Vedtægterne er en central del af det juridiske grundlag for et ApS eller A/S.
De fastlægger blandt andet selskabets navn og formål, kapitalforhold, kapitalandelenes rettigheder, ledelsesstruktur, regler om indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår.
Samtidig kan vedtægterne bruges til at regulere en række forhold, som får stor praktisk betydning, når et selskab har flere ejere, forskellige kapitalklasser eller særlige regler om eksempelvis stemmerettigheder og overdragelse af kapitalandele. Vedtægterne bør derfor ikke betragtes som et standarddokument, der alene skal bruges, når selskabet bliver stiftet. Når virksomheden vokser, får nye ejere eller investorer, ændrer kapital, ledelsesstruktur eller ejerforhold, kan der være behov for at ændre vedtægterne, så selskabets formelle juridiske rammer fortsat passer til den virksomhed, der faktisk drives.
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomheder, virksomhedsejere og ledelser om udarbejdelse og ændring af vedtægter. Vi hjælper både ved stiftelse af selskaber og senere i virksomhedens udvikling, eksempelvis når der kommer nye investorer ind, oprettes kapitalklasser, foretages kapitalændringer eller ændres på ejer- og ledelsesstrukturen. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.
Tal med en advokat om vedtægter og vedtægtsændringer →
Hvad er selskabets vedtægter?
Vedtægterne indeholder de grundlæggende selskabsretlige regler for selskabet. Alle ApS’er og A/S’er skal have vedtægter, og selskabsloven fastlægger en række oplysninger, som vedtægterne skal indeholde.
Efter selskabslovens §§ 28-29 skal vedtægterne blandt andet indeholde oplysninger om selskabets navn og eventuelle binavne, formål, selskabskapital, kapitalandelenes rettigheder, ledelsesorganer og ledelsesstruktur, indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår. Vedtægterne skal også indeholde oplysninger om de beslutninger, som efter selskabsloven skal optages i vedtægterne, og om et eventuelt seneste ophørstidspunkt, hvis selskabets levetid er begrænset.
Vedtægterne har dermed en anden funktion end almindelige interne retningslinjer. De er en del af selskabets formelle selskabsretlige grundlag og indgår sammen med selskabsloven i vurderingen af, om selskabsretlige beslutninger er truffet korrekt.
Læs også vores samlede rådgivning om selskabsret.
Hvad skal vedtægterne indeholde?
Et selskabs vedtægter skal opfylde selskabslovens minimumskrav, men indholdet afhænger derudover af den struktur, ejerne ønsker.
De lovpligtige oplysninger omfatter blandt andet selskabets navn og formål, selskabskapitalen og kapitalandelene, kapitalandelenes rettigheder, selskabets ledelsesstruktur, regler om indkaldelse til generalforsamling og regnskabsåret. Hvis selskabet eksempelvis har forskellige kapitalklasser eller særlige rettigheder knyttet til bestemte kapitalandele, skal vedtægterne samtidig beskrive de relevante forskelle.
Der kan desuden være en række valgfrie bestemmelser, som er relevante for netop det konkrete selskab. Det afgørende er, at bestemmelserne har selskabsretlig relevans og ikke strider mod ufravigelige regler i selskabsloven.
Vedtægterne bør derfor udformes ud fra den virksomhed og ejerstruktur, de skal regulere – ikke alene ud fra en standardskabelon.
Vedtægter og ejeraftale er ikke det samme
Vedtægter og ejeraftale bliver ofte blandet sammen, men der er en væsentlig juridisk forskel.
Vedtægterne er en del af selskabets selskabsretlige grundlag, og nye ejere bliver som udgangspunkt omfattet af selskabets vedtægter som følge af deres ejerskab. En ejeraftale er derimod en privatretlig aftale mellem de ejere, der har indgået eller tiltrådt aftalen.
Selskabslovens § 82 fastslår udtrykkeligt, at ejeraftaler ikke er bindende for kapitalselskabet eller for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. En ejer kan derfor efter omstændighederne bryde en ejeraftale ved at stemme på en bestemt måde, uden at generalforsamlingsbeslutningen alene af den grund bliver selskabsretligt ugyldig. Bruddet kan i stedet udløse aftaleretlige konsekvenser mellem parterne.
