En virksomheds selskabsstruktur behøver ikke være den samme gennem hele dens levetid.

Virksomheden kan vokse, få nye ejere, samle aktiviteter, adskille forskellige forretningsområder, etablere en koncernstruktur eller forberede sig på investering, generationsskifte eller salg. I sådanne situationer kan en fusion, spaltning eller anden selskabsretlig omstrukturering være relevant.

En omstrukturering kan imidlertid få vidtrækkende konsekvenser. Der skal ikke alene tages stilling til, hvordan selskaberne skal se ud efter omstruktureringen, men også til blandt andet aktiver og forpligtelser, kapitalejere, medarbejdere, kontrakter, kreditorer, selskabskapital, vedtægter, ejerregistreringer og skat. Valget af fremgangsmåde bør derfor ske på baggrund af både den ønskede slutstruktur og de juridiske og skattemæssige konsekvenser undervejs.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomheder, virksomhedsejere og ledelser om den selskabsretlige del af fusioner, spaltninger og andre omstruktureringer. Vi hjælper med at vælge og gennemføre den relevante struktur, udarbejde de nødvendige selskabsretlige dokumenter og sikre sammenhængen med blandt andet ejeraftaler, kapitalændringer, holding- og ejerstruktur og de nødvendige beslutninger på generalforsamlingen.

Når omstruktureringen også har skattemæssige konsekvenser, bør den selskabsretlige løsning vurderes sammen med relevant skatte- og regnskabsmæssig rådgivning. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om fusion, spaltning eller omstrukturering →

Hvad er en selskabsretlig omstrukturering?

En omstrukturering er en ændring af den juridiske eller ejerrelaterede struktur omkring virksomheden. Begrebet dækker ikke én bestemt selskabsretlig proces, og den samme forretningsmæssige målsætning kan i nogle tilfælde nås på flere forskellige måder.

Det kan eksempelvis være relevant at omstrukturere, hvis to selskaber skal samles, hvis forskellige aktiviteter skal adskilles i separate selskaber, hvis der skal etableres et holdingselskab, hvis en ny investor skal ind i dele af virksomheden, eller hvis ejerstrukturen skal forberedes på et senere salg eller generationsskifte.

Afhængigt af formålet kan en omstrukturering blandt andet involvere fusion, spaltning, aktie- eller anpartsombytning, tilførsel eller overdragelse af aktiver, kapitalforhøjelse eller andre kapitalændringer og ændringer af selskabets ejerforhold. Det er vigtigt ikke at betragte disse modeller som forskellige ord for det samme. De har forskellige selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser.

Hvis formålet primært er at etablere eller ændre en koncernstruktur, kan du også læse mere om holdingselskaber og ejerstruktur.

Hvad er en fusion?

Ved en fusion sammensmeltes to eller flere kapitalselskaber. Efter selskabslovens regler kan et selskab opløses uden likvidation ved at overdrage sine aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende selskab. To eller flere selskaber kan også sammensmeltes til et helt nyt selskab.

Selskabsloven sondrer derfor mellem en uegentlig fusion, hvor et eller flere selskaber overdrager hele deres formue til et allerede eksisterende selskab, og en egentlig fusion, hvor to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab.

Ved fusionen sker overførslen efter selskabslovens særlige regler og ikke som en række almindelige enkeltstående overdragelser af hvert aktiv og hver forpligtelse. Det er blandt andet det, der gør fusion til et særligt selskabsretligt værktøj.

Fusion kan eksempelvis være relevant, hvis en koncern ønsker at reducere antallet af selskaber, hvis flere aktiviteter skal samles i ét driftsselskab, eller hvis et datterselskab efter et køb af en virksomhed skal integreres i et eksisterende selskab.

Hvad betyder det, at det ophørende selskab opløses uden likvidation?

Ved en fusion skal det ophørende selskab ikke først gennem en almindelig likvidation, hvor selskabets forhold afvikles, før det ophører. I stedet overgår det ophørende selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til det fortsættende eller nye selskab, når fusionens retsvirkninger indtræder.

Denne form for samlet overgang betegnes ofte som universalsuccession. Den har stor praktisk betydning, fordi man ikke som udgangspunkt skal gennemføre en almindelig individuel overdragelse af hver enkelt rettighed og forpligtelse.

Det betyder dog ikke, at man kan ignorere virksomhedens konkrete kontrakter, finansieringsaftaler, tilladelser eller regulatoriske forhold. Der kan eksistere særlige bestemmelser eller regler, som kræver særskilt opmærksomhed i forbindelse med fusionen. Derfor bør væsentlige aftaler og regulatoriske forhold gennemgås som en del af planlægningen.

Hvornår kan en fusion være relevant?

Fusion anvendes ofte som led i en forenkling af en eksisterende selskabs- eller koncernstruktur. Et holdingselskab kan eksempelvis eje flere driftsselskaber, hvor aktiviteterne over tid er blevet så sammenflettede, at der ikke længere er en forretningsmæssig begrundelse for at opretholde selskaberne hver for sig.

Fusion kan også være relevant efter en virksomhedsoverdragelse. Hvis en koncern køber et selskab og efterfølgende ønsker at integrere virksomheden i et eksisterende selskab, kan fusion være én af de modeller, der bør undersøges. I andre tilfælde kan fusion være et led i et generationsskifte, en intern koncernomlægning eller et ønske om at reducere de administrative forpligtelser, der følger med at opretholde flere juridiske enheder.

Om fusion faktisk er den rigtige løsning, afhænger af blandt andet selskabernes ejerforhold, aktiviteter, kreditorer, kontrakter, medarbejdere og økonomi samt de skattemæssige konsekvenser. Hvis selskaberne har forskellige ejere, skal fusionen samtidig ses i sammenhæng med deres ejeraftaler og øvrige ejerforhold.

Egentlig og uegentlig fusion – hvad er forskellen?

Ved en uegentlig fusion fortsætter ét eksisterende selskab, mens et eller flere andre selskaber ophører. Det fortsættende selskab overtager som led i fusionen de ophørende selskabers aktiver og forpligtelser.

Ved en egentlig fusion ophører de eksisterende fusionerende selskaber, og der etableres i stedet et nyt selskab, som overtager deres aktiver og forpligtelser.

For mange virksomhedsejere vil den uegentlige fusion umiddelbart være lettere at forstå, fordi et eksisterende selskab i praksis fortsætter efter sammenlægningen. Valget mellem de to modeller bør imidlertid tage udgangspunkt i, hvordan ejerforhold, kapital, virksomhed og ledelse ønskes struktureret efter fusionen.

Hvordan gennemføres en fusion?

Fusion er en reguleret selskabsretlig proces, og det konkrete forløb afhænger blandt andet af de deltagende selskabsformer, ejerforholdene og de muligheder for forenkling, som selskabsloven giver.

En fusion kan blandt andet kræve en fusionsplan, fusionsredegørelse, eventuel mellembalance, vurderingsmandsudtalelser og erklæring om kreditorernes stilling samt offentliggørelse, selskabsretlige beslutninger og efterfølgende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Det er dog ikke alle dokumenter, der er nødvendige i alle fusioner.

Hvis der alene deltager anpartsselskaber, giver selskabsloven mulighed for at fravælge visse dokumenter og processkridt, når betingelserne er opfyldt. Anpartshaverne kan eksempelvis enstemmigt beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsplan.

De endelige beslutninger skal træffes af de relevante selskabsorganer. Derfor hænger fusionen også tæt sammen med reglerne om generalforsamling og selskabsledelse og eventuelle nødvendige vedtægtsændringer.

Hvad er en fusionsplan?

Fusionsplanen beskriver den fusion, selskaberne ønsker at gennemføre, og indeholder de centrale oplysninger om de deltagende selskaber og den struktur, der skal gælde efter fusionen.

Når der skal udarbejdes en fusionsplan, udarbejdes og underskrives den i fællesskab af de centrale ledelsesorganer i de bestående selskaber, der deltager i fusionen. Planen skal blandt andet forholde sig til de deltagende selskaber, vederlaget til kapitalejerne og tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning samt de øvrige forhold, som selskabsloven kræver.

I fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne efter selskabslovens regler enstemmigt beslutte at fravælge fusionsplanen. Det betyder ikke, at fusionen dermed er uden dokumentationskrav. De øvrige nødvendige selskabsretlige beslutninger og dokumenter skal fortsat være på plads.

Kreditorernes stilling ved fusion

En fusion har den særlige virkning, at aktiver og forpligtelser kan overgå til et andet selskab uden hver enkelt kreditors individuelle samtykke. Derfor indeholder selskabsloven særlige regler om kreditorbeskyttelse.

Et centralt element er vurderingen af, om kreditorerne må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Afhængigt af den valgte procedure og resultatet af vurderingsmandens erklæring kan kreditorerne få mulighed for at anmelde deres krav.

Kreditorbeskyttelsen er en af grundene til, at fusion ikke blot bør betragtes som en administrativ sammenlægning af to CVR-numre. Ledelsen skal sikre, at processen gennemføres forsvarligt. Hvis et selskab samtidig har økonomiske problemer, kan spørgsmål om ledelsens pligter og potentielle ledelsesansvar også blive relevante.

Hvad er en spaltning?

Hvor en fusion samler selskaber, bruges en spaltning til at dele et selskab eller virksomhedens aktiviteter mellem flere selskaber.

Efter selskabslovens regler kan et kapitalselskab overføre hele eller dele af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye kapitalselskaber mod vederlag til kapitalejerne. Ligesom ved fusion kan overførslen ske efter de særlige selskabsretlige regler uden hver enkelt kreditors individuelle samtykke.

Spaltning kan eksempelvis være relevant, hvis to forskellige forretningsområder ligger i samme selskab og ønskes adskilt, hvis ejerne ønsker at fortsætte med forskellige dele af virksomheden, eller hvis bestemte aktiver eller aktiviteter skal placeres i et særskilt selskab som led i en større holding- eller ejerstruktur.

Ophørsspaltning og grenspaltning

Ved en ophørsspaltning overdrager det indskydende selskab sine aktiver og forpligtelser til flere bestående eller nye selskaber, hvorefter det indskydende selskab ophører.

Ved en grenspaltning overføres alene en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser, mens selskabet fortsætter med at eksistere efter spaltningen.

En grenspaltning kan eksempelvis være relevant, hvis et selskab driver flere forskellige aktiviteter, og én aktivitet ønskes udskilt i et selvstændigt selskab. Det kan blandt andet ske som led i forberedelsen af en investering eller et senere salg af en del af virksomheden.

Den selskabsretlige mulighed for at gennemføre en grenspaltning skal samtidig holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt transaktionen kan gennemføres med skattemæssig succession. Den skattemæssige vurdering følger sit eget regelsæt.

Hvordan fordeles aktiver og gæld ved en spaltning?

Fordelingen af aktiver og forpligtelser er et af de mest centrale spørgsmål i en spaltning. Når der udarbejdes en spaltningsplan, skal den blandt andet indeholde en præcis beskrivelse og fordeling af de aktiver og forpligtelser, der skal overgå til de modtagende selskaber.

Der skal derfor tages konkret stilling til, hvilket selskab der efter spaltningen skal eje eksempelvis fast ejendom, immaterielle rettigheder, kapitalandele, driftsmidler og andre aktiver, og hvilket selskab der skal overtage de relevante lån, leverandørforpligtelser og øvrige gældsposter.

Fordelingen kan få stor betydning for både virksomheden og kreditorerne. Selskabsloven indeholder derfor også særlige regler om hæftelse i forbindelse med spaltning. Det betyder, at fordelingen ikke alene kan vurderes ud fra, hvad ejerne finder mest praktisk internt.

Hvis spaltningen også ændrer ejerandelene eller selskabskapitalen, bør den samtidig koordineres med de relevante kapitalændringer og selskabernes ejerregistreringer.

Hvordan gennemføres en spaltning?

Spaltningsprocessen minder på flere punkter om en fusion, men processen bliver ofte mere kompleks, fordi aktiver og forpligtelser skal fordeles mellem flere selskaber.

Afhængigt af den konkrete transaktion kan processen blandt andet involvere spaltningsplan, kreditorerklæring, spaltningsredegørelse, mellembalance, vurderingsmandsudtalelse og eventuel vurderingsberetning om apportindskud samt offentliggørelse, beslutning og registrering.

Hvis der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne i visse situationer fravælge spaltningsplanen, når selskabslovens betingelser er opfyldt. Der kan desuden være mulighed for en forenklet proces afhængigt af blandt andet kreditorernes stilling.

Hvis spaltningen medfører etablering af nye selskaber eller ændringer af de eksisterende selskabers kapital eller vedtægter, skal disse forhold tænkes ind i processen fra begyndelsen. Læs også om stiftelse og selskabsformer og kapitalændringer og investeringer.

Fusion og spaltning er ikke det samme som køb og salg af virksomhed

En fusion eller spaltning skal ikke forveksles med en almindelig virksomhedsoverdragelse.

Ved køb og salg af en virksomhed indgår en køber og sælger typisk en aftale om overdragelse af kapitalandele eller virksomhedens konkrete aktiver og aktiviteter. Ved fusion og spaltning sker overgangen derimod efter selskabslovens særlige regler, når den selskabsretlige proces gennemføres.

Hvis formålet er at sælge virksomheden til en ekstern køber, vil en virksomhedsoverdragelse derfor ofte være den naturlige hovedstruktur. Fusion eller spaltning kan dog anvendes før eller efter salget, hvis virksomhedens eksisterende struktur først skal ændres.

Hvad betyder skattefri fusion?

Det er vigtigt at skelne mellem den selskabsretlige fusion og den skattemæssige behandling af fusionen. At en fusion gennemføres efter selskabslovens regler betyder ikke automatisk, at fusionen også kan gennemføres skattefrit.

Skattereglerne indeholder særlige regler om skattefri fusion. Når betingelserne er opfyldt, bygger reglerne overordnet på skattemæssig succession, hvor det modtagende selskab viderefører relevante skattemæssige positioner.

Betegnelsen “skattefri fusion” bør derfor ikke forstås sådan, at værdierne aldrig kan blive beskattet. Det centrale er, at selve omstruktureringen efter de relevante regler kan gennemføres uden den realisationsbeskatning, der ellers kunne blive udløst på dette tidspunkt.

Hos ØENS håndterer vi den selskabsretlige del af fusionen og koordinerer efter behov med virksomhedens revisor eller skatterådgiver om den skattemæssige behandling.

Kan en spaltning gennemføres skattefrit?

En spaltning kan efter omstændighederne gennemføres efter reglerne om skattefri spaltning, når de relevante skattemæssige betingelser er opfyldt.

Der findes muligheder for skattefri spaltning både med og uden tilladelse fra Skattestyrelsen, men kravene er detaljerede og afhænger af den konkrete struktur. En spaltning, der kan gennemføres selskabsretligt, er derfor ikke nødvendigvis en spaltning, der også kan gennemføres skattefrit.

Det er netop en af grundene til, at selskabsstrukturen og skattemodellen bør planlægges samlet, inden spaltningen gennemføres.

Hvad er en aktie- eller anpartsombytning?

En aktie- eller anpartsombytning anvendes ofte i forbindelse med ændringer i en ejerstruktur, eksempelvis når en virksomhedsejer ønsker at etablere et holdingselskab over et eksisterende driftsselskab.

Overordnet indebærer en aktieombytning, at ejeren overdrager sine eksisterende kapitalandele i et selskab til et andet selskab mod at modtage kapitalandele i det erhvervende selskab. Efter ombytningen ejer personen således typisk holdingselskabet, mens holdingselskabet ejer driftsselskabet.

Aktieombytning er ikke det samme som fusion eller spaltning og har sine egne selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser. Skattereglerne giver mulighed for skattefri aktieombytning, når de relevante betingelser er opfyldt.

Hvis formålet er at etablere en holdingstruktur over et eksisterende selskab, kan du læse mere på vores side om holdingselskab og ejerstruktur.

Hvad er tilførsel af aktiver?

Tilførsel af aktiver er en anden form for omstrukturering, som især har en særlig skattemæssig betydning.

Overordnet indebærer en tilførsel af aktiver, at et selskab overfører hele eller en gren af sin virksomhed til et andet selskab og som vederlag modtager kapitalandele i det modtagende selskab.

En sådan struktur kan være relevant, hvis virksomhedens aktiviteter ønskes placeret i et selvstændigt selskab, mens det oprindelige selskab fortsat eksisterer som ejer. Tilførsel af aktiver skal ikke forveksles med en selskabsretlig spaltning, selv om slutresultatet i visse strukturer visuelt kan ligne hinanden.

Valget mellem spaltning, tilførsel af aktiver, almindelig aktivoverdragelse eller en anden model bør derfor bero på, hvad ejerne ønsker at opnå, og hvordan de selskabsretlige, skattemæssige og økonomiske konsekvenser ser ud.

Omdannelse fra personligt ejet virksomhed til selskab

Omstrukturering kan også være relevant, når virksomheden endnu ikke drives gennem et kapitalselskab. En personligt ejet virksomhed kan overdrages til eksempelvis et ApS, og der findes særlige skattemæssige regler om virksomhedsomdannelse.

Her er der ikke tale om en fusion i selskabslovens forstand. Der skal etableres eller anvendes et selskab, hvortil virksomhedens relevante aktiver og forpligtelser overføres.

Hvis omdannelsen ønskes gennemført efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, gælder der særlige betingelser og frister. Derfor bør spørgsmål om valg og stiftelse af selskabsform, den fremtidige holding- og ejerstruktur og skatten vurderes samlet, inden omdannelsen gennemføres.

Omstrukturering når virksomheden har flere ejere

En omstrukturering bliver ofte mere kompleks, når flere ejere er involveret. Ændringen kan påvirke ejerprocenter, stemmerettigheder, værdien af de enkelte ejeres kapitalandele og deres position i de selskaber, der eksisterer efter omstruktureringen.

Derfor bør en eksisterende ejeraftale altid gennemgås. Aftalen kan eksempelvis indeholde bestemmelser om fusion, spaltning, væsentlige selskabsændringer, overdragelse af kapitalandele, nye selskaber, investoroptagelse eller andre dispositioner, der har betydning for processen.

Efter gennemførelsen kan det samtidig være nødvendigt at ændre eller helt erstatte ejeraftalen, hvis den oprindelige aftale ikke længere passer til ejerstrukturen. Der kan også være behov for nye vedtægter eller vedtægtsændringer.

Omstrukturering når en investor skal ind

En omstrukturering kan også være nødvendig, før en ny investor kommer ind i virksomheden. Måske skal investoren kun investere i én aktivitet, eller forskellige forretningsområder skal placeres i separate selskaber, før kapitalen tilføres.

I sådanne situationer bør selve omstruktureringen koordineres med den efterfølgende investering. Det gælder blandt andet ejerprocenter, selskabskapital, eventuelle kapitalklasser, investorens rettigheder, ejeraftalen og virksomhedens fremtidige ledelsesstruktur.

Læs mere om kapitalændringer og investeringer og om de aftaler, der bør overvejes mellem ejerne, på vores side om ejeraftaler.

Omstrukturering og registrering af ejerforhold

Fusioner, spaltninger og andre omstruktureringer kan ændre både de direkte og indirekte ejerforhold i en virksomhed.

Efter gennemførelsen bør det derfor vurderes, hvilke ejerbøger og registreringer der skal opdateres. Det gælder blandt andet selskabernes ejerbog og registrering af legale og reelle ejere.

Ved mere komplekse koncernstrukturer skal man se gennem selskabskæden for at identificere de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer selskabet efter reglerne om reelle ejere.

Du kan læse mere om forskellen på ejerbogen, legale ejere og reelle ejere på vores side om ejerbog og reelle ejere.

Fusion eller spaltning før et virksomhedssalg

Omstrukturering kan også anvendes som forberedelse til et køb eller salg af en virksomhed.

Hvis et selskab eksempelvis indeholder to forretningsområder, men køber alene ønsker at erhverve det ene, kan det være relevant først at undersøge, om aktiviteterne bør adskilles. Omvendt kan flere selskaber eventuelt samles før en transaktion, hvis køber ønsker at overtage én samlet virksomhed.

Omstruktureringen bør imidlertid ikke planlægges isoleret fra det efterfølgende salg. Kontrakter, medarbejdere, finansiering, myndighedsforhold, skat og købers forventninger til transaktionsstrukturen kan alle påvirke den rigtige fremgangsmåde.

