Et køb eller salg af en virksomhed er ofte en af de største beslutninger, en virksomhedsejer træffer.
Det gælder, uanset om du skal sælge den virksomhed, du har bygget op gennem mange år, købe en konkurrent, overtage en mindre virksomhed eller gennemføre en investering som led i virksomhedens vækst.
En virksomhedsoverdragelse består sjældent kun af en købsaftale. Før handlen gennemføres, skal der blandt andet tages stilling til, hvad der konkret skal overdrages, hvordan virksomheden værdiansættes, hvilke risici køber overtager, hvad sælger skal garantere, hvordan købesummen betales, og hvilke medarbejdere, kontrakter, tilladelser, immaterielle rettigheder og andre forhold der påvirkes af overdragelsen.
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi både købere og sælgere gennem hele processen. Vi hjælper fra de indledende forhandlinger og juridisk due diligence til virksomhedsoverdragelsesaftalen, closing og de selskabsretlige ændringer efter handlen. Målet er at skabe en handel, hvor du ikke alene ved, hvad der står i aftalen, men også forstår, hvilke risici du accepterer, og hvad der skal ske, før virksomheden reelt er overdraget.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomhedsejere, virksomheder og investorer i hele Danmark.
Tal med en advokat om køb eller salg af virksomhed →
Hvordan køber eller sælger man en virksomhed?
En virksomhed kan overdrages på flere måder, men en af de første og vigtigste beslutninger er, om handlen skal gennemføres som en overdragelse af kapitalandelene i selskabet – ofte kaldet en share deal – eller som en overdragelse af virksomhedens aktiver og aktiviteter – ofte kaldet en asset deal.
Forskellen er afgørende. Ved en share deal skifter ejerskabet til selskabet, mens selskabet som juridisk enhed fortsætter. Ved en asset deal er det derimod nærmere bestemte aktiver, rettigheder, aktiviteter og eventuelt forpligtelser, der overføres fra sælger til køber.
Der findes ikke én model, der altid er bedst. Valget afhænger blandt andet af virksomhedens struktur, parternes risikovillighed, finansiering, kontrakter, medarbejdere og de skattemæssige konsekvenser. Derfor bør strukturen af handlen afklares tidligt i processen.
Share deal – køb og salg af aktier eller anparter
Ved en share deal køber køber aktierne eller anparterne i det selskab, hvor virksomheden drives. Hvis hele selskabet sælges, overtager køber således selskabet med den virksomhed, der ligger i selskabet på overtagelsestidspunktet.
Det betyder blandt andet, at selskabet fortsat er den samme juridiske enhed efter salget. Som udgangspunkt er det fortsat selskabet, der ejer sine aktiver, er part i sine kontrakter, har sine medarbejdere og hæfter for sine forpligtelser. Køber bliver ejer af selskabet og dermed indirekte økonomisk eksponeret for både virksomhedens værdier og de forpligtelser og risici, der ligger i selskabet.
Det er en af årsagerne til, at juridisk due diligence og sælgers garantier typisk spiller en central rolle ved en share deal. Køber skal have mulighed for at undersøge, hvad der faktisk ligger i det selskab, der købes.
Et ejerskifte kan samtidig udløse rettigheder efter selskabets aftaler. Nogle kunde-, leverandør-, finansierings- eller andre kontrakter indeholder eksempelvis change of control-bestemmelser, som kan give modparten særlige rettigheder, hvis kontrollen med selskabet ændres. At selskabet juridisk er den samme enhed betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle aftaler fortsætter helt upåvirket.
Asset deal – køb og salg af virksomhedens aktiver
Ved en asset deal overtager køber ikke selskabet, men de aktiver, rettigheder og aktiviteter, som parterne aftaler skal indgå i handlen. Det kan eksempelvis være goodwill, varelager, inventar, maskiner, domænenavne, immaterielle rettigheder, kundeaftaler eller en bestemt forretningsaktivitet.
En asset deal kan derfor give større mulighed for at afgrænse, hvad der skal overdrages. Det betyder dog ikke, at køber frit kan vælge enhver forpligtelse fra. Visse rettigheder og forpligtelser kan følge med efter lovgivningen, og konkrete kontrakter eller aktiver kan kræve samtykke eller andre skridt for at kunne overdrages.
