En virksomheds selskabsstruktur behøver ikke være den samme gennem hele dens levetid.
Virksomheden kan vokse, få nye ejere, samle aktiviteter, adskille forskellige forretningsområder, etablere en koncernstruktur eller forberede sig på investering, generationsskifte eller salg. I sådanne situationer kan en fusion, spaltning eller anden selskabsretlig omstrukturering være relevant.
En omstrukturering kan imidlertid få vidtrækkende konsekvenser. Der skal ikke alene tages stilling til, hvordan selskaberne skal se ud efter omstruktureringen, men også til blandt andet aktiver og forpligtelser, kapitalejere, medarbejdere, kontrakter, kreditorer, selskabskapital, vedtægter, ejerregistreringer og skat. Valget af fremgangsmåde bør derfor ske på baggrund af både den ønskede slutstruktur og de juridiske og skattemæssige konsekvenser undervejs.
Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomheder, virksomhedsejere og ledelser om den selskabsretlige del af fusioner, spaltninger og andre omstruktureringer. Vi hjælper med at vælge og gennemføre den relevante struktur, udarbejde de nødvendige selskabsretlige dokumenter og sikre sammenhængen med blandt andet ejeraftaler, kapitalændringer, holding- og ejerstruktur og de nødvendige beslutninger på generalforsamlingen.
Når omstruktureringen også har skattemæssige konsekvenser, bør den selskabsretlige løsning vurderes sammen med relevant skatte- og regnskabsmæssig rådgivning. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.
Tal med en advokat om fusion, spaltning eller omstrukturering →
Hvad er en selskabsretlig omstrukturering?
En omstrukturering er en ændring af den juridiske eller ejerrelaterede struktur omkring virksomheden. Begrebet dækker ikke én bestemt selskabsretlig proces, og den samme forretningsmæssige målsætning kan i nogle tilfælde nås på flere forskellige måder.
Det kan eksempelvis være relevant at omstrukturere, hvis to selskaber skal samles, hvis forskellige aktiviteter skal adskilles i separate selskaber, hvis der skal etableres et holdingselskab, hvis en ny investor skal ind i dele af virksomheden, eller hvis ejerstrukturen skal forberedes på et senere salg eller generationsskifte.
Afhængigt af formålet kan en omstrukturering blandt andet involvere fusion, spaltning, aktie- eller anpartsombytning, tilførsel eller overdragelse af aktiver, kapitalforhøjelse eller andre kapitalændringer og ændringer af selskabets ejerforhold. Det er vigtigt ikke at betragte disse modeller som forskellige ord for det samme. De har forskellige selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser.
Hvis formålet primært er at etablere eller ændre en koncernstruktur, kan du også læse mere om holdingselskaber og ejerstruktur.
Hvad er en fusion?
Ved en fusion sammensmeltes to eller flere kapitalselskaber. Efter selskabslovens regler kan et selskab opløses uden likvidation ved at overdrage sine aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende selskab. To eller flere selskaber kan også sammensmeltes til et helt nyt selskab.
Selskabsloven sondrer derfor mellem en uegentlig fusion, hvor et eller flere selskaber overdrager hele deres formue til et allerede eksisterende selskab, og en egentlig fusion, hvor to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab.
Ved fusionen sker overførslen efter selskabslovens særlige regler og ikke som en række almindelige enkeltstående overdragelser af hvert aktiv og hver forpligtelse. Det er blandt andet det, der gør fusion til et særligt selskabsretligt værktøj.
Fusion kan eksempelvis være relevant, hvis en koncern ønsker at reducere antallet af selskaber, hvis flere aktiviteter skal samles i ét driftsselskab, eller hvis et datterselskab efter et køb af en virksomhed skal integreres i et eksisterende selskab.
Hvad betyder det, at det ophørende selskab opløses uden likvidation?