Hvis køber allerede er identificeret, bør omstrukturering og virksomhedsoverdragelse derfor planlægges som dele af det samme samlede forløb.

Fusion og spaltning i en holding- eller koncernstruktur

Mange fusioner og spaltninger gennemføres internt i en koncern. Et helejet datterselskab kan eksempelvis fusioneres ind i et moderselskab, eller koncernens aktiviteter kan fordeles på forskellige datterselskaber.

Selv om den ultimative ejer økonomisk set kan være den samme før og efter transaktionen, er de deltagende selskaber selvstændige juridiske enheder, indtil omstruktureringen er gennemført. Der skal derfor fortsat tages højde for selskabsretlige krav, kreditorer, finansiering, kontrakter og de enkelte selskabers økonomiske situation.

Hvis strukturen består af flere holdingselskaber og driftsselskaber, bør fusionen eller spaltningen ses i sammenhæng med virksomhedens samlede holding- og ejerstruktur.

Ledelsen i hvert selskab skal samtidig handle inden for de pligter, der følger med ledelsesrollen. Det gælder også ved interne koncerndispositioner. Læs mere om selskabsledelse og ledelsesansvar.

Hvad sker der med medarbejderne ved fusion og spaltning?

Fusion og spaltning kan også påvirke medarbejdernes juridiske placering. Når en virksomhed eller en del af en virksomhed overgår til et andet selskab, kan reglerne om virksomhedsoverdragelse blive relevante.

Det betyder, at medarbejderforhold ikke bør behandles som et spørgsmål, der først håndteres, når selskabsstrukturen er på plads. Det bør tidligt afklares, hvilke medarbejdere der berøres, hvilket selskab der bliver arbejdsgiver efter omstruktureringen, og hvilke informations- og øvrige forpligtelser der følger af de ansættelsesretlige regler.

ØENS rådgiver også om arbejds- og ansættelsesret, så de selskabsretlige og ansættelsesretlige dele af en omstrukturering kan ses i sammenhæng.

Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse

Hvis virksomheden har aktiviteter eller selskaber i flere lande, kan der være behov for en grænseoverskridende omstrukturering. Selskabsloven indeholder særskilte regler om grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse for selskaber omfattet af reglerne.

Disse processer er mere omfattende end rent nationale omstruktureringer og kan blandt andet indebære koordinering mellem myndigheder i flere lande samt særlige regler til beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.

Hvis en planlagt omstrukturering har et internationalt element, bør det derfor afklares tidligt, hvilke landes selskabsretlige, skattemæssige og øvrige regler der finder anvendelse.

Fusion og spaltning kræver planlægning på tværs af fagområder

En omstrukturering kan på papiret se enkel ud: Selskab A skal ind i Selskab B, eller aktivitet X skal ud i et nyt selskab. Den juridiske virkelighed er ofte mere kompleks.

Inden strukturen fastlægges, bør der blandt andet tages stilling til selskabsret, skat, regnskab, finansiering, kontrakter, medarbejdere, eventuelle ejendomme, myndighedstilladelser og ejer- og kreditorforhold. Hvis virksomheden har flere ejere, bør ejeraftalen gennemgås, og hvis kapital- eller ejerforholdene ændres, bør kapitalændringer og ejerregistrering tænkes ind fra begyndelsen.

Det betyder ikke, at enhver omstrukturering behøver at blive en stor og tung proces. God planlægning kan tværtimod ofte identificere den enkleste lovlige fremgangsmåde. Men det er langt lettere at vælge den rigtige løsning, før dokumenterne er underskrevet, end at forsøge at reparere strukturen bagefter.

Sådan hjælper ØENS med fusion, spaltning og omstrukturering

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi virksomheder og virksomhedsejere med at afklare, hvilken selskabsretlig struktur der passer til det, de ønsker at opnå. Vi rådgiver både om selve valget af fremgangsmåde og om den efterfølgende gennemførelse.

Vi kan blandt andet hjælpe med fusion mellem selskaber, spaltning og adskillelse af aktiviteter, interne koncernomstruktureringer, etablering eller ændring af holding- og ejerstrukturer, selskabsretlige forhold ved aktie- og anpartsombytning, virksomhedsomdannelse, kapitalændringer samt de nødvendige ledelses- og generalforsamlingsbeslutninger.

Vi hjælper samtidig med at sikre sammenhængen med vedtægter, ejeraftaler, ejerbog og ejerregistrering og den øvrige selskabsretlige struktur.

Når omstruktureringen har skattemæssige konsekvenser, koordinerer vi den selskabsretlige rådgivning med virksomhedens revisor eller skatterådgiver, så den selskabsretlige og skattemæssige gennemførelse vurderes samlet.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om fusion, spaltning og omstrukturering

Som direktør eller bestyrelsesmedlem træffer du beslutninger på selskabets vegne.

Udgangspunktet er, at et kapitalselskab er en selvstændig juridisk enhed, og at selskabets forpligtelser ikke automatisk bliver ledelsens personlige forpligtelser. Det betyder imidlertid ikke, at ledelsen aldrig kan blive personligt ansvarlig.

Et personligt ledelsesansvar kan efter omstændighederne komme på tale, hvis et medlem af ledelsen forsætligt eller uagtsomt har påført selskabet, kapitalejere eller tredjemand et tab. Spørgsmålet bliver særligt relevant, når virksomheden er økonomisk presset, når ledelsen fortsætter driften trods alvorlige økonomiske problemer, eller når væsentlige beslutninger træffes uden et tilstrækkeligt grundlag.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi direktører, bestyrelsesmedlemmer, virksomheder og kapitalejere om ledelsens pligter og potentielle ansvar. Vi hjælper både forebyggende, når ledelsen står over for en vanskelig beslutning, og når der allerede er rejst eller forventes rejst et krav mod et medlem af ledelsen.

Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og ledelsesmedlemmer i hele Danmark.

Tal med en advokat om ledelsesansvar →

Hvad er ledelsesansvar?

Ledelsesansvar er betegnelsen for det personlige erstatningsansvar, som eksempelvis en direktør eller et bestyrelsesmedlem efter omstændighederne kan pådrage sig i forbindelse med varetagelsen af sit hverv.

Efter selskabslovens § 361 er et medlem af ledelsen, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, forpligtet til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.

At en virksomhed har lidt et tab, eller at en beslutning efterfølgende viser sig at have været dårlig, betyder dog ikke i sig selv, at ledelsen er erstatningsansvarlig. Virksomhedsdrift indebærer risiko, og ledelsen skal have mulighed for at træffe forretningsmæssige beslutninger uden automatisk at blive personligt ansvarlig, hvis resultatet bliver anderledes end forventet.

Et ansvar kræver en konkret juridisk vurdering af blandt andet ledelsens handling eller undladelse, det foreliggende beslutningsgrundlag, om der er handlet ansvarspådragende, hvilket tab der er lidt, og om der er den nødvendige sammenhæng mellem den ansvarspådragende adfærd og tabet.

Hvornår kan en direktør blive personligt ansvarlig?

En direktør varetager den daglige ledelse af selskabet og har en række selvstændige pligter efter selskabsloven. Et direktøransvar kan derfor blive relevant, hvis direktøren tilsidesætter sine pligter på en måde, der påfører selskabet eller andre et tab.

Det kan eksempelvis være relevant at undersøge et muligt ansvar, hvis der er foretaget uforsvarlige dispositioner med selskabets midler, indgået aftaler på et utilstrækkeligt grundlag, undladt at reagere på alvorlige økonomiske problemer eller fortsat drift på et tidspunkt, hvor ledelsen burde have handlet anderledes.

Det afgørende er ikke direktørens titel, men den konkrete adfærd. Om en direktør kan ifalde ansvar, beror derfor altid på en vurdering af de faktiske omstændigheder og de pligter, der gjaldt i situationen.

Læs mere om direktørens rolle og den almindelige kompetencefordeling på vores side om generalforsamling og selskabsledelse.

Hvornår kan et bestyrelsesmedlem blive personligt ansvarligt?

Et bestyrelsesmedlem har et selvstændigt ansvar for at varetage sit hverv forsvarligt. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse og skal blandt andet føre tilsyn med direktionen, sikre en forsvarlig organisation og løbende forholde sig til selskabets økonomiske situation.

Et bestyrelsesmedlem kan derfor ikke nødvendigvis undgå ansvar ved blot at henvise til, at direktionen stod for den daglige drift. Hvis bestyrelsen får oplysninger, der giver anledning til bekymring, skal den forholde sig til dem og om nødvendigt reagere.

Det betyder omvendt heller ikke, at alle bestyrelsesmedlemmer automatisk bliver ansvarlige, fordi bestyrelsen har truffet en beslutning, der senere fører til tab. Ansvar vurderes konkret, og det enkelte medlems handlinger, viden, deltagelse og reaktion kan få betydning.

Hvilke pligter har selskabets ledelse?

Ledelsens konkrete pligter afhænger blandt andet af selskabets ledelsesstruktur og af, om personen er direktør eller bestyrelsesmedlem. Selskabsloven stiller imidlertid en række grundlæggende krav til ledelsen.

Ledelsen skal blandt andet sikre, at selskabets organisation og økonomiske forhold håndteres forsvarligt. I en struktur med bestyrelse og direktion skal bestyrelsen føre tilsyn med direktionen og påse blandt andet regnskabsaflæggelse, risikostyring, rapportering og selskabets kapitalberedskab, mens direktionen varetager den daglige ledelse og blandt andet skal sikre, at bogføringen sker efter lovgivningen, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Et centralt princip er, at ledelsen løbende skal sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Det indebærer blandt andet, at selskabet skal have tilstrækkelig likviditet til at kunne opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Ledelsesansvar handler derfor ofte ikke om én dramatisk beslutning, men om, hvorvidt ledelsen løbende har fulgt virksomhedens situation, skaffet sig den nødvendige information og reageret, når udviklingen krævede det.

Ledelsesansvar ved økonomiske problemer og fortsat drift

Spørgsmålet om ledelsesansvar bliver særligt aktuelt, når virksomheden får økonomiske problemer. En virksomhed behøver ikke lukke, blot fordi økonomien midlertidigt er vanskelig, og ledelsen har som udgangspunkt mulighed for at forsøge at vende udviklingen. Men jo mere alvorlig situationen bliver, desto vigtigere bliver det, at ledelsen løbende vurderer, om fortsat drift er forsvarlig.

Der findes ikke én bestemt økonomisk grænse eller dato, der automatisk afgør, hvornår fortsat drift bliver ansvarspådragende. Vurderingen afhænger blandt andet af selskabets likviditet, forventede indtægter, finansieringsmuligheder, kreditorernes position og realismen i de planer, der skal genoprette økonomien.

Ledelsen bør derfor kunne dokumentere, hvilket grundlag den har handlet på. Opdaterede likviditetsbudgetter, økonomiske rapporteringer, finansieringsmuligheder og realistiske prognoser kan være centrale for at vurdere, om der fortsat var et forsvarligt grundlag for driften.

Kan ledelsen blive ansvarlig over for selskabets kreditorer?

Ja, det kan efter omstændighederne være muligt. Selskabslovens erstatningsregel omfatter ikke alene skade påført selskabet, men også skade påført kapitalejere eller tredjemand.

Det betyder dog ikke, at en kreditor automatisk kan rette sit krav mod direktøren, blot fordi selskabet ikke kan betale sin gæld. Udgangspunktet for et ApS eller A/S er netop, at selskabet er en selvstændig juridisk enhed.

Personligt ansvar kræver et selvstændigt grundlag. I praksis kan spørgsmålet blandt andet opstå, hvis en kreditor har lidt et tab som følge af ansvarspådragende handlinger eller undladelser fra ledelsens side. Vurderingen vil altid afhænge af de konkrete omstændigheder.

Kapitaltab og ledelsens pligter

Kapitaltab og insolvens er ikke det samme, men et væsentligt kapitaltab kan være et vigtigt signal om, at ledelsen skal reagere.

Hvis det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen sikre, at der afholdes generalforsamling senest seks måneder efter konstateringen. Ledelsen skal på generalforsamlingen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om nødvendigt stille forslag om de foranstaltninger, der bør træffes.

Overholdelse af kapitaltabsreglen er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at sikre, at ledelsen handler forsvarligt. Hvis selskabet eksempelvis får alvorlige likviditetsproblemer, skal ledelsen forholde sig til dem, selv om fristen for en kapitaltabsgeneralforsamling ikke er udløbet.

Læs mere om processen på vores side om generalforsamling og selskabsledelse.

Kapitaltab og insolvens er ikke det samme

Et selskab er ikke nødvendigvis insolvent, fordi egenkapitalen er negativ eller en stor del af selskabskapitalen er tabt. Insolvens handler overordnet om, hvorvidt selskabet kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages kun at være forbigående.

Omvendt kan et selskab få alvorlige likviditetsproblemer, selv om egenkapitalen på papiret fortsat er positiv.

For ledelsen er det derfor afgørende ikke kun at følge balancen, men også likviditeten og selskabets faktiske mulighed for at betale sine forpligtelser. Hvis selskabet nærmer sig insolvens, bliver dokumentation og løbende vurdering af grundlaget for fortsat drift særligt vigtig.

Hvilke situationer kan give anledning til ledelsesansvar?

Der findes ikke en udtømmende liste over handlinger, der medfører ledelsesansvar. Vurderingen er konkret. Der er dog en række situationer, hvor spørgsmålet ofte bliver relevant, eksempelvis hvis ledelsen:

• fortsætter driften, selv om der ikke længere er et forsvarligt grundlag herfor,
• undlader at reagere på alvorlige økonomiske problemer,
• disponerer over selskabets midler på uforsvarlig eller ulovlig måde,
• tilsidesætter væsentlige selskabsretlige pligter,
• træffer væsentlige beslutninger uden et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag,
• undlader relevant kontrol eller tilsyn, eller
• handler i en interessekonflikt på en måde, der påfører selskabet eller andre et tab.

At en af disse situationer foreligger, betyder ikke automatisk, at der er et erstatningsansvar. Der skal fortsat foretages en konkret vurdering af blandt andet ansvarsgrundlag, tab og årsagssammenhæng.

Kan man blive ansvarlig for ikke at handle?

Ja. Ledelsesansvar kan ikke kun udspringe af noget, ledelsen aktivt har gjort. En undladelse kan også være ansvarspådragende.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis bestyrelsen har fået klare oplysninger om alvorlige problemer, men undlader at undersøge dem, eller hvis direktionen ikke reagerer på en økonomisk udvikling, der kræver handling.

Derfor er det ikke altid tilstrækkeligt for et bestyrelsesmedlem at sige: “Jeg stemte ikke for beslutningen.” Spørgsmålet kan også være, om medlemmet burde have reageret, indhentet yderligere oplysninger eller taget andre skridt.

Har alle bestyrelsesmedlemmer det samme ansvar?

Et bestyrelsesansvar vurderes som udgangspunkt individuelt. At et krav rejses mod hele bestyrelsen betyder derfor ikke nødvendigvis, at alle medlemmer ender med at blive ansvarlige på samme måde.

Ved vurderingen kan det blandt andet have betydning, hvilke oplysninger det enkelte medlem havde, hvordan medlemmet forholdt sig til dem, og hvilken rolle medlemmet havde i den konkrete beslutningsproces.

Bestyrelsesarbejde er samtidig et kollektivt arbejde, og et medlem kan ikke uden videre overlade ansvaret for centrale bestyrelsesopgaver til de øvrige medlemmer. Det enkelte medlem har en selvstændig pligt til at varetage sit hverv forsvarligt.

Hvad hvis jeg var imod bestyrelsens beslutning?

Hvis et bestyrelsesmedlem er uenig i en beslutning, kan det være vigtigt, at uenigheden fremgår korrekt af bestyrelsesprotokollen. Et tilstedeværende ledelsesmedlem, der ikke er enig i en beslutning, har efter selskabsloven ret til at få sin mening indført i protokollen.

En protokolleret dissens er dog ikke en automatisk ansvarsfritagelse. Det afgørende vil fortsat være den konkrete situation og det enkelte ledelsesmedlems handlinger og undladelser.

Dokumentationen kan ikke desto mindre få væsentlig betydning for en senere vurdering af, hvad medlemmet faktisk mente og gjorde på tidspunktet for beslutningen.

Betydningen af et godt beslutningsgrundlag

Ledelsen skal ofte træffe beslutninger under usikkerhed. Det gælder eksempelvis ved investeringer, finansiering, større kontrakter, virksomhedsoverdragelser og økonomiske problemer. At resultatet senere bliver dårligt, gør ikke i sig selv beslutningen ansvarspådragende.

Det har imidlertid stor betydning, om ledelsen traf beslutningen på et forsvarligt og tilstrækkeligt oplyst grundlag. Relevant økonomisk information, risikovurderinger, juridisk rådgivning og andre faglige vurderinger kan derfor være vigtige både for kvaliteten af beslutningen og for den efterfølgende dokumentation af processen.

Bestyrelses- og direktionsprotokoller bør i relevante situationer afspejle de centrale overvejelser og beslutninger. Dokumentationen skal ikke produceres for at “skrive sig ud af et ansvar”, men for at understøtte en reel og forsvarlig beslutningsproces.

Kan ledelsen stole på rådgivere?

Ledelsen kan og bør søge relevant professionel rådgivning, når selskabets forhold kræver det. Det kan eksempelvis være rådgivning fra advokat, revisor, finansielle rådgivere eller andre specialister.

At en ekstern rådgiver har været involveret, fritager dog ikke automatisk ledelsen for dens egne pligter. Ledelsen skal fortsat forholde sig til det materiale og de anbefalinger, den modtager, og træffe sine egne beslutninger.

Omvendt kan det have betydning for ansvarsvurderingen, at ledelsen har identificeret et vanskeligt spørgsmål, indhentet relevant specialistviden og handlet på et sagligt og oplyst grundlag.

Ledelsesansvar ved ulovlige udlodninger og dispositioner

Ledelsen skal sikre, at dispositioner med selskabets midler sker inden for selskabslovens rammer. Det gælder blandt andet ved udlodning af udbytte og andre overførsler af værdier fra selskabet.

Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet formelt har frie reserver, hvis en udlodning konkret vil være uforsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation og kapitalberedskab. Ledelsen skal også efter en udlodning sikre, at selskabets økonomiske situation er forsvarlig.

Hvis værdier overføres i strid med reglerne, kan der opstå spørgsmål om tilbagebetaling og efter omstændighederne også ansvar for de personer, der har medvirket til dispositionen.

Ledelsesansvar i koncerner og holdingstrukturer

Et holdingselskab og et driftsselskab er selvstændige juridiske enheder. Ledelsen i det enkelte selskab skal derfor forholde sig til det konkrete selskabs interesser og økonomiske situation, selv om selskabet indgår i en samlet koncern.

Det kan få betydning ved eksempelvis koncerninterne lån, sikkerhedsstillelser, overførsler af værdier eller andre dispositioner mellem selskaberne. At en disposition er fordelagtig for koncernen som helhed, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, hvis den samtidig er uforsvarlig eller ulovlig for det konkrete selskab.

Har virksomheden en holdingstruktur, kan du læse mere om de selskabsretlige overvejelser på vores side om holdingselskab og ejerstruktur.

Ledelsesansvar ved køb og salg af virksomheder

Direktion og bestyrelse kan også stå over for væsentlige beslutninger i forbindelse med køb eller salg af en virksomhed. Det kan være beslutninger om værdiansættelse, finansiering, garantier, due diligence eller vilkårene i selve transaktionen.

Også her er udgangspunktet, at en forretningsmæssig beslutning ikke bliver ansvarspådragende alene, fordi resultatet efterfølgende bliver dårligere end forventet. Men jo større og mere risikofyldt dispositionen er, desto vigtigere vil et relevant beslutningsgrundlag typisk være.

Ved større transaktioner bør kompetencefordelingen mellem direktion, bestyrelse og eventuelt generalforsamling samtidig afklares. Læs mere om vores rådgivning ved køb og salg af virksomhed.

Hvad betyder en ledelsesansvarsforsikring?

En ledelsesansvarsforsikring – ofte omtalt som en D&O-forsikring – kan efter sine konkrete vilkår dække visse krav, der rejses mod direktører eller bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres ledelseshverv.

En forsikring betyder ikke, at ledelsesmedlemmet ikke kan ifalde ansvar. Den handler om den økonomiske dækning af et krav og eventuelle omkostninger inden for forsikringens dækningsområde.