Medarbejderne er et godt eksempel. Hvis overdragelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, indtræder erhververen som udgangspunkt i de rettigheder og forpligtelser over for de berørte medarbejdere, som består på overdragelsestidspunktet.
Det er derfor mere præcist at sige, at en asset deal giver mulighed for at definere transaktionens omfang, end at køber “ikke overtager sælgers forpligtelser”. Den konkrete hæftelse skal altid vurderes i forhold til både aftalen og de regler, der gælder for de enkelte forhold.
Læs mere om de ansættelsesretlige regler ved virksomhedsoverdragelse og medarbejdere.
Share deal eller asset deal – hvad skal man vælge?
Valget mellem share deal og asset deal påvirker stort set hele transaktionen. Ved en share deal fortsætter virksomheden i det samme selskab med de eksisterende aktiver, kontrakter, rettigheder og forpligtelser. Ved en asset deal skal det derimod fastlægges, hvilke dele af virksomheden der overdrages, og hvordan overdragelsen af de enkelte aktiver, kontrakter og medarbejderforhold skal gennemføres.
Valget har også væsentlige skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser for både køber og sælger. De selskabsretlige og kontraktuelle forhold bør derfor koordineres med relevant skatte- og regnskabsmæssig rådgivning, før parterne låser strukturen.
I praksis bliver transaktionsformen ofte et centralt forhandlingspunkt, fordi køber og sælger ikke nødvendigvis har de samme interesser. Det er derfor en fordel at få analyseret konsekvenserne tidligt, inden pris og øvrige vilkår er endeligt aftalt.
Hvordan foregår en virksomhedsoverdragelse?
Forløbet afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet, men en virksomhedsoverdragelse gennemgår ofte flere faser. I en mindre handel kan nogle af faserne være meget enkle, mens større virksomhedsoverdragelser kan involvere omfattende dokumentation og flere rådgiverteams.
Et typisk forløb kan omfatte:
- indledende dialog og fortrolighedsaftale,
- hensigtserklæring, term sheet eller Letter of Intent,
- juridisk, finansiel og eventuelt anden due diligence,
- forhandling af virksomhedsoverdragelsesaftalen,
- signing – underskrift af aftalen,
- opfyldelse af eventuelle betingelser for gennemførelse,
- closing – den faktiske gennemførelse af overdragelsen, og
- efterfølgende registreringer og øvrige post-closing-forhold.
I nogle handler sker signing og closing samtidig. I andre går der uger eller måneder mellem de to tidspunkter, fordi handlen eksempelvis kræver myndighedsgodkendelse, finansiering, samtykker fra kontraktparter eller andre forhold, før den kan gennemføres.
Fortrolighedsaftale før købs- eller salgsprocessen
En potentiel køber vil ofte have behov for adgang til følsomme oplysninger om virksomheden, længe før parterne ved, om handlen bliver gennemført. Det kan være oplysninger om økonomi, kunder, priser, medarbejdere, produkter, strategi og forretningshemmeligheder.
Derfor indgås der ofte en fortrolighedsaftale – også kaldet en NDA – inden sælger åbner for de mere følsomme oplysninger.
Aftalen bør blandt andet tage stilling til, hvilke oplysninger der er fortrolige, hvem hos køber og købers rådgivere der må modtage dem, hvad oplysningerne må bruges til, og hvad der skal ske med materialet, hvis handlen ikke gennemføres.
Hvis parterne samtidig er konkurrenter, kan udvekslingen af kommercielt følsomme oplysninger rejse konkurrenceretlige spørgsmål. I større eller konkurrencefølsomme transaktioner kan der derfor være behov for særlige procedurer for informationsudvekslingen.
Letter of Intent – hvad aftaler man før den endelige købsaftale?
Når parterne er enige om hovedlinjerne i en potentiel handel, bliver de ofte samlet i en hensigtserklæring, et term sheet eller en Letter of Intent (LOI).
Her kan parterne eksempelvis beskrive den forventede købesum, transaktionsstruktur, tidsplan, due diligence-proces, finansieringsforbehold, eksklusivitet og andre centrale forudsætninger.
