Selskabsledelse handler om mere end titler som direktør og bestyrelsesmedlem.
Det handler om, hvem der har kompetence til at træffe hvilke beslutninger, hvordan beslutningerne skal træffes, og hvilke pligter der følger med ledelsen af et selskab.
Det gælder både i den daglige drift og i forbindelse med større selskabsretlige beslutninger om blandt andet kapital, ejerforhold, vedtægter og virksomhedens fremtid.
Generalforsamlingen er kapitalejernes forum for beslutninger om de forhold, som efter selskabsloven og selskabets vedtægter henhører under ejerne, mens den daglige og overordnede ledelse varetages af selskabets ledelsesorganer afhængigt af den valgte ledelsesstruktur. Det er derfor vigtigt at have en klar forståelse af både kompetencefordelingen og de formelle krav til beslutningsprocessen.
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomheder, kapitalejere, direktører og bestyrelser om generalforsamlinger, selskabsledelse, beslutningskompetence, vedtægter, ledelsesstruktur og de selskabsretlige pligter, der følger med ledelsen af et ApS eller A/S. Vi hjælper både med den løbende selskabsretlige rådgivning og i situationer, hvor der skal træffes væsentlige beslutninger om eksempelvis kapital, ejerforhold, ledelse eller virksomhedens udvikling.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder, ejere og ledelser i hele Danmark.
Tal med en advokat om generalforsamling eller selskabsledelse →
Hvad er en generalforsamling?
Generalforsamlingen er kapitalejernes forum for at træffe beslutninger om selskabets forhold inden for de rammer, der følger af selskabsloven og selskabets vedtægter. Her kan kapitalejerne blandt andet tage stilling til årsrapporten, anvendelse af overskud eller dækning af underskud, valg af medlemmer til selskabets ledelse, når valget henhører under generalforsamlingen, vedtægtsændringer, kapitalændringer og andre væsentlige selskabsretlige dispositioner.
Det er vigtigt at skelne mellem de beslutninger, som tilkommer kapitalejerne på generalforsamlingen, og de beslutninger, der ligger hos selskabets ledelse. Generalforsamlingen er kapitalejernes øverste beslutningsforum, men det betyder ikke, at kapitalejerne dermed overtager den daglige ledelse af selskabet. Direktion, bestyrelse og eventuelt tilsynsråd har deres egne funktioner og pligter efter selskabsloven og den valgte ledelsesstruktur.
Den præcise kompetencefordeling afhænger derfor både af selskabsformen, ledelsesstrukturen, selskabets vedtægter og karakteren af den beslutning, der skal træffes. Du kan læse mere om vores samlede rådgivning inden for selskabsret.
Ordinær og ekstraordinær generalforsamling
Kapitalselskaber skal afholde en ordinær generalforsamling i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for den gældende frist. På den ordinære generalforsamling træffes der blandt andet beslutning om godkendelse af årsrapporten og anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Andre forhold kan også skulle behandles afhængigt af selskabets vedtægter og konkrete forhold.
En ekstraordinær generalforsamling afholdes, når der opstår behov for, at kapitalejerne træffer en beslutning mellem de ordinære generalforsamlinger. Det kan eksempelvis være relevant ved ændringer af selskabets vedtægter, selskabskapital, ledelse eller andre væsentlige selskabsforhold.
Uanset om der er tale om en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, er det ikke tilstrækkeligt, at ejerne blot er enige om resultatet. De selskabsretlige krav til blandt andet indkaldelse, dagsorden, beslutningsgrundlag, flertal og protokollering skal også overholdes. Fejl i processen kan efter omstændighederne få betydning for en beslutnings gyldighed og skabe problemer ved efterfølgende registrering eller i en tvist mellem kapitalejerne.
Hvordan indkaldes der til generalforsamling?
Indkaldelsen til en generalforsamling skal ske i overensstemmelse med selskabsloven og selskabets vedtægter. Det indebærer blandt andet, at de relevante frister og formkrav skal overholdes, og at kapitalejerne skal have mulighed for at forholde sig til de spørgsmål, der skal behandles.