Ved en fusion skal det ophørende selskab ikke først gennem en almindelig likvidation, hvor selskabets forhold afvikles, før det ophører. I stedet overgår det ophørende selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til det fortsættende eller nye selskab, når fusionens retsvirkninger indtræder.
Denne form for samlet overgang betegnes ofte som universalsuccession. Den har stor praktisk betydning, fordi man ikke som udgangspunkt skal gennemføre en almindelig individuel overdragelse af hver enkelt rettighed og forpligtelse.
Det betyder dog ikke, at man kan ignorere virksomhedens konkrete kontrakter, finansieringsaftaler, tilladelser eller regulatoriske forhold. Der kan eksistere særlige bestemmelser eller regler, som kræver særskilt opmærksomhed i forbindelse med fusionen. Derfor bør væsentlige aftaler og regulatoriske forhold gennemgås som en del af planlægningen.
Hvornår kan en fusion være relevant?
Fusion anvendes ofte som led i en forenkling af en eksisterende selskabs- eller koncernstruktur. Et holdingselskab kan eksempelvis eje flere driftsselskaber, hvor aktiviteterne over tid er blevet så sammenflettede, at der ikke længere er en forretningsmæssig begrundelse for at opretholde selskaberne hver for sig.
Fusion kan også være relevant efter en virksomhedsoverdragelse. Hvis en koncern køber et selskab og efterfølgende ønsker at integrere virksomheden i et eksisterende selskab, kan fusion være én af de modeller, der bør undersøges. I andre tilfælde kan fusion være et led i et generationsskifte, en intern koncernomlægning eller et ønske om at reducere de administrative forpligtelser, der følger med at opretholde flere juridiske enheder.
Om fusion faktisk er den rigtige løsning, afhænger af blandt andet selskabernes ejerforhold, aktiviteter, kreditorer, kontrakter, medarbejdere og økonomi samt de skattemæssige konsekvenser. Hvis selskaberne har forskellige ejere, skal fusionen samtidig ses i sammenhæng med deres ejeraftaler og øvrige ejerforhold.
Egentlig og uegentlig fusion – hvad er forskellen?
Ved en uegentlig fusion fortsætter ét eksisterende selskab, mens et eller flere andre selskaber ophører. Det fortsættende selskab overtager som led i fusionen de ophørende selskabers aktiver og forpligtelser.
Ved en egentlig fusion ophører de eksisterende fusionerende selskaber, og der etableres i stedet et nyt selskab, som overtager deres aktiver og forpligtelser.
For mange virksomhedsejere vil den uegentlige fusion umiddelbart være lettere at forstå, fordi et eksisterende selskab i praksis fortsætter efter sammenlægningen. Valget mellem de to modeller bør imidlertid tage udgangspunkt i, hvordan ejerforhold, kapital, virksomhed og ledelse ønskes struktureret efter fusionen.
Hvordan gennemføres en fusion?
Fusion er en reguleret selskabsretlig proces, og det konkrete forløb afhænger blandt andet af de deltagende selskabsformer, ejerforholdene og de muligheder for forenkling, som selskabsloven giver.
En fusion kan blandt andet kræve en fusionsplan, fusionsredegørelse, eventuel mellembalance, vurderingsmandsudtalelser og erklæring om kreditorernes stilling samt offentliggørelse, selskabsretlige beslutninger og efterfølgende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Det er dog ikke alle dokumenter, der er nødvendige i alle fusioner.
Hvis der alene deltager anpartsselskaber, giver selskabsloven mulighed for at fravælge visse dokumenter og processkridt, når betingelserne er opfyldt. Anpartshaverne kan eksempelvis enstemmigt beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsplan.
De endelige beslutninger skal træffes af de relevante selskabsorganer. Derfor hænger fusionen også tæt sammen med reglerne om generalforsamling og selskabsledelse og eventuelle nødvendige vedtægtsændringer.
Hvad er en fusionsplan?
Fusionsplanen beskriver den fusion, selskaberne ønsker at gennemføre, og indeholder de centrale oplysninger om de deltagende selskaber og den struktur, der skal gælde efter fusionen.