Dækning, undtagelser, selvrisiko, anmeldelsesfrister og øvrige vilkår varierer mellem forsikringer. Hvis der opstår en situation, som kan udvikle sig til et ansvarskrav, bør forsikringsvilkårene derfor undersøges tidligt, og et muligt krav anmeldes i overensstemmelse med policens betingelser.

Hvem kan rejse et krav om ledelsesansvar?

Et krav kan afhængigt af omstændighederne blandt andet vedrøre tab, som er påført selskabet, en kapitalejer eller tredjemand. Hvem der kan gøre et konkret krav gældende, afhænger af, hvem der har lidt det relevante tab og grundlaget for kravet.

Hvis selskabet går konkurs, kan spørgsmålet om ledelsens dispositioner også blive undersøgt som led i behandlingen af konkursboet. Her kan kurator blandt andet gennemgå de dispositioner, der er foretaget op til konkursen, og vurdere, om der er grundlag for krav.

At virksomheden går konkurs betyder dog ikke i sig selv, at ledelsen har handlet ansvarspådragende. Konkurs kan skyldes mange forhold, og et personligt ansvar kræver fortsat et selvstændigt juridisk grundlag.

Hvordan vurderes et krav om ledelsesansvar?

Et krav om ledelsesansvar kræver en konkret vurdering af hele forløbet. Det er sjældent tilstrækkeligt alene at se på den beslutning, der umiddelbart førte til tabet.

Det vil typisk være relevant at undersøge, hvilke oplysninger ledelsen havde på det pågældende tidspunkt, hvilke alternativer der forelå, om der blev indhentet rådgivning, hvordan selskabets økonomi udviklede sig, hvilke beslutninger der blev truffet, og hvordan disse blev dokumenteret.

Derudover skal de almindelige betingelser for erstatningsansvar være opfyldt. Der skal blandt andet foreligge et ansvarsgrundlag, et økonomisk tab og den nødvendige årsagssammenhæng mellem den ansvarspådragende handling eller undladelse og tabet.

Det er derfor vigtigt ikke at bedømme ledelsens handlinger alene med den viden, man har, efter at forløbet er gået galt.

Sådan kan ledelsen mindske risikoen for personligt ansvar

Ledelsesansvar kan ikke håndteres med en enkelt standardprocedure. En af de vigtigste former for risikostyring er en velfungerende ledelsesproces, hvor bestyrelse og direktion faktisk følger virksomhedens udvikling og reagerer på problemer.

I praksis vil det ofte være relevant at sikre løbende og retvisende økonomisk rapportering, et realistisk likviditetsberedskab, tydelig kompetencefordeling, ordentlig dokumentation af væsentlige beslutninger og tidlig håndtering af problemer. Ved beslutninger med væsentlige juridiske, økonomiske eller skattemæssige konsekvenser kan det desuden være nødvendigt at inddrage relevante rådgivere.

Det afgørende er ikke at skabe mest mulig dokumentation. Det er at sikre, at ledelsen faktisk har det nødvendige grundlag for at træffe forsvarlige beslutninger.

Sådan hjælper ØENS i sager om ledelsesansvar

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi både forebyggende og i konkrete tvister om ledelsesansvar. Vi kan hjælpe direktører og bestyrelsesmedlemmer med at vurdere deres pligter, handlemuligheder og risiko, når virksomheden står over for økonomiske problemer eller en vanskelig beslutning. Vi kan også gennemgå beslutningsgrundlag, selskabsdokumenter og relevante forløb, når der allerede er opstået spørgsmål om et muligt ansvar.

Hvis der rejses et konkret krav, hjælper vi med at vurdere grundlaget for kravet, det dokumenterede tab, årsagssammenhængen og ledelsesmedlemmets konkrete handlinger og undladelser. Når sagen udvikler sig til en egentlig tvist, kan rådgivningen kombineres med vores erfaring inden for retssager og tvister.

Ledelsesansvar er et område, hvor tidspunktet for rådgivningen kan have stor betydning. Hvis virksomheden allerede befinder sig i en vanskelig økonomisk situation, kan det være væsentligt at få vurderet handlemulighederne, mens ledelsen stadig kan påvirke forløbet.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ledelsesansvar

Når en virksomhed skal vokse, have en investor ind eller ændre sin ejerstruktur, er kapitalen ofte en central del af processen.

Det kan være nødvendigt at forhøje selskabskapitalen, udstede nye kapitalandele, ændre eksisterende ejeres procentvise ejerandele eller fastlægge særlige rettigheder for en ny investor.

Kapitalændringer er imidlertid ikke kun et spørgsmål om at få flere penge ind i virksomheden. En kapitalforhøjelse kan ændre balancen mellem ejerne, påvirke stemmerettigheder og økonomiske rettigheder og kræve ændringer af både vedtægter, ejeraftale, ejerbog og registrerede ejerforhold.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomheder, virksomhedsejere og investorer om kapitalforhøjelser, kapitalnedsættelser og investeringer. Vi hjælper med den selskabsretlige struktur, dokumentationen og gennemførelsen og sørger for, at kapitalændringen hænger sammen med virksomhedens øvrige ejer- og aftaleforhold. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomheder og virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om kapitalændringer eller investering →

Hvad er en kapitalforhøjelse?

En kapitalforhøjelse betyder, at selskabets registrerede selskabskapital forhøjes. Det kan blandt andet være relevant, når virksomheden skal have tilført ny kapital, når en investor kommer ind i ejerkredsen, når en eksisterende ejer investerer yderligere, eller når en fordring mod selskabet ønskes konverteret til kapitalandele. Efter selskabsloven kan en kapitalforhøjelse ske ved tegning af nye kapitalandele, ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapitalen i form af en fondsforhøjelse eller gennem udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.

Det er derfor vigtigt først at afklare, hvad virksomheden ønsker at opnå. En investor, der skal tilføre nye penge til virksomheden, kræver eksempelvis en anden løsning end en intern ændring af selskabets registrerede kapital. Læs også om stiftelse og selskabsformer og vores samlede rådgivning om selskabsret.

Kapitalforhøjelse når en ny investor kommer ind

Når en investor investerer direkte i selskabet, sker det ofte ved, at selskabet udsteder nye kapitalandele til investoren. Investoren indbetaler kapital til selskabet og bliver samtidig medejer. Det adskiller sig fra en situation, hvor investoren køber eksisterende kapitalandele af en nuværende ejer. I det tilfælde går købesummen som udgangspunkt til sælgeren, mens selskabet ikke nødvendigvis modtager nye midler.

Ved en investering gennem kapitalforhøjelse skal der blandt andet tages stilling til, hvor meget investoren skal investere, hvilken ejerandel investoren skal modtage, hvilken tegningskurs der skal anvendes, og hvilke rettigheder de nye kapitalandele skal have. Ofte skal der samtidig forhandles en ejeraftale eller tiltrædes en eksisterende aftale, fordi investorens rettigheder og forholdet til de øvrige ejere ikke nødvendigvis bør reguleres alene gennem selve kapitalforhøjelsen.

Hvem beslutter en kapitalforhøjelse?

Udgangspunktet er, at generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalforhøjelse. Beslutningen skal som udgangspunkt træffes med det flertal, der kræves til en vedtægtsændring. Generalforsamlingen kan imidlertid også gennem en bestemmelse i vedtægterne bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen inden for de rammer, der følger af bemyndigelsen.

En sådan bemyndigelse kan være praktisk i virksomheder, der forventer flere investeringsrunder eller ønsker en vis fleksibilitet i forbindelse med kapitalrejsning. Selve beslutningen om kapitalforhøjelse skal indeholde en række oplysninger om blandt andet kapitalforhøjelsens størrelse, tegningskurs, de nye kapitalandeles rettigheder, tegningsfrister og eventuel fortegningsret.

Kapitalforhøjelsen medfører desuden ændringer af selskabets vedtægter og skal registreres korrekt. Læs mere om generalforsamling og selskabsledelse.

Hvad er tegningskursen?

Tegningskursen er den pris, der betales for de nye kapitalandele. Den registrerede selskabskapital og det beløb, investoren faktisk betaler, er derfor ikke nødvendigvis det samme. Hvis en investor eksempelvis indbetaler et betydeligt beløb for en relativt mindre nominelt registreret kapitalandel, vil en del af investeringen typisk blive indbetalt som overkurs.

Tegningskursen har stor betydning for både virksomhedens værdiansættelse og de eksisterende ejeres position. Hvis nye kapitalandele udstedes på vilkår, der ikke afspejler den aftalte værdi, kan det medføre en væsentlig økonomisk forskydning mellem ejerne. Selskabsloven tillader ikke, at nye kapitalandele tegnes til underkurs. Ved investeringer bør tegningskursen derfor ses i sammenhæng med både værdiansættelsen af virksomheden og de rettigheder, som investoren modtager.

Hvad betyder udvanding af ejerandele?

Når selskabet udsteder nye kapitalandele til en ny investor, stiger den samlede selskabskapital. Hvis de eksisterende ejere ikke tegner tilsvarende nye kapitalandele, vil deres procentvise ejerandel typisk blive reduceret. Det kaldes ofte udvanding.

En ejer, der før kapitalforhøjelsen ejer 50 procent af selskabet, kan derfor efter investeringen eje en lavere procentdel, selv om vedkommende ikke har solgt nogen af sine kapitalandele. Udvanding handler dog ikke kun om procenttal. Det kan også have betydning for stemmer, minoritetsrettigheder, muligheden for at blokere bestemte beslutninger og den økonomiske fordeling ved eksempelvis udbytte eller salg. Det er derfor vigtigt at beregne ejerstrukturen før og efter investeringen, inden kapitalforhøjelsen besluttes.

Hvis virksomheden har flere ejere, bør kapitalforhøjelsen samtidig vurderes i forhold til ejeraftalen og selskabets vedtægter.

Hvad er fortegningsret?

Ved en kontant kapitalforhøjelse har de eksisterende kapitalejere som udgangspunkt ret til at tegne en forholdsmæssig del af de nye kapitalandele. Det kaldes fortegningsret. Formålet er blandt andet at give de eksisterende ejere mulighed for at bevare deres forholdsmæssige ejerandel, hvis selskabet udsteder nye kapitalandele. Generalforsamlingen kan dog med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at fravige den eksisterende fortegningsret til fordel for andre. Det kan eksempelvis være relevant, når en bestemt ekstern investor skal ind i selskabet.

En fravigelse af fortegningsretten bør håndteres med stor omhu. Beslutningen påvirker de eksisterende ejeres position, og både tegningskursen og baggrunden for kapitalforhøjelsen kan derfor få væsentlig betydning. Der kan samtidig være yderligere rettigheder eller krav efter selskabets vedtægter eller ejeraftale, som skal respekteres.

Kapitalforhøjelse med kontanter

Den mest umiddelbare form for kapitalforhøjelse er, at en eller flere investorer indbetaler kontanter mod at modtage nye kapitalandele. Det kan være en eksisterende ejer, der tilfører yderligere kapital, eller en ny investor, der samtidig bliver en del af ejerkredsen. Ved en kontant kapitalforhøjelse skal blandt andet tegningskurs, kapitalandelens størrelse eller antal, tegningsfrist, indbetalingsfrist og fortegningsret fastlægges. Når en ny investor kommer ind, skal selskabets ejerbog og relevante ejerregistreringer desuden opdateres efter gennemførelsen. Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere.

Kapitalforhøjelse med andre værdier end kontanter

Nye kapitalandele kan i visse tilfælde indbetales med andre værdier end kontanter. Det kaldes ofte apportindskud. Det kan eksempelvis være aktiver eller en bestående virksomhed, som indskydes i selskabet mod udstedelse af kapitalandele. Når kapitalen indbetales med andre værdier end kontanter, gælder der særlige krav til dokumentation og værdiansættelse. Efter selskabsloven skal der som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning, medmindre en relevant undtagelse kan anvendes. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at parterne selv bliver enige om en værdi og ændrer ejerandelene. Den selskabsretlige procedure og dokumentation skal være på plads.

Kan gæld konverteres til kapital?

Ja. En kapitalforhøjelse kan også gennemføres ved, at en gæld til en kreditor konverteres til kapitalandele i selskabet. Det kan eksempelvis være relevant, hvis en investor eller ejer tidligere har ydet et lån til selskabet og efterfølgende skal modtage ejerandele i stedet for tilbagebetaling.

Hvis nye kapitalandele indbetales ved konvertering af gæld, skal kapitalforhøjelsesbeslutningen indeholde bestemmelser herom. Selskabets centrale ledelsesorgan skal efter reglerne redegøre for blandt andet årsagen til og tidspunktet for gældens opståen og baggrunden for den foreslåede konvertering. En gældskonvertering kan ændre både selskabets balance og ejerstruktur og bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige ejeres rettigheder.

Hvad er en fondsforhøjelse?

Ved en fondsforhøjelse tilføres der ikke nødvendigvis nye penge udefra. I stedet overføres allerede eksisterende reserver i selskabet til den registrerede selskabskapital. En fondsforhøjelse adskiller sig derfor fra en kapitalforhøjelse, hvor en investor indbetaler nye midler til selskabet.

Formålet kan eksempelvis være at ændre sammensætningen af selskabets egenkapital. Om en fondsforhøjelse er relevant, afhænger af selskabets økonomiske og juridiske forhold.

Warrants og konvertible gældsbreve

Kapitalrejsning behøver ikke altid at betyde, at investoren får kapitalandelene med det samme. Et selskab kan også udstede warrants, som giver indehaveren ret til senere at tegne kapitalandele på de aftalte vilkår, eller konvertible gældsbreve, hvor en fordring efter nærmere fastsatte betingelser kan konverteres til kapitalandele. Sådanne instrumenter bruges blandt andet i investerings- og incitamentsstrukturer.

Generalforsamlingen kan beslutte at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, og det centrale ledelsesorgan kan gøre det på baggrund af en relevant bemyndigelse i vedtægterne. Udstedelsen skal blandt andet hænge sammen med den kapitalforhøjelse, der kan blive nødvendig, når rettighederne udnyttes.

Warrants kan også indgå i medarbejder- og ledelsesincitamentsordninger. Her skal den selskabsretlige løsning ses sammen med blandt andet de ansættelsesretlige og skattemæssige konsekvenser.

Kapitalforhøjelse og forskellige kapitalklasser

Et selskab kan have forskellige klasser af kapitalandele, hvis dette er reguleret i vedtægterne. Kapitalandelene kan efter den konkrete struktur have forskellige rettigheder, eksempelvis i forhold til stemmer eller økonomiske rettigheder. Når en investor kommer ind, kan det derfor være relevant at overveje, om investoren skal modtage samme type kapitalandele som de eksisterende ejere, eller om der skal etableres en anden kapitalklasse.

Det kræver grundig juridisk vurdering, fordi forskelle i rettigheder skal fremgå korrekt af selskabets vedtægter og kan få stor betydning både under den løbende drift og ved et senere salg. Kapitalstrukturen bør samtidig hænge sammen med den ejeraftale, som regulerer forholdet mellem ejerne.

Investeringsaftale, ejeraftale og vedtægter – hvad er forskellen?

Ved en investering vil der ofte være flere dokumenter i spil.

• En investeringsaftale regulerer typisk selve investeringen: hvor meget der investeres, på hvilke vilkår, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan transaktionen gennemføres.

• En ejeraftale regulerer derimod ejernes indbyrdes forhold efter investeringen, eksempelvis beslutninger, informationsrettigheder, overdragelse, tag-along, drag-along, deadlock og exit.

Vedtægterne er en del af selskabets selskabsretlige grundlag og indeholder de bestemmelser, der efter deres karakter eller lovgivningen skal eller ønskes placeret dér. Dokumenterne kan derfor ikke udarbejdes isoleret fra hinanden. De bør læses som dele af den samme struktur.

Læs vores dybdegående guide om ejeraftaler.

Hvad bør man afklare, før en investor kommer ind?

Før investeringen gennemføres, bør både virksomheden, de eksisterende ejere og investoren have klarhed over de centrale vilkår. Det gælder især virksomhedens værdi før og efter investeringen, investeringsbeløbet, ejerfordelingen efter kapitalforhøjelsen, investorens eventuelle særlige rettigheder, den fremtidige ledelse, kommende kapitalbehov og mulighederne ved et senere salg eller exit.

Derudover bør det afklares, om investoren får ret til bestyrelsesrepræsentation, vetoret eller andre kontrolrettigheder. Sådanne rettigheder kan både påvirke samarbejdet mellem ejerne og efter omstændighederne have betydning for vurderingen af reelt ejerskab eller kontrol. Læs mere om ejerbog og reelle ejere og generalforsamling og selskabsledelse.

Kapitalforhøjelse i en holdingstruktur

Hvis virksomheden ejes gennem et eller flere holdingselskaber, skal det vurderes, hvilket selskab kapitalen skal tilføres til. En investor, der skal investere i den konkrete drift, vil ikke nødvendigvis skulle investere i ejernes personlige holdingselskaber. Ofte vil investeringen ske direkte i driftsselskabet eller i et fælles selskab højere i strukturen, afhængigt af den valgte ejerstruktur. Valget kan få betydning for både ejerforhold, kontrol, fremtidige investeringer og et senere salg.

Derfor bør kapitalrejsningen tænkes sammen med virksomhedens samlede holding- og ejerstruktur.

Hvad er en kapitalnedsættelse?

En kapitalnedsættelse betyder, at selskabets registrerede selskabskapital reduceres. Det kan efter selskabslovens regler ske til forskellige formål, blandt andet dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til en særlig reserve.

Reglerne afhænger af formålet med nedsættelsen. Når kapitalen nedsættes med henblik på udbetaling til kapitalejerne eller visse andre formål, er kreditorbeskyttelsen central, fordi værdier forlader eller potentielt kan forlade selskabet. En kapitalnedsættelse bør derfor ikke behandles som den simple modsætning til en kapitalforhøjelse. Processen, dokumentationen og de selskabsretlige konsekvenser er forskellige.

Kan selskabskapitalen komme under minimumskravet?

Efter gennemførelsen af en kapitalnedsættelse skal selskabet fortsat opfylde det kapitalkrav, der gælder for selskabsformen, medmindre nedsættelsen sker som led i en disposition, hvor selskabslovens regler fører til andet, eksempelvis samtidig forhøjelse eller opløsning. For et ApS er minimumskapitalen aktuelt 20.000 kr., mens et A/S kræver 400.000 kr.

Læs mere om selskabsformer og stiftelse.

Kapitaltab er ikke det samme som kapitalnedsættelse

Det er vigtigt at skelne mellem kapitalnedsættelse og kapitaltab. Kapitalnedsættelse er en formel selskabsretlig disposition, hvor den registrerede selskabskapital reduceres. Kapitaltab beskriver derimod en økonomisk situation, hvor selskabets egenkapital er blevet reduceret så betydeligt, at reglerne om kapitaltab kan blive relevante. Hvis selskabets økonomi er presset, har ledelsen særlige pligter til at følge situationen og sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Læs mere om ledelsesansvar.

Registrering efter en kapitalændring

En kapitalændring stopper ikke ved generalforsamlingens beslutning. Efter gennemførelsen skal de selskabsretlige dokumenter og registreringer bringes i overensstemmelse med den nye situation. Det kan blandt andet indebære ændring af vedtægterne, registrering af kapitalforhøjelsen eller kapitalnedsættelsen hos Erhvervsstyrelsen, opdatering af ejerbogen og – når ejerforholdene ændres – vurdering af registreringen af legale og reelle ejere.

Hvis en ny investor samtidig tiltræder selskabet, skal der ofte også håndteres tiltrædelse af ejeraftalen og eventuelle ændringer i selskabets ledelse. En kapitalændring bør derfor gennemføres som én samlet proces frem for som en række løsrevne dokumenter.

Sådan hjælper ØENS med kapitalændringer og investeringer

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både virksomheder, eksisterende ejere og investorer med den selskabsretlige del af kapitalændringer og investeringer. Vi rådgiver blandt andet om kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser, nye investorer, tegningsvilkår, fortegningsret, kapital- og ejerstruktur, apportindskud, gældskonvertering, warrants og konvertible gældsbreve.

Vi hjælper samtidig med at sikre sammenhængen mellem selve investeringen, selskabets vedtægter, ejeraftalen, ejerstrukturen og de nødvendige selskabsretlige beslutninger og registreringer. Når investeringen også rejser skattemæssige, regnskabsmæssige eller andre specialiserede spørgsmål, bør disse dele koordineres med virksomhedens øvrige rådgivere.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om kapitalforhøjelse og investeringer

Når I ejer en virksomhed sammen, er det en god idé at aftale spillereglerne, mens I er enige.