Det er en vigtig grund til, at vedtægter og ejeraftale bør udarbejdes i sammenhæng. Nogle regler hører naturligt hjemme i ejeraftalen, mens andre bør fremgå af vedtægterne, hvis ejerne ønsker selskabsretlig virkning.
Erhvervsstyrelsen har en særskilt vejledning om forskellen mellem de to dokumenter. Se Erhvervsstyrelsens vejledning om ejeraftaler og vedtægter.
Hvilke bestemmelser fra en ejeraftale kan også stå i vedtægterne?
Det er ikke muligt blot at kopiere en hel ejeraftale ind i vedtægterne. Erhvervsstyrelsen lægger vægt på, at bestemmelser i vedtægterne skal have vedtægtsmæssig relevans.
Der findes dog en række forhold, som efter deres karakter kan reguleres i vedtægterne. Erhvervsstyrelsen nævner blandt andet kapitalforhold og stemmeretsbegrænsninger, regler om overdragelse af kapitalandele, herunder forkøbsret, samtykkekrav og indløsningsbestemmelser, skærpede vedtagelseskrav for bestemte generalforsamlingsbeslutninger samt visse rettigheder til at udpege medlemmer til selskabets ledelsesorganer.
Det betyder ikke, at enhver formulering fra en ejeraftale bør flyttes til vedtægterne. Vedtægterne bliver en del af selskabets registrerede og offentliggjorte selskabsdokumentation, mens ejeraftalen normalt er et privat dokument mellem parterne. Derfor skal der både tages stilling til juridisk virkning og til, hvilke forhold ejerne ønsker offentliggjort.
Kapitalklasser og forskellige rettigheder i vedtægterne
Udgangspunktet er, at kapitalandele har lige rettigheder, medmindre andet fremgår af vedtægterne. Hvis et selskab skal have forskellige kapitalklasser, skal forskellene derfor beskrives i vedtægterne.
Forskellene kan eksempelvis vedrøre stemmerettigheder eller økonomiske rettigheder. Det kan være relevant i virksomheder med forskellige ejergrupper, investorer eller generationsskifte, hvor ejerne ønsker at adskille økonomisk ejerskab og stemmemæssig indflydelse.
Når en investor skal have en særlig kapitalklasse, bør vedtægterne ses sammen med selve investeringsaftalen og ejeraftalen. En ændring kan samtidig kræve en kapitalforhøjelse eller anden kapitalændring.
Hvis en ændring af vedtægterne forringer retsstillingen for en eksisterende kapitalklasse, gælder der særlige flertalsregler ud over det almindelige krav til vedtægtsændringer.
Forkøbsret, samtykkekrav og indløsning i vedtægterne
Ejerne kan have en interesse i at kontrollere, hvem der kan blive medejer af selskabet. Vedtægterne kan derfor efter selskabslovens regler indeholde forskellige begrænsninger i kapitalandelenes omsættelighed.
Det kan eksempelvis være forkøbsret, så eksisterende ejere eller andre får mulighed for at købe kapitalandelene, før de overdrages til en ekstern køber. Vedtægterne kan også indeholde krav om selskabets samtykke til en overdragelse eller regler om indløsning, hvis de lovbestemte krav til bestemmelserne er opfyldt.
Selskabsloven indeholder særlige regler for både forkøbsret, samtykke til overdragelse og indløsningsbestemmelser, og formuleringen bør derfor være præcis. En upræcis bestemmelse om eksempelvis prisfastsættelse ved forkøbsret kan give anledning til betydelig uenighed, når den senere skal bruges.
Netop disse bestemmelser kan få stor betydning i en senere ejerkonflikt eller ved køb og salg af virksomheden.
Kan vedtægterne kræve større flertal end selskabsloven?