Dagsordenen har i den forbindelse stor betydning. Den skal gøre det klart, hvilke forhold generalforsamlingen skal tage stilling til, og ved visse beslutninger stilles der særlige krav til indholdet af beslutningsforslaget og den information, kapitalejerne skal modtage. Det gælder eksempelvis ved en række kapitalændringer og vedtægtsændringer.
Hvis en generalforsamling skal træffe en væsentlig eller potentielt omstridt beslutning, er det derfor en god idé at få processen gennemgået på forhånd. Det kan være langt enklere at sikre korrekt indkaldelse og dokumentation før generalforsamlingen end efterfølgende at skulle håndtere uenighed om, hvorvidt beslutningen overhovedet er gyldigt truffet.
Hvilket flertal kræves på en generalforsamling?
Det nødvendige flertal afhænger af den beslutning, der skal træffes. Udgangspunktet for almindelige beslutninger er simpelt stemmeflertal, medmindre selskabsloven eller vedtægterne bestemmer andet. Ved vedtægtsændringer gælder der som udgangspunkt et kvalificeret flertalskrav, hvor beslutningen skal tiltrædes af mindst to tredjedele af både de afgivne stemmer og den kapital, der er repræsenteret på generalforsamlingen. For visse særligt indgribende beslutninger gælder der skærpede krav.
Det er derfor ikke sikkert, at en beslutning er gyldigt truffet, blot fordi mere end halvdelen af de fremmødte har stemt for. Selskabets vedtægter, eventuelle kapitalklasser og den konkrete beslutning skal vurderes, før det relevante flertalskrav kan fastslås.
I selskaber med flere ejere bør man desuden være opmærksom på en eventuel ejeraftale. En ejeraftale kan indeholde indbyrdes forpligtelser om, hvordan ejerne skal forholde sig til bestemte beslutninger, men ejeraftalen er ikke bindende for selskabet eller for gyldigheden af generalforsamlingens beslutninger. Derfor bør ejeraftale og vedtægter tænkes sammen.
Hvad er forskellen på generalforsamlingen, direktionen og bestyrelsen?
Generalforsamlingen, direktionen og bestyrelsen har forskellige funktioner. Generalforsamlingen er kapitalejernes beslutningsforum, mens selskabets ledelsesorganer varetager ledelsen af selskabet.
I et ApS kan ledelsesstrukturen blandt andet bestå af en direktion alene eller af en bestyrelse og en direktion. Et A/S skal derimod have en ledelsesstruktur, der opfylder selskabslovens krav til aktieselskaber. Den konkrete struktur har betydning for, hvordan kompetence og ansvar fordeles.
Når den valgte struktur omfatter en bestyrelse og en direktion, varetager bestyrelsen den overordnede og strategiske ledelse og skal sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet, og dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning, kan som udgangspunkt ikke foretages af direktionen alene uden særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.
Kompetencefordelingen er vigtig, fordi en beslutning bør træffes af det organ, der faktisk har kompetencen til den. Det gælder både i den almindelige drift og ved større ændringer i selskabet.
Direktionens rolle og pligter
Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af selskabet og skal sikre, at driften sker inden for de rammer, der følger af lovgivningen, vedtægterne og den valgte ledelsesstruktur. Direktionen skal blandt andet sørge for, at selskabets bogføring sker i overensstemmelse med lovgivningen, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Direktionsrollen indebærer samtidig en pligt til løbende at forholde sig til selskabets økonomiske udvikling og risici. Hvis økonomien forværres, eller selskabet får vanskeligt ved at opfylde sine forpligtelser, kan ledelsen ikke alene basere sig på, at virksomheden tidligere har været sund. Situationen skal vurderes ud fra de aktuelle forhold.
I selskaber, hvor ejeren samtidig er direktør, kan rollerne let flyde sammen i praksis. Juridisk er der imidlertid forskel på at handle som kapitalejer og at handle som medlem af selskabets ledelse. Det bliver særligt vigtigt ved økonomiske vanskeligheder, transaktioner mellem selskabet og ejeren eller konflikter mellem flere ejere.
