Når en virksomhed skal vokse, have en investor ind eller ændre sin ejerstruktur, er kapitalen ofte en central del af processen.
Det kan være nødvendigt at forhøje selskabskapitalen, udstede nye kapitalandele, ændre eksisterende ejeres procentvise ejerandele eller fastlægge særlige rettigheder for en ny investor.
Kapitalændringer er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at få flere penge ind i virksomheden. En kapitalforhøjelse kan ændre balancen mellem ejerne, påvirke stemmerettigheder og økonomiske rettigheder og kræve ændringer af både vedtægter, ejeraftale, ejerbog og registrerede ejerforhold.
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomheder, virksomhedsejere og investorer om kapitalforhøjelser, kapitalnedsættelser og investeringer. Vi hjælper med den selskabsretlige struktur, dokumentationen og gennemførelsen og sørger for, at kapitalændringen hænger sammen med virksomhedens øvrige ejer- og aftaleforhold. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.
Tal med en advokat om kapitalændringer eller investering →
Hvad er en kapitalforhøjelse?
En kapitalforhøjelse betyder, at selskabets registrerede selskabskapital forhøjes. Det kan blandt andet være relevant, når virksomheden skal have tilført ny kapital, når en investor kommer ind i ejerkredsen, når en eksisterende ejer investerer yderligere, eller når en fordring mod selskabet ønskes konverteret til kapitalandele. Efter selskabsloven kan en kapitalforhøjelse ske ved tegning af nye kapitalandele, ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapitalen i form af en fondsforhøjelse eller gennem udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.
Det er derfor vigtigt først at afklare, hvad virksomheden ønsker at opnå. En investor, der skal tilføre nye penge til virksomheden, kræver eksempelvis en anden løsning end en intern ændring af selskabets registrerede kapital. Læs også om stiftelse og selskabsformer og vores samlede rådgivning om selskabsret.
Kapitalforhøjelse når en ny investor kommer ind
Når en investor investerer direkte i selskabet, sker det ofte ved, at selskabet udsteder nye kapitalandele til investoren. Investoren indbetaler kapital til selskabet og bliver samtidig medejer. Det adskiller sig fra en situation, hvor investoren køber eksisterende kapitalandele af en nuværende ejer. I det tilfælde går købesummen som udgangspunkt til sælgeren, mens selskabet ikke nødvendigvis modtager nye midler.
Ved en investering gennem kapitalforhøjelse skal der blandt andet tages stilling til, hvor meget investoren skal investere, hvilken ejerandel investoren skal modtage, hvilken tegningskurs der skal anvendes, og hvilke rettigheder de nye kapitalandele skal have. Ofte skal der samtidig forhandles en ejeraftale eller tiltrædes en eksisterende aftale, fordi investorens rettigheder og forholdet til de øvrige ejere ikke nødvendigvis bør reguleres alene gennem selve kapitalforhøjelsen.
Hvem beslutter en kapitalforhøjelse?
Udgangspunktet er, at generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalforhøjelse. Beslutningen skal som udgangspunkt træffes med det flertal, der kræves til en vedtægtsændring. Generalforsamlingen kan imidlertid også gennem en bestemmelse i vedtægterne bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen inden for de rammer, der følger af bemyndigelsen.
En sådan bemyndigelse kan være praktisk i virksomheder, der forventer flere investeringsrunder eller ønsker en vis fleksibilitet i forbindelse med kapitalrejsning. Selve beslutningen om kapitalforhøjelse skal indeholde en række oplysninger om blandt andet kapitalforhøjelsens størrelse, tegningskurs, de nye kapitalandeles rettigheder, tegningsfrister og eventuel fortegningsret.
Kapitalforhøjelsen medfører desuden ændringer af selskabets vedtægter og skal registreres korrekt. Læs mere om generalforsamling og selskabsledelse.
Hvad er tegningskursen?
Tegningskursen er den pris, der betales for de nye kapitalandele. Den registrerede selskabskapital og det beløb, investoren faktisk betaler, er derfor ikke nødvendigvis det samme. Hvis en investor eksempelvis indbetaler et betydeligt beløb for en relativt mindre nominelt registreret kapitalandel, vil en del af investeringen typisk blive indbetalt som overkurs.