Hvem bestemmer hvad? Hvad sker der, hvis en ejer vil sælge? Hvordan fastsættes prisen på ejerandelene? Hvad hvis en medejer stopper med at arbejde i virksomheden, bliver alvorligt syg eller dør? Og hvordan kommer I videre, hvis I en dag bliver grundlæggende uenige om virksomhedens retning?

En ejeraftale kan regulere ejernes rettigheder og forpligtelser og skabe klare rammer for både det daglige samarbejde og de situationer, hvor interesserne ikke længere er de samme.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi virksomhedsejere med at udarbejde, gennemgå og forhandle ejeraftaler. Vi ser ikke kun på, hvad der skal stå i aftalen i dag, men også på de situationer, der kan opstå, når virksomheden vokser, får nye investorer, ændrer ejerkreds eller skal sælges. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om jeres ejeraftale →

Hvad er en ejeraftale?

En ejeraftale er en aftale mellem to eller flere ejere af et selskab om deres indbyrdes rettigheder og forpligtelser som ejere. Ejeraftalen kan blandt andet regulere, hvordan væsentlige beslutninger træffes, hvad der sker ved uenighed, hvornår ejerandele må eller skal sælges, hvordan de værdiansættes, og hvilke rettigheder de øvrige ejere har ved et salg.

En ejeraftale blev tidligere ofte kaldt en aktionæroverenskomst eller anpartshaveroverenskomst. I dag bruges betegnelsen ejeraftale typisk, uanset om aftalen vedrører aktier i et A/S eller anparter i et ApS.

Der er ikke et generelt lovkrav om, at flere ejere skal have en ejeraftale. Men selskabsloven og selskabets vedtægter regulerer ikke nødvendigvis alle de situationer, som kan opstå mellem ejerne. Derfor kan ejeraftalen blive et af de vigtigste dokumenter i en virksomhed med flere ejere.

Hvorfor er en ejeraftale vigtig?

Det er ofte nemmest at blive enige om spillereglerne, før der opstår en konflikt. Når virksomheden bliver stiftet, og ejerne har fælles ambitioner, kan det virke unødvendigt at diskutere sygdom, misligholdelse, manglende arbejdsindsats, salg eller uenighed. Men virksomhedens og ejernes situation kan ændre sig.

En medejer kan ønske at stoppe. En investor kan komme ind. En ejer kan få brug for at sælge. To ejere kan få forskellige ambitioner for virksomheden. Eller den ene kan ønske at sælge hele virksomheden, mens den anden vil fortsætte. Uden klare aftaler kan sådanne situationer blive både vanskelige og dyre. En gennemarbejdet ejeraftale kan derfor være med til at:

• afklare ejernes rettigheder og forpligtelser
• fastlægge, hvordan væsentlige beslutninger træffes
• beskytte både majoritets- og minoritetsejere
• regulere salg og overdragelse af ejerandele
• skabe en mekanisme til håndtering af uenighed og deadlock
• regulere, hvad der sker ved sygdom, dødsfald eller misligholdelse
• fastlægge principper for værdiansættelse
• gøre et senere salg eller en investering lettere at håndtere
• reducere risikoen for, at en ejerkonflikt lammer virksomheden.

Det afgørende er ikke at få den længst mulige ejeraftale. Det er at få en aftale, der passer til virksomheden, ejerstrukturen og den måde, ejerne faktisk samarbejder på.

Hvad bør en ejeraftale indeholde?

Indholdet afhænger altid af den konkrete virksomhed og ejerkreds. En ejeraftale mellem to aktive stiftere i en startup bør ikke nødvendigvis se ud som en aftale mellem tre etablerede virksomhedsejere eller mellem en founder og en ekstern investor. Der er dog en række spørgsmål, som typisk bør overvejes.

1. Ejerskab og ejerandele

Ejeraftalen bør skabe klarhed over ejerforholdene og de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til ejerskabet. Hvis ejerstrukturen senere ændrer sig – eksempelvis fordi en ny investor kommer ind – bør ejeraftalen samtidig gennemgås.

Læs også om stiftelse og valg af selskabsform og vores rådgivning til startups og iværksættere.

2. Beslutninger og vetorettigheder

Hvilke beslutninger kan træffes med almindeligt flertal, og hvilke beslutninger ønsker ejerne, at der internt skal være særlig enighed om? Det kan eksempelvis være:

• optagelse af større lån
• væsentlige investeringer
• ændring af virksomhedens strategi
• køb eller salg af væsentlige aktiver
• udlodning af udbytte
• ansættelse eller afskedigelse af nøglepersoner
• optagelse af nye ejere
• salg af virksomheden.

Særlige rettigheder skal udformes med stor omhu. En vetoret kan beskytte en minoritetsejer mod væsentlige beslutninger, men for omfattende vetorettigheder kan samtidig gøre det vanskeligt at drive virksomheden. Rettigheder efter en ejeraftale kan desuden efter omstændighederne få betydning for vurderingen af, hvem der har kontrol over selskabet og dermed kan være reel ejer. Erhvervsstyrelsen nævner blandt andet vetoret og rettigheder til at udpege ledelsesmedlemmer som forhold, der kan indgå i vurderingen af kontrol. Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere.

3. Arbejdsforpligtelser

I ejerledede virksomheder er ejerne ofte også medarbejdere eller en del af ledelsen. Så bør det være klart, hvad der forventes af den enkelte.

• Skal begge arbejde fuld tid?
• Hvad sker der, hvis den ene ejer ønsker at arbejde mindre?
• Er ejerskabet betinget af fortsat arbejde i virksomheden?
• Og hvad sker der med ejerandelene, hvis en ejer bliver opsagt eller selv stopper?

Ejeraftalen bør her tænkes sammen med relevante ansættelses- eller direktørkontrakter. Hvis en medejer samtidig er direktør, bør ejerforholdet og direktørforholdet ikke behandles som to helt separate spørgsmål. ØENS rådgiver også om selskabsledelse og direktørforhold.

4. Finansiering og kapitalbehov

Hvad sker der, hvis virksomheden får brug for flere penge?

• Er ejerne forpligtede til at tilføre kapital?
• Skal kapitalen tilføres forholdsmæssigt?
• Hvad sker der, hvis én ejer kan eller vil investere mere, mens en anden ikke kan?
• Og må virksomheden hente en ekstern investor?

Det bør overvejes, før kapitalbehovet bliver akut. En investering kan samtidig kræve en kapitalforhøjelse og ændring af ejerforhold.

5. Udbyttepolitik

Nogle ejere ønsker at geninvestere virksomhedens overskud, mens andre ønsker løbende udbytte. Det kan skabe væsentlige interessemodsætninger. En ejeraftale kan derfor indeholde principper for, hvordan ejerne skal forholde sig til udbytte, virksomhedens kapitalbehov og geninvestering.

Den konkrete beslutning om udbytte skal naturligvis fortsat træffes i overensstemmelse med selskabslovens regler og selskabets vedtægter.

Ejeraftale og vedtægter er ikke det samme

Dette er en af de vigtigste forskelle at forstå.

En ejeraftale regulerer forholdet mellem de ejere, der har indgået aftalen. Vedtægterne er derimod en del af selskabets selskabsretlige grundlag.

Efter selskabslovens § 82 er en ejeraftale ikke bindende for selskabet eller for de beslutninger, der træffes på generalforsamlingen. Det betyder eksempelvis, at hvis to ejere i en ejeraftale har aftalt at stemme på en bestemt måde, og den ene alligevel stemmer anderledes på generalforsamlingen, bliver stemmen ikke automatisk ugyldig af den grund.

Bruddet kan derimod have aftaleretlige konsekvenser mellem parterne, afhængigt af ejeraftalens indhold. Det er derfor ikke nok blot at skrive alle ønskede rettigheder ind i en ejeraftale. Det bør konkret vurderes, hvilke bestemmelser der hører hjemme i ejeraftalen, hvilke der kan eller bør fremgå af vedtægterne, og hvordan dokumenterne skal spille sammen. Læs mere om vedtægter og vedtægtsændringer.

Du kan også læse Erhvervsstyrelsens vejledning om ejeraftaler.

Overdragelse af ejerandele – hvad hvis en ejer vil ud?

En af de vigtigste funktioner ved en ejeraftale er at regulere, hvad der sker, når en ejer ønsker – eller bliver nødt til – at forlade ejerkredsen. Uden klare regler kan der opstå spørgsmål som:

Må en ejer frit sælge sine ejerandele til en tredjepart? Har de øvrige ejere forkøbsret? Hvordan fastsættes prisen? Og kan de øvrige ejere i visse situationer kræve, at ejerandelene bliver solgt?

Derfor indeholder ejeraftaler ofte regler om overdragelse.

Forkøbsret

En forkøbsret kan give de øvrige ejere mulighed for at købe ejerandelene, før de bliver overdraget til en ekstern køber. Aftalen bør blandt andet beskrive, hvornår forkøbsretten udløses, hvordan processen foregår, og hvordan prisen fastsættes.

Tag-along – medsalgsret

En tag-along-bestemmelse kan beskytte en minoritetsejer. Hvis majoritetsejeren sælger sine ejerandele til en tredjepart, kan minoritetsejeren efter de aftalte betingelser få ret til at sælge sine ejerandele med på tilsvarende vilkår. Dermed reduceres risikoen for, at minoritetsejeren bliver efterladt i selskabet med en ny majoritetsejer, som vedkommende ikke selv har valgt.

Drag-along – medsalgspligt

En drag-along-bestemmelse kan omvendt gøre det muligt for en ejer eller ejergruppe, der opfylder de aftalte betingelser, at kræve, at de øvrige ejere sælger med ved et samlet salg af virksomheden. Det kan være vigtigt, fordi en potentiel køber ofte ønsker at erhverve 100 procent af selskabet. Uden en relevant mekanisme kan en mindre ejerandel derfor efter omstændighederne gøre et samlet salg vanskeligere.

Put- og call-optioner

Ejeraftalen kan også indeholde put- og call-optioner. En put-option kan under de aftalte betingelser give en ejer ret til at kræve sine ejerandele købt. En call-option kan give en anden ejer ret til at kræve ejerandelene solgt til sig. Sådanne mekanismer kræver præcise regler om blandt andet udløsende begivenheder, pris og proces.

Hvad er good leaver og bad leaver?

Good leaver- og bad leaver-bestemmelser bruges især, når en ejer samtidig arbejder aktivt i virksomheden. Formålet er at regulere, hvad der sker med ejerandelene, når ejeren ikke længere arbejder i virksomheden.

En good leaver kan eksempelvis være en ejer, der forlader virksomheden under omstændigheder, som efter aftalen ikke anses for misligholdelse.

En bad leaver kan være en ejer, der forlader virksomheden eller bliver afskediget under omstændigheder, som efter den konkrete aftale udløser en anden behandling.

Klassifikationen kan få betydning for blandt andet retten eller pligten til at sælge ejerandelene og den aftalte værdiansættelse. Det er derfor meget vigtigt, at begreberne ikke blot indsættes som standardformuleringer. Aftalen skal præcist definere, hvornår en ejer er henholdsvis good leaver og bad leaver, og hvilke konsekvenser det har.

Hvordan fastsættes værdien af ejerandelene?

“Den anden ejer køber bare mine anparter” lyder enkelt. Det svære spørgsmål er ofte: Til hvilken pris?

Virksomhedens værdi kan have ændret sig markant siden ejeraftalen blev indgået. Og når ejerne først er blevet uenige, er de ikke nødvendigvis enige om værdiansættelsen. Ejeraftalen bør derfor tage stilling til, hvordan ejerandelene skal værdiansættes i de situationer, hvor aftalen giver eller pålægger en ejer ret eller pligt til at sælge. Det kan eksempelvis være relevant at tage stilling til:

• hvilken værdiansættelsesmetode der skal anvendes
• hvilket tidspunkt værdien skal opgøres på
• hvem der foretager værdiansættelsen
• hvordan uenighed om værdien håndteres
• om forskellige udtrædelsessituationer skal behandles forskelligt.

Der findes ikke én værdiansættelsesmodel, der passer til alle virksomheder. Metoden bør passe til virksomheden og den konkrete exitmekanisme.

Hvad sker der ved sygdom eller dødsfald?

Ejeraftalen bør også forholde sig til situationer, som ingen af ejerne håber opstår. Hvad sker der eksempelvis, hvis en ejer bliver langvarigt syg eller dør? Ved dødsfald indgår ejerens kapitalandele som udgangspunkt i dødsboet. Hvis de øvrige ejere ikke ønsker at drive virksomhed sammen med arvingerne, bør ejerforholdet være tænkt igennem på forhånd. Det kan blandt andet være relevant at aftale mekanismer for overdragelse og værdiansættelse. Her bør ejeraftalen samtidig ses i sammenhæng med ejerens øvrige juridiske forhold, herunder eventuelt testamente og forsikringer.

Hvad sker der, hvis ejerne bliver uenige?

En ejeraftale kan ikke garantere, at ejerne aldrig bliver uenige. Men den kan gøre en meget stor forskel for, hvad der sker, når de gør. Det er særligt vigtigt ved et 50/50-ejerskab.

Hvis to ejere hver ejer 50 procent og ikke længere kan blive enige om en væsentlig beslutning, kan virksomheden ende i en fastlåst situation – ofte kaldet deadlock. En ejeraftale kan derfor indeholde en proces for, hvordan en deadlock skal forsøges løst.

Det kan eksempelvis være:

1. forhandling mellem ejerne
2. eskalation til bestemte personer eller organer
3. mediation eller anden konfliktløsning
4. en aftalt mekanisme for, at den ene ejer køber den anden ud
5. i sidste ende en aftalt exitmekanisme.

Den rigtige løsning afhænger blandt andet af ejerfordelingen, virksomhedens økonomi og ejernes roller.

Har konflikten allerede udviklet sig, bør ejeraftalen, vedtægterne og de selskabsretlige muligheder vurderes samlet. Læs mere om konflikter mellem virksomhedens ejere og retssager og tvister.

Misligholdelse af en ejeraftale

Ejeraftalen bør ikke kun beskrive, hvad ejerne skal gøre. Den bør også forholde sig til, hvad der sker, hvis en ejer ikke gør det. Det kan eksempelvis være relevant at regulere konsekvenserne af:

• brud på fortrolighed
• konkurrerende virksomhed
• manglende opfyldelse af arbejdsforpligtelser
• overdragelse i strid med aftalen
• manglende finansiering, hvis en sådan pligt er aftalt
• brud på aftalte stemmeforpligtelser
• anden væsentlig misligholdelse.

Fordi ejeraftalen ikke i sig selv gør en generalforsamlingsbeslutning ugyldig, blot fordi beslutningen er i strid med aftalen, er det særlig vigtigt at overveje de aftaleretlige konsekvenser af misligholdelse. Det kan blandt andet være bestemmelser om påkrav, afhjælpning, erstatning, bod eller – når det er juridisk og aftalemæssigt relevant – konsekvenser for ejerens fortsatte ejerskab. Den konkrete udformning bør altid vurderes i forhold til aftalens øvrige bestemmelser.

Konkurrence, kunder og fortrolighed

Ejere får ofte adgang til virksomhedens mest følsomme oplysninger. Det kan blandt andet være:

• forretningsplaner
• økonomi
• priser
• kundelister
• strategier
• leverandørforhold
• teknisk viden
• knowhow.

Derfor indeholder ejeraftaler ofte fortrolighedsbestemmelser og i relevante tilfælde bestemmelser om konkurrence, kunder eller rekruttering. Sådanne begrænsninger bør udformes konkret og med respekt for de regler, der gælder for den pågældende relation. En meget bred standardklausul er ikke nødvendigvis en bedre klausul.

Ejeraftale når en investor kommer ind

Når en ekstern investor investerer i virksomheden, ændrer det ofte mere end ejerprocenterne. Investoren kan ønske særlige rettigheder i relation til eksempelvis:

• information
• bestyrelsesrepræsentation
• væsentlige beslutninger
• fremtidige kapitalrunder
• udvanding
• salg af virksomheden
• tag-along og drag-along
• exit.

Det kan derfor være nødvendigt både at ændre ejeraftalen og selskabets vedtægter samt gennemføre en kapitalforhøjelse eller overdragelse af eksisterende kapitalandele. Læs mere om kapitalændringer og investeringer og køb og salg af virksomheder.

Skal holdingselskabet eller personen være part i ejeraftalen?

Mange virksomhedsejere ejer deres kapitalandele gennem et holdingselskab. Det rejser et vigtigt spørgsmål om, hvem der skal være bundet af hvilke forpligtelser efter ejeraftalen. Det bør derfor vurderes konkret, hvilke selskaber og fysiske personer der skal være parter eller på anden måde forpligtede efter relevante bestemmelser.

Det gælder især bestemmelser, der efter deres karakter vedrører den enkelte fysiske ejer – eksempelvis arbejdsindsats, fortrolighed eller visse personlige forpligtelser. Læs mere om holdingselskaber og ejerstruktur.

Hvornår bør en ejeraftale ændres?

En ejeraftale bør ikke nødvendigvis ligge urørt i skuffen i 10 år. Den bør gennemgås, når virksomhedens eller ejernes situation ændrer sig væsentligt. Det gælder eksempelvis, når:

• en ny ejer kommer ind
• en investor investerer
• ejerandelene ændres
• virksomheden får en ny ledelsesstruktur
• ejerne ændrer roller
• virksomheden vokser væsentligt
• der gennemføres en større kapitalrunde
• selskabet omstruktureres
• et salg af virksomheden bliver aktuelt.

En aftale, der fungerede for to founders i virksomhedens første år, er ikke nødvendigvis den rigtige aftale fem år senere.

Kan man selv lave en ejeraftale?

Der findes mange skabeloner til ejeraftaler. De kan være nyttige til at få et overblik over de emner, man bør diskutere, men en ejeraftale er netop et område, hvor en standardtekst let kan skabe falsk tryghed. En bestemmelse om eksempelvis deadlock, forkøbsret eller bad leaver kan få meget store økonomiske konsekvenser. Og bestemmelserne påvirker hinanden.

En ejeraftale bør derfor ikke kun vurderes bestemmelse for bestemmelse. Den skal fungere som en samlet mekanisme, når en konkret situation opstår.

Hos ØENS tager vi udgangspunkt i ejerkredsen, virksomhedens situation og det, ejerne ønsker at beskytte og opnå.

Sådan hjælper ØENS med ejeraftaler

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både, når en ejeraftale skal udarbejdes fra bunden, og når en eksisterende aftale skal gennemgås eller ændres.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

• udarbejdelse af ny ejeraftale
• gennemgang af eksisterende ejeraftale
• forhandling mellem ejere eller med nye investorer
• koordinering mellem ejeraftale og vedtægter
• forkøbsret, tag-along og drag-along
• good leaver/bad leaver
• deadlock-mekanismer
• værdiansættelsesbestemmelser
• kapital- og finansieringsforhold
• ændringer ved nye ejere eller investorer
• misligholdelse af ejeraftaler
• exit og salg af ejerandele
• selskabsretlige ejerkonflikter.

Vi rådgiver i øjenhøjde og forklarer ikke bare, hvad der står i aftalen, men også hvad bestemmelserne kan betyde for dig i praksis. Når ejeraftalen hænger sammen med andre selskabsretlige forhold, hjælper vi med at skabe sammenhæng mellem dokumenterne og den selskabsretlige struktur.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ejeraftaler

Et holdingselskab kan være en god måde at strukturere ejerskabet af en virksomhed på.

Men et holdingselskab er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle – og fordelene afhænger af både ejerforholdene, virksomheden og det, du ønsker at opnå på længere sigt.

En holdingstruktur kan blandt andet være relevant, hvis du ønsker at adskille værdier fra den løbende drift, ejer flere virksomheder, skal investere i nye selskaber, får medejere eller investorer ind eller ønsker en struktur, der tager højde for et senere salg. Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi virksomhedsejere om etablering og ændring af holding- og ejerstrukturer. Vi hjælper med den selskabsretlige struktur og sørger for, at den hænger sammen med blandt andet vedtægter, ejeraftaler og ejerforhold.

Når strukturen også rejser skattemæssige spørgsmål, bør den selskabsretlige løsning vurderes sammen med relevant skatterådgivning. Vi har kontor på Amager i København og rådgiver virksomhedsejere i hele Danmark.

Tal med en advokat om holding- og ejerstruktur →

Hvad er et holdingselskab?