En LOI er ikke nødvendigvis enten fuldt bindende eller fuldt uforpligtende. Det afhænger af formuleringen. Parterne kan eksempelvis ønske, at selve intentionen om at gennemføre handlen ikke er bindende, mens bestemmelser om fortrolighed, eksklusivitet, omkostninger eller lovvalg skal være bindende.
Det bør fremgå tydeligt af dokumentet. Ellers kan parterne senere blive uenige om, hvor langt de faktisk var nået i aftaleprocessen.
Hvad er juridisk due diligence?
Juridisk due diligence er købers undersøgelse af de juridiske forhold i den virksomhed, der skal købes. Formålet er at identificere forhold, der kan have betydning for, om køber ønsker at gennemføre handlen, hvilken pris køber vil betale, hvilke garantier der skal kræves, eller om en bestemt risiko skal håndteres særskilt i aftalen.
En juridisk due diligence kan blandt andet omfatte selskabs- og ejerforhold, væsentlige kunde- og leverandøraftaler, medarbejdere og ledelse, finansiering og sikkerheder, immaterielle rettigheder, it- og licensforhold, GDPR og persondata, fast ejendom og lejemål, forsikringer, myndighedsforhold, compliance og eksisterende eller potentielle tvister.
Hvor omfattende gennemgangen skal være, afhænger af virksomheden. En mindre virksomhed med få kontrakter kræver ikke nødvendigvis samme proces som en større koncern med internationale aktiviteter.
Due diligence bør heller ikke betragtes som et mål i sig selv. Det relevante er, hvad fundene betyder for handlen. Et problem kan eksempelvis føre til et krav om, at forholdet bringes i orden før closing, en ændring af købesummen, en særlig garanti eller skadesløsholdelse – eller i alvorlige tilfælde, at køber ikke ønsker at gennemføre transaktionen.
Due diligence af kontrakter og kunder
Virksomhedens væsentlige kontrakter er ofte blandt dens vigtigste værdier. Derfor bør køber undersøge blandt andet kontrakternes løbetid, opsigelsesadgang, misligholdelsesbestemmelser, prisregulering og eventuelle bestemmelser om ejerskifte.
Ved en share deal forbliver selskabet som udgangspunkt part i kontrakten, men en change of control-klausul kan få betydning. Ved en asset deal skal det derimod undersøges, om kontrakten kan overdrages til køber, og om modpartens samtykke er nødvendigt.
Det kan være særligt vigtigt, hvis en stor del af virksomhedens værdi afhænger af få nøglekunder eller væsentlige leverandørforhold. En høj værdiansættelse hjælper ikke meget, hvis en central kontrakt bortfalder som følge af overdragelsen.
Medarbejdere ved køb og salg af virksomhed
Medarbejdernes situation afhænger blandt andet af, hvordan transaktionen struktureres. Ved et almindeligt salg af kapitalandelene i et selskab er arbejdsgiveren fortsat det samme selskab, selv om selskabet får nye ejere.
Ved en asset deal kan virksomhedsoverdragelsesloven derimod blive relevant, hvis der overdrages en virksomhed eller en del heraf omfattet af loven. Er loven anvendelig, indtræder erhververen som udgangspunkt i de eksisterende rettigheder og forpligtelser over for de berørte medarbejdere. Loven indeholder samtidig regler om blandt andet afskedigelse i forbindelse med overdragelsen og information til medarbejderne.
Medarbejderforhold bør derfor undersøges tidligt i processen, særligt hvis virksomheden er overenskomstdækket, har bonus- eller incitamentsordninger, nøglemedarbejdere, pensionsforhold eller verserende personalesager.
ØENS har et særskilt specialistområde inden for arbejds- og ansættelsesret og rådgiver specifikt om virksomhedsoverdragelser og medarbejdere.
Immaterielle rettigheder, software og domæner
For mange virksomheder ligger en betydelig del af værdien ikke i fysiske aktiver, men i navn, software, varemærker, domæner, design, knowhow, ophavsrettigheder og andre immaterielle værdier.
Due diligence bør derfor afdække, om virksomheden faktisk ejer eller har den nødvendige brugsret til de rettigheder, som køber forventer at overtage. Det kan eksempelvis være relevant at undersøge, om software er udviklet af medarbejdere eller eksterne leverandører, hvordan rettighederne er reguleret i kontrakterne, og om licenser kan fortsætte efter handlen.