Ja. Vedtægterne kan efter omstændighederne indeholde skærpede krav til bestemte beslutninger.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis ejerne ønsker, at visse væsentlige generalforsamlingsbeslutninger ikke skal kunne træffes med det almindelige flertal. Det kan give en minoritet større beskyttelse, men kan samtidig gøre det vanskeligere at gennemføre nødvendige ændringer, hvis ejerkredsen senere bliver uenig.
Skærpede flertalskrav bør derfor bruges med omtanke. En regel, der i en god samarbejdssituation opleves som en ekstra sikkerhed, kan i en konflikt udvikle sig til en permanent blokering.
Læs mere om beslutningskompetence og flertal på vores side om generalforsamling og selskabsledelse.
Hvordan ændrer man selskabets vedtægter?
En vedtægtsændring skal som udgangspunkt besluttes af generalforsamlingen.
Efter selskabslovens § 106 kræver en almindelig vedtægtsændring mindst to tredjedele af både de afgivne stemmer og den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Vedtægterne kan selv stille yderligere krav, og selskabslovens § 107 indeholder skærpede regler for bestemte typer af ændringer.
Det betyder, at man ikke bør tage udgangspunkt i, at “to tredjedele altid er nok”. Før en ændring gennemføres, skal det undersøges, hvad ændringen går ud på, om selskabet har forskellige kapitalklasser, og om de nuværende vedtægter indeholder yderligere krav.
Selve generalforsamlingen skal samtidig gennemføres korrekt. Indkaldelse, dagsorden, beslutningsforslag, afstemning og protokollering skal leve op til selskabsloven og selskabets eksisterende vedtægter.
Hvornår kræver en vedtægtsændring mere end to tredjedele?
Selskabsloven indeholder en række situationer, hvor almindeligt to tredjedeles flertal ikke er tilstrækkeligt.
Hvis ændringen forøger kapitalejernes forpligtelser over for selskabet, kræver den efter § 107 som udgangspunkt enighed blandt samtlige kapitalejere. Andre særligt indgribende ændringer kræver mindst ni tiendedele af både de afgivne stemmer og den repræsenterede selskabskapital. Det gælder blandt andet visse ændringer, der begrænser kapitalandelenes omsættelighed eller eksisterende stemmerettigheder.
Hvis selskabet har flere kapitalklasser, kan en ændring, der forringer retsstillingen for en bestemt klasse, desuden kræve tilslutning fra mindst to tredjedele af den berørte klasse, der deltager på generalforsamlingen.
Det er derfor vigtigt at kontrollere flertalskravet før generalforsamlingen og ikke efter, at beslutningen allerede er truffet.
Skal vedtægtsændringer registreres hos Erhvervsstyrelsen?
Ja. Når vedtægterne ændres, skal ændringen registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Det centrale ledelsesorgan skal som udgangspunkt senest to uger efter beslutningen sørge for registreringen på Virk og vedhæfte de ajourførte vedtægter samt dokumentation for generalforsamlingens beslutning. Selskabslovens §§ 9 og 11 fastlægger den almindelige to-ugersfrist for registreringspligtige ændringer.
De nye vedtægter bør være daterede og indeholde den fulde gældende ordlyd – ikke alene en liste over de enkelte ændringer.
Se Erhvervsstyrelsens vejledning om vedtægtsændringer og registrering.
Er vedtægterne offentlige?
Selskabsdokumenter, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, offentliggøres som udgangspunkt i Det Centrale Virksomhedsregister efter selskabslovens regler. Vedtægterne er derfor ikke et fortroligt dokument mellem ejerne på samme måde som en ejeraftale.
Det er en praktisk vigtig forskel. Hvis ejerne ønsker at regulere meget detaljerede økonomiske, personlige eller kommercielle forhold, kan en ejeraftale derfor være et mere naturligt sted, hvis bestemmelserne ikke behøver selskabsretlig virkning.
Omvendt skal en bestemmelse, som ejerne ønsker selskabsretlig virkning af, ikke gemmes alene i en privat ejeraftale, hvis den efter sin karakter bør og lovligt kan optages i vedtægterne.
Vedtægtsændring når en investor kommer ind
En investering ændrer ofte mere end ejerprocenterne.