Tegningskursen har stor betydning for både virksomhedens værdiansættelse og de eksisterende ejeres position. Hvis nye kapitalandele udstedes på vilkår, der ikke afspejler den aftalte værdi, kan det medføre en væsentlig økonomisk forskydning mellem ejerne. Selskabsloven tillader ikke, at nye kapitalandele tegnes til underkurs. Ved investeringer bør tegningskursen derfor ses i sammenhæng med både værdiansættelsen af virksomheden og de rettigheder, som investoren modtager.
Hvad betyder udvanding af ejerandele?
Når selskabet udsteder nye kapitalandele til en ny investor, stiger den samlede selskabskapital. Hvis de eksisterende ejere ikke tegner tilsvarende nye kapitalandele, vil deres procentvise ejerandel typisk blive reduceret. Det kaldes ofte udvanding.
En ejer, der før kapitalforhøjelsen ejer 50 procent af selskabet, kan derfor efter investeringen eje en lavere procentdel, selv om vedkommende ikke har solgt nogen af sine kapitalandele. Udvanding handler dog ikke kun om procenttal. Det kan også have betydning for stemmer, minoritetsrettigheder, muligheden for at blokere bestemte beslutninger og den økonomiske fordeling ved eksempelvis udbytte eller salg. Det er derfor vigtigt at beregne ejerstrukturen før og efter investeringen, inden kapitalforhøjelsen besluttes.
Hvis virksomheden har flere ejere, bør kapitalforhøjelsen samtidig vurderes i forhold til ejeraftalen og selskabets vedtægter.
Hvad er fortegningsret?
Ved en kontant kapitalforhøjelse har de eksisterende kapitalejere som udgangspunkt ret til at tegne en forholdsmæssig del af de nye kapitalandele. Det kaldes fortegningsret. Formålet er blandt andet at give de eksisterende ejere mulighed for at bevare deres forholdsmæssige ejerandel, hvis selskabet udsteder nye kapitalandele. Generalforsamlingen kan dog med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at fravige den eksisterende fortegningsret til fordel for andre. Det kan eksempelvis være relevant, når en bestemt ekstern investor skal ind i selskabet.
En fravigelse af fortegningsretten bør håndteres med stor omhu. Beslutningen påvirker de eksisterende ejeres position, og både tegningskursen og baggrunden for kapitalforhøjelsen kan derfor få væsentlig betydning. Der kan samtidig være yderligere rettigheder eller krav efter selskabets vedtægter eller ejeraftale, som skal respekteres.
Kapitalforhøjelse med kontanter
Den mest umiddelbare form for kapitalforhøjelse er, at en eller flere investorer indbetaler kontanter mod at modtage nye kapitalandele. Det kan være en eksisterende ejer, der tilfører yderligere kapital, eller en ny investor, der samtidig bliver en del af ejerkredsen. Ved en kontant kapitalforhøjelse skal blandt andet tegningskurs, kapitalandelens størrelse eller antal, tegningsfrist, indbetalingsfrist og fortegningsret fastlægges. Når en ny investor kommer ind, skal selskabets ejerbog og relevante ejerregistreringer desuden opdateres efter gennemførelsen. Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere.
Kapitalforhøjelse med andre værdier end kontanter
Nye kapitalandele kan i visse tilfælde indbetales med andre værdier end kontanter. Det kaldes ofte apportindskud. Det kan eksempelvis være aktiver eller en bestående virksomhed, som indskydes i selskabet mod udstedelse af kapitalandele. Når kapitalen indbetales med andre værdier end kontanter, gælder der særlige krav til dokumentation og værdiansættelse. Efter selskabsloven skal der som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning, medmindre en relevant undtagelse kan anvendes. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at parterne selv bliver enige om en værdi og ændrer ejerandelene. Den selskabsretlige procedure og dokumentation skal være på plads.
Kan gæld konverteres til kapital?
Ja. En kapitalforhøjelse kan også gennemføres ved, at en gæld til en kreditor konverteres til kapitalandele i selskabet. Det kan eksempelvis være relevant, hvis en investor eller ejer tidligere har ydet et lån til selskabet og efterfølgende skal modtage ejerandele i stedet for tilbagebetaling.
