Har du modtaget en stævning? Sådan forholder du dig

At modtage en stævning betyder, at nogen har anlagt en civil retssag mod dig eller din virksomhed og bedt domstolene om at tage stilling til et krav.

Det kan eksempelvis være et krav om betaling, erstatning, opfyldelse af en aftale eller en anden juridisk uenighed. En stævning betyder ikke, at modparten allerede har fået ret. Den betyder, at sagen nu er indbragt for retten, og at du som sagsøgt skal forholde dig til både kravet og den frist, retten har fastsat.

Det vigtigste er derfor at reagere rettidigt – men ikke nødvendigvis at svare modparten hurtigst muligt. Før du tager stilling til sagen, bør stævningen, sagsøgerens påstand, argumenterne og dokumentationen gennemgås samlet. Der kan både være indsigelser mod selve kravet, spørgsmål om beviserne og processuelle forhold, som bør identificeres allerede fra begyndelsen. Det første svar kan få betydning for det videre forløb, og derfor er det en fordel at få lagt en klar strategi, inden positionen bliver låst fast.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi private, virksomheder og foreninger, der har modtaget en stævning. Vi gennemgår kravet og dokumentationen, identificerer frister og relevante indsigelser og hjælper med svarskriftet og den videre behandling af sagen. Hvis konflikten kan løses gennem dialog eller et forlig på et fornuftigt grundlag, undersøger vi også den mulighed. Målet er ikke at føre en retssag længere end nødvendigt, men at sikre, at du træffer næste beslutning på et oplyst grundlag.

Kontakt en advokat, hvis du har modtaget en stævning.

Hvad betyder det at modtage en stævning?

En stævning er det processkrift, som sagsøger bruger til at anlægge en almindelig civil retssag. I stævningen beskriver sagsøger blandt andet, hvad retten ønskes at dømme sagsøgte til, og hvilke faktiske og juridiske forhold kravet bygger på. Den part, der anlægger sagen, kaldes sagsøger, mens du eller din virksomhed som den part, sagen er anlagt imod, er sagsøgte.

Når du modtager en stævning, har retten som udgangspunkt ikke taget stilling til, om sagsøger har ret. Stævningen er sagsøgerens fremstilling af konflikten, og gennem det videre sagsforløb får du mulighed for at fremlægge din egen position, dine indsigelser og dine beviser. Du bør derfor først identificere, hvad sagsøger helt konkret kræver, hvilke forhold kravet begrundes med, og hvilken dokumentation der allerede er fremlagt.

Hvis du vil forstå hele forløbet efter stævningen, kan du læse vores samlede guide til en civil retssag – fra stævning til dom. Har du derimod endnu ikke anlagt en sag og overvejer, om domstolene er det rigtige næste skridt, kan du læse om de vigtigste overvejelser før du anlægger en retssag.

Hvad skal du gøre først, når du bliver stævnet?

Begynd med at læse både stævningen og rettens meddelelser grundigt og notér den frist, retten har fastsat. Dernæst bør du samle den dokumentation, der belyser konflikten. Det kan eksempelvis være kontrakter, aftaler, fakturaer, e-mails, sms’er, breve, referater, billeder, rapporter og betalingsoplysninger. Relevant materiale bør bevares, også selv om du ikke umiddelbart mener, at alt taler til din fordel. En realistisk vurdering af en retssag kræver, at både sagens styrker og svagheder bliver identificeret. Inden svarskriftet udarbejdes, bør der især være styr på:

hvad sagsøger konkret kræver, og hvilken påstand der er nedlagt,
hvilke dele af sagsfremstillingen du er enig eller uenig i,
hvilke juridiske og processuelle indsigelser der kan være relevante,
hvilke dokumenter, vidner eller andre beviser der understøtter din position,
om du selv har et krav mod sagsøger, og
om sagen rejser spørgsmål om eksempelvis værneting, voldgift, forældelse eller andre forhold, som bør behandles tidligt.

Det kan være fristende straks at skrive en lang forklaring til sagsøger eller dennes advokat. Det er ikke altid hensigtsmæssigt. Før væsentlige faktiske forhold anerkendes eller bestrides skriftligt, bør du have et klart billede af den position, du ønsker at indtage i selve retssagen.