Når der skal udarbejdes en fusionsplan, udarbejdes og underskrives den i fællesskab af de centrale ledelsesorganer i de bestående selskaber, der deltager i fusionen. Planen skal blandt andet forholde sig til de deltagende selskaber, vederlaget til kapitalejerne og tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning samt de øvrige forhold, som selskabsloven kræver.
I fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne efter selskabslovens regler enstemmigt beslutte at fravælge fusionsplanen. Det betyder ikke, at fusionen dermed er uden dokumentationskrav. De øvrige nødvendige selskabsretlige beslutninger og dokumenter skal fortsat være på plads.
Kreditorernes stilling ved fusion
En fusion har den særlige virkning, at aktiver og forpligtelser kan overgå til et andet selskab uden hver enkelt kreditors individuelle samtykke. Derfor indeholder selskabsloven særlige regler om kreditorbeskyttelse.
Et centralt element er vurderingen af, om kreditorerne må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Afhængigt af den valgte procedure og resultatet af vurderingsmandens erklæring kan kreditorerne få mulighed for at anmelde deres krav.
Kreditorbeskyttelsen er en af grundene til, at fusion ikke blot bør betragtes som en administrativ sammenlægning af to CVR-numre. Ledelsen skal sikre, at processen gennemføres forsvarligt. Hvis et selskab samtidig har økonomiske problemer, kan spørgsmål om ledelsens pligter og potentielle ledelsesansvar også blive relevante.
Hvad er en spaltning?
Hvor en fusion samler selskaber, bruges en spaltning til at dele et selskab eller virksomhedens aktiviteter mellem flere selskaber.
Efter selskabslovens regler kan et kapitalselskab overføre hele eller dele af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber mod vederlag til kapitalejerne. Ligesom ved fusion kan overførslen ske efter de særlige selskabsretlige regler uden hver enkelt kreditors individuelle samtykke.
Spaltning kan eksempelvis være relevant, hvis to forskellige forretningsområder ligger i samme selskab og ønskes adskilt, hvis ejerne ønsker at fortsætte med forskellige dele af virksomheden, eller hvis bestemte aktiver eller aktiviteter skal placeres i et særskilt selskab som led i en større holding- eller ejerstruktur.
Ophørsspaltning og grenspaltning
Ved en ophørsspaltning overdrager det indskydende selskab sine aktiver og forpligtelser til flere bestående eller nye selskaber, hvorefter det indskydende selskab ophører.
Ved en grenspaltning overføres alene en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser, mens selskabet fortsætter med at eksistere efter spaltningen.
En grenspaltning kan eksempelvis være relevant, hvis et selskab driver flere forskellige aktiviteter, og én aktivitet ønskes udskilt i et selvstændigt selskab. Det kan blandt andet ske som led i forberedelsen af en investering eller et senere salg af en del af virksomheden.
Den selskabsretlige mulighed for at gennemføre en grenspaltning skal samtidig holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt transaktionen kan gennemføres med skattemæssig succession. Den skattemæssige vurdering følger sit eget regelsæt.
Hvordan fordeles aktiver og gæld ved en spaltning?
Fordelingen af aktiver og forpligtelser er et af de mest centrale spørgsmål i en spaltning. Når der udarbejdes en spaltningsplan, skal den blandt andet indeholde en præcis beskrivelse og fordeling af de aktiver og forpligtelser, der skal overgå til de modtagende selskaber.
Der skal derfor tages konkret stilling til, hvilket selskab der efter spaltningen skal eje eksempelvis fast ejendom, immaterielle rettigheder, kapitalandele, driftsmidler og andre aktiver, og hvilket selskab der skal overtage de relevante lån, leverandørforpligtelser og øvrige gældsposter.
Fordelingen kan få stor betydning for både virksomheden og kreditorerne. Selskabsloven indeholder derfor også særlige regler om hæftelse i forbindelse med spaltning. Det betyder, at fordelingen ikke alene kan vurderes ud fra, hvad ejerne finder mest praktisk internt.