Hvis nye kapitalandele indbetales ved konvertering af gæld, skal kapitalforhøjelsesbeslutningen indeholde bestemmelser herom. Selskabets centrale ledelsesorgan skal efter reglerne redegøre for blandt andet årsagen til og tidspunktet for gældens opståen og baggrunden for den foreslåede konvertering. En gældskonvertering kan ændre både selskabets balance og ejerstruktur og bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige ejeres rettigheder.
Hvad er en fondsforhøjelse?
Ved en fondsforhøjelse tilføres der ikke nødvendigvis nye penge udefra. I stedet overføres allerede eksisterende reserver i selskabet til den registrerede selskabskapital. En fondsforhøjelse adskiller sig derfor fra en kapitalforhøjelse, hvor en investor indbetaler nye midler til selskabet.
Formålet kan eksempelvis være at ændre sammensætningen af selskabets egenkapital. Om en fondsforhøjelse er relevant, afhænger af selskabets økonomiske og juridiske forhold.
Warrants og konvertible gældsbreve
Kapitalrejsning behøver ikke altid at betyde, at investoren får kapitalandelene med det samme. Et selskab kan også udstede warrants, som giver indehaveren ret til senere at tegne kapitalandele på de aftalte vilkår, eller konvertible gældsbreve, hvor en fordring efter nærmere fastsatte betingelser kan konverteres til kapitalandele. Sådanne instrumenter bruges blandt andet i investerings- og incitamentsstrukturer.
Generalforsamlingen kan beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, og det centrale ledelsesorgan kan gøre det på baggrund af en relevant bemyndigelse i vedtægterne. Udstedelsen skal blandt andet hænge sammen med den kapitalforhøjelse, der kan blive nødvendig, når rettighederne udnyttes.
Warrants kan også indgå i medarbejder- og ledelsesincitamentsordninger. Her skal den selskabsretlige løsning ses sammen med blandt andet de ansættelsesretlige og skattemæssige konsekvenser.
Kapitalforhøjelse og forskellige kapitalklasser
Et selskab kan have forskellige klasser af kapitalandele, hvis dette er reguleret i vedtægterne. Kapitalandelene kan efter den konkrete struktur have forskellige rettigheder, eksempelvis i forhold til stemmer eller økonomiske rettigheder. Når en investor kommer ind, kan det derfor være relevant at overveje, om investoren skal modtage samme type kapitalandele som de eksisterende ejere, eller om der skal etableres en anden kapitalklasse.
Det kræver grundig juridisk vurdering, fordi forskelle i rettigheder skal fremgå korrekt af selskabets vedtægter og kan få stor betydning både under den løbende drift og ved et senere salg. Kapitalstrukturen bør samtidig hænge sammen med den ejeraftale, som regulerer forholdet mellem ejerne.
Investeringsaftale, ejeraftale og vedtægter – hvad er forskellen?
Ved en investering vil der ofte være flere dokumenter i spil.
- En investeringsaftale regulerer typisk selve investeringen: hvor meget der investeres, på hvilke vilkår, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan transaktionen gennemføres.
- En ejeraftale regulerer derimod ejernes indbyrdes forhold efter investeringen, eksempelvis beslutninger, informationsrettigheder, overdragelse, tag-along, drag-along, deadlock og exit.
Vedtægterne er en del af selskabets selskabsretlige grundlag og indeholder de bestemmelser, der efter deres karakter eller lovgivningen skal eller ønskes placeret dér. Dokumenterne kan derfor ikke udarbejdes isoleret fra hinanden. De bør læses som dele af den samme struktur.
Læs vores dybdegående guide om ejeraftaler.
Hvad bør man afklare, før en investor kommer ind?
Før investeringen gennemføres, bør både virksomheden, de eksisterende ejere og investoren have klarhed over de centrale vilkår. Det gælder især virksomhedens værdi før og efter investeringen, investeringsbeløbet, ejerfordelingen efter kapitalforhøjelsen, investorens eventuelle særlige rettigheder, den fremtidige ledelse, kommende kapitalbehov og mulighederne ved et senere salg eller exit.
Derudover bør det afklares, om investoren får ret til bestyrelsesrepræsentation, vetoret eller andre kontrolrettigheder. Sådanne rettigheder kan både påvirke samarbejdet mellem ejerne og efter omstændighederne have betydning for vurderingen af reelt ejerskab eller kontrol. Læs mere om ejerbog og reelle ejere og generalforsamling og selskabsledelse.