Hvor lang tid har du til at svare på en stævning?

Det er retten, der fastsætter fristen for svarskriftet, og det er altid den konkrete frist i sagen, du skal følge. Efter den gældende retsplejelovs § 351 skal fristen i almindelige civile sager i almindelighed være mindst fire uger regnet fra pålæggets forkyndelse. I blandt andet sager efter den forenklede proces og visse andre særlige sagstyper er udgangspunktet mindst to uger.

Hvis du har behov for længere tid, kan fristen efter loven forlænges efter anmodning. Det er imidlertid ikke det samme som, at en forlængelse automatisk bliver givet. Har du brug for mere tid, bør spørgsmålet derfor håndteres inden fristens udløb og helst så tidligt som muligt.

Det er også værd at være opmærksom på ældre information om svarfristen på nettet. Den almindelige mindstefrist blev ændret fra to til fire uger med virkning fra 2024, mens to-ugersreglen blev bevaret for bestemte særlige processer.

Hvad er et svarskrift?

Svarskriftet er dit første formelle svar som sagsøgt. Det er her, du fortæller retten, hvilket resultat du mener, sagen skal have, og på hvilket faktisk og juridisk grundlag du bestrider eller eventuelt helt eller delvist anerkender sagsøgerens krav.

Efter retsplejelovens § 351 skal svarskriftet blandt andet indeholde sagsøgtes påstand, eventuelle modkrav og deres værdi, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, som påstanden og eventuelle modkrav støttes på, samt angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte ønsker at påberåbe sig. Domstolenes aktuelle byretsvejledning fremhæver desuden, at svarskriftet bør angive præcist, hvilke dele af sagsøgerens sagsfremstilling der bestrides, så det bliver tydeligt, hvad der skal være genstand for bevisførelse.

Et svarskrift er derfor mere end en meddelelse om, at “jeg er uenig”. Det skal være muligt at forstå, hvilket resultat du ønsker, hvorfor retten efter din opfattelse bør nå dette resultat, og hvilke faktiske forhold og beviser din position bygger på.

Det er netop derfor, at vurderingen af beviser og bevisbyrde bør begynde allerede ved svarskriftet og ikke først kort før en hovedforhandling.

Hvad betyder det at påstå frifindelse?

Hvis du mener, at sagsøger ikke har det krav, der fremgår af stævningen, vil din påstand ofte være frifindelse. En påstand om frifindelse fortæller imidlertid kun retten, hvilket resultat du ønsker. Den forklarer ikke i sig selv, hvorfor sagsøger bør tabe sagen.

Det kan eksempelvis være, at den aftale, sagsøger henviser til, ikke blev indgået på den måde, der påstås, at du allerede har opfyldt din forpligtelse, at der ikke foreligger misligholdelse, at beløbet er beregnet forkert, at kravet er bortfaldet, eller at sagsøger ikke kan bevise de faktiske forhold, som kravet afhænger af. Hvilke indsigelser der er relevante, afhænger derfor helt af den konkrete sag.

En påstand kan også være mere nuanceret end et rent ja eller nej. Du kan eksempelvis være enig i en del af et pengekrav, men bestride resten. Før et krav helt eller delvist anerkendes, bør grundlaget dog gennemgås nøje, fordi en anerkendelse kan få betydning for den videre proces.

Hvad hvis du selv har et krav mod sagsøger?

Det er ikke usædvanligt, at begge parter mener at have et krav. En leverandør kan eksempelvis sagsøge en kunde for manglende betaling, mens kunden mener at have et erstatningskrav på grund af fejl ved leverancen. I sådanne situationer kan spørgsmålet om et modkrav blive relevant.

Retsplejeloven forudsætter udtrykkeligt, at eventuelle modkrav og deres værdi angives i svarskriftet. Hvordan modkravet skal håndteres, afhænger blandt andet af, hvad kravet går ud på, og hvordan det ønskes gjort gældende.

I kommercielle sager er det derfor vigtigt ikke kun at læse den faktura eller den enkelte bestemmelse, som sagsøger henviser til. Hele kontraktforholdet og parternes samlede krav bør vurderes. ØENS rådgiver særskilt om erhvervstvister og kontrakttvister, hvor den underliggende kontrakt og den processuelle strategi ofte hænger tæt sammen.