Bestyrelsens rolle og pligter
Når selskabet har en bestyrelse, varetager den den overordnede og strategiske ledelse og skal sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal blandt andet påse, at bogføring og regnskabsaflæggelse foregår tilfredsstillende, at der er etableret de nødvendige procedurer for risikostyring og interne kontroller, og at bestyrelsen løbende modtager den nødvendige rapportering om selskabets økonomiske forhold.
Bestyrelsen skal desuden føre tilsyn med direktionen og sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Et bestyrelseshverv er derfor ikke blot en titel eller en rådgiverrolle. Det enkelte bestyrelsesmedlem skal forholde sig aktivt til selskabets forhold og det beslutningsgrundlag, bestyrelsen får forelagt. Hvis ledelsen undlader at reagere på væsentlige problemer eller handler ansvarspådragende, kan der efter omstændighederne opstå spørgsmål om personligt ansvar. Det behandler vi nærmere på vores side om ledelsesansvar.
Skal et ApS have en bestyrelse?
Et ApS skal ikke som udgangspunkt have en bestyrelse. Selskabet kan have en direktion som eneste ledelsesorgan, men kan også vælge en struktur med både bestyrelse og direktion. Der kan dog i særlige situationer gælde yderligere krav, blandt andet som følge af reglerne om medarbejderrepræsentation.
Om en bestyrelse er hensigtsmæssig, er derfor et andet spørgsmål end, om den er obligatorisk. I en ejerledet virksomhed med en enkel struktur kan en direktion være tilstrækkelig, mens en bestyrelse kan være relevant, når virksomheden vokser, får flere ejere eller investorer, eller når der er behov for en tydeligere adskillelse mellem den daglige og den overordnede ledelse.
Hvis en investor får ret til at udpege et bestyrelsesmedlem, eller ejerne aftaler bestemte rettigheder i forhold til ledelsens sammensætning, bør det samtidig vurderes, hvordan rettighederne skal afspejles i ejeraftalen og eventuelt selskabets vedtægter.
Kan en ejer også være direktør eller bestyrelsesmedlem?
Ja. Det er meget almindeligt i ejerledede virksomheder, at samme person både er kapitalejer og medlem af selskabets ledelse. De forskellige roller skal imidlertid holdes juridisk adskilt.
Som kapitalejer kan personen udøve sine ejerrettigheder, blandt andet gennem generalforsamlingen. Som direktør eller bestyrelsesmedlem er personen derimod underlagt de pligter, der følger af ledelseshvervet, og skal varetage selskabets interesser inden for de selskabsretlige rammer.
Sondringen bliver især vigtig ved interessekonflikter. En kapitalejer kan eksempelvis have en personlig økonomisk interesse i en disposition, mens vedkommende som ledelsesmedlem samtidig skal forholde sig til, om dispositionen er forsvarlig for selskabet.
Habilitet og interessekonflikter i selskabets ledelse
Et medlem af ledelsen må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende. Det samme gælder spørgsmål om aftaler mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis ledelsesmedlemmet har en væsentlig interesse deri, som kan være stridende mod selskabets.
Habilitetsreglerne kan blandt andet blive relevante ved aftaler mellem selskabet og en direktør, et bestyrelsesmedlem, en kapitalejer eller en virksomhed, som et ledelsesmedlem har en særlig interesse i. I sådanne situationer er det vigtigt at afklare både habiliteten, beslutningskompetencen og vilkårene for dispositionen.
Særligt i ejerledede selskaber kan sådanne spørgsmål let blive overset, fordi de samme personer optræder i flere roller. Det ændrer imidlertid ikke på, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed, og at ledelsen skal respektere de selskabsretlige regler.
Dokumentation af bestyrelsens og generalforsamlingens beslutninger
Der skal føres protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen, og de beslutninger, der træffes, skal fremgå af protokollen. Dokumentationen kan få stor betydning, hvis en beslutning efterfølgende skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, dokumenteres over for bank, revisor, investor eller andre, eller hvis der senere opstår uenighed om, hvad der faktisk blev besluttet.
Også bestyrelsens forhandlinger skal protokolleres. Bestyrelsesprotokollen er ikke blot en administrativ formalitet, men dokumenterer bestyrelsens behandling af væsentlige spørgsmål og de beslutninger, der er truffet. Ved større eller risikofyldte dispositioner kan dokumentationen få betydning for en senere vurdering af, hvilket beslutningsgrundlag ledelsen havde, hvilke risici den forholdt sig til, og hvordan den reagerede.