Kapitalforhøjelse i en holdingstruktur
Hvis virksomheden ejes gennem et eller flere holdingselskaber, skal det vurderes, hvilket selskab kapitalen skal tilføres til. En investor, der skal investere i den konkrete drift, vil ikke nødvendigvis skulle investere i ejernes personlige holdingselskaber. Ofte vil investeringen ske direkte i driftsselskabet eller i et fælles selskab højere i strukturen, afhængigt af den valgte ejerstruktur. Valget kan få betydning for både ejerforhold, kontrol, fremtidige investeringer og et senere salg.
Derfor bør kapitalrejsningen tænkes sammen med virksomhedens samlede holding- og ejerstruktur.
Hvad er en kapitalnedsættelse?
En kapitalnedsættelse betyder, at selskabets registrerede selskabskapital reduceres. Det kan efter selskabslovens regler ske til forskellige formål, blandt andet dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig reserve.
Reglerne afhænger af formålet med nedsættelsen. Når kapitalen nedsættes med henblik på udbetaling til kapitalejerne eller visse andre formål, er kreditorbeskyttelsen central, fordi værdier forlader eller potentielt kan forlade selskabet. En kapitalnedsættelse bør derfor ikke behandles som den simple modsætning til en kapitalforhøjelse. Processen, dokumentationen og de selskabsretlige konsekvenser er forskellige.
Kan selskabskapitalen komme under minimumskravet?
Efter gennemførelsen af en kapitalnedsættelse skal selskabet fortsat opfylde det kapitalkrav, der gælder for selskabsformen, medmindre nedsættelsen sker som led i en disposition, hvor selskabslovens regler fører til andet, eksempelvis samtidig forhøjelse eller opløsning. For et ApS er minimumskapitalen aktuelt 20.000 kr., mens et A/S kræver 400.000 kr.
Læs mere om selskabsformer og stiftelse.
Kapitaltab er ikke det samme som kapitalnedsættelse
Det er vigtigt at skelne mellem kapitalnedsættelse og kapitaltab. Kapitalnedsættelse er en formel selskabsretlig disposition, hvor den registrerede selskabskapital reduceres. Kapitaltab beskriver derimod en økonomisk situation, hvor selskabets egenkapital er blevet reduceret så betydeligt, at reglerne om kapitaltab kan blive relevante. Hvis selskabets økonomi er presset, har ledelsen særlige pligter til at følge situationen og sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Læs mere om ledelsesansvar.
Registrering efter en kapitalændring
En kapitalændring stopper ikke ved generalforsamlingens beslutning. Efter gennemførelsen skal de selskabsretlige dokumenter og registreringer bringes i overensstemmelse med den nye situation. Det kan blandt andet indebære ændring af vedtægterne, registrering af kapitalforhøjelsen eller kapitalnedsættelsen hos Erhvervsstyrelsen, opdatering af ejerbogen og – når ejerforholdene ændres – vurdering af registreringen af legale og reelle ejere.
Hvis en ny investor samtidig tiltræder selskabet, skal der ofte også håndteres tiltrædelse af ejeraftalen og eventuelle ændringer i selskabets ledelse. En kapitalændring bør derfor gennemføres som én samlet proces frem for som en række løsrevne dokumenter.
Sådan hjælper ØENS med kapitalændringer og investeringer
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både virksomheder, eksisterende ejere og investorer med den selskabsretlige del af kapitalændringer og investeringer. Vi rådgiver blandt andet om kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser, nye investorer, tegningsvilkår, fortegningsret, kapital- og ejerstruktur, apportindskud, gældskonvertering, warrants og konvertible gældsbreve.
Vi hjælper samtidig med at sikre sammenhængen mellem selve investeringen, selskabets vedtægter, ejeraftalen, ejerstrukturen og de nødvendige selskabsretlige beslutninger og registreringer. Når investeringen også rejser skattemæssige, regnskabsmæssige eller andre specialiserede spørgsmål, bør disse dele koordineres med virksomhedens øvrige rådgivere.
Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret
Ofte stillede spørgsmål om kapitalforhøjelse og investeringer
Hvad er en kapitalforhøjelse?
En kapitalforhøjelse betyder, at selskabets registrerede selskabskapital forhøjes. Det kan blandt andet ske ved udstedelse af nye kapitalandele, fondsforhøjelse eller gennem konvertible gældsbreve eller warrants.