Ved en asset deal bør de rettigheder, der skal overdrages, identificeres og overføres korrekt. Ved en share deal bliver rettighederne som udgangspunkt liggende i selskabet, men change of control-bestemmelser i licensaftaler kan stadig kræve opmærksomhed.
GDPR og persondata i en virksomhedsoverdragelse
En virksomhedsoverdragelse indebærer ofte behandling og udveksling af store mængder information, og nogle af oplysningerne kan være personoplysninger. Det kan eksempelvis være medarbejderdata, kundeoplysninger eller information om kontaktpersoner hos leverandører.
At en køber ønsker at gennemføre due diligence betyder ikke i sig selv, at alle personoplysninger uden videre kan deles. Parterne skal forholde sig til databeskyttelsesreglerne, herunder behandlingsgrundlag, formålet med delingen, dataminimering og sikkerhed.
Det kan derfor være nødvendigt at begrænse, anonymisere eller på anden måde håndtere bestemte oplysninger, særligt tidligt i processen.
Læs mere om ØENS’ rådgivning inden for GDPR og persondataret.
Fast ejendom og erhvervslejemål
Hvis virksomheden ejer fast ejendom eller driver virksomheden fra lejede lokaler, kan ejendoms- og lejeforholdene få stor betydning for transaktionen.
Ved en share deal er det fortsat selskabet, der ejer ejendommen eller er lejer efter erhvervslejekontrakten. Aftalen kan dog indeholde bestemmelser om ejerskifte eller change of control, som skal undersøges.
Ved en asset deal skal det derimod afklares, hvordan fast ejendom eller lejerettigheder skal overføres, og om der kræves samtykke eller andre dispositioner.
ØENS rådgiver også om erhvervslejeret, hvilket kan være relevant, når virksomhedens lokaler udgør en væsentlig del af handlen.
Hvordan fastsættes købesummen?
Købesummen er naturligvis et centralt element i virksomhedsoverdragelsen, men “prisen” er ikke nødvendigvis ét fast tal.
Parterne skal blandt andet tage stilling til, hvordan virksomheden værdiansættes, hvad der er inkluderet i prisen, hvordan gæld og likvider håndteres, og om købesummen skal reguleres på baggrund af virksomhedens økonomiske position på closing.
I virksomhedshandler anvendes forskellige prismekanismer. En locked box-model tager typisk udgangspunkt i en historisk balance på en aftalt dato og kombineres med regler om, at værdier ikke må trækkes ud af virksomheden til sælger efter denne dato ud over det, parterne specifikt har accepteret. Ved completion accounts foretages der derimod typisk en efterfølgende opgørelse af bestemte balanceposter på closing med henblik på at fastlægge eller regulere den endelige købesum.
Parterne kan desuden aftale en earn-out, hvor en del af købesummen afhænger af virksomhedens resultater efter overdragelsen. Det kan være en måde at bygge bro over forskellige forventninger til virksomhedens værdi, men kan samtidig skabe konflikter om, hvordan virksomheden drives og resultaterne beregnes i earn-out-perioden. Derfor skal kriterierne udformes præcist.
Garantier i en virksomhedsoverdragelsesaftale
En væsentlig del af forhandlingen ved en virksomhedsoverdragelse handler om, hvilke garantier sælger skal give om virksomheden.
Garantierne kan eksempelvis vedrøre selskabets ejerforhold, regnskaber, skatte- og afgiftsforhold, kontrakter, medarbejdere, immaterielle rettigheder, myndighedsforhold, tvister og andre centrale forhold.
Garantierne fordeler risiko mellem parterne. Hvis sælger garanterer, at et bestemt forhold er korrekt, og det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet, kan køber efter aftalen have et krav mod sælger.
Derfor bør garantikataloget ikke blot kopieres fra en standardaftale. Det bør tilpasses den konkrete virksomhed, due diligence-resultaterne og den risiko, parterne faktisk har aftalt at fordele.
Disclosure – hvad har sælger oplyst køber om?
Garantierne hænger ofte sammen med en disclosure-proces, hvor sælger oplyser køber om konkrete forhold, der udgør undtagelser til eller på anden måde kvalificerer de garantier, der gives.
