
Digitaliseringsstyrelsen har sendt et lovudkast i høring, som foreslår en national 15-årsgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Høringsfristen er den 5. oktober 2026, og loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2027. Det er vigtigt at læse afgrænsningen præcist: Lovudkastet gælder ikke alle sociale medier. Kun tjenester, der opfylder alle tre følgende kriterier, vil være omfattet. Tjenesten skal:
- være et online socialt netværk eller en videodelingstjeneste
- være udpeget af Europa-Kommissionen som en meget stor onlineplatform
- kræve, at brugeren opretter en profil med login
Tjenester, der udelukkende eller primært har til formål at understøtte professionel netværksdannelse eller faglig udvikling, er udtrykkeligt undtaget. Selve forbuddet er formelt rettet mod børn og unge under 15 år. Lovudkastet lægger samtidig op til, at hverken børn eller forældre skal straffes. Den praktiske konsekvens kan dog blive en anden: Bemærkningerne til lovudkastet peger på, at de omfattede platforme vil skulle anvende effektiv alderskontrol for at efterleve deres forpligtelser efter EU’s Digital Services Act.
Det rejser derfor et centralt spørgsmål: Hvordan dokumenterer man alder uden samtidig at indføre unødig identitetsregistrering?
En løsning, der kræver en kopi af et pas, et fuldt CPR-nummer eller anden omfattende identitetsdokumentation, kan være vanskelig at forene med principperne om dataminimering og privacy by design, hvis mindre indgribende løsninger kan sikre det samme resultat. For platforme og leverandører af aldersverifikation bliver det derfor afgørende at skelne mellem at bekræfte, at en bruger er over en bestemt alder, og at identificere brugeren.
Virksomheder, der kan blive berørt, bør allerede nu overveje:
- om tjenesten falder inden for lovudkastets snævre anvendelsesområde
- hvilken form for alderskontrol der er teknisk og juridisk proportionel
- hvilke personoplysninger der behandles, hvem der modtager dem, og hvor længe de opbevares
- hvordan løsningens databeskyttelse, sikkerhed og leverandørstyring dokumenteres
Digitaliseringsstyrelsen forventes at føre en ikke-bindende, vejledende liste over omfattede tjenester. Det kan skabe praktisk klarhed, men fritager ikke virksomhederne for selv at vurdere deres konkrete rolle og forpligtelser.
Lovudkastet er endnu ikke fremsat for Folketinget, og flere spørgsmål skal afklares i det videre lovarbejde. Det gælder særligt samspillet mellem den nationale aldersgrænse, DSA, databeskyttelsesreglerne og EU-rettens regler om informationssamfundstjenester. Vi følger høringen og det kommende lovforslag tæt.
Har du spørgsmål, kan du allerede nu kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke for en uforpligtende drøftelse. Vi hjælper jer med at vurdere, hvordan de foreslåede regler kan komme til at påvirke jeres virksomhed.