En god protokol behøver ikke gengive hvert eneste ord fra mødet. Den skal derimod dokumentere de relevante forhold og beslutninger klart og korrekt.
Kan generalforsamlingen instruere selskabets ledelse?
Generalforsamlingen har som kapitalejernes øverste beslutningsforum en vidtgående kompetence inden for de selskabsretlige rammer, men ledelsen har samtidig selvstændige pligter efter selskabsloven. Ledelsen kan derfor ikke fritage sig for sine egne forpligtelser med henvisning til, at kapitalejerne ønskede en bestemt disposition.
Hvis en beslutning eller instruktion vil indebære, at ledelsen handler i strid med lovgivningen eller sine egne pligter, skal ledelsen reagere. Det er særligt relevant i selskaber med en dominerende kapitalejer eller i ejerledede selskaber, hvor forskellen mellem “ejeren” og “ledelsen” i hverdagen kan virke kunstig.
Det selskabsretlige udgangspunkt er imidlertid vigtigt: selskabets midler er selskabets, og ledelsen har selvstændige forpligtelser i forbindelse med forvaltningen af dem.
Ledelsens pligt til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab
Selskabets ledelse skal løbende sikre, at kapitalberedskabet er forsvarligt. Det indebærer blandt andet, at ledelsen skal forholde sig til selskabets økonomiske situation og sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Pligten er løbende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at selskabet opfyldte kapitalkravet ved stiftelsen eller havde en sund økonomi ved seneste årsafslutning. Ledelsen skal reagere på den faktiske udvikling i virksomheden.
Hvis selskabets økonomi bliver alvorligt presset, kan tidspunktet for ledelsens reaktion få stor betydning. Fortsætter virksomheden driften på et tidspunkt, hvor dette ikke længere er forsvarligt, kan spørgsmålet om direktørens eller bestyrelsens personlige ansvar blive relevant.
Hvad sker der ved kapitaltab?
Selskabsloven indeholder særlige regler om kapitaltab. Hvis det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen sikre, at der afholdes generalforsamling senest seks måneder efter konstateringen. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om de foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabets opløsning. Det kan eksempelvis føre til overvejelser om kapitaltilførsel, ændringer i virksomheden eller andre tiltag afhængigt af den konkrete økonomiske situation.
Kapitaltab er ikke det samme som insolvens. Et selskab kan have tabt en væsentlig del af egenkapitalen og fortsat være i stand til at betale sine forpligtelser. Omvendt kan likviditetsproblemer være alvorlige, selv om den registrerede selskabskapital ikke umiddelbart giver anledning til en kapitaltabsprocedure. Derfor bør ledelsen altid vurdere selskabets samlede økonomiske situation.
Generalforsamling ved kapitalændringer og nye investorer
Når en virksomhed skal have en ny investor ind eller ændre sin selskabskapital, vil generalforsamlingen ofte spille en central rolle. Det kan blandt andet være nødvendigt at beslutte en kapitalforhøjelse, fravige eksisterende ejeres fortegningsret, ændre vedtægterne, etablere nye kapitalklasser eller ændre sammensætningen af selskabets ledelse.
Disse beslutninger bør ikke behandles isoleret. En investering kan samtidig påvirke ejerprocenter, stemmerettigheder, ledelsesstruktur og ejernes indbyrdes rettigheder. Derfor bør generalforsamlingsbeslutningerne koordineres med investeringsaftalen, vedtægterne og ejeraftalen.
Du kan læse mere om selve processen på vores side om kapitalændringer og investeringer.
Generalforsamling og ændringer i ejerkredsen
En overdragelse af eksisterende kapitalandele kræver ikke nødvendigvis i sig selv en generalforsamlingsbeslutning. Ejerskiftet kan imidlertid medføre andre selskabsretlige ændringer, som skal håndteres korrekt. Det kan eksempelvis være opdatering af ejerbogen og registreringen af legale og reelle ejere eller ændringer i selskabets ledelse.