En ny investor kan eksempelvis få en særlig kapitalklasse, bestemte økonomiske eller stemmemæssige rettigheder eller ret til at udpege et ledelsesmedlem. Kapitalforhøjelsen ændrer samtidig den registrerede selskabskapital.
Derfor bør investeringsaftalen, ejeraftalen og vedtægterne udarbejdes som én samlet struktur. Hvis investoren får kontrolrettigheder gennem vedtægter eller aftaler, bør det desuden vurderes, om ændringen påvirker registreringen af legale eller reelle ejere.
Læs mere om kapitalændringer og investeringer.
Vedtægter ved fusion, spaltning og omstrukturering
En større omstrukturering kan også kræve nye eller ændrede vedtægter. Det kan være tilfældet, hvis der stiftes et nyt selskab som led i en fusion eller spaltning, hvis selskabskapitalen ændres, eller hvis ledelses- og ejerstrukturen efter omstruktureringen skal se anderledes ud.
Vedtægterne bør derfor indgå tidligt i planlægningen og ikke først blive opdateret som et administrativt sidste skridt.
Læs mere om fusion, spaltning og omstrukturering og om holding- og ejerstrukturer.
Hvad hvis vedtægterne ikke længere passer til virksomheden?
Vedtægter kan være juridisk korrekte og samtidig være praktisk dårlige. Et selskab kan eksempelvis være startet med én ejer og senere have fået fire ejere og en ekstern investor. Bestemmelser, der var passende ved stiftelsen, kan dermed være utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige i den nuværende struktur. Det samme gælder gamle vedtægter med bestemmelser, der ikke længere svarer til selskabets faktiske kapital, ledelse eller generalforsamlingspraksis.
En gennemgang kan derfor være relevant ved blandt andet nye ejere, investering, virksomhedsoverdragelse, generationsskifte, ejerkonflikt eller større omstrukturering.
Standardvedtægter eller individuelle vedtægter?
Standardskabeloner kan være tilstrækkelige i helt enkle selskaber, men de løser kun standardproblemer. Hvis selskabet har flere ejere, forskellige kapitalklasser, særlige overdragelsesregler, investorer eller ønsker om bestemte beslutningskrav, bør vedtægterne tilpasses den konkrete struktur. Det betyder ikke, at et selskab nødvendigvis har brug for lange og komplicerede vedtægter. Tværtimod bør vedtægterne være så enkle som muligt – men så detaljerede som nødvendigt.
Det afgørende er, at de regler, der står der, faktisk virker den dag, de skal bruges.
Vedtægter og ejerkonflikter
Mange ejerkonflikter viser først for alvor betydningen af vedtægterne. Hvis ejerne bliver uenige om eksempelvis stemmerettigheder, udpegning af ledelse, salg af kapitalandele, forkøbsret eller et bestemt flertalskrav, er det afgørende at undersøge både selskabsloven, vedtægterne og en eventuel ejeraftale.
En bestemmelse i ejeraftalen kan have aftaleretlig betydning mellem ejerne, mens spørgsmålet om en generalforsamlingsbeslutnings selskabsretlige gyldighed afgøres på baggrund af selskabsloven og vedtægterne. Læs mere om konflikter mellem virksomhedens ejere.
Sådan hjælper ØENS med vedtægter
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både med nye vedtægter og med ændringer af eksisterende vedtægter. Vi starter med at afklare selskabets ejerstruktur og det praktiske formål med ændringen, før vi anbefaler den juridiske løsning.
Vi kan blandt andet hjælpe med vedtægter ved stiftelse, kapitalklasser og stemmerettigheder, forkøbsret og andre overdragelsesbegrænsninger, ændringer i ledelsesstrukturen, skærpede beslutningskrav, kapitalændringer, investoroptagelse og vedtægtsændringer som led i virksomhedsoverdragelser eller omstruktureringer.
Vi hjælper samtidig med generalforsamlingsbeslutningen og registreringen hos Erhvervsstyrelsen, så vedtægterne, ejeraftalen og virksomhedens øvrige selskabsdokumenter hænger sammen.
Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret
Ofte stillede spørgsmål om vedtægter
Skal et ApS have vedtægter?