Hvis spaltningen også ændrer ejerandelene eller selskabskapitalen, bør den samtidig koordineres med de relevante kapitalændringer og selskabernes ejerregistreringer.
Hvordan gennemføres en spaltning?
Spaltningsprocessen minder på flere punkter om en fusion, men processen bliver ofte mere kompleks, fordi aktiver og forpligtelser skal fordeles mellem flere selskaber.
Afhængigt af den konkrete transaktion kan processen blandt andet involvere spaltningsplan, kreditorerklæring, spaltningsredegørelse, mellembalance, vurderingsmandsudtalelse og eventuel vurderingsberetning om apportindskud samt offentliggørelse, beslutning og registrering.
Hvis der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne i visse situationer fravælge spaltningsplanen, når selskabslovens betingelser er opfyldt. Der kan desuden være mulighed for en forenklet proces afhængigt af blandt andet kreditorernes stilling.
Hvis spaltningen medfører etablering af nye selskaber eller ændringer af de eksisterende selskabers kapital eller vedtægter, skal disse forhold tænkes ind i processen fra begyndelsen. Læs også om stiftelse og selskabsformer og kapitalændringer og investeringer.
Fusion og spaltning er ikke det samme som køb og salg af virksomhed
En fusion eller spaltning skal ikke forveksles med en almindelig virksomhedsoverdragelse.
Ved køb og salg af en virksomhed indgår en køber og sælger typisk en aftale om overdragelse af kapitalandele eller virksomhedens konkrete aktiver og aktiviteter. Ved fusion og spaltning sker overgangen derimod efter selskabslovens særlige regler, når den selskabsretlige proces gennemføres.
Hvis formålet er at sælge virksomheden til en ekstern køber, vil en virksomhedsoverdragelse derfor ofte være den naturlige hovedstruktur. Fusion eller spaltning kan dog anvendes før eller efter salget, hvis virksomhedens eksisterende struktur først skal ændres.
Hvad betyder skattefri fusion?
Det er vigtigt at skelne mellem den selskabsretlige fusion og den skattemæssige behandling af fusionen. At en fusion gennemføres efter selskabslovens regler betyder ikke automatisk, at fusionen også kan gennemføres skattefrit.
Skattereglerne indeholder særlige regler om skattefri fusion. Når betingelserne er opfyldt, bygger reglerne overordnet på skattemæssig succession, hvor det modtagende selskab viderefører relevante skattemæssige positioner.
Betegnelsen “skattefri fusion” bør derfor ikke forstås sådan, at værdierne aldrig kan blive beskattet. Det centrale er, at selve omstruktureringen efter de relevante regler kan gennemføres uden den realisationsbeskatning, der ellers kunne blive udløst på dette tidspunkt.
Hos ØENS håndterer vi den selskabsretlige del af fusionen og koordinerer efter behov med virksomhedens revisor eller skatterådgiver om den skattemæssige behandling.
Kan en spaltning gennemføres skattefrit?
En spaltning kan efter omstændighederne gennemføres efter reglerne om skattefri spaltning, når de relevante skattemæssige betingelser er opfyldt.
Der findes muligheder for skattefri spaltning både med og uden tilladelse fra Skattestyrelsen, men kravene er detaljerede og afhænger af den konkrete struktur. En spaltning, der kan gennemføres selskabsretligt, er derfor ikke nødvendigvis en spaltning, der også kan gennemføres skattefrit.
Det er netop en af grundene til, at selskabsstrukturen og skattemodellen bør planlægges samlet, inden spaltningen gennemføres.
Hvad er en aktie- eller anpartsombytning?
En aktie- eller anpartsombytning anvendes ofte i forbindelse med ændringer i en ejerstruktur, eksempelvis når en virksomhedsejer ønsker at etablere et holdingselskab over et eksisterende driftsselskab.