Hvis ejerskiftet samtidig indebærer en kapitalændring, vedtægtsændring eller ændring af rettigheder knyttet til kapitalandelene, kan generalforsamlingen skulle træffe de nødvendige beslutninger.
Ved større ændringer i ejerkredsen er det derfor en god idé at se på selskabets dokumenter samlet frem for alene at fokusere på selve overdragelsesaftalen. Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere.
Selskabsledelse når der er flere ejere
Når et selskab har flere ejere, hænger ejerforhold og ledelsesstruktur ofte tæt sammen. Ejerne kan eksempelvis have forskellige ønsker til bestyrelsens sammensætning, udpegning af ledelsesmedlemmer eller hvilke væsentlige beslutninger der skal kræve særlig enighed.
En ejeraftale kan regulere ejernes indbyrdes forpligtelser på disse områder, men den ændrer ikke i sig selv på selskabslovens formelle kompetencefordeling. En ejeraftale er ikke bindende for selskabet eller generalforsamlingens beslutninger. Hvis bestemte ejerrettigheder skal have selskabsretlig virkning, bør det derfor konkret vurderes, om og hvordan de kan eller skal afspejles i selskabets vedtægter.
Det er en af grundene til, at vi anbefaler at se ejeraftale, vedtægter og ledelsesstruktur som dele af den samme selskabsretlige ramme.
Vedtægternes betydning for generalforsamling og ledelse
Vedtægterne er en central del af selskabets selskabsretlige grundlag og indeholder blandt andet oplysninger og bestemmelser om selskabets kapital og kapitalandele samt de øvrige forhold, som efter lovgivningen eller ejerkredsens valg skal reguleres dér.
Vedtægterne kan derfor have direkte betydning for både generalforsamlingen, stemmerettigheder, kapitalklasser og selskabets ledelsesstruktur. Hvis virksomheden vokser, får nye ejere eller investorer eller ændrer sin organisation, bør det vurderes, om vedtægterne fortsat passer til selskabets faktiske forhold.
Ændringer af vedtægterne skal besluttes af generalforsamlingen med det nødvendige flertal og registreres hos Erhvervsstyrelsen. Læs mere om vedtægter og vedtægtsændringer.
Sådan hjælper ØENS med generalforsamling og selskabsledelse
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om både den løbende selskabsledelse og konkrete beslutninger, hvor de selskabsretlige krav skal være på plads. Vi kan blandt andet hjælpe med planlægning og gennemførelse af ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, indkaldelser, dagsordener, beslutningsforslag, generalforsamlingsreferater, bestyrelsesforhold, ledelsesstruktur, vedtægtsændringer og registrering af selskabsretlige beslutninger.
Vi rådgiver også direktører og bestyrelser om deres kompetencer og pligter og hjælper med at afklare handlemulighederne, når virksomheden eksempelvis står over for en investering, større ændringer i ejerkredsen, økonomiske udfordringer eller uenighed mellem ejerne.
Hvis spørgsmålet ikke alene handler om, hvordan ledelsen skal handle, men om hvorvidt en direktør eller et bestyrelsesmedlem kan ifalde personligt ansvar, kan du læse videre om ledelsesansvar.
Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret
Ofte stillede spørgsmål om generalforsamling og selskabsledelse
Hvad er en generalforsamling?
Generalforsamlingen er kapitalejernes forum for at træffe beslutninger om de forhold i selskabet, som efter selskabsloven og vedtægterne henhører under kapitalejerne. Her træffes blandt andet beslutning om godkendelse af årsrapporten og kan træffes beslutning om eksempelvis vedtægtsændringer, kapitalændringer og relevante ledelsesvalg.
Skal et ApS holde generalforsamling?
Ja. Et ApS skal afholde ordinær generalforsamling, og der kan derudover afholdes ekstraordinære generalforsamlinger, når der er behov for det. Generalforsamlingen skal gennemføres efter selskabsloven og selskabets vedtægter.
Hvad er forskellen på ordinær og ekstraordinær generalforsamling?
Den ordinære generalforsamling er den årlige generalforsamling, hvor blandt andet årsrapporten behandles. En ekstraordinær generalforsamling afholdes, når der mellem de ordinære generalforsamlinger er behov for, at kapitalejerne træffer en beslutning.