Et holdingselskab er ikke en selvstændig selskabsform. Betegnelsen beskriver et selskab, hvis funktion helt eller delvist er at eje kapitalandele i et eller flere andre selskaber. Holdingselskabet kan eksempelvis være et ApS eller A/S.

En almindelig struktur kan se sådan ud:

Dig → Holdingselskab ApS → Driftsselskab ApS

Du ejer altså holdingselskabet, mens holdingselskabet ejer kapitalandelene i det selskab, hvor den egentlige virksomhed drives. Det nederste selskab kaldes derfor ofte driftsselskabet, mens det øverste kaldes holdingselskabet. Et holdingselskab har ikke nødvendigvis selvstændig drift. Det kan eksempelvis have som væsentlig funktion at eje kapitalandele og modtage udbytte fra de selskaber, det ejer. Der kan også etableres væsentligt mere komplekse ejerstrukturer med flere holdingselskaber, driftsselskaber, investorer eller andre selskaber.

Hvad er forskellen på et holdingselskab og et driftsselskab?

Forskellen ligger først og fremmest i selskabernes funktion.

Driftsselskabet er typisk det selskab, hvor virksomhedens daglige aktiviteter foregår. Det er eksempelvis her, kunder, leverandører, medarbejdere og andre driftsmæssige forpligtelser kan være placeret.

Holdingselskabet ejer derimod kapitalandele i driftsselskabet og kan efter den konkrete struktur blandt andet eje opsparede midler eller kapitalandele i andre virksomheder.

Juridisk kan begge selskaber eksempelvis være ApS’er. “Holding” og “drift” beskriver derfor deres rolle i strukturen – ikke to forskellige selskabsformer.

Læs mere om stiftelse og valg af selskabsform.

Hvad er fordelene ved et holdingselskab?

Der findes ikke ét svar på, om man bør have et holdingselskab. Fordelene afhænger af den konkrete struktur og ejerens planer. En holdingstruktur kan blandt andet være relevant i forhold til:

• adskillelse af værdier og den løbende virksomhedsdrift
• udlodning af udbytte mellem selskaber, når de skattemæssige betingelser er opfyldt
• investering i andre virksomheder
• ejerskab af flere driftsselskaber
• optagelse af nye medejere eller investorer
• fremtidigt salg af kapitalandele
• omstrukturering
• generationsskifte
• opbygning af en mere fleksibel ejerstruktur.

Det er vigtigt at skelne mellem de selskabsretlige muligheder og de skattemæssige konsekvenser. Et holdingselskab medfører ikke automatisk, at enhver udlodning eller gevinst er skattefri.

Kan man flytte overskud fra driftsselskabet til holdingselskabet?

Et driftsselskab kan udlodde udbytte til sine ejere, når de selskabsretlige betingelser for udlodning er opfyldt. Hvis holdingselskabet ejer driftsselskabet, kan holdingselskabet derfor modtage udbytte. Om udbyttet er skattefrit for holdingselskabet, afhænger af de gældende skatteregler og den konkrete ejerstruktur. Skattereglerne sondrer blandt andet mellem forskellige typer af kapitalandele, herunder datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier. Det er derfor for upræcist generelt at sige, at “udbytte til et holdingselskab er skattefrit”. Når betingelserne for skattefrihed er opfyldt, kan en holdingstruktur gøre det muligt at placere midler uden for det selskab, hvor den løbende drift foregår, uden at midlerne først udloddes til dig personligt. Det kan være en væsentlig del af begrundelsen for at etablere en holdingstruktur. Den konkrete skattemæssige behandling bør afklares med revisor eller skatterådgiver.

Beskytter et holdingselskab pengene mod risikoen i driftsselskabet?

En af de hyppigste grunde til at anvende en holdingstruktur er ønsket om at adskille værdier fra den løbende drift. Hvis midler lovligt er udloddet fra driftsselskabet til holdingselskabet, befinder de sig som udgangspunkt ikke længere i driftsselskabet. Det kan reducere den mængde kapital, der er eksponeret for driftsselskabets fremtidige forretningsmæssige risici. Men et holdingselskab er ikke en garanti mod tab eller kreditorer.

Der kan eksempelvis være stillet sikkerheder eller garantier på tværs af selskaberne, og dispositioner skal altid ske inden for de selskabsretlige og insolvensretlige rammer. Man kan derfor ikke lovligt “flytte pengene væk”, når problemerne allerede er opstået, uden at forholde sig til blandt andet selskabets økonomiske situation, kreditorerne og ledelsens pligter.

Læs mere om selskabsledelse og generalforsamling og ledelsesansvar.

Skal jeg have et holdingselskab, når jeg stifter et ApS?

Nej. Der er ikke et generelt krav om at have et holdingselskab for at drive virksomhed gennem et ApS. Men det kan være værd at overveje strukturen før eller i forbindelse med stiftelsen af driftsselskabet. Det gælder især, hvis du allerede ved, at du ønsker at:

• være flere ejere
• opspare værdier uden for driftsselskabet
• investere i andre virksomheder
• etablere flere selskaber
• få investorer ind
• sælge virksomheden på et senere tidspunkt.

Det betyder ikke, at det altid er en fejl at stifte driftsselskabet direkte personligt. Men det kan være mere komplekst at ændre ejerstrukturen senere, og en efterfølgende etablering af et holdingselskab kan have både selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser. Derfor giver det ofte mening at tage stilling til ejerstrukturen fra begyndelsen. Læs vores guide til stiftelse og selskabsformer.

Kan man oprette et holdingselskab senere?

Ja, en ejerstruktur kan ændres senere. Men hvis du allerede ejer kapitalandelene i et driftsselskab personligt, kan du ikke uden videre flytte dem til et nyt holdingselskab uden at forholde dig til konsekvenserne. En efterfølgende holdingstruktur kan eksempelvis etableres gennem en aktie- eller anpartsombytning, hvis den valgte fremgangsmåde og de relevante betingelser er opfyldt.

En sådan omstrukturering kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser, og der findes særlige regler om blandt andet skattefri aktieombytning. Derfor bør strukturen planlægges, før kapitalandelene overdrages eller andre bindende dispositioner gennemføres. Læs mere om fusion, spaltning og omstrukturering.

Holdingstruktur når I er flere ejere

Når en virksomhed har flere ejere, er der flere måder at strukturere ejerskabet på. To virksomhedsejere kan eksempelvis hver eje deres andel af driftsselskabet gennem deres eget holdingselskab:

Ejer A → Holding A ↘
Driftsselskab
Ejer B → Holding B ↗

Det kan give hver ejer mulighed for at håndtere værdier og investeringer i sin egen holdingstruktur, når de selskabsretlige og skattemæssige betingelser er opfyldt. Men strukturen løser ikke i sig selv de spørgsmål, der opstår mellem ejerne. Der bør fortsat tages stilling til blandt andet:

• stemmerettigheder
• væsentlige beslutninger
• arbejdsforpligtelser
• finansiering
• udbytte
• forkøbsret
• salg af ejerandele
• tag-along og drag-along
• sygdom og dødsfald
• deadlock
• exit.

Derfor bør holdingstrukturen ofte ses i sammenhæng med en ejeraftale.

Holdingselskab og ejeraftale

Hvis kapitalandelene i driftsselskabet ejes gennem holdingselskaber, bør man være særlig opmærksom på, hvem der skal være part i ejeraftalen. En række forpligtelser vedrører holdingselskabet som den formelle ejer af kapitalandelene. Andre forpligtelser kan efter deres karakter vedrøre personen bag holdingselskabet. Det kan eksempelvis være bestemmelser om arbejdsindsats, fortrolighed eller andre personlige forhold.

Det bør derfor vurderes konkret, hvem der skal være bundet af hvilke bestemmelser, og hvordan ejeraftalen spiller sammen med selskabernes vedtægter og ejerstruktur. Læs vores samlede guide til ejeraftaler.

Holdingselskab når en investor kommer ind

En investering kan ændre både kapitalen og ejerstrukturen i virksomheden. Investoren kan eksempelvis:

• købe eksisterende kapitalandele
• tegne nye kapitalandele ved en kapitalforhøjelse
• investere gennem sit eget selskab
• få særlige rettigheder knyttet til investeringen.

Her skal der blandt andet tages stilling til, hvilket selskab investoren skal investere i, hvordan ejerandelene skal fordeles, og hvilke rettigheder de forskellige ejere skal have. En investering kan derfor kræve ændringer i både:

• selskabskapitalen
• vedtægterne
• ejeraftalen
• ejerbogen
• registreringen af ejerforhold.

Læs mere om kapitalændringer og investeringer og ejerbog, legale og reelle ejere.

Holdingselskab ved salg af virksomheden

En holdingstruktur kan få stor betydning, når en virksomhed bliver solgt. Det er først og fremmest vigtigt at afklare, hvad der bliver solgt. Ved et salg af kapitalandelene i driftsselskabet er det den ejer, der ejer kapitalandelene, som sælger dem. Hvis driftsselskabet ejes af et holdingselskab, er holdingselskabet derfor sælger. Ved et salg af virksomhedens aktiver og aktiviteter er det derimod som udgangspunkt driftsselskabet, der sælger de pågældende aktiver. De to modeller har forskellige juridiske og skattemæssige konsekvenser.

Den skattemæssige behandling af et holdingselskabs gevinst ved salg af kapitalandele afhænger blandt andet af kapitalandelenes skattemæssige klassifikation og de konkrete omstændigheder.

Derfor bør ejerstrukturen ikke først overvejes, når en køber allerede står klar. Læs mere om køb og salg af virksomhed.

Kan et holdingselskab eje flere virksomheder?

Ja. Et holdingselskab kan eje kapitalandele i flere selskaber. Det kan eksempelvis give en struktur som:

Holding ApS
↳ Driftsselskab A ApS
↳ Driftsselskab B ApS
↳ Driftsselskab C ApS

Det kan være relevant, hvis forskellige aktiviteter ønskes placeret i separate selskaber. Det kan blandt andet skyldes forskellige ejerkredse, risikoprofiler, investorer eller et ønske om senere at kunne sælge en enkelt aktivitet. Men flere selskaber betyder samtidig flere juridiske enheder, der hver især skal administreres korrekt. Hvert selskab har sine egne selskabsretlige forhold, og koncernstrukturen kan samtidig udløse yderligere juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige spørgsmål. Flere selskaber er derfor ikke automatisk bedre end ét.

Holdingselskab og reelle ejere

En holdingstruktur ændrer ikke på pligten til at forholde sig til reglerne om virksomhedens reelle ejere. En reel ejer er altid en fysisk person, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomheden efter reglerne herom. Når en person ejer driftsselskabet gennem et holdingselskab, skal man derfor se gennem ejerstrukturen for at vurdere, hvem der i sidste ende ejer eller kontrollerer selskabet. Kontrol kan efter omstændighederne også følge af andre rettigheder end den direkte ejerandel. Når ejerstrukturen ændres, bør det derfor vurderes, om selskabernes oplysninger om ejere også skal opdateres.

Læs mere om ejerbog, legale og reelle ejere eller se Erhvervsstyrelsens vejledning om reelle ejere.

Holdingstruktur og generationsskifte

En holdingstruktur kan også indgå i planlægningen af et generationsskifte. Et generationsskifte kan imidlertid involvere både selskabsret, skatteret, værdiansættelse og – afhængigt af situationen – familie- og arveretlige spørgsmål. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at etablere et holdingselskab og antage, at strukturen dermed er klar til et fremtidigt generationsskifte. Hvis generationsskifte er en del af virksomhedsejerens langsigtede plan, bør ejerstrukturen vurderes i god tid, så de forskellige juridiske og skattemæssige forhold kan tænkes sammen.

Hvornår giver et holdingselskab ikke nødvendigvis mening?

Et holdingselskab er blevet så almindeligt, at det nogle gange bliver præsenteret som noget, alle virksomhedsejere bør have. Så enkelt er det ikke. En ekstra selskabsstruktur medfører også ekstra administration og forpligtelser. Et selvstændigt holdingselskab skal blandt andet håndteres som den juridiske enhed, det er, med de selskabsretlige, regnskabsmæssige og skattemæssige forpligtelser, der følger heraf.

Hvis virksomheden er enkel, der ikke forventes større opsparing, investeringer eller ændringer i ejerstrukturen, og der ikke er andre konkrete grunde til en holdingstruktur, skal fordelene derfor vejes op mod den ekstra administration. Det rigtige spørgsmål er derfor ikke:

“Bør alle have et holdingselskab?”

Men:

“Hvilken ejerstruktur passer bedst til min virksomhed og mine planer?”

Sådan hjælper ØENS med holdingselskaber og ejerstruktur

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om den selskabsretlige del af både etablering og ændring af ejerstrukturer. Vi kan blandt andet hjælpe med:

• valg af selskabs- og ejerstruktur
• etablering af holdingselskab og driftsselskab
• stiftelsesdokumenter og vedtægter
• holdingstruktur mellem flere ejere
• ejeraftaler
• ændringer i ejerkredsen
• nye investorer
• kapitalændringer
• ejerbog og ejerregistrering
• selskabsretlige omstruktureringer
• virksomhedsoverdragelser
• koordinering med revisor og skatterådgiver.

Vi starter med at forstå, hvad du vil med virksomheden, før vi anbefaler strukturen. For det er ikke nok, at selskabsdiagrammet ser rigtigt ud. Strukturen skal også fungere, når virksomheden vokser, får nye ejere, investerer, udlodder værdier eller en dag skal sælges.

Kontakt os uforpligtende om din virksomhed og situation.

Kontakt en af ØENS advokater med speciale i selskabsret

Advokatfirma

Michael Friis Pedersen

Advokat, partner

Advokatfirma

Kenneth Gudmundsson

Advokat (L), stiftende partner

Advokatfirma

Jakob Gjøls-Nyvold

Erhvervsjurist (ba.jur.)

Advokatfirma

Jeppe Brandt Andersen

Advokatfuldmægtig

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om holdingselskaber

Når et par går fra hinanden, slutter forholdet. Men de holder ikke op med at være forældre.

Derfor handler en skilsmisse med børn om mere end at finde to nye adresser og fordele dagene mellem sig. Barnet skal have en hverdag, der føles tryg og hænger sammen. Samtidig skal I tage stilling til, hvor barnet skal bo, hvordan samværet skal se ud, og hvem der kan træffe hvilke beslutninger. Måske er I grundlæggende enige, men har brug for hjælp til at få en holdbar aftale på plads. Måske er samarbejdet allerede blevet svært. Eller måske står du i en situation, hvor du er bekymret for dit barn og ikke ved, hvad du skal gøre først.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at skelne mellem følelser, bekymringer og de juridiske spørgsmål, der faktisk skal løses. Vi forklarer reglerne, mulighederne og processen i et sprog, der er til at forstå – med barnets trivsel som det vigtigste holdepunkt.

Kontakt en advokat med erfaring i børnesager, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Tre forskellige spørgsmål, der ofte bliver blandet sammen

Når forældre går fra hinanden, bliver begreberne forældremyndighed, bopæl og samvær ofte brugt i flæng. Men de betyder ikke det samme.

• Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe de væsentlige beslutninger i barnets liv.
• Barnets bopæl handler om, hvilken forælder barnet juridisk har bopæl hos – eller om forældrene har aftalt delt bopæl.
• Samvær er den tid, barnet tilbringer hos den forælder, som barnet ikke har fast bopæl hos.

Det er muligt at have fælles forældremyndighed, selvom barnet har fast bopæl hos den ene og samvær med den anden. Det er også muligt, at barnet opholder sig næsten lige meget hos begge forældre, uden at der juridisk er aftalt delt bopæl. Det første skridt er derfor at finde ud af, hvilket spørgsmål I faktisk er uenige om.

Læs mere om ØENS Advokatfirmas hjælp i børnesager om bopæl, samvær og forældremyndighed.

Hvis I er enige, behøver sagen ikke blive en konflikt

Ikke alle skilsmisser med børn ender i Familieretshuset eller retten. Hvis I kan blive enige om barnets bopæl og samvær, kan I som udgangspunkt selv lave de nødvendige aftaler. Familieretshuset behøver eksempelvis ikke at godkende en almindelig aftale om, hvor barnet skal have bopæl. Bopælen skal blot registreres korrekt. Det er dog en god idé at gøre aftalerne skriftlige og konkrete. En aftale bør ikke kun sige, at I “deler børnene” eller “finder ud af ferierne løbende”. Den bør give svar på de situationer, der ellers let bliver til nye konflikter:

• Hvornår skifter barnet mellem hjemmene?
• Hvordan fordeles ferier og højtider?
• Hvem står for transporten?
• Hvordan håndterer I sygdom og aflysninger?
• Hvordan kommunikerer I om skole, institution og fritidsaktiviteter?
• Hvornår skal aftalen vurderes igen?
• Hvad gør I, hvis barnets behov ændrer sig?

En god aftale skal ikke gøre familielivet stift. Den skal skabe nok klarhed til, at barnet ikke bliver afhængigt af, om forældrene kan genforhandle hverdagen hver eneste uge.

Barnets bopæl – mere end en adresse i CPR

Barnets bopæl har både praktisk og juridisk betydning. Hvis barnet har fast bopæl hos den ene forælder, kaldes denne forælder normalt bopælsforælderen. Den anden er samværsforælder. Har I fælles forældremyndighed, kan bopælsforælderen træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det gælder blandt andet, hvor i Danmark barnet skal bo. De væsentlige beslutninger, der følger af den fælles forældremyndighed, skal I derimod fortsat træffe sammen. Det er derfor ikke korrekt, at bopælsforælderen frit kan bestemme alle spørgsmål om eksempelvis skole, behandling, pas og religion. Flere af disse beslutninger hører under den fælles forældremyndighed og kræver enighed.

Hvis I ikke kan blive enige om, hos hvem barnet skal have bopæl, starter sagen som udgangspunkt i Familieretshuset. Familieretshuset forsøger først at hjælpe jer frem til en løsning. Hvis det ikke lykkes, er det Familieretten, der kan træffe den endelige afgørelse om bopælen.

Læs mere om barnets bopæl hos Familieretshuset.

Hvad betyder delt bopæl?

Delt bopæl betyder, at barnet juridisk har bopæl hos begge forældre. I er dermed begge bopælsforældre. Barnet har dog fortsat kun én folkeregisteradresse. Delt bopæl er ikke nødvendigvis det samme som, at barnet opholder sig præcis halvdelen af tiden hos hver forælder. Og en 7/7-ordning betyder omvendt ikke automatisk, at I juridisk har delt bopæl.

Når I har delt bopæl, skal I være enige om de overordnede beslutninger i barnets dagligdag. Det kan blandt andet være, hvilken skole eller daginstitution barnet skal gå i, hvilke fritidsaktiviteter barnet skal deltage i, og hvordan tiden mellem hjemmene skal fordeles. Delt bopæl kræver derfor et samarbejde, hvor I faktisk kan træffe beslutninger sammen. Det er kun forældrene selv, der kan aftale delt bopæl. Familieretshuset eller Familieretten kan ikke pålægge jer ordningen.

Læs mere om aftaler om delt bopæl hos Familieretshuset.

Kan jeg flytte med mit barn?

Det afhænger blandt andet af, om barnet har fast eller delt bopæl, hvor flytningen går hen, og hvem der har forældremyndigheden.

• Har barnet fast bopæl hos dig, og har I fælles forældremyndighed, kan du som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo. Du skal dog varsle den anden forælder om flytningen senest seks uger før. Det betyder, at en flytning til en anden kommune ikke automatisk kræver samtykke fra den anden forælder. Den anden forælder kan imidlertid rejse en sag om barnets bopæl, hvis flytningen giver anledning til uenighed om, hvor barnet fremover skal bo. En flytning kan også få stor betydning for barnets skole, netværk og mulighederne for samvær. Derfor bør den juridiske ret til at flytte ikke stå alene. Konsekvenserne for barnet og den eksisterende ordning bør vurderes grundigt. Skal barnet flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I være enige, hvis I har fælles forældremyndighed.
• Har du forældremyndigheden alene, bestemmer du som udgangspunkt, hvor barnet skal bo – også i udlandet. Varslingspligten på seks uger gælder dog fortsat.
• Har I aftalt delt bopæl, skal I være enige om, hvor barnet skal bo. En flytning kan derfor betyde, at aftalen om delt bopæl ikke længere kan fortsætte.

Læs mere om varsling ved flytning hos Familieretshuset.