Overordnet indebærer en aktieombytning, at ejeren overdrager sine eksisterende kapitalandele i et selskab til et andet selskab mod at modtage kapitalandele i det erhvervende selskab. Efter ombytningen ejer personen således typisk holdingselskabet, mens holdingselskabet ejer driftsselskabet.
Aktieombytning er ikke det samme som fusion eller spaltning og har sine egne selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser. Skattereglerne giver mulighed for skattefri aktieombytning, når de relevante betingelser er opfyldt.
Hvis formålet er at etablere en holdingstruktur over et eksisterende selskab, kan du læse mere på vores side om holdingselskab og ejerstruktur.
Hvad er tilførsel af aktiver?
Tilførsel af aktiver er en anden form for omstrukturering, som især har en særlig skattemæssig betydning.
Overordnet indebærer en tilførsel af aktiver, at et selskab overfører hele eller en gren af sin virksomhed til et andet selskab og som vederlag modtager kapitalandele i det modtagende selskab.
En sådan struktur kan være relevant, hvis virksomhedens aktiviteter ønskes placeret i et selvstændigt selskab, mens det oprindelige selskab fortsat eksisterer som ejer. Tilførsel af aktiver skal ikke forveksles med en selskabsretlig spaltning, selv om slutresultatet i visse strukturer visuelt kan ligne hinanden.
Valget mellem spaltning, tilførsel af aktiver, almindelig aktivoverdragelse eller en anden model bør derfor bero på, hvad ejerne ønsker at opnå, og hvordan de selskabsretlige, skattemæssige og økonomiske konsekvenser ser ud.
Omdannelse fra personligt ejet virksomhed til selskab
Omstrukturering kan også være relevant, når virksomheden endnu ikke drives gennem et kapitalselskab. En personligt ejet virksomhed kan overdrages til eksempelvis et ApS, og der findes særlige skattemæssige regler om virksomhedsomdannelse.
Her er der ikke tale om en fusion i selskabslovens forstand. Der skal etableres eller anvendes et selskab, hvortil virksomhedens relevante aktiver og forpligtelser overføres.
Hvis omdannelsen ønskes gennemført efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, gælder der særlige betingelser og frister. Derfor bør spørgsmål om valg og stiftelse af selskabsform, den fremtidige holding- og ejerstruktur og skatten vurderes samlet, inden omdannelsen gennemføres.
Omstrukturering når virksomheden har flere ejere
En omstrukturering bliver ofte mere kompleks, når flere ejere er involveret. Ændringen kan påvirke ejerprocenter, stemmerettigheder, værdien af de enkelte ejeres kapitalandele og deres position i de selskaber, der eksisterer efter omstruktureringen.
Derfor bør en eksisterende ejeraftale altid gennemgås. Aftalen kan eksempelvis indeholde bestemmelser om fusion, spaltning, væsentlige selskabsændringer, overdragelse af kapitalandele, nye selskaber, investoroptagelse eller andre dispositioner, der har betydning for processen.
Efter gennemførelsen kan det samtidig være nødvendigt at ændre eller helt erstatte ejeraftalen, hvis den oprindelige aftale ikke længere passer til ejerstrukturen. Der kan også være behov for nye vedtægter eller vedtægtsændringer.
Omstrukturering når en investor skal ind
En omstrukturering kan også være nødvendig, før en ny investor kommer ind i virksomheden. Måske skal investoren kun investere i én aktivitet, eller forskellige forretningsområder skal placeres i separate selskaber, før kapitalen tilføres.
I sådanne situationer bør selve omstruktureringen koordineres med den efterfølgende investering. Det gælder blandt andet ejerprocenter, selskabskapital, eventuelle kapitalklasser, investorens rettigheder, ejeraftalen og virksomhedens fremtidige ledelsesstruktur.
Læs mere om kapitalændringer og investeringer og om de aftaler, der bør overvejes mellem ejerne, på vores side om ejeraftaler.