Formalitetsindsigelser skal opdages tidligt

Ikke alle indsigelser handler om, hvem der materielt har ret i konflikten. Der kan også være spørgsmål om, hvorvidt sagen er anlagt på den rigtige måde eller overhovedet skal behandles af den domstol, som har modtaget stævningen.

Det kan eksempelvis være relevant at undersøge, om sagen er anlagt ved rette værneting, om der er andre processuelle hindringer, eller om parterne har aftalt, at tvisten skal afgøres ved voldgift frem for ved de almindelige domstole. Efter retsplejelovens § 351 skal formalitetsindsigelser fremsættes i svarskriftet.

Det er en vigtig grund til at få stævningen vurderet som helhed fra begyndelsen. Hvis fokus alene ligger på at svare på sagsøgerens faktiske fremstilling, kan et processuelt spørgsmål, der burde have været håndteret tidligt, blive overset.

Beviserne skal vurderes fra begyndelsen

En af de mest almindelige udfordringer i en tvist er forskellen mellem at være overbevist om, hvad der skete, og at kunne bevise det over for retten. Retten har ikke selv været til stede, da aftalen blev indgået, varen blev leveret eller konflikten opstod. Den må træffe afgørelse på baggrund af den bevisførelse, parterne præsenterer.

Dokumenter som kontrakter, e-mails, sms’er, fakturaer, billeder og referater kan derfor få stor betydning. Det samme kan parts- og vidneforklaringer. Hvis tvisten afhænger af tekniske eller faglige spørgsmål, kan syn og skøn desuden være relevant.

God sagsforberedelse handler ikke om at sende hundrede bilag til retten, hvis kun ti af dem belyser de afgørende spørgsmål. Det handler om at identificere, hvad der faktisk skal bevises, hvilke beviser der eksisterer, og hvordan de enkelte beviser hænger sammen med de argumenter, du ønsker at gøre gældende. Det gennemgår vi mere indgående på siden om beviser og bevisbyrde.

Hvad sker der, hvis du ikke svarer på stævningen?

Det kan få alvorlige konsekvenser at ignorere en stævning. Hvis du ikke indleverer svarskrift rettidigt, eller hvis svarskriftet ikke opfylder lovens centrale krav og derfor er uegnet som grundlag for sagens behandling, kan retten efter retsplejelovens § 352 afsige dom efter sagsøgerens påstand, i det omfang påstanden findes begrundet i sagsfremstillingen og det øvrige materiale.

Det kaldes ofte en udeblivelsesdom. Det er vigtigt at være præcis her: Sagsøger får ikke nødvendigvis automatisk medhold i ethvert tænkeligt krav, blot fordi du ikke reagerer. Retten skal fortsat kunne finde kravet begrundet i det foreliggende materiale. Men konsekvensen kan være, at der afsiges dom, uden at dine egne indsigelser og beviser er kommet ordentligt ind i sagen.

En stævning bør derfor aldrig lægges til side, heller ikke selv om du mener, at sagsøgerens krav er åbenlyst forkert.

Kan en udeblivelsesdom genoptages?

Ja, i visse tilfælde. Efter retsplejelovens § 367 kan en part, der er dømt som udebleven, kræve sagen genoptaget ved at indgive en skriftlig anmodning til retten inden fire uger fra dommens afsigelse. Retten kan undtagelsesvist genoptage sagen ved en senere anmodning, men kun hvis anmodningen kommer inden ét år efter dommens afsigelse. Retten kan desuden stille krav om betaling eller sikkerhed for sagsomkostninger, der allerede er blevet pålagt.

Det er derfor langt bedre at reagere på den oprindelige stævning end senere at skulle forsøge at få en afsagt dom genoptaget. Hvis der allerede foreligger en afgørelse, bør det hurtigt afklares, om det relevante spor er genoptagelse eller et spørgsmål om anke og kære. De forskellige muligheder følger forskellige regler og bør ikke blandes sammen.

Kan du kontakte sagsøgerens advokat?

Ja, men det bør ske med omtanke. At sagen er blevet anlagt betyder ikke, at parterne ikke længere kan tale sammen. Tværtimod kan en tidlig dialog i nogle sager være med til at afgrænse konflikten eller føre til en løsning. Men det, du skriver til modparten eller modpartens advokat, kan senere få betydning for sagen.