Samvær skal passe til barnet – ikke til en standardskabelon

Der findes ikke én samværsordning, som er rigtig for alle børn. Nogle børn trives med at skifte hjem ofte. Andre har brug for en tydelig base og færre skift. Små børn kan have andre behov end skolebørn og teenagere. Afstand, søskende, skole, fritidsliv og barnets relation til hver forælder kan også have betydning. Udgangspunktet er, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret, og at forældrene har et fælles ansvar for samværet og transporten i forbindelse med det. Samvær skal dog altid være til barnets bedste. I særlige situationer kan samvær begrænses, overvåges eller helt undlades. Der er ingen automatisk ret til en bestemt ordning som eksempelvis 7/7, hver anden weekend eller halvdelen af alle ferier. Hvis I er enige, kan I selv lave en samværsaftale. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe og i en række samværssager træffe afgørelse.

Læs mere om samvær og samværsaftaler hos ØENS Advokatfirma eller om samvær hos Familieretshuset.

Gør en privat samværsaftale ordentlig fra begyndelsen

En privat aftale om samvær kan være en god og fleksibel løsning. Men den bør være skriftlig og præcis. Hvis aftalen senere skal kunne bruges som grundlag for at få Familierettens hjælp til at gennemføre samværet, skal det fremgå direkte af aftalen, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Uden den formulering kan en ellers klar aftale vise sig vanskeligere at håndhæve. Aftalen bør også tage stilling til ferier, aflevering, afhentning, sygdom og ændringer. Jo mere konfliktfyldt samarbejdet er, desto vigtigere er det, at aftalen ikke bygger på løse forventninger. En advokat kan hjælpe jer med at udarbejde en aftale, der både er forståelig, realistisk og juridisk anvendelig.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil på samvær?

Når et barn siger, at det ikke vil på samvær, bør det altid tages alvorligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet selv skal træffe den endelige beslutning. Modstanden kan have mange årsager. Barnet kan være påvirket af konflikten mellem forældrene, være utrygt ved skiftene, savne den ene forælder, have oplevet noget under samværet eller føle et ansvar for at passe på en af jer. Det er vigtigt at undersøge, hvad barnets reaktion handler om, uden at placere barnet i rollen som dommer mellem sine forældre. Barnets synspunkter skal inddrages efter alder og modenhed, men barnet skal ikke bære ansvaret for afgørelsen.

Hvis en eksisterende ordning ikke længere fungerer, bør I forsøge at finde årsagen og vurdere, om aftalen skal ændres. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset hjælpe.

Bliver barnet hørt?

Ja. Barnet har ret til at blive inddraget i en sag om bopæl, samvær eller forældremyndighed. Hvordan det sker, afhænger af barnets alder, modenhed og sagens karakter. Barnet kan eksempelvis blive inviteret til en børnesamtale eller få en kontaktperson i Familieretshuset. Ved en børnesamtale får barnet mulighed for at fortælle om sin hverdag, sine følelser og sine ønsker. Barnet skal ikke vælge mellem sine forældre og bestemmer ikke selv sagens resultat. Barnets perspektiv er én vigtig del af det samlede grundlag, som sagen vurderes ud fra. Det er en vigtig forskel. Et barn skal lyttes til – men skal beskyttes mod følelsen af selv at være ansvarlig for, hvor det skal bo, eller hvor meget det skal se hver forælder.

Læs mere om børnesamtalen hos Familieretshuset.

Hvad betyder fælles forældremyndighed?

Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe de væsentlige beslutninger. Hvis I har fælles forældremyndighed, fortsætter den som udgangspunkt, når I flytter fra hinanden eller bliver skilt. Selve skilsmissen ændrer altså ikke automatisk forældremyndigheden. Ved fælles forældremyndighed skal I være enige om de væsentlige spørgsmål i barnets liv. Det kan blandt andet være:

• valg af skole
• væsentlig medicinsk behandling og vaccination
• udstedelse af pas
• barnets navn
• religiøs opdragelse
• flytning til udlandet

I behøver ikke være enige om alle små beslutninger i hverdagen. Den forælder, barnet opholder sig hos, kan træffe de almindelige daglige beslutninger under opholdet. Fælles forældremyndighed betyder heller ikke automatisk, at barnet skal bo lige meget hos jer. Forældremyndighed og barnets bopæl er to forskellige spørgsmål.

Hvornår kan den ene få forældremyndigheden alene?

Hvis I er enige, kan I aftale, at den ene fremover skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset for at være gyldig. Hvis I ikke er enige, kan Familieretten træffe afgørelse. Fælles forældremyndighed ophæves ikke alene, fordi forældrene er uenige eller har et svært forhold til hinanden. Efter reglerne kan den fælles forældremyndighed ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Vurderingen handler derfor ikke om, hvem der har været den bedste ægtefælle, eller hvem der har mest ret i bruddet. Den handler om barnet og forældrenes mulighed for at håndtere de væsentlige beslutninger omkring barnet.

En forælder uden del i forældremyndigheden kan fortsat have samvær og vil som udgangspunkt have en vis ret til at få oplysninger om barnet fra blandt andet skole, institution og sundhedsvæsen.

Hvad sker der i Familieretshuset?

Hvis I ikke selv kan løse en uenighed om samvær, bopæl eller forældremyndighed, starter sagen typisk i Familieretshuset. Når Familieretshuset modtager ansøgningen, bliver sagen vurderet ud fra familiens situation og kompleksiteten i konflikten. I kan blandt andet blive indkaldt til familiemægling eller familieretlig udredning. På møderne kan der deltage en jurist, en børnesagkyndig eller begge dele. Familieretshuset kan også indhente oplysninger fra eksempelvis skole, institution, kommune eller sundhedspersoner, hvis det er relevant. Barnet kan blive inddraget gennem en børnesamtale, og i mere komplekse sager kan der blive iværksat en børnesagkyndig undersøgelse.

Familieretshuset kan træffe afgørelse i en række samværssager. Familieretshuset træffer derimod ikke den endelige afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl, hvis forældrene fortsat er uenige. De spørgsmål afgøres af Familieretten. Læs vores guide til, hvordan en børnesag forløber fra Familieretshuset til Familieretten, eller læs mere om Familieretshusets rolle i børnesager.

Din første ansøgning kan få stor betydning

En ansøgning til Familieretshuset er ikke bare en formular, der skal udfyldes så hurtigt som muligt. Den er ofte Familieretshusets første samlede indblik i konflikten. Derfor bør den være konkret, relevant og fokuseret på barnets situation. Det hjælper sjældent at beskrive alle fejl, den anden forælder har begået gennem hele forholdet. Det relevante er, hvad der har betydning for barnets trivsel, sikkerhed og hverdag. Beskriv derfor konkrete hændelser frem for generelle karakteristikker.

“Han er umulig at samarbejde med” fortæller meget lidt.

“Tre aftalte lægebesøg er blevet aflyst uden besked, og vi har siden [dato] ikke kunnet blive enige om den anbefalede behandling” giver derimod noget konkret at forholde sig til.

Dokumentation bør bruges på samme måde. Den skal belyse de relevante forhold – ikke overvælde sagen med hundredvis af beskeder uden forklaring.

Når samarbejdet bliver præget af konflikt eller chikane

Et svært samarbejde kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være gentagne brud på aftaler, manglende information om barnet, aflysninger i sidste øjeblik, konfliktskabende beskeder eller forsøg på at trække barnet ind i de voksnes uenighed. Men ord som “chikane”, “manipulation” og “samarbejdsvanskeligheder” bør bruges med omtanke. De juridiske myndigheder skal kunne se, hvad der konkret er sket, hvor ofte det er sket, og hvordan det påvirker barnet. Gem relevante beskeder og noter datoer og hændelser. Hold kommunikationen så rolig, kort og konkret som muligt. Skriv med bevidstheden om, at beskederne senere kan blive læst af Familieretshuset eller Familieretten.

Læs mere om chikane og konflikter i samarbejdet om barnet.

Hvad sker der, hvis samværet ikke bliver overholdt?

Hvis barnet ikke bliver udleveret til aftalt eller fastsat samvær – eller ikke bliver afleveret tilbage – kan Familieretten i visse tilfælde hjælpe med at få barnet udleveret. Det kaldes fuldbyrdelse. Samvær kan blandt andet danne grundlag for fuldbyrdelse, hvis det følger af en dom fra Familieretten, en afgørelse fra Familieretshuset eller en privat aftale, hvor det udtrykkeligt står, at aftalen kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Fuldbyrdelse skal altid ske under hensyn til barnet og på en så skånsom måde som muligt. En sag om udlevering oprettes via minretssag.dk. Inden du går videre, bør du sikre dig, at aftalen eller afgørelsen faktisk kan fuldbyrdes, og at du har den nødvendige dokumentation.

Læs mere om udlevering af barnet og fuldbyrdelse hos Familieretshuset.

Hvis kontakten til dit barn pludselig bliver afbrudt

Hvis du pludselig bliver afskåret fra at se dit barn, er det vigtigt at handle hurtigt. Familieretshuset kan i visse situationer træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Formålet er at sikre, at barnet bevarer kontakten til den forælder, som det ikke bor hos, mens sagen behandles. Muligheden er knyttet til situationer, hvor kontakten netop er blevet afbrudt. Derfor bør du ikke vente unødigt med at søge rådgivning eller indsende en ansøgning. Læs mere om kontaktbevarende samvær hos Familieretshuset.

Hvis du er akut bekymret for dit barn

Der er forskel på en alvorlig uenighed og en akut situation. Hvis barnet er i risiko for at lide overlast, ikke får den nødvendige omsorg eller behandling, eller der er andre forhold, som kræver handling her og nu, kan Familieretshuset i visse tilfælde træffe en midlertidig afgørelse om samvær, bopæl eller forældremyndighed, mens den egentlige sag behandles. Det er Familieretshuset, der vurderer, om sagen er akut. Ved umiddelbar fare skal du kontakte politiet på 112. Er du bekymret for barnets trivsel eller omsorg, kan det også være nødvendigt at kontakte barnets kommune. Læs mere om akutte børnesager hos Familieretshuset.

En advokat kan hjælpe – også før sagen er gået galt

Du behøver ikke vente, til konflikten er blevet så stor, at I ikke længere kan tale sammen. Tidlig rådgivning kan hjælpe dig med at forstå, hvad du selv kan beslutte, hvad der kræver enighed, og hvad Familieretshuset eller Familieretten kan tage stilling til. En advokat kan blandt andet hjælpe med at:

• vurdere din juridiske situation
• skelne mellem bopæl, samvær og forældremyndighed
• gennemgå eller udarbejde en forældreaftale
• formulere en ansøgning til Familieretshuset
• udvælge og strukturere relevant dokumentation
• forberede dig til et møde
• deltage som bisidder eller advokat
• repræsentere dig i Familieretten
• vurdere behovet for en midlertidig afgørelse
• hjælpe, hvis en aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt

En advokats opgave er ikke at gøre den anden forælder til modstander. Opgaven er at skabe klarhed over sagen, beskytte barnet mod unødig konflikt og sikre, at de relevante forhold bliver præsenteret ordentligt.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma dig og dit barn

En børnesag kan være svær at stå i, fordi du både skal være forælder og part i en juridisk proces. Hos ØENS Advokatfirma begynder vi derfor med at skabe overblik. Vi lytter til din situation, gennemgår det, der allerede er sket, og hjælper dig med at skelne mellem de forhold, der føles uretfærdige, og de forhold, der juridisk har betydning for barnet og sagen. Herefter lægger vi en klar plan for det næste skridt. Målet er ikke at gøre sagen større end nødvendigt. Kan der findes en holdbar løsning gennem en præcis aftale eller et godt forberedt møde i Familieretshuset, er det ofte den bedste vej. Kræver sagen en afgørelse, hjælper vi dig med at stå så klart og velforberedt som muligt – både i Familieretshuset og Familieretten.

Hvad gør du nu?

Når uenigheden handler om børnene, kan det være svært både at bevare overblikket og finde det rigtige næste skridt. Fortæl os kort, hvad der er sket, og hvad du er bekymret for. Så hjælper vi dig med at forstå mulighederne og finde en vej videre med barnets trivsel i centrum. Kontakt os uforpligtende om børn, bopæl og samvær

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om skilsmisse og børn

Det kan være svært nok at afslutte et ægteskab. Det bliver ikke lettere, når huset, opsparingen, gælden, pensionerne og måske en virksomhed samtidig skal gøres op.

For hvem ejer egentlig hvad? Skal alt deles lige? Hvad sker der, hvis den ene har mere gæld end værdier? Og kan den ene bare overtage boligen, hvis I er enige om det? En bodeling er sjældent bare et spørgsmål om at lægge alle tal sammen og dele med to. Først skal det afklares, hvilke værdier og hvilken gæld der tilhører hver af jer, hvad der er delingsformue, og hvad der eventuelt skal holdes udenfor.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at få overblik over økonomien og forstå konsekvenserne, før du accepterer en løsning. Vi rådgiver både, når I grundlæggende er enige, og når bodelingen er blevet præget af uenighed, manglende oplysninger eller forskellige opfattelser af, hvad der er rimeligt.

Kontakt en skilsmisseadvokat hos ØENS Advokatfirma, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvad er en bodeling?

Bodelingen er den økonomiske opgørelse mellem jer, når et ægteskab ophører ved separation eller skilsmisse. Her skal det blandt andet afklares:

• hvilke værdier og hvilken gæld der tilhører hver af jer
• hvad der er delingsformue
• om noget er særeje eller på anden måde skal holdes udenfor
• hvordan de relevante aktiver skal værdiansættes
• hvem der skal overtage boligen, bilen eller andre aktiver
• om den ene skal betale et beløb til den anden
• hvordan fælles lån og øvrige økonomiske mellemværender skal håndteres

Selve skilsmissen og bodelingen er to forskellige processer. I kan derfor godt blive skilt, selvom økonomien endnu ikke er endeligt delt. Det betyder dog ikke, at bodelingen bør udskydes unødigt. Jo længere tid der går, desto større kan risikoen være for uenighed om dokumentation, værdier, betalinger og det, der er sket med økonomien siden bruddet. Læs mere om hele processen ved separation og skilsmisse.

Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alt sammen

Når man bliver gift, er udgangspunktet formuefællesskab, medmindre der er aftalt særeje, eller særeje følger af eksempelvis en arv eller gave. Ordet formuefællesskab kan være misvisende. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle værdier sammen. Og det betyder heller ikke, at I under ægteskabet hæfter for al hinandens gæld. Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser.

Formuefællesskabet får først for alvor betydning, når jeres delingsformue skal opgøres ved separation eller skilsmisse. Her skal hver af jeres bodele beregnes særskilt, før det kan afgøres, om der skal ske en økonomisk udligning mellem jer.

Læs mere om forskellen på særeje og formuefællesskab.

Hvad skal deles ved en skilsmisse?

Udgangspunktet er, at de værdier, der er delingsformue, skal indgå i bodelingen. Det kan eksempelvis være:

• friværdi i hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus
• bankindeståender og kontant opsparing
• aktier, investeringsbeviser og andre værdipapirer
• biler, både og andre værdifulde genstande
• virksomheder og ejerandele
• tilgodehavender
• værdifuldt indbo
• visse pensionsordninger
• andre økonomiske rettigheder

Det er ikke afgørende, om værdien blev erhvervet før eller under ægteskabet. Hvis den ikke er gjort til særeje eller er omfattet af en særlig undtagelse, kan den som udgangspunkt være delingsformue. Det er heller ikke nødvendigvis afgørende, at et aktiv står i den ene ægtefælles navn. Navnet fortæller, hvem der ejer aktivet. Men værdien kan stadig indgå i ejerens bodel og dermed få betydning for den økonomiske udligning.

Hvad skal ikke nødvendigvis deles?

Ikke alle værdier indgår automatisk i bodelingen. Det kan blandt andet være:

• værdier, der er gjort til særeje ved en gyldig ægtepagt
• arv eller gaver, som giveren eller arveladeren har bestemt skal være særeje
• rimelige pensionsrettigheder
• visse personlige erstatninger og godtgørelser
• visse personlige eller uoverdragelige rettigheder
• personlige genstande inden for lovens rammer

Om en bestemt værdi kan holdes udenfor, afhænger af de konkrete dokumenter og forhold. Det er derfor vigtigt at finde ægtepagter, testamenter, gavebreve, pensionsoversigter og andre relevante dokumenter frem tidligt i processen. En formulering i et gammelt gavebrev eller testamente kan få stor betydning for resultatet mange år senere.

Har I oprettet en ægtepagt, bør den altid gennemgås som en del af bodelingen.

Ophørsdatoen afgør, hvad der skal med

Et af de første spørgsmål i bodelingen er, hvornår formuefællesskabet ophørte. Som udgangspunkt er ophørsdatoen udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. Det betyder som udgangspunkt, at værdier, som en af jer erhverver efter ophørsdatoen, ikke skal indgå i delingen. Det samme gælder ny gæld, der stiftes efter denne dato. I kan i forbindelse med separationen eller skilsmissen aftale en anden ophørsdato. I helt særlige tilfælde kan skifteretten også fastsætte en anden dato. Ophørsdatoen afgør først og fremmest, hvilke aktiver og passiver der hører med i bodelingen. Den er ikke nødvendigvis den dato, alle aktiver skal værdiansættes efter. Aktiver og gæld indgår som udgangspunkt med værdien på det tidspunkt, hvor de udlægges til en af jer, eller når skiftet afsluttes. Det kan få stor betydning, hvis eksempelvis en bolig, virksomhed eller investering ændrer værdi, mens bodelingen står på.

Læs mere om ophørsdato og bodeling hos Familieretshuset.

Sådan beregnes hver ægtefælles bodel

Ved bodelingen bliver jeres økonomi ikke først samlet i én stor pulje. Hver ægtefælles bodel skal opgøres for sig. Det sker overordnet ved, at værdien af den enkelte ægtefælles delingsformue opgøres, hvorefter den gæld, der kan fratrækkes, bliver trukket fra. Resultatet kan være en positiv eller negativ bodel.

Hvis begge har en positiv bodel

Har I begge flere værdier end gæld, skal de positive bodele som udgangspunkt udlignes, så I ender med lige store boslodder.

Hvis kun den ene har en positiv bodel

Har den ene flere værdier end gæld, mens den anden har mere gæld end værdier, deles kun den positive bodel. Den negative bodel bliver ikke overført til den anden ægtefælle.

Hvis begge har en negativ bodel

Har I begge mere gæld end værdier, er der som udgangspunkt ingen positiv delingsformue at udligne. I beholder hver især jeres egen gæld og jeres egne økonomiske underskud.

Et enkelt eksempel på bodeling

Forestil dig, at den ene ægtefælle har værdier, der indgår i delingsformuen, for 1.300.000 kr. og gæld, der kan fratrækkes, for 300.000 kr. Den positive bodel er dermed 1.000.000 kr. Den anden ægtefælle har værdier for 400.000 kr. og gæld for 200.000 kr. Denne ægtefælles positive bodel er 200.000 kr. De to positive bodele udgør tilsammen 1.200.000 kr. Udgangspunktet er derfor, at hver ægtefælle skal ende med en boslod på 600.000 kr. Den første ægtefælle skal dermed som udgangspunkt aflevere værdier eller betale 400.000 kr. til den anden.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hvert enkelt aktiv skal deles fysisk. Den ene kan eksempelvis beholde en bolig eller en virksomhed og betale forskellen til den anden.

Eksemplet er bevidst enkelt. En konkret bodeling kan blive påvirket af blandt andet særeje, pensioner, fælles ejerskab, gældens karakter, skatteforhold, værdiansættelser og krav mellem ægtefællerne.

Hvad sker der med gælden?

Gæld bliver ikke automatisk fælles, fordi I er gift. Som udgangspunkt hæfter hver ægtefælle for de lån og øvrige forpligtelser, som vedkommende selv har påtaget sig. Har I begge underskrevet et lån, hæfter I som udgangspunkt begge over for banken eller den anden kreditor. Det gælder også, selvom I internt aftaler, at den ene fremover skal betale lånet. En bodelingsaftale mellem jer binder ikke automatisk banken. Hvis den ene skal overtage en fælles bolig og den tilhørende gæld, skal banken eller realkreditinstituttet derfor acceptere, at den anden frigøres fra hæftelsen. Indtil det er sket, kan kreditor fortsat rette sit krav mod begge, hvis begge står på lånet.