Skal et ApS have en bestyrelse?
Nej, ikke som udgangspunkt. Et ApS kan have en direktion som eneste ledelsesorgan eller vælge en struktur, der også omfatter en bestyrelse. Der kan dog i særlige tilfælde gælde yderligere krav.
Hvad er forskellen på en bestyrelse og en direktion?
I en ledelsesstruktur med både bestyrelse og direktion varetager bestyrelsen den overordnede og strategiske ledelse og fører tilsyn med direktionen, mens direktionen varetager den daglige ledelse.
Kan en ejer også være direktør?
Ja. Det er almindeligt i ejerledede selskaber. Personen skal dog være opmærksom på, hvornår vedkommende handler som kapitalejer, og hvornår vedkommende handler som ledelsesmedlem med de pligter, der følger af denne rolle.
Hvilket flertal kræves på en generalforsamling?
Det afhænger af beslutningen. Almindelige beslutninger træffes som udgangspunkt med simpelt stemmeflertal, mens eksempelvis vedtægtsændringer som udgangspunkt kræver mindst to tredjedele af både de afgivne stemmer og den repræsenterede kapital. Visse beslutninger er underlagt skærpede krav.
Skal der skrives referat fra en generalforsamling?
Ja. Der skal føres protokol over forhandlingerne og beslutningerne på generalforsamlingen. Dokumentationen kan blandt andet være nødvendig i forbindelse med efterfølgende registrering af selskabsretlige ændringer.
Kan generalforsamlingen bestemme alt?
Nej. Generalforsamlingen har en vidtgående kompetence som kapitalejernes beslutningsforum, men selskabets ledelsesorganer har selvstændige kompetencer og pligter efter selskabsloven. Ledelsen kan eksempelvis ikke gennemføre en ulovlig disposition med henvisning til, at ejerne har ønsket den.
Hvad sker der, hvis generalforsamlingen er indkaldt forkert?
Manglende overholdelse af reglerne om indkaldelse eller andre væsentlige fejl i beslutningsprocessen kan efter omstændighederne få betydning for beslutningens gyldighed. Konsekvenserne afhænger af den konkrete fejl og omstændighederne omkring beslutningen.
Hvad betyder et forsvarligt kapitalberedskab?
Ledelsen skal løbende sikre, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, herunder at selskabet har tilstrækkelig likviditet til at kunne opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Hvornår er der kapitaltab?
Reglerne om kapitaltab bliver relevante, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Ledelsen skal i så fald sikre, at der afholdes generalforsamling senest seks måneder efter konstateringen.
Kan et bestyrelsesmedlem eller en direktør blive personligt ansvarlig?
Ja. Hvis et ledelsesmedlem forsætligt eller uagtsomt påfører selskabet, kapitalejere eller tredjemand et tab og de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, kan der opstå personligt ansvar. Det afhænger altid af den konkrete situation. Læs mere om ledelsesansvar
Hvornår bør man få juridisk hjælp til en generalforsamling?
Det kan især være relevant, når der skal træffes væsentlige eller omstridte beslutninger, eksempelvis om kapital, vedtægter, nye investorer, ledelse eller ejerforhold, eller hvis der er usikkerhed om indkaldelse, stemmerettigheder, habilitet eller flertalskrav.
Få styr på beslutningen, før den bliver truffet
Mange selskabsretlige problemer opstår ikke, fordi virksomheden eller ejerne ønsker at gøre noget forkert, men fordi processen omkring beslutningen ikke bliver håndteret korrekt. Det kan være en generalforsamling, der ikke er indkaldt korrekt, et forkert flertalskrav, en mangelfuld protokol eller en beslutning, hvor det ikke er tilstrækkeligt afklaret, hvem der har kompetencen. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at få beslutningsgrundlaget, processen og dokumentationen på plads, før beslutningen bliver truffet. Det skaber klarhed for både virksomheden, ejerne og ledelsen og mindsker risikoen for problemer efterfølgende.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder, kapitalejere, direktører og bestyrelser i hele Danmark. Tal med en advokat om generalforsamling og selskabsledelse →
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
