Advokater til rådgivning om ESG og bæredygtighed

EU’s taksonomiforordning (forordning (EU) 2020/852) er en nøglekomponent i EU’s indsats for at fremme bæredygtig finansiering. Denne forordning introducerer et fælles klassificeringssystem, eller “taksonomi”, der præcist definerer, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige.

Gennem etableringen af et teknisk robust system til klassificering af klima- og miljømæssigt bæredygtige aktiviteter sigter taksonomiforordningen mod at dirigere investeringer mod mere bæredygtige økonomiske aktiviteter. Selvom forordningen primært er et stykke finansiel regulering, har den vidtrækkende konsekvenser for ikke-finansielle sektorer, da den opstiller specifikke krav, som ikke-finansielle virksomheder skal opfylde for at deres aktiviteter kan anses for at være bæredygtige.

Forordningen fastsætter en række oplysningskrav for virksomheder om bl.a. deres bæredygtighedsrisici (virksomhedsniveau) og oplysningskrav for delvist eller fuldt bæredygtige finansielle produkter (produktniveau). Reglerne gælder for markedsdeltagere og finansielle rådgivere, eksempelvis pensionskasser, investeringsfonde og forsikringsselskaber.

CSRD repræsenterer et skift mod mere omfattende og detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering under EU’s Green Deal. Fra januar 2023 skal virksomheder rapportere mere dybdegående om deres bæredygtighedspraksis, herunder miljømæssige, sociale og governance (ESG) aspekter, hvor der fremover ikke må foreligge væsentlige mangler i rapporteringen.

CSRD introducerer gradvis nye rapporteringskrav fra januar 2024 til januar 2026, afhængigt af virksomhedens størrelse og regnskabsklasse, og udvider dermed antallet af virksomheder, der skal rapportere.

Forslaget til Corporate Sustainability Due Diligence-direktivet (CSDDD), når det vedtages, vil indføre et lovkrav om ansvarlig due diligence inden for virksomheders værdi- og leverandørkæder. Dette inkluderer rapporteringsforpligtelser om bæredygtighedspraksis for virksomheder selv, deres datterselskaber, og potentielt etablerede forretningsforbindelser. Dette tiltag vil yderligere fremme ansvarlighed og transparens i forhold til bæredygtighedsarbejde.

Vil du høre mere om vores ESG-pakkeløsninger, herunder priser m.v., er du velkommen til at kontakte advokat og associeret partner Lisa Lykke. 

Selskaber skal indledningsvis opgøre virksomhedens ESG-data. Her anbefaler ØENS som første skridt at række ud til de største erhvervskunder for en bredere analyse og vurdering (risikovurdering) af, hvilke bæredygtighedsområder der kan være væsentlige for dig og din omverden, for at lave den dobbelte væsentlighedsvurdering.

Den dobbelte væsentlighedsvurdering er en metode, der hjælper virksomheder med at identificere bæredygtighedsområder, der er vigtige både for jer og for jeres omverden. Det handler om at vurdere, hvordan virksomheden påvirker og bliver påvirket af eksterne faktorer som klimaforandringer, forurening, eller medarbejdernes sundhed. Denne tilgang giver et solidt grundlag for at prioritere bæredygtige indsatser og beslutte, hvilke ESG-data (miljømæssige, sociale og governance) der er relevante at fremvise for kunder, investorer og andre interessenter.

Fra 2024 er det et krav for store og børsnoterede virksomheder at lave en dobbelt væsentlighedsvurdering som en del af deres bæredygtighedsrapportering ifølge Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Selvom mindre virksomheder ikke er direkte omfattet af disse krav, kan de stadig drage fordel af at lave en sådan vurdering for at imødekomme forventningerne fra større virksomhedskunder eller partnere.

ØENS bistår i forbindelse med rådgivning om ESG-regulering og de mange compliance-krav, som vores kunder på tværs af brancher bliver mødt med.

Processen indebærer i ØENS optik fire væsentlige trin:

1. Udpege et ansvarligt team, som samarbejder med ØENS.
2. Kortlægge og vurdere bæredygtighedsforhold.
3. Identificere og inddrage interessenter.
4. Illustrere og kommunikere virksomhedens væsentlighedsvurdering.

Resultatet kan bruges til at prioritere indsatser og indsamle relevante ESG-data, hvilket kan dokumentere virksomhedens bæredygtighedsindsats og bidrage positivt til dens omdømme og bundlinje.