Ved selve bodelingen afhænger det desuden af gældens karakter og tilknytning, hvordan den kan fratrækkes i den enkelte ægtefælles delingsformue. Det er derfor ikke altid nok blot at placere gælden under det navn, der står på kontoudtoget.

Hvem kan blive boende i boligen?

Boligen er ofte det mest følelsesladede og økonomisk betydningsfulde aktiv i bodelingen. Måske ønsker den ene at blive boende, så børnene kan bevare deres hverdag. Måske har ingen af jer råd til at overtage boligen alene. Eller måske er I uenige om boligens værdi. Før den ene kan overtage en ejer- eller andelsbolig, skal der blandt andet være styr på:

• hvem der ejer boligen
• boligens aktuelle værdi
• størrelsen på lån og øvrige hæftelser
• den forventede friværdi eller gæld
• om den ene kan godkendes til finansieringen
• hvilket beløb der skal betales til den anden
• overdragelsesaftale, skøde eller øvrige dokumenter
• omkostninger og eventuelle skattemæssige forhold
• hvornår den anden bliver frigjort fra lånene

At den ene ønsker at blive boende, er altså ikke i sig selv nok. Løsningen skal også kunne hænge sammen økonomisk og accepteres af de relevante långivere. Kan ingen af jer overtage boligen, kan den være nødt til at blive solgt. Det kan derfor være en fordel tidligt at få afklaret både boligens værdi og jeres finansieringsmuligheder. Læs mere om overtagelse, salg og fælles lån, når boligen skal håndteres ved en skilsmisse.

Hvordan fastsættes værdien af boligen og andre aktiver?

En bodeling kræver ikke kun, at I finder alle aktiverne. I skal også blive enige om, hvad de er værd. For en bolig kan det eksempelvis ske på baggrund af en eller flere aktuelle salgsvurderinger. Ved større uenighed kan der være behov for en sagkyndig vurdering. Det samme gælder blandt andet biler, virksomheder, værdipapirer, kunst og andre værdifulde aktiver. Den relevante værdi er ikke nødvendigvis den oprindelige købspris eller den værdi, der fremgår af en ældre opgørelse. Udgangspunktet er aktivets reelle værdi på det relevante tidspunkt i bodelingen. Der bør også tages højde for den gæld, de omkostninger og de øvrige forhold, som er knyttet til aktivet. En bolig til fem millioner kroner er eksempelvis ikke en værdi på fem millioner kroner i bodelingen, hvis der samtidig er betydelig gæld i ejendommen.

Hvad sker der med pensionerne?

Pensioner følger særlige regler og bør ikke blot lægges ind i det almindelige bodelingsregnestykke. Hver ægtefælle beholder som udgangspunkt sine egne rimelige pensionsrettigheder. Andre pensionsrettigheder kan efter omstændighederne helt eller delvist skulle indgå i formuedelingen. Der kan også være grundlag for pensionskompensation, hvis den ene eksempelvis har sparet væsentligt mindre op til pension, fordi vedkommende af hensyn til familien har været hjemmegående, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. I længere ægteskaber kan der desuden efter omstændighederne være mulighed for kompensation, hvis der er en væsentlig forskel på ægtefællernes pensionsopsparinger.

Reglerne afhænger blandt andet af pensionstypen, opsparingernes størrelse, ægteskabets varighed og årsagen til forskellen mellem jeres pensioner. Derfor bør pensionerne altid undersøges konkret. Det er ikke tilstrækkeligt blot at skrive i bodelingsaftalen, at “hver beholder sin egen pension”, uden først at have vurderet, om der kan være særlige rettigheder eller kompensationskrav. Læs mere om deling af pensioner og muligheden for pensionskompensation ved skilsmisse.

Hvad sker der med en virksomhed?

Ejer den ene ægtefælle en virksomhed eller andele i et selskab, bliver den anden ikke automatisk medejer af virksomheden ved skilsmissen. Virksomhedens værdi kan imidlertid indgå i ejerens bodel, hvis virksomheden eller ejerandelene er delingsformue. Det kræver ofte en konkret værdiansættelse, hvor der blandt andet kan være behov for at se på:

• virksomhedens aktiver og gæld
• indtjening og fremtidige forventninger
• ejerandele og selskabsstruktur
• goodwill
• aktionær- eller ejeraftaler
• skattemæssige forhold
• om virksomheden helt eller delvist er særeje

En virksomheds regnskabsmæssige egenkapital er ikke nødvendigvis det samme som dens værdi i en bodeling. Samtidig kan en udbetaling til den anden ægtefælle påvirke virksomhedens likviditet og mulighed for at fortsætte. Det kan derfor være nødvendigt at finde en løsning, hvor ejerægtefællen beholder virksomheden, mens den anden bliver kompenseret gennem andre værdier eller en aftalt betaling. Bodelinger med virksomheder bør normalt ske i samarbejde mellem advokat, revisor og eventuelt en sagkyndig vurderingsperson.

Hvad hvis den ene har særeje?

Særeje skal som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse. Særejet kan følge af:

• en ægtepagt mellem jer
• et testamente
• et gavebrev
• en bestemmelse fra en arvelader eller gavegiver

Det er vigtigt at undersøge præcis, hvilken type særeje der er tale om, og hvilke værdier aftalen omfatter. Et aktiv kan også have ændret form gennem årene. En arv, der oprindeligt var særeje, kan eksempelvis være brugt til at købe en bolig eller investeret i andre aktiver. Her kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt særejet fortsat kan identificeres, og om der er sket en sammenblanding med delingsformue. Selvom særeje som udgangspunkt holdes udenfor, findes der regler om kompensation i særlige tilfælde. Det kan blandt andet være relevant, hvis den ene ellers vil blive urimeligt ringe stillet efter et længere ægteskab, eller hvis midler er flyttet mellem særeje og delingsformue. Særeje bør derfor aldrig vurderes alene ud fra overskriften på ægtepagten.

Hvad hvis værdier er blevet skjult eller flyttet?

Begge ægtefæller skal give de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bodelingen. Der kan opstå særlige krav, hvis den ene før ophørsdatoen eller under bodelingen har flyttet, bortgivet eller forbrugt værdier på en måde, der utilbørligt har forringet delingsformuen. Det kan eksempelvis være relevant, hvis større beløb er overført til særeje, pension, familie eller andre uden en naturlig forklaring, eller hvis aktiver er solgt væsentligt under deres reelle værdi. Det betyder ikke, at enhver stor udgift eller økonomisk disposition kan kræves tilbageført. Men der kan efter omstændighederne opstå reguleringskrav, misbrugskrav eller andre krav mellem ægtefællerne. Har du mistanke om, at der mangler værdier eller oplysninger, bør du reagere tidligt. Kontoudtog, skatteoplysninger, årsrapporter, depoter og øvrig dokumentation kan være sværere at fremskaffe, jo længere tid der går.

Når I er enige om bodelingen

Kan I blive enige, kan bodelingen som udgangspunkt afsluttes med en skriftlig bodelingsaftale. Aftalen bør være mere end en kort formulering om, at “alt er delt”. Den bør blandt andet tage stilling til:

• hvilke aktiver og gældsposter der indgår
• hvilke værdier der er lagt til grund
• hvad hver af jer overtager
• hvilket beløb der eventuelt skal betales mellem jer
• hvornår betaling og overdragelse skal ske
• hvem der betaler omkostningerne
• hvordan fælles konti, lån og kreditfaciliteter afsluttes
• om der er skattemæssige eller tinglysningsmæssige forhold
• om aftalen udgør en fuld og endelig afslutning af bodelingen

En aftale kan være vanskelig at ændre, når den først er underskrevet og gennemført. Derfor bør begge parter kende de relevante oplysninger og forstå konsekvenserne, inden de skriver under. I behøver ikke være i konflikt for at få hver jeres rådgivning. Tværtimod kan det være med til at sikre, at den enighed, I har nu, også holder senere.

Når I ikke kan blive enige

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan en af jer bede skifteretten om hjælp. Det kan eksempelvis være relevant, hvis I er uenige om:

• hvilke værdier der skal indgå
• om noget er særeje
• værdien af boligen eller virksomheden
• hvem der skal overtage et bestemt aktiv
• hvordan gælden skal behandles
• om der eksisterer særlige krav mellem jer
• hvilke oplysninger den anden skal fremlægge

Skifteretten kan behandle hele bodelingen eller kun den del, I ikke kan løse. Hvis sagen er kompliceret, kan skifteretten udpege en autoriseret bobehandler, som hjælper med at oplyse boet, undersøge uenighederne og forsøge at få delingen gennemført. En sag ved skifteretten medfører retsafgifter og kan også indebære udgifter til blandt andet bobehandler, advokater og sagkyndige vurderinger. De aktuelle regler og afgifter bør derfor undersøges, inden sagen indledes.

Hvilke dokumenter skal du finde frem?

Jo bedre bodelingen er dokumenteret fra begyndelsen, desto nemmere er det at skabe et reelt overblik. Det vil typisk være relevant at finde:

• årsopgørelser og forskudsopgørelser
• kontoudtog
• depot- og investeringsoversigter
• oplysninger om lån og kreditter
• pensionsoversigter
• tingbogsattester og låneoplysninger for fast ejendom
• vurderinger af bolig, bil og andre større aktiver
• vedtægter og vurderingsoplysninger for en andelsbolig
• ægtepagt, testamente og gavebreve
• virksomhedsregnskaber og ejerforhold
• forsikrings- og erstatningsoplysninger
• dokumentation for større overførsler og økonomiske dispositioner

Du behøver ikke have alt klar, før du kontakter en advokat. Men et første overblik gør det lettere at se, hvilke oplysninger der mangler, og hvor der kan opstå uenighed.

Har man brug for en advokat til bodelingen?

Det er ikke et krav, at I bruger en advokat, hvis I selv kan blive enige om bodelingen. Men selv en tilsyneladende enkel aftale kan få betydning mange år frem. Advokatbistand er særligt relevant, hvis:

• I ejer hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller sommerhus
• den ene ønsker at overtage boligen
• der er stor forskel på jeres formuer
• den ene eller begge har betydelig gæld
• der er en ægtepagt eller særeje
• den ene ejer en virksomhed
• der er større eller usædvanlige pensionsordninger
• der er arv eller gaver med særlige vilkår
• en af jer har værdier eller indkomst i udlandet
• du er usikker på, om alle oplysninger er fremlagt
• I er uenige om værdiansættelsen
• du bliver bedt om at underskrive en endelig bodelingsaftale

En advokat behøver ikke gøre processen mere konfliktfyldt. Opgaven kan netop være at skabe et fælles faktuelt grundlag og hjælpe jer med at få aftalen afsluttet ordentligt.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med bodelingen

Hos ØENS Advokatfirma begynder vi med at skabe overblik. Vi gennemgår, hvad hver af jer ejer og skylder, hvilke dokumenter der findes, og hvilke spørgsmål der endnu ikke er afklaret. Herefter forklarer vi, hvad der skal indgå i bodelingen, og hvor der kan være behov for yderligere oplysninger eller vurderinger. Vi kan blandt andet hjælpe med at:

• opgøre aktiver og gæld
• afklare delingsformue og særeje
• gennemgå ægtepagter, testamenter og gavebreve
• vurdere ophørsdatoen
• håndtere bolig, lån og overdragelse
• undersøge pensioner og mulige kompensationskrav
• koordinere værdiansættelse af virksomheder og andre aktiver
• forhandle med den anden ægtefælle eller dennes advokat
• udarbejde og gennemgå bodelingsaftaler
• føre sagen i skifteretten
• bistå i sager med en autoriseret bobehandler

Du får ikke bare et regnestykke. Du får forklaret, hvad tallene betyder, hvilke muligheder du har, og hvad der skal ske for at få økonomien afsluttet i praksis.

Hvad gør du nu?

Du behøver ikke selv kunne gennemskue hele økonomien, før du tager kontakt. Fortæl os kort om jeres bolig, værdier, gæld og eventuelle ægtepagt. Så hjælper vi dig med at se, hvad der skal afklares, og hvordan bodelingen kan afsluttes på et ordentligt grundlag. Kontakt os uforpligtende om din bodeling

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om bodeling ved skilsmisse

Man behøver ikke være uvenner for at have brug for en skilsmisseadvokat.

Måske er I enige om, at ægteskabet skal slutte. Måske vil I gerne finde en ordentlig løsning uden en lang konflikt. Men selv når beslutningen er fælles, kan der være stor forskel på, hvad I hver især ved om økonomien, boligen, pensionerne og konsekvenserne af de aftaler, I er ved at indgå. Og når man står midt i et brud, kan det være fristende at få det hele afsluttet så hurtigt som muligt. Det er netop her, juridisk rådgivning kan gøre en forskel.

En skilsmisseadvokat hjælper dig med at forstå, hvad du skal tage stilling til, hvad der kan vente, og hvad du ikke bør skrive under på, før konsekvenserne er afklaret. Målet er ikke at gøre skilsmissen mere konfliktfyldt. Målet er at skabe klarhed, så du kan træffe beslutninger, der også holder, når hverdagen på den anden side af skilsmissen begynder.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om både separation og skilsmisse, bodeling, bolig, ægtefællebidrag og sager om børn.

Kontakt en skilsmisseadvokat, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvornår har man brug for en skilsmisseadvokat?

Det er ikke et krav, at du bruger en advokat for at søge om separation eller skilsmisse. Den formelle ansøgning indsendes digitalt til Familieretshuset. Hvis jeres økonomi er enkel, I ikke ejer bolig sammen, og I er helt enige om de relevante forhold, kan I muligvis håndtere en stor del af processen selv. Men selve ansøgningen er ofte den mindst komplicerede del. Det er som regel spørgsmålene rundt om skilsmissen, der kræver mest opmærksomhed:

• Hvad skal indgå i bodelingen?
• Kan den ene overtage boligen?
• Hvem hæfter fortsat for fælles lån?
• Skal der være pligt til at betale ægtefællebidrag?
• Hvad sker der med pensioner og forsikringer?
• Hvordan skal en virksomhed værdiansættes?
• Hvilke aftaler skal I lave om børnene?
• Er alle økonomiske oplysninger kommet frem?

En skilsmisseadvokat er særligt relevant, hvis I ejer bolig, har større værdier eller gæld, har oprettet ægtepagt, ejer virksomhed, har meget forskellige økonomiske forudsætninger eller er uenige om børnene. Det gælder også, hvis du bare er usikker på, om den løsning, I har fundet, faktisk er rimelig og juridisk holdbar.

Du kan få hjælp, før konflikten opstår

Nogle venter med at kontakte en advokat, fordi de er bange for, at det vil gøre skilsmissen mere konfrontatorisk. Men rådgivning behøver ikke være en krigserklæring. Ofte er det netop den tidlige afklaring, der gør det muligt at undgå en konflikt. Når begge ved, hvilke værdier der skal opgøres, hvilke dokumenter der mangler, og hvilke løsninger der juridisk kan gennemføres, bliver det lettere at forhandle på et reelt grundlag.

En advokat kan også nøjes med at gennemgå en aftale eller rådgive dig om et enkelt spørgsmål. Du behøver altså ikke overlade hele skilsmissen til en advokat for at få værdi af rådgivningen. Det vigtigste er, at du får hjælp, før du accepterer en løsning, som senere kan være svær eller umulig at ændre.

Separation eller direkte skilsmisse?

Hvis I er gift og ønsker at gå fra hinanden, kan I enten søge om separation eller direkte skilsmisse. En separation kan fungere som en juridisk mellemperiode. I er stadig gift, men en række af ægteskabets juridiske virkninger ændres. Skilsmissen kommer ikke automatisk senere. Ønsker I efterfølgende at blive skilt, skal der indsendes en ny ansøgning. Du har ret til separation, selvom din ægtefælle ikke er enig. Efter seks måneders separation har hver af jer som udgangspunkt ret til skilsmisse. Er I enige, kan I søge om skilsmisse tidligere.

Hvis I er enige om at blive direkte skilt, skal I også være enige om to bestemte vilkår:

• om den ene skal have pligt til at betale ægtefællebidrag til den anden
• hvem der eventuelt skal fortsætte en fælles lejebolig

Bor I i ejerbolig eller andelsbolig, bliver værdien og overtagelsen af boligen som udgangspunkt behandlet som en del af bodelingen – ikke som et vilkår for selve skilsmissen. Er I ikke enige om direkte skilsmisse, kan der være mulighed for skilsmisse uden forudgående separation, hvis en af ægteskabslovens særlige skilsmissegrunde er opfyldt. Det kan blandt andet være utroskab, vold, psykisk vold, seksuelle overgreb, bigami, børnebortførelse eller to års adskillelse på grund af uoverensstemmelser. Læs de aktuelle regler om direkte skilsmisse hos Familieretshuset.

En skilsmisseadvokat kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken vej der passer til din situation, og hvilke konsekvenser valget kan have.

Skilsmissen løser ikke automatisk resten

Det er vigtigt at skelne mellem selve skilsmissen og de øvrige spørgsmål, der følger med bruddet. Når Familieretshuset behandler jeres ansøgning, bliver hele økonomien ikke automatisk gjort op. Familieretshuset beslutter heller ikke automatisk, hvordan jeres ejerbolig, opsparing, gæld og pensioner skal fordeles. En uenighed om børn bliver heller ikke afgjort som et vilkår for skilsmissen.

Der kan derfor være flere parallelle spor:

Separationen eller skilsmissen behandles gennem Familieretshuset.

Bodelingen skal I selv gennemføre eller få hjælp til ved skifteretten, hvis I ikke kan blive enige.

Spørgsmål om børn behandles efter reglerne om forældremyndighed, bopæl og samvær.

Ægtefællebidrag kræver, at der først tages stilling til selve bidragspligten. Herefter kan bidragets størrelse eventuelt fastsættes særskilt.

En skilsmisseadvokat hjælper med at holde de forskellige processer adskilt – og samtidig sikre, at løsningerne hænger sammen.

Hjælp til bodelingen

Bodelingen er ofte den mest omfattende del af skilsmissen. Her skal det afklares, hvad hver af jer ejer og skylder, hvilke værdier der er delingsformue, og hvad der eventuelt er særeje eller omfattet af særlige regler. Formuefællesskab betyder ikke, at I ejer alle aktiver sammen, eller at al gæld automatisk bliver fælles. Hver ægtefælles bodel skal som udgangspunkt opgøres for sig. Har en ægtefælle en negativ bodel, bliver underskuddet ikke overført til den anden. Det er de positive bodele, der som udgangspunkt skal udlignes. En skilsmisseadvokat kan blandt andet hjælpe med at:

• skabe overblik over værdier og gæld
• indhente og gennemgå økonomisk dokumentation
• vurdere, hvad der er delingsformue og særeje
• fastlægge den relevante ophørsdato
• gennemgå pensioner og eventuelle kompensationskrav
• værdiansætte bolig, virksomhed og andre større aktiver
• beregne den forventede økonomiske udligning
• forhandle med din tidligere ægtefælle eller dennes advokat
• udarbejde en endelig bodelingsaftale
• bistå ved skifteretten, hvis I ikke kan blive enige

Læs vores samlede guide til bodeling ved skilsmisse eller om skifterettens hjælp til deling af formuen hos Danmarks Domstole.

Hvad sker der med boligen?

Boligen er ofte både det største økonomiske aktiv og det sted, der er knyttet flest følelser til. Måske vil den ene gerne blive boende. Måske skal boligen sælges. Eller måske er I enige om overtagelsen, men har endnu ikke fået afklaret finansieringen. En skilsmisseadvokat kan hjælpe med at undersøge:

• hvem der ejer boligen
• hvordan boligen skal værdiansættes
• hvor stor friværdien eller gælden er
• om en af jer har ret og mulighed for at overtage
• hvordan den anden skal kompenseres
• hvem der betaler udgifterne, mens bodelingen står på
• hvordan overdragelse, skøde og tinglysning skal håndteres
• om banken vil frigøre den fraflyttende ægtefælle fra lånene

Det sidste er særligt vigtigt.

Selvom I internt aftaler, at den ene overtager boligen og gælden, er den anden ikke automatisk frigjort over for banken eller realkreditinstituttet. Det kræver långiverens accept. En aftale mellem jer bør derfor hænge sammen med den finansiering og de dokumenter, der faktisk skal gennemføre overtagelsen. Få det samlede overblik over, hvad der sker med boligen ved skilsmisse, herunder overtagelse, salg, værdiansættelse og fælles lån.