Ja. Både ApS og A/S skal have vedtægter, som opfylder selskabslovens krav.
Hvad skal vedtægterne indeholde?
Vedtægterne skal blandt andet indeholde selskabets navn, formål, selskabskapital, kapitalandelenes rettigheder, ledelsesstruktur, regler om indkaldelse til generalforsamling og regnskabsår. Andre forhold skal medtages, når selskabsloven eller den valgte struktur kræver det.
Er vedtægter og ejeraftale det samme?
Nej. Vedtægterne er en del af selskabets selskabsretlige grundlag. En ejeraftale er en aftale mellem de ejere, der er parter i den, og er efter selskabslovens § 82 ikke bindende for selskabet eller generalforsamlingens beslutninger.
Er vedtægterne offentlige?
Ja, vedtægterne indgår som udgangspunkt i den selskabsdokumentation, der offentliggøres gennem Erhvervsstyrelsens register.
Kan man selv ændre vedtægterne?
Vedtægter kan ændres, men ændringen skal besluttes efter selskabsloven og de eksisterende vedtægter. Almindelige vedtægtsændringer kræver som udgangspunkt mindst to tredjedele af både de afgivne stemmer og den repræsenterede kapital.
Skal alle ejere være enige om en vedtægtsændring?
Nej, ikke som udgangspunkt. Nogle særligt indgribende ændringer kræver dog ni tiendedele eller enstemmighed, og vedtægterne kan desuden stille strengere krav end lovens almindelige regel.
Kan flertallet bare ændre mine rettigheder?
Ikke uden videre. Selskabsloven indeholder særlige beskyttelsesregler ved bestemte indgribende vedtægtsændringer og ved ændringer, der forringer en kapitalklasses retsstilling.
Kan vedtægterne indeholde forkøbsret?
Ja. Vedtægterne kan indeholde regler om forkøbsret, hvis bestemmelserne udformes efter selskabslovens krav, herunder regler om frister og prisfastsættelse.
Kan vedtægterne begrænse salg af anparter?
Ja. Vedtægterne kan efter selskabslovens regler blandt andet indeholde forkøbsret, samtykkekrav og indløsningsbestemmelser. Indførelse eller skærpelse af visse omsættelighedsbegrænsninger er underlagt skærpede krav til vedtægtsændringen.
Kan vedtægterne give en investor særlige rettigheder?
Ja, når rettighederne er selskabsretligt relevante og lovligt kan optages i vedtægterne. Det kan eksempelvis være forskelle i kapitalandelenes rettigheder eller visse udpegnings- og stemmerettigheder.
Skal ændrede vedtægter registreres?
Ja. Det centrale ledelsesorgan skal som udgangspunkt sørge for registrering senest to uger efter beslutningen og indsende de ajourførte vedtægter og dokumentation for beslutningen.
Hvad sker der, hvis ejeraftalen og vedtægterne siger forskellige ting?
Den selskabsretlige gyldighed af generalforsamlingsbeslutninger vurderes efter selskabsloven og vedtægterne. En ejer kan samtidig misligholde ejeraftalen og dermed blive mødt med aftaleretlige krav fra de øvrige aftaleparter.
Hvornår bør vedtægterne gennemgås?
Det kan især være relevant ved nye ejere eller investorer, kapitalændringer, nye kapitalklasser, ændringer i ledelsen, virksomhedsoverdragelse, fusion eller spaltning og ved begyndende uenighed mellem ejerne.
Få vedtægterne til at passe til virksomheden
Gode vedtægter skal ikke være længere end nødvendigt. Men de skal regulere de selskabsretlige forhold, der faktisk betyder noget for virksomheden og dens ejere. Når ejerkreds, kapital eller virksomhed udvikler sig, bør vedtægterne udvikle sig med. Det gælder især, hvis der kommer investorer ind, etableres forskellige ejerrettigheder eller opstår behov for klare regler om beslutninger og overdragelse af kapitalandele. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at få vedtægterne, ejeraftalen og den øvrige selskabsstruktur til at hænge sammen – både ved stiftelsen og senere.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