Omstrukturering og registrering af ejerforhold
Fusioner, spaltninger og andre omstruktureringer kan ændre både de direkte og indirekte ejerforhold i en virksomhed.
Efter gennemførelsen bør det derfor vurderes, hvilke ejerbøger og registreringer der skal opdateres. Det gælder blandt andet selskabernes ejerbog og registrering af legale og reelle ejere.
Ved mere komplekse koncernstrukturer skal man se gennem selskabskæden for at identificere de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer selskabet efter reglerne om reelle ejere.
Du kan læse mere om forskellen på ejerbogen, legale ejere og reelle ejere på vores side om ejerbog og reelle ejere.
Fusion eller spaltning før et virksomhedssalg
Omstrukturering kan også anvendes som forberedelse til et køb eller salg af en virksomhed.
Hvis et selskab eksempelvis indeholder to forretningsområder, men køber alene ønsker at erhverve det ene, kan det være relevant først at undersøge, om aktiviteterne bør adskilles. Omvendt kan flere selskaber eventuelt samles før en transaktion, hvis køber ønsker at overtage én samlet virksomhed.
Omstruktureringen bør imidlertid ikke planlægges isoleret fra det efterfølgende salg. Kontrakter, medarbejdere, finansiering, myndighedsforhold, skat og købers forventninger til transaktionsstrukturen kan alle påvirke den rigtige fremgangsmåde.
Hvis køber allerede er identificeret, bør omstrukturering og virksomhedsoverdragelse derfor planlægges som dele af det samme samlede forløb.
Fusion og spaltning i en holding- eller koncernstruktur
Mange fusioner og spaltninger gennemføres internt i en koncern. Et helejet datterselskab kan eksempelvis fusioneres ind i et moderselskab, eller koncernens aktiviteter kan fordeles på forskellige datterselskaber.
Selv om den ultimative ejer økonomisk set kan være den samme før og efter transaktionen, er de deltagende selskaber selvstændige juridiske enheder, indtil omstruktureringen er gennemført. Der skal derfor fortsat tages højde for selskabsretlige krav, kreditorer, finansiering, kontrakter og de enkelte selskabers økonomiske situation.
Hvis strukturen består af flere holdingselskaber og driftsselskaber, bør fusionen eller spaltningen ses i sammenhæng med virksomhedens samlede holding- og ejerstruktur.
Ledelsen i hvert selskab skal samtidig handle inden for de pligter, der følger med ledelsesrollen. Det gælder også ved interne koncerndispositioner. Læs mere om selskabsledelse og ledelsesansvar.
Hvad sker der med medarbejderne ved fusion og spaltning?
Fusion og spaltning kan også påvirke medarbejdernes juridiske placering. Når en virksomhed eller en del af en virksomhed overgår til et andet selskab, kan reglerne om virksomhedsoverdragelse blive relevante.
Det betyder, at medarbejderforhold ikke bør behandles som et spørgsmål, der først håndteres, når selskabsstrukturen er på plads. Det bør tidligt afklares, hvilke medarbejdere der berøres, hvilket selskab der bliver arbejdsgiver efter omstruktureringen, og hvilke informations- og øvrige forpligtelser der følger af de ansættelsesretlige regler.
ØENS rådgiver også om arbejds- og ansættelsesret, så de selskabsretlige og ansættelsesretlige dele af en omstrukturering kan ses i sammenhæng.
Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse
Hvis virksomheden har aktiviteter eller selskaber i flere lande, kan der være behov for en grænseoverskridende omstrukturering. Selskabsloven indeholder særskilte regler om grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse for selskaber omfattet af reglerne.
Disse processer er mere omfattende end rent nationale omstruktureringer og kan blandt andet indebære koordinering mellem myndigheder i flere lande samt særlige regler til beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.
Hvis en planlagt omstrukturering har et internationalt element, bør det derfor afklares tidligt, hvilke landes selskabsretlige, skattemæssige og øvrige regler der finder anvendelse.