En præcis disclosure kan derfor få stor betydning for sælgers efterfølgende ansvar. Omvendt er det vigtigt for køber, at informationen er tilstrækkelig konkret til, at køber faktisk kan forstå den relevante risiko.
Forholdet mellem due diligence-materialet, garantierne, disclosure og aftalens ansvarsbegrænsninger er ofte et af de juridisk mest centrale elementer i virksomhedsoverdragelsesaftalen.
Skadesløsholdelser og særlige risici
Hvis due diligence identificerer en konkret og kendt risiko, kan parterne vælge at regulere den særskilt gennem en skadesløsholdelse – ofte omtalt som en indemnity – i stedet for alene at lade den være omfattet af de almindelige garantier.
Det kan eksempelvis være relevant ved en identificeret tvist, et konkret skatteforhold eller en anden afgrænset risiko, hvor parterne på forhånd ønsker at fastlægge, hvem der økonomisk skal bære konsekvensen, hvis risikoen materialiserer sig.
Den konkrete udformning har stor betydning, herunder hvordan tab opgøres, hvilke betingelser der gælder for et krav, og om de almindelige ansvarsbegrænsninger i aftalen også gælder for den særlige skadesløsholdelse.
Begrænsning af sælgers ansvar
Sælgers garantier står sjældent alene. Virksomhedsoverdragelsesaftalen indeholder typisk også regler om, hvor længe køber kan fremsætte krav, hvilke minimumsbeløb der gælder, og hvor stort et samlet ansvar sælger kan have.
Det kan blandt andet være bestemmelser om tidsbegrænsning, de minimis-beløb, baskets og forskellige ansvarscaps. Der kan gælde forskellige begrænsninger for forskellige typer krav, og eksempelvis fundamentale garantier kan være reguleret anderledes end almindelige driftsgarantier.
Balancen mellem garantierne og ansvarsbegrænsningerne er derfor mindst lige så vigtig som ordlyden af selve garantikataloget.
Sælgers konkurrenceklausul efter virksomhedssalget
Køber kan have en legitim interesse i, at sælger ikke umiddelbart efter salget etablerer en konkurrerende virksomhed og dermed tager den goodwill eller knowhow tilbage, som køber netop har betalt for.
Derfor indeholder virksomhedsoverdragelsesaftaler ofte konkurrence- og kundebegrænsninger for sælger. Sådanne klausuler kan imidlertid være omfattet af konkurrenceretten og må ikke gå længere end nødvendigt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremhæver, at konkurrenceklausuler mellem virksomheder efter omstændighederne kan være lovlige som accessoriske begrænsninger, når de er direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af en lovlig transaktion.
Klausulens varighed, geografiske område, aktiviteter og omfattede personer bør derfor tilpasses den konkrete virksomhedsoverdragelse. En meget bred standardklausul er ikke nødvendigvis en bedre beskyttelse – og kan i værste fald være vanskelig at håndhæve.
Signing og closing – hvad er forskellen?
Signing er tidspunktet, hvor parterne underskriver virksomhedsoverdragelsesaftalen. Closing er tidspunktet, hvor handlen faktisk gennemføres efter aftalen.
De to tidspunkter kan være sammenfaldende, men behøver ikke være det. Hvis handlen kræver myndighedsgodkendelser, tredjemandssamtykker, finansiering, bestemte selskabsretlige beslutninger eller andre forudsætninger, kan parterne underskrive aftalen først og gennemføre overdragelsen senere.
I perioden mellem signing og closing vil aftalen typisk regulere, hvordan virksomheden må drives, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvad der sker, hvis en betingelse ikke kan opfyldes.
Det er derfor vigtigt, at aftalen klart beskriver både betingelserne for closing og parternes forpligtelser i perioden frem til gennemførelsen.
Hvad sker der på closing?
På closing gennemføres de handlinger, der efter virksomhedsoverdragelsesaftalen er nødvendige for at overføre virksomheden eller kapitalandelene og betale købesummen.
Ved en share deal kan det blandt andet indebære dokumentation for overdragelse af kapitalandelene, betaling af købesummen, ændringer i ledelsen og opdatering af selskabets ejerbog. Ved overdragelse af navnekapitalandele skal ejerskiftet registreres korrekt i ejerbogen, og ændrede ejerforhold kan samtidig kræve opdatering af selskabets registreringer. Erhvervsstyrelsen understreger, at selskabet har ansvar for at føre ejerbogen korrekt.
