad hvis du kun får medhold i en del af kravet? Hvad hvis sagen tabes? Og hvordan ser disse resultater ud sammenlignet med et realistisk forlig? Det kan også være relevant at overveje næste instans. En dom fra byretten kan under visse betingelser ankes, hvilket både kan forlænge konflikten og øge omkostningerne. En førsteinstanssag bør derfor ikke vurderes isoleret fra det mulige videre forløb.

Hvornår bør du vælge forlig frem for retssag?

Der findes ingen generel regel om, at det altid er bedst at forlige eller altid er bedst at gå i retten. Et forlig giver typisk større kontrol over resultatet, mens en dom giver en bindende afgørelse af den juridiske tvist.

Et forlig kan være attraktivt, hvis parterne kan opnå en løsning, der ligger inden for et fornuftigt interval sammenlignet med risikoen ved retssagen. Det kan også være relevant, hvis relationen mellem parterne skal fortsætte, eller hvis konflikten indeholder forhold, som retten ikke kan regulere gennem selve dommen. Omvendt kan en retssag være nødvendig, hvis modparten afviser ethvert rimeligt krav, hvis der er behov for en bindende afgørelse, eller hvis parternes positioner ganske enkelt ligger for langt fra hinanden.

Læs mere om, hvordan vi vurderer og håndterer forlig og forhandling.

Hvis sagen først bliver anlagt, kan retsmægling senere blive en yderligere mulighed for at forsøge at finde en frivillig løsning under domstolenes behandling.

En god sag er også en sag, der er forberedt på at ændre sig

Selv en grundig vurdering før sagsanlæg kan ikke forudsige alt. Modparten kan fremlægge dokumenter, du ikke tidligere har set. Et vidne kan forklare sig anderledes end forventet. Et syn og skøn kan give et andet teknisk billede af sagen, og modpartens svarskrift kan rejse juridiske spørgsmål, som ændrer procesrisikoen.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem en fast målsætning og en låst strategi. Målet med sagen kan være klart, mens strategien løbende bør kunne tilpasses ny information. Det gælder også vurderingen af et muligt forlig. Et tilbud, der ikke gav mening før sagen blev anlagt, kan være attraktivt seks måneder senere, hvis bevisbilledet har ændret sig – og omvendt.

En retssag bør derfor løbende vurderes, ikke blot “sættes i gang”.

Tjekliste før du anlægger en retssag

Inden stævningen indleveres, bør du som minimum have afklaret:

• hvilket juridisk krav du vil gøre gældende, og hvilket resultat du ønsker,
• hvilke dokumenter, vidner og andre beviser der understøtter sagen,
• hvem der har bevisbyrden for de afgørende forhold,
• hvilke indsigelser og eventuelle modkrav modparten sandsynligvis vil fremsætte,
• om der gælder forældelse, søgsmålsfrister eller andre tidsfrister,
• om kontrakten indeholder en voldgifts- eller anden konfliktløsningsklausul,
• om sagen kan løses gennem forhandling, eller om en bindende afgørelse er nødvendig,
• hvilken procesform og domstol der er den rigtige,
• hvad sagen forventes at koste, og hvilken risiko der er for sagsomkostninger, og
• om det resultat, du kan opnå ved dom, også giver praktisk og økonomisk mening.

Hvis flere af disse spørgsmål fortsat er uklare, bør de afklares, inden retssagen bliver anlagt.

Sådan hjælper ØENS før en retssag

Hos ØENS starter vi med at få overblik over konflikten og det resultat, du ønsker at opnå. Herefter gennemgår vi det juridiske krav, dokumenterne og den forventede modposition og vurderer, hvilke beviser der kan blive afgørende. Vi undersøger samtidig frister, procesform, værneting og eventuelle aftaler om voldgift samt den økonomiske risiko ved sagen.

Hvis der er mulighed for at løse konflikten på et fornuftigt grundlag, kan vi bistå med forlig og forhandling. Hvis sagen kræver teknisk bevis, vurderer vi, om syn og skøn bør gennemføres før eller under retssagen. Hvis retssagen er den rigtige vej, hjælper vi med stævningen og det videre forløb gennem den civile retssag.

Det vigtigste er, at beslutningen om at gå i retten bliver truffet på baggrund af et realistisk billede af både muligheder og risici – og ikke først bliver analyseret, efter sagen allerede er sat i gang.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i retssager og tvister

Advokatfirma

Søren Saaby Hansen

Advokat (H), partner

Advokatfirma

Thomas Hvas Valentin

Advokat, associeret partner

Advokatfirma

John Kahlke

Advokat (H)

Advokatfirma

Jesper Lett

Advokat (L)

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål før en retssag