Fusion og spaltning kræver planlægning på tværs af fagområder
En omstrukturering kan på papiret se enkel ud: Selskab A skal ind i Selskab B, eller aktivitet X skal ud i et nyt selskab. Den juridiske virkelighed er ofte mere kompleks.
Inden strukturen fastlægges, bør der blandt andet tages stilling til selskabsret, skat, regnskab, finansiering, kontrakter, medarbejdere, eventuelle ejendomme, myndighedstilladelser og ejer- og kreditorforhold. Hvis virksomheden har flere ejere, bør ejeraftalen gennemgås, og hvis kapital- eller ejerforholdene ændres, bør kapitalændringer og ejerregistrering tænkes ind fra begyndelsen.
Det betyder ikke, at enhver omstrukturering behøver at blive en stor og tung proces. God planlægning kan tværtimod ofte identificere den enkleste lovlige fremgangsmåde. Men det er langt lettere at vælge den rigtige løsning, før dokumenterne er underskrevet, end at forsøge at reparere strukturen bagefter.
Sådan hjælper ØENS med fusion, spaltning og omstrukturering
Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi virksomheder og virksomhedsejere med at afklare, hvilken selskabsretlig struktur der passer til det, de ønsker at opnå. Vi rådgiver både om selve valget af fremgangsmåde og om den efterfølgende gennemførelse.
Vi kan blandt andet hjælpe med fusion mellem selskaber, spaltning og adskillelse af aktiviteter, interne koncernomstruktureringer, etablering eller ændring af holding- og ejerstrukturer, selskabsretlige forhold ved aktie- og anpartsombytning, virksomhedsomdannelse, kapitalændringer samt de nødvendige ledelses- og generalforsamlingsbeslutninger.
Vi hjælper samtidig med at sikre sammenhængen med vedtægter, ejeraftaler, ejerbog og ejerregistrering og den øvrige selskabsretlige struktur.
Når omstruktureringen har skattemæssige konsekvenser, koordinerer vi den selskabsretlige rådgivning med virksomhedens revisor eller skatterådgiver, så den selskabsretlige og skattemæssige gennemførelse vurderes samlet.
Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.
Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret
Ofte stillede spørgsmål om fusion, spaltning og omstrukturering
Hvad er en fusion?
En fusion er en selskabsretlig proces, hvor to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes. Et eller flere selskaber ophører uden almindelig likvidation, og deres aktiver og forpligtelser overgår efter selskabslovens regler til det fortsættende eller nye selskab.
Hvad er forskellen på egentlig og uegentlig fusion?
Ved en uegentlig fusion overføres et eller flere ophørende selskabers aktiver og forpligtelser til et allerede eksisterende selskab. Ved en egentlig fusion ophører de eksisterende selskaber og sammensmeltes til et nyt selskab.
Kan to ApS’er fusionere?
Ja. Anpartsselskaber kan fusionere efter selskabslovens regler. Ved fusioner, hvor der alene deltager ApS’er, findes der desuden muligheder for at forenkle processen, når de lovbestemte betingelser er opfyldt.
Skal et selskab likvideres ved fusion?
Nej. Det ophørende selskab opløses som led i fusionen uden en almindelig likvidation, når fusionens betingelser er opfyldt.
Skal kreditorerne godkende en fusion?
Ikke individuelt som udgangspunkt. Selskabsloven giver mulighed for at gennemføre overgangen uden den enkelte kreditors samtykke, men indeholder til gengæld særlige regler om kreditorbeskyttelse.
Skal der altid udarbejdes en fusionsplan?
Nej. Hvis der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne efter selskabslovens regler enstemmigt beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsplan. De øvrige relevante krav til fusionen skal fortsat overholdes.
Hvad er en spaltning?
Ved en spaltning overfører et selskab hele eller dele af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber efter selskabslovens regler.
Hvad er forskellen på ophørsspaltning og grenspaltning?