Hvornår bruger man en kapitalforhøjelse?
En kapitalforhøjelse bruges ofte, når virksomheden skal have tilført ny kapital, når en ny investor kommer ind, eller når eksisterende gæld skal konverteres til kapitalandele.
Hvem beslutter en kapitalforhøjelse?
Udgangspunktet er, at generalforsamlingen træffer beslutningen med det flertal, der kræves til vedtægtsændring. Selskabets centrale ledelsesorgan kan dog have fået en relevant bemyndigelse i vedtægterne til at gennemføre kapitalforhøjelsen inden for de aftalte rammer.
Hvad er fortegningsret?
Ved en kontant kapitalforhøjelse har de eksisterende ejere som udgangspunkt forholdsmæssig ret til at tegne de nye kapitalandele. Generalforsamlingen kan efter selskabslovens regler beslutte at fravige denne fortegningsret.
Hvad betyder udvanding?
Udvanding betyder, at en eksisterende ejers procentvise ejerandel bliver mindre, eksempelvis fordi der udstedes nye kapitalandele til en investor, uden at den eksisterende ejer tegner tilsvarende nye kapitalandele.
Kan en investor købe sig ind uden kapitalforhøjelse?
Ja. Investoren kan eksempelvis købe eksisterende kapitalandele direkte af en nuværende ejer. I så fald er der tale om en overdragelse mellem ejere snarere end en kapitalforhøjelse i selskabet.
Kan gæld omdannes til ejerandele?
Ja. Gæld kan efter reglerne konverteres til kapitalandele som led i en kapitalforhøjelse. Der gælder særlige krav til beslutningen og dokumentationen.
Kan man indskyde andet end penge?
Ja, det kan være muligt at indbetale nye kapitalandele med andre værdier end kontanter. Det kræver, at selskabslovens regler om blandt andet dokumentation og værdiansættelse overholdes.
Hvad er en warrant?
En warrant er en ret til på et senere tidspunkt at tegne kapitalandele i selskabet på nærmere fastsatte vilkår. Warrants kan blandt andet bruges i forbindelse med investeringer eller incitamentsordninger.
Hvad er et konvertibelt gældsbrev?
Et konvertibelt gældsbrev er en fordring, der efter de aftalte vilkår kan konverteres til kapitalandele i selskabet.
Hvad er forskellen på kapitalforhøjelse og salg af ejerandele?
Ved en kapitalforhøjelse udsteder selskabet nye kapitalandele og modtager typisk investeringen. Ved salg af eksisterende ejerandele overdrager en nuværende ejer sine kapitalandele til køberen, og købesummen går som udgangspunkt til sælgeren.
Skal vedtægterne ændres ved en kapitalforhøjelse?
Ja, en kapitalforhøjelse ændrer selskabets registrerede selskabskapital og kræver derfor de relevante ændringer i vedtægterne og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Hvad er en kapitalnedsættelse?
En kapitalnedsættelse er en formel reduktion af selskabets registrerede selskabskapital. Den kan gennemføres til forskellige lovlige formål, og processen afhænger af formålet med nedsættelsen.
Kan en investor få særlige rettigheder?
Ja, investoren kan efter den valgte struktur og inden for de selskabsretlige rammer få særlige rettigheder. Nogle rettigheder kan reguleres i ejeraftalen, mens andre skal eller bør afspejles i selskabets vedtægter.
Skal en ny investor registreres som reel ejer?
Det afhænger af investorens ejerandel og kontrolrettigheder. Reelt ejerskab vurderes efter reglerne herom og kan blandt andet bero på direkte eller indirekte ejerskab og andre former for kontrol.
Få kapitalstrukturen på plads før investeringen gennemføres
Når en investor står klar, er det fristende at fokusere på investeringsbeløbet og ejerprocenten. Men mindst lige så vigtigt er det at få afklaret, hvilke rettigheder investoren får, hvad investeringen betyder for de eksisterende ejere, og hvordan selskabets dokumenter og ejerstruktur skal se ud bagefter. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at strukturere og gennemføre kapitalændringen, så selve investeringen, vedtægterne, ejeraftalen og ejerforholdene hænger sammen. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder, virksomhedsejere og investorer i hele Danmark. Tal med en advokat om kapitalændringer og investeringer →
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