Læs mere om ejerbog, legale ejere og reelle ejere.
Ejeraftale når køber ikke overtager 100 procent
Hvis køber kun køber en del af virksomheden, fortsætter sælger eller andre ejere ofte som medejere efter transaktionen.
Så bliver forholdet mellem ejerne en central del af handlen. Der bør blandt andet tages stilling til beslutningskompetence, bestyrelsesrepræsentation, finansiering, udbytte, overdragelse af ejerandele, forkøbsret, tag-along, drag-along, deadlock og fremtidig exit.
Disse spørgsmål reguleres typisk i en ejeraftale, mens visse rettigheder samtidig skal eller bør afspejles i selskabets vedtægter.
Hvis investeringen gennemføres ved udstedelse af nye kapitalandele i stedet for køb af eksisterende ejerandele, kan du læse mere om kapitalændringer og investeringer.
Holdingstruktur ved salg af virksomhed
Mange virksomhedsejere ejer deres driftsselskab gennem et holdingselskab. I en share deal er det i så fald holdingselskabet, der sælger sine kapitalandele i driftsselskabet og modtager salgssummen.
Ved en asset deal er det derimod driftsselskabet, som overdrager sine aktiver og modtager købesummen.
Forskellen kan have stor betydning både selskabsretligt og skattemæssigt. Ejerstrukturen bør derfor analyseres i god tid før salget og ikke først, når den endelige virksomhedsoverdragelsesaftale ligger på bordet.
Læs mere om holdingselskab og ejerstruktur.
Finansiering og selvfinansiering ved virksomhedskøb
Finansieringen af et virksomhedskøb kan struktureres på mange måder, eksempelvis gennem købers egne midler, bankfinansiering, investorer, sælgerfinansiering eller en kombination.
Hvis det selskab, der bliver købt, selv skal stille midler, lån eller sikkerhed til rådighed i forbindelse med købers erhvervelse af kapitalandelene, skal reglerne om økonomisk bistand og selvfinansiering imidlertid vurderes nøje.
Selskabslovens § 206 opstiller som udgangspunkt et forbud mod, at et kapitalselskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed, yder lån eller stiller sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab. Loven åbner dog mulighed for økonomisk bistand, når en række betingelser er opfyldt. Det omfatter blandt andet generalforsamlingens godkendelse, en redegørelse fra det centrale ledelsesorgan, kreditvurdering, krav om forsvarlighed, anvendelse af midler, der kan udloddes som udbytte, og sædvanlige markedsvilkår.
Det er derfor ikke korrekt generelt at sige, at et selskab “aldrig må finansiere sit eget køb”. Men en finansieringsstruktur, der involverer målselskabets midler eller sikkerheder, bør vurderes selskabsretligt, før den gennemføres.
Skal virksomhedskøbet godkendes af myndighederne?
De fleste mindre virksomhedsoverdragelser kræver ikke konkurrenceretlig fusionsgodkendelse, men større transaktioner kan være omfattet af reglerne om fusionskontrol. Hvis en transaktion er anmeldelsespligtig, må den ikke gennemføres, før den relevante konkurrencemyndighed har godkendt den. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har desuden mulighed for under visse betingelser at kræve bestemte fusioner anmeldt, selv om de ligger under de almindelige omsætningstærskler.
Ved udenlandske investeringer kan investeringsscreeningsloven også blive relevant. Inden for særligt følsomme sektorer kan en udenlandsk investor være forpligtet til at indhente tilladelse hos Erhvervsstyrelsen, før investeringen gennemføres. Reglerne omfatter blandt andet visse aktiviteter inden for forsvar, it-sikkerhed, dual-use, kritisk teknologi og kritisk infrastruktur.
I større, internationale eller regulerede virksomhedshandler bør behovet for myndighedsgodkendelser derfor afklares tidligt, så det kan indarbejdes i både tidsplanen og virksomhedsoverdragelsesaftalen.
Læs mere hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om fusionskontrol og Erhvervsstyrelsen om investeringsscreening.
Hvad hvis sælger fortsætter i virksomheden efter salget?