Ved en ophørsspaltning fordeles hele selskabets aktiver og forpligtelser, hvorefter det indskydende selskab ophører. Ved en grenspaltning overføres kun en del, mens det indskydende selskab fortsætter.
Kan man splitte to forretningsområder ud i hvert sit selskab?
Det kan efter omstændighederne være muligt at anvende en spaltning til at adskille aktiviteter. Den konkrete fordeling af aktiver og forpligtelser samt de selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser skal vurderes konkret.
Er en fusion automatisk skattefri?
Nej. Den selskabsretlige fusion og dens skattemæssige behandling er to forskellige spørgsmål. En fusion kan gennemføres efter reglerne om skattefri fusion, hvis de relevante skattemæssige betingelser er opfyldt.
Kan en spaltning være skattefri?
Ja, når de relevante skattemæssige betingelser er opfyldt. Der findes regler om skattefri spaltning både med og uden tilladelse fra Skattestyrelsen.
Hvad betyder “skattefri omstrukturering”?
Begrebet betyder ikke nødvendigvis, at den underliggende værdistigning aldrig beskattes. Reglerne bygger i relevante situationer på skattemæssig succession, således at beskatningen udskydes efter reglerne i stedet for at blive udløst som følge af selve omstruktureringen.
Hvad er en aktie- eller anpartsombytning?
Ved en aktie- eller anpartsombytning overdrager en ejer kapitalandele i ét selskab til et andet selskab og modtager blandt andet kapitalandele i det erhvervende selskab som vederlag. Modellen kan eksempelvis anvendes ved etablering af en holdingstruktur over et eksisterende driftsselskab.
Kan jeg etablere et holdingselskab over mit eksisterende ApS?
Det kan være muligt, blandt andet ved en aktie- eller anpartsombytning. Den selskabsretlige og skattemæssige fremgangsmåde bør imidlertid afklares, før kapitalandelene overdrages. Læs mere om holdingselskab og ejerstruktur.
Hvad sker der med gælden ved en fusion?
Det ophørende selskabs forpligtelser overgår efter selskabslovens fusionsregler til det fortsættende eller nye selskab, når fusionens retsvirkninger indtræder.
Hvad sker der med ejerne efter en fusion eller spaltning?
Det afhænger af den konkrete struktur og det vederlag, der ydes i forbindelse med transaktionen. Hvis der er flere ejere, bør deres fremtidige ejerandele, rettigheder og eventuelle ejeraftale derfor planlægges som en del af omstruktureringen.
Skal ejerbogen opdateres efter en omstrukturering?
Hvis omstruktureringen medfører ændringer i ejerforholdene, skal de relevante ejerbøger og registreringer bringes i overensstemmelse med den nye struktur. Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere.
Hvor lang tid tager en fusion eller spaltning?
Der findes ikke én fast tidsramme. Forløbet afhænger blandt andet af selskabsformerne, om visse dokumenter kan fravælges, kreditorernes stilling og den valgte procedure. Derfor bør tidsplanen fastlægges ud fra den konkrete transaktion.
Få strukturen på plads, før omstruktureringen gennemføres
En fusion, spaltning eller anden omstrukturering bør begynde med spørgsmålet om, hvad virksomheden og ejerne ønsker at opnå – ikke med valget af et bestemt juridisk værktøj.
Nogle aktiviteter skal måske samles. Andre skal adskilles. En holdingstruktur skal etableres, en investor skal ind, eller virksomheden skal gøres klar til et senere salg. Når målet er klart, kan den selskabsretlige og skattemæssige struktur planlægges derefter. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi med at finde og gennemføre den selskabsretlige løsning og med at sikre, at dokumenter, ejerforhold, kapital, vedtægter og registreringer hænger sammen efter omstruktureringen.
Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder, virksomhedsejere og ledelser i hele Danmark. Tal med en advokat om fusion, spaltning eller omstrukturering →
Seneste nyt
SE ALLE NYHEDER