Ægtefællebidrag bør afklares, før du skriver under

En stor forskel på jeres indkomster betyder ikke automatisk, at den ene skal betale ægtefællebidrag. Men det kan samtidig få betydelige konsekvenser, hvis du accepterer, at der ikke skal være bidragspligt, uden først at kende din retsstilling.

Der skal skelnes mellem:

• om den ene overhovedet skal have pligt til at betale bidrag
• hvor stort et eventuelt bidrag skal være
• hvor længe bidragspligten skal gælde

Det kan være vanskeligt at ændre en aftale om manglende bidragspligt senere. Spørgsmålet bør derfor ikke alene afgøres ud fra, hvad der føles lettest i øjeblikket. En skilsmisseadvokat kan hjælpe med at vurdere din situation, de forventede økonomiske konsekvenser og formuleringen af en eventuel aftale. Læs mere om ægtefællebidrag ved separation og skilsmisse.

Pensioner kan gemme på vigtige forskelle

Pensioner følger ikke nødvendigvis de samme regler som boligen, opsparingen og de øvrige værdier. Rimelige pensionsrettigheder beholdes som udgangspunkt af den ægtefælle, de tilhører. Men der kan være pensionstyper, der skal behandles anderledes, og i visse situationer kan der opstå krav om pensionskompensation. Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene gennem ægteskabet har arbejdet mindre, været på orlov eller på anden måde har sparet mindre op af hensyn til familien. En skilsmisseadvokat kan hjælpe med at identificere, hvilke pensionsordninger der findes, og om der er forhold, der bør undersøges nærmere. Det er bedre at få pensionerne afklaret, før I skriver, at “hver beholder sit”, end at opdage en væsentlig forskel efter bodelingen er afsluttet. Det kan også være relevant at gennemgå begunstigelser på pensionsordninger og livsforsikringer. Få et samlet overblik over pension, deling og pensionskompensation ved skilsmisse

Hvis en af jer ejer en virksomhed

En virksomhed bliver ikke nødvendigvis delt fysisk, fordi ejeren bliver skilt. Virksomhedens værdi kan imidlertid indgå i ejerens bodel, hvis virksomheden eller ejerandelene er delingsformue. Det kræver ofte en konkret vurdering af blandt andet regnskaber, indtjening, gæld, ejerstruktur, goodwill og skattemæssige forhold. Virksomhedens regnskabsmæssige egenkapital er ikke nødvendigvis det samme som den værdi, der skal anvendes ved bodelingen. Samtidig skal løsningen kunne fungere i praksis. En stor kontant udligning kan eksempelvis påvirke virksomhedens likviditet og fortsatte drift.

I bodelinger med virksomheder kan der derfor være behov for et samarbejde mellem advokat, revisor og eventuelt en sagkyndig vurderingsperson.

Når I har børn sammen

Når et par går fra hinanden, slutter forholdet. Men forældreskabet fortsætter. Spørgsmål om børnene bliver ikke automatisk afgjort som en del af selve skilsmissen. I skal særskilt tage stilling til blandt andet forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Hvis I er enige, kan I selv indgå mange af aftalerne. Aftalerne bør dog være klare nok til at fungere, når hverdagen ændrer sig, eller samarbejdet bliver presset.

Hvis I ikke kan blive enige, starter en sag som udgangspunkt i Familieretshuset. Afhængigt af spørgsmålet og sagens karakter kan Familieretshuset hjælpe jer frem til en aftale, træffe afgørelse eller sende sagen videre til Familieretten.

En advokat kan hjælpe med at:

• forklare forskellen på forældremyndighed, bopæl og samvær
• gennemgå eller udarbejde aftaler
• formulere en ansøgning til Familieretshuset
• strukturere relevante oplysninger og dokumentation
• forberede dig til møder
• bistå i Familieretshuset og Familieretten

Læs mere om skilsmisse og børn og vores rådgivning i børnesager.

Skal vi have hver vores advokat?

En skilsmisseadvokat er ikke en neutral rådgiver for begge ægtefæller. Advokaten skal varetage sin egen klients interesser. Ved en bodeling vil der som udgangspunkt være potentielt modstridende interesser, også selvom I lige nu er enige. Den værdi, den ene skal aflevere, er typisk en værdi, den anden skal modtage. I kan derfor ikke regne med, at én advokat kan rådgive jer begge personligt om, hvad der er bedst for hver af jer.

I helt enkle og afgrænsede situationer kan en advokat muligvis hjælpe med praktisk ekspedition eller udarbejdelse af dokumenter på baggrund af en allerede indgået aftale. Advokaten skal dog altid vurdere, om der er en interessekonflikt eller en nærliggende risiko for, at den opstår. Har den ene ægtefælle sin egen advokat, bør den anden overveje at få selvstændig rådgivning, før en endelig aftale underskrives.

Læs mere om advokaters pligt til at undgå interessekonflikter hos Advokatsamfundet.

Hvad skal du finde frem til det første møde?

Du behøver ikke have hele økonomien kortlagt, før du kontakter en skilsmisseadvokat. Men det kan være en hjælp at finde de vigtigste dokumenter frem:

• ansøgning eller breve fra Familieretshuset
• årsopgørelser og forskudsopgørelser
• kontoudtog og depotoversigter
• oplysninger om lån og øvrig gæld
• pensionsoversigter
• oplysninger om bolig og finansiering
• ægtepagt, testamente og eventuelle gavebreve
• virksomhedsregnskaber og ejeroplysninger
• allerede udarbejdede aftaler eller forslag
• relevant korrespondance mellem jer

Mangler der dokumenter, hjælper advokaten med at skabe overblik over, hvad der bør indhentes. Det vigtigste ved den første kontakt er, at du kort kan fortælle, hvad der er sket, hvad I er enige eller uenige om, og hvad du især er bekymret for.

Hvad gør du nu?

Måske har du brug for hjælp gennem hele skilsmissen. Måske har du blot brug for at få afklaret ét vigtigt spørgsmål, før du træffer en beslutning. Skriv til os og fortæl kort om din situation. Så vurderer vi sammen, hvilken hjælp du har brug for – og hvad du eventuelt selv kan håndtere. Tag en uforpligtende snak med en skilsmisseadvokat.

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om skilsmisseadvokater

Når et ægteskab slutter, skal der ofte træffes mange beslutninger på én gang.

Hvad sker der med boligen? Hvordan skal økonomien deles? Hvem betaler de fælles udgifter, mens sagen står på? Og skal den ene af jer fortsat hjælpe med at forsørge den anden, når I ikke længere er sammen? Det sidste spørgsmål handler om ægtefællebidrag.

For nogle bliver bidraget en vigtig økonomisk hjælp i perioden efter skilsmissen. For andre kan en bidragspligt blive en betydelig udgift i flere år. Derfor bør spørgsmålet ikke afgøres i hast eller ud fra en forestilling om, at den med den højeste løn automatisk skal betale. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at forstå reglerne og konsekvenserne, før du indgår en aftale.

Vi rådgiver både dig, der ønsker at modtage ægtefællebidrag, og dig, der er blevet bedt om at betale det.

Kontakt en af vores skilsmisseadvokater, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag er et økonomisk bidrag, som den ene ægtefælle betaler til den anden. Mens I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Hvis I flytter fra hinanden, eller den ene ikke længere bidrager til den fælles forsørgelse, kan der i nogle situationer søges om ægtefællebidrag, selvom I endnu ikke er separeret eller skilt. Ved en separation eller skilsmisse skal I særskilt tage stilling til, om den ene fortsat skal have pligt til at betale bidrag til den anden.

Det er vigtigt at vide, at ingen automatisk har ret til ægtefællebidrag. Det gælder også, selvom der er stor forskel på jeres indkomster, eller den ene har været økonomisk afhængig af den anden under ægteskabet. Spørgsmålet afgøres ud fra en konkret vurdering af jeres situation. Du kan læse mere om de overordnede regler om ægtefællebidrag hos Familieretshuset.

Det vigtigste først: Bidragspligt og bidragets størrelse er to forskellige ting

Det er her, mange bliver forvirrede. Når I bliver separeret eller skilt, skal der først tages stilling til, om der overhovedet skal være en bidragspligt. Altså om den ene af jer skal kunne pålægges at betale ægtefællebidrag til den anden – og i givet fald hvor længe. Hvis der er bidragspligt, skal det derefter afgøres, hvor stort det månedlige bidrag skal være. Det betyder, at der godt kan være aftalt en bidragspligt, selvom bidraget i første omgang bliver fastsat til 0 kr. Det kan eksempelvis skyldes, at jeres aktuelle indkomster ikke giver grundlag for et bidrag lige nu. Omvendt kan Familieretshuset ikke fastsætte et månedligt bidrag, hvis det er aftalt eller bestemt, at der slet ikke skal være bidragspligt.

Det kan være vanskeligt at ændre en aftale om manglende bidragspligt senere. Derfor bør du ikke uden videre acceptere, at ingen af jer skal betale bidrag, blot fordi I ønsker at få skilsmissen hurtigt afsluttet. En kort juridisk afklaring kan give dig ro i maven, før du skriver under.

Hvem kan få ægtefællebidrag?

Man får ikke automatisk ægtefællebidrag, fordi man tjener mindre end sin tidligere ægtefælle. Når det skal vurderes, om der skal være en bidragspligt, ser man blandt andet på, om den ægtefælle, der ønsker bidrag, selv har mulighed for at sikre sig et tilstrækkeligt underhold – og om den anden ægtefælle har økonomisk mulighed for at betale. Ægteskabets varighed kan også have betydning. Det samme kan parternes alder, helbred, uddannelse, erhvervsmuligheder og den måde, arbejdslivet og familielivet har været fordelt på under ægteskabet.

Har den ene eksempelvis i mange år arbejdet mindre, taget sig af børnene eller på anden måde tilsidesat sin egen karriere til fordel for familien, kan situationen blive vurderet anderledes end efter et kort ægteskab, hvor begge hele tiden har været selvforsørgende. Der findes dog ikke én bestemt indkomstforskel eller ét bestemt antal års ægteskab, som automatisk giver ret til bidrag. Det er altid den konkrete situation, der er afgørende.

Hvordan beregnes ægtefællebidrag?

I kan selv aftale, hvor stort bidraget skal være. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset fastsætte beløbet, hvis det allerede er aftalt eller bestemt, at der skal være bidragspligt. Når begge har almindelige indkomstforhold, tager beregningen typisk udgangspunkt i cirka en femtedel af forskellen mellem jeres årlige bruttoindkomster. Det er dog kun et udgangspunkt – ikke et løfte om et bestemt beløb. Familieretshuset anvender forskellige vejledende indkomstgrænser. Der kan derfor blive fastsat et lavere bidrag eller et bidrag på 0 kr., hvis den, der skal betale, har en relativt lav indkomst, eller den, der skal modtage, allerede har en indkomst af en vis størrelse.

Der gælder også særlige forhold, hvis en af jer eksempelvis er selvstændig, har indkomst gennem et selskab, modtager bonus eller udbytte, har udenlandsk indkomst eller ikke udnytter sin erhvervsevne i rimeligt omfang.

De vejledende indkomstgrænser bliver reguleret. Du bør derfor altid tage udgangspunkt i Familieretshusets aktuelle retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

Hvilke indtægter bliver regnet med?

Familieretshuset ser som udgangspunkt på jeres indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Rimelige indbetalinger til pension og ATP kan dog blive trukket fra. Det er ikke kun den almindelige månedsløn, der kan have betydning. Beregningen kan også omfatte bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte og indkomst fra selvstændig virksomhed eller selskaber, som en af jer har bestemmende indflydelse over. Hvis en person frivilligt arbejder mindre eller har valgt en væsentligt lavere indkomst, kan Familieretshuset efter omstændighederne se på, hvad personen med rimelighed kunne have tjent. Man kan derfor ikke nødvendigvis undgå eller forhøje et ægtefællebidrag ved blot at ændre sin arbejdstid eller sin udbetalte løn.

Hvad med husleje, lån og andre udgifter?

Det overrasker mange, at Familieretshuset ikke tager udgangspunkt i et almindeligt privatbudget, når bidragets størrelse skal beregnes. Der bliver som udgangspunkt ikke taget hensyn til almindelige udgifter som husleje, realkreditlån, banklån, bil, forsikringer eller privat gæld. Det er derfor ikke nok at sammenligne, hvor mange penge I hver især har tilbage på kontoen, når månedens regninger er betalt. Børnebidrag og andre forsørgelsesforpligtelser over for børn kan derimod få betydning for beregningen hos den, der skal betale ægtefællebidrag.

Hvor længe skal man betale ægtefællebidrag?

En bidragspligt er som udgangspunkt tidsbegrænset. Hvis I ikke selv kan blive enige om perioden, bliver varigheden fastsat efter en konkret vurdering af blandt andet jeres økonomi, ægteskabets længde og mulighederne for, at modtageren kan blive selvforsørgende. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan en pålagt bidragspligt normalt ikke overstige 10 år. Tidsubegrænset bidragspligt kan forekomme, men er forbeholdt særlige situationer. Det kan eksempelvis være efter et meget langvarigt samliv, hvor den ene ægtefælles muligheder for at blive selvforsørgende er varigt begrænsede.

Det er derfor vigtigt at se både på selve bidragspligten, beløbets størrelse og perioden, før I indgår en aftale.

Kan ægtefællebidraget ændres senere?

Ja. Indkomster og livssituationer kan ændre sig, og det kan bidraget i nogle tilfælde også. Det kan eksempelvis være relevant at søge om en ændring, hvis den ene får en væsentligt højere eller lavere indkomst, hvis antallet af børn, betaleren har forsørgelsespligt over for, ændrer sig, eller hvis andre relevante forhold har ændret sig. Et bidrag ændres dog ikke automatisk. Der skal normalt indsendes en ansøgning til Familieretshuset.

Hvis bidraget følger af en privat aftale mellem jer, afhænger mulighederne for at ændre det blandt andet af aftalens formulering. En privat aftale kan efter omstændighederne ændres, hvis forholdene har ændret sig så væsentligt, at det vil være urimeligt at fastholde den. Derfor bør det stå klart i aftalen, hvad I har besluttet, hvor længe det gælder, og om bidraget skal kunne ændres.

Læs mere om ændring og bortfald af ægtefællebidrag hos Familieretshuset.

Hvad sker der, hvis modtageren får en ny partner?

Ægtefællebidraget ophører ikke automatisk, blot fordi modtageren får en ny kæreste. Flytter modtageren sammen med en ny partner, kan den, der betaler bidraget, søge Familieretshuset om at få bidraget til at bortfalde. Det sker altså ikke nødvendigvis af sig selv. Der kan også i helt særlige tilfælde være tale om et ægteskabslignende forhold, selvom parterne ikke har samme folkeregisteradresse. Her ser Familieretshuset blandt andet på, om der er et tæt personligt og økonomisk fællesskab. Bidragspligten bortfalder automatisk, hvis modtageren gifter sig igen. Den bortfalder også, hvis den, der betaler, eller den, der modtager, dør.

Har særeje eller en ægtepagt betydning?

Særeje, bodeling og ægtefællebidrag bliver ofte blandet sammen. Men der er tale om forskellige spørgsmål. En ægtepagt regulerer først og fremmest, hvordan jeres værdier skal behandles under ægteskabet og ved en separation, skilsmisse eller død. Særeje betyder derfor ikke automatisk, at der ikke kan blive tale om ægtefællebidrag. Det giver heller ikke i sig selv ret til at modtage bidrag.

Parternes samlede økonomiske og personlige forhold kan dog have betydning for vurderingen. Derfor bør både ægtepagten og den forventede bodeling ved skilsmissen indgå i rådgivningen.

Skal man betale skat af ægtefællebidrag?

Ja. Den, der modtager ægtefællebidrag, skal betale skat af beløbet. Den, der betaler bidraget, har som udgangspunkt fradrag for betalingen. Betales bidraget gennem Udbetaling Danmark, bliver fradraget normalt registreret automatisk. Betaler I direkte til hinanden, skal betalingen oplyses til Skattestyrelsen. Læs mere om skat og fradrag ved ægtefællebidrag hos Skattestyrelsen.

Hvad sker der, hvis bidraget ikke bliver betalt?

Hvis et aftalt eller fastsat ægtefællebidrag ikke bliver betalt til tiden, kan modtageren få hjælp af Udbetaling Danmark til at opkræve det manglende beløb. Det kræver normalt, at der kan fremlægges dokumentation for bidraget – eksempelvis en afgørelse eller en tilstrækkeligt klar skriftlig aftale. Endnu en god grund til, at en aftale om ægtefællebidrag ikke alene bør bero på en mundtlig forståelse mellem jer.

Ægtefællebidrag er ikke det samme som bodeling eller børnebidrag

En skilsmisse består af flere forskellige juridiske spor, som ikke automatisk bliver løst på én gang. Ægtefællebidrag handler om den ene ægtefælles eventuelle pligt til at forsørge den anden efter bruddet. Bodelingen handler derimod om at opgøre og dele jeres værdier og gæld. Børnebidrag betales til barnets forsørgelse og følger helt andre regler. Spørgsmål om bopæl, samvær og forældremyndighed afgøres heller ikke som en del af spørgsmålet om ægtefællebidrag. Læs mere om skilsmisse og børn.

Derfor bør du få rådgivning, før du siger ja

Når man står midt i en skilsmisse, kan det være fristende at få aftalerne på plads så hurtigt som muligt. Måske er I enige lige nu. Måske ønsker du ikke at skabe mere konflikt. Eller måske virker det nemmest bare at acceptere den løsning, der ligger på bordet. Men en aftale om ægtefællebidrag kan påvirke din økonomi i flere år. Og det, der virker rimeligt i dag, kan se anderledes ud, når boligen er solgt, bodelingen er afsluttet, eller jeres indkomster har ændret sig.

En advokat kan hjælpe dig med at forstå, hvad aftalen betyder i praksis – og hvilke spørgsmål der bør afklares, før du skriver under. Du behøver ikke ønske en konflikt for at søge rådgivning. Ofte er det netop den tidlige afklaring, der kan forhindre, at der opstår en senere.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med ægtefællebidrag

Vi begynder ikke med en standardberegning eller et hurtigt svar på, hvem der “bør” betale. Vi begynder med din situation. Vi ser på jeres indkomster, ægteskabets varighed, arbejdsfordelingen under ægteskabet og de øvrige forhold, der kan have betydning. Herefter forklarer vi, hvilke muligheder du har, hvad du bør være opmærksom på, og hvad næste skridt kan være. Vi kan blandt andet hjælpe med at:

• vurdere, om der kan være grundlag for bidragspligt
• vurdere det forventede niveau for et eventuelt bidrag
• gennemgå eller udarbejde en aftale om ægtefællebidrag
• hjælpe med dokumentation af indkomst og økonomiske forhold
• søge om fastsættelse, ændring eller bortfald af bidrag
• rådgive om sammenhængen med skilsmisse, bodeling, pension og ægtepagt
• bistå, hvis sagen skal behandles i Familieretshuset eller familieretten

Du får rådgivning i et sprog, der er til at forstå. Vi forklarer reglerne og konsekvenserne, før vi anbefaler en løsning, så du kan træffe din beslutning på et trygt og oplyst grundlag. Læs mere om, hvordan vi hjælper ved separation og skilsmisse.

Derfor vælger klienter ØENS

Vi skaber klarhed, før du beslutter dig: Du skal vide, hvad en aftale betyder – både nu og på længere sigt. Derfor gennemgår vi dine muligheder og de vigtigste konsekvenser, før du siger ja.

Vi rådgiver i øjenhøjde: Ægtefællebidrag er allerede kompliceret nok. Vi oversætter reglerne til klare valg og forklarer, hvad de betyder for netop din situation.

Vi ser på hele skilsmissen: Ægtefællebidrag står sjældent alene. Vi hjælper dig med at se sammenhængen med blandt andet bodeling, bolig, pension, ægtepagt og børn.

Vi hjælper både i København og resten af Danmark: ØENS Advokatfirma holder til på Amager i København, men vi rådgiver klienter i hele Danmark. Rådgivningen kan foregå fysisk, telefonisk eller digitalt.

Hvad gør du nu?

Er du i tvivl om, hvorvidt der kan være tale om ægtefællebidrag, eller hvad en foreslået aftale vil betyde for din økonomi? Fortæl os kort om jeres situation. Så hjælper vi dig med at få klarhed, før du siger ja til noget, der kan få betydning i flere år. Kontakt os uforpligtende om ægtefællebidrag

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Mette Bozard Larsen

Advokat

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om ægtefællebidrag