Det er ikke usædvanligt, at sælger fortsætter i virksomheden efter en overdragelse. Det kan eksempelvis være for at sikre en overgangsperiode, fastholde kunder og knowhow eller fordi sælger fortsætter som medejer.
I så fald bør det afklares, hvilken rolle sælger skal have efter closing, hvor længe samarbejdet skal fortsætte, hvordan sælger aflønnes, hvilken beslutningskompetence vedkommende har, og hvordan samarbejdet kan ophøre.
Hvis sælger fortsætter som medejer, bør forholdet reguleres i ejeraftalen. Hvis sælger fortsætter som direktør eller medarbejder, bør de relevante direktør- eller ansættelsesvilkår samtidig være klart reguleret. De forskellige roller bør ikke blandes sammen.
Hvad hvis der opstår uenighed efter virksomhedsoverdragelsen?
Selv en grundigt forhandlet virksomhedsoverdragelsesaftale kan give anledning til efterfølgende uenighed. Det kan eksempelvis handle om købesumsregulering, earn-out, garantibrud, mangelfuld disclosure, særlige skadesløsholdelser eller spørgsmålet om, hvorvidt en aftalt betingelse er opfyldt.
Jo mere præcist aftalen beskriver mekanismerne, dokumentationskravene og fristerne for krav, desto bedre er parternes grundlag for at håndtere en uenighed.
Hvis konflikten ikke kan løses gennem forhandling, kan ØENS bistå med den efterfølgende tvist gennem vores rådgivning om retssager og tvister.
Sådan hjælper ØENS med køb og salg af virksomheder
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både købere og sælgere med at strukturere, forhandle og gennemføre virksomhedsoverdragelser. Rådgivningen tilpasses den konkrete handel – en mindre ejerledet virksomhed behøver ikke samme proces som en større virksomhed med mange medarbejdere, kontrakter og regulatoriske forhold.
Vi kan blandt andet bistå med fortrolighedsaftaler og Letter of Intent, juridisk due diligence, valg af transaktionsstruktur, virksomhedsoverdragelsesaftale, garantier og disclosure, købesumsmekanismer, earn-out, closing-dokumentation og de selskabsretlige ændringer, der følger af handlen.
Fordi virksomhedsoverdragelser ofte berører flere juridiske områder, kan vi samtidig inddrage relevante specialister inden for blandt andet selskabsret, ansættelsesret, GDPR, erhvervslejeret og tvistløsning. På den måde bliver handlen vurderet som én samlet transaktion og ikke som en række isolerede dokumenter.
Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret
Ofte stillede spørgsmål om køb og salg af virksomhed
Hvad er en virksomhedsoverdragelse?
En virksomhedsoverdragelse er en transaktion, hvor en virksomhed eller dele af den overgår fra én ejer til en anden. Handlen kan blandt andet gennemføres som køb af selskabets aktier eller anparter – en share deal – eller som køb af virksomhedens aktiver og aktiviteter – en asset deal.
Hvad er forskellen på en share deal og en asset deal?
Ved en share deal køber køber kapitalandelene i selskabet, mens selskabet fortsætter som samme juridiske enhed. Ved en asset deal køber køber nærmere bestemte aktiver, rettigheder og aktiviteter fra sælger. De to modeller har forskellige juridiske, økonomiske og skattemæssige konsekvenser.
Hvad er juridisk due diligence?
Juridisk due diligence er købers gennemgang af virksomhedens juridiske forhold før købet. Formålet er blandt andet at identificere risici, der kan påvirke købesummen, aftalevilkårene eller købers beslutning om at gennemføre handlen.
Skal man altid lave due diligence?
Der er ikke et generelt krav om juridisk due diligence ved alle virksomhedskøb. Omfanget bør tilpasses virksomhedens størrelse, risici og transaktionens karakter. Ved et væsentligt virksomhedskøb vil en relevant juridisk undersøgelse dog ofte være en vigtig del af købers beslutningsgrundlag.
Hvad er en virksomhedsoverdragelsesaftale?
Virksomhedsoverdragelsesaftalen er den centrale aftale mellem køber og sælger. Den regulerer blandt andet, hvad der sælges, købesummen, betingelserne for gennemførelse, garantier, sælgers ansvar og processen frem mod closing.
Hvad er en Letter of Intent?
En Letter of Intent eller hensigtserklæring fastlægger typisk hovedlinjerne for den planlagte transaktion, før den endelige købsaftale er på plads. Om hele eller dele af dokumentet er juridisk bindende afhænger af den konkrete formulering.
Hvad er forskellen på signing og closing?
Signing er tidspunktet, hvor den endelige virksomhedsoverdragelsesaftale underskrives. Closing er tidspunktet, hvor transaktionen gennemføres. De to tidspunkter kan være samme dag, men kan også være adskilt, hvis bestemte betingelser først skal opfyldes.
Hvad betyder earn-out?
Earn-out betyder, at en del af købesummen afhænger af virksomhedens resultater eller andre aftalte forhold efter overdragelsen. Modellen kan bruges, hvis køber og sælger har forskellige forventninger til virksomhedens fremtidige værdi.
Hvad er en locked box?
En locked box er en købesumsmekanisme, hvor prisen typisk fastlægges med udgangspunkt i en historisk balance på en aftalt dato. Sælger forpligtes typisk til ikke at trække værdier ud af virksomheden efter denne dato, bortset fra specifikt aftalte forhold.
Hvad er garantier ved virksomhedssalg?
Garantier er sælgers aftalte udsagn om bestemte forhold i virksomheden. Hvis en garanti viser sig at være forkert, kan køber efter virksomhedsoverdragelsesaftalen have et krav mod sælger, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Følger medarbejderne med ved salg af en virksomhed?
Det afhænger blandt andet af transaktionsformen. Ved salg af kapitalandelene er arbejdsgiveren fortsat det samme selskab. Ved en overdragelse af en virksomhed eller del heraf kan virksomhedsoverdragelsesloven medføre, at køber indtræder i de eksisterende rettigheder og forpligtelser over for de berørte medarbejdere.
Kan sælger forbydes at starte en konkurrerende virksomhed?
En virksomhedsoverdragelsesaftale kan indeholde en konkurrenceklausul for sælger, men klausulen skal udformes inden for de konkurrenceretlige rammer og må ikke gå længere end nødvendigt i forhold til den konkrete overdragelse.
Kan virksomheden selv finansiere købers køb af selskabet?
Selskabsloven indeholder regler om selvfinansiering og økonomisk bistand. Udgangspunktet i § 206 er et forbud, men økonomisk bistand kan ydes, hvis de særlige betingelser i selskabsloven er opfyldt. En sådan finansieringsmodel bør derfor vurderes nøje før gennemførelsen.
Skal et virksomhedskøb godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen?
Ikke alle virksomhedskøb er anmeldelsespligtige. Hvis transaktionen er omfattet af reglerne om fusionskontrol, kan den imidlertid skulle anmeldes og godkendes, før den gennemføres. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i visse tilfælde også kræve en fusion under de almindelige omsætningstærskler anmeldt.
Hvad skal ændres efter et salg af anparter eller aktier?
Det afhænger af transaktionen. Det kan blandt andet være nødvendigt at opdatere ejerbogen og relevante ejerregistreringer samt registrere eventuelle ændringer i selskabets ledelse eller vedtægter.
Hvor lang tid tager det at sælge en virksomhed?
Der findes ikke en fast tidsramme. Et mindre virksomhedssalg kan gennemføres relativt hurtigt, mens større eller mere komplekse transaktioner kan tage flere måneder, særligt hvis der skal gennemføres omfattende due diligence, skaffes finansiering eller indhentes myndigheds- eller tredjemandsgodkendelser.
Få styr på handlen, før du skriver under
En god virksomhedsoverdragelse handler ikke kun om at nå frem til en pris. Det handler også om at forstå præcist, hvad der bliver købt eller solgt, hvilke risici der følger med, og hvordan de bliver fordelt mellem parterne. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig gennem processen fra de første forhandlinger til den endelige gennemførelse. Vi forklarer de juridiske konsekvenser, før vi anbefaler en løsning, og sørger for, at dokumenterne afspejler den handel, du faktisk ønsker at indgå.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver købere, sælgere, virksomhedsejere og investorer i hele Danmark. Tal med en advokat om køb eller salg af virksomhed →
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