Det gælder især, hvis du kommer til at anerkende centrale faktiske forhold, accepterer en del af kravet eller beskriver forløbet på en måde, som senere ikke stemmer med den position, der føres for retten. Det betyder ikke, at kommunikationen skal stoppe, men at den bør hænge sammen med den juridiske strategi.

Hvis der er en reel mulighed for at afslutte konflikten uden en hovedforhandling, kan forlig og forhandling være relevant allerede kort efter stævningen.

Kan sagen stadig løses uden en dom?

Ja. En stævning er begyndelsen på en retssag – ikke en garanti for, at sagen ender med en dom. Parterne kan fortsat forhandle, og der kan indgås forlig på forskellige tidspunkter under processen.

Det kan faktisk blive lettere at vurdere en mulig løsning efter sagens anlæg, fordi begge parters positioner, dokumenter og væsentligste argumenter bliver tydeligere. Et forlig bør dog vurderes mod det realistiske alternativ. Hvad er sandsynligheden for at få medhold? Hvad vil det koste at fortsætte? Hvor lang tid kan sagen tage? Og er der kommercielle eller personlige forhold, som en dom ikke nødvendigvis løser?

Når en sag allerede verserer ved retten, kan retsmægling også være en mulighed. Retsmægling er frivillig og har til formål at hjælpe parterne med selv at finde en løsning frem for at overlade afgørelsen til retten. Danmarks Domstole har praktisk information om civile sager og sagsportalen.

Hvad koster det at blive sagsøgt?

Der findes ikke én standardpris for at forsvare sig i en retssag. Omkostningerne afhænger blandt andet af sagens økonomiske værdi og kompleksitet, mængden af dokumentation, hvor mange processkrifter der bliver nødvendige, hvilken bevisførelse der skal gennemføres, og om sagen afsluttes ved forlig eller går hele vejen til hovedforhandling.

Du bør samtidig tage højde for risikoen for sagsomkostninger. En part, der taber sagen, kan efter rettens afgørelse blive pålagt at betale et beløb til modpartens omkostninger. Det beløb er ikke nødvendigvis det samme som modpartens faktiske advokatregning.

For privatpersoner kan en retshjælpsforsikring eller i visse tilfælde fri proces også få betydning. Vi gennemgår både retsafgift, advokatomkostninger, retshjælpsforsikring og fri proces på siden om sagsomkostninger, retshjælp og fri proces. De officielle regler om fri proces findes hos Civilstyrelsen.

Hvad hvis din virksomhed er blevet stævnet?

Når en virksomhed bliver sagsøgt, er det vigtigt hurtigt at få sagen placeret hos de personer, der kan skabe overblik over både juraen og det faktiske forløb. Relevant dokumentation kan ligge hos flere medarbejdere eller i forskellige systemer, og personer med vigtig viden om sagen kan siden have skiftet rolle eller forladt virksomheden.

Derfor bør virksomheden tidligt identificere og bevare relevante kontrakter, mails, ordrebekræftelser, mødenoter, fakturaer og andet materiale. Det bør samtidig afklares, hvem der kommunikerer med advokaten og modparten, og hvilke medarbejdere der kan have betydning som vidner.

I en erhvervstvist er det heller ikke altid tilstrækkeligt at spørge, om virksomheden juridisk kan få medhold. En retssag kan påvirke kunder, leverandører, samarbejdspartnere, ledelsestid og økonomi. Derfor bør processtrategien hænge sammen med virksomhedens kommercielle mål. På siden om erhvervstvister og kontrakttvister går vi mere i dybden med netop disse situationer.

Hvad sker der efter svarskriftet?

Når svarskriftet er indleveret, er sagen langt fra nødvendigvis klar til hovedforhandling. Den fortsætter normalt med en forberedende fase, hvor parterne og retten afgrænser de faktiske og juridiske uenigheder, bevisførelsen og den videre tidsplan.

Der kan blive behov for yderligere processkrifter, et forberedende retsmøde, syn og skøn eller andre beviser. Mulighederne for forlig og forhandling kan også blive vurderet igen undervejs.

Hvis du ønsker det fulde overblik over forløbet fra dette tidspunkt og frem til hovedforhandling, dom og eventuel anke, kan du læse vores guide til civil retssag – fra stævning til dom.

Sådan hjælper ØENS, når du har modtaget en stævning

Når du kommer til ØENS med en stævning, starter vi med at få styr på rettens frist, sagsøgerens påstand og det materiale, der allerede er indleveret. Herefter gennemgår vi din version af forløbet og den dokumentation, der findes, så vi kan vurdere både de juridiske indsigelser og det bevismæssige grundlag.

Vi ser blandt andet på, om kravet bør bestrides helt eller delvist, om du selv har et modkrav, om der er formalitetsindsigelser, hvilke beviser der bør sikres, og om voldgift eller andre processuelle forhold har betydning. Hvis sagen skal fortsætte, kan vi bistå med svarskrift, yderligere processkrifter, retsmøder, bevisførelse og hovedforhandling. Samtidig vurderer vi løbende, om forlig eller retsmægling kan give en bedre samlet løsning.

Målet er, at du ikke kun ved, hvad næste procestrin er, men også hvorfor det bør tages, hvilke alternativer der findes, og hvilken risiko der følger med de forskellige muligheder.

Kontakt ØENS, hvis du har modtaget en stævning

Ofte stillede spørgsmål om at modtage en stævning

Betyder en stævning, at modparten allerede har fået ret?

Nej. Stævningen indeholder sagsøgerens krav og fremstilling af sagen. Retten har som udgangspunkt ikke afgjort tvisten på dette tidspunkt. Du får som sagsøgt mulighed for at fremlægge din egen position, dine indsigelser og dine beviser.

Hvor lang tid har jeg til at svare på en stævning?

Du skal følge den konkrete frist, retten har fastsat. I almindelige civile sager skal fristen for svarskrift i almindelighed være mindst fire uger fra pålæggets forkyndelse. I visse særlige sagstyper, herunder den forenklede proces, gælder et udgangspunkt på mindst to uger.

Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer?

Manglende rettidigt og tilstrækkeligt svar kan føre til, at retten afsiger dom efter sagsøgerens påstand, i det omfang kravet findes begrundet i sagsfremstillingen og det øvrige materiale. En stævning bør derfor aldrig ignoreres.

Skal jeg have en advokat, hvis jeg er blevet sagsøgt?

Der er ikke et generelt krav om advokat i alle civile sager. Men en stævning kan rejse spørgsmål om blandt andet påstande, formalitetsindsigelser, modkrav, beviser og frister, som kan få betydning gennem hele sagen. Behovet for juridisk bistand bør derfor vurderes ud fra den konkrete tvist.

Kan jeg selv have et krav mod den, der har sagsøgt mig?

Ja. Et relevant krav mod sagsøger kan efter omstændighederne fremsættes som modkrav under sagen. Modkravet bør identificeres tidligt og håndteres korrekt i svarskriftet og den videre proces.

Kan sagen stadig løses ved forlig?

Ja. En retssag kan fortsat løses gennem forlig og forhandling, efter at stævningen er indleveret. Retsmægling kan også være relevant, når sagen verserer ved retten.

Hvad skal jeg sende til min advokat?

Send stævningen og alle meddelelser fra retten sammen med den dokumentation, der belyser konflikten. Det kan være kontrakter, korrespondance, fakturaer, referater, billeder og andre relevante dokumenter. Det er ofte bedre at lade advokaten vurdere relevansen end selv at sortere materiale fra, som senere viser sig at være vigtigt.

Få vurderet stævningen, før du tager næste skridt

Når du modtager en stævning, kan det være fristende enten at svare på alt med det samme eller at skubbe sagen væk, fordi den virker uoverskuelig. Det vigtigste er i stedet først at få skabt et klart beslutningsgrundlag: Hvad kræver modparten? Hvad bygger kravet på? Hvad kan dokumenteres? Hvilke indsigelser har du? Og hvilken løsning giver samlet set bedst mening?
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at skabe det overblik fra begyndelsen. Hvis sagen skal føres, sørger vi for, at din position bliver præsenteret klart og rettidigt. Hvis konflikten bedre kan løses gennem forhandling eller et forlig, indgår det også i vurderingen.