Allerede de traditionelle menneskeretskonventioner fra FN fra 1948, 1966 m.v. behandler forskellige aspekter af bæredygtighed. ESG tilsigter et mål om at opretholde universelle menneskerettigheder og fair arbejdspraksis, både i selve organisationen og i samarbejde med forretningspartnere og leverandører.

Social ansvarlighed, repræsenteret af ‘S’et i ESG (Environmental, Social, and Governance), fokuserer på virksomheders ansvar over for mennesker og samfund. Dette aspekt dækker respekt for menneskerettigheder, et sundt arbejdsmiljø, ansvarlig leverandørstyring samt fremme af mangfoldighed, lighed og inklusion. I lyset af stigende politisk og investorfokus samt nye direktiver såsom EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), er det blevet vigtigt for virksomheder at dokumentere deres sociale indvirkninger.

Dette omfatter at udarbejde politikker for ansvarlig virksomhedsadfærd, vurdere virksomhedens indvirkninger på sociale forhold og være transparente over for interessenter. Handling inden for dette område kan både forbedre virksomhedens omdømme og sikre overholdelse af lovgivning, hvilket gør det afgørende for virksomheder at forstå og engagere sig i arbejdet med social ansvarlighed.

Ledelsens rolle inden for ESG fokuserer på at udvikle og implementere governancestrukturer (G’et), der understøtter virksomhedens arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter.

Governance, eller “G” i ESG, omhandler virksomhedens ledelsessystemer, processer og kontroller, der sikrer ansvarlig virksomhedsførelse, effektiv risikostyring og transparens over for investorer og andre interessenter. Effektiv governance kræver, at ledelsen aktivt arbejder med etik, antikorruption, bæredygtighed og god forretningspraksis samt sikrer en ansvarlig sammensætning og aflønning af virksomhedens ledelse.

Ledelsen spiller en central rolle i at sikre, at virksomheden ikke kun overholder gældende lovgivning, men også fremmer en kultur af bæredygtighed og ansvarlighed. Dette kræver en strategisk tilgang til ESG, hvor ledelsen integrerer ESG-mål i virksomhedens overordnede strategi og sikrer, at ESG bliver en naturlig del af beslutningstagningen og virksomhedens drift. Gennem etablering af klare politikker, due diligence-processer og kontinuerlig overvågning og forbedring kan ledelsen effektivt styre ESG-relaterede risici og muligheder, hvilket styrker virksomhedens langsigtede værdiskabelse og bidrager positivt til samfundet og miljøet.

Effektiv ESG-markedsføring fokuserer på ærlighed, transparens og engagement i virksomhedens sociale, etiske og miljømæssige værdier.

Udfordringen med greenwashing, hvor virksomheder fremstiller sig selv som mere miljøvenlige eller bæredygtige, end de faktisk er, bliver stadig mere presserende, efterhånden som de nye EU-regler indføres. Risikoen for vildledende markedsføring øges, og det er vigtigt at kunne adskille ægte bæredygtige tiltag fra dem, der blot er til for at forbedre en virksomheds image. Frygten for at blive beskyldt for greenwashing har således ført nogle virksomheder til greenhushing, hvor de undgår at dele deres bæredygtighedsinitiativer.

ESG-markedsføring kan lede til nye projekter, styrke employer branding og øge salget ved at appellere til kunder, der værdsætter virksomheder med stærke bæredygtige værdier.

Der er endnu ikke en juridisk definition, men det er nærliggende at definere greenwashing som kommerciel kommunikation, der fremhæver virksomheder/produkter/tiltag som mere grønne, end de i virkeligheden er. Meget forenklet kan greenwashing sammenlignes med det kendte begreb “vildledende markedsføring”, hvor virksomheder vasker sig grønne i markedsføringsøjemed, mens de reelle grønne aktiviteter og tiltag udebliver.

Greenwashing har været i søgelyset længe, med den konsekvens at flere og flere sager vedrørende grøn markedsføring de seneste år er landet på Forbrugerombudsmandens bord. Uagtet klager eller domme, kan negativ omtale i pressen være lige så skadelig for en person, virksomhed eller institution og kan føre til omdømmetab og i værste fald begrænse virksomhedens muligheder for at drive forretning.

ØENS har speciale i ESG og compliance, hvorfor vi ligeledes kan hjælpe jer med overholdelse af de persondataretlige regler såvel som hvidvasklovens mange